KRIGSSKIBE. Rokrigsskibe.
|
|
- Filippa Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KRIGSSKIBE 1 Oldtidens vejnet var dårligt og besværligt, hvorfor den vigtigste måde at transportere varer og personer på naturligt blev ad vandvejene. Denne tendens har holdt sig uanset vejnettets forbedring og tilkomsten af jernbaner og fly, således at søtransport af større godsmængder over større afstande også i vore dage er den mest økonomiske transportform. Det var derfor naturligt, at man under krig søgte at hindre fjenden i at angribe med soldater, der blev transporteret over havet, og selv søgte at udnytte søtransport til angreb på fjenden. Man ser da også, at særlige krigsskibe allerede i oldtiden spillede en afgørende rolle under datidens krige. F.eks. var årsagen til Romerrigets sejr over den nordafrikanske stat, Karthago, at de stærke romerske flåder erobrede søherredømmet i det centrale Middelhav, så man frit kunne transportere sine tropper til Spanien, hvor man kunne angribe Karthago s hære i ryggen under disses lange og anstrengende march fra Nordafrika over Spanien og Alperne til Norditalien. Det var også en flåde fra Athen, der standsede Persernes fremrykning i oldtidens Grækenland i slaget ved Salamis. De krav, der stilledes til skibe, der skulle bruges til krig, var anderledes end de krav, som man stillede til skibe, der skulle bruges til transport af varer. Skibe, der skulle transportere varer, skulle være rummelige for at billiggøre transporten, medens skibenes fart var af mindre betydning. Skibe, der skulle anvendes til krig, enten til angreb på fjendtlige skibe eller til at transportere soldater, skulle derimod være hurtige, og de skulle indrettes, således at de kunne beskadige fjendens skibe. Der udviklede sig derfor særlige krigsskibe, der opfyldte disse behov. Rokrigsskibe. Rokrigsskibe. Oldtidens græske og romerske krigsskibe var store og hurtige rofartøjer, de såkaldte biremer og triremer, der blev drevet frem af et stort antal roere. I triremerne var der således 3 årerækker over hinanden i hver side. Disse fartøjer var endvidere forsynet med en vædderstævn, som kunne bores ind i det fjendtlige skib, således at det sank. Skibene havde også en mindre sejlføring, der kunne hjælpe, når man havde vinden agter ind. Denne skibstype blev efterhånden moderniseret, men rokrigsskibe blev brugt under krige i Middelhavet langt op i 1600-tallet i form af de såkaldte galejer, der ofte blev roet af slaver. Ud over årer var galejerne forsynet med eet eller flere såkaldte latinersejl, et trekantet sejl på en skrå rå. Galejer blev også blevet brugt i den danske Marine, hvor de blev indført af admiral Cort Adelaer, der havde gjort tjeneste i Middelhavet i den venetianske flåde i midten af 1600-tallet. Søhelten Tordenskiold brugte således galejer under sine angreb på den svenske flåde i Dynekilen og Gøteborg i begyndelsen af 1700-tallet. Så sent som i begyndelsen af tallet brugte de svenske og russiske flåder i Østersøen rokanonbåde til operationer i kystnære farvande. De blev også brugt af den danske flåde i krigen mod England i Danske rokanonbåde i kamp med engelske orlogsbrigger. Græsk galej. Gengivet på ca år gammel vase. 1
2 Også i Norden skete der en udvikling af de skibe, som vi i dag kender som Vikingeskibe. Vi ved, at der var et udbredt handelssamkvem over søen med forskellige handelspladser i Europa, endog til Middelhavet. Nordens klinkbyggede Vikingeskibe udskilte sig også i to typer, et rummeligt og dermed langsommere, men meget sødygtigt handelsskib, og et længere og slankere, men også hurtigere krigsskib, langskibet. Vikingeskibene kunne drives af årer, men var også forsynet med et stort råsejl, der betød, at skibet kunne skyde en ganske god fart under sejl, når vinden var passende. Der er næppe tvivl om, at sejlet har været det væsentlige fremdrivningsmiddel under de lange rejser til f.eks. Island og Grønland, som vi ved, at vikingerne foretog. Vikingeskibene var ikke som Middelhavets krigsskibe forsynet med nogen vædderstævn, og der var ikke særlige våben om bord. Skibene blev mest brugt til at transportere krigerne, der så kæmpede i land. Det skete dog, at der blev kæmpet mellem skibe til søs, men sådanne kampe foregik ved entring af det fjendtlige skib, på hvis dæk man herefter sloges med sværd, økser og spyd på samme måde som under kampe i land. På Museet kan man se modellen af et vikingeskib i et panorama, der skildrer norske vikingers angreb på klosteret på den nordengelske ø, Lindisfarne i 793. Resterne af et vikingeskib er udstillet på Bangsbo Museet i Frederikshavn, og på Vikingemuseet i Roskilde er der udstillet flere vikingeskibe, der er fundet i Roskilde Fjord. Vikingeskibene var stort set uændrede indtil 1200-tallet, og deres udseende er illustreret på det såkaldte Bayeux Tapet, der er fundet i Nordfrankrig, og hvor det fortælles, hvordan vikingernes efterkommere, Normannerne i Nordfrankrig erobrede England i Sejlkrigsskibe. Sejlkrigsskibe. Tekst: Vikingeskibe fra Bayeux Tapetet I løbet af 11- og 1200-tallet ændrede krigsskibene sig væsentligt; bortset fra Middelhavets galejer forsvandt rokrigsskibene. Det var handelsskibenes udvikling, der smittede af på krigsskibenes. Med søhandelens udvikling var der behov for skibe, der kunne rumme mere last end skibe, hvor pladsen optoges af bænke og plads til de mange roere. Der udvikledes derfor i Nordeuropa en nye skibstyper, der alene blev drevet af sejl. Den type, der var mest almindelig i Østersøområdet, var den i de nordtyske Hansestæder udviklede Kogge. Tilsvarende skibe blev udviklet i andre områder, f.eks. i England den såkaldte Nef. Disse skibe var oprindeligt kun forsynet med én mast, der som vikingeskibene førte ét stort råsejl. Når man under krige fik behov for krigsskibe, brugte man handelsskibene. Det kunne lade sig gøre, fordi skibene som i vikingetiden mest blev brugt til at transportere soldater, der så kæmpede i land. Det blev dog mere almindeligt at opsøge de fjendtlige skibe til søs, men i sådanne tilfælde foregik kampen på skibsdækket på samme måde, som man sloges i land med buer, spyd, økser og sværd. Hvordan disse skibe fra den tidlige Middelalder så ud, kan man få et begreb om, fordi de gamle købstadssegl fra de nordtyske Hansestæder og de engelske kanalbyer ofte er prydet med billeder af skibe. På disse billeder kan man se, at skibene ret hurtigt er blevet udstyret med fæstningsagtige opbygninger for og agter, ligesom masten er blevet forsynet med en mastekurv. Når skibene under kamp nærmere sig hinanden, var bueskytterne og armbrøstskytterne anbragt i overbygningerne og mastekurven, således at de bedre kunne beskyde fjenden, og når kampen foregik på skibsdækket efter entringen, var opbygningerne fæstninger, hvor man kunne holde stand, og hvorfra man kunne beskyde fjenden på dækket. Disse overbygninger var i flere hundrede 2
3 år et træk i konstruktionen af sejlkrigsskibet, også efter at de på grund af våbenudviklingen havde mistet deres oprindelige betydning. Den forreste del af et skib, bakken, hedder den dag i dag på engelsk forecastle. Kamp mellem 2 kogger. Med tiden udviklede skibene sig, og de nordeuropæiske skibstyper påvirkedes også af udviklingen i Middelhavslandene. I den sidste del af tallet og den første del af 1400-tallet forsvandt den klinkbyggede (bordplankerne ligger over hinanden) Kogge og erstattedes i Nordeuropa af den større og tungere, men kravelbyggede (bordplankerne støder op mod hinanden) Holk. Skibe med 2 og 3 master blev almindelige, ligesom styreåren agter blev erstattet af det stævnhængte ror. På de 3-mastede skibe var formasten og stormasten forsynet med flere råsejl, medens den 3. mast, Mesanmasten var forsynet med et latinersejl. På dette tidspunkt begyndte man, at bruge kanoner om bord i skibe, der var udrustet til krig. De første kanoner var små og primitive. Løbene blev fremstillet ved at smede lange stave sammen til et rør, og kugle og ladning blev ved hjælp af et såkaldt kammers indsat bag i kanonen. Efterhånden lærte man at støbe kanoner af bronze og metal, og kunne derved fremstille større kanoner. Disse støbte kanoner var forladekanoner. De nye kanoner betød, at den måde, hvorpå man kæmpede til søs, ændrede sig. Man forsøgte nu med kanonerne at ødelægge de fjendtlige skibe, enten for at sænke dem, eller for at forberede erobring af skibet ved entring. Indførelsen af skibsartilleriet betød også, at der i 14- og 1500-tallet dukkede nye og større skibstyper op, som var mere egnet til den nye kampform. Blandt de nye typer var karakken og karavellen, der begge havde deres oprindelse i middelhavslandene. Skibene havde 2 eller 3 master, og var rigget med råsejl på for- og stormasten, medens de havde et latinersejl på den agterste mast, mesanmasten. Det var mest Karaveller, der blev brugt under de store opdagelsesrejser i 14- og 1500-tallet. Kanonerne blev også anvendt i skibe, der blev brugt til handel og transport, idet de var et effektivt værn mod sørøvere, der var talrige både i nordeuropæiske og sydeuropæiske farvande, og der var stadig ikke nogen egentlig forskel på handelsskibe og krigsskibe. Karak fra slutningen af 1400-tallet 3
4 Behovet for at anbringe flere kanoner i skibe til krigsbrug førte dog til, at man i 1500-tallet begyndte at udvikle særlige krigsskibstyper, selvom man endnu i mange år blev ved med at udruste handelsskibe til krigsbrug, og også brugte egentlige krigsskibe til transportopgaver. Nogle af de første egentlige sejlkrigsskibe var den fra midten af 1500-tallet i Nordeuropa udviklede galeon. Det var et forholdsvist lavt, langt og slankt skib med kanoner anbragt i siden og på flere kanondæk. Galeonen havde 4 master, idet den var forsynet med en ekstra mesanmast, Bonaventuramasten, der også var rigget med latinersejl, og alle master var forsynet med mastekurve eller mærs. Det var engelske galeoner, der i 1588 i den engelske kanal tilføjede den spanske Armada et knusende nederlag. På Museet kan man se modeller af koggen, holken, karavellen og galeonen. Engelsk galeon. Ca I og 1700-tallene skete der en fortsat udvikling af de egentlige krigs- eller orlogsskibe. Støberierne blev dygtigere til at støbe kanoner, og man blev i stand til at fremstille større og tungere kanoner. Kanonerne blev også billigere at fremstille, fordi man blev i stand til at støbe kanoner af jern. I denne periode udvikledes den skibstype, der kaldtes linieskibe. Det var de egentlige kampskibe, der var bevæbnet med kanoner. Disse skibe havde sædvanligvis 2 eller 3 kanondæk, enkelte dog hele 4. Navnet linieskibe kommer af, at skibene under kamp sejlede efter hinanden i det, man kalder kølvandsorden, og derved dannede en kamplinie, således at de kunne bruge deres kanoner mod fjenden uden risiko for at ramme egne skibe. Skibenes rigning udviklede sig også i denne periode. Masterne blev forsynes med flere sejl, og linieskibene var fuldriggere med råsejl på alle master, stagsejl mellem masterne og på mesanmasten først et latinersejl, senere et fore and aft bomsejl. Betjeningen af den komplicerede rigning, der var datidens fremdrivningsmiddel, og af de mange kanoner krævede en stor besætning. Et sædvanligt linieskib på 74 kanoner havde en besætning på ca. 800 mand. Besætningen sov og spiste på kanondækkene. Man sov i hængekøjer, der hang meget tæt. Kosten var ensformig og bestod væsentligt af saltet kød, flæsk og fisk, tørrede ærter, grød og tørt brød (beskøjter). Den ensformige og vitaminfattige kost medførte mangelsygdomme hos besætningen, og dårlig hygiejne betød, at forskellige infektionssygdomme havde gode betingelser. Under krigene var tabene i besætningen meget større på grund af sygdom, end de var under søslagene. 4
5 Det negelske linieskib Victory, bygget Anbragt i tørdok i den sydengelske by Portsmouth. Linieskibenes hovedopgave var at kæmpe med fjendens linieskibe. Der var imidlertid andre opgaver under en krig. Handelsskibene skulle beskyttes, og fjendens flådestyrker skulle udspejdes. Der udvikledes derfor lettere skibstyper, der fik disse opgaver. Nogle af disse typer havde 3 fuldriggede master, de såkaldte fregatter og korvetter. Fregatterne var de største med eet lukket kanondæk, hvorimod korvetterne havde et åbent kanondæk. Disse typer var bygget med henblik på at kunne sejle hurtigt, og således at de kunne slås med de tilsvarende fjendtlige skibstyper. Fregatterne og korvetterne var typisk bevæbnet med forholdsvis lette kanoner. Besætningen udgjorde mand. Mindre typer med tilsvarende opgaver var orlogsbrigger og kuttere. Briggerne førte 2 fuldriggede master, meden kuttere kun havde én mast, der var rigget med stagsejl, fore and aft bomsejl som storsejl og med et råsejl som topsejl. Disse fartøjer havde åbne kanondæk og var kun armeret med nogle få lette kanoner. Besætningerne udgjorde typisk mand. Samtidigt rids af hollandsk fregat i Sejlskibene var naturligvis langsomme, når de sammenlignes med moderne skibe. Et stort linieskib kunne næppe, selv under meget gunstige vindforhold, opnå højere fart end 7-8 knob (14 15 km i timen), medens de lettere orlogsskibe under gunstige vindforhold kunne nå op på knob (18 20 km i timen). Skibene kunne ikke sejle i egentlig modvind, men nok når vinden kom ind skråt for fra. Skibets sejlevne og manøvredygtighed afhang i høj grad af, hvor tæt, man kunne komme til vinden. Når skibene havde været til søs i nogen tid, blev skibets bund belagt med alger og skaldyr, og man mistede fart. Skibet måtte derfor jævnligt kølhales. Skibet blev så anbragt således, at det kunne krænges, hvorefter bunden blev skrabet. En sådan kølhaling er demonstreret i én af Museets montrer. Man kunne afhjælpe tilgroningen af skibets bund ved at beklæde bunden med tynde kobberplader, såkaldt kobberforhudning. På Museet er udstillet modeller af linieskibe, fregatter og orlogsbrigger fra og 1700-tallet. 5
6 Skruekrigsskibe. Skruekrigsskibe I begyndelsen af 1800-tallet holdt dampmaskinen sit indtog som fremdrivningsmiddel i skibe. De første hjuldampere dukkede op. Dette princip havde ikke den store interesse for krigsskibskonstruktørerne. Dels var hjulkasserne meget sårbare overfor fjendtlige kanoner, og dels gjorde de det vanskeligt at anbringe sine egne kanoner. Skibene var små, og man skulle derfor hyppigt fylde kul, hvilket gjorde, at hjulskibene ikke kunne anvendes til lange rejser, hvor der ikke var mulighed for hyppig kulfyldning. De forskellige mariner tog dog hurtigt hjulskibe i brug, idet man brugte dem som bugserbåde. I løbet af få år udviklede man imidlertid skibsskruen, og nu blev maskindrevne skibe interessante. Man byggede nu både linieskibe og fregatter, der var udstyret med dampmaskine og skrue. Skibene var dog stadig forsynet med deres sædvanlige sejlskibsrigning, og maskinen blev væsentligt brugt under manøvrer i havn og under kamp, medens man under almindelig sejlads brugte sine sejl på traditionel vis. De første linieskibe og fregatter, der var udstyret med skrue og maskine, var indrettet således, at skorstenen kunne sænkes, og skruen kunne trækkes op i en skruebrønd, således at skibet blev forvandlet til et almindeligt sejlskib. På Museet er der en model af den danske skruefregat Jylland, der var indrettet på denne måde. I de følgende år skete der en voldsom udvikling i såvel skibenes artilleri som i selve måden at bygge skibe på. Det var blevet vanskeligt at skaffe de store mængder af træ, der var nødvendige for bygning af trækrigsskibe, og samtidigt blev kanonerne kraftigere og tungere, ligesom man udviklede granater, der betød, at træ blev uegnet til skibsbygning. Man begyndte derfor at fremstille krigsskibe af jern. De første jernkrigsskibe var stadig bygget som traditionelle fuldriggede skruelinieskibe og skruefregatter, men i den sidste halvdel af 1800-tallet blev sejlskibsrigningen efterhånden afskaffet, således at skibene alene blev drevet af deres maskine. Det første engelske jernkrigsskib, skruefregatten Warrior Museumsskib i Portsmouth. Det moderne slagskib. Det moderne slagskib I den sidste halvdel af 1800-tallet skete der også en rivende udvikling i de våben, der brugtes af krigsskibe. Hvor man hidtil stort set kun havde brugt massive kanonkugler af forskellig type, begyndte man nu at bruge granater, der sprængtes ved anslag, og samtidigt blev kanonerne større, og i stedet for at være glatløbede, blev kanonløbene forsynet med riffelgange. Det betød, at kanonerne kunne skyde meget længere end hidtil og med en større gennemslagskraft, og det betød også, at det ikke var tilstrækkeligt at bygge skibe af jern, man blev nødt til at forsyne de store krigsskibe med stålpanser, der kunne beskytte mod granaterne. Panseret og de tunge kanoner betød, at man måtte indskrænke antallet af kanoner og gøre skibene større, og resultatet blev, at linieskibet udviklede sig til den skibstype, der under 1. og 2. Verdenskrig blev kaldt slagskibe. Denne udvikling tog naturligvis nogen tid og var også præget af, at der forekom nye våben, søminen og torpedoen, som man måtte beskytte slagskibene mod Det moderne slagskib, der udviklede sig fra det epokegørende engelske slagskib Dreadnaught, der blev bygget i 1907, blev et stort pansret skib med en tonnage på tons. Slagskibene var forsynet med forholdsvis få (8 12) meget svære kanoner (28-40 cm.) og et større antal lette 6
7 kanoner til beskyttelse mod angreb fra fly og torpedobåde. På Museet kan ses en model af det engelske slagskib»hood«, der blev bygget i slutningen af 1. verdenskrig, og af de tyske slagskibe»tirpitz«og»bismarck«der i 1941 med sine kanoner sænkede»hood«i Danmarksstrædet mellem Grønland og Færøerne. Det tyske skib blev sænket kort efter af den engelske flåde, da det i beskadiget stand var på vej til den franske flådebase, Brest. Det epokegørende engelske slagskib Dreadnaught, 19o7. De mindre mariner i lande som f.eks. de skandinaviske havde ingen anvendelse for store slagskibe, idet disse var alt for store til de indre og kystnære farvande, hvortil kom, at de var alt for dyre for mindre lande at anskaffe. Udviklingen af de store nationers slagskibe smittede dog også af på disse mariner, idet man udviklede særlige kysforsvarsskibe. Disse var meget mindre end slagskibene, men også forsynet med et kraftigt panser og forholdsvis svære kanoner. På Museet kan man f.eks. se en model af det danske kystforsvarsskib Peder Skram, der blev bygget i Det var forsynet med 2 tårne, hver med en 24 cm. kanon og med lettere skyts til forsvar mod torpedobåde og fly. Torpedobåde og undervandsbåde. Torpedobåde og undervandsbåde De nye våben, der dukkede op i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, var den selvbevægende torpedo og de moderne søminer. Torpedoen, der var konstrueret af englænderen Whitehead, var cigarformet. Den var forsynet med en fremdrivningsmotor, der oprindeligt blev drevet af trykluft, og en skrue, og den forreste del af torpedoen, krigsladningsrummet bestod af en beholder med sprængstof. I spidsen af torpedoen var anbragt en anslagsmekanisme, der fik torpedoen til at eksplodere, når den ramte et skib. Senere udvikledes torpedoer, der aktiveredes af det ramte skibs magnetfelt eller skruestøj. Torpedoen blev affyret med et særligt afskydningsapparat. De forskellige mariner udviklede lette og hurtige fartøjer til at fremføre torpedoerne, torpedobåde. Det viste sig, at torpedoen var et effektivt våben overfor slagskibene, der måtte beskyttes imod torpedoangreb. Det medførte udvikling af en lidt større skibstype, torpedobådsjageren eller destroyeren, ligesom slagskibene blev forsynet med let skyts til anvendelse mod torpedobåde og med store net omkring skibene, når de lå for anker. Torpedobådsjageren blev i løbet af få år selv bevæbnet med torpedoer, og i løbet af få år var torpedojageren eller destroyeren blevet til det væsentligste overfladetorpdofartøj, hvorimod de oprindelige små torpedobåde forsvandt i de større mariner, men stadig bibeholdtes i de små landes mariner. Under de 2 Verdenskrige udvikledes en særlig topedobådstype, motortorpedobåden. På Museet kan man se modeller af danske torpedobåde fra tiden mellem de 7
8 2 verdenskrige, ligesom Museet har modeller af såvel en tysk som en amerikansk motortorpedobåd fra 2. Verdenskrig. På Museet er også udstillet en model af den højt udviklede danske torpedoog missilbåd Willemoes, og på Museets udendørs areal kan man komme ombord i den danske gasturbinetorpedobåd Søbjørnen, der da den blev bygget, var verdens hurtigste motortorpedobåd. Museet har miniaturemodeller og billeder af torpedojagere fra 2. Verdenskrig. I praksis overtog torpedojageren også de opgaver, der i sejlskibstiden påhvilede de lette krigsskibe som f.eks. konvojering og efterretningstjeneste. Der udvikledes dog under de 2 verdenskrige også en lidt større skibstype, krydseren, hvis formål primært var beskyttelse af handelsruterne og spejdertjeneste for slagskibsflåderne. Krydserne havde typisk en tonnage på tons. De var forsynet med 15 cm. kanoner for de lette krydseres vedkommende og 20 cm. kanoner for de tunges vedkommende. Deres fart var typisk mellem 25 og 30 knob. Engelsk torpedojager fra mellemkrigsårene. Torpedoen medførte også udvikling af undervandsbåde. De oprindelige undervandsbåde blev mest brugt til udspejdning af de fjendtlige flåder, men man blev hurtigt klar over, at de var velegnede til at udføre torpedoangreb på bl.a. slagskibe. I tiden op til 1. Verdenskrig blev ubådene udviklet, således at de også blev i stand til at operere langt fra deres baser. Det medførte, at angreb på slagskibe og andre store krigsskibe trådte i baggrunden, og at fjendtlige handelsskibe blev undervandsbådenes vigtigste mål. Under begge verdenskrige betød de tyske undervandsbådes angreb mod skibstrafikken til England, at England på grund af forsyningsvanskeligheder var tæt på et nederlag. I de større Mariner var den overvejende del af ubådsflåden bygget til at operere på større dybder og langt fra baserne. I mariner, hvis operationsområde er kystnære farvande, som f.eks. det danske Søværn, var undervandsbådene mindre og indrettet til disse særlige farvande. På Museet kan man se diverse modeller af undervandsbåde fra mellemkrigstiden og tiden efter 2. Verdenskrig, og i Museets udendørs afdeling er den danske kystundervandsbåd Springeren, der er bygget i 1963, opstillet, således at publikum har adgang til fartøjet. Tysk ocean ubåd fra 2. Verdenskrig. Type IX. 8
9 Den trussel, som de tyske undervandsbåde var overfor de allieredes forsyninger, medførte, at man udviklede særlige antiubådsvåben, som dybdebomber og særlige instrumenter, der kunne spore undervandsbådene, som f.eks. sonar (under krigen kaldtes det af englænderne asdic ). Destroyerne blev udstyret med disse ting for at bekæmpe undervandsbådene, men på grund det store antal undervandsbåde måtte man også udvikle særlige skibtyper, der kunne bygges hurtigt og billigt, og som kunne konvojere handelsskibene og beskytte dem mod undervandsbådene. Den engelske flåde udviklede 2 typer, der fik navne efter sejlskibstidens fregatter og korvetter. Efter den 2. Verdenskrig overtog det danske Søværn en af disse engelske korvetter, der under navnet Thetis i mange år blev brugt som fiskeriinspektionsskib på Færøerne. På Museet kan man se en model af en sådan Flower - klasse korvet. Minestrygere og Minelæggere. Minestrygere og minelæggere Den moderne sømine dukkede også op i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Der udvikledes 2 hovedtyper, kabelminen, der blev kontrolleret fra en søminestation i land, og kontaktminen, der blev påvirket, når den blev påsejlet af skib. Minerne blev typisk udlagt i minefelter, der spærrede f.eks. havneindløb eller særligt trafikerede punkter i skibsruter. Kontaktminerne var oprindeligt hornminer, hvor minens kontakthorn indeholdt syre, der, når hornet blev bøjet, løb ned i minen, hvorved der sluttedes en elektrisk strøm, der bragte minen til eksplosion. Minen var forsynet med et anker, der holdt den fast på positionen. Senere udvikledes særlige typer, der blev påvirket af et skibs magnetfelt eller lyden fra skibsskruer. Kabelminerne blev bragt til eksplosion ved affyring fra den kontrollerende søminestation.. Til minekrigsførsel udvikledes særlige skibe, dels minelæggere, hvis opgave var at placere minefelterne, og dels minestrygere eller minejægere, hvis opgave var at uskadeliggøre minefelterne. Som minelæggere, hvis der ikke var tale om lægning af kabelminer, brugtes også andre typer, som f. eks. torpedojagere, torpedobåde og undervandsbåde. Efterhånden som kontaktminerne blev mere komplicerede i konstruktionen, forbedredes også minestrygningsgrejet og -teknikken. På Museet kan ses en model af en mindre dansk kabelminelægger, ligesom man på det udendørs areal kan se forskelligt minestrygningsgrej.. Dansk minelægger Møen til lægning af kontaktminer. Hangarskibe. Hangarskibe Allerede under 1. Verdenskrig begyndte man i de forskellige mariner at benytte fly. De var velegnede til at udspejde fjendens bevægelser, men var også egnede til at observere og dirigere skydning med kanonerne. Det varede derfor heller ikke længe, inden man fandt på at indrette skibe, således at fly kunne starte fra og lande på skibets dæk. De første egentlige hangarskibe blev bygget kort efter 1. Verdenskrig, og typen udvikledes i mellemkrigsårene, således at den engelske, den franske, den amerikanske og den japanske marine alle havde hangarskibe ved udbruddet af den 2. Verdenskrig. 9
10 Det viste sig hurtigt, at slagskibene var værgeløse overfor flyangreb, med mindre de selv blev beskyttet af fly. De 2 mariner, der havde gjort mest for at udvikle deres marineflyvevåben med tilhørende hangarskibe, var japanerne og amerikanerne. Det viste sig da også under Stillehavskrigen, at den vigtigste i skibstype i en moderne flåde var hangarskibet. Under 2. Verdenskrig blev der udkæmpet en række store søslag i Stillehavet mellem amerikanerne og japanerne, men i ingen af disse så besætningerne (bortset fra skibenes piloter) på de deltagende skibe modstandernes skibe. Slagskibenes artilleri var blevet afløst af bomber og torpedoer fra hangarskibenes fly, og slagskibene blev herefter mest brugt til bombardement af fjendtlige stillinger i land under de mange invasioner af Stillehavets øer. På Museet kan ses miniaturemodeller af hangarskibe fra 2. Verdenskrig. Amerikansk hangarskib Ranger Moderne krigsskibe. Moderne krigsskibe Erfaringerne fra 2. Verdenskrig fik naturligvis betydning for udviklingen af krigsskibe i efterkrigstiden. Man holdt op med at bygge slagskibe, og efter få år blev de sidste slagskibe hugget op. Man havde udviklet jetmotorer til flyene, og disses højere fart og større vægt betød, at hangarskibene måtte gøres større for, at flyene kunne starte og lande. Den mulige brug af atomvåben smittede af på skibenes konstruktion, således at disse blev mere modstandsdygtige overfor nukleart nedfald og kemisk krigsførsel. Endeligt medførte udviklingen af atomkraft som drivmiddel for skibe, at der i store oceangående undervandsbåde og i de store amerikanske hangarskibe blev installeret atomdrevent maskineri. Dette maskineri gjorde fartøjerne uafhængige af brændstofforsyning, og for undervandsbådenes vedkommende betød det også, at atomdrevne undervandsbåde kunne operere neddykket i meget lang tid, fordi maskineriet var uafhængigt af forsyning med atmosfærisk luft. Endeligt betød udviklingen af missiler, at krigsskibenes bevæbning ændrede sig væsentligt. Kanoner blev sekundære nærforsvarsvåben, medens hovedvåbnene under kamp med andre skibe eller ved bombardement af mål i land blev træfsikre missiler med stærke sprænghoveder. Det kan nævnes, at en missilbåd af den danske Willemoes -klasse reelt havde en ildkraft, der svarede til ildkraften hos de store moderne slagskibe under 2. Verdenskrig. En del af de store atomdrevne undervandsbåde, 10
11 der tilhører stormagternes mariner, er udstyret med langtrækkende missiler, der er forsynet med atomare sprænghoveder. Typebetegnelserne krydser, destroyer, fregat og korvet bruges stadig men afviger stærkt fra de skibe, der tilhørte disse typer under 2. Verdenskrig. Reelt er typebetegnelserne i dag udtryk for skibets størrelse og kampkraft. 11
KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,
HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen
Læs mereKrig og Teknologi: Lærere: - Mikkel Niemann - Torben Gravesen. Klasse: 2.5 - Anders Storgaard Jensen - Alex Vinløv - Magnus Worm Jensen
Krig og Teknologi: Forord: Projekt: Tværfagligt projekt imellem Teknologi Historie, Dansk og Teknologi. - Overemne: Krig og Teknologi - Underemne: Krigsskibe. Som underemne skulle i Krig og Teknologi valgte
Læs mereKender du vikingeskibene? Kraka Fyr
Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi
Læs mereSørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen
Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Af Benjamin Asmussen, cand.mag. Ordet pirat kommer af det græske ord peirates, der oprindeligt betyder gå på eventyr eller angribe. Senere er det
Læs mereSøfart, opdagelser og kolonier
Søfart, opdagelser og kolonier af cand.mag. Benjamin Asmussen Indledning Renæssancen var en periode med mange nybrud. Kirkens stærke autoritet, der havde udviklet sig i middelalderen, blev udfordret, og
Læs mere10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden
Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes
Læs mereHistorie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt
Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereHistorisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereMed Ladbyskibet på tur
Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.
Læs mereSkibene samles og sættes i havet
TOGT TIDENDE 22. august 1015 Knud den Store drager mod England Manden, hævntogtet og den engelske krone. Togt Tidende har været så heldige at få fingrene i selveste Knud den Stores dagbog. Læs mere på
Læs mereDanske Orlogsskibe 1870-1943
Danske Orlogsskibe 1870-1943 2004 M a r i n e k a l e n d e r Panserskibet HELGOLAND 1878-1907 Mønstring på dækket af Panserbatteriet HELGOLAND Panserbatteriet, der blev søsat på 14-årsdagen for den danske
Læs mereTemarute: Atlantvolden (26 km)
Temarute: Atlantvolden (26 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til nogle af de mest markante anlæg, der blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Mange steder på Fanø ses stadig
Læs mereNedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.
Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0
Læs mereIntroduktion KLIMATUR KLIMATUR. Vandveje
Introduktion Vandveje Gennem historien har menneskenes forhold ændret sig, da landskabet har været under konstant forandring. Men til trods for de mange til tider store forandringer har mennesket alligevel
Læs mereMarkering af Slaget ved Lyngør i Norge
Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereHeroes or Villains? Jagten på sandheden om de danske kapere-helte-pirater-fiskere-vovehalse-typer der fandes i Helsingør omkring 1807.
Heroes or Villains? Jagten på sandheden om de danske kapere-helte-pirater-fiskere-vovehalse-typer der fandes i Helsingør omkring 1807. Undervisningsmateriale 2. september 1807 Den. 2. september 1807 kl.
Læs mereI-169 Submarine. Skibs type; Kaidai type 6A Cruiser submarine. Oprindeligt med nummer I-69 men blev omdøbt den 20. maj 1942.
I-169 Submarine. Skibs type; Kaidai type 6A Cruiser submarine. Oprindeligt med nummer I-69 men blev omdøbt den 20. maj 1942. Længde: 102,6m (336,6 fod). Brede: 8,2m (26,9 fod). Dybgang: 4,6m (15 fod).
Læs mereMed Ladbyskibet på tur
Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereMARINE COMMANDER 2000
MARINE COMMANDER 2000 VEJLEDNING A. Spillets formål Hver spiller har sin egen flåde, som man placerer uden at modstanderen kan se, hvor man lægger sine skibe. Når flåderne er på plads, så gælder det for
Læs mereMin Far - en sømand i allieret tjeneste.
Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars
Læs mereIkke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015
Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereEn konvojs undergang. En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig
8 En konvojs undergang En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig En papirkopi af et billede fra en gammel glasplade, som ganske vist ikke var
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mere5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)
5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen
Læs mereEksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen.
Eksplosionen i Flensborg 14. juni 1945 - Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Marinehistorisk Tidsskrift nr, 4, november 2002, bragte en artikel af undertegnede, der
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereBekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande
Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereNy vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til
Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en
Læs mereSKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller
SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereQuiz-spørgsmål historiedysten 2016
3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereTekst til Zeppelin foredrag:
Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine
Læs mereVIDEN OM ARKÆOLOGI & HISTORIE
VIDEN OM ARKÆOLOGI & HISTORIE Arkæologiske udgravninger Fund fra samlingerne Registrering af fortidsminder Fredede fortidsminder Artikler om arkæologi & historie Søg ARKÆOLOGISKE UDGRAVNINGER Fra hjemmesiden:
Læs mereBork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet.
Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Kriger af Bork: Allerede ved indgangen til Bork Vikingehavn, blev mellemgruppen fra Sdr Vium Friskole mødt og budt velkommen af to vikinger i fuld udrustning.
Læs mereFiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007
Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA
Læs mereSkibet skal sejle. Hej med dig!
Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I
Læs mereMålet For at vinde krigen skal du opnå følgende: De Allierede skal indtage både Berlin og Tokyo for at vinde krigen. Aksemagterne har to muligheder:
Danske regler til Axis & Allies Det er foråret 1942 og verden er midt i 2. Verdenskrig. Fem verdensmagter kæmper om overherredømme. Du og dine modstandere behersker den militære og økonomiske skæbne for
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør
Læs mereUdviklingen af den trådstyrede torpedo
Udviklingen af den trådstyrede torpedo Baseret på et interview med H. Q. Jacobsen (1927-2004), forhv. afdelingsingeniør ved Søminevæsenet (SMV) / Søværnets Materielkommando (SMK). Derudover skal Jørn Hansen,
Læs mereOpgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning.
Opgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning. Hvad kaldes det her viste skib, der oprindeligt var grundtypen
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereFANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes
FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med
Læs mereOpgaver for mellemtrinet
Opgaver for mellemtrinet Hvad kaldes dette lille étmastede skib, der oprindeligt var grundtypen i Marstalflåden? Hvor mange søfolk var der på et sådant skib? Hvor sejlede disse små skibe? Nævn 2 farvande
Læs mereScene 1: Fortællingen begynder ca. 1064, hvor Harold Godwinson af kong Edward beordres til at rejse til
Bayeuxtapetet skildrer i 49 scener historien om slaget ved Hastings i 1066 og en række hændelser i årene forud for invasionen. I de fleste tilfælde afgrænses scenerne af stiliserede træer eller tårne.
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,
Læs mereTordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690.
Lavet af 4.a. Tordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690. Tordenskjold hed rigtigt Peter Wessel. Han havde 6 søstre og 11 brødre. Her er sangen om Tordenskjold Jeg vil sjunge om en helt vidt berømt
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs meredanskere og pirater i tropiske farvande
Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet september 2012
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet september 2012 Sydvestmonsunen forhindrer fortsat piraterne i at operere med mindre fartøjer i Det Arabiske Hav, Somalibassinet og
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Kristian Eskild Jensen
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Kristian Eskild Jensen TUE er flygtet fra sin landsby. Han har en livlig fantasi. TROFAST følger børnene i tykt og tyndt. OTTAR er stukket af fra en bondegård.
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret
Læs mereInstruktion i kommandoerne.
Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereOpgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning.
Opgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning. Hvad kaldes det her viste skib, der oprindeligt var grundtypen
Læs mereArbejdsulykke i fiskefartøjet HELLE Fiskeskipperen faldt over bord den 20. oktober 1997
Opklaringsenheden Søfartsstyrelsen SØULYKKESRAPPORT 2. april 1998 Lars H. Jacobsen Tlf.nr. 98 12 24 00 Journalnr.: 0811.86-127 (Bedes anført ved svar) Arbejdsulykke i fiskefartøjet HELLE Fiskeskipperen
Læs mereVerdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag
Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereBesættelsen set fra kommunens arkiver
Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som
Læs mereHavet ud for den danske vestkyst er fuld af dramatiske historier fra den første verdenskrig. Her har du en af dem.
Havet ud for den danske vestkyst er fuld af dramatiske historier fra den første verdenskrig. Her har du en af dem. Den fantastiske historie om hjælpekrydseren Meteor og dens usædvanlige chef S/S Vienna
Læs mereTrekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode
Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereFaglige kommentarer. Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge
Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge Faglige kommentarer Et nyt angreb planlægges I løbet af 1700-tallet mistede Sverige sine besiddelser i Centraleuropa og Rusland. I løbet af århundredet
Læs mereStrandinger ud for Rubjerg Knude
Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske
Læs mereHARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.
HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mereHjælpeinstruktør Kapitel 9.2
Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod
Læs mereEksempler på arbejdsark: Jernalderen i Norden
: Jernalderen i Norden Eksemplerne indeholder arbejdsark, som kan bruges i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. Indholdsfortegnelse Arbejdsark 1: Brudkort....2 Arbejdsark 2: Inspiration
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs merePanserskibe og artilleriskibe 1860-1960
Panserskibe og artilleriskibe 1860-1960 Igennem 100 år fra 1860-1960 var panserskibe og artilleriskibe forudsætningen for at udøve sømagt. De nye skibstyper gjorde med et alle tidligere skibstyper forældede.
Læs mereDette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af
1 2 3 Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af erfaringen og anden viden. 4 5 Muligheden vælges (eks.
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereB: Kommer vi tilbage til.
1 2 A: Kommer vi tilbage til. B: Kommer vi tilbage til. C: Er et dogme med rødder i 1864, 9. april og Irak Afghanistan traumet: Militære krav og professionalisme er derfor irrelevant og er blevet afviklet
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereFornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1
Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion
Læs mereMellem strandfogeder og strandingskommissionærer:
Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede
Læs mereJeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere
TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereREGLER TIL KRIGSLIVE X
Regler til Krigslive X REGLER TIL KRIGSLIVE X Dette regelsæt er skrevet til Krigslive X. 1 ÅNDEN I REGLERNE Krigslive er kun sjovt for alle, hvis der er en fælles forståelse af hvad der er sjovt og hvad
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereKOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.
15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i
Læs mereMED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet
MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og
Læs mereFærgen ØEN grundstødning den 1. november 2006
Redegørelse fra Opklaringsenheden Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006 Færgen ØEN, grundstødt ved stenmolen ud for Mommark havn. Foto: Opklaringsenheden Faktuel information Færgen ØEN betjener
Læs mereEn tur til det græske øhav.
Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt
Læs mereWhere they rest, they rust : Undersøgelse og bevaring af vrag fra WWI og WWII i Nordsøen og Scapa Flow, Orkneyøerne af David Gregory
Where they rest, they rust : Undersøgelse og bevaring af vrag fra WWI og WWII i Nordsøen og Scapa Flow, Orkneyøerne af David Gregory Sea War Museum Jutland (http://www.seawarmuseum.dk/) har netop gennemført
Læs mereUdklipsark: Danmarks hær og flaade
Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens
Læs merePÅ SPORET AF VIKINGERNE
RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du
Læs mereDen kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereFLÅDESTATION KORSØR holder åbent hus lørdag den 22. august 2015 Fra kl. 10-16
FLÅDESTATION KORSØR holder åbent hus lørdag den 22. august 2015 Fra kl. 10-16 Flådestation Korsør holder åbent hus lørdag den 22. august kl. 10-16 som led i de Maritime Kulturdage i Korsør. Korsør vil
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Den igangværende nordøstmonsun begrænser piraternes operationer med
Læs mereJuvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?
Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,
Læs mereTilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter
Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.
Læs mere