Krig og Teknologi: Lærere: - Mikkel Niemann - Torben Gravesen. Klasse: Anders Storgaard Jensen - Alex Vinløv - Magnus Worm Jensen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krig og Teknologi: Lærere: - Mikkel Niemann - Torben Gravesen. Klasse: 2.5 - Anders Storgaard Jensen - Alex Vinløv - Magnus Worm Jensen"

Transkript

1 Krig og Teknologi: Forord: Projekt: Tværfagligt projekt imellem Teknologi Historie, Dansk og Teknologi. - Overemne: Krig og Teknologi - Underemne: Krigsskibe. Som underemne skulle i Krig og Teknologi valgte vi Krigsskibe, idet at deres roller igennem historien, har været alt fra en smugle lille støtte, til den suveræne altafgørende faktor. Lærere: - Mikkel Niemann - Torben Gravesen Klasse: Anders Storgaard Jensen - Alex Vinløv - Magnus Worm Jensen

2 Introduktion: Vi har i vores mini SRP-projekt valgt at have om Krig og Teknologi, med Krigsskibe igennem tiden, som vores underemne. Idet at vi mener at krigsskibe har haft en enorm effekt på den teknologiske samt geografiske og politiske historie igennem tiden. Krigsskibenes Historiske Udvikling: Krigsskibe er skibe som hovedsageligt er blevet bygget til krigsførelse, beskyttelse, eller eskortering af andre skibe i krigsramte/farlige farvande. Krigsskibe er også fraskilt fra hærens rangsystem, da de har deres egen rangorden, admiral, viceadmiral, osv. som også er et bevis på flådens størrelse og indflydelse igennem tiden: Historie: 800 år før Kristus 16. århundrede Det er uvist hvornår man startede på krigsførelse med skibe, da man har haft skibe i mange år. De første avancerede krigsskibe var fra oldtidens Grækenland, Persien og Romerriget. De brugte et krigsskib der hed en galej som både var udstyret med årer og sejl, sådanne et skib var meget let at manøvrere fx i smalle farvande, men at være roer var dog et meget hårdt arbejde, derfor brugte man slaver og fanger som arbejdskraft. Det var nødvendigt at rorene roede i takt så derfor stod En galej fra det 16. århundrede der en koordinator som både holdt øje med slaverne/fangerne og sørgede for at de alle roede i takt. Skibet brugte bue og pil til at beskyde deres fjender fra skibet af, senere kom katapulten til skibet så det var muligt at slå hul på skibene. Hvor de ellers også bruger bue og pil, hvor pilen antændes og kan derved sætte ild til fjendens skib. I det 7. Århundrede kom der et nyt faretruende våben, som blev kaldt græsk ild, som blev brugt i det byzantinske rige. Dette våben var det første slags flammekaster.

3 Ideen med både ror og sejl var at man var uafhængig af vinden, og man kunne have et hurtigt skib, og hvis slaverne blev trætte, var der en mulighed for at de kunne hvile når vinden havde fat. Skibet havde tre lag af ror, så man ikke behøvede at lave et længere skib, som var svær at manøvrere, og så var det mere skånsomt for roere. I det 17. Århundrede blev gallejen så småt erstattet af bredside-skibet. Dette skib havde på siderne kanoner, som alle fyrede på samme tid mod et mål. Kanoner på skibe var allerede kendt i det 14. Århundrede, men disse var ikke ret udbredt, da det var besværligt at lade kanonen under samme slag. Bredside skibet var afhængig af vinden, da det ikke var udstyret med roer. Men dette skib var alligevel gode i kamp, og det var muligt at have en stor last med, og de kunne bruges til dække fjendens kyster, og lave blokader. Man kunne bombe kysterne så disse skibe var meget onde i kamp. Disse skibe blev også brugt til at beskytte sin hjemhavn mod fjender. Slagende blev nu afgjort ved at to skibe stod side om side og bombede hinanden. Der var mange typer bredside-skibe, såsom Frigat, Galleon og en korvet. Frigatten var et hurtigt tolags kanonskib, altså kanoner på dækket, og kanoner i næste etage, en korvet har kun kanoner på dækket og var ikke lige så udstyret med kanoner som en Frigate og Galleon, men disse skibe var gode som kystvagt og nemme at manøvrer rundt med og hurtigere end de andre skibe. En Galleon var et stort skib med flere dæk, disse skibe var ikke lige så hurtige som andre skibe, men den var bevæbnet i typisk tre lag, og kunne fragte plyndrede genstande og slaver. Skibene brugtes også som handelsskibe. I det 19. Århundrede kom dampmaskinen, dette gjorde det muligt at lave skibe drevet af dampmaskiner, som var både hurtigere og mere effektive. Det gjorde også at skibe ikke længere var afhængig af ror og vind, hvilke gav krigsskibe større fordele, da man før altid havde været afhængig af vejret for at komme frem. Nu var skibet afhængig af brændstof såsom kul og træ, og omkring første verdenskrig begyndte man bygge skibene udelukkende af jern og stål, de såkaldte Panserskibe. En anden udvikling af skibet var kanonerne som nu kunne bevæge sig rundt, så man

4 kunne sigte på fjenden uafhængig retningen af skibet. Man fik også udviklet torpedoen, som er et undervands missil. I det 20. Århundrede var panserskibene meget udbredt, man fik udviklet flere nye former for skibe, slagkrydseren og destroyer. Som brugte damp som fremdrift, og var lavet kun af metal (jern og stål), skibene var hurtige, mere panseret og farligere end de forrige skibe. Det første af disse dødsmaskiner var det britiske HMS Dreadnought senere fuldt af lignende skibe i andre lande. Dette var begyndelsen på en æra af moderne slagskibe. Man begyndte også at bruge ubåde, som nu var nyttige da man fik udviklet torpedoen, disse skibe var kendt som kujonbåde da ingen skibe i starten havde nogen chance mod en ubåd. Op til og under 2. Verdenskrig blev man introduceret til flere nye skibe, såsom hangarskibet, som havde til formål at sejle fly, og en lufthavn ude på vandet. Dette gav mulighed for at have en base ude fra fjendens kyst. Under anden verdenskrig blev radaren også taget i brug. Moderne tid efter krigstid Nu er de fleste krigsskibe udstyret med både radarer, GPS systemer, anti-ubåde våben, anti-luftvåben og forstærkede torpedo mm. Dette har også gjort at forskellen imellem de forskellige skibstyper er blevet særdeles mindre de sidste par årtier, og det kan efterhånden være svært at se forskel imellem dem. Med de moderne skibe og missilteknologi, samt det faktum at drive et krigsskib er dyrt, er slagsskibene også blevet forældede, hvilke gør at der i dag ikke længere er nogen i aktiv tjeneste (dog står nogen enkelte af dem stadig ved havnene og er stadig sødygtige.) Radaren og ubådene som især blev udviklet meget omkring den kolde krig, er i dag også blevet den store dominant på/i havet. Missiler har hovedsageligt også overtaget kanonernes rolle, og de nye teknologier betyder, at landtropper rundt om i verden ofte bliver hjulpet af et nærliggende skibe på havet, som ofte kan hjælpe med artilleri eller missiler. I dag er de fleste skibe blevet kampdygtige i mod de fleste scenarier, anti-luftskyts, anti-ubåd, mm. Dog har man stadig flere forskellige skibstyper i brug: Hangarskibe, Destroyere, Krydsere, Mandskabsfartøjer, Frigatter, Korvetter, Ubåde, Slagsskibe (ikke i aktiv brug) samt en længere række mindre både. Dog er de forskellen på dem stadig faldne, og det kan være svært for folk udefra flåden at se forskel. Krigsskibene bliver dog mere og mere overflødige, da man ofte vælger fly frem for skibe, da de er hurtigere og billigere, dog er krigsskibe uundværlig på nogle punkter, såsom hangarskibe til at transportere flyene. I dag bruges krigsskibe blandt andet mod pirater, til fredsaktioner, til fragt af

5 vigtige materialer, og til beskyttelse af fragtskib i farlige områder. Krigsskibe bruges også stadig som havsupport til landtropper, og krigsskibe bruges også i nogle tilfælde brugt som dele af missileskjold. Miljømæssige Konsekvenser: Dengang krigskibe/skibe var lavet af træ, var det et enormt miljømæssigt problem, da man fældede for mange træer, i Danmark kom skovprocenten helt ned og skrappe til få procent, da vikingener bare byggede skibe. Dette problem var der også i mange andre lande. I dag er skovprocenten i Danmark 13% og stigende. Disse skovrydninger var ikke særligt godt for miljøet, men efter krigskibet blev skiftet til metal, og vi blev mere bevidste om konsekvenser for skovrydninger, er problemet mindsket. Siden krigsskibets materiale blev skiftet til metal, har det udlet mange kemikalier og gasser, bla. CO 2. Der bliver også brugt mange fossile brændstoffer for at holde et krigsskib kørende. I dag bliver der ikke produceret nævneværdig mange krigsskibe, da de er alt for dyre at producere, og behovet er dalet. Men de nuværende udleder dog stadig CO 2 og somme tider olie ud i havene. Miljøvurdering: Et krigsskib er ikke miljømæssigt godt på nogen områder. Men da skibene forurener mest under produktionen (samt minedrift) er de krigsskibe i dag, til at leve med. Skibe de bruges ofte til missilskjold, og hjælper mod indkommende missiler og atom-bomber. Hvis en a-bombe ramte vil det have mange konsekvenser for radioaktivitet, og genopbyggelse af byer, dette vil forurene og ødelægge mere end de skibe, som beskytter os mod dette.

6 Kilde til miljøproble mer: Materialer: Energi: Kemikalier: Arbejdsmiljø: Materialefase Jern Stål Aluminium Der bruges meget energi til minedrift. CO 2, giftige gasser. Minedrift er et meget alvorligt fourening/ miljø problem. Man fælder skove til minedrift, og der kan opstå farlige brænde i minerne. Hårdt fysisk arbejde, og alt afhængig af hvor man er i verden, kan forholdene være alt for virkelig dårlige, med giftige gasser, farer for nedstyrtninger mm. Til rimelige sikre og ikke sundhedsskadelige. Produktio nsfase Mange tusinde tons metaller Der bruges meget energi i formning af metallern e. CO 2 evt. Giftige gasser Arbejdet på fabrikken/ skibsværf tet har det Hårdt fysisk, bliver udsat for meget varme, stressende og tit usundt. Brugsfase Bortskaffelse Transport Skibet svejses sammen af delene, og føres ud i havet. Når skibet bruges, tilføjer den zink til vandet/havet. Bruger dieselmotor CO 2, evt. Andre kemikalier Hårdt fysisk bliver udsat for meget varme og lys, umage stillinger og ensformig arbejde. Evt. genbrug, idet at det vil være spild at smide så meget stål ud, hvis at det kan genbruges. CO 2 hvis det smeltes om. Kan endten gå tilbage til produktionsfa sen, eller delene bliver genbrugt som de er (brugsfasen) Lastbiler til og fra skibsværfter og metalproducente rne. Lastbilerkan risikere at skulle fragte materialer over større afstande til bebyggelse af skibet. Evt. Fragt fra andre lande, i så fald skibe eller lign. CO 2 Lastbilschauffør er, arbejder tit forskellig tidspunkter på dagen, og det er et hårdt stressende og stillesiddende arbejde.

7 Teknologisk analyse: En af de største udfordringer, som krigsskibe har mødt gennem tiden var manglen på forsvar/beskyttelse for deres mandskab. Og idet at mænd og skibe var dyre, begyndte man at udforske hvordan at man kunne gøre skibene mere holdbare, I de mange første år var det bare forskrækkede brædder man brugte, og i enkelte tilfælde jerntæpper. Omkring industrialiseringen begyndte man så at lave skibe udelukkende af jern og stål, og omkring første og anden verdenskrig var man gået hen til panserskibene. Da behovet for at kunne dræbe ens modstandere før at man selv blev dræbt altid har været et hovedelement i krigsførelse, havde man langs med de nye pansere også udviklet nye ammunitionstyper og kanoner, hvilke gjorde at skibene bare blev endnu mere kraftfulde og endnu stærkere, og for at spare penge invisterede de største skibe kun i få store kanoner, i stedet for mange små kanoner som førhen. Eftersom at krigsskibe blev støre og hurtigere, stig efterspørgselen på erfarne søfartsnavigatører. Selv med værktøjer som kompasset osv. var det nødvendigt til at finde på alternative redskaber som ville gøre det nemmere at navigere til havs. Et af disse redskaber var radar som blev opfundet i det sene 19århunderede af Christian Hülsmeyer, den var i stand til at informere skibet hvis det var ved at sejle ind i noget som f.eks. et isbjerg. Sammen med radaren kom det også en anden opfindelse kaldet en Satellit som var ude i rummet og sendte informationer ned til radaren, artilleri og andre ting som en GPS. En GPS (Global Positioning System) var i stand til at fortælle en præcis hvor man befandt sig. Vurderingen i dag: Mange af de teknologier som blev skabt og udviklet krigsskibe, radioen og kommunikationssystemerne er især heller ingen undtagelse: Kommunikation: I anden verdenskrig udviklede man radaren til at kunne opdage fly og ubåde, radioen blev også mere og mere udviklet i løbet af den tid. Idet at man skulle bruge den til at kommunikere tværs over store områder. Man udviklede så senere i den kolde krig, GPS-systemer og satellitter, og radioen blev først omkring nyere tid, en del af hverdagen for mange normale mennesker. Radioen blev også brugt til rumprogrammet, og må nok også have inspireret opfinderne af internettet, da at de ville finde en måde at give informationer uden at det kunne læses. Militæret havde et lokalt datasystem, som internettet, men dette var begrænset til kun militæret. Senere delte de teknologien med universiteter rundt omkring, og senere var det tilgængeligt i hele verden. Radaren gjorde det muligt at se indkommende fartøjer eller missiler, dette gjorde det muligt at orienterer sig uden at realt se dem, militæret havde senere behov for at se hvor henne i

8 verdenen de befandt sig, derved opfandt de GPS (global position system) det blev så senere tilgængelig for civile, som skulle erstatte kortet i biler og skibe. Problemet er at GPS stadig afhænger af det amerikanske militær, så hvis de vil fjerne systemet eller kræve afgift, kunne det være vigtigt at finde en erstatning. Våbenudvikling Udviklingen af våben på krigsskibe i nyere tid er i konstant udvikling, hvor som nævnt overfor, krigsskibe er blevet næsten identiske på ildkraft og styrke, idet at et skib i dag kan affyre en missil, som ville smadre stort set alle andre skibe på første hug. Et krigsskib i dag, er beskyttet fra næsten alle fronter, luftvåben og ubåde, og kan føre krig mod andre skibe, idet at det var for dyrt at have mange forskellige skibe til mange forskellige funktioner. Og ved at gøre skibene mere uafhængig, ville de også selv kunne klare sig mod de fleste fjender. I dag bruges krigsskibe til indirekte krigsførelse, til missilsupport og missilskjold. De færreste nationer har en stor flåde i dag, pga. at det er meget dyrt. Ubåde er i dag meget vigtige, de er meget dominerende i havet i dag, de bruges bla. Som opbevaring til atomvåben og andet, hvis man skal fragte specielvåben fra det ene land til det andet bliver ubåden brugt, da de både bliver beskyttet af havet, og er fyldt med torpedoer som beskytter lasten. Man har i dag udviklet stealth ubåde som gør radaren næsten ubrugelige, da ubåden næsten er usynlig, dog kan skibe beskytte sig mod affyrende torpedoer.

KRIGSSKIBE. Rokrigsskibe.

KRIGSSKIBE. Rokrigsskibe. KRIGSSKIBE 1 Oldtidens vejnet var dårligt og besværligt, hvorfor den vigtigste måde at transportere varer og personer på naturligt blev ad vandvejene. Denne tendens har holdt sig uanset vejnettets forbedring

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Simon Anders T & Mikkel 1.5

Simon Anders T & Mikkel 1.5 Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

MARINE COMMANDER 2000

MARINE COMMANDER 2000 MARINE COMMANDER 2000 VEJLEDNING A. Spillets formål Hver spiller har sin egen flåde, som man placerer uden at modstanderen kan se, hvor man lægger sine skibe. Når flåderne er på plads, så gælder det for

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

En konvojs undergang. En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig

En konvojs undergang. En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig 8 En konvojs undergang En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig En papirkopi af et billede fra en gammel glasplade, som ganske vist ikke var

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Af Benjamin Asmussen, cand.mag. Ordet pirat kommer af det græske ord peirates, der oprindeligt betyder gå på eventyr eller angribe. Senere er det

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Historiensverden.dk Rundvisning

Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk er udviklet og forfattet af historikere med undervisnings- og formidlingserfaring bl.a. indenfor grundskole, gymnasie og universitet. 3. RUNDTUR I HISTORIENSVERDEN.DK

Læs mere

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder Kapitel 1 side 11 Fejl på satellitkompasset Et satellitkompas er afhængigt af signalet fra satellitterne. Hvis der bliver problemer med signalet, kan satellitkompasset vise forkert. Broer skygger for signalet

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Endagsrollespil. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Endagsrollespil. et par ideer fra Rollespilsakademiet Endagsrollespil et par ideer fra Rollespilsakademiet Lidt inspiration Denne flyer er til dig, der vil have et lidt større rollespil - i denne forbindelse defineret som et, hvor der er mindst 50 deltagere

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Af Georg Zilmer For 4. gang havde Fjordagers cykelafdeling arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skulle deltage i "Saar-Pfalz Ekstrem Marathon".

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

MARINE COMMANDER 3000

MARINE COMMANDER 3000 INDHOLD Introduktion.. 2 Opsætning af computeren 2 Start et spil.... 3 Kampen (The Battle). 5 Forskellige varianter.. 6 Valg af type spil 8 Lav din egen startposition... 8 Tasten Near Miss. 11 Kontrol

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Version 1.01. Formular: Ophæv magi.

Version 1.01. Formular: Ophæv magi. Magiker magi Magiker formularer skal kastes ved at sige formularen og derefter effekten. Eks. Magisk pil 1 i skade. Men man kan ikke kaste en ny formular før ens energi har rettet sig selv op. Det tager

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Side 1. Pilen og æblet. historien om wilhelm tell.

Side 1. Pilen og æblet. historien om wilhelm tell. Side 1 Pilen og æblet historien om wilhelm tell Side 2 Personer: Johan Wilhelm Gessler Side 3 Pilen og æblet historien om wilhelm tell 1 Stenen 4 2 Hatten 6 3 Et frit land 8 4 Fanget 10 5 Rotten 12 6 Wilhelm

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse Materiale og konstruktionsbeskrivelse 2014 Generelt om konstruktion og materialer Alle MONSTRUMs legeredskaber er konstrueret af tømmer i miljøvenlig, PEFC certificeret, gennemimprægneret, nordisk SUPERWOOD,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl. Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Jakob Hertz. Havkajak. Atelier

Jakob Hertz. Havkajak. Atelier Jakob Hertz Havkajak Atelier 2005 For la get Ate li er, Almindingen 39, 2870 Dyssegård tlf. 33939898, mail@atelier.dk ISBN 978-87-7857-798-6 2005 Tekst og billeder Jakob Hertz Om forfatteren Jakob Hertz,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Nyborg som infrastrukturelt knudepunkt før, nu og i fremtiden

Nyborg som infrastrukturelt knudepunkt før, nu og i fremtiden Nyborg som infrastrukturelt knudepunkt før, nu og i fremtiden Nyborg Videnskabsmesse på Forskningens Døgn i Nyborg 2013 Torsdag den 2. maj kl. 9-15 Fredag den 3. maj kl. 9-15 Lørdag den 4. maj kl. 11-14

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE AUGUST 2014. Piffissaqmi nal. ak./tidspunkt : 13.00 14.00

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE AUGUST 2014. Piffissaqmi nal. ak./tidspunkt : 13.00 14.00 AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE AUGUST 2014 Piffissaqmi nal. ak./tidspunkt : 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 12. august 2014 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit

Læs mere

Målet For at vinde krigen skal du opnå følgende: De Allierede skal indtage både Berlin og Tokyo for at vinde krigen. Aksemagterne har to muligheder:

Målet For at vinde krigen skal du opnå følgende: De Allierede skal indtage både Berlin og Tokyo for at vinde krigen. Aksemagterne har to muligheder: Danske regler til Axis & Allies Det er foråret 1942 og verden er midt i 2. Verdenskrig. Fem verdensmagter kæmper om overherredømme. Du og dine modstandere behersker den militære og økonomiske skæbne for

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og Automatisk Identifikations System (AIS). Denne indsats

Læs mere

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Historiensverden.dk. rundvisning i historiensverden.dk. 3. rundtur i historiensverden.dk. 1. Velkommen i Historiens Verden

Historiensverden.dk. rundvisning i historiensverden.dk. 3. rundtur i historiensverden.dk. 1. Velkommen i Historiens Verden 1. Velkommen i Historiens Verden Her får du en kort præsentation af potalen Historiensverden.dk samt opbygningen og funktionerne på portalen. 2. Kort om Historiensverden.dk Gennem Historiensverden.dk gennemgås

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma 14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

ELISABETH TOUBRO GENBRUGSMØLLEN. Forslag til udformning af plads foran Wastelab på Vestforbrænding Glostrup 2010

ELISABETH TOUBRO GENBRUGSMØLLEN. Forslag til udformning af plads foran Wastelab på Vestforbrænding Glostrup 2010 ELISABETH TOUBRO GENBRUGSMØLLEN Forslag til udformning af plads foran Wastelab på Vestforbrænding Glostrup 2010 GENBRUGSMØLLEN Beskrivelse af opgaven, som jeg ser den En uheldig bagside ved velfærdssamfundet

Læs mere

Toget et godt miljøvalg

Toget et godt miljøvalg Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2011/2012 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Holdskak: Fuldt hus i vores klublokaler!

Holdskak: Fuldt hus i vores klublokaler! Holdskak: Fuldt hus i vores klublokaler! Det har været småt med holdskakopdateringer på det seneste, bl.a. pga. sygdom, men nu starter vi op igen, og hvilken bedre dag end denne? Helt sensationelt spillede

Læs mere