KGL. HOF-BAGER I. LW OLSEN! SØN 7 FEBRUAR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KGL. HOF-BAGER I. LW OLSEN! SØN 7 FEBRUAR 1778-1928"

Transkript

1 KGL. HOF-BAGER I. LW OLSEN! SØN 7 FEBRUAR

2 KGL. HOF-BAGER I. L. W. OLSENS SØN FEBRUAR 1928

3 L. H O F - B A U E K I L W O L S I I V S ST. STRANDSTRÆDE ET MINDESKRIFT 1 ANLEDNING AF 150 AARS-DAGEN FOR BAGERIETS OPRETTELSE 7. FEBRUAR 1928 KNUD AF BOKKENHEUSER

4 s 09-US O H H ly DRASTRDPS REKLAMEBUREAU OMSLAG OG VIGNETTER POUL SÆBYE AF S, L. MØLLERS BOGTRYKKERI KØBENHAVN I5T3.3

5 gamle Dage, det vil sige saa langt tilbage som til Kong CHRISTIAN DEN TREDIES Tid, var Bagerne egentlig kun til for at skaffe Fattigfolk Brød, fordi det var almindeligt, at de velstillede betragtede det som et Led af Husmoderens mange Pligter selv at bage det daglige Brød; og dette var naturligvis en af de Livsfo modenheder, hvormed Huset hyppigst maatte forsynes. Men at bage hver Dag kunde der ikke være Tale om, en Gang hver 14. Dag, naar det gik haardt til hver 8. var Reglen. Man faar et Begreb om, hvor lidt Datiden helt ned i det 17. Aarhundrede var forvænt med frisk Brød, naar man hører, at Brødet selv ved kongelige Fester blev bagt længe i Forvejen, som oftest blev det forsendt fra den ene Landsdel til den anden. Hvedebrød, bagt ugevis i Forvejen i Odense eller Kallundborg, var ikke meget frisk, naar det serveredes ved Kongens Bord paa Koldinghus eller Kronborg. Men langt at foretrække var det uden Tvivl for, hvad der til daglig vankede for dem, der nød kongeligt Underhold. Rugbrødet bagtes nemlig hyppig omkring i Lenene om Efteraaret for først ved Foraarstide at uddeles paa Københavns Slot. Under saadanne Forhold maatte det være fristende for de velstaaende Husmødre imellem at ty til Bagerne, hvor ellers kun Fattigfolk kom. Det skete ogsaa; ja, naar Kongerne var paa Rejser, hændte det, at de lod Bagerne levere Brød. Da CHRISTIAN DEN TREDIE i 1541 var paa Malmøhus, lod han en af Byens Bagere levere frisk Brød baade Morgen og Aften; det fremgaar af de endnu eksisterende Hofregnskaber. 7

6 Men Ulykken var, at Bagernes Brød som oftest var slet; det var jo kun beregnet paa Smaafolk, der ikke havde Raad til at bage selv og ej heller derfor kunde stille store Fordringer til Brødets Kvalitet. Forlangte man finere Brød, Peberkager og lignende, kunde man let risikere at blive regaleret med Sager, der længe i Forvejen havde ført en bevæget Tilværelse ved at ligge falbudt rundt om paa Landets Markeder. Da FREDERIK DEN ANDEN byggede Kronborg, boede han meget i Helsingør, hvor han lod Byens Bagere levere sig Brød; men det var altid stenhaardt eller halvraat, saa Borgmester og Raad den ene Gang efter den anden fik Ordre til at kalde Lavets Mestre op paa Raadhuset for at skælde dem ud eller idømme dem Bøder. Da det ikke hjalp, ophævede man Lavet, og der opstod da Fribagere; men det blev værre endnu; de sloges paa Torvet, saa man ikke kunde have dem der, og fra den Tid stammer den Skik, at Bagerne ogsaa her i København blev henviste til at forhandle deres Brød fra deres Vinduer. Saa langt tilbage, som det er muligt at konstatere, er der blev klaget over, at Bagerne leverede undervægtigt Brød. Og Svaret herpaa lød da regelmæssigt fra Bagernes Side, at de saa maatte have Lov at tage højere Priser end dem, Lavet med Øvrighedens Sanktion havde fastsat. Som Eksempel paa Priser i hine Tider kan nævnes, at et Sigtebrød paa 15 Lod i 1579 kostede en Hvid (o: 4 Øre); men i 1590 vejede et Brød til samme Pris kun 10 Lod. For at hindre slig Uorden bestemte CHRISTIAN DEN FJERDE, der var saa uvenlig stemt mod Lavs væsenet i Almindelighed, at han ophævede Lavene i 1613 for dog kort efter at være nødt til at indføre dem igen, at alle Bagere i Byen hver Onsdag og Lørdag fra Kl skulde holde Udsalg paa Nytorv, saa Kunderne let kunde sammenligne deres Varer, og fik man Mistanke om, at et Brød var undervægtigt, saa hang der en Brødvægt paa Raadhuset lige ved, og ve den usle Bager, der blev grebet i et sligt Bedrag! Hovedbrødsorterne var den Gang som nu: Rugbrød, (kaldet Grovbrød), Sigtebrød og Hvedebrød. Rugbrødet bagtes af Rug og Klid; det gammeldags var rundt og kaldtes et Leve", det moderne var aflangt og hed Grovkrop". De runde Rugbrød forsvandt i det syttende Aarhundrede. Sigtebrødet kaldtes Skonrog", rimeligvis af Tysk Schonroggen: fin Rug. Til Skibsbrug bagtes ogsaa Rugtvebakker. Da Prin- 8

7 sesse ANNA i September 1589 skulde rejse til Skotland for at giftes med Kong JACOB, havde hun 144 Tønder Rugtvebakker med paa sin Flaade; de skulde være velflyede, saa at de kunde være ustraffede hos fremmede Folk." Som bekendt naaede Flaaden ikke derover, den blev af kraftige Storme, som Datiden mente skyldtes ondsindede Hekse, drevet ind under Norges Kyst, og den utaalmodige Bejler, Kong JACOB, hentede da selv sin Brud her, SRR at Skotterne aldrig oplevede at faa sat Smag paa de københavnske Bageres vel flyede" Rugtvebakker. Hvedebrødet bestod af Kringler, Vegger og Simler, som man havde lært at bage i Tyskland, Franskbrød" eller Wienerbrød" kendtes ikke. Simler var de mest yndede, ja, FREDERIK DEN ANDEN gav endda DANIEL SIMLEBAGER LOV til 1577 at nedsætte sig med denne Specialitet i København uhindret af alle Bagerlavets Anløb". Han er altsaa den første Hofbager, vi kender. Paa Landet bagte man ogsaa Bygbrød, hvormed man regalerede Præsterne i Ofret"; men det var nok ikke særlig velset. I Almindelighed maa det siges, at der var visse Lav, hvormed man fra tidligste Tid fandt det nødvendigt at holde særlig skarp Kontrol; dette gjaldt først og fremmest Byens allerfineste Lav, Guldsmedene, men dernæst adskillige Leverandører af Fødemidler, nemlig Slagtere, Smørstingere, Høkere og ikke mindst Bagere; men man hjalp dog ogsaa disse paa mange Maader i Dyrtider ved at træffe overordentlige Forholdsregler til at forøge Byens Kornholdning" og ved at sætte Brødpriserne i Forhold til Kornpriserne. Men Kontrollen skærpedes ogsaa i saadanne Tider; Byfogden, Kæmnerne og Bagernes Oldermand fik Ordre til hver Maaned ved pludselige og uanmeldte Eftersyn at passe paa, at Brødet var rent" og ustraffeligt". Ved rent" mente man ikke noget Begreb, der havde med Hygiejne at gøre til langt ind i forrige Aarhundrede æltede Svendene Brødet med langt fra ulastelige Fødder, og om at skærme Dejgen eller det færdige Brød imod Infektion af fremmede Legemer var der selvfølgelig langt fra Tale, rent" betød blot, at der ikke var tilsat Kornet eller Dejgen Ingredienser, der var forbudt, og at det var ustraffeligt" gjaldt dets Vægt. I en Periode indrettedes der foruden de sædvanlige Udsalg fra Bagernes Vinduer offentlige Bagerboder omkring i Byen, saaledes paa Madtorvet", et lille Stræde imellem Graabrødretorv og Ny Amagertorv, paa Nørregade 9

8 lige overfor Bispegaarden op mod Vor Frue Kirkegaards Mur, paa Østergade tæt ved GI. Amagertorv og ved Vesterport. Dette hjalp dog ikke Bagerne synderligt; de tjente for lidt, og CHRISTIAN DEN FJERDE maatte trods sine Aversioner mod Lavene alligevel komme de rigtige Bagere til Hjælp imod de saakaldte Frihagere". De praktiske Krav tvang ham til paa ny at indskrænke Næringsfriheden ved en Forordning af 1035, hvori han ganske vist siger, at han ikke ønsker at genindføre de gamle Lav, men finder det ønskeligt, at Bagerne fremfor andre Haandværkere faar visse Bestemmelser. Sagen var, at Privatfolk, som havde Ret til at hage Brød til eget Forbrug, gav sig til at sælge Brød, et Uvæsen, man nu kom til Livs ved kun at tillade 30 Bagere i Byen, der skulde sælge fra deres Vinduer saavel som fra Bagerboderne; men man inaa have haft til Hensigt efterhaanden at afskaffe alle Udsalg fra Bagernes private Bolig og helt at indskrænke sig til Boderne; thi man traf den ellers saa mærkværdige Bestemmelse, at Bagerne ikke maatte skilte fra deres Huse, opstable Brød eller sætte Lys i Vinduerne eller overhovedet foretage sig noget for at paadrage sig de forbigaaendes Opmærksomhed. Ingen fremmed maatte nedsætte sig som Bager, før han havde tjent i 3 Aar hos en af Mestrene, og da skulde han tilholdes" at gifte sig med en Mesters Datter eller Enke, i hvilket Tilfælde han uden Omkostninger skulde nyde Haandværket, ellers skulde han give en ungarsk Dukat. Ingen Bager maatte nedsætte sig udenfor Portene; Nyboder fik sin egen Bager. Enhver Bager skulde sørge for at have Brød fra Solopgang til Kl. 7 Aften, ogsaa paa Helligdage. Enhver maatte købe sit Brød, hvor han vilde, dog skulde Nybodersfolkene holde sig til deres egen Bager. Hvis nogen anden solgte Brød, eller hvis Bagerne eller deres Koner selv falbød det paa Gader og Stræder, skulde Byfogden sørge for deres frie Losemente" i Blaataarn. At indføre fremmed Brød var strængt forbudt; der havde man en idelig Kval med omkringløbende Tyskere, som solgte hollandske Kavringer i Læstevis. Bagerne i København maatte ikke sælge Brød paa Christianshavn og omvendt. Bagerboderne forsvandt omkring CHRISTIAN DEN FJERDES Død. Det sidste, man ved om dem, er, at der da laa 10 Boder udenfor Børsen, for hvilke hver gav 1(5 Mark aarlig i Leje. Endnu paa denne Tid synes Bagerne i København at have været ret velstillede; men fra 1660-erne, hvor alt

9 I er slappet efter Svenskekrigen, synes det at have været smalle Tider, navnlig fordi man ikke havde Hjemmel nok til at holde fremmede ude; det hedder sig, at Bagerlavet ikke alene trykkes af den høje Told, men ogsaa ved at saa mange er indkomne i Lavet, at den ene sidder ovenpaa den anden ganske næringsløs." Dertil kom, at de fremmede Svende og Drenge stadig begærede højere Løn, ligesom de idelig skiftede Plads, naar de ikke var fornøjede; det gik saa vidt, at man ved en Forordning af 6. Maj 1(182 maatte give særlige Regler for Forholdet mellem Svende og Mestre og de førstes Pligt til at tjene deres bestemte Tid ud og ikke at forlade deres Pladser uden behørig Opsigelse. Dette gav Anledning til den første Svendestrejke eller Skrue", som det da kaldtes; den endte med, at lire af Hovedmændene, fordi de havde trodset de Bagerlavet givne kgl. Privilegier, skulde rømme af Byen og inden (i Uger være ude af Riget, de andre Svende skulde hver give Kongen 20 Mark og Staden 20 Mark og forpligte sig til herefter ikke at befatte sig med saadant Mytteri og ikke at forulempe de Svende, som i Ro var blevet hos deres Mestre, og disse Forpligtelser maatte de indgaa paa under Æres og Livs Fortabelse." Man søgte ogsaa lige til Aar 1700 bestandig ved Forbud at komme Svendenes Sammenslutninger paa Svendekroen med de dertil hørende ziinftige Lavsskikke til Livs ved mere og mere at give Mestrene Tilsyn med disse Sammenkomster, hvilket ikke bidrog til at forbedre Forholdet mellem de to Parter. Det gik saa vidt, at da Svendene havde bekostet en stor Sølv-Velkomst, der kunde tage tre Potter 01, og som var prydet med 40 Sølvskilte, tog Mestrene i 1695 uden videre disse kostbare Sager samt 24 smaa Sølvbægre fra dem og satte dem paa Auktion, hvorpaa de lagde Pengene i Mesterkassen for at lette Svendene for de Tidepenge", de ellers skulde svare til Understøttelseskassen. Langt ind i det attende Aarhundrede klages der over, hvor usselt det er at være Slagter eller Bager, især i de hyppig indtrædende Krigstider. Selve Magistraten siger herom: De Heste Slagtere og Bagere ere Stakler, og naar nogen af dem ved Døden afgaar, findes der mere Gæld end Gods efter dem, saa Koner og Børn sidder i Armod efter; der har nu paa et Aars Tid en Del Bagere kvitteret deres Bageri og givet sig til anden Næring, eftersom de have ei kunnet ernære sig af Bageriet." ti

10 En af Følgerne heraf var, at Forholdene slappedes mere og mere, man saa i det 18. Aarhundredes første Halvdel stadig mere igennem Fingre baade med, at Brødets Kvalitet forringedes, og at Bagergaardenes Antal, der da var ansat til 50, ikke overholdtes, da de stakkels Bagere simpelthen hverken havde Raad til at erhverve en saadan Bagergaard eller, hvis de paa Forhaand ejede den i Følge Arv eller Giftermaal, ikke kunde drive den. Resultatet blev, at Fribagerne voksede frem som Paddehatte, og det var komplet umuligt for Myndighederne at føre nogensomhelst effektiv Kontrol med det Brød, der blev falbudt. Der herskede det rene Anarki, ingen af Bagerne opfyldte deres Forpligtelser til altid at have Forraad af Rug og Hvede til et Aar; de solgte undervægtigt Brød til høje Priser, og Brødet var lige saa daarligt, som det var dyrt. Der manglede en kraftig Haand og en stærk Vilje til at holde alt dette Uvæsen, der for øvrigt ogsaa var gældende i andre Fag, der beskæftigede sig med Ernæringen, som Slagtere og Bryggere, nede. Og endelig i 1750'erne fandt man denne Mand i Generalprokurør HENRIK STAMPE (* 1713 f 1780), den udmærkede Retslærde, som ved sine Erklæringer" om alle mulige borgerlige Retsforhold fik en dybtgaaende Betydning for Genrejsningen af de forvirrede sociale Forhold. Naar vi hører, hvad han erklærede", vil vi deraf let kunne slutte os til, hvor Fejlene var at finde. Bagergaardenes Antal skulde være 50, og der maatte ikke gives Privilegium til mere end 12 Fribagere i København. 1 Fremtiden skulde Brødtaksterne fastsættes af Magistraten efter Samraad med de 32 Mænd (Borgerrepræsentanterne); thi man maatte gaa ud fra, at disse af Borgerne selv valgte Repræsentanter bedst maatte vide, hvor Skoen trykkede, og tillige i Følge deres Mandat maatte føle sig forpligtede til at tage Hensyn til Menigmands Tarv. Magistraten skulde strængt straffe de Bagere, der solgte slet eller undervægtigt Brød, og derhos skulde den tilholde Bagerlavet at have det omtalte Kornforraad i Fremtiden. Den Forkøbsret, Lavet i 1741 havde faaet til lollandsk Hvede, blev ophævet, og for at skabe en gavnlig Konkurrence, blev det tilladt Folk udenfor Lavet ikke blot som tidligere at handle med groft Rugbrød, men ogsaa selv at bage det, naar det kunde ske paa et bekvemt Sted og uden Fare. Disse saaledes privilegerede Rugbrødsbagere, hvis Varer kaldtes 12

11 Hus-Bagerbrød", misbrugte imidlertid deres Frihed saa vel ved at købe Brødet hos de rigtige Bagere som ved at udsælge det til langt højere Priser, og Følgen heraf blev, at STAMPE i 1763 udstedte en ny Erklæring, der befalede, at de ligesom Bagerne skulde rette sig efter Brødtaksten, og hvis de tre Gange forsaa sig herimod, skulde de have deres Tilladelse forbrudt for stedse. Naturligvis hjalp denne sidste Bestemmelse noget paa Forholdene; men Bagerne sad dog stadig haardt nok i det, og i Struensee-Perioden, d. 15. Marts 1771, indgav Bagernes Oldermand, JOHAN KØBKE, og 37 af hans Lavsbrødre en lang Supplik om deres omme, vanskelige og besværlige Tilstand, der beklageligen stadfæstes ved de mange paa en kort Tid faldne Fallitter." De var ikke blot misfornøjede med Fribagerne, Omløberne og Brødsælgerne paa Gader og Stræder, men ogsaa med de ubillige Takster og endelig med, at der daglig indførtes store Kvanta fra Lyngby, Hvidøre og nærliggende Steder, nemlig Sukkerkringler og de saakaldte Lyngby-Tvebakker". Tilstanden var nu saaledes, at tre Bagergaarde er demolerede, fire staar ledige, og ti afholder sig fra at bage af Mangel paa Korn, hvorfor Ødelæggelsen ikke kan være langt borte. STRUENSEE var imidlertid i Kraft af sine demokratiske Anskuelser ganske døv overfor Lavets og for Resten ogsaa andre Lavs Klager, idet han mente, at Lavene i for haard Grad red paa" Fattigmand og Menigmand og havde altfor stor Magt. Aaret 1771 var da ogsaa et Hjemsøgelsens Aar for de borgerlige Erhverv i København, og blandt de Anklagepunkter, Generalfiskal WIWET rettede mod STRUENSEE efter dennes Fald i Januar 1772, var da ogsaa det, at han ikke var Københavns Stad god og vilde svække dens Anseelse og Magt, fordi han syntes, at den var for anselig til at være en Stad i Danmark." Det var derfor ganske naturligt, at den følgende, G uld bergske, Regering søgte at imødekomme, hvor STRUENSEE havde skabt Misfornøjelse. Ganske vist holdt den Bagerne strengt til deres Takster, og Fordringen om deres Forraad af Bug og Hvede blev staaende ved Magt; men de befriedes dog for adskillig Konkurrence, som de havde maattet kæmpe med under det forrige Regimente, da der d. 18. Marts 1772 udstedtes et Forbud mod, at udenbys Bagere indførte og ombar Hvedebrød i Husene under Straf af Konfiskation af Brødet og høje Bøder. 13

12 > Kun en enkelt Bager i Lyngby fik Lov at beholde et 1709 erhvervet Privilegium paa at indføre Tvebakker og Sukkerkringler. Omtrent samtidig hermed forlanges der for Fribagerne et særligt Privilegium til at bage Rugbrød, og disse Forhold gør, at Bagernes økonomiske Situation i Slutningen af 1770'erne bedres betydelig, ogsaa fordi Befolkningens Velstand igennem hele Slutningen af Aarhundredet steg saa stærkt, at København hverken før eller siden har oplevet en lignende Blomstring af de borgerlige Erhverv. > tf

13 ORANSTAAENDE korte Oversigt over Bagerhaandværkets Kaar og Forhold igennem Tiderne vil forhaabentlig have givet Læseren det Indtryk, at det var i en af Fagets Opgangstider, at den Bagergaard blev grundlagt i Store Strandstræde, hvis 150 Aars Bestaaen HOFBAGER OLSENS SON den 7. Februar 1928 kan fejre under saadanne Forhold, at Indehaveren med naturlig Stolthed kan hævde, at denne Forretning i al Fald siden Fyrrerne i forrige Aarhundrede har hørt til Byens største og førende, paa mange Omraader til de banebrydende indenfor Faget. Det maa absolut hævdes, at da THOMAS CHRISTENSEN efter et ham forud givet Privilegium den 7. Februar 1778 løste Borgerbrev som Bagermester i København og under Samarbejde med Bagermester GERHARD NISSEN, der ejede en gammel Bagergaard i Store Strandstræde, der havde bestaaet siden 1755 i Bager JOCHUM HEINRICH ROSSAUS Eje, men havde ligget demoleret i lange Tider, aabnede sit Hug- og Fintbrøds- Bageri her, gik de to driftige Folk ind til en Forretning, der havde alle mulige Chancer for at blive indbringende. Naar vi af JOH. HERMAN WESSELS fornøjelige Fortælling Smeden og Bageren" muligvis kan have faaet Indtrykket af, at en Bager i hine Tider var arm og udlevet", saa maa man straks tage Forbehold herimod. Dels foregaar Handlingen slet ikke i København, men i en lille By, dels er der to Bagere i Byen, og der siges kun, at den ene af dem er i den triste Situation, at Fanden snart ham tager", saa at det ikke gør Samfundet nogen Skade, om man retter" ham i Stedet for Smeden. Almindeligvis var Bagerforretningen netop i 1778 i Opblomstring, saa at det ikke varer saa 15

14 forfærdelig længe, inden Lavet tager hele Pippet fra Fribagerne, saa at der, da vi naar til 1840'erne, kun er een Fribager tilbage i København, selv om Fri bager-in stitutionen ikke var helt ophævet. Det bliver navnlig GERHARD NISSEN, Interessen knytter sig til; thi THOMAS CHRISTENSEN forsvinder hurtigt af Sagaen, rimeligvis er han død kort efter, og NISSEN har sikkert kun knyttet ham til sig for at benytte sig af hans Privilegium, som saa siden er gaaet over paa ham selv. Magistraten betænkte sig ikke længe paa at forny et saadant Privilegium, naar en Forretning var i Gang. NISSEN havde med sikkert Forretningstalent valgt at lægge sit Bageri netop i den forladte Bagergaard i Store Strandstræde; thi her var en ny Bydel ved at blomstre op omkring det Frederiks-Stad, som Kong FREDERIK DEN FEMTE havde skabt med de fire Palæer paa Amalienborg og den ikke fuldførte Marmorkirke (Friederichs-Kirken, som den skulde hedde) som Midtpunkt. Der var langt til den nærmeste Konkurrent; man laa jo udenfor Byens egentlige Grænse; men det Kvarter, der skulde vokse op, maatte blive aristokratisk; Kunderne har været købedygtige. Det blev jo navnlig et fint Kvarter, efter at Christiansborg var brændt den 26. Februar 1794, og Kronprins FREDERIK DEN SJETTE maatte skafte den boligløse Kongefamilie Tag over Hovedet ved at købe de fire Adelsmænds Palæer paa Amalienborg, der siden da bestandig har huset kongelige Personer, om end ikke altid den regerende Konge. Store Strandstræde var i 1778 ikke andet end Haver og smaa Gartnerhuse samt Bagergaarden; men Admiralgaarden laa i Lille Strandstræde, og derfra var livlig Overfart til Holmen (nu Gammelholm) og Orlogsværftet, og det var derfor ganske naturligt, at NISSEN kom til at levere en Del af det daglige Brød til de der arbejdende Folk, selv om han ikke kom til netop at proviantere Flaaden, det besørgede den selv. Men det nærliggende Kongens Nytorv med Charlottenborg og de stolte Adelsgaarde blev hans sikre Kunder, og efterhaanden som Store Strandstræde blev den naturlige Genvej til Amalienborg, voksede Kvarteret op; Store Strandstræde selv fik ganske vist ved Bebyggelsen et saare borgerligt og lidet fornemt Præg; det skabtes jo ogsaa i de ulykkelige Dage, der fulgte efter 1807 med Krigen med Engelskmanden og Statsbankerotten; men denne Nedgangsperiode mærkede GERHARD NISSEN intet til; han døde 16

15 i 1804-, dog sikkert som en velstaaende Mand. Han passede sin Forretning og deltog ikke paa nogen Maade i det offentlige Liv, saa der vides, da al Tradition herom svigter, intet videre om ham, saa lidt som om hans nærmeste Efterfølgere, der bar Navnene C. ALBERG, A. WEEK og WESTPHAEL; men det er ganske givet, at Bageriet i Store Strandstræde har fulgt de skiftende Tiders gode og onde Dage, saa. at det har været op og ned med Indtægterne; WESTPHAEL, som efterlod sig to ugifte Døtre, var den sidste Leder, inden Dynastiet OLSEN traadte til i 1847 og igennem de følgende Aar lige til den Dag i Dag har arbejdet Bageriet frem til en stedse højere og højere Standard.

16 ET KAN, forinden vi gaar ind paa Slægten OLSENS intimere Historie, sikkert være af Interesse at se lidt paa, hvorledes Forholdene laa for Bageriet i Fyrrerne her i København. Der førtes stadig Tilsyn af Magistraten med Bagerne og deres Forretninger og Produkter. Hvert Aar i November Maaned foretoges der et Opgør af, hvad der fandtes af Proviant hos hver enkelt Bager, idet han var pligtig til at holde et bestemt Kvantum paa Lager. Der fandtes i Fyrrerne 56 Lavsbagere, hver med 50 Tønder Hvede og 200 Tønder Rug, een Franskbager med 50 Tønder Hvede, een Fribager med 50 Tønder Rug og 110 Rugbrødsbagere, hver med 20 Tønder Rug, Svendene var ved deres tidligere urolige Forhold, hvor de deltog i Gadeoptøjer og Udskejelser i deres Svendekro, kommet i den Grad i Miskredit hos Autoriteterne, Politiet og Magistraten, at de i Tidens Løb var blevet indordnede meget strængere under Mestrenes Kontrol, end Tilfældet var i noget andet Fag. Det var saaledes befalet, at de skulde holde deres Svendekro i Mestrenes Lavshus i Læderstræde og derfor betale 200 Rdl. i aarlig Leje; de fik ikke en Gang Lov at vælge deres egen Krofar, siden 1819 var denne dem paatvunget efter Mestrenes Valg, fordi de havde taget en lovlig livlig Del i de Optøjer, der fandt Sted i København i Dagene fra den -L 14. September 1819; de og Slagtersvendene havde været de ivrigste til at slaa Ruderne ud i de rige Jøders Butikker paa Østergade og i Gothersgade. I 1843 afsatte Mestrene uden videre Svendenes Krofar og Oldgesell, fordi han ikke var dem til Pas; 19

17 (lette fandt Svendene dog for haardt, hvorfor de opsagde Lejemaalet for Svendekroen og nden videre flyttede bort med Skilt, Lade og Velkomst samt de øvrige Genstande, der hørte Zunften til. Men Mestrene gik da med Klage til Politidirektør BRÆSTRUP, der foretog en Mægling, hvorefter Krofar blev i sin Stilling, men Svendene skulde til Gengæld flytte tilbage til Lavshuset under Mestrenes Kontrol, ganske vist for en noget lavere Husleje. Det mægtige og velhavende Bagerlav forfulgte ivrig de opdukkende Kukkenbagere, der havde Ret til at bage Kager og Nødder. Det rejste ogsaa Sag mod en Rugbrødsbager, der havde anvendt sigtet Rugmel til Rugbrød; men Kommunalbestyrelsen ansaa det for vigtigt, at Nydelsen af Sigtebrød fremmedes og udvidedes, og den udvirkede derfor i 1845 en kongelig Resolution for, at Rugbrødsbagerne havde Ret til at lade deres Mel sigte. Bagerlavet var sluttet og privilegeret; der maatte kun være 50 Bagergaarde i København, (naar der var 56 Lavsbagere kom det af, at der nogle Steder var to Ejere om Gaarden). Kun ved at blive Ejer af en Bagergaard kunde man blive Bagermester og komme ind i Lavet, og dette havde egentlig Monopol paa Byens Brødforsyning; derfor fik Konkurrencen fra Fribagernes Side ingen Betydning. Men for at Mestrene ikke skulde misbruge deres Magt, fastsattes der med passende Mellemrum Brødtakst for Rugbrød, Surbrød, Rugtvebakker, Franskbrød, Hvedesimler, Rundebrød og Hvedestol), ligesom Vægten blev bestemt. Men den 7. April 1841 blev Taksten ophævet med følgende Bemærkning fra Magistraten: Vi gør iøvrigt Regning paa, at Bagerne ikke vil benytte Takstens Ophævelse til Fordyrelse af Brødet eller anden ubillig Adfærd og vil i denne Forudsætning ikke for Tiden tillade Forøgelse af Lavsbagernes Antal her i Staden, skønt vi ingenlunde kan erkende, at de har erhvervet Ret til, at det stedse herved vil have sit Forblivende, ligesom vi forvente, at det ej heller vil blive fornødent at træffe andre Foranstaltninger for at modvirke Brødets mulige Fordyrelse, saasom ved at give Tilladelse til Anlæggelsen af flere Bagerier i Forstæderne eller til Brøds Indførsel og Falbydelse paa Akseltorvene." 20 Som man vil se, betyder denne Erklæring et meget alvorligt Skridt

18 hen imod Næringsfrihed. I ti Aar kæmpede Lavsbagerne nu med deres Oldermand, SCHERFIG, i Spidsen for deres Monopoler. Oen offentlige Mening var imod dem; man gav dem Skyld for Hvedebrødets Fordyrelse, navnlig havde de paa dette Punkt en aarvaagen Fjende i Berlingske Tidende"s Redaktør, NATHANSON. Under Dyrtiden i klagede han saa højt i sit Blad over, at de til Anskaffelse af Hvedebrød til Fattigfolk indkomne Penge gik lige i Bagernes Lomme, at Sagen kom frem paa Rigsdagen. I 1840 stiftedes Haandværkerforeningen som Modtræk til Industriforeningen, der vilde have Næringsfrihed. Haandværkerforeningens første Formand blev Bagermester, Oldermand SCHERFIG, der skaffede Foreningen Lokale i Bagernes Lavshus og slog vældige Slag for Lavsvæsenets Opretholdelse. Til sidst maatte Bagerne give Slip paa Monopolet, men Overgangsbestemmelserne blev lempelige. Den 12. Februar 1852 fik Bagerne Lov til frit at nedsætte sig udenfor Portene, men inde i Byen blev Bagernæringen først fri fra 1. Januar Som ovenfor sagt herskede der i 1847 Dyrtid her i København, og for at lette Brødpriserne blev der nedsat en Kommission, der den 1. Maj udstedte en Kundgørelse, hvorved det tillodes at bage Blandingsbrød. Forholdene minder da meget om dem, vi selv for nylig har oplevet under Verdenskrigen, idet man ogsaa da indførte Brødkort, lydende paa en Godtgørelse paa 17«Skilling pr. Pund. Uddelingen af disse Brødkort begyndte den 6. Maj 1847, Kortene hentedes paa Raadhuset, Fødselsstiftelsen og i det borgerlige Exercerhus paa Christianshavn. I Maj uddeltes Kort paa 672,000 Pund Brød, i Juni paa 1,088,000 Pund til et Beløb af 33,000 Rdl. Bagerne fik ogsaa Tilladelse til at bage Bygbrød, der skulde mærkes med et B; de blandede Brød skulde føre Mærket R. B. Men Offentligheden var stadig væk, ledet af Berlingske", mistroisk overfor Bagerne, man mente, de snød. Overpræsidenten lod derfor foretage Prøvebagninger, der førte til det Resultat, at Brødet kunde fremstilles for 47«Skilling Pundet, hvorimod Bagerne tog 5 Skilling. Der opstod da et Ramaskrig, og Lavet maatte gaa ind paa at levere det for 4V2 Skilling og altid at bage rigtigt" Brød. I de urolige Dage i 1848 rejstes der en Stemning imod de mange tyske Bagersvende, som i Kraft af Lavets ziinftige Forbindelse med 21

19 das grosze Vaterland" var ansat her i Byen. En Gadetøs drillede nogle tyske Svende, der arbejdede i en Kælder i Slippen, hvorfor en af Svendene gav hende en ordentlig en paa Kassen. Da Tøsen hylede op, samledes der et Opløb, der naturligvis tog Parti mod den tyske Svend. Denne undslap, men Mængden trængte ind i Bageriet og bemægtigede sig Mesteren, som den udleverede til Politiet, der førte den uskyldige Mand til Hovedvagten paa Kongens Nytorv, hvor han arresteredes for Gadeoptøjer, medens Pøbelen drog uantastet videre og slog Ruder ud hos de Bagere, der havde tyske Svende, bl. a. ogsaa hos den unge OLSEN i Strandstræde. Aaret efter i 1848 var Bagerne mere populære, da de sendte rigelige Gaver af Brød til Soldaterne i Felten.

20 ET var d. \2. Juli 1847, at den unge Bager, CHR. LUDVIG OLSEN, der var født i Nyboder d. 17. Maj 1806 og Søn af Bagermesteren i Nyboder, købte Bagergaarden i Store Strandstræde Nr. 12 af Bagermester JUST ANDREAS WEEKS Enke, der siden Mandens Død havde haft Bagermester WESTPHAEL til Bestyrer. Det var under uhyre vanskelige Forhold, at han overtog Bageriet, Dyrtiden var jo da paa det højeste, og det var sikkert ikke med de blideste Øjne, de gamle Herrer i Lavet saa til den unge Mester, der ved Købet af Bagergaarden var selvskrevet Medlem af Lavet. Desuden var der den Ting, at CHR. LUDVIG OLSEN ingenlunde delte sine nye Kollegers Begejstring for Lavsprivilegierne; som den Fremskridtsmand, han var, havde han udpræget Sympati for Næringsfrihed; men han blandede sig ikke i Politik; han var i altfor høj Grad et Arbejdsmenneske, der havde det eneste Maal at bringe sit Fag paa saa højt et Standpunkt som vel muligt, til at han vilde spilde Tiden med Møder og ørkesløse Lavsforhandlinger. Han sled selv i sit Bageri med en Energi og Pligtopfyldelse, som var mageløs; han stillede strænge Krav til sine Folk, men strængere til sig selv, og derfor var han baade elsket og respekteret af sine Medarbejdere, i Forhold til hvem han bevarede noget vist gammeldags patriarkalsk. Noget lignende var Tilfældet i hans overordentlig lykkelige Familieliv, der forstod han ogsaa ved Siden af sin Hjertensgodhed at gennemføre Respekten for sig som Familiens Overhoved; men med Hensyn til Pligtkrav, gjaldt der ingen Pardon; da hans Søn og Efterfølger var Svend hos ham, blev han behandlet fuldstændig som de andre Svende;

21 han kom til at bo i et af Jomfruværelserne, og Faderen markerede kun i det rent ydre, at det var Sønnen og hans Førstemand og Arvtager, der boede her, ved at sætte Spejlglasruder i Vinduet, der var paa første Sal i Gavlen, der vendte ud mod Gaden. Men Sønnen fik ikke anden Frihed end de andre Svende, det vil sige en Udgangsaften hver fjortende Dag; men Udgangstilladelsen gjaldt kun til Kl. 10 paa Slaget, og kom den unge Mand senere, maatte han pænt spadsere paa Gaden, til Porten aabnedes næste Morgen, med mindre hans gode og kærlige Moder, hvad der kunde hænde, listede sig til, uden at Faderen mærkede det, at kaste en Nøgle ned til ham. Som sagt kom CHR. LUDVIG OLSEN selv fra Bagerhjemmet i Nyboder, hvorfra ogsaa den Søn udgik, der grundede den højt ansete Forretning, Hofbager VALDEMAR OLSENS i Store Kongensgade. Barndomshjemmet har sikkert ikke været rigt. Bagerbutikken laa lige overfor Nyboders Vagt; og ganske vist havde Bager OLSEN Privilegium paa at handle med Brød i Nyboder, men Befolkningen der var jo fattig; den fik selv udleveret sin Rug af Staten, og naar den købte Brød, betalte den med Mel, og undertiden snød Nyboderfolkene sig ogsaa til at købe Brød hos ham, der boede i Træerne" i Store Kongensgade eller ham i Rendestenen" ved Borgergade, thi de gav i Smug mere for Melet. CHRISTIAN LUDVIG stod i Lære hos sin Fader, og da den var udstaaet, drog han, som Skik og Brug var, til Tyskland som vandrende Svend; om denne Rejse og dens Oplevelser ved man ikke andet end, at han i længere Tid havde Arbejde i Koln, hvor han stiftede Bekendtskab med den nedenfor omtalte Bagersvend GIESSEL, som ogsaa var paa Brasen", men hørte hjemme i Wien. I 183-f kom han hjem og overtog Faderens gamle Forretning i Nyboder. Han giftede sig samme Aar med en Datter af den bekendte Bagermester C. V. PETERSEN i St. Kongensgade, hvis Forretning, der er en af de ældste her i Byen, nu ledes af hans Sønnesøn, Bagermester EMIL PETERSEN. Det blev et haardt Slid for de nygifte at arbejde Nyboder-Bageriet i Vejret, og CHR. LUDVIG vilde tjene Penge, saa han kunde komme bort herfra og til større Forhold. Baade han og Konen arbejdede Nat og Dag, og hun fortalte tit siden, at det var i disse syv Trældomsaar, hun sled paa sig; Boligen var ussel, der var

22

23 syv Døre og ingen Kakkelovn, og det faldt svært for hende at passe Børnene; den endnu levende Datter, Fru NATHALIE JANSEN fortæller ogsaa om, at hun husker sig selv og sine Søstre anbragt i en Balle ude i Gaarden, hvor de maatte passe sig selv, og hvorfra de ikke kunde slippe op. Men Penge tjente de, og endelig kunde CHRISTIAN LUDVIG flytte ind i St. Strandstræde; men Sliddet var ikke forbi endnu; Børnene var efterhaanden blevet mange, ialt syv, nemlig den nævnte NATHALIE, der siden blev gift med Grosserer JENS JANSEN, HILDA, gift med Møller LICHTENBERG fra Svanemøllen, LUDOVICA, gift med sin Fætter, Tømmerhandler LUDVIG OLSEN, ERMUTH, der ogsaa ægtede LUDVIG OLSEN efter Søsterens tidlige Død, og ALMA, gift med Forpagter HALKIER, Hårløse i Skaane; desuden var der to Sønner, Faderens Efterfølger, Hof bager I. L. W. OLSEN og Bagermester SOPHUS OLSEN i St. Pederstræde. I Begyndelsen gik det ogsaa smaat nok i St. Strandstræde, og de ældste Pigebørn maatte hjælpe JFR. HERMANSEN i Butikken. Det varede dog ikke længe, inden Velstanden meldte sig, og endnu i Børnenes Barndom blev der Raad for Familien til at ligge paa Landet ude ved 26 tf

24 + $ Bechs Badeanstalt, og omsider naaede man saa vidt, at CHR. LUDVIG købte Søholm ude ved Lundehus-Søen til Sommerbolig. Hjemmet var stille og gæstfrit; den store Familie samledes om Søndagene, kun sjældent viste Familiefaderen sig paa Gaden. Han gik altid hjemme i lysegraat Vadmel, om Aftenen i sort Klædesfrakke og ude med høj Hat. OLSEN var den første her hjemme, der indforskrev udenlandske Svende, der medbragte Idéer til nye Brødsorter, ja, han indkaldte endda en hel Familie GIESSEL fra Wien. Manden blev Førstemand i Bageriet, Sønnen blev ogsaa anbragt der, og Datteren gjorde Arbejde som Pige i Huset. Sønnen lever endnu og har sit eget Bageri her i Byen. Selvfølgelig boede og spiste alle Svendene og Bagerjomfruerne i Hjemmet, saa der var meget for Husmoderen at tage Vare; men hun glemte ingen, var god, kærlig og hjælpsom mod alle, og Folkene blev ogsaa hos hende i lange Tider. I hele Familien gik hun under Navnet Tante Trine", og elsket var hun, hvor hun kom. Da hun blev Enke og Bedstemoder, samlede hun med særlig Glæde sine Børn og Børnebørn om sig i 27

25 Interiør fra den store Hall. om Søndagen i sine skiftende Hjem, først i Lille Strandstræde ved Siden af Café van Zandt, saa paa Toldbodvej, hvor Nonnerne boede, saa i en dejlig Villa paa Kalkbrænderivej, derefter paa Hjørnet af Rigensgade og Østerbro og endelig i Villa Calunda" i Frederiksberg Allé. Hun havde den Skik, at hun altid paa sine Børns Fødselsdag forærede dem en Daler for hvert Aar, de fyldte; for Spøg plejede den ældste Søn at sige et Par Aar mere, end Tilfældet var, men hun lo og sagde, at med det kunde han ikke snyde hende. Foruden en almindelig Gave fik hvert af Børnebørnene baade til Jul og Fødselsdag 100 Kr., som blev sat hen til dem, til de blev voksne; den ældste Sønnesøn, JOHN, kunde som ganske ung foretage sin første Udenlandsrejse for disse Penge. Men baade OLSEN og hans Hustru udsatte ogsaa Legater til deres Folk, der havde tjent dem længe, ja, endogsaa til de to gamle Frøkener WESTPHAEL, Forgængerens Døtre, der figurerede ved Søndagsmiddagene som to hyggelige Tanter eet og to 4 ' med Proptrækkerkrøller og fine Baandkapper, som de medbragte i Straakurve. 28 CHR LUDVIG OLSEN var den første, der indførte Franskbrøds-Bageri

26 Interiør fra Dagligstuen mod Strandstræde. Interiør fra Dagligstuen mod Strandstræde.

27 her i Byen, og det var noget af det, der gjorde ham til en rig Mand. Medens CHRISTIAN DEN NIENDE endnu var Prins, sad han meget smaat i det med de mange Børn ovre i det Gule Palæ, og han brugte da OLSEN som Bager; men da denne vidste, at det kneb for ham, sendte han aldrig Prinsen nogen Regning for Brødet. Det var som Tak for denne Elskværdighed, at CHRISTIAN DEN NIENDE straks efter sin Tronbestigelse udnævnte ham til kongelig Hof bag er, en Titel, hans Søn arvede efter ham. En altfor tidlig Død afsluttede den flittige Mands virksomme Liv. I Berlingske Tidende" den 9. August 1865 læses: At min kjære Mand, kongelig Hofbager CHR. LUDVIG OLSEN i en Alder af 59 Aar efter et smertefuldt Sygeleje er afgaaet ved Døden Løverdagen den 5. August, bekjendtgjøres herved paa Børns og egne Vegne. C. S. OLSEN, født Petersen. Begravelsen finder Sted fra Helliggeister Kirke d. 11. August Kl. 12." Enken overtog nu selv Bageriet; den ældste Søn, JOHAN LUDVIG WALDEMAR OLSEN, var da kun 21 Aar; han blev i Moderens Forretning og styrede den for hende til 1868, da han selv overtog den. Han maatte allerede i 1865 søge Fuldmyndighedsbevilling og ægtede samme Aar MAGDALENE WILHELMINE GEORGIA BØVING, Datter af den bekendte Embedsmand i Nationalbanken, Etatsraad BØVING, der førte et stort og gæstfrit Hus i den Enevold Brandtske Gaard i Store Kongensgade.

28 t Løbet af kun 18 Aar havde CHR. LUDVIG OLSEN med fremragende Dygtighed og med en kolossal Forsagelse af alle andre Livsnydelser end netop Arbejdet lagt Grunden til og opbygget en Forretning, der ikke alene betragtedes som Byens første ved hans Side nævnede man i Grunden kun den kendte Hofbager ALBECK paa Købmagergade, der i 1849 havde anlagt det første Wienerbageri, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at han indførte Wienerbrød; thi det gjorde OLSEN i Strandstræde men ogsaa som et Mønster-Bageri, alle Sagkyndige saa hen til. Igennem en Kamp ikke alene for Tilværelsen, men ogsaa for Principper, der hyppig maatte bringe ham i et ret skarpt Modsætningsforhold til hans Kolleger, de andre Lavsmestre, var han ved sin Død Sejrherren, der ikke alene rent borgerligt og fagligt havde aftvunget alle den dybeste Agtelse og Respekt, men som rent menneskeligt havde vundet Hjerter, der forstod at skatte og værdsætte hans retlinede Karakter og den Hjertensgodhed, der skjulte sig under hans strenge, men kun tilsyneladende barske ydre. CHR. LUDVIG OLSEN var ikke alene i Holdning og Udseende Typen paa den gammeldags, solide Haandsværksmester, som vi kender ham gennem Billeder og Fortællinger: Mester" paa Værkstedet og Fatter" i Hjemmet, om hvem hele Tilværelsen paa disse to Steder drejede sig, til hvem man begge Steder saa op ikke blot med Ærefrygt og Respekt, men som alle de, der var afhængige af ham, hang ved med en Kærlighed, som var saa meget mere ægte, som den egentlig udstraalede fra ham selv. Forholdet til Hustruen var det inderligste og hjerteligste, man kunde tænke 31 )

29 sig, men det er betegnende, at hun altid sagde Olsen" til ham, en Reminiscens fra hine patriarkalske Dage, hvor Mottoet i ethvert solidt Borgerhjem var: Hvad Fatter gør, er altid det rigtige!" Der var ingen Slinger i Valsen der; men dog maa man ikke tro, at han og hans Hustru foretog sig noget uden i fuld Harmoni og Forstaaelse med hinanden. Som han regerede eneraadig i Bageriet og lod sin Aand paatrykke det hele sit Præg og sin Personlighed, var hun den stille Magt i Hjemmet, der skabte dets Hygge og Poesi; ved sin Elskelighed vandt hun alle, der kom i Berøring med hende, for Mand og Børn stod hun som den opofrende Moder, fra hvem alt det gode udgik, og denne Følelse koncentrerede sig yderligere hos hendes snart mange Børnebørn; naar man kan sige, at det Olsenske Hjem ikke opløste sig, da Manden døde, var det, fordi deres Fællesaand ligesom levede videre igennem hende. Hun var ikke alene dets Symbol, men dets Nerve, hun ejede den Tone, der gav det hele Karakter. Og udadtil i den store Slægt og mellem de mange Venner stod hun som den hyggelige og ejegode Tante Trine", som alle saa op til, men som ingen var bange for. Det var hendes Aand, der hævede dette jævne og velhavende Hjem langt op over det spidsborgerlige, Datidens Borgerhjem ellers stod Fare for at forsumpe i; selv om Devisen: my house is my castle" særdeles godt kunde gøres til Motto over Indgangen til CHR. LUDVIG OLSENS Hjem i Store Strandstræde, havde det dog altid en Dør paa Klem for det derude, som gav det den Foryngelsens Kilde, der hindrede dets Medlemmer fra at synke til Bunds i det praktiske Livs Dødvande. Det gamle Hjem var særpræget baade gennem Husfaderen og Husfruen; det blev ikke et almindeligt københavnsk Middelstandshjem, det blev det Olsenske", som gemte et vist jeg ved ej hvad," som kun de, der kendte det og kom der, forstod og kunde værdsætte. Det var ikke Dusinmennesker, der voksede op der, det var Folk med stærke Viljer, Livslyst og en næsten ubændig Virketrang. Man kan vel sige, at CHR. LUDVIG OLSEN var den, der lagde den stærke Grund for Huset og byggede dets sikre Mure, der kunde modstaa Tidens Storme. Det bliver da billedlig talt set den unge Stamherre, WALDEMAR OLSEN, i hvis Lod det falder at forsyne Borgen med Taarn og Tinde, en Opgave, som var saa meget større og vanskeligere, som han

30 kun var 2i Aar gammel, da han skulde løfte den tunge Arv efter sin Fader. Billedet passer saa vidt yderligere godt, som man halvt i Spøg har sagt, at WALDEMAR OLSEN slet ikke burde have været Bagermester, men Arkitekt. Grunden hertil var, at han var i Besiddelse af saa stort et teknisk Snille, at han i Aarenes Løb ikke blot leverede Tegningerne til de Huse, han, efterhaanden som Bageriet udvidedes, og man ikke længere kunde have Melsækkene liggende paa første Sal til Gaden, lod opføre ved Køb af Naboejendommene og Nedrivningen af den gamle Gaard, men ogsaa tegnede Værelserne i det prægtige Hjem, han skabte for sig og sin Hustru i Store Strandstræde, hvor han smykkede Væggene med sin Samtids og den nærmeste Fortids bedste Kunst i Malerier og Skulptur og dannede Spisestuen som en nydelig Kopi af et Værelse paa Rosenborg, hvortil Snedkermester OXELBERG lagde sit solide Haandværk. Men ikke nok med dette; han konstruerede selv sine Ovne. Da Naboejendommene blev købt i , indrettede han som noget hidtil ganske ukendt her hjemme et Dowson- Gasværk til at opvarme sine Ovne med; han var den første, der fandt paa at opvarme ved Kanaler og ikke i selve Bagerummet. Umiddelbart derefter anskaffede han elektrisk Lys; hans Maskineri hertil blev drevet af Dowson-Gasværket, og Københavnerne blev baade forfærdede og begejstrede, da de for første Gang saa Ild brænde i Glas". Foruden Udvidelsen i Store Strandstræde maatte der skabes en Udvej bag om; WALDEMAR OLSEN købte da først Ejendommen Nyhavn Nr. 9, og da denne viste sig at være for snæver for Udkørsel for de efterhaanden mange Vogne, maatte han tillige købe den Carøeske Gaard ved Siden af, Nr. 11, hvor der tidligere havde været Sukkerrafinaderi, 30

31 hvorom endnu den lille forgyldte Mand med Sukkertoppen i Haanden udenfor Porten minder. WALDEMAR OLSEN var den første, der oprettede Udsalgssteder rundt om i Byen, og for at have bekvemmere Forbindelse med dem anlagde han, inden man her i København havde tænkt paa at indrette Telefoner, sin egen Telefon rundt til Filialerne. Apparatet var selvfølgelig ret primitivt; det havde omtrent Mandshøjde, og det var en ekstra Fornøjelse at se den lille, buttede Frk. HERMANSEN, som vil huskes af mange Københavnere fra de lange Aar, hvor hun var en fornøjelig Ekspeditrice i Bagerbutikken, kravle op og endda have svært nok ved at naa Taletragten. Københavnerne rystede igen paa Hovedet, da de hørte om dette Apparat. Da WALDEMAR OLSENS ældste Søn, JOHN, som Dreng løb over Gaden, var der Folk, der raabte efter ham: Se, der gaar Sønnen af den gale Hofbager, som tror, man kan tale i en Traad over Kongens Nytorv!" JOHN kom grædende hjem og søgte Trøst hos sin Moder. WALDEMAR OLSEN gjorde ogsaa ved sin energiske Færd Store Strandstræde til en berømt og kongelig Gade; det skete i de festlige Czar- Dage, hvor alle Københavnere strømmede til Strandstræde for at se den pragtfulde Udsmykning og 0111 Aftenen at beundre den straalende Illumination i Hofbagerens Hus. Strandstræde blev Københavns loyaleste Gade, intet andet Sted saa man saa mange Flag, saa skønne Guirlander og Fagade-Udsmykninger som her, og det hele kulminerede i Udsmykningerne ved CHRISTIAN DEN NIENDES Regeringsjubilæum 1888 og Majestæternes Guldbryllup Men her kom WALDEMAR OLSEN i en komisk Konflikt med Politiet. Han flagede uden Tilladelse med Splitflag, dels fordi han syntes, at dette Flag var det smukkeste, dels fordi han mente, at naar saa mange andre Institutioner af privat Karakter som Studenterforeningen og Carlsberg maatte flage med Split, saa kunde han ogsaa gøre det. Det virkede da ogsaa latterligt, at Politiet idømte ham en Bøde og forbød Splitflaget. Men Olsen vilde føre sin Krig igennem. Som den ivrige Sejlsportsmand han var med sin berømte Baad Ilwo" vandt han Sejre, der førte ham frem i første Række blandt vore Lystsejlere, var han vant til at føre Splitflag paa sin yacht, en Tilladelse, kgl. dansk yachtklub har, hvorfor skulde han saa ikke have Lov til at flage for Kongen og Czaren paa samme Maade? Han gik gennem flere 34

32 ? Interiør fra Butikken i Store Strandstræde Instanser med Sagen, og Københavnerne talte ikke om andet. Enden paa det blev en tragikomisk Afgørelse, der kunde være Kong Salomon værdig: OLSEN lik Lov at flage med Split fra Line, men ikke fra Stang. I 1888 forbavsede OLSEN Byen ved paa den store nordiske Industri- Udstilling at opføre et helt Mønsterbageri, hvis Skorsten var højere end den paa Fabrikken i Strandstræde; her kunde Publikum beundre den lækre og hygiejniske Maade, hvorpaa Brød nu til Dags fremstilles modsat ældre Tiders Griseri i Bagerierne, og rundt omkring i Tivoli gik Folk og nød det dejlige, friske Brød.» I sit Hjem var WALDEMAR OLSEN en gæstfri og large Mand, hvad enten man besøgte ham i Store Strandstræde eller paa den Villa, Ilwohøj", han lod opføre paa Skrænten i Vedbæk, og han støttedes heri af sin smukke og fint dannede Hustru, som sikkert fra sit Barndomshjem har tilført det gamle Bagerhjem ny og frisk Kultur. Der gik sjældent nogen Søndag, hvor der ikke blev dækket ekstra til fra Personer, der benyttede sig af det aabne Hus." Der stod Fest over WALDEMAR OLSEN og hans Hustru, hvor de viste sig. 35 i

33 Befordringer i Men for alt dette udadvendte slap WALDEMAR OLSEN dog aldrig sin alvorlige Opgave: at højne sit Bageris Standard og skabe det sundhedsmæssigt set bedste Brød. Han var den første, der i Halvfjerdserne indførte Wienerbrød, og Honningbrød skaffede han os i 80'erne. Han havde selv som Svend arbejdet i Wien og Dresden og medbragte Erfaringer derfra, men til Overflod indkaldte han Honningmester ZIESER, der siden afløstes af Mester ULRICH fra Schwaben, som har været i Olsens Tjeneste i over 30 Aar. I det hele taget er det et Karaktermærke for det Olsenske Dynasti, at Forholdet imellem Mester og Folk altid har været saa godt, at Folkene har tjent der længe og uanset moderne Tiders Arbejdsgiver- og Arbejderforhold altid har følt sig solidariske med deres Chef. Som det for 150 Aar siden var Rugbrødet, der egentlig gav den unge Forretning Vind i Sejlene, saaledes skulde det mærkeligt nok ogsaa blive Rugbrødet, der nu i vor Tid har forynget Fabrikkens Ry, idet OLSEN skabte det Brød, han ved en sindrig Anvendelse af sine Forbogstaver døbte Ilwo-Rugbrød; det er det første Brød, hvor Rugen ikke bliver formalet til Mel, men sat i Blød og derefter ad kunstig Vej i m i. TV

34 I) Befordringer i gjort til Dejg og siden bagt. Ogsaa dette er WALDEMAR OLSENS egen Opfindelse. Naar man tænker tilbage paa alt det Arbejde, WALDEMAR OLSEN magtede at skabe ved sin livlige Aand i de 32 Ungdoms- og Manddoms- Aar, det blev forundt ham endnu at leve, undres man over, at han har kunnet naa saa langt, skønt han kun naaede en Alder af 53 Aar. To Aar før sin Død havde han haft den store Sorg at miste sin Hustru, der døde 23. Juli 1895 paa Villaen i Vedbæk, og den 29. April 1897 endte han selv sit virksomme Liv her i Byen efter en mislykket Galdestensi Operation. Hans Begravelse fandt Sted fra Garnisons Kirke d. (i. Maj Kl. 12. WALDEMAR OLSENS Karakteristik gives let ud af hans Virksomhed, som her er skildret; mange endnu levende vil erindre hans stærke og djærve Skikkelse og mindes hans friske og frejdige Væsen, hans iltre og let begejstrede Optagethed overfor alt, hvad der gjaldt hans Virksomhed, og det erkendtes da ogsaa villigt af alle, at dansk Haandværkerstand ved hans Død havde mistet en fremragende Personlighed, der yndede -- at staa paa egne Ben og følge sit eget Hoved, hvilket var saa meget 37 i <

35 heldigere, som han havde et godt Hoved. Men han havde ogsaa et godt Hjerte, han følte for de smaa og hjalp gerne. Hans private Interesser gik ad de sundeste Veje imod Friluftsliv og Kunst, og dog var ogsaa han et Hjemmemenneske, der ikke tog Del i det offentlige Liv, ligesom han ikke interesserede sig i særlig Grad for Lavs-Sager, naar han blot maatte have sit eget i Fred. 1 sit Hjem førte han et lykkeligt Liv med sin yndige Hustru, og han levede her imellem alle de Kunstsager, han med stor Smag og Forstand smykkede sine Stuer med. Savnet blev han i sit Fag og i sit Hjem, dybt savnet ogsaa af sine Venner og af hele København. Uden at være nogen Original hørte han til de Personligheder i vor By, man regnede med, talte om og interesserede sig for; han gled saa smukt ind i vor glade, gamle Stads Profil som den ægte Københavner, han af Sind og Hjerte var. Ogsaa blandt Frimurerne, hvor han indtog højeste Grad og var Broder" til FREDERIK DEN OTTENDE, betød hans Bortgang meget. Det gamle Bageri overtoges nu af WALDEMAR OLSENS ældste Søn, JOHN OLSEN, der var født d. 1. Febr. LS(II)^ og som sammen med den yngre Broder fra 1907 ledede Arbejdet til 1918, da denne, GUNNAR OLSEN, født d. 25. April 1883, der først havde staaet i Bagerlære hos GARN i Taarbæk og siden arbejdet hos sin Slægtning Hofbager VALDEMAR OLSEN i Store Kongensgade, efter Studieophold i Tyskland og Amerika vendte hjem og overtog Ledelsen, medens JOHN OLSEN lever som Privatmand i Hillerød. Hermed ophører egentlig den Del af det gamle Firmas Historie, som kan skrives; Resten tilhører det levende Liv og vil først senere komme til at tilfalde Historieskrivningen; kun saa meget skal rent statistisk tilføjes for at konstatere, at der endnu styres for fulde Sejl og med god Bør ved den Tid, da Forretningen, der kalder sig Hofbager Olsens Søn" og trofast har bevaret sine Højsædestøtter ved den hjemlige Arne i Store Strandstræde, runder det anselige Hjørne, der markeres ved 150 Aar og gør det paa en saadan Maade, at det tjener til Ære baade for Slægten OLSEN og for Standen, idet Firmaet bestandig, Traditionerne tro, har arbejdet paa Fuldkommengørelsen af sine Produkter. Det er den store Kundekreds, og ikke dette Mindeskrifts Sag herom at fælde den retfærdige Dom! Saa meget kan dog siges, at 11 wo-rugbrødet nu har slaaet sit Navn og sit Ry saa fast, at Folk, der søger det, og det er omtrent hele København, kaster Rugbrød" bort og indskrænker sig til at sige: Maa jeg 38

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. ) Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere