KIRKE & SOGN MENIGHEDSBLAD FOR AARS SOGN

Transkript

1 KIRKE & SOGN Læs om At tænke og tro Omlægning af Den gamle kirkegård Tillæg til vedtægt Hos profeten Jeremias Aars Kirkecenter 25 år Friluftsgudstjeneste Julebasar Mariadage i Aars Kirke Musikgudstjeneste og mange flere arrangementer... MENIGHEDSBLAD FOR AARS SOGN MARTS APRIL MAJ JUNI 2015

2 Aars Kirkes kontor Kirkeplads 6, 9600 Aars Tlf Fax Kontoret er åbent mandag til fredag kl. 9-12, torsdag tillige kl Lørdag lukket. Aars Kirkes menighedsråd Formand: Mogens Brinck Mejsevej 39, 9600 Aars Mobil Mail: Næstformand: Else Kristophersen Keldgårdvej 16, 9600 Aars Tlf Mobil Mail: Kirke & Sogn udgives af menighedsrådet i Aars og udkommer tre gange årligt Redaktion: Hardi Kristensen Torsholmvej 10, Aars Mail: ihkthorsholm@mail.tele.dk Forsidebillede: Aars Kirke ved juletid Foto-lab.dk Sognepræster: Ole Larsen Løvsangervej Aars Tlf Mail: oel@km.dk Kirkebogsførende Træffes bedst efter aftale Mandag er fridag Sara Schouby Petersen Højvang Aars Tlf Mail: sasp@km.dk Træffes bedst efter aftale. Fredag er fridag. Niels Lai Teglgårdvej 30, Hersom 9500 Hobro Tlf Mail: nrl@km.dk Træffes bedst efter aftale Mandag er fridag. Kordegn: Kirsten Hannesbo Poulsen Mail: khpo@km.dk Kirkesanger: Märta Nielsson Evt. aftaler træffes gennem kirkekontoret, tlf Mail: khpo@km.dk Organist: Jan Mygind Mobiltlf Mail: organist@aarskirke.dk Kirketjenere: Lisbeth Sørensen Tlf Mobiltlf Sigrid Dalum Mobiltlf Mail: kirketjener@aarskirke.dk Kirkegårdsleder: Tom Møller Plesner Tingvej 6, 9600 Aars Tlf dagligt kl Mail: kirkegaard@aarskirke.dk Kirke- og kulturmedarbejder Marianne Klausen Tlf Mail: kirkeogkulturmedarbejder@aarskirke.dk Træffes bedst i forbindelse med undervisningen Næste nummer dækker juli, august, september og oktober 2015 Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest den 20. maj INFO-SIDE

3 At tænke og tro Af Mogens Brinck Rigtig mange har passeret igennem vores kirke og kirkecenter i julen. Der kan nævnes: Julebasar, gudstjenesterne i advent, juleaftensdag og jule- og nytårsdag. Hertil flere forskellige koncerter, juletræsfest for bosteder 4. juledag og som noget nyt i år også afholdelse af juleaften d. 24. i kirkecentret med spisning og juletræ. En festlig afslutning på julen fandt sted helligtrekongerssøndag den 4. januar startende på Vesthimmerlands Museum, hvor Museumsdirektør Broder Berg berettede om de tre vise mænd. Dernæst fakkeloptog gennem byen til kirken og andagt og fyrværkeri. I resten af vinteren og foråret kommer nye aktiviteter. Jeg vil gerne her fremhæve fejringen af Aars Kirkecenters 25 års jubilæum søndag d. 1. marts med deltagelse af vores nye biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift. Kirkecentret har gennem mange år spillet en afgørende rolle for Aars Sogns udvikling og runder et skarpt hjørne. Vi ser frem til, at hele menigheden også forhenværende menighedsrådsmedlemmer kan fejre jubilæet og samtidig byde velkommen til biskoppen ved hans første besøg i vores kirke. Senere i foråret følger en anden begivenhed nemlig markeringen af 70-året for Danmarks befrielse med deltagelse af hjemmeværn og med afholdelse af mindegudstjeneste og samvær i kirkecentret. Læs mere om disse og mange andre arrangementer inde i bladet. Du kan også orientere dig på vores hjemmeside Menighedsrådet takker personale og frivillige for deres arbejde og opbakning bag Aars Kirke og glæder sig over interessen for vores forskellige aktiviteter. Vi kommer ud såvel med målrettede og smallere tilbud til de få som mere tilbagevendende kerneaktiviteter henvendt til en bredere kreds. Der er i den forbindelse god grund til at fremhæve gudstjenesten hver søndag. Alle er velkomne og Aars Kirke er aldrig tom tværtimod. Nogle deltager næsten hver søndag, andre kommer færre gange det er op til dig selv. Mange kirkegængere opfatter gudstjenesten som et slags fællesskab, hvor man samles om at lytte, tænke og tro. For dig, som kun sjældent kommer i Aars Kirke, vil jeg sige, at gudstjenesten er åben også for dig uanset dine forudsætninger. Giv det en chance. Ingen blander sig i, om du har været der før, og om hvad du tænker eller tror, eller spørger om årsagen til, at du kommer. Om du bare har behov for fred i hovedet eller du har brug for at lytte eller synge med eller noget helt andet. For mig er det at komme til gudstjenesten i sig selv en kvalitet. Den er ikke et underholdningsprogram, hvor du blot passivt ser til. I en tid, hvor medier og TV har stor tiltrækningskraft, er gudstjenesten derimod stedet, hvor du i højere grad kan samle dig om at lytte, og derefter selv tænke og tro uden forstyrrende flimmer. Og dog det er aldrig helt nemt at holde sig fri af flimmer i hvert fald hvis man lytter til den senere tids udtalelser fra enkelte præster (heldigvis kun ganske få, og ikke fra Aars Kirke): Skal vi nu tro på opstandelsen? Eller skabelsesberetningen? Kort sagt præster tænker åbenbart og bliver skeptiske. Brylluppet hvor Jesus laver vand til vin, kan det nu lade sig gøre? For mig er det forstyrrende flimmer, at præster, der skal forkynde evangeliet og udlægge teksten rejser orientering 3

4 tvivl i stedet for tro. I mit hoved har jeg nok at gøre med at lytte og tænke og så finde min tro. Alle kan have tvivl, men for mig er det ingen hjælp, at præster lader sig friste og rive med af mediers til lejligheden opfundne interesse og udtrykker tvivl. Skal præster ikke vejlede os frem til troen? Som nævnt er det heldigvis for mig klart, at skepticisme eller tvivl ikke er på dagsorden ved vore præsters gudstjenester i Aars Kirke. Den indre skærm er klar, her råder og fremtræder troen. Et eksempel herpå kan du også læse i dette blad, hvor sognepræst Ole Larsen skriver om Tro og Eksistens, nærmere betegnet om fortællingen om, at Gud er pottemageren, som former mennesket. Her er der tro og ikke tvivl. Velkommen til gudstjeneste uden flimmer i Aars Kirke. Omlægning af Den gamle kirkegård Af Tom Møller Plesner Aars menighedsråd har besluttet at afdelingerne omkring kirken, det vil sige afdelingerne A, B, C, og D skal helt omlægges eller reguleres. Dette skal ske for, at gravstederne kan opfylde de mål og standarder der står i kirkegårdsvedtægten og for at anlægge gravstederne sådan, at der ikke længere er gravsteder der ligger uhensigtsmæssigt, nogle ligger i dag bag andre gravsteder med en smal indgang ind i mellem, hvilket gør det nærmest umuligt, at komme til gravstedet i forbindelse med gravning og andre arbejder på graven. Ved regulering vil der være tale om, at flytte hække og tilpasse gravstederne så de opfylder de størrelser der er beskrevet i vedtægterne. Ved omlægning vil der være tale om, at afdelingerne lægges helt om og der etableres et nyt anlæg. For det kan ske har det været nødvendigt, at lave en vedtægtsændring der begrænser mulighederne for, at forlænge brugsretten til gravstederne i de berørte afdelinger. Om man er gravstedsindehaver af et gravsted der skal reguleres eller har et gravsted i en afdeling der skal omlægges fremgår af kopien af vedtægten i dette blad. Der vil man også kunne læse hvilken betydning det vil have for brugsretten til gravstedet. 4 ORIENTERING

5 Tillæg til vedtægt: Vedr. regulering af Aars Kirkegårds afdelinger A, B, C og D Den generelle vedtægt for Aars Kirkegård fra 2007, er til enhver tid gældende, dette tillæg vedrører udelukkende afdelingerne A, B, C og D som et led i reguleringen eller omlægning af de 4 afdelinger. Ved regulering vil kun være tale om flytning af hække og tilpasning af gravstedsstørrelserne, så de opfylder de dimensioner, som er beskrevet i vedtægterne. Ved omlægning vil der være tale om at afdelingen lægges om og der etableret et nyt anlæg. 1, stk. 1: Hvor der er tale om omlægning af afdelingen eller gravstedsnumre, kan ægtefælle, til en allerede gravfæstet person i gravstedet, blive begravet eller bisat i gravstedet, såfremt gravstedet er brugbart. Gravstedet kan i dette tilfælde kun forlænges frem til udløb af fredningstiden. 1, stk. 2: Hvor der er tale om omlægning af afdelingen eller gravstedsnumre, kan forældre, til et allerede gravfæstet barn i gravstedet, blive begravet eller bisat i gravstedet, såfremt gravstedet er brugbart. Gravstedet kan i dette tilfælde kun forlænges frem til udløb af fredningstiden. 2, stk. 1: Personer der opfylder kravene jf. 1, stk.1 og stk. 2, kan forlænge brugsretten såfremt fredningstiden skulle udløbe og frem til begravelse eller bisættelse af den pågældende person/personerne. Afdeling Gravstednumre Regulering/ omlægning A Omlægning B Regulering B Omlægning C Omlægning D Omlægning 2, stk. 2: Hvor der er tale om regulering af afdelingen eller gravstedsnumre, kan brugsretten kun forlænges, såfremt indehaver af brugsretten af gravstedet, underskriver en tro og love erklæring på at gravstedet kan reguleres så dimensionen på gravstedet opfylder kravene til størrelserne på gravstederne på Aars Kirkegård jf. kirkegårdens vedtægter. Friluftsgudstjeneste i Blåbærdalen Søndag d. 14. juni kl Søndag d. 14. juni er gudstjenesten flyttet fra kirkens rum til naturens katedral. Sammen fejrer vi gudstjeneste i Blåbærdalen, og efterfølgende er der kaffe samt mulighed for at købe vafler dertil, som FDFspejderne sælger, til fordel for deres kredsarbejde. Vi håber på godt vejr og godt fremmøde! ORIENTERING 5

6 Hos profeten Jeremias i kapitel 18 vers 4, kan vi læse følgende: Af Ole Larsen Hos profeten Jeremias i kapitel 18 vers 4, kan vi læse følgende: Når det kar, som pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som han nu ville have det. Vi er leret, Gud er pottemageren, så det er altså os, der er på drejeskiven. Vi er i Guds hånd og han arbejder med os konstant. Og dér, hvor Gud arbejder med os, sker ingen ting tilfældigt. Det kan godt se tilfældigt ud, men tro mig, det er det ikke, når du og jeg er en del af Guds plan. Der er styr på det, Gud tager ansvaret for vores liv. Et andet sted i Jeremias kapitel 29 vers 11, står der: Jeg ved, hvilke planer, jeg har lagt for jer, lyder det fra Herren, planer om lykke og ikke om ulykke om at give jer en fremtid og et håb. Hvis vi skal kigge efter et hus eller en lejlighed, så kan vi gå ind på boligsiderne og tjekke, hvilke muligheder der er. Vi kan se billeder og for det meste er der også en plantegning! På samme måde er der en fuldstændig plantegning for vort liv, den har Gud udarbejdet og han sætter alt ind på at gennemføre denne plan. Gud ønsker at alle mennesker skal nå til erkendelse af, at Jesus er vejen, sandheden og livet, at vi har brug for den frelse, som kom i stand, da Jesus steg herned som barnet i krybben, levede et liv her på jorden, døde og opstod for os. Og det er sikkert ikke altid lige let for Gud. Vi mennesker kan selv og vil selv og er nok lidt genstridige og også til tider ubøjelige i forhold til Guds ønsker og vilje med os. Da Gud skabte himlen og jorden og alle ting, så sagde han bare et ord og så skete det! Når Gud opholder og styrer hele universet med sol, måne og stjerner, så siger han også bare et ord og så fungerer alting med den største præcision. Ganske vist har vi sommetider hørt om, at der er en stor meteorsten på vej ind i jordens atmosfære, men det er da gået godt indtil nu. Da Gud ville frelse os, måtte han sende Jesus herned og dø for os, mindre kunne ikke gøre det. Når vi har taget imod frelsen, kommer vi på drejeskiven, så Gud kan begynde at forme og danne os efter sin gode vilje. Det er også temmelig vanskeligt, for desværre er materialet ikke særlig godt. Vi skal først renses for urenheder og dem er der desværre en del af. Vi har det med at svigte Gud, at skuffe ham, vi snubler og falder og til tider er det som om, at alting mislykkes for os. Karret, som Gud arbejder på, går i stykker den ene gang efter den anden. Men det forunderlige er, at Gud ikke smider lerklumpen væk, men begynder forfra igen og igen. Det er rigtig skønt at vide, at vi ikke skal fortvivle, vi skal ikke give op, men vi skal fuldt og fast stole på Guds nåde og kærlighed, vi skal være frimodige, Jesus vil møde os igen og igen og begynde forfra med os. Vær sol på vores mælkevej, og varm os i din sfære. Lad Hellig-ilden brede sig, så vi får mod at bære vor klode som en blomstereng, et liv i broget sammenhæng du fællesskabets Herre. Leif Rasmussen Sidste vers af nr. 29 Spænd over os dit himmelsejl. 6 ORIENTERING

7 Aars Kirkecenter, Hjertelig tillykke med 25 års jubilæum Af Karin A. Vestergaard Det er med stor taknemmelighed, at jeg tænker tilbage på årene hvor vi boede i Aars og jeg var præst ved Aars og Haubro sogne. Det var spændende og lærerige år, og for første gang fik jeg erfaringen af at sidde i et byggeudvalg. Sagen gjaldt det nye kirkecenter, som havde været forberedt gennem flere år gennem opkøb af boligparceller der lå over for kirken på Kirkepladsen. Det nye kirkecenter skulle erstatte kordegnens kontor i den gamle jordemoderbolig. Det gjaldt også kirkegårdslederens kontor og missionshusets udleje af lokaler til konfirmationsforberedelsen. Kirkekorets øvetid og menighedsrådsmøderne skulle henlægges hertil. I takt med at byggeprojektet blev beskrevet talte vi meget i menighedsrådet om, hvordan vi i øvrigt ønskede at udnytte de nye muligheder for kirkens daglige liv et kirkecenter ville give, og om hvor stort det skulle bygges. Biskop Georg S. Geil bidrog til overvejelserne med følgende kommentar: Tror vi på Helligåndens gerning kan vi aldrig bygge det stort nok. I forbindelse med indvielsen af Aars Kirkecenter i marts 1990 blev der afviklet en festuge, hvor alle aldersgrupper og daginstitutioner var inviteret på forskellige tidspunkter. Det blev virkelig til en lang fest med masser af kagemand, et mylder af mennesker og flere gode ideer til hvordan huset kunne bruges. Det viste sig hurtigt at køkkenet blev et vigtigt samlingssted for kirkens personale. Omkring formiddagskaffen blev der talt om det der var sket og om nye planer, og dette fællesskab og engagementet i menighedsrådet var medvirkende til at vi stod sammen om at fylde Aars Kirkecenter med liv. Kirkens Dagligstue blev et nyt initiativ, som gik i gang lige efter sommerferien. Programgruppen var bredt sammensat, og Dagligstuen kan også fejre 25 års jubilæum i år. Fredagshjørnet kom i gang på baggrund af et forslag fra dagplejemødrene. En gang om måneden var der program for de allermindste i kirkecentrets store sal. Det vekslede fra fortælling og leg, til drama og besøg fra Aalborg Dyrehandel. Og dagplejemødrene mødte trofast op med deres mange børn. Og de gennemgående børn var dukkerne Krøl og Strit. Aars Kirkecenter blev stedet for den årlige fest for alle frivillige i kirkens arbejde og for ansatte, og nu havde vi de allerbedste rammer for at gå i gang med at samle 4. klasse eleverne til minikonfirmandundervisning. Aars Kirkecenter stod der. Ideerne dukkede op. Og i 25 år har der været vilje til at fylde huset med liv. ORIENTERING 7

8 IndbydelSe I anledning af Aars Kirkecenters vil vi gerne invitere nuværende og tidligere præster, menighedsrådsmedlemmer og personale ved Aars Kirke, samt hele menigheden og brugere af kirkecenteret til festgudstjeneste i Aars Kirke Søndag den 1. marts kl med efterfølgende jubilæumsfest i Aars Kirkecenter Ved gudstjenesten medvirker biskop Henrik Stubkær 25 års jubilæum 8 ORIENTERING

9 Friluftsgudstjeneste i kirkeruinen på Vitskøl 2. pinsedag mandag den 25. maj 2015 kl Se i øvrigt dagspressen. Kom og vær med til en festlig pinsegudstjeneste og husk at medbringe noget at sidde på. Der vil efterfølgende være mulighed for, at blive og nyde sin medbragte mad og kaffe. Samme dag kl holdes der ligeledes friluftsgudstjeneste på Lejrgården i Dollerup. Kirkens Julebasar Er du god til at strikke, sy, kniple eller noget andet? Har du lyst til at være med i et fællesskab og være med til at gøre en forskel for andre? Så er arbejdet i julebasaren måske noget for dig. Kontakt Betty Busk og hør nærmere. Mail: buskkrogh@hotmail.com Mobil Sognene i Vesthimmerlands Provsti Hjertelig velkommen! ORIENTERING 9

10 Mariadage i Aars Kirke Af Esther Mikkelsen Igen i år vil der blive Mariadage i Aars Kirke, fire andagter i marts måned som optakt til Maria Bebudelse den eneste Mariadag der blev tilbage i Folkekirken efter Reformationen. I flere århundrede var Jomfru Maria nærmest fraværende i kirken, kun omtalt i julen. Nu nærmer vi os reformationsjubilæum, 2017 skal være et år til fejringen. Så må det være på tide, at Jomfru Maria kommer tilbage i folkekirken, Maria og Jesus hører sammen. Jesus og Maria har samme gener, Jesus er menneskesøn, han har sin menneskelighed fra sin moder Maria. Det er ikke meget vi hører til Maria i bibelen, og dog, det vi hører er ikke til at overse. Maria kendte Jesus mere end nogen anden, hun vidste,hvem HAN var, det havde allerede englen Gabriel sagt til hende. Fundet nåde hos Gud Det kan godt være Maria var en almindelig ung pige før bebudelsen, men siden hen, ja helt op til korset fulgte Maria sin søn, her blev Maria, kirken hvori vi møder frelseren, alt det, som var bestemt fra I begyndelsen var ordet. I de fleste gamle middelalderkirker er der stadig små glimt af Jomfru Maria i form af billeder, udskårne roser m.m. I de seneste par århundreder har der været åbenbaringer, steder hvor Jomfru Maria har vist sig for børn, og hvor der senere er blevet valfartsteder hvortil millioner af kristne søger til. Siden 1981 har en flok børn, som jo nu er voksne, i Bosnien i en landsby Medjugorje, oplevet disse åbenbaringer. Maria, Guds moder viser sig for dem med budskaber. Den 25. i hver måned er det et budskab til hele menneskeheden, det handler om bøn, omvendelse og om fred, den fred der skal begynde i menneskers hjerter. Maria kalder os sine små børn og viser os hen til sin søn Jesus Kristus, Han er midtpunktet, Maria bærer os i forbøn til sin søn, den opstandne herre og frelser. Bed Rosenkransen og hav altid den hellige skrift i nærheden, siger Maria ofte i sine budskaber. Det gør vi så ved Mariadage i Aars kirke I Rosenkransen kommer man gennem de vigtigste begivenheder i Jesus og Marias liv. Trosbekendelsen og Fadervor har en central plads og vi slutter hver gang med at modtage Den Apostolske Velsignelse. Alle er velkomne, du får en Rosenkrans, det er dejligt at holde den i hånden samt en bibeltekst som passer til Rosenkransens mysterier. 10 ORIENTERING

11 Hvad forestiller en gudstjeneste? Ny liturgi Af præsterne ved Aars Kirke Hvad forestiller en gudstjeneste? Hvad forestiller et træ? Det er mærkelige spørgsmål, for en gudstjeneste eller et træ forestiller ikke andet, end det, de er. En gudstjeneste er en gudstjeneste og ikke noget andet. Men der er alligevel en forskel på en gudstjeneste og et træ. Træet vokser frem i dets egen form i naturen, men en gudstjenestes form er skabt i et møde mellem menneskers tanker og guddommelig inspiration. Gudstjenestens form, rækken af dens elementer kaldes også liturgi. Gudstjenesten er også symbolsk, dvs. den forestiller mere end det, man helt bogstaveligt kan se og høre. Den er åben for fortolkning. Til gudstjenesten knytter der sig en uendelig række af tanker og billeder, uden at man derfor kan forklare den til bunds. Kirkerummets udsmykning er også symbolsk, fordi hvert enkelt element er fyldt af henvisninger og hemmeligheder, der åbner sig for den opmærksomme. Den nye gudstjenesteliturgi, når der er dåb, ser ud som følger: Klokkeringning...bedeslag Præludium... (det indledende stykke musik) Indgangsbøn 1. salme Hilsen...Og med din ånd Kollekt (bøn)... Amen 1. læsning...gamle Testamente eller epistel 2. salme...(dåbssalme) Dåb 3. salme...(evt. dåbssalme) Evangelielæsning... Gud være lovet Prædiken Lovprisning, kirkebøn, meddelelser, Apostolsk Velsignelse 4. salme Nadver c 5. salme...(nadversalme) Kollekt (bøn)... Amen Velsignelse... Amen, amen, amen 6. salme Udgangsbøn Postludium... (det afsluttende musikstykke) Korsvarene er markeret med kursiv. Gudstjenestens liturgi gentager vi søndag efter søndag, de samme led i den samme rækkefølge. Nogle finder det måske monotont, men også her kan den, der deltager i gudstjenesten, komme til at se, at den åbner sig og kommer til at forestille noget, kommer til at sige én noget: Salmer, bønner, dåb, bibeltekster, nadvermåltidet, prædiken, velsignelsen, ja det hele hver for sig og i en helhed, kan forbindes med vores virkelighed. Ordet bliver kød og tager bolig iblandt os, kan man også sige. At forstå, hvad der sker, når den guddommelige betydning knyttes sammen med vores daglige virkelighed, er nærmest et mysterium. Mysterier kan man ikke forklare. Ordet mysterium betyder egentlig det, man kun kan se med lukkede øjne. I Aars Kirke har gudstjenesten de sidste ca. 15 år haft den samme liturgi. Vi præster har foreslået en mindre ændring, som vi har forelagt menighedsrådet. Ændringen indføres i første omgang i en prøveperiode på et halvt år fra den 15. februar. Det indebærer, at dåben flyttes hen i første del af gudstjenesten, Kyrie og Gloria udelades, litaniet, som har været brugt i kirkeårets fastetid, falder væk og den bibeltekst, der prædikes over, læses fra prædikestolen umiddelbart ORIENTERING 11

12 Ny kirketjener inden prædikenen. Kyrie og Gloria leddet i begyndelsen af gudstjenesten er smukt og en mindelse om historien. Men de færreste synger med. Er der ingen dåb, ligger læsningen af epistlen (fra brevene i Bibelen) og Trosbekendelsen på dåbens plads, og der vil så være tre læsninger i gudstjenesten, i stedet for som nu, to. Vi vil sørge for grundig information om ændringerne ved at lave et indstik til salmebøgerne og ved at lave en forklaringsgudstjeneste, hvor vi bruger den nye liturgi og forklarer undervejs. Det, vi ønsker at opnå med ændringerne er: Dagens evangelium og prædikenen knyttes tættere sammen, idet evangeliet læses umiddelbart inden prædikenen. Der gives mulighed for, at både 3. og 4. salme kan vælges, så de hænger sammen med evangeliet og prædikenen. Det vil ofte være en fordel, idet salmerne både kan vælges ud fra, at de skal understøtte prædikenen eller være i dialog med prædikenen. Med ændringerne kommer gudstjenesten til at ligge nærmere på gudstjenesterne i landets andre folkekirker, ligesom den også kommer tættere på gudstjenestens forløb i Aars Kirke, inden det blev ændret for ca. 15 år siden. Der sker med andre ord ikke de store omvæltninger, og kender man gudstjenester i andre kirker, vil det med det umiddelbart virke kendt. Udgangspunktet for ændringsforslaget har været, at gudstjenesten tilhører menigheden. Sigrid Dalum er 1. februar 2015 ansat som kirketjener. Sigrid har gennem det seneste halve år været tilknyttet Aars Kirke som kirketjenerafløser. Sigrid er velkendt med kirkeligt arbejde, idet hun været medlem af Haubro Menighedsråd og været aktiv i kirkeligt børnearbejde. Hun bor i Jelstrup og er tidligere tandlægeklinikassistent. Fotografering og videooptagelse Ved kirkelige handlinger i Aars Kirke må der gerne fotograferes og videooptages, når bare fotograferne bliver på deres pladser. For hvis fotograferne bevæger sig i rummet, virker de distraherende på andre kirkegæster og skaber uopmærksomhed om selve den kirkelige handling. Find inden den kirkelige handling starter en god plads, så fotografering og videooptagelse kan foretages uden gene for andre. Kamaraer er i dag så gode, at det ikke er nødvendig at bruge lys og blitz, så undlad venligst dette. 12 ORIENTERING

13 Musikgudstjeneste Pinsemesse anno 1615 Onsdag, d. 3. juni kl i Aars Kirke Af Jan Mygind Nyt billede Det store jubilæum for Reformationen i 2017 nærmer sig med raske skridt, og vi fortsætter i år fejringen her ved Aars Kirke med endnu en musikgudstjeneste. Vi bevæger os i år cirka 100 år frem i tiden og vil forsøge at genskabe en musikgudstjeneste, som den kunne have taget sig ud omkring Vi er således kommet et godt stykke efter Reformationens indførelse i Danmark i Efter udgivelsen af Den Danske Kirkeordinans i 1539 og Hans Thomissøns danske salmebog i 1569 begyndte gudstjenesten gradvist at finde en mere eller mindre fast form. Indenfor gudstjenestens musik var der endnu stor variation, og da Superintendant over Fyns stift Niels Jespersøn i 1573 udsendte sit store Graduale, kom det som en kærkommen gave for kirkemusikere rundt om i landets købstæder. I Gradualet bringer Jespersøn musikalske forslag med noder til hele kirkeåret. Her er det interessant at bemærke at en meget stor del af Jespersøns musikalske forslag er hentet i den katolske kirkes Graduale, og mange af korsatserne er således med latinsk tekst. Ved siden af de store korsatser kommer menighedens salmesang til at fylde meget i den nye gudstjeneste, og den danske salmetradition grundlægges og vokser hurtig i de tidlige reformationsår. Præstens prædiken kommer til at indtage en vigtig rolle i gudstjenesten, og Luther skrev en række postiller til hele kirkeåret, som præster kunne bruge som inspiration, når der skulle skrives prædikener. Ved vores musikgudstjeneste medvirker Aars Kirkes Koncertkor, som vil synge smukke korsatser fra tiden omkring Reformationen og frem til Organist Morten Ladehoff vil også medvirke med improviserede orgelindslag. Sognepræst ved Øls, Hørby og Døstrup Sogne, Anders Tranholm-Bjerg, vil holde prædiken med udgangspunkt i Luthers postil til Pinsesøndag. Sidste men ikke mindst kommer menigheden til at spille en central rolle, når salmerne skal synges. Derfor håber vi, at rigtig mange kunne have lyst til at komme og synge med på salmerne. Nogle af salmerne vil være kendte for de fleste, men der vil også være salmer som ikke har så stor udbredelse i dag. ORIENTERING 13

14 Mariadage i Aars Kirke 2015 Tirsdag, d. 3. marts, onsdag, d. 11. marts, tirsdag, d. 17. marts og tirsdag, d. 24. marts. Alle dage kl Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling søndag den 8. marts 2015 Tema: Giv os i dag Giv 3 timer af din tid meld dig som indsamler og vær med til at gøre en forskel Til: buskkrog@hotmail.com eller tlf Betty Busk, Indsamlingsleder Påske i Aars Kirke for Børnehavebørn Tirsdag, d. 10. marts 2015 kl Vi skal synge: De var en søndag lys og grøn. (Mel. Op al den ting DDS 15) Krist stod op af døde. (DDS 218) Som forårssolen morgenrød. (DDS 234) Vi håber at kirkemusen kommer på besøg Tilmelding til: kirkeogkulturmedarbejder@aarskirke.dk senest tirsdag, 3. marts ORIENTERING

15 Syng salmer et nyt tiltag i Aars Kirke I løbet af 2015 og 2016 vil vi invitere til at synge julesalmer, påskesalmer og pinsesalmer som fællessang. Salmeteksterne vises på storlærred og er illustreret af billeder. Syng påskesalmer Onsdag, d. 18. marts 2015, kl synges påskesalmer som fællessang i Aars Kirke. Syng julesalmer Onsdag, d. 9. december 2015, kl synges julesalmer som fællessang i Aars Kirke. Foråret 2016 Syng pinsesalmer Dato for dette sangarrangement kommer senere. Elever fra Vesthimmerlands Gymnasium opfører W. A. Mozarts Messe KV. 66 Søndag den 22. marts, kl Aars Kirke Nu har vi igen den store glæde at kunne samle et stort kor bestående af elever fra Vesthimmerlands gymnasium og HF. Denne gang skal eleverne prøve kræfter med Mozarts livfulde og sprudlende ungdomsværk Messe i C-dur KV. 66. I ugen op til koncerten arbejder vi intenst med at lære noderne og forberede koncerten. Både Aars Kirke og Vesthimmerlands gymnasium bliver taget i brug og Mozarts musik kommer i denne uge til at give genlyd begge steder. VHGs dygtige og arrangerede musiklærer, Steen Hjerrild, Margit Hansen, Trine Madsbøll og Anne Verdelin står for indstuderingen af korets fire stemmegrupperne. Ved koncerten medvirker også fire sangsolister som alle har deres base i Vesthimmerland. Aars Kirkes egen kirkesanger Märta Nilsson er sopran, Aars Kirke kirke- og kulturmedarbejder Marianne Klausen synger alt, Jens Jagd synger tenorpartiet og Aars Kirkes tidligere kirkesanger Morten Porsborg synger bas. Til at agere orkester på klaveret kommer Morten Ladehoff, organist ved Skive Kirke. Aars Kirkes egen organist Jan Mygind dirigerer det store kor. ORIENTERING 15

16 Påskespil i Aars Kirke Onsdag, d. 25. marts 2015 Kl ca Påskens dage opleves gennem Oplæsning, drama, musik og sang Opføres af: Forårets minikonfirmander og Aars Kirkes børnekor og ungdomskor. Familiegudstjeneste Søndag d. 29. marts kl Palmesøndag slår Aars Kirke dørene op for alle børnefamilier, der har lyst til at komme og høre påskens fortælling. Vi tager tidsmaskinen tilbage til år 33, og hvem ved hvad der kan ske, når vi pludselig møder Jesus og hans disciple? Gudstjenesten vil være på børnenes præmisser, og den varer en god halv time Sogneaften Onsdag d. 8. april 2015 Vi får besøg af Salle Fischermann. Salle blev som 13 årig i 1943 sendt til KZ-lejren Theresienstadt. Salle vil fortælle om sin tid i KZ-lejren ligesom han vil fortælle om befrielsen og hjemturen i De hvide busser. Tidspunkt oplyses senere 16 ORIENTERING

17 Den 4. maj :30 Flere hjemmeværnskompagnier marcherer fra rådhuset til kirken. Herefter vil der være kransenedlæggelse og tale ved mindestenen. 19:30 Mindegudstjeneste i kirken. 20:30 Kaffe i kirkecenteret, hjemmeværnet er vært. Alle er velkomne til at være med til at markere 70-årsdagen for Danmarks befrielse. De fem forbandede år må ikke blive glemt. Sommerkoncert Torsdag, d. 11. juni kl i Aars Kirke Aars kirkes Børne- og ungdomskor holder en festligt og stemningsfyldt sommerkoncert for hele familien. Koret vil synge en bredvifte af de sange som er blevet øvet i løbet af foråret. Så tag hele familien med og kom og oplev korets vidunderlige sangglæde. Musikgudstjeneste Pinsemesse anno 1615 Onsdag, d. 3. juni kl i Aars Kirke Gratis éntre Øvesang med salmesang onsdag, 27. maj, kl i Aars Kirke. ORIENTERING 17

18 PRÆSTERNE Ved Aars Kirke er der to fuldtidspræster og en præst på halv tid. Kirkens præster kan altid kontaktes telefonisk eller personligt for at aftale en samtale eller f.eks. en hjemmealtergang. Præsterne er underlagt tavshedspligt. Se præsterne kontaktoplysninger på side 2. KIRKEBIL Kører til alle gudstjenester i Aars Kirke. Ring til Cimbrerbilerne, tlf Er du gangbesværet, beder du blot chaufføren om at komme ind og hente dig. Man skal ringe senest 1 time før gudstjenesten. DÅB Aftales med kirkekontoret. Oplysninger om barnet samt navn og adresse på mindst to faddere medbringes til dåbssamtalen med præsten. VIELSE Aftales med kirkekontoret. Man bedes henvende sig i sin bopælskommune og her få udstedt en prøvelsesattest. I Aars henvender man sig i Borgerservice på Aars Rådhus, Himmerlandsgade 27, tidligst fire månederfør vielsesdatoen. Prøvelsesattesten er nødvendig, for at man kan blive viet. Hvis man ønsker at skifte navn på bryllupsdagen, kan man få vejledning på kirkekontoret. BEGRAVELSE/ BISÆTTELSE Man retter henvendelse til kirkekontoret eller til den præst, man ønsker skal medvirke. Valg af gravsted m.v. aftales med kirkegårdslederen. FØDSEL/FADERSKAB Hvis forældrene ikke er gift, udfærdiges en Omsorgs- og Ansvarserklæring senest 14 dage efter fødslen. Erklæringen udfærdiges via: borger.dk med NEM-id, hvor den ene forældre er ansøger, mens den anden skal huske at gå ind og godkende ansøgningen. Konfirmationsdatoer Elever fra Østermarksskolen konfirmeres i 2015: Lørdag den 25. april kl , 10.00, og i Aars Kirke. Elever fra Aars Skole konfirmeres i 2015: Fredag den 1. maj kl og kl i Aars Kirke. Konfirmationer i 2016: Elever fra Østermarksskolen konfirmeres: Lørdag den 16. april 2016 kl , og Elever fra Aars Skole konfirmeres: Bededag fredag den 22. april 2016 kl og kl INFOSIDE

19 Aktiviteter: AARS SOGNS MENIGHEDSPLEJE Kontakt Else Kristophersen, tlf KIRKENS BESØGSTJENESTE Få en besøgsven eller bliv besøgsven. Kontakt Marianne Jensen (koordinator/leder), tlf MANDAGSHJØRNET Kontakt Kirsten Boel, tlf Mødes anden mandag i måneden februar, marts, april, oktober, november og december kl FREDAGSHJØRNET Kontakt Kirsten Boel, tlf Mødes anden fredag i måneden februar, marts, april, oktober, november og december kl KIRKENS DAGLIGSTUE Kontakt Mogens Andreasen, tlf Møderne foregår torsdage i kirkecentret kl BABYSALMESANG I AARS KIRKE Kontakt kirke- og kulturmedarbejder Marianne Klausen, tlf kirkeogkulturmedarbejder@aarskirke.dk KIRKENS BØRNEKLUB Kontakt Karen Marie Ostersen, tlf kontaktperson Gertrud Holse Bak, tlf Møde hver anden lørdag i Aars Kirkecenter kl JULEBAZAR Kontakt Betty Busk, Aggersundvej 67, 9600 Aars, tlf buskkrogh@hotmail.com Kirkelige foreninger: ALLE HJEM Kontaktperson Inge Hebsgård, Fladhøjvej 6, 9600 Aars tlf Møde anden og fjerde tirsdag kl i Aars Kirkecenter. Kontaktperson Arne Buus, tlf Møde torsdag aften i missionshuset kl FDF-AARS Kontaktperson Helle Viborg, helle.tindahl@gmail.com, tlf , DE UNGES BIBELKREDS Kontaktperson Thomas Langdahl, Østermarkvej 3, Hjeds, 9541 Suldrup, tlf , Aars@imu.dk Møde onsdag kl på 1. sal i missionshuset, Søndergade 19. AARS Y MEN S CLUB Kontaktperson Marianne Jensen, tlf KIMBRERNES Y S MEN S CLUB AARS Kontaktperson Inger M. Kristensen, tlf De kirkelige foreninger, der måtte ønske at gøre opmærksom på deres program, kan henvises til Aars på nettet AKTIVITETER / FORENINGER 19

20 Gudstjenester i Aars Kirke marts april maj juni marts Festgudstjeneste ved Biskop Henrik Stubkjær, Viborg + Provst + alle præster Kirkecentrets 25 års jubilæum 2. søndag S.I.F marts Dåbsgudstjeneste NL 8. marts 3. søndag i fasten Sogneindsamling 9.00 SSP 15. marts Midfaste SSP 22. marts Mariæ Bebudelse OL 25. marts Afslutning med mini-konfirmander Påskespil OL 29. marts Palmesøndag Familiegudstjeneste SSP 2. april Skærtorsdag OL 3. april Langfredag SSP 4. april Dåbsgudstjeneste OL 5. april Påskedag NL 6. april 2. påskedag SSP 7. april Påskegudstjeneste for plejehjemmene SSP 12. april 1. søndag efter påske NL 19. april 2. søndag efter påske OL 25. april Konfirmation 8.30, 10.00, og NL/SSP/OL 26. april 3. søndag efter påske SSP 1. maj Konfirmation Bededag 9.00 og OL 2. maj Dåbsgudstjeneste NL 3. maj 4. søndag efter påske OL 10. maj 5. søndag efter påske SSP 14. maj Krisi Himmelfartsdag SSP 17. maj 6. søndag efter påske OL 22. maj IM s Forårsmøde maj Pinsedag SSP 25. maj Friluftsgudstjeneste Vitskøl Kloster 2. pinsedag maj Trinitatis-søndag OL 6. juni Dåbsgudstjeneste SSP 7. juni 1. søndag efter trinitatis NL 14. juni Friluftsgudstjeneste 2. søndag efter trinitatis SSP 21. juni 3. søndag efter trinitatis OL 28. juni 4. søndag efter trinitatis NL 5. juli 5. søndag efter trinitatis SSP 12. juli 6. søndag efter trinitatis OL Se præsternes kontaktoplysninger på side 2. Plejehjemsgudstjenester marts april maj juni 2015 Solvang Onsdage kl marts OL (A) 18. marts OL 1. april MH (A) 15. april MH 29. april SSP (A) 13. maj JTJ 27. maj JTJ (A) 10. juni OL 24. juni OL (A) ØSTERMARKEN Onsdage kl marts SSP (A) 25. marts OL 22. april MH (A) 6. maj SSP 20. maj JTJ (A) 3. juni JTJ 17. juni NL (A) Der er fællesgudstjeneste tirsdag efter påske den 7. april i Aars Kirke kl ved Sara Schouby Petersen. Se mere inde i bladet OL = Ole Larsen SSP= Sara Schouby Petersen NL = Niels Risbjerg Lai JTJ = Jari Tollestrup Jensen, Gislum MH = Mette Holmstrøm, Skivum, Giver og Blære (A) = Altergang Aars Bogtryk & Offset