Nyere hæfter fra IDG. Nyheder på Internettet. Skriv til os. Kvalitet til lavpris. Fås overalt. Besøg os på Internettet

Transkript

1

2 Nyheder på Internettet 1. udgave, 1. oplag 2000 Copyright 2000 IDG Danmark A/S Forfatter: Sjak Svendstorp Forlagsredaktion: Kim Wilken Omslag: Lotte Bernth DTP: IDG Forlag Korrektur: Carsten Norton Pedersen Tryk: Trykcentralen Fyn ISBN: Skriv til os Skriv til os og fortæl, hvad du synes om bogen. Vi tager meget gerne mod ros, ris og ideer til nye udgivelser. Adressen finder du nedenfor. Kvalitet til lavpris IDG s hæfter er lavet efter de samme redaktionelle kvalitetskriterier som vores bøger den lave pris skyldes alene en billig trykteknik og store oplag. Og du får mere for pengene: én side i et hæfte indeholder dobbelt så meget tekst som en almindelig bogside! Fås overalt Vores udgivelser kan købes i alle boghandler og større computerforretninger. Hæfterne fås tillige på de fleste posthuse og større kiosker. Og er der en bog eller et hæfte, du ikke kan finde, så kan boghandleren normalt skaffe det hjem på et par dage. Besøg os på Internettet På kan du finde samtlige hæfter og bøger også nyhederne. Du kan også læse eventuelle rettelser og opdateringer til vores udgivelser og tilmelde dig vores gratis nyhedsservice. IDG Forlag Carl Jacobsens Vej Valby Telefon: Fax: bog@idg.dk IDG Danmark A/S udgiver Computerworld, IT-Branchen, Tech World, PC World, edb-bøger og -hæfter samt arrangerer kurser, konferencer og udfører telemarketing-opgaver. Se link til forfatterens nyhedsside på Nyere hæfter fra IDG Access 2000 håndbogen, del (287-1) œ Access 2000 for alle (225-1) œ Access 97 kursushæfte (233-2) œ Avanceret Word 2000 (339-8) œ Byg en Web-site (293-6) œ C++ (265-0) Chat for alle (366-5) œ Digital Fototeknik (283-9) œ DOS lær det selv (382-7) œ EDB-ord 2000 (392-4) œ Excel 2000 lær det selv (232-4) œ Excel 2000 på 10 minutter (237-5) œ Excel 97 kursushæfte (200-6) Fortran (263-4) œ FrontPage 2000 på 10 minutter (248-0) œ Genveje til Office 2000 (297-9) œ Grundlæggende IT-kendskab (261-8) œ Internet Explorer 4 og Outlook 98 kursus (234-0) Internet Explorer 5 på 10 minutter (329-0) œ Internet for absolutte begyndere (258-8) œ Internet for alle (267-7) œ Internet for hele familien (216-2) œ Introduktion til Delphi 5 (342-8) œ Introduktion til netværk, 2. udg. (259-6) Introduktion til pc-spil (284-7) œ IT-kendskab kursushæfte (236-7) œ JavaScript for Webmastere (331-2) œ Jobsøgning på Internet (279-0) œ Mere Word 2000 for alle (337-1 œ Outlook 2000 på 10 minutter (220-0) œ PhotoDraw 2000 for alle (321-5) œ PowerPoint 97 kursushæfte (211-1) œ PowerPoint 2000 på 10 minutter (239-1) œ Start på Adobe InDesign (340-1) œ Start på JavaScript 1.2 (217-0) Start på SQL (169-7) Stone s WebWriter 3 (328-2) œ Sundhed på Internettet (281-2) œ Søgemaskiner for webdesignere (262-6) œ Windows 2000 Server (312-6) œ Windows 2000 Professional (296-0) œ Windows 2000 på pc en (356-8) œ Windows 98 og små netværk (228-6) œ Word 97 kursushæfte (178-6) Word 2000 for alle (223-5) œ Word 2000 håndbogen, del (285-5) œ Word 2000 på 10 minutter (229-4) œ Word 2000 lær det selv (231-6) œ Word Pro R9 lær det selv (255-3) WordPerfect 9 for alle (344-4) œ Works i skolen regneark klasse (311-8) œ Works i skolen tekstbehand klasse (298-7) œ (œ = Nyhed!) IDG, maj 2000

3 Indhold Spar avisen...4 Fordele ved at være avisfri... 4 Jeg savner avispapiret... 4 At vælge sine egne nyheder... 4 Berlingske Tidende...5 Nyhederne - mens de sker... 6 Temaer... 6 Nok at vælge imellem... 7 Klip og gem - på gammeldags manér... 7 Klip og gem - elektronisk... 8 Nøglen til hurtige nyheder... 8 Dit eget nyhedsarkiv... 9 Sådan går du videre... 9 Skræddersy avisen... 9 Sådan kan du selv bestemme Specielt til os, der klipper ud Andre danske aviser på Nettet...12 Jyllands Posten B.T Politiken Ekstra Bladet Aktuelt Information De tre Stiftstidender Jydske Vestkysten Erhvervsnyheder...21 Få nyhederne gratis Børsen nye Rolls-Roycer Acrobat Reader NetLogin - den nemme vej IT-nyheder Sportsnyheder...30 B.T Nyheder - mod betaling, tak...34 Polinfo Vejret på Nettet...38 Som vinden blæser Se når det regner på præsten Se det hele lidt fra oven Alle taler om vejret Yahoo-vejr SOL-vejr Udenlandske nyheder...45 Sverige...46 CNN...47 Alt om Prinsesse Diana...48 Nyt om nettet på CNN...48 Time Magazine...48 Newsweek...49 Der Spiegel...50 Fire kilo amerikaner med et klik...51 Og så en side, jeg snublede over...51 Net-aviser...53 Danmarks Radio...53 TV CNN Danmark...55 Jubii: Flere nyheder...57 TV-nyheder på Internet...58 Vælg selv, hvad du vil se...58 Klik en TV-avis...58 Video-symbolet...59 Hent RealPlayer...59 Bliv registreret som bruger...60 Tekniske oplysninger...61 Få RealPlayer anbragt korrekt...62 Sådan ser dit computer-tv ud...63 Når billedet "fryser"...64 Sådan betjener du PC-TV'et...65 Regulering af billedstørrelse...65 Regulering af lydstyrke...66 Se fjernsyn, mens du arbejder...66 Mere end TV-nyheder...66 Penge-TV på PC'en...67 Er der slet ingen begrænsninger?...67 TV2's Magasinprogrammer...68 TV2's regioner...68 Installer Windows Media Player...69 Installationen går i gang...70 Radionyheder...71 Radioavisen live...71 Reguler lyden med musen...72 Missede du morgenradioavisen?...72 Regionale radionyheder...73 Gamle nyheder...74 Stikordsregister

4 Spar avisen Hvad koster det at holde avis? Spørg mig ikke, for jeg ved det ikke. Jeg holder ingen aviser. Alligevel læser jeg dem hver dag. Ikke bare en eller to, som jeg gjorde før i tiden, men fire eller fem. Eller seks-syv stykker eller flere. Og det koster mig ikke noget. Jeg læser nemlig avis på Internettet. Det går over telefonregningen. Så måske ville det være mere korrekt at sige: Det koster pr. minut. Og hvad det koster, er jo meget afhængigt af, hvilken internetudbyder, man har, og hvilken type abonnement. Og om man læser internetaviser i arbejdstiden. Men at jeg får mere for pengene nu end før, er jeg ikke i tvivl om. Fordele ved at være avisfri Der er mange fordele ved at være elektronisk nyhedsforbruger. Blandt andet er jeg fri for at sidde og skumme i røret, når avisbudet ikke kommer. Der er et særligt nummer, man kan ringe til, som aldrig svarer, når det er dårligt vejr, og budene ikke er kommet på arbejde. Hvis det lykkes at komme ind på linien, får man en melodisk gong-gong i øret med cirka fire sekunders mellemrum: "Dong dong dong " - Jeg har aldrig taget tid på, hvor længe jeg holder ud, men når jeg har været rigtigt arrig, har jeg sikkert siddet både syv og otte minutter og ventet på at komme til at aflevere min svada: "Nu har jeg igen ikke fået min avis! Det er kun fire måneder siden sidste gang, I svigtede!" - det er altid blevet til, at jeg lagde røret på og foretog mig noget andet. Hvilket naturligvis er dybt utilfredsstillende. For næst efter at få sin avis til tiden er det psykologisk meget vigtigt at komme af med sin harme straks, så den ikke vokser indad og giver mavesår og dårlig ånde. Jeg savner avispapiret Selvfølgelig er der også ulemper ved ikke at holde avis. Den der herlige fornemmelse af kulsorte fingre sent søndag formiddag, når man har tilbragt det meste af en god dag med at sidde og rode rundt i to kilo assorteret journalistisk drivgods, den oplever jeg ikke mere. Og den gedigne følelse af at have stoppet en solid Søndagsberlinger ned i de våde støvler efter skovturen, den må jeg også undvære. Nu bruger jeg reklameaviser. Det er ikke helt det samme. Men bortset fra det - og måske den selvgode følelse af at kunne gå tur i svenske nåleskove og vide, at man ikke er med til at støtte papirindustriens skovrydning - så er der ikke megen forskel på at holde avis og læse nyhederne på skærmen. Den væsentligste forskel er faktisk den, at man selv kan vælge, hvilke nyheder, man vil have. At vælge sine egne nyheder Men kan man ikke det, når man holder avis? Jo, man kan grovsortere ved at vælge en avis, der i det store og hele stemmer overens med det sæt af fordomme, man selv er udstyret med. Sådan at forstå, at kapitalister kan holde Børsen, pædagoger læse Information, og vi mere kulturelt orienterede køber Ekstra Bladet. Men det er jo kun en grovsortering. Har man købt en avis, vil man typisk læse den igennem og skimme artikler eller andre indslag, som man slet ikke har interesse for. Og det er jo det rene tidsspilde. Som når jeg kigger i Ekstra Bladet og kommer til side 9 og falder i staver over et enkelt billede, som på ingen måde kan interessere mig rent intellektuelt. Bortset fra den stadig større udfordring, der ligger i at afgøre spørgsmålet: Er der silikone i eller ej? På Internettet er der ikke den samme tidskrævende proces med at bladre avisen igennem fra ende til anden. Man slår op og får en oversigt over, hvad der er, og så klikker man sig ind på det, man vil læse. Ikke andet. 4

5 Berlingske Tidende En af de hurtigste og bedst opdaterede avisnyhedskilder på dansk finder man på adressen: Det er såmænd gode, gamle Tante Berlinger, der er kommet ganske godt med, hvad nutidens nyhedsformidling på nettet angår. Forsiden ser sådan ud i dag, mens jeg skriver dette: Tryk på en af dem, og en anden tophistorie kommer frem på forsiden. Eller vent fem sekunder, og den kommer af sig selv. Her har vi den fagre nye avisverden i en nøddeskal: Du bestemmer selv, hvad der skal være tophistorien. Du kan selv kalde den frem mellem flere forskellige muligheder, og ellers hjælper avisen dig med det ved at præsentere dem for dig løbende. Det er det, der hedder "Interaktive nyheder." De øvrige tophistorier i dag kan få lov til at vente, for jeg skal se, hvad der sker i sagen om Thorsen og Trads. Endelig er der en nyhedshistorie med mindst lige så meget drama og bid i, som da Tyson gik i gang med Holyfields øre midt i første omgang. Jeg vil gerne læse mere og finder det lille grønne felt for enden af rubrikteksten: Forsiden på en internetavis er anderledes end forsiden på en papiravis. På papir er der kun én tophistorie og én dominerende overskrift - som regel. Da papir er konservativt - hvad der står, det står der, og det kan der ikke ændres på - er avisen nødt til at vælge én tophistorie ud, selv om der findes flere. I dag hedder tophistorien tilsyneladende: "Pressestorm omkring PFA-sag": "Læs Mere" står der - jeg klikker på ordene som tegn på, at det er det, jeg vil - og straks skifter "siden" til hovedhistorien om Thorsen og Trads, der en gang var så gode venner, men nu er blevet uvenner. Og sikke en nyhedshistorie: Men læg så mærke til de to små "knapper" nederst i højre hjørne. Der står: "Forrige" og "Næste". Historien fortsætter - der er altså mere, end du ser i det lille klip her på siden. Generelt står der lige så meget om de forskellige historier i Internetudgaven af avisen som i den trykte avis. Billedstoffet kan være anderledes, og der er typisk færre billeder. Men der er en væsentlig forskel mellem papiravisen og Internetavisen i udgivelsestidspunktet. 5

6 Berlingske Tidende Nyhederne - mens de sker Den begivenhed, artiklen fortæller om, finder sted lige nu klokken nitten minutter i fire om eftermiddagen. Berlingske udkommer først i morgen tidlig. De allerførste på avisruten kan, hvis de er morgenmennesker, se denne nyhed i avisen om tolv timer. Jeg har den på skærmen nu, mens det sker de to kombattanter sidder stadig i retssal nr. 13 i Byretten under sagens første dag, og de heldige journalister, der fik plads på tilhørerbænkene, skal om en times tid haste hjem på redaktionerne for at skrive deres historie. Men jeg er altså allerede á jour. På Internettet. Til højre på skærmbilledet finder jeg nu et grønt felt, der ikke var der før: Internetavisen har fundet ud af, hvad jeg er interesseret i, og har sat en henvisning op foran øjnene på mig til et såkaldt tema om Thorsen og Trads. Temaer Temaudgaver af en avis ved alle, hvad er. Det er en hel masse stof, der knytter sig til et bestemt tema, samlet i en avis. Med et sådant temanummer kan man få en masse at vide om et bestemt emne. Temaer i internetaviser kan være endnu mere givende. Her kan bogstaveligt talt være samlet alt, hvad avisen har skrevet om en bestemt person, sag eller emne - eller endnu bedre: Omhyggeligt redigerede sammendrag. Se bare, hvad jeg finder ved at klikke på temaet "Thorsen og Trads". Hver eneste understreget linie er et hyperlink. Her kan jeg få en minutiøs gennemgang af hele PFA-affæren fra før den startede til i dag. Den perfekte optakt, hvis man pludselig får lyst til at følge en sag, man ikke tidligere har fulgt med i. Så er et totalt materiale kun nogle klik borte. Ofte vil andre nyhedsmedier også have temasektioner på hjemmesiderne om samme sag. I praksis er det min erfaring, at man kan downloade en masse researchmateriale om en given sag, der har været i pressen indenfor det sidste år, på få minutter. Derefter er det blot at læse det alt sammen på skærmen - eller printe det ud. Jeg går ikke videre ned i Trads-Thorsen sagen her og nu, men noterer mig, at der er masser af materiale at komme efter i tema-sektionen. Derimod vil jeg gerne have et overblik over, hvad der ellers er af godt stof i de forskellige temasektioner. For at finde dem skal jeg tilbage til forsiden. Jeg kigger nederst i skærmbilledet, hvor denne bjælke giver forskellige navigationsmuligheder: Jeg klikker på "Forsiden" for at komme tilbage, og her står i højre side af skærmbilledet - blandt flere andre tilbud: Et klik bringer mig til et slaraffenland af bredt orienterende såvel som dybdeborende journalistik om en lang række forskellige temaer: 6

7 Berlingske Tidende De to små trekanter i nederste højre hjørne er navigationsknapper, som kan scrolle op og ned i den lange liste over temaartikler. Og der er mange. Efter at have valgt og vraget finder jeg dette emne, som er interessant for enhver børnefamilie: Her er blot et lille udpluk af tilbudene i dag. Og de opdateres ofte. Sig ikke, at man kun får læst en del af avisen på Internettet! Efterhånden er det faktisk omvendt. På nettet er det bedste af det hele altid tilgængeligt, og når det er lavet så appetitvækkende og nemt at finde rundt i som her, kommer man let til at sidde og "læse avis" på skærmen lidt længere, end man egentlig havde planlagt. Jeg er så heldig at være blandt den del af befolkningen, der bliver vækket hver nat af en lille ny, og sådan en kan man ikke vide nok om. Så jeg klikker mig straks ind på "Børn og Familie" - temaet: Havde dette nu været en avis, var jeg givetvis gledet med videre i artiklen, for regntøj er et evigt interessant emne for børnefamilier. Og her er en af de bedste forskelle mellem papiraviser og nyheder på Internet: Jeg bliver spurgt, om jeg vil læse videre. Det vil jeg jo egentlig gerne, men måske er dette ikke lige tidspunktet? Kunne det tænkes, at det var mere hensigtsmæssigt, at jeg anbragte artiklen et sted, hvor jeg let kunne komme til den en anden gang? Nemlig. Hvordan gør jeg så det? Klip og gem - på gammeldags manér Der er (mindst) to muligheder, både med papiraviser og internetaviser. Hvis der er tale om en papiravis, lægger jeg avisen til side for at læse den senere, og når min kone så smider den ud, fordi hun synes, der efterhånden ligger for mange bunker af gamle aviser rundt omkring, beskylder jeg hende for at være et rodehoved, der forstyrrer min orden, så jeg ikke kan finde noget, når jeg skal bruge det. Det er den ene mulighed. Nok at vælge imellem Læg godt mærke til dette symbol: Den anden mulighed er, at jeg klipper artiklen ud af avisen. Da jeg normalt er den, der læser avisen først, vil det sædvanligvis medføre klager fra senere læsere af avisen. Den udklippede artikel har jeg dog stadig. Den ender i en særlig bakke til "diverse", som med mellemrum bliver tømt over i en særlig papkasse, som jeg så glæder mig til at kaste mig over, næste gang jeg har 7

8 Berlingske Tidende ferie. Når jeg det ikke, bliver papkassen sat på loftet, hvor den en dag om mange år vil komme for dagens lys, og jeg eller en anden vil rode rundt i de gamle udklip med den specielle fascination, der altid er ved pludseligt afdækkede fortidsminder. "Se her, en gammel artikel om regnsæt til børn. Dengang kostede de kun kroner!" artiklen frem på skærmen. Listen er meget længere, end den du ser her. Den går flere dage tilbage. Klip og gem - elektronisk Med Internettet er mulighederne mindre indgribende i såvel de ægteskabelige relationer som indretningen af husets loft. Jeg kan gøre to ting: "klippe" artiklens overskrift over i en særlig mappe ved hjælp af "kopier" - funktionen (genvejstast: Ctrl+C), eller bruge Berlingske Netavis' egen gemmefunktion. Jeg vil i dette tilfælde benytte mig af den første fremgangsmåde. Den anden skal jeg nok beskrive lidt senere - den er heller ikke så tosset. OK - det kan da godt være, at jeg aldrig når at læse artiklen. Men den er alligevel mere tilgængelig end det gamle, støvede udklip i bunden af en papæske. Og så er den så nem at smide ud, når jeg en dag får rengøringsvanvid og vil have alt muligt gammelt bras fjernet fra min harddisk: Ctrl+del, så er den væk. Nu kan jeg gå videre i den daglige nyhedssøgning. Jeg vil tilbage til forsiden og finder nederst i skærmbilledet hyperlinket, der fører mig tilbage: Et klik på ordet "Forsiden" sender mig tilbage til denne. I højre side af skærmen finder jeg et felt, som viser de nyheder, der senest er tastet ind på Berlingskes netavis. Nederst står der "Se nyhedsoversigt" med bittesmå bogstaver. Man skal lige kende Berlingskes Netavis, før man finder ud af, at det er her, nettets hurtigste og mest udtømmende nyhedsoversigt gemmer sig. Og så er den GRATIS! Datoen foroven, korte og let gennemskuelige overskrifter og så den lille henvisning "Læs mere," der ved et klik med musen kvikt skaffer Nøglen til hurtige nyheder Har man været væk i et par dage, er Berlingskes nyhedsoversigt en af de bedste og hurtigste måder at blive opdateret på. Man scroller nedad over de letlæselige typer, til der er noget, man vil læse mere om, og klikker. Når man har læst det, går man tilbage ved at klikke på "Tilbage" - knappen i øverste venstre hjørne af browservinduet. Så kan man scrolle videre, til man finder den næste interessante nyhed. Læser man langsomt, eller er man for nærig til at lade telefonselskabet og internetudbyderen score kassen, mens man læser, kan man gemme alle artiklerne i en særlig fil og så lukke for internetforbindelsen og derefter læse. Det er alt andet lige billigere, ikke mindst hvis man tilbringer mange minutter med at læse nyheder på nettet hver dag. Det foregår på følgende måde: 8

9 Berlingske Tidende Dit eget nyhedsarkiv Opret en fil til at fylde artikler over i, og åbn den. Gå så ind på den eller de artikler, du vil læse, og markér dem en efter en ved at trykke "Ctrl+A". Teksten skifter farve som tegn på, at den er "markeret" og klar til at modtage dine instruktioner om, hvad der nu skal ske med den. Tryk så "Ctrl+C". Det betyder "Kopier". Nu ligger artiklen i din udklipsholder, et usynligt elektronisk gribeinstrument med klæbefingre. Få nu den nyoprettede nyhedsfil op på skærmen, klik for at få et markeringspunkt ind, hvis der ikke allerede er et, og tryk så "Ctrl+V". V'et betyder "Vupti". Så står artiklen på skærmen, sikkert anbragt i din daglige nyhedsfil. Tilbage til netavisen, find næste læseværdige artikel, markér (Ctrl+A), kopier (Ctrl+C) og så tilbage til nyhedsfilen og - Ctrl+V - vupti! Så står den der også. Og så videre, til du har fået nyheder nok og kan afbryde for teleselskabets og internetudbyderens snabler til din pengepung ved at klikke på "afbryd forbindelse". Hvad har det varet? Fire minutter? Med lidt rutine måske kun tre et halvt. Og du har alle de relevante nyheder på skærmen. Unægtelig billigere end at købe en avis. Og så slipper du for at spilde tid på at læse en masse, du ikke gider læse om alligevel. Sådan går du videre I nyhedsoversigten så jeg denne overskrift, som jeg fik lyst til at læse mere om. Læg mærke til nederste linie: "Lagt på den 17. November kl. 14:57". Når man læser internetnyheder, får man ikke blot nyhederne tidligere, man får også en klar fornemmelse af, hvornår de er gået ind. I praksis er man næsten lige så nyhedsmæssigt opdateret, som når man som journalist har vagt på en nyhedsredaktion. Skræddersy avisen På internetavisens forside finder jeg også et lille felt med overskriften: Din avis. "Læs din avis" står der. Det tyder på noget interaktivt og personaliseret, og det er det også. Her er vi på vej ind i en af de muligheder, kun internet-nyheder giver: At få skræddersyet sin egen avis, hver dag. Man skal tilmelde sig, men det koster ikke noget. Jeg klikker på "Læs mere" under overskriften "Falck har travlt efter jysk snevejr": Sådan ser den "indgang" ud, man bliver præsenteret for, hver gang man skal læse sin egen skræddersyede Berlingske. Jeg er tilmeldt, så jeg udfylder felterne med brugernavn og kodeord. Har man endnu ikke fået sit eget brugernavn og kodeord, kan man få det på under et 9

10 Berlingske Tidende minut ved at klikke på særtningen "Klik her for gratis tilmelding". Når du har klikket, får du denne blanket frem på skærmen, som skal udfyldes: Læg godt mærke til den sidste linie: "Ja tak, jeg vil gerne orienteres pr. om tilbud fra Berlingske Tidende". Den behøver du ikke at sætte hak ved. Gør du det, kan du blive bombarderet med reklamer i din . Det er de nu absolut ikke slemme til på Berlingske Tidende. Nu er du klar til at benytte dig af din personlige, skræddersyede nyhedstjeneste. For få år siden var den slags forbeholdt ministre, virksomhedsledere i sværvægtsklassen og lignende pinger, der havde kulier til at sidde og læse aviser for sig, før fanden fik sko på, for så at sidde med klisterpotte og saks og forberede topchefens personlige nyhedsmappe. I dag går det unægtelig nemmere. Sådan kan du selv bestemme Klik på hyperlinket "Redigér din avis" og se, hvad der sker: Du får nu et panel frem, hvorpå du kan vælge dine personlige specifikationer. Det ser nemt og overskueligt ud, og det er det også, men det rummer samtidig en masse forskellige muligheder. Først vælger du hovedkategori - det er nyheder: Der er flere forskellige sektioner i din avis, og du kan sammensætte dem sådan, som du selv vil. Vil du have kultur, får du det. Vil du være fri, bliver du det. Er du interesseret i indlandsnyheder, udlandsnyheder, retsreportage, erhvervsstof, radio og TV - alle de forskellige kategorier af stof, du finder i en normal avis, kan du tildanne i din avis således, at du kun får det stof, du har brug for. Kigger du nyheder på Nettet to gange i døgnet, vil "seneste 12 timer" være et hensigtsmæssigt valg. Går du ind hyppigere, kan "seneste 5 timer" være bedre. Specielt til os, der klipper ud Er du typen, der læser avis med en stor saks? Det er jeg. Når jeg altså læser papiraviser. Sådan en søndag formiddag kan gulvet godt svømme over med en snes udklip. Jeg arkiverer dem i en stor bunke, som senere kommer i en kasse, der kommer på loftet efter et års tid. Hvert tiende år eller noget i den stil, rydder jeg op på loftet. Det vil sige, jeg går derop, åbner de gamle kasser med udklip og falder i staver over de gamle artikler. Efter en dags tid eller to er jeg færdig, lukker kasserne og bekræfter over for min kone, at der er ryddet op. Der er snart ikke plads til mere deroppe. Derfor er det næste tilbud fra den elektroniske nyhedsservice, jeg vil omtale, en Guds gave til os klippomaner. Det hedder "Din mappe." Her kan man elektronisk gemme de artikler, der ellers ville hobe sig op på skrivebordet, i arkivskabe og på loftet. Jeg har lige tømt min mappe, så der står ingen artikler i. For dem, der gerne vil vide lidt mere om, hvad denne mappe er for noget, og hvordan de udnytter den, er der et hyperlink foroven på "Din mappe". Der får jeg denne forklaring: 10

11 Berlingske Tidende Jeg kan gemme artikler i op til 30 dage. Godt nok. Men hvordan fungerer skidtet? Det finder jeg ud af, når jeg læser videre: Det her er bare en helt vidunderlig elektronisk papkasse! For det første sorterer den selv artiklerne, og jeg kan selv bestemme, om det skal være alfabetisk eller efter dato. Når jeg sidder og læser netavis, kan jeg med et enkelt klik gemme artiklen i min mappe. Hver eneste gang, jeg klikker på "Din Mappe", når jeg er inde på Berlingskes Netavis, får jeg en oversigt over de artikler, jeg har gemt. Jeg kan åbne dem og læse dem blot ved at klikke på overskriften! Hvis jeg vil slette artikler, går det lige så let. Jeg skal blot markere dem ved at afkrydse med museklik i det lille hvide felt og derefter klikke på "Slet markerede artikler." Og når artiklerne har stået der i tredive dage, ryger de automatisk ud. Det tvinger mig til en gang om måneden at skimme listen og overføre de artikler, som jeg virkelig ønsker at gemme, til en privat fil på min egen harddisk. Nok er det en vidunderlig elektronisk papkasse, men der hører ikke noget elektronisk pulterrum med. Og det er nok meget godt! 11

12 Andre danske aviser på Nettet Jyllands Posten En af de mest besøgte internetaviser, ud over Berlingske, er Morgenavisen Jyllands-Posten. Adressen, hvis du vil føje den til dine foretrukne, er: Forsiden er veldesignet, med mange navigeringsmuligheder direkte ved første opslag: Den lille markør foran ordet "Forside" betyder, at jeg befinder mig på forsiden. Derudover er der sektioner for indland, udland, erhverv og sport samt særlige tillæg om karriere og privatøkonomi, IT og computer samt JP Explorer, der er Jyllands-Postens stort anlagte firehjulstrækkerekspedition over et antal kontinenter. En slags Troels Kløvedal i Toyota, om man vil. Korte, klare overskrifter er nødvendigt for at give internetlæserne mulighed for på tre-firefem ord at finde ud af, hvad historien handler om. Og det er de gode til på Jyllands-Posten: Man lærer efterhånden det specielle grafiske sprog at kende, som internetaviser benytter sig af: Logo og et reklamebanner for oven. Hovedhistorierne midtfor. En samlet nyhedsliste i spalten yderst til højre, og et overblik over avisens indhold og opdeling til venstre for hovedhistorierne: Hvad skal vi læse om først? Illegale ludere afsløret? Eller dommeres bijob på Internet? Jeg vælger at gå videre til oversigten over erhvervsog sportsnyheder: 12

13 Andre danske aviser på Nettet Øverste linie under Erhverv: "Mystik om Lublins forklaring" - den må jeg læse: Artiklen er længere, end du ser her. Og meget elegant sætter Internetavisen Jyllands-Posten automatisk et hyperlink på til deres temasektion om PFA-sagen, så når jeg har læst den artikel, jeg kaldte frem, kan jeg lade mig friste af alt det stof om sagen, der findes i specialsektionen. Jeg skal lige høre Rasmus Trads' kanonskideballe til Thorsen på trappen til retsbygningen - det er den slags, der udvider ens ordforråd, og det er jo også en del af det at følge med i nyhederne. Indslaget er markeret med en lille højttaler, det er altså et lydklip: Jeg klikker på "Afspil her", og min Windows Media Player hentes automatisk frem fra harddisken for at sortere signalet, så der kommer lyd ud af det: "For satan, mand, det er utroligt, du kan blive ved med at lyve din samvittighed må kraft Jeg kunne høre det igen og igen, hvis jeg gad, men da min lille søn kommer ind i lokalet, afbryder jeg med et klik på højttalerikonet. I stedet vil jeg læse historien om "Det forsvundne brød." Den har jeg endnu ikke fået med i min søgen under hver sten i den spegede affære. Jeg ved, at der var nogle milliarder, der forsvandt - eller var lige ved det. Men det med wienerbrødet lyder også interessant. Det skulle være forsvundet fra en vindueskarm under meget mystiske omstændigheder. Jeg klikker på hyperlinket "Det forsvundne brød": Men denne gang giver klikket et negativt resultat. Jyllands-Posten har nemlig, som en af de få landsdækkende aviser, besluttet, at man skal være abonnent for at komme ned i de dybere lag af avisens i øvrigt fremragende arkivmateriale. "JP-Ekstra" er betegnelsen for de artikler, der kun kan hentes frem, hvis man kan et abonnementsnummer - sit eget eller en andens - og kombinerer det med de første karakterer (bogstaver, tegn eller mellemrum) fra gadeadressen. Der er med andre ord lukket for os, som ikke holder avis. Skulle jeg bruge en større mængde materiale, f.eks. i forbindelse med research, er det lige før jeg ville bryde sammen og tegne et (prøve)abonnement for en periode. Bare for at få brugernavn og adgangskode til Jyllands-Postens arkiv. Så godt er det. Men så længe man kan få de daglige nyheder fra en vrimmel af andre, helt gratis netaviser, der også har høj kvalitet, synes jeg ikke, der er basis for at bruge penge på nyheder. Lad os bare se det i øjnene - og det gør Jyllands-Posten sikkert også på et tidspunkt: Nyheder er ikke længere noget, folk vil betale for. Dertil er der simpelthen for megen god gratis nyhedsservice på Internettet. 13

14 Andre danske aviser på Nettet B.T. På mit PC-skrivebord ligger der et genvejsikon til B.T. på som har en både underholdende og alsidig nyhedsprofil med de tilpas dramatiske historier på forsiden, der hører en formiddagsavis til: Der er blod og vold og sex og drama i B.T., men der er faktisk også en konstant velopdateret nyhedsliste, hvor man kan gå ind og se de seneste nyheder, som de er indløbet fra den store verden: En lille skønhedsfejl er det, at den forklarende sætning under overskriften hyppigt er identisk med overskriften: "SF og Enhedslisten bakker fortsat Nyrup op". Og så nedenunder: "SF og Enhedslisten bakker fortsat Nyrup op". Man kunne måske have brugt pladsen bedre. Politiken Den såkaldt levende avis spræller også på Nettet. Adressen er her: Lige over logo'et er der et praktisk søgefelt, som ikke sjældent giver god besked om en netavis. Står der noget i den? Hvad står der? Hvor meget? Og om hvad? Jeg gi'r Politiken "Tradsprøven" - indtaster efternavnet "Trads", som har været en del i medierne i det sidste års tid - for at se, hvor meget jeg får i nettet: Eller man kan klikke på "Se alle nyheder" og få den samlede nyhedsliste. Har man været på ferie, kan man hurtigt gå ind på B.T. og få overskrifterne fra de seneste syv dage: Resultatet kommer i løbet af få sekunder. Der er i alt 132 artikler, hvori navnet "Trads" forekommer. Som avisen meget regulært skriver i overskriften, er det ikke samtlige politikens artikler, der kan kaldes frem ved en sådan søgning. Kun dem, der har stået i Internetudgaven. 14

15 Andre danske aviser på Nettet Og de to udgaver er - heldigvis da - forskellige. En internetudgave er nødt til at selektere, begrænse og systematisere på en helt anden måde end en papiravis. Men hatten ryger til vejrs en gang for Politikens netavis-layout, som er meget behageligt for øjet. Jo flere netaviser, man læser, jo mere finder man ud af, at de er nærmest uhyggeligt ens. Døgnets nyheder bringes noget nær enslydende af alle landsdækkende aviser over en vis størrelse, og de små forskelle, der er, vedrører ofte holdning eller bestemte stofområder, hvor den enkelte avis er foran - eller måske bagefter. Politikens net-design er alt andet lige noget af det mest behagelige for øjet. Se f.eks. deres oversigt over "Seneste nyt". De små, næsten gennemsigtige tal under hyperlinkene er de tidspunkter, hvor nyhederne er blevet lagt ind på netavisen. En gennemgang af forskellige netavisers "Seneste nyt"-oversigter giver samtidig en indikation af, hvem der er hurtige og selv bidrager til nyhederne, og hvem der ikke er lige så meget oppe på dupperne og bare skriver af efter Ritzau. Ind i mellem kan det også virke lidt pinligt, når en avis udover klokkeslæt også sætter dato på nyheden - og den så får lov at blive stående i en uge. Det er ikke alt, der går lige stærkt i denne verden. Politikens oversigt over netavisens indhold ser sådan ud: Et af de stærke kort i Politikens mix er Computer-sektionen, som også i Internetudgaven er både underholdende og saglig. Jeg fandt for eksempel denne artikel om søgemaskiner, som jeg skal have kigget på ved lejlighed: 15

16 Andre danske aviser på Nettet Som computer- og Internetbruger kommer man ikke uden om Politiken. At de også er rigtig gode til daglige nyheder og på området børn, skader heller ikke. Ekstra Bladet Mange myter knytter sig til Ekstra Bladet, som er et af de medier, der har gennemgået den største udvikling i den sidste halve snes år. Der blev luftet grundigt ud i det gamle bladhus, da muren faldt, og bladet er nærmest ikke til at kende i dag for dem, der sidst stiftede bekendtskab med det for flere år tilbage. Internetudgaven findes på denne adresse: Læs overskrifterne på nettet og bliv fristet - og gå så ned i kiosken og køb dagens udgave af Ekstra Bladet. Det er deres netstrategi. Men som de selv siger: Find dig i Ekstra Bladet - eller find dig i hvad som helst! Aktuelt Arbejderbevægelsens avis ligner sig selv, også på Internettet. Er man en god socialdemokrat, finder man de rigtige historier på Indholdet er hurtigt overskuet - det består af sport, fodbold, cykling og Madsen. Ekstra Bladet satser ikke på at være et egentligt nyhedsmedie på Nettet, men sporten gøres der en hel del ud af, og det er de faktisk ret gode til. I en lille, beskeden navigationsboks står dagens valgmuligheder: Dagens Avis, Nyheder og Dit Aktuelt: Jeg klikker på Dagens Avis. Det er jo den, der primært er interessant i denne forbindelse: Men hvad så med de saftige sensationer, der hver dag præger Ekstra Bladets forside? De findes som overskrifter i netavisen - og ikke andet: 16

17 Andre danske aviser på Nettet En hurtig gennemgang af oversigten giver ingen overraskelser. Der er ikke rigtig noget, der rykker. Kun i sportssektionen adskiller Aktuelt sig en smule fra normen: For at opfylde bladets Internetplan har man valgt at trykke nyhederne to gange. OK, i det mindste er der en god nyhed, der på den måde får dobbelt dækning: denne kulturelle og.. øhh.. ja, kulturelle avantgarde, som Ja, jeg ved ikke, hvad de står for, men Information går meget op i at give dem plads på Netavisen. Her er et lille udpluk af de hyperlinks, der hvert især fører til en artikel om fænomenet: Information Tænk, jeg troede, at der var visse ord og udtryk, man helst ikke måtte bruge offentligt og slet ikke skrive, ikke en gang på toiletvægge! Nu kan jeg forstå, at den lærdom, min far bibragte mig dengang for mange år siden, er totalt forældet. Således beriget styrer jeg mod det hyperlink, der benævnes "Dagens web-avis". Web-avisen består i dag af dagens ledere - der er ikke mindre end to - og en tegning. Tegningen var ikke morsom, eller også forstod jeg den bare ikke. Tilsyneladende mangler jeg nogle forudsætninger for at værdsætte bladproduktet. I hvert fald måtte jeg give op over for lederne. Dem forstod jeg slet ikke. Men måske skal man have læst Information fra midt i tresserne for at kunne trænge helt til bunds i lyrikken? I stedet kaster jeg mig over kulturen. Et festligt velkommen med det karakteristiske i med den store, skæve røde prik over lader ingen tvivl tilbage: Vi har fundet Informations netavis. Bladets reklamekampagner har forstået at vække røre, men hvordan med bladet? På Netavisens forside findes dette foto. Mon ikke det skulle være et hyperlink? Ganske rigtigt: Bag de stramtsiddende trusser med den påtrykte tekst "Fisseflokken" findes det allerhelligste: Informations artikelskat om 17

18 Andre danske aviser på Nettet Der må da for pokker være noget generelt almenmenneskeligt, som henvender sig til et bredt spektrum af den del af den dansktalende befolkning, der holder af Matisse, Mozart og mimrejazz? Jeg har klikket på kulturguiden. Jeg klikker på forsiden for at se, hvad de har valgt at prioritere i dag på Århus Stiftstidende: Fem kategorier: Udstillinger, Klassisk, Jazz, Rock og Scenen. Jeg kaster mig ud i det og vover et klik på "Udstillinger": En udstilling af Høst, Krøyer, Syberg, Johannes Larsen det kunne være spændende. Det er godt nok i Århus og så åbner den på lørdag. Desværre viser det sig, at "på lørdag" var for mere end en uge siden. Datoen er 11 dage gammel. Ikke altafgørende, naturligvis, men nå, jeg bliver nok aldrig kompetent til at anmelde et blad som Information. Jeg skal i hvert fald først have lært noget mere sprog. De tre Stiftstidender De tre stiftstidender i Århus, på Fyn og i Ålborg har et stort regionalt publikum, der hver især ikke ville drømme om at undvære "Avisen", som den kaldes lokalt. Og nu fås den også på Internet. Vi begynder i Århus: "Bedre hjælp til etniske gravide". Indvandrerstof med en god sammenfatning nedenunder. Egentlig har man ikke brug for at vide så meget mere, når webavisredaktøren har været der med sin præcise pen. Alligevel er der et tydeligt hyperlink, nemt at ramme selv for museskadede netvrag, så man hurtigt og præcist kan få de sidste detaljer i selve artiklen. En sportshistorie mangler heller ikke, og her må selv Mike Tyson give op: "Boksere spiste slovakker." Der står ikke, hvor mange de spiste, men mere end et øre er det da vist blevet til. Jo, de kan i Århus! Søster-stiftstidenden Ålborg Stiftstidende har gennemgået en navneforandring og fået et kraftigt imageløft. Den er blevet til Nordjyske Stiftstidende på Læg godt mærke til stavemåden! Der er aldrig danske vokaler i web-adresser. Forsiden prydes af en stor, lokal historie, der nok skal få nordjyderne op af stolene: Stadionsagen. De driftige nordjyder har skaffet 64 millioner, så de kan sidde ordentligt og se fodbold, men se om ikke københavnerne ser skævt til det! Så dygtige er de, at de har fået SF'erne ud i arenaen med spørgsmål til ministeren. Et flot 18

19 Andre danske aviser på Nettet foto af stadion flankerer rubrikken, der følges op med hele artiklen på et særskilt hyperlink: Jeg vil ikke bore mere i det. I stedet klikker jeg på og får denne dejligt overskuelige oversigt med ur på og det hele - her kunne de landsdækkende med fordel lure ved havelågen og få nogle gode ideer: Den artikel vil jeg læse, for her er der lagt op til nogle pragtfulde politiske rævekager. Men ak - mit klik ender her. Jeg kan ikke læse artiklen, når jeg ikke er abonnent, får jeg at vide. Men hvis jeg var abonnent, kunne jeg jo bare læse den i avisen? Modellen svarer i store træk til Jyllands-Postens. Og der er ikke noget at sige til det. Man leverer høj kvalitet, og det er aldrig gratis. Desværre er der også høj kvalitet andre steder, som er gratis, og for os netnussere, der for Guds skyld ikke vil være papirnussere, er et avisabonnement udelukket. Vi vil bare ikke. Så artiklen om Ålborgs stadionrenovering må jeg have til gode. I stedet hopper jeg til Fyens Stiftstidendes netavis, som findes på: Jo, Fyn er fin, også med Internetnyheder. Og der er jo ingen, der siger, at man ikke kan hente dem fra Fyn, bare fordi man bor i Jylland eller på Sjælland. Jydske Vestkysten Endnu en stor landsdelsavis har vokset sig stor og stærk ude i udkanten af Jylland. Den har hjemme helt derovre, hvor digerne løber ud i sandet: Fynboerne er fredelige og humoristiske folk, men indholdet er der bid i, skulle jeg hilse og sige: Jydske Vestkysten lyder for en øbo meget jysk og er det også, men tag ikke fejl af det! De kan bare det der med netavis! Prøv for eksempel at se denne forside med et klikbart lokalkort: "Ingen nødplan ved overgreb mod børn". "Hærværksmænd ville brænde skole." Hvor er mit gamle Fyn med smilende morliller foran stråtækte bindingsværkshuse med storke på taget? Af plastic, men alligevel? Det er for ondt. 19

20 Andre danske aviser på Nettet Værs'go' - klik på din landsdel og få de sidste lokale nyheder! En glimrende detalje. Der er så kønt ved Kolding, så jeg gi'r byen et klik og finder denne lokale topnyhed: Modstandere til kamp mod hotel! 15-årige drenge bag hærværk! Der er gang i den i Kolding, også i nyhederne. Og der er flere, når man ser i oversigten over de seneste dages nyheder. Sådan en landsdelsavis ville jeg gerne have i mit lokalområde. Nå, jeg har Glumsø Posten, og den er nu heller ikke så ringe. Selv om den ikke har en internetudgave endnu. 20

21 Erhvervsnyheder Få nyhederne gratis Erhvervsnyheder er pr. definition noget, der skal betales for. Rigeligt endda. Det har ikke været noget problem, for erhvervslivet ved godt, at information er penge værd. I gamle dage blev børskurserne læst op på Kalundborg Langbølgesender hver formiddag, og det var så det. Først langt senere fik dagbladet Børsen en udformning, så også andre end børsmæglere og bestyrelsesformænd kunne forstå en dyt. Men det var stadig dyrt. I dag er det hele stort set gratis. Informationsmængden er øget med mindst %, altså hundrede gange, og den stiger stadig. Og prisen? Den er væk. Der er kun ganske få højt specialiserede medier tilbage, som ikke lader alle og enhver kigge med via Internettet uden at skulle have en rød reje for det. Hvis der nogen sinde har været en æra, hvor det var overkommeligt for avisdrenge at blive millionærer, må det vist være nu. Der er i dag ikke megen viden, der er forbeholdt de indviede. Det er næsten alt sammen tilgængeligt for de opkoblede. Et godt sted at starte, hvis man er ude efter generel erhvervsviden, er Erhvervsbladet: nok. Men måske Erhvervsbladet har en anden politik? Jeg klikker: Den er god nok: Jeg får dagens historier op på skærmen uden yderligere vrøvl: "Virksomheden kommer på arbejde og skal handle hurtigt, når ERP-systemet skal håndtere e-handel" - ved du, hvad ERP-systemet er? Det gør jeg heller ikke. Så det er nok et rigtigt erhvervsblad, vi har fat i her. Der er dog ingen af disse overskrifter, der giver mig et klart svar på, hvordan jeg kan tjene en million inden torsdag, så jeg går videre til oversigtsmenuen: Adressen er til at huske: Jeg fanger det lille felt "Dagens avis" med øjnene. Det står over avisens logo på forsiden, og hvis der skal abonnement til for at komme til fadet, får man det i reglen at vide, når man klikker Dagens Avis på skærmen. Nogle - bl.a. Dagbladet Børsen - vil helst kun dele ud af dagens aviser til dem, der har betalt for dem. Fair 21

22 Erhvervsnyheder "IT" - det ved jeg, hvad betyder! Informationsteknologi. Det vil jeg klikke nærmere på. En flot forside med Erhvervsbladets IT- og Computerstof kommer frem på skærmen: Nordjysk Eksportklub. Padborg får elektronisk butikscenter. Odense. Nåja, måske ikke lige noget, jeg har behov for at vide noget om her og nu, men geografisk spredning er der i hvert fald på Erhvervsbladets nyheder. En knap med påskriften: "Telegrammer-Reuters" tiltrækker blikket: Det må betyde noget med aktier og obligationer. Måske finder jeg der svaret på, hvordan jeg tjener penge i en fart? Men kan det virkelig passe, at et foretagende som Netdoktor er seks milliarder værd? Da det blev handlet sidst, for et par år siden, var prisen kroner. Nu har webstedet cirka samme værdi, som Mærsk var vurderet til for få år siden. Jeg beslutter mig til at følge med i Internetaktiernes himmelflugt. Det kan selv en doven hund gøre ved hjælp af Erhvervsbladets "Sporhunde-funktion": Der følger en detaljeret vejledning med et klik på feltet "Opret sporhund". Kort fortalt giver du Erhvervsbladets database ordre til at rapportere til dig, hver gang ordet "Internet-aktier" (eller et hvilket som helst andet ord, du selv vælger) forekommer i bladets spalter. Så får du den pågældende artikel tilsendt i form af et hyperlink. Smart, ikke? Og alle de artikler, der allerede har stået i Erhvervsbladet, kan gennemsøges efter det samme ord ved hjælp af søgefunktionen. Mon de også har haft artikler om, hvad Netdoktor er værd? Jeg mener - godt nok var Henry Ford og ham Vanderbilt ret smarte til at tjene penge, men så hurtige som Rune Bech fra Svendborg - det var ingen af de to! Jeg taster søgeordet ind: Obligationer op. Danske aktier ned. Alt det har jeg ikke noget af. Men ét spørgsmål er altid aktuelt for enhver, der arbejder med Internettet: Er det rigtigt, at skidtet er milliarder af kroner værd? Eller er det et rygte, udspredt af entreprenørerne selv? Lad mig se artiklen, der kan give mig svaret. Det er en myte, at Internet-aktier er overvurderede! Sådan skriver Ugebrevet Mandag Morgen. Og de skulle jo efter sigende være seriøse: 22

23 Erhvervsnyheder Hvad resultatet var, siger jeg ikke. Jeg skal nok vare mig for at piske stemningen op omkring Internet-aktier. Men hvis jeg finder ud af, hvordan jeg tjener en million inden på torsdag, kan det da godt være, at jeg bliver skrevet op til nogle Netdoktor-aktier. Hvis de altså går på børsen. Børsen Og apropos Børsen: Man kan ikke diskutere erhvervsnyheder uden at have det blad med. Og er man ude efter tips om aktiemarkedet, kan man ofte læse dem der, dagen efter at de gav penge til de rigtig smarte. Adressen er: Et klik bringer mig frem til forsiden af Børsen Online, der kan reklamere med en nyhed: Et direkte link til aktielisten, der bringer aktiekurser med kun 15 minutters forsinkelse. Tænk en gang! Nu er afstanden fra Københavns Fondsbørs til et hvilket som helst sted på jordkloden kun 15 minutter for aktiehandlere! Børsens aktiepanel! Aktieskolen! Aha. Det er de kloge, der er vokset op med stor børs-cigar i munden, der fortæller os andre, hvordan vi skal tjene en million inden på torsdag. Mine reflekser reagerer lynhurtigt. Før jeg selv er klar over det, har min pegefinger klikket, og dér er indgangen til det fede liv: Når man tænker på, hvad et pølsemandskursus koster i kolde kroner, er det jo egentlig utroligt, at man her kan trække på nålestribet ekspertise i, hvordan man tjener penge uden at røre en finger. Undtagen én: Pegefingeren. Den, man klikker "Køb" og "Sælg" med. Jeg har læst Konen med æggene, så jeg springer uden om forelæsningen om, hvordan man lægger sine æg, og går direkte til "Sådan handler du danske aktier". Klik. Jeg er på vej. Nu skal vi bare lige nå millionen! Jeg klikker på aktielisten for at se, hvordan sådan en ser ud: Efterhånden er det jo blevet moderne selv for fattigrøve at spekulere i aktier, så jeg fantaserer mig til en portefølje med nogle tusind Carlsberg- og Coloplastaktier. Er det tid at tage gevinsten hjem nu? Og fyre noget af den af på investeringsforeninger, der investerer i ITaktier? Høh. Jeg ved snart ikke. Jeg tænker ikke så godt uden min cigar. Og den er knækket. Måske burde jeg lære lidt mere, før jeg satser familieformuen? Diskret i et hjørne ser jeg et felt for sådan nogle som mig: Det lyder nu lidt kedeligt. Jeg ville egentlig hellere se et katalog med ting, man kan købe for en million: Biler, sejlbåde, vinkældre. Jeg beslutter mig til at udsætte min studiestart til i morgen og går i stedet til det lille klikbare felt med "Dagens nyheder": Et klik på "Dagens Avis" får dagbladet Børsens dørmand i aktion. Her skal der bruges password: 23

24 Erhvervsnyheder være rig. Det er i virkeligheden de samme bekymringer, blot på et højere niveau! En af Dagbladet Børsens temasektioner hedder "Informatik". Den handler om Informationsteknologi og den slags. Der må jeg lige indenfor og kigge. Nu regner jeg jo med at være millionær på torsdag, når jeg har sat mig ind i alt om at handle aktier på Børsen, så jeg har investeret i et password til dagbladet med samme navn. Jeg taster det ind, og - Alakazam! - er jeg derinde, hvor beslutningerne tages og pengene tjenes. 21 nye Rolls-Roycer En af artiklerne tiltrækker sig straks min opmærksomhed. Jeg har tænkt en del over, hvilket køretøj, der skal afløse min gamle riskoger, når jeg bliver rigtig børsspekulant med kursusdiplom og det hele. Ikke for at afsløre det allerede - de skulle jo gerne blive lidt overraskede nede på Brugsens parkeringsplads i Glumsø, når jeg kommer i den - men jeg følte mig i hvert fald foranlediget til at kigge lidt nærmere på, hvad der gemmer sig under denne overskrift. Og her er artiklen, som den toner frem på min skærm: Acrobat Reader Det lille symbol foran hver overskrift betyder, at artiklerne ligger i et format, der hedder "Acrobat Reader". For at læse dem skal du downloade programmet, hvis det ikke allerede ligger på din PC. Det er gratis og foregår i princippet på samme måde som at downloade RealPlayer og andre programmer. Jeg har det allerede installeret og udvælger tre artikler til læsning ved at klikke et "hak" i den lille markeringsboks til venstre: Derefter kan jeg kalde artiklerne frem under ét ved at klikke på knappen "Vis valgte" i bunden af skærmbilledet: 21 hvide Rolls Roycer! Spritnye! Og hamrende billige! Auktionen over dem fortsætter i hele næste måned, hvilket vil sige, at jeg kan vente med at byde, til millionen er hjemme. 1,1 million, helt nøjagtigt, skal der bruges. Så det bliver muligvis først på fredag for mit vedkommende, hvis planen ellers holder. Problemet er bare afgiften, ikke? Den er godt to millioner! Og her troede jeg, det var en helt ny fornemmelse at Med Acrobat Reader får man artiklerne i deres oprindelige layout, så de ser pænere ud, både på skærmen og hvis man vil printe dem ud. 24

25 Erhvervsnyheder De kaldes i daglig tale "Pdf-filer". De er i princippet et fotografi af artiklen, som den står i avisen. Under artiklen gøres der opmærksom på formatet med denne lille informationslinie: Skal man for eksempel telefonisk diskutere en artikel med en anden, som har Børsen liggende i papirform, er det rart at kunne henvise til sektion og sidetal: "Den står på side 12 i 2. Sektion". Ved siden af er det klikbare felt, som benyttes, hvis man endnu ikke har installeret Acrobat: For få år siden var det at læse finans- og erhvervsblade fra alle egne af jordkloden forbeholdt direktører og bestyrelsesformænd i store kontorer af den slags med mahogni på væggene, ægte tæpper på gulvene og udsigt til Nationalbanken. I dag kan enhver computernørd på fjorten år få adgang til det hele: Børsen giver god besked om fremgangsmåden - og Acrobat Reader får man brug for før eller siden, så her er en god anledning til at få den installeret. Et klik på hyperlinket bringer mig videre til Adobe's server i USA, hvorfra jeg får denne blanket op på skærmen: På et halvt minut udfylder jeg blanketten og sender den af sted ved at klikke på "Download". Og så lader jeg mit modem og PC gøre resten. Det kan godt tage noget tid, afhængigt af, hvor meget trafik, der er. I mellemtiden vil jeg se, hvilke links Børsen Online har til internationale erhvervsaviser. De findes bag dette klikbare felt: 25