Årsrapport Mere dig. Den Jyske Sparekasse i Vejle

Transkript

1 Årsrapport 2008 Mere dig NÆRVÆR ER MERE VÆRD Den Jyske Sparekasse i Vejle

2 Indholdsfortegnelse Oplysninger om pengeinstituttet... side 3 Brev fra direktionen... side 4 Ledelsespåtegning... side 5 Den interne revisors påtegning... side 6 Den uafhængige revisors påtegning... side 7 Ledelsesberetning... side 8 Risikostyring... side 14 Resultatopgørelse for side 16 Balance pr side 17 Egenkapitalopgørelse for side 18 Anvendt regnskabspraksis... side 19 Noter... side 25 Ledelseshverv... side 37 Repræsentantskabet... side 38 Side 2 Årsrapport 2008 Den Jyske Sparekasse

3 Oplysninger om pengeinstituttet Pengeinstitut Pengeinstitut: Den Jyske Sparekasse Adresse Borgergade Grindsted CVR-nr Hjemstedskommune Billund Telefon Telefax Internet Bestyrelse Skolebibliotekskonsulent Finn Odegaard, Kærvej 113, 7190 Billund (formand) Bogtrykker Conny Bæk Hansen, Nørrelide 2, 7300 Jelling (næstformand) Gartner Erik Bendixen, Hygumvej 56, Hygum, 7300 Jelling Erhvervsrådgiver Anette Hundebøll Bjerregaard, Rønshovedvej 60, 7100 Vejle* Lærer Knud Dupont, Fårupvej 44, 7300 Jelling Kunderådgiver Karsten Westergård Hansen, Tjørnevej 6, 7200 Grindsted* Fhv. skoleinspektør Tage Holm, Poppelvej 4, 7323 Give Erhvervskundechef Kurt Johansen, Højvangen 35, 8700 Horsens* Fhv. uddeler Bent Jørgensen, Kærvej 313, 7190 Billund Borgmester Ib Kristensen, Dalsvinget 38, 7200 Grindsted Souschef Preben Nørgaard Larsen, Hjorth Nielsens Vej 36, 8600 Silkeborg* Gårdejer Ejnar Lauridsen, Engsøparken 19, 7200 Grindsted Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen, Poppelvej 6, 7441 Bording Souschef Steen Louie, Vangeager 6, 7120 Vejle Øst* Gårdejer Sejer Mortensen, Hjortsvang Møllevej 2, 7160 Tørring Advokat Bjarne L. Petersen, Tingkærvej 5, Limskov, 7183 Randbøl * Valgt af medarbejderne Direktion Adm. direktør Claus E. Petersen, Vejlevej 76, Hørup, 7300 Jelling Intern revisor Revisionschef Carl Aage Madsen Ekstern revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Godkendt på repræsentantskabsmødet den 19. marts 2009 Dirigent Den Jyske Sparekasse Årsrapport 2008 Side 3

4 Brev fra direktionen 2008 vil blive husket og dokumenteret i historiebøgerne som et meget usædvanligt år. Mange års konjunkturmæssig fremgang på verdensplan blev indenfor en utrolig kort periode ændret fra det, der isoleret set startede som en finanskrise, til en global recession. Store kursudsving Usikkerheden på finansmarkederne med deraf følgende faldende kurser på aktier og obligationer har påvirket sektoren og Den Jyske Sparekasses resultat. Helt konkret giver det sig udtryk i et minus på årets bundlinie på 46,4 mio. kr. efter skat. Det er bestemt ikke rart at komme ud med røde tal, men i forhold til vores størrelse - og ikke mindst i relation til vores egenkapital - er det et minus, der er til at håndtere, når det ikke kan være anderledes. Vi er stadig meget solide med en høj solvens på 13,8 % og en kernekapitalprocent på 12,9 % ved udgangen af Samtidig er likviditetsprocenten på 145,1 % komfortabelt høj. Poster, som har påvirket årsregnskabet De to hovedårsager til den røde bundlinje er et kurstab på egenbeholdningen på 105,1 mio. kr. Adm. direktør Claus E. Petersen og nedskrivninger på udlån på 73,1 mio. kr. I tallene indgår også vores betaling til statsgarantiordningen på ca. 11 mio. kr. Derudover er der udskrevet en ekstraregning på 9,5 mio. kr., som er vores andel af sektorens tab på EBH-koncernen og Roskilde Bank. På plussiden modtog vi en ekstraordinær indbetaling på 24 mio. kr. fra Totalkreditsamarbejdet. Ligeledes på plussiden er den positive udvikling i netto renteindtægterne, hvor resultatet er 76,9 mio. kr. bedre end året før. God soliditet, likviditet og primær indtjening Sparekassen har en god indtjening på den primære drift. Vi har en god likviditet, et stærkt økonomisk fundament og en høj solvens. Det er meget positive elementer i en tid, hvor finanssektoren er under et betydeligt pres. Nye filialer i Århus og Kolding i 2008 Den 1. februar 2008 åbnede sparekassen en filial i Århus. Århus er et nyt, spændende og krævende marked for Den Jyske Sparekasse, og med det rigtige hold på plads ser vi med forventning på mulighederne i Jyllands hovedstad. Sidst på året åbnede sparekassen sin 19. filial, hvor medarbejderne tog imod kunderne i nyistandsatte lokaler på Nytorv i Kolding. Stærkere organisation 2008 har været kendetegnet ved en fortsættelse af arbejdet med at styrke organisationen både i filialerne og på hovedkontoret. Den Jyske Sparekasse er i dag godt besat både kompetence- og ressourcemæssigt i alle vores filialer og på hovedkontoret. Det gør os i stand til at tilbyde nærværende og kompetent rådgivning til privat- og erhvervskunder, og derigennem skabe og vedligeholde langvarige kundeforhold. Godt rustet til fremtiden 2008 har budt på en stigende tilgang af nye kunder samt en kontrolleret og støt voksende volumen på såvel indlån som udlån, hvor ikke mindst lanceringen af de nye tilbud på garantsiden er blevet positivt modtaget. Samtidig har vi dygtige medarbejdere, som med troværdighed og engagement skaber de tillidsforhold til kunderne, som er så vigtige i vores branche. Tilsammen faktorer som gør, at Den Jyske Sparekasse står godt rustet til sektorens udfordringer i Den Jyske Sparekasse i Give Side 4 Årsrapport 2008 Den Jyske Sparekasse

5 Ledelsespåtegning Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar december 2008 for koncernen og Den Jyske Sparekasse. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i pengeinstituttets aktiviteter og økonomiske forhold samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pengeinstituttet kan påvirkes af. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernen og sparekassens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Grindsted, den 25. februar 2009 Direktion Claus E. Petersen adm. direktør Bestyrelse Finn Odegaard Conny Bæk Hansen Erik Bendixen Anette Hundebøll Bjerregaard Knud Dupont Karsten Westergård Hansen Tage Holm Kurt Johansen Bent Jørgensen Ib Kristensen Preben Nørgaard Larsen Ejnar Lauridsen Jakob Plum Lauridsen Steen Louie Sejer Mortensen Bjarne L. Petersen Den Jyske Sparekasse Årsrapport 2008 Side 5

6 Den interne revisors påtegning Til repræsentantskabet i Den Jyske Sparekasse Vi har revideret årsrapporten for Den Jyske Sparekasse for regnskabsåret 2008, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for koncernen såvel som sparekassen. Årsrapporten aflægges efter lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Ledelsens ansvar for årsrapporten Sparekassens ledelse har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner og efter danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen er udført i henhold til den arbejdsdeling, der er aftalt med ekstern revision, og har omfattet vurdering af etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici. Ud fra væsentlighed og risiko har vi stikprøvevis efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i årsrapporten, herunder undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen har endvidere omfattet stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Vi har deltaget i revisionen af de væsentligste og risikofyldte områder, og det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod koncernens og sparekassens rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerer tilfredsstillende. Det er tillige vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncernens og sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 2008 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Grindsted, den 25. februar 2009 Carl Aage Madsen revisionschef Side 6 Årsrapport 2008 Den Jyske Sparekasse

7 Den uafhængige revisors påtegning Til repræsentantskabet i Den Jyske Sparekasse Vi har revideret årsrapporten for Den Jyske Sparekasse for regnskabsåret 1. januar december 2008 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for koncernen såvel som sparekassen. Årsrapporten aflægges efter lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Den Jyske Sparekasses udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af sparekassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2008 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Esbjerg, den 25. februar 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Peter Gammelvind statsaut. revisor Den Jyske Sparekasse Årsrapport 2008 Side 7

8 Ledelsesberetning Hovedtal for Den Jyske Sparekasse Resultatopgørelsen i sammendrag* kr kr kr kr kr. Netto renteindtægter Udbytte af aktier m.v Gebyrer og provisioner (netto) Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Resultat før skat Skat Årets resultat Balancen i sammendrag* kr kr kr kr kr. Aktiver Kassebeholdning samt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån Beholdning af værdipapirer Materielle aktiver Øvrige aktiver Aktiver i alt Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån Udstedte obligationer Øvrige passiver Hensatte forpligtelser Efterstillede kapitalindskud Egenkapital Passiver i alt * Reglerne for udarbejdelse af regnskaber blev ændret markant i Sammenligningstal for 2004 er ikke tilpasset vedrørende finansielle aktiver og forpligtelser. Side 8 Årsrapport 2008 Den Jyske Sparekasse

9 Ledelsesberetning Nøgletal for Den Jyske Sparekasse * Solvens og kernekapital Solvensprocent 13,8 19,7 17,4 15,7 18,1 Kernekapitalprocent 12,9 18,2 18,5 16,6 18,4 Indtjening Egenkapitalforrentning før skat -3,7 6,4 15,2 13,2 10,5 Egenkapitalforrentning efter skat -2,7 5,3 12,7 9,9 7,6 Indtjening pr. omkostningskrone 0,82 1,40 1,78 1,60 1,45 Markedsrisici Renterisiko 2,5 1,9 2,6 3,8 4,3 Valutaposition 49,5 8,4 5,3 5,1 2,3 Valutarisiko 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Likviditet Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån 128,6 122,2 113,6 105,5 88,7 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 145,1 90,1 103,0 133,6 142,9 Kreditrisici Summen af store engagementer 62,7 10,6 20,9 0,0 10,0 Andel af tilgodehavender med nedsat rente 0,8 0,3 0,2 0,4 0,8 Akkumuleret nedskrivningsprocent.. 1,7 1,1 1,3 2,3 3,5 Årets nedskrivningsprocent 0,7 0,0 0,3 0,4 0,3 Årets udlånsvækst 23,3 29,5 29,6 25,5 16,1 Udlån i forhold til egenkapital 4,6 3,2 3,0 3,1 2,9 Andre nøgletal Antal medarbejdere * Reglerne for udarbejdelse af regnskaber blev ændret markant i Sammenligningstal for 2004 er ikke tilpasset vedrørende finansielle aktiver og forpligtelser. Den Jyske Sparekasse i Ikast Den Jyske Sparekasse Årsrapport 2008 Side 9

10 Ledelsesberetning Hovedtal for koncernen Resultatopgørelsen i sammendrag* kr kr kr. Netto renteindtægter Udbytte af aktier m.v Gebyrer og provisioner (netto) Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder Resultat før skat Skat Årets resultat Balancen i sammendrag* kr kr kr. Aktiver Kassebeholdning samt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån Beholdning af værdipapirer Materielle aktiver Øvrige aktiver Aktiver i alt Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån Udstedte obligationer Øvrige passiver Hensatte forpligtelser Efterstillede kapitalindskud Egenkapital Passiver i alt * Der er ikke udarbejdet koncernregnskab for 2004 samt 2005, hvorfor disse ikke medtages i sammenligningen. Side 10 Årsrapport 2008 Den Jyske Sparekasse

11 Ledelsesberetning Nøgletal for koncernen * Solvens og kernekapital Solvensprocent 13,8 19,7 17,4 Kernekapitalprocent 12,9 18,2 18,5 Indtjening Egenkapitalforrentning før skat -3,7 6,4 15,4 Egenkapitalforrentning efter skat -2,7 5,3 12,9 Indtjening pr. omkostningskrone 0,82 1,40 1,89 Markedsrisici Renterisiko 3,0 1,9 2,6 Valutaposition 49,4 8,1 5,3 Valutarisiko 0,0 0,0 0,0 Likviditet Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån 129,2 121,5 112,6 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 144,9 89,8 103,0 Kreditrisici Summen af store engagementer 32,7 0,0 0,0 Andel af tilgodehavender med nedsat rente 0,8 0,3 0,2 Akkumuleret nedskrivningsprocent.. 1,7 1,1 1,3 Årets nedskrivningsprocent 0,7 0,0 0,3 Årets udlånsvækst 24,7 29,4 27,0 Udlån i forhold til egenkapital 4,6 3,2 3,1 Andre nøgletal Antal medarbejdere * Der er ikke udarbejdet koncernregnskab for 2004 samt 2005, hvorfor disse ikke medtages i sammenligningen. Den Jyske Sparekasse i Jelling Den Jyske Sparekasse Årsrapport 2008 Side 11

12 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Den Jyske Sparekasses hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter til private kunder og erhvervskunder. Kunderne er primært baseret i sparekassens lokalområde. Den Jyske Sparekasse ønsker at kunne tilbyde kunderne et bredt sortiment af finansielle ydelser kombineret med finansiel rådgivning. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat andrager - 46,4 mio. kr. efter skat mod 86,7 mio. kr. i Resultatet er væsentligt påvirket af et kurstab på egenbeholdningen på 105,1 mio. kr. og nedskrivninger på udlån på 73,1 mio. kr. I halvårsrapporten var forventningen til årsresultatet før kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og skat mio.kr., det realiserede resultat udgør 115,4 mio. kr. Afvigelsen kan henføres til betalinger vedrørende statsgarantiordningen på 11 mio. kr. Udlån Udlån kr. Udlånsindeks Sparekassens udlån er steget fra mio. kr. pr. 31/ til mio. kr. pr. 31/ Det er en stigning på 23 %. Udlånsstigningen fordeler sig på øget forretningsomfang med bestående kunder og udlån til nye kunder i hele sparekassens virkeområde. Udviklingen i udlån er tilfredsstillende. Indlån Indlån kr. Indlånsindeks Indlån er i alt pr. 31/ steget med 883 mio. kr. i forhold til samme tidspunkt i 2007 det svarer til en stigning på 18 %. I samme periode er kundernes samlede depotbeholdninger faldet med mio. kr. svarende til 28 %. Stigningen i indlån skal sammenholdes med udviklingen i sparekassens garantikapital. Den samlede stigning i indlån og garantikapital er på 688 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 12 %. Side 12 Årsrapport 2008 Den Jyske Sparekasse

13 Ledelsesberetning Solvens Solvens 15% 12% 9% 6% 3% 0% Lovens solvenskrav Den Jyske Sparekasse Lovens krav til pengeinstitutternes solvens, altså evnen til at modstå tab, er 8 %. Den Jyske Sparekasse har en solvens på 13,8 %, og sparekassen er således fremdeles blandt de mest velkonsoliderede pengeinstitutter. Egenkapital Egenkapital kr. Egenkapitalindeks Efter at årets nettoresultat på -46,4 mio. kr. er fratrukket egenkapitalen, udgør denne mio. kr. Sparekassens indtjente reserver udgør 65 %. I årene fra 2004 til 2008 er sparekassens egenkapital vokset med mere end 60 %. Den Jyske Sparekasse har således et meget solidt kapitalgrundlag. Forventning til 2009 Konjunkturforløbet for 2009 vil være behæftet med en stor grad af usikkerhed - herudover vil sparekassen i 2009 være belastet af løbende betalinger til statsgarantiordningen. Det er sparekassens forventning, at afkastet af sparekasseforretninger vil være bedre i 2009, og dermed forbedre resultatet af sparekasseforretninger sammenlignet med resultatet for Betydningsfulde hændelser indtruffet efter årsregnskabets afslutning Den 19. februar 2009 godkendte repræsentantskaberne i Den Jyske Sparekasse og Sparekassen Løgumkloster en sammenlægning af de to sparekasser med Den Jyske Sparekasse som den fortsættende sparekasse. Balancen for Sparekassen Løgumkloster udgør ca. 1 mia. kr. Der er ikke på nuværende tidspunkt indtruffet andre væsentlige hændelser, som har betydning for sparekassens økonomiske status. Usikkerheder ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til udlån. I Den Jyske Sparekasse arbejder vi løbende med forbedringer af metoder til indregning og måling heraf, men vurderer at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til årsrapporten. Nye kapitaldækningsregler / Basel II Sparekassen anvender fra standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici. Den Jyske Sparekasse vil løbende vurdere behovet for - og arbejde med - at der i risikostyringen indføres gradvist mere avancerede modeller. Vedrørende risikostyring henvises til særskilt afsnit herom. Den Jyske Sparekasse skal i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen offentliggøre en række oplysninger. Den Jyske Sparekasse har valgt at offentliggøre oplysningerne under risikorapport 2008 på hjemmesiden hvortil der henvises. Den Jyske Sparekasse Årsrapport 2008 Side 13

14 Risikostyring Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med sparekassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Sparekassen anvender afledte finansielle instrumenter (derivater) på specifikke områder til at sikre sig mod visse risici. Sparekassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker sparekassen. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Kreditrisiko Risikoen for, at den ene part i et finansielt instrument vil påføre den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse. De væsentligste risici i sparekassen vedrører kreditrisiko. Sparekassens risikostyringsværktøjer og politikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og politikker. Modparter til derivater er begrænset til at være kreditinstitutter, der har høj kreditværdighed. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som Den Jyske Sparekasse har forretninger med. Den samlede krediteksponering er sammensat af balanceførte og ikke balanceførte poster. Eksponeringen omfatter både den almindelige sparekasseforretning og handelsaktiviteter. I henhold til Lov om finansiel virksomhed må et engagement med en kunde eller en gruppe af risikoforbundne kunder ikke udgøre mere end 25 % af basiskapitalen. For at sikre en passende spredning på brancher og enkeltkunder tilstræber sparekassen, at enkeltengagementer ikke overstiger 10 % af sparekassens basiskapital, som udgør mio. kr., så enkeltengagementer ikke udgør en fare for sparekassens eksistens. Sparekassen følger løbende alle engagementer over 25 mio. kr. på individuel basis. Øvrige engagementer overvåges gruppevis, idet engagementer, hvorpå objektive indikationer viser, at der kan opstå et konkret problem med engagementet, ligeledes vurderes individuelt. Den Jyske Sparekasses udlån og garantier er på balancetidspunktet fordelt med 67 % til erhvervskunder og 33 % til privatkunder. Til sammenligning udgjorde udlån og garantier til erhvervskunder sidste år 55 % og til privatkunder 45 %. Fordelingen mellem udlån og garantier til henholdsvis erhvervskunder og privatkunder har ændret sig markant som følge af, at sparekassen ikke længere stiller tabsgaranti for den yderste del af privatkundernes realkreditlån i Totalkredit. Såfremt sparekassen uændret havde stillet tabsgaranti ville fordelingen have været 61 % til erhvervskunder og 39 % til privatkunder. Sparekassen klassificerer privatkunderne med baggrund i en credit score model, der bygger på en række faktorer omkring privatkunders forhold og anvendelse af sparekassen. Private engagementer Høj credit score er normalt udtryk for en meget tilfredsstillende kreditkvalitet. Kategori Beløb i t. kr. Relativ fordeling Høj credit score Middel credit score Lav credit score Ingen score * Forøget kreditrisiko Individuelt nedskrevet I alt scoret * Nye kunder samt kunder med et nyt låneengagement bliver ikke kreditscoret i 6 mdr. og fremstår i modellen som Ingen score. For så vidt angår erhvervskunder lægger sparekassen vægt på, at kundens forretningskoncept kan bære og at kunden besidder den fornødne kompetence. Er det ikke tilfældet, vil erhvervskundens økonomiske fundament være truet og kunden risikerer at gå konkurs. I disse situationer risikerer sparekassen et tab, hvorfor sparekassens vurdering af såvel det økonomiske som det forretningsmæssige fundament for den enkelte virksomhed, er væsentligt for både kunden og sparekassen. Erhvervsengagementer Kategori Beløb i t. kr. Relativ fordeling Normal risiko Forøget kreditrisiko Individuelt nedskrevet I alt Sparekassen anvender et risikoklassifikationssystem for erhvervskunder, som placerer kunderne i 6 risikoklasser. Klasse 1 til 4 har normal kreditrisiko, klasse 5 - observationsengagementer - er til engagementer med forøget kreditrisiko og klasse 6 - nedskrivningsengagementer - er til engagementer med behov for individuel nedskrivning. Side 14 Årsrapport 2008 Den Jyske Sparekasse

15 Risikostyring Engagementer, hvor der foreligger objektiv indikation af, at værdien er forringet og hvor disse forhold har indflydelse på de forventede, pålideligt målbare betalinger, nedskrives individuelt. Nedskrivningen svarer til forskellen mellem engagementets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af eventuelle sikkerheder og dividendeforventning. Sparekassen samarbejder med Totalkredit (private beboelsesejendomme og sommerhuse) og DLR Kredit (landbrug) omkring realkreditbelåning. Sparekassen modtager provision fra formidling af lån og påtager sig samtidig en risiko, såfremt Totalkredit eller DLR Kredit får tab på de formidlede lån. Tabene modregnes efter en vedtaget formel i provisionsudbetalingen og kan aldrig overstige den provision, som tilkommer sparekassen. Engagementer, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation af, at værdien er forringet, indgår i en porteføljemæssig vurdering af et eventuelt nedskrivningsbehov. En porteføljemæssig vurdering foretages for grupper af engagementer, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter. Læs mere herom under anvendt regnskabspraksis i afsnittet vedrørende udlån. For øvrige finansielle instrumenter, herunder tilgodehavender hos andre kreditinstitutter, henvises til note 11 og 30. Markedsrisici Risikoen for at dagsværdien eller fremtidigt cash flow i et finansielt instrument forandres som følge af ændringer i markedspriserne. Markedsrisiko indeholder tre typer af risici: Renterisiko, valutarisiko samt andre prisrisici. Den grundlæggende politik vedrørende markedsrisici er, at sparekassen ønsker at holde sådanne risici på et relativt lavt niveau. Sparekassen har for hver risikotype inden for de forskellige markedsrisiciområder konkrete risikorammer, og det indgår ved risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast. Til afdækning og styring af de forskellige markedsrisiciområder anvender sparekassen afledte finansielle instrumenter i det omfang, sparekassen ønsker at reducere eller borteliminere omfanget af de markedsrisici, som sparekassen har påtaget sig. Den daglige styring af markedsrisici foretages af likviditetsafdelingen. Afdækningsstrategier bliver dagligt styret af likviditetschefen, mens der foretages uafhængig stikprøvekontrol heraf i regnskabsafdelingen. Renterisiko Risikoen for, at værdien af sparekassens fastforrentede aktiver eller gældsposter ændres væsentligt som følge af ændringer i det generelle renteniveau. Sparekassens udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med kreditinstitutter, er for hovedpartens vedkommende indgået på flydende variabel basis. Ved indgåelse af fastrenteforretninger sker der internt i sparekassen en registrering, og der vurderes således løbende, om der skal foretages afdækningsforretninger med en deraf følgende reduktion af renterisikoen. Den samlede renterisiko udgjorde ultimo t.kr. mod t.kr. ultimo Politikken i Den Jyske Sparekasse er således at fastholde en lav renterisiko. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Valutarisiko Mål for hvordan ændringer i valutakurser kan påvirke værdien af sparekassens valutapositioner. Sparekassens hovedvaluta er danske kroner, men sparekassen har endvidere indgået udlåns- og indlånsforretninger samt optaget lån ved andre pengeinstitutter i andre valutaer, primært euro og schweizer franc. Sparekassen ønsker ikke at påtage sig væsentlige valutarisici, og sparekassen reducerer dermed løbende valutapositioner i udenlandske valutaer. Sparekassens politik er at fastholde en lav valutarisiko. Sparekassen har ved egen funding finansiering valgt at fastholde enkelte lån i oprindelig valuta (EUR) for at opnå en betydelig rentegevinst, hvorfor valutarisiko herpå er øget i forhold til tidligere. Der henvises til note 31 for yderligere oplysninger om valutarisici. Den Jyske Sparekasse Årsrapport 2008 Side 15

16 Resultatopgørelse for 2008 Den Jyske Sparekasse Koncernen Note kr kr kr kr. 1 Renteindtægter Renteudgifter Netto renteindtægter Udbytte af aktier m.v Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Netto rente- og gebyrindtægter ,5 Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Resultat før skat ,10 Skat Årets resultat Overskudsfordeling Årets resultat Overført fra øvrige reserver I alt til disposition Henlagt til lovpligtige reserver Henlagt til øvrige reserver Resultat overført til næste år I alt anvendt Den Jyske Sparekasse i Billund Side 16 Årsrapport 2008 Den Jyske Sparekasse

17 Balance pr Den Jyske Sparekasse Koncernen Note Aktiver: kr kr kr kr. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi Aktier m.v Kapitalandele i associerede virksomheder Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Grunde og bygninger i alt Investeringsejendomme Domicilejendomme Øvrige materielle aktiver Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Aktiver i midlertidig besiddelse Andre aktiver Periodeafgrænsningsposter Aktiver i alt Passiver: Gæld 24 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Andre passiver Periodeafgrænsningsposter Gæld i alt Hensatte forpligtelser Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser Hensættelser til tab på garantier Andre hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser i alt Efterstillede kapitalindskud 27 Efterstillede kapitalindskud Egenkapital Garantikapital Opskrivningshenlæggelser Andre reserver Lovpligtige reserver Øvrige reserver Overført overskud eller underskud Egenkapital i alt Passiver i alt Øvrige noter, herunder eventualforpligtelser Den Jyske Sparekasse Årsrapport 2008 Side 17

18 Egenkapitalopgørelse for 2008 Den Jyske Sparekasse Koncernen kr kr kr kr. Garantikapital Primo Kapitaludvidelse Kapitalnedskrivning Ultimo Opskrivningshenlæggelser Primo Opskrivning af domicilejendomme Anden afgang Ultimo Andre reserver Lovpligtige reserver Primo Tilgang nettoopskrivning efter indre værdis metode Ultimo Øvrige reserver Primo Tilgang øvrige reserver Anden afgang Ultimo Overført resultat Primo Resultat overført til næste år Ultimo Egenkapital i alt Primo Kapitaludvidelse Kapitalnedskrivning Opskrivning af domicilejendomme Nettoopskrivning efter indre værdis metode Øvrige reserver Anden afgang øvrige reserver Resultat overført til næste år Ultimo Den Jyske Sparekasse i Engesvang Side 18 Årsrapport 2008 Den Jyske Sparekasse

19 Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen). Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabsprincip som sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde sparekassen og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når sparekassen som følge af en tidligere begivenhed har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i den periode de vedrører, og omkostninger med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicilejendomme direkte på egenkapitalen. Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsdagen. Sparekassen anvender ikke de nye regler om omklassificering af visse finansielle aktiver fra dagsværdien til amortiseret kostpris. Regnskabsmæssige skøn Årsrapporten udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af sparekassens ledelse i overensstemmelse med regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet, er følgende: Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hvor der er væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Endvidere skal det oplyses, at gruppevise nedskrivninger fortsat er behæftet med en vis usikkerhed, da pengeinstituttet kun har et begrænset historisk datagrundlag som udgangspunkt for beregningerne. Noterede finansielle instrumenter, der i lyset af den finansielle uro i 2008 er prissat på markeder med lav omsætning, kan i højere grad end tidligere være tilknyttet en vis usikkerhed ved måling af dagsværdi. Unoterede finansielle instrumenter, hvor der er væsentlige skøn forbundet med måling af dagsværdierne. Konsolidering Der foretages konsolidering af alle virksomheder, hvor der udøves bestemmende indflydelse - uanset om denne bygger på juridiske eller andre forhold. Virksomheder, hvori koncernen direkte eller indirekte besidder mellem 20 % og 50 % af stemmerettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Associerede virksomheder, som udøver kredit- eller finansieringsvirksomhed, konsolideres i henhold til lov om finansiel virksomhed. Konsolideringsprincipper Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for Den Jyske Sparekasse og dens dattervirksomheder. Udarbejdelse af koncernregnskabet sker ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, interne mellemværender og udbytter samt fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med modervirksomhedens regnskabspraksis. Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes nettoaktiver på overtagelsestidspunktet opgjort til dagsværdi. Virksomhedssammenslutninger Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet henholdsvis stiftelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet, henholdsvis afviklingstidspunktet. Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerbare aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Forskelsbeløb (goodwill/negativ goodwill) indregnes direkte i resultatopgørelsen. Den Jyske Sparekasse Årsrapport 2008 Side 19

20 Anvendt regnskabspraksis Fortjeneste eller tab ved afhændelse af kapitalandele Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiverne på afhændelses- henholdsvis afviklingstidspunktet, inklusive ikke nedskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Ikke-monetære aktiver og forpligtelser anskaffet i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, kursreguleres ikke. Regnskabsmæssig sikring Sparekassen anvender de særlige regler om regnskabsmæssig sikring for at undgå den inkonsistens, der opstår ved, at visse finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser (de sikrede poster) måles til amortiseret kostpris, mens afledte finansielle derivater (sikringsinstrumenterne) måles til dagsværdi. I sparekassen er sikringsforholdet etableret på porteføljeniveau for følgende aktiver: udlån samt indlån. Effektiviteten måles løbende. Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner m.v. til sparekassens personale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser, indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Omkostninger til incitamentsprogrammer indregnes i resultatopgørelsen i det regnskabsår, omkostningen kan henføres til. Pensionsordninger Sparekassen har indgået bidragsbaserede pensionsordninger med hovedparten af medarbejderne. I de bidragsbaserede ordninger indbetales faste bidrag til en uafhængig pensionskasse. Sparekassen har ingen forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver. Sparekassen er sambeskattet med alle danske virksomheder, hvor der udøves bestemmende indflydelse. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede danske selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud). Balancen Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Tilgodehavender måles til dagsværdi. Side 20 Årsrapport 2008 Den Jyske Sparekasse

21 Anvendt regnskabspraksis Udlån Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetaling er sket direkte til låntager samt leasingaktiver (tilgodehavender) i finansiel leasing, hvor sparekassen er leasinggiver. Børsnoterede udlån, og udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer m.v., og nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender foretages såvel individuelt som gruppevist. Individuelle nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse. For individuelle nedskrivninger anses objektiv indikation som indtruffet, f.eks. når låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, (f.eks. insolvens eller en særdeles truende konjunkturmæssig udvikling), ved låntagers kontraktbrud (f.eks. manglende betaling af renter eller afdrag eller overtræk uden forudgående aftale herom), når låntager har fået lempet lånevilkår pga. økonomiske problemer (f.eks. henstand med ydelser, reduktion eller nulstilling af rente eller akkordering) eller ved sandsynliggjort konkurs eller rekonstruktion (f.eks. betalingsstandsning eller akkordforhandling). Nedskrivning foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på engagementet. De forventede fremtidige betalinger (sikkerhedsværdi og dividendeforventninger) er tilbagediskonteret med den gennemsnitlige rente på engagementet. Sparekassen gennemgår engagementer over 25 mio. kr. individuelt. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 11 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og 9 grupper af erhvervskunder, hvor erhvervskunderne er opdelt efter branche. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Den Jyske Sparekasse i Århus Den Jyske Sparekasse Årsrapport 2008 Side 21

22 Anvendt regnskabspraksis Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet, hvorvidt modelestimaterne afspejler kreditrisikoen for sparekassens egen udlånsportefølje. Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. De tilpassede estimater er yderligere korrigeret for at tage højde for det ændrede konjunkturforløb. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, der udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne det enkelte udlåns aktuelle tabsrisiko med udlånets oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode, fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Obligationer Obligationer og pantebreve, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til nutidsværdien. Hvis markedet for en eller flere obligationer eller pantebreve er illikvidt, eller hvis der ikke findes en offentligt anerkendt pris, fastsætter pengeinstituttet dagsværdien ved brug af anerkendte værdiansættelsesteknikker. Disse teknikker omfatter anvendelse af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter, henvisning til andre tilsvarende instrumenter, analyser af tilbagediskonterede pengestrømme samt andre modeller baseret på observerbare markedsdata. Aktier Aktier måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres for aktier, der handles på aktive markeder, efter lukkekursen på balancedagen. Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler og lignende eller alternativt kapitalværdiberegninger. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder En associeret virksomhed er en virksomhed, hvor koncernen kan udøve betydelig, men ikke bestemmende indflydelse. En tilknyttet virksomhed er en virksomhed, hvor koncernen kan udøve bestemmende indflydelse. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equitymetoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi, med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab. I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat efter eliminering af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab med fradrag af af- og nedskrivninger på koncerngoodwill. Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder overføres til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode under lovpligtige reserver i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Nedskrivninger indregnes og fradrages i eventuelle positive lovpligtige reserver, så længe der er en reserve at modregne i. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster, herunder ejendomme udlejet under operationelle leasingaftaler. Domicilejendomme er ejendomme, som sparekassen selv benytter til administration, filial eller øvrig servicevirksomhed. Ejendomme, som indeholder elementer af både domicil- og investeringsejendom, opdeles forholdsmæssigt, hvis andelene kan frasælges separat. Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Domicilejendomme måles efter første indregning til omvurderet værdi. Omvurdering foretages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Eksterne eksperter er ikke involveret i målingen af investerings- og domicilejendomme. Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes under opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om tilbageførsler af tidligere foretagne opskrivninger. Side 22 Årsrapport 2008 Den Jyske Sparekasse