inderste handske af. Men nu måtte det være sen aften eller nat. Måske var det ved at blive morgen. Solen står så hurtigt op i Himalaya.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "inderste handske af. Men nu måtte det være sen aften eller nat. Måske var det ved at blive morgen. Solen står så hurtigt op i Himalaya."

Transkript

1 KAPITEL 1 Giuseppe Cagliari sad højt oppe på Everests sydøstkam. Hans lille bondske ansigt var dækket af hætten og brillerne, men hans højre knytnæve lyste op, hvid og nøgen. Det var i sig selv slemt nok. Men det bekymrede ham ikke længere. Han var helt optaget af at overveje sin fars gode råd. Spørgsmålet var selvfølgelig: Var rådet virkelig så godt? Faren havde sagt, at han bare skulle tisse i bukserne. Det vil give dig varmen, min dreng. Men nu da Giuseppe gjorde, som far sagde, blev hans underbukser våde og slatne. Faren fortonede sig i stormen, og livet var igen en dis, et tågernes rige. Han kunne intet se. Ingen stjerner, ingen vidder, ikke engang Lhotse. Der var så fortvivlende ensomt, at selv han kunne mærke det, på trods af at han var hinsides virkeligheden og smerterne. Der var kun ensomheden, genfærdene og den besværede vejrtrækning i den tynde luft. Fandens også. Det var slut, og dog... lige før havde bjergene dernede, Makalu, Cho Oyo og Kanchenjunga, strålet i et orange skær, der havde givet ham håb, og han havde været sikker på, at det nok skulle gå. Men så var mørket og kulden kommet, og han havde masseret sin hånd og sikkert fumlet. Jetvindene havde flået ydervanten af ham, og derefter var alt blevet utydeligt; lydene, synsindtrykkene, hele bjerget. Uvejret måtte være taget til. Han anede det ikke. Stormen havde raset. Kun hans pandelampe lyste i mørket, og han var blevet siddende her og havde mumlet: Stakkels mig, stakkels Giuseppe Cagliari, lige indtil hallucinationerne havde svøbt ham i deres varme tæppe. På en eller anden måde måtte han også have krænget sin 7

2 inderste handske af. Men nu måtte det være sen aften eller nat. Måske var det ved at blive morgen. Solen står så hurtigt op i Himalaya. Hvor ville det være vidunderligt, hvis det lysnede, så han kunne få lidt varme, bare i fødderne. Ikke fordi han ville være bange for det. Han burde allerede være død. Vent lidt, var der ikke noget, der brummede? Eller fantaserede han? Jo, det skrattede virkelig. Han skrabede rundt med isøksen i sneen. Der lå en overraskende masse bras rundt om ham, en iltflaske, reb, en rygsæk, en masse ragelse, men forhåbentlig ikke noget lig. Han kunne ikke finde noget. Der var et spektakel i hans brystlomme. Det var radioen, den forbandede walkie-talkie den ville et eller andet. Orkede han at svare? Han kunne ikke klare idioterne i base camp. Hele formiddagen havde de prøvet at snakke ham og Paulo ned til lejr fire, til de fordømte vidder i Sydpasset. Men nu havde de vel opgivet håbet. Det hele var slut, og de ville sikkert bare trøste ham. Give den sidste olie. Han greb walkie-talkien med sin raske hånd, mens himlen buldrede. Det lød som torden. Det var da som pokker... Giuseppe, her er base camp, skift. Hallo! Giuseppe, er det dig? Skift. Det er mig. Gudskelov. Du aner ikke, hvor glad jeg er for at høre fra dig. Han genkendte stemmen. Hvem er det? Karin. Karin selvfølgelig, svenskeren med den varme favn og den moderlige stemme, der var som et kærtegn. Hvordan går det? Skift. Jeg er i live. Hvad med Paulo? Han overvejede at lægge på og skelede til sin hånd. Den var så underligt hård og træagtig. Død, tror jeg, sagde han, uden at vide om det var hånden 8

3 eller Paulo, han talte om. Hun svarede ikke med det samme, men han kunne mærke den stive skræk gennem hendes tavshed. Du tror... Jeg tror, gentog han højtideligt, som om det var Gud og ikke Paulos død, han troede på. Kan du fortælle lidt mere? Helst ikke. Har du fået nok at drikke? Jeg spiser sne, sagde han. Sne. Ved du godt, at... Som i tåge, en anden slags tåge end den på bjerget, så han Karin nøgen i et varmt bad. Han ville fortælle hende om det, men havde på fornemmelsen, at det var upassende. Så blev han pludselig i tvivl, om han allerede havde gjort det. Liv og drøm smeltede sammen. Hans inderste blev en del af vidderne og mørket igen, og alt blev som sneen opløst i natten. Han kunne huske de katolske messer hjemme i Napoli, en rød cykel han engang havde haft, og farens sølvstok som slog mod fortovet i Eboli, og det rørte ham. Han tog sig til brillerne med sin raske hånd, som om han ville tørre en tåre af her i 8400 meters højde. Men ydervanten stødte mod noget hårdt over øjenbrynene, og et øjeblik opfattede han det som en bule, eller et horn. Men så gik det op for ham: Det var is. Han var ved at blive dækket af kulden og den evige vinter. Jeg vil gerne... begyndte han. Hvad? Han vidste det ikke rigtigt.... forladelse, mumlede han. Hvad taler du om? Mine synder! Du gjorde vel dit bedste? Selv han kunne fornemme tvivlen i hendes stemme. Jeg var vred. Tal ikke så meget, Giuseppe. Prøv at hvile dig. Hvorfor ville hun ikke lytte? Sådan en som Paulo, fortsatte han. Man fristes til at gøre ham ondt. Vise at han er menneskelig. Skift. 9

4 Søde Giuseppe, glem alt det der! Paulo virkede så usårlig som om alting prellede af på ham. Men heroppe blev han en anden, og det kunne jeg godt lide. Vi byttede roller. Som i en svingdør. Hvad mener du? Jeg blev rasende. Skift. Du skræmmer mig. Jeg har ikke gjort noget, fortsatte han. Det tror jeg i hvert fald ikke. Jeg ved det ikke. Men jeg fortryder alligevel... Han følte sig lammende træt og stiv. Men på trods af sin voksende lyst til at give efter for søvnen følte han trang til at tale eller ligefrem bekende, hvis der da var noget at bekende? Jeg har diskuteret det med min far. Han er blevet så ung, forstår du, på trods af sin stok. Sin sølvstok. Sidder du i nærheden af nogen iltflasker? spurgte hun. Ja helt sikkert, bestemt... De ligger lige her. Er der noget i dem? Masser, masser... Sørg for at få lidt ilt. Så er du nok snart hos os igen, sagde hun usikkert. Det gjorde ham vred. Løgnerske, hvæsede han. Eller også tænkte han det bare. Under alle omstændigheder hørte Karin det ikke. Hun råbte et fortvivlet hallo, mens radioen skrattede monotont videre, indtil en anden vindomsust mandsstemme kom ind på frekvensen, tydeligvis uden at vide, at der var andre, der lyttede med. Satans, bandede hun, og så ud i det matte mørke. Der brændte et par petroleumslamper på skrivebordet. Ude på gletsjeren var det urolige Khumbu-isfald for en gangs skyld stille. Det var kun en time siden, at en enorm lavine havde buldret deroppe og havde spredt en fin tåge af støv og sne i lejren. Men nu hørte man meget lidt. Der lød ingen skridt på morænen, ingen stemmer eller radioer, kun blæsten der ruskede i teltdugen og bedeflagene. Det virkede, som om al energi var koncentreret omkring hende. Godt fyrre mennesker var stimlet sammen i teltet 10

5 på stole og madrasser på gulvet. Alle var alvorlige som i et kapel, og det irriterede hende. Hun kunne ikke holde deres højtidelige fortvivlelse ud, selv om hun forstod den. Der var ikke noget at stille op. Alle de vilde planer, skitserne på tegneblokken og den febrilske radiokommunikation var og blev terapi. Hun kunne lige så godt give sig til at bede ligesom alle sherpaerne: Oh Chomolungma! Lad din vrede ophøre! Men hun måtte ikke blive handlingslammet. Ekspeditionen med det nu idiotiske navn The Villari Everest Tour var allerede en katastrofe. Mindst to klatrere var døde, og Giuseppe, den tidligere så tillidsvækkende leder, var ikke alene gået op mod toppen for sent om eftermiddagen og havde ført sine venner ind i uvejret og døden. Nu sad han neden for Sydtoppen og sagde forfærdelige ting i vildelse. Rædsomt! Fokuser på dem, der stadig kan reddes, tænkte hun. På Rick, Natalie, Sten, Lobsang, Sharon, Birgit og Ang Nuru. Hvor fanden de så ellers befandt sig. Hvad talte han om? En stemme, der lød uforskammet irriteret, talte i mørket, men selv om hun blev stærkt påvirket af den, kiggede hun ikke efter, hvem den tilhørte. Jeg må have fat i Ang Nuru, mumlede hun bare og bemærkede endnu en gang, at teltet ikke just lignede en lejr i 5200 meters højde. Følelsen af at befinde sig i et forblæst ingenmandsland var der godt nok, men der var også skabet til Paulos hvidvine, espressomaskinen, Apple-computerne, mikroovnen, satellittelefonen og tv et. Herre Gud, for kort tid siden havde hun været så stolt af det hele. Nu virkede det bare prangende, som en alt for fornem indretning af et synkende skib. Pokkers til vanvid! Den samme hæse stemme igen, samme foruroligende tonefald, som var mere henvendt til sig selv end til de andre i teltet. Nu vendte hun sig om og så, at det var Jacob Engler, og det rislede i hende, om ikke af velbehag, så dog med en følelse, der ikke hørte hjemme i en katastrofe. Hun fortrød endda, at hun ikke havde været mere omhyggelig med sit udseende, og selv om hun 11

6 var glad for, at kiloene var raslet af hende på vejen op og igennem den lange tid i lejren, følte hun sig lige nu gusten og havde næsten tømmermænd. Det var ikke mange timer siden, at hun havde skålet i champagne, fordi så mange havde nået toppen. Jacob, kan du ikke prøve at overtale ham til at gå længere ned? spurgte hun, og det var sikkert for meget at håbe på. Alligevel sårede det hende, at Jacob bare trak på skuldrene og stirrede ud gennem teltåbningen mod halvkredsen af bjerge, der strålede i et uheldssvangert, ultraviolet skær. Vil du ikke bare tale med ham, fortsatte hun. Så nikkede han, den forbandede særling, og hun tvang sig selv til at smile på en måde, der bare gjorde hende endnu mere fortvivlet. Hun frøs, lige så meget af ubehag som af kulden, der steg op fra morænen og åd sig ind i hendes knogler. Hvor var alt forandret! Kort efter frokost havde der været tyve grader varmt i lejren, og den gode, gamle stemning hang endnu i luften. Folk solede sig, og forårets rislende bække tegnede årer i jorden. Men så var de første foruroligende rapporter kommet. Bestigningen af bjerget gik for langsomt. Ekspeditionen sneglede sig frem, og efter klokken to havde hun bare ventet på, at selskabet skulle vende om, ned mod Sydpasset og lejr fire igen. Men det skete ikke. Giuseppe var fortsat opad på trods af, at hjælpeguiderne Ang Nuru og Martin Christal havde protesteret, og mange af klienterne havde haft alvorlige problemer. Hun havde aldrig fået helt fat i detaljerne, og kommunikationen over radioen blev mere og mere forvirrende. Selv om alle i ekspeditionen til sidst var kommet op på toppen, og hun havde skålet i den fordømte champagne, havde hun ikke været glad. Situationen var så åbenlyst foruroligende. Mørke skyer rullede ind fra Pumori og Aba Dablam, og kort efter slog uvejret til på bjerget, og den fulde katastrofe ramte hende som et chok. De var udmærket klar over, at nogen kunne miste livet. De havde gjort alt for at formindske alle risici, men et inferno som dette havde hun ikke engang hørt om før. Det var ufatteligt. Folk som Jacob Engler beskyldte dem for at være uerfarne og dumdristige, men hans kritik var urimelig. De havde alle sammen 12

7 trænet hårdt og blev ledt af professionelle som Ang Nuru og Giuseppe. Som Giuseppe! Hvor var hun dog træt, fuldstændig udmattet. Hendes tanker vandrede, og hun så Jörgen, sin storebror, for sig. En sommerdag for evigheder siden havde han taget hende med til et uopdaget sted, ikke så langt fra Hornborga-søen. På det sted voksede der massevis af kløver, men hun kunne se på sin brors ansigtsudtryk, at der var mere ved det end som så, og ganske rigtigt: Der var sket en mutation, en af naturens nykker. Overalt skød firkløvere op. Hun var ti eller elleve år gammel og havde tænkt, at sådan et sted måtte bringe held til hele resten af livet. Bagefter havde hun puttet firkløvere ind i alle eventyrbøgerne hjemme. Du har brug for søvn, Karin. Du er helt bleg. Hvad? Hun så drømmende ud mod Nuptses blege silhuet i dalen. Lad Jacob snakke med Giuseppe. Så leder jeg efter Ang Nuru. Det var hendes kollega Chris, der talte, og Karin nikkede modstræbende. Hun så Jacob Engler gå hen mod radioen. Han så ud, som om der hang en tordensky over ham. 13

8 KAPITEL 2 Da Jacob Engler gik forbi det modfaldne selskab, var der virkelig et usynligt minefelt om ham. Det blev selvfølgelig opfattet på forskellige måder denne katastrofedag på bjerget. Kun få i teltet vidste, at han kunne udstråle den samme fjendtlighed i de mest fredelige øjeblikke, og at han i virkeligheden nok følte sig mere hjemmevant i krisesituationer som denne end i hverdagen. Som ingen andre forstod han tragediernes sprog, hvorimod dagligdags samtaler bare forstærkede hans tungsind og fik ham til at komme med provokationer, som han i grunden selv syntes var barnlige. Ofte skræmte han folk. Han havde ar over begge øjenbryn og på højre kind, stumpede fingre, en let haltende gang, og øjne der skinnede af en så afgrundsdyb melankoli, at det gjorde folk usikre. Men selv om han var vant til at møde mistænksomme blikke, var han uforberedt på reaktionen i teltet. Den forvildede bøn i folks øjne gjorde ham ilde til mode, og et øjeblik følte han en dyb trang til at komme væk. Han tænkte på Khumbila, bjerget som han havde set under vandringen op til base camp. Så gik det op for ham: Blikkene bad om hjælp. Folk troede, at han kunne redde situationen, og i et snuptag være oppe ved krisen i 8500 meters højde. Det var en del af hans forbandelse. Lige så megen mistro han blev mødt med i andre sammenhænge, lige så overvurderet var han som klatrer. Han så på sit ur. Den var ti minutter i tolv, og udenfor var det dyb nat. Der var ikke en stjerne på himlen. En orkan hærgede på bjerget, og over femten mennesker var i livsfare. 14

9 Ingen hernede kunne gøre noget for dem. Det var sandheden, og mere var der ikke at sige til det. Jacob! Ja. Han lød unødvendigt fjendtlig, og Karin, hans skrøbelige landsmand, som han for kort tid siden havde aet over nakken, for sammen, som om han havde slået hende. Stakkels kvinde! Hendes verden var faldet sammen. Alligevel kostede det ham en kraftanstrengelse at nikke. Når du har talt med ham, kan du så tage derop? spurgte hun med den samme bøn i øjnene som alle de andre. Nej! Hvorfor ikke? Hun så bekymret ud. Jeg kan ikke klatre derop nu, svarede han. Men vil du hjælpe os? Det ved jeg ikke. Det murrede af fjendtlighed et par steder i teltet, og et øjeblik havde han lyst til at råbe ad dem, men han sagde ingenting. Han så bare på Karin og walkie-talkien og udstrålede sin ubestemmelige bisterhed. Selv om han aldrig ville indrømme det, var han mindre bekymret for staklerne deroppe end for sit eget eventyr. Han havde satset så utrolig meget, at han ikke ville kunne bære, hvis drømmen ikke blev til virkelighed. Han nægtede at sætte den på spil. En redningsaktion ville dræne ham for energi, især nu hvor han havde den forbandede gift i kroppen. Han ville få brug for alle sine kræfter for at blive den første i verden, der kom op solo ad sydvestvæggen. Desuden løb tiden. Monsunperioden nærmede sig, og de meteorologiske meldinger havde mistet det optimistiske tonefald. Han burde være taget af sted før! Men du vil tale med ham? Han nikkede. Så må vi nøjes med det. I Karins mund rummede ordene en tavs protest, og Jacob blev mod sin vilje mindet om alle dem deroppe. En hel række ansigter flimrede forbi hans indre blik. Mange af dem var fjollede typer, 15

10 som han ikke havde kunnet udstå i base camp, men som nu... han skød tanken fra sig. I teltet blev der nu mumlet højere. Han kunne ikke høre nogen sætninger eller ord, men han fornemmede en forvildet understrøm i stemmehavet. I sin forvirrede tilstand tolkede han det som serier af bønner, der krydsede og modsagde hinanden. Uden at have nogen videre tiltro til resultatet greb han walkie-talkien. Radiokontakten var elendig på grund af uvejret. Giuseppe havde virket helt færdig, hinsides dødens grænse. Sandsynligvis ville han ikke engang have kræfter til at svare og endnu mindre forklare, hvorfor han havde ledt sin ekspedition ind i dette inferno ikke fordi der behøvede at være nogen forklaring. I den højde lurede galskaben lige om hjørnet. Den var indlejret i den tynde luft. Cagliari. Italienerens stemme skrattede uventet hurtigt i apparatet. Det gyste i Jacob af ubehag, så han spurgte, sikkert alt for strengt: Giuseppe, hvad fanden er der sket? Ordene forplantede sig som et stød gennem forsamlingen. Vis dog for Guds skyld lidt hensyn, hviskede en kvinde, og det irriterede Jacob. Hvis han skulle hjælpe, var han nødt til at forstå, hvad der foregik, og han kunne i grunden godt lide Giuseppe. De havde altid talt direkte til hinanden, og spørgsmålet var derfor ikke så hjerteløst, som det lød. Men måske skulle han også sige noget trøstende. Han fik aldrig chancen. Jeg førte dem op for sent, svarede Giuseppe. Du der plejer at være så omhyggelig. Jeg fik ondt af Rick. Af Rick! Den stakkels homoseksuelle australier, der havde mistet sin kæreste på Everest i Siden da havde han fire gange forgæves prøvet at bestige bjerget som led i sit sorgarbejde. Nu, den femte gang, havde han klaret det, men for sent. Alt for sent. Efter klokken to om eftermiddagen bør ingen stå på toppen. Men i dag havde Giuseppe Cagliari af en eller anden grund ladet flere af sine klienter nå den, så sent som klokken fem eller endda senere. 16

11 Ville du for enhver pris have ham op? Han var desperat. Desperat? Jacob studsede over ordvalget. Ingen skal føres til Everests tinde, fordi han er desperat. Selv om følelser kan sløre selv den skarpeste vurderingsevne, forekom det usandsynligt, at Giuseppe ville sætte en hel ekspedition på spil for en fyr, der ikke hørte hjemme på bjerget. Så vidt Jacob kunne huske, manglede Rick flere tæer, ligesom han selv, men Rick var ikke af samme støbning, og efter ulykken med kæresten havde fyren svært ved at klare kulden. Du var vred på Villari, sagde du. Stormen tudede i mikrofonen, som om bjergets mørke øde blæste helt ned til teltet, og Jacob troede, at han havde tabt forbindelsen med Giuseppe. Man hørte ikke et åndedrag, ikke en knitren, kun stormens tuden, der flød sammen med walkie-talkiens skratten. Men så kom et hæst svar, udtalt med den dybeste bitterhed: Hvem fanden var ikke vred på Villari? Selv du var det vel en gang imellem. Vrøvl, overvejede Jacob at sige. Men han sagde ikke noget. Ikke bare for at vise hensyn. Han tænkte på sin skoletid og på, hvor misundelig han kunne være på typer som Villari, disse mennesker der tog alting som en selvfølge og virkede fuldstændig sorgløse. Hvad skete der med ham? spurgte han i stedet. Han var ikke så stærk, trods alt. Hvad mener du? Jeg førte ham ind i mørket og helvedet. Har du set min hånd? Den er hård som sten. Jacob tog sig til hovedet. Han blev usikker på, hvordan han skulle forholde sig til samtalen. Jaså, sagde han. Men alligevel kan jeg godt bevæge den. Er det ikke sært? Jacob kiggede ud gennem teltåbningen. Et par gule og blå telte lyste landskabet op, som små kulørte lygter. Her og der lå der sne på jorden, ellers var der kun sten og grus, intet grønt. For første 17

12 gang siden han var kommet, længtes han hjem til det trøstesløse liv i Stockholm. Du klarer dig med én hånd, sagde han. Han troede ikke et øjeblik selv på det. Det er lige meget. Munkene er her hos mig. Munkene? Jacob sukkede, ikke voldsomt overrasket. Han vidste, hvor let hallucinationerne kunne komme til en på den højde, især når kroppen var nedkølet. Han havde selv oplevet det og havde fået forståelse for, at syner kan være en trøst. De er ikke ligesom drømme, der også kan skræmme. Hallucinationerne er som kærtegn. De rækker ud mod en, som en hjælpende hånd. Han tænkte på det med en næsten morbid kærlighed. Det skal nok gå. Det bliver en behagelig rejse, sagde han med forbløffende oprigtighed, selv om han maskerede det med en vis tvetydighed. Kan du høre, hvordan de synger? Ja, sagde han. Det kan jeg. 18

13 KAPITEL 3 Giuseppe Cagliari kunne virkelig se munke: skaldede, runde munke i røde kutter og bare fødder. Munkene messede en sang, som blev akkompagneret af stormen, eller som måske simpelthen var stormen. En øde tuden skar igennem tonerne. I Giuseppes ører blev det til en sørgesang for bjerget og det døende landskab. Kan du høre det? Har du tjek på de andre? spurgte Jacob Engler. Det var da for helvede klart, at han ikke havde tjek på dem. Han ville ikke engang tænke på dem. Han prøvede at lytte til sine munke og være ligeglad med Engler. Bare tanken om sådan nogle ekstremister, sådan nogle fuldblodsklatrere, gjorde det hele værre. Det ved jeg ikke, svarede han. De vil have, at jeg skal tage op på bjerget i morgen tidlig. Jeg er nødt til at forstå, hvad der sker. Tal med Ang Nuru. Vi ved desværre ikke, hvor han er. Det hele er ét stort kaos. Ét stort kaos. En bølge af fortvivlelse brød igennem hans apati, og han så ud i mørket. Først ret ligegyldigt, så mere og mere forvirret. Munkene var væk, og måske anede han, hvad de i virkeligheden var. Han tænkte på de blå grotter på Capri og på en pige med lyst hår, som engang havde kærtegnet hans nøgleben. Brudstykker af hans liv hvirvlede rundt som snefnug i stormen. Han kiggede på sin hånd igen og på en lynlås ved sit lår. Der steg en fjern smerte op fra begge hans ben, de nærmest brændte, og det betragtede han som et godt tegn, en gnist af liv. Men ikke engang det kunne han 19

14 fokusere på. Det hele var så underligt. Ét stort kaos. Hvad? Nu sagde Jacob igen noget, mere melodisk, ikke så hårdt som før, snarere faderligt. Giuseppe glemte Jacobs sammenbidte ansigt og strenge bjergmoral og kom igen til at tænke på stokken, den gamle sølvstok, der slog mod fortovet i Eboli, og han kiggede ud i mørket efter sin far. Han havde været der, lige før munkene kom. Men nu stod vidderne livløse på ny. Eller var der noget, der svævede rundt deroppe? Fugle? Var det muligt? Eller for resten... Var der ikke noget med, at der fløj krager omkring helt heroppe, hæslige, sorte djævle, som åd af ligene? Han vidste det ikke. I walkie-talkien snakkede Jacob om Gasherbrum, og det mindede ham svagt om et eller andet, så han prøvede at lytte efter, men nu var Jacob der ikke længere, og det var også lige meget. Han følte sig som en letvægter i forhold til svenskeren. Nej, han klarede sig bedst selv, især nu... hvor munkene var kommet tilbage. Han kunne høre dem. Nu sang de ikke længere, de mumlede. Han ville gerne spørge dem, hvad de mumlede om, men han glemte det og tænkte igen på Rick, stakkels Rick, som han havde sendt ned med Pasang Tenji og Nima Rita. Havde han overlevet? Giuseppe håbede fortvivlet på det. Selv nu i apatiens tåger håbede han, og han skammede sig over det. Han havde rusket og revet i Rick for at få ham op, men de andre... Jo... han syntes da også, at det var synd for dem, for Natalie, Ang Nuru, Peter og de andre. Men Paulo, den eneste i gruppen han mente at have styr på sørgede han over ham? Ikke et sekund! Han opfattede det som en triumf, at han havde overlevet Paulo. Som hævn for al den smerte, Villari havde påført ham gennem årene, ikke bare med al hans succes, men med hans behov for at ydmyge og fornedre. Nærmest ubevidst hamrede Giuseppe sin bare hånd i sneen. Han kunne ikke mærke noget, men kom i det samme i tanker om noget af det, der var sket på bjerget. Det var, som om en rusten filmfremviser blev tændt. Erindringsbillederne kom dansende frem, slørede og hoppende, og han kunne se sig selv på Sydtoppen, på vej op. På det tidspunkt havde vejret stadigvæk været til at have med at 20

15 gøre, og langt under dem lå bjergene, skyerne og en horisont, der krummede ude i det fjerne. Men ingen af dem havde haft kræfter til at glæde sig over det. De var voldsomt og livsfarligt forsinkede, og det var selvfølgelig i alt væsentligt hans skyld. Han burde være vendt om med ekspeditionen langt tidligere. Men han havde truffet en række forkerte beslutninger. Måske var det, fordi han ledte en så omtalt ekspedition. Folk havde betalt dollars for en plads, og han havde villet prøve bare lidt mere, på trods af at han også selv var begyndt at tvivle. Der var bare det, at Villari havde taget iltmasken og brillerne af og havde vist et ansigt, der var så ynkeligt og skræmt, at det burde have vakt hans medfølelse. Men der var sket det modsatte. Skadefryden var krøbet frem i ham. Hævntørsten var vågnet. Måtte Gud tilgive ham! Han havde ladet fortidens skygge formørke bjergene, allerede før de sorte skyer var kommet. Åh, hæslige tanke! Giuseppe stirrede på sin walkie-talkie, lettet over at den ikke længere skrattede. Så børstede han sne af brillerne og stirrede ud i det piskende helvede. 300 meter længere nede ad bjerget sad Natalie Aubrey, Sten Jørgensen og Lobsang Dorje og ventede på hjælp. Ingen af dem havde noget begreb om tiden. De vidste heller ikke, hvornår Ang Nuru var forsvundet for at hente forstærkning, eller hvad det nu var, han skulle. Men det føltes, som om det var en evighed siden, og Natalie holdt krampagtigt fast i primussen og walkie-talkien. Hun kaldte sikkert base camp alt for ofte, og selv om kontakten med Karin betød alt for hende, blev hun irriteret over formaningerne: Hold ud! Kæmp videre! Hold jer varme! Hun gjorde for helvede, hvad hun kunne. Hendes højre fod var skadet, hun havde sikkert brækket anklen, og der var ikke noget, der var let eller ligetil. Guderne skulle vide, at hun kæmpede, men man kunne ikke sige det samme om Sten. Jeg er for gammel til det her, mumlede han og virkede, som om han allerede længtes efter apatien og døden. Det var ikke kun de andre, det var også jorden og vidderne, der 21

16 lod til at have forladt hende, og uanset hvor inderligt hun håbede, tvivlede hun også på, at der ville komme forstærkning. Hun spekulerede på, om Ang Nuru selv troede på, hvad han havde sagt. For hvordan skulle hjælpen finde dem? Der var ingen pejlemærker, bare uigennemtrængelig tåge og mørke. Og så en bidende kulde, der frøs hendes øjne og tanker til is. Hun havde lyst til bare at lukke øjnene og forsvinde, men nej. Hun måtte ikke give op, aldrig nogensinde. Hun prøvede at tænke positive tanker og se sin seng hjemme i Paris for sig, dunpuden, det ødelagte kukur eller hvorfor lige det? Det havde aldrig betydet noget. Så hellere tæppet, der smøg sig om kroppen, og hænder der strøg hende over håret og croissanterne om morgenen. Hun var nødt til at drikke noget. Det var altafgørende. Før afrejsen havde hun hørt det til bevidstløshed: Heroppe mister man op til otte liter i døgnet, og hvis man ikke drikker som en vild, tørrer man ud, og så er der øget risiko for højdesyge, kuldeskader, blodpropper og alt muligt andet djævelskab. Hun fik febrilsk fundet frem til sin flaske. Der var en del tilbage, men hvorfor kom der så ikke noget ud? Ikke en dråbe fik hun. Den forbandede sportsdrik var frosset til is, og det var fuldstændig vanvittigt. Det var simpelthen for frygteligt. For at få lidt varme rejste hun sig og hinkede lidt på sit raske ben. Det så sikkert komisk ud, hvis Gud i sin ligegyldighed ellers havde lyst til at se ned. Men hun holdt ud længe lige indtil pandelampen gik ud. Først blinkede den. Så døde den, og der var ikke noget at gøre ved det. Hun opfattede det som et tegn: Nu skal jeg dø! Det skal jeg virkelig. Nu! Og selv om hun havde flere batterier i jakken, opgav hun. Hun lagde sig ned for at forsvinde. I det samme tændtes en stjerne. Det troede hun i hvert fald. Højere oppe genlød en ensomt klagende tuden. Bjerget brølede sin sorg ud, og i hendes krop voksede kulden som et levende væsen, der åd sig indad mod hjertet. Jacob stod stadig med walkie-talkien i hånden og vidste, at han burde sige noget. Men han havde ikke noget at tilføje, ikke noget 22

17 de havde lyst til at høre. Han var et vrag. Abstinenserne hærgede i ham, og han hverken kunne eller ville hjælpe. Derfor rystede han bare på hovedet og spankulerede ud. Går du derop, eller hvad? Aldrig i livet, tænkte han, og blev stående i teltåbningen med ryggen vendt mod forsamlingen. Jeg går derop i morgen tidlig, svarede han. Måske havde han hele tiden vidst, at han ikke kunne undslå sig, eller også blev han påvirket af Karins nervøse skikkelse, som han ikke kunne se, men kun fornemme som et vedholdende nærvær bag sin ryg. Du kan låne iltudstyr af os. Ilt! Han havde lyst til at spytte ordet ud. Men han sagde ingenting. Han gik bare ud, og ved en af de buddhistiske varder standsede han forpustet op. Noget glødede i hans krop, og han greb fat i det lange reb med bedeflag, der strakte sig langs varden. Så for der en djævel i ham. Han rev rebet ned, og her i Sherpaland var det ikke nogen uskyldig drengestreg. Det var nærmest det mest ildevarslende, man kunne gøre. Forvirret iagttog han de mangefarvede flag dale mod jorden og lægge sig til rette som en slange. Bagefter, i sit telt, rodede han gennem medicinforrådet uden at finde noget, der kunne bruges. For satan i helvede! Hans soloklatring ville aldrig blive til noget. Aldrig nogensinde. Det vidste han nu. En anden, måske Franz Mosel, ville gøre det i stedet for. Han forbandede alle i lejren, alle de idioter og amatører der svinede bjerget til med deres påfuglefjer. Han kastede et rasende blik på sin udrustning på teltgulvet, som han ellers plejede at omfatte med ømhed: Den gamle isøkse med skaftet af limet bambus, sneankeret, rebene, jumaren og poserne med den frysetørrede mad. Han begyndte langsomt at pakke. Kort efter lagde han hænderne over kors foran brystet. Det så ud, som om han bad eller mediterede. Men fra armene og ind mod hans hjerte krøb en lammende angst. Normalt kunne han håndtere den nogenlunde, men i den senere tid var angsten blevet værre, måske fordi han ikke længere var sikker på, at det var sjælen, der råbte om hjælp. Måske var han virkelig syg. Når han tænkte 23

18 på det, blev symptomerne værre, og så drømte han sig hjem til Stockholm, til en af morgenerne i det blå flisekøkken, ligesom han havde gjort lige før i messeteltet. Hans længsel var lige så besynderlig nu som før, for i virkeligheden var de morgener sjældent særlig rare. Til hverdag kom Jacob nemt til at kede sig og blive rastløs. Indimellem så rastløs, at det lammede ham, og så magtede han næsten ikke at røre sig. Det var bjergene, snarere end lejligheden, der var hans hjem. Han lyttede uroligt ud mod lejren. Isfaldet knagede. De mange varme dage før uvejret havde fået meget i gletsjeren til at tø, og overalt skrattede det fra radioforbindelser. Folk talte eller hviskede ophidset sammen. Hele teltbyen var vågen, selv om det var sent. Uden så meget som at prøve på at sove lå Jacob og stirrede ud gennem teltåbningen. Først ud på de små timer pakkede han den sidste udrustning ned. Kort tid efter lød der skridt uden for teltet. 24

havde svøbt ham i deres varme tæppe. På en eller anden måde måtte han også have krænget sin inderste handske af. Men nu måtte det være sen aften

havde svøbt ham i deres varme tæppe. På en eller anden måde måtte han også have krænget sin inderste handske af. Men nu måtte det være sen aften KAPITEL 1 Giuseppe Cagliari sad højt oppe på Everests sydøstkam. Hans lille bondske ansigt var dækket af hætten og brillerne, men hans højre knytnæve lyste op, hvid og nøgen. Det var i sig selv slemt nok.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Alt forandres LÆSEPRØVE

Alt forandres LÆSEPRØVE Alt forandres LÆSEPRØVE Joan Bach Ludvigsen LÆSEPRØVE Alt forandres Noveller To par Han vidste, hvad hun ville sige, så snart de var gået derfra. Når de var kommet ud af opgangen og havde gået et par minutter

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget KATTESKEEN Hun stod ved køkkenvinduet og så ud i haven. Lugten af den regnvåde græsplæne trængte gennem det åbne vindue. - Det drypper endnu, sagde hun. Det er underligt. De har en helt anden lyd nu. -

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen.

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. 4. kapitel Det store ø-møde Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. Højt sagde han: Jeg henter de andre. Så løb han af sted med lange

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

- Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget

- Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget 1 - Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget helt mit eget. Hun så forlegent ud over klassen,

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far Uret Tænk, at jeg havde fået det ur af far! Det var af sølv og havde bittesmå visere, der lige netop rørte tallene i cirklen. Inde under glasset bevægede et miniaturetandlhjul sig, det var lavet af et

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Purløg og Solsikke. Lene Møller

Purløg og Solsikke. Lene Møller Purløg og Solsikke Af Lene Møller På den anden side af skoven, dér hvor de store gamle hyldetræer stod, boede der et højst mærkværdigt par. En gammel solsikke og et gammelt purløg. De var meget ældre end

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Reisekammeraten. Erling Jepsen

Reisekammeraten. Erling Jepsen Reisekammeraten Erling Jepsen Johannes stod i entreen og kiggede sig i spejlet. Der var vist ikke noget at pege fingre ad; bukserne var lynet op og skoene bundet. Det nye høreapparat var også på plads.

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere