HILSEN TIL DANMARK. 15 guldalderdigte nedskrevet efter forfatternes død

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HILSEN TIL DANMARK. 15 guldalderdigte nedskrevet efter forfatternes død"

Transkript

1 HILSEN TIL DANMARK 15 guldalderdigte nedskrevet efter forfatternes død

2

3 HILSEN TIL DANMARK

4

5 HILSEN TIL DANMARK FEMTEN DIGTE UDGIVET VED M. AGERSKOV CAND. MAG. VANDRER MOD LYSETS FORLAG ApS KØBENHAVN 2013

6 Copyright Vandrer mod Lysets Forlag ISBN Ret til oversættelser forbeholdes Forsiden: Udsnit af J. T. Lundbye: Sjællandsk landskab. Åben egn i det nordlige Sjælland, 1842, Statens Muesem for Kunst. ISBN PDF-udgave, 2013

7 INDHOLD Side N. F. S. Grundtvig: Hilsen til Danmark...11 Chr. K. F. Molbech: Livets Moder...17 St. St. Blicher: Heden...23 Chr. Wilster: Memento...26 Fr. Paludan-Müller: Caracalla...32 J. C. Hauch: Høsten...40 P. Martin Møller: Min Ungdom...42 E. Aarestrup: Ballade...46 Ludvig Bødtcher: Amor...52 Chr. Winther: Kristen og Lise...56 H. V. Kaalund: Aandegaarden...63 Chr. Richardt: Til Danmarks Kvinder...66 Henrik Hertz: Aarets Tider...70 H. C. Andersen: Fader vor...76 P. C. Ploug: Epilog...78

8

9 FORORD D e femten Digte, der er denne Bogs Indhold, er fremkommet ad mediumistisk Vej, med min Hustru Johanne Elisabeth f. Malling-Hansen som Mellemled. Fremgangsmaaden er fra aandelig Side forklaret os saaledes: I frigjort Tilstand (under Nattesøvnen) lærer Mediets aandelige Jeg Digtene udenad; derefter overføres de ved Midler, der ikke kan gøres os forstaaelige, til Mediets menneskelige Hjerne, hvorefter hun nedskriver dem. Overførelsen og Nedskrivningen foregaar under de paagældende Digteres personlige Ledelse. Efterhaanden som Overførelsen af Digtet skrider frem, fremkaldt af den tilstedeværende Digter, dukker Ordene langsomt op i Mediets legemlige Hjerne, som om det var et Digt, hun for Aar tilbage havde lært udenad, og som hun kan genkalde sig ved at søge tilbage i sin Erindring. Det er hændt, at enkelte Strofer er kommet i forkert Orden, at et enkelt Ord er husket galt eller en Entalsform opfattet i Stedet for en Flertalsform eller omvendt; saadanne Fejl er da bleven rettet af Digterne selv gennem Mediets clairaudien-

10 8 te Evne, idet hun i saa Tilfælde hører Ordene eller Rettelserne blive sagt. Hvor Digterne har brugt Entals- for Flertalsformer, er det efter deres eget Ønske, af Vellydshensyn eller for Rimenes Skyld; kun Kaalund ønskede at bruge Entalsformer overalt. Ved Digtenes Nedskrivning, hvis Tidspunkt forud nøje var angivet fra aandelig Side, har Mediet været ene; kun en enkelt Gang har Udgiveren tilfældigt overværet Nedskrivningen af to Strofer. Udenfor de opgivne Tider kunne Mediet intet præstere. Nedskrivningen har taget fra ca. 1½ til ca. 4 Timer, dog for de to længste ca. 5 Timer. Overskred Tiden 2½ Time, fortsattes næste dag, for at Mediet ikke skulle trættes. At Digtene virkelig hidrører fra de paastaaede for længst afdøde Intelligenser, er for Mediet selv som for dem, der staar hende nær, en oplagt Sag. Vi ved, at hun er og altid har været blottet for enhver digterisk Evne, vi ved, at hun ikke har endog det elementæreste Kendskab til Digtarter, Metrik o. lign. Men dette Vidnesbyrd er selvfølgelig ikke nok. Skal disse Digtes Fremkomst, saaledes som det er ønsket fra aandelig Side, yde et Virkelighedsbevis for, at Personligheden overlever den legemlige Død, da bliver Problemet dette: vilde en Digter en enkelt Digter være i Stand til at skabe en saadan Række af fuldgyldige Udtryk for yderst

11 9 forskellige Digterindividualiteter? Hvis dette viser sig at være ugørligt, da er der efter min Mening leveret et Bevis, der, naar man tager Hensyn til den usigelig vanskelige Forbindelse mellem de to Verdener, maa siges at være saa autentisk, som det kan opnaas; thi et eksakt Bevis kan ifølge Sagens Natur ikke gives; Skeptikeren vil altid kunne henholde sig til den eksperimentale Psykologis Kælebarn: Underbevidstheden, dette prægtige Stormagasin paa godt og ondt. Digtene er fremkommet i Tidsrummet fra April til Oktober 1911; Plougs dog først i Juli 1913, idet denne Digter i det førstnævnte Tidsrum mente sig ude af Stand til at producere i Overensstemmelse med sine jordiske Følelser og Ideer. Rækkefølgen, i hvilken Digtene her er offentliggjort, er ønsket saaledes fra aandelig Side. De Digtere fra Guldaldertiden, der ikke her er repræsenterede, har enten været forhindret ved ny Inkarnation, eller de har ment sig ude af Stand til at sætte sig tilbage i de for dem specielle menneskelige Følelser og Forestillinger fra deres sidste jordiske Tilværelse. Oktober Udgiveren.

12

13 11 HILSEN TIL DANMARK. Til Danmark vi kommer med Sommer og Dag; med himmelske Blommer vi kranse vort Flag. Vor Sang eder bærer en Hilsen fra Gud; vor Sang eder lærer, Liv ej slukkes ud. Med taareblændt Øje vi alle os bøje for jer, der end leve paa Jord. I Danmark vi døde af Vandringen træt, i Guldmorgenrøde vi fylke os tæt. For Dansken til Ære vi tone vort Flag, til eder vi bære et Glimt af vor Dag. Thi Døden er vegen, og Solen er stegen af Havet med straalende Glans.

14 12 Vi alle blev sænket i Graven med Sorg, men nu er vi bænket i Himmelens Borg. Krist alle har draget af Mørke og Død, han ingen har vraget, har alle genfød. I Herligheds Sale med Gammen og Tale vi leve i Evigheds Ly. I Skovenes Skygge ved Hav og ved Strand I Dannemænd bygge, o, vogt eders Land! Thi her fra det Høje med Taarer vi se, I ej vil jer bøje, at slet I jer te; I alle vil herske, og ingen vil tærske det Korn, som paa Markerne staar! Til alle vi tale i fyndige Ord, jer Synd vi afmale i enstemmigt Kor.

15 13 Af Nælder er mange i Danemarks Muld, og Hundene glamme saa højt efter Guld. Den falske skal blegne, Bedrageren segne, før Danmark sig rejser af Støv. Vort Land ejer Sjæle med fribaarne Ord; I ej maa jer fjæle for dybt under Jord. Ak, Danmark, vi bede, o, hæv dig paa ny! Gud Herren vil lede sit Folk under Sky. Lad Ordene funkle og Slethed fordunkle og jage hver Stymper fra Bord. Snart Dag vil oprinde med Sol over Land, bort Skyerne svinde, der sortned vor Strand. I alle skal tage ved Arbejdet fat, thi ellers I smage den sorteste Nat.

16 14 Guds evige Naade jer følge og raade, at aldrig I vandre jer træt! I Brødre skal være paa Hav og i By. Lad Freden jer bære til Fremskridt paa ny! Lad Hjerterne banke i Kærlighedstakt, lad Hadet ej vanke med Ondskab i Pagt! Paa Danemarks Lykke I alle skal bygge med Glæde, med Tro og med Lyst. Lad Saga optegne hver fuldkommen Daad! Kun vaagne I hegne jert Land og jert Raad; det herligt skal klinge hvert folkeligt Ord, naar Bud det vil bringe om Freden paa Jord. I Kalken skal tømme, strengt Herren vil dømme, om aldrig I stride mod Synd.

17 15 Er Dagen oprunden med Solglans og Vaar, er Freden genvunden, fluks Arbejdet gaar. Bed Herren da sænke sin Glæde paa Jord, vi ved, han vil skænke jer Kærligheds Flor! Ja, alle han kvæger af Livskildens Bæger fra Paradis straalende Hjem. Fra Himmelens Sale vi sende jer Bud; vi digte og tale om Enigheds Skrud. Til Danmark vor Moder, til Hytte og Borg, til Søster og Broder, med Glæde og Sorg, med Taarer i Øjet vi Blomster har føjet i Kranse om Evigheds Fryd. N. F. S. Grundtvig Digtets fire første Linier lød oprindelig som følger: Til Danmark vi komme med Sommer og Dag,

18 16 den himmelske Blomme skønt pryder vort Flag... men blev ved Fremkaldelsen omformet af den Aand, der havde navngivet sig som Digteren Grundtvig, saa at de kom til at lyde som ovenfor gengivet, da Mediet ved Nedskrivningen havde benyttet Entalsformen vi kommer. Efter Digterens Ønske blev det nedskrevne bibeholdt, skønt han i de øvrige Strofer benytter sig af de gamle Flertalsformer. Udg. Anm.

19 17 LIVETS MODER. Æterrummets Dybder farer I en stor, en herlig Klodehær. Hvo skabte vel de Stjerneskarer, hvo gav dem Sølvets milde Skær? Hvo lærte dem en Vej at finde paa Firmamentets dunkle Blaa? Hvo mægted Kloderne at binde, saa rundt i evig Kreds de gaa? Saa spørgende ved Aftentider vi se mod Stjerners Sølverpragt; vi følge Solen, naar den glider i Havet, svøbt i Purpurdragt. Og alvorsfuld paa Himlens Bue der se vi Maanens blege Segl; dens Lys er laant fra Solens Lue og straaler køligt fra dens Spejl.

20 18 I Æterrummets Dybder farer en stor, en herlig Klodehær; hvo skabte vel de Stjerneskarer, hvo satte dem paa Himlen der? I Tusindvis her Sole gløde i mægtig Brand, i Flammebaal, og Tusinder er kolde, døde hvad er vel deres sande Maal? Saa spørger Tanken, medens Øjet ser op mod Nattens dybe Blaa; hvo har de Stjerner sammenføjet, at alle samme Veje gaa? Kan Rotationens Love binde Sol, Maaner og Planeters Hær, saa rundt i Kredse de kan finde i Universet fjernt og nær? Vor Jord vi se blandt Kloders Vrimmel kun som et usselt lille Frø; den svæver her paa samme Himmel i bunden Kreds, til den skal dø. Vor Tanke spørger: og de andre blev de til Pryd paa Himlen sat? Skal uden Liv de evig vandre kun for at lyse i vor Nat?

21 19 Er Jorden da den hele Verden, og blev den skabt ved Ordet: bliv? saa Tanken spørger i vor Færden, naar Liv vi se at skabe Liv. Blev Livet fast til Jorden lænket kun ved et Dogmes snævre Baand? Er ikke Liv til alting skænket af Ham, der skaber ved sin Aand? I Æterrummets Dybder farer Sol, Maaner og Planeters Hær. Hvo skabte vel de Stjerneskarer, hvo gav dem Sølvets lyse Skær? Vor Tanke spørger kan ej fatte, at ene udvalgt blev vor Jord, blandt Universets Klodeskatte, til Liv at bære ved Guds Ord. Paa det vor Tanke stedse grunder; kan Gaaden ej vi opløst faa? I det vor hele Stræben bunder; kan aldrig vi Forklaring naa? Liv skaber Liv i alle Tider, mod Lys alt søger, til det dør; kun Jordens Slægt i Mørke lider, hyllet i Nattens Taageslør.

22 20 Af Jordens Slægt, der evig grunder, en Mand skal fødes, snar i Aand; og han skal læge Tankens Vunder, han løser Dogmers snævre Baand. Han gransker dybt Naturens Love og viser klart, at alt er Liv, at Jordens Hav og Mark og Skove blev ikke skabt kun ved et bliv! Han lyser med sin Tankes Flamme i Universets Dybder ind; han spreder Tvivlens Taager klamme, han bringer Klarhed til vort Sind. Blandt Firmamentets Stjernekloder der søger han sin Gransknings Pol, og der han finder Livets Moder, et Flammebaal, en ukendt Sol. Ved Ocularets Hjælp han skuer Solklodens flammerøde Brand, Coronas gyldne Straale luer i Syd ved Horizontens Rand. Han Parallaksen strengt udregner, og efter Mikrometrets Maal paa Himmelkortet han indtegner den fundne Stjernes klare Baal.

23 21 Protuberansers Purpurtunger udslynge Ild med dumpe Brag, og Eruptioners Torden runger højlydt i Æterrummets Dag. Og Livets Moder evig føder Solkloder og Planeters Hær, og aldrig Livets Baal udgløder, det straaler i et blodrødt Skær. Af Jordens Slægt, der stedse grunder, en myndig Forskeraand udgaar. Han løser Gaadens store Under, sin Gransknings høje Pol han naar. Hans Navn fra Mund til Mund sig svinger, han lyser med sin Flammeaand; han Jordens Folk af Dvale tvinger og løser Dogmers snævre Baand. Fra dunkle Jord blandt Kloders Vrimmel vi se mod Stjerners Sølverpragt. Fra Vinternattens høje Himmel de drage os med sælsom Magt. Af Livets Moder gyldne Luer de slynges fjernt i Rummet ud, i Kredse og Ellipsers Buer de tvinges ved Gud Faders Bud.

24 22 Thi Han, der binder Havets Vove, Han skabte Livets Moderskød; Hans Tanke er Naturens Love; Han leder alle Soles Glød. Han lærte dem en Vej at finde paa Firmamentets dybe Blaa Han mægted Kloderne at binde, saa Livets Maal de alle naa. Allivets Skaber er og bliver, Han danned Alnaturens Færd. En evig Aand han Livet giver, Han leder opad Verdners Hær; og Trin for Trin skal Aanden stige højt op mod Himlens lyse Hal. Den aldrig kan tilbage vige, den stedse fremad drage skal! Chr. K. F. Molbech

25 23 HEDEN. Mørkebrune Hede med Moser og Kær, flikkede Klædning med Stolthed du bær; milevidt du strækker din lyngklædte Arm, sandgul og nøgen er din mægtige Barm. Alle mine Længsler du ejed engang, alle mine Tanker, min Glæde og Sang. Herlig var Vint rens og Sommerens Dragt, Sneens hvide Dække og Foraarets Pragt. Over Heden vandred jeg i Solskin og Regn, drømmende laa jeg bag vilde Rosers Hegn; Bierne summed, og Porsens ramme Duft blanded sig med Aftenens kølige Luft. Skyerne maled Fatamorganas Land; blaanende Bjerge og blinkende Vand, dunkle Pinjeskove og gyldne Druers Høst skimted jeg bag Bølgernes havgrønne Bryst.

26 24 Vingede Tanker mig bar til Sydens Land; grønne Lunde smiled paa klipperig Strand, farverige Billeder i Skyen jeg saa, strømmende Floder og Himlens rene Blaa. Koglende Drømme! til Taagens klamme Gus vækked mig af Tankernes svimlende Rus. Farverne sluktes med Solens sidste Glød, fjerne Klokketoner i Aftenen lød. Sanddækte Hede, din Bakke og Dal danne med Guds Himmel den herligste Sal. Ensom har jeg staaet der i Stormenes Sus, lyttende til Søernes kogende Brus; rødlighvide flammende, takkede Lyn hvislende spruded og blænded mit Syn; Mørkets Aander hyled en Helvedes Sang, Tordenen drøned med brumlende Klang. Svimlende følte jeg den Mægtiges Haand, vældig Han løste Naturens Tungebaand. Uvejrets Rasen og Stormenes Stød, klagende Sukke fra alle Sider lød. Ak, hvor jeg længtes mod Morgenens Skær, længtes efter Fuglenes fløjtende Hær; kvidrende de hilse hver gryende Dag, vuggende i Luften paa bløde Vingeslag.

27 25 Lynggroede Hede med Tuer og Krat, fløjtende Drosler og Raagers hæse Skrat, ofte har jeg travet gennem Moser og Sand, vadet over Bækkenes rislende Vand; Himmelbjergets Søer og Skoven ved Ry smilende lokked bag den disede Sky, grønnende Enge med saftrige Straa skued jeg ved Bredden af Karups blanke Aa. Høstlige Dage, naar Jagten gik ind, over Lyngen strejfed jeg med Bøssen ved Kind; ræddeligen flygtede Vildtet af Sted, springende og vejrende Hunden fulgte med; søgende gik det igennem Krat og Lund, gennem brune Moser til Aftenens Stund. Alle disse Tider for længst er forbi, endnu jeg mindes hver Bakke, hver Sti! Sandede Hede med Moser og Kær, Fuglenes fløjtende, vingede Hær; ligeskøn var Høstens og Sommerens Dragt, Vint rens hvide Dække og Foraarets Pragt! Mørkebrune Hede, min Længsel og Lyst, inderligen hvilte jeg ved dit stolte Bryst; tusinde Tanker har jeg tænkt i din Favn, jublende Toner har priset dit Navn! St. St. Blicher

28 26 MEMENTO. En Daare jeg var, mens jeg leved paa Jord, mig fattedes Ungdom og Mod; mit Liv var stakket, min Glæde ej stor, kun faa var mig venlig og god. Jeg saa paa de andres sorgløse Færd med Uro og Harm i mit Sind, for mig var der intet forsonende Skær over Livets gøglende Spind. Vel mange har troet, jeg ejed en Skat i Sangenes tonende Strøm; men Tanken var svag, og Ordet var mat, det hele blev kun til en Drøm. Nej aldrig jeg vandt mig et straalende Navn, jeg kæmped, men sejred dog ej; tilbage blev kun et sviende Savn og Døgnlivets trælsomme Vej.

29 27 Jeg knytted min Haand i brændende Had mod Alverdens skabende Gud; thi aldrig jeg fik, hvor meget jeg bad, han sendte mig aldrig et Bud. Jeg sled og slæbte hver eneste Dag, jeg lukked knap Øjet til Blund; det var ej saa let og lige en Sag at finde til Hvile en Stund. Jeg ribbed som Fuglen mit Bryst for Dun, til Huden var nøgen og bar; en Rede jeg bygged saa blød og saa lun, ak Gud! kun ringe den var. Snart banked Armod og Sult paa min Dør, thi Sygdom og Sorg var min Gæst; jeg kunne ej hygge min Rede som før mod Uvejrets hvirvlende Blæst. Da spurgte jeg bittert i Vrede og Harm: Hvem raader for Menneskers Vel? Til Verden en fødes saa ussel og arm, han kender ej Lykke, ej Held; og en fik givet Rigdom og Magt, hans Liv gaar let som en Leg; af Rangspersoner han ejer en Vagt, der fjerner al Strid fra hans Vej.

30 28 Hist lyser en Mand, begavet med Vid, her virker en Kunstens Mæcen; som Herre en fødes, en anden med Slid maa hugge til Vejene Sten. En danser saa fro over Hjerterne hen, er ikke til ringeste Gavn; en lever paa Borg, en sviger sin Ven, en dør med et skamskændet Navn. Saa ofte jeg spurgte med Gru i min Sjæl: er Gud da alkærlig og god? Hvi træder han selv sit Barn under Hæl, hvi skaber han Mænd uden Mod? Se, Klinten blandt Hveden vokser sig stærk, den spreder i Mulden sit Frø, og Ukrudtet kvæler Guddommens Værk, saa Udsæd og Kerne maa dø! Jeg grubled, jeg led, en Daare jeg var, kun Øde, kun Tomhed jeg fandt; kun Flænger og Saar i Sjælen jeg skar, mens Dage og Aaringer svandt. Da kom den lumske, den snigende Død til mit Hjem en vinterkold Dag. Hans Øje brændte med stingende Glød; da blev jeg saa ussel og svag.

31 29 Jeg klamred mig vildt i min sidste Stund til Livet, der ebbede ud. Ak Gud, før jeg lukker mit Øje til Blund, da send mig et eneste Bud! Jeg ræddes for Tomhedens bælgmørke Grav, for alt hvad der venter mig hist; hvi tager du atter det Liv, du mig gav, ak, skænk mig en kortvarig Frist! Men Døden var ubarmhjertig og kold, han ejer ej Mildhed i Sind. Med Angest jeg gav min Sjæl i hans Vold, og stille jeg slumrede ind. Saa gik der en Stund i Dødssøvnens Favn, kun langsomt til Klarhed jeg kom. Da hørte jeg Stemmer, en nævned mit Navn og stævned mig frem til min Dom. Nu talte Stemmen om Jordlivets Nød, om Himmelens Hvile og Fred. Den talte om Synd, om hvad jeg forbrød, og hvorfor jeg kæmped og led. Saa drog forbi mig i Billeders Flok mit hele usalige Liv; jeg raabte: Ak Gud, nu er det vel nok! men Stemmen mig svarede: Bliv!

32 30 Og atter jog Syner mig lynsnart forbi, de viste mig selv, som jeg var; jeg stirred og sukked: Ak slip mig dog fri! - men ikke et eneste Svar. Jeg fulgte mit Liv fra Fødsel til Død, ej synlig en Haand holdt mig fast. Med Anger og Gru min Synd jeg fortrød, og til sidst min Trodsighed brast. Da hørte jeg Stemmer, en nævned mit Navn, den talte med Højhed og Ro: Du Menneskesjæl, kom hid i min Favn, jeg byder dig ind i mit Bo. Du sendtes til Trældom paa Jorderig, du skulle jo højne din Aand, men aldrig jeg leded dig fremad med Svig, du gik ej i Lænker og Baand. Jeg viste dig Vejen, du selv maatte se at finde den Sti, der var god, der fører igennem al Jorderigs Ve og giver til Vandringen Mod. Ja var end din Gerning saa tung og saa svær, med Arbejde, Sygdom og Nød, du burde ej glemt, at jeg var dig nær og bød dig til Hvile mit Skød.

33 31 Du bad ej med Tro, du krævede blot, og det er ej Vejen til Gud; det nyttede kun lidt, du bygged et Slot af Hovmod og Daarligheds Skrud; du skulle mig bedt med Tro og med Haab, da havde jeg opfyldt din Bøn. Du Menneskesjæl, kom ind til din Daab, og modtag dit Jordelivs Løn. Chr. Wilster

34 32 CARACALLA. ROMA INFERNALIS. F jernt i Natten er der tegnet Skyggerids af Romas Stad; Verdens Herskerinde segned ned i Lasters Syndebad. Faldne Aander Kvaler lide og mod Helveds Rædsler stride; rundt de vade her i Blod, Brøden lænker deres Fod. Ingen Sol og ingen Straaler, intet Lys i gyldne Skaaler trænger ned i Mørkets Skød. Alle, der paa Jorden lukked Øjet for en Broders Nød, alle, der for Mammon bukked, han, der stjal og Udaad øved, han, der plyndred, myrded, røved, vandrer her i Mørkets Ly. Roma, stolte, faldne By!

35 33 Hist i Stadens snævre Stræder ile Skygger bandlyst frem. Sorgens Taare evig væder Kinden her i Nattens Hjem. Han, der blev af Herren kaaret til at herske over Jord, han, der blev af Kronen daaret, han, der ej fik holdt sit Ord, Straffen alle her maa lide, hver en Usling, Pjalt og Nar. Han, der Kejserkaaben bar, vandrer her ved Slavers Side; klart paa alle Pander staar Mærket, som af Kain blev baaret. Gru og Rædsel alle slaar, aldrig Glæde de fornemme. Herrens Straffe her de led mange Seklers Evighed. Højt i Lysets Kongesale sidder alle Verdners Gud. Aander lytte til Hans Tale, klædt i klare, gyldne Skrud. Længe Gud har grublet over, hvorfor endnu Roma sover; ingen Sjæl fra Dybet kom, naar Han kaldte den til Dom. Malmfuld Herrens Stemme toner

36 34 ned til Helveds mørke By; men i Nattens Taagezoner skrækbetagne alle fly. Da en Stund Gud venter rolig, mens et Sekel stille gaar; atter ned til Helveds Bolig Herrens dybe Stemme naar, mildt den klinger, skøn og klar. Alt er stille, intet Svar. Gabriel! Gud Herren siger, du skal bringe Roma Bud; ned i Dybet nu du stiger, raaber højt mit Budskab ud. Frem du kalde Sjæle stygge, der i Helveds Mørke bygge; alle, der i Synd har lidt, alle, der mod Lys har stridt, hver en Nar, hver stakkels Taabe, dækket af en Kejserkaabe, højt paa alle skal du raabe, kalde Sjæle til mit Hjem bort fra Dybets dunkle Gem. Gabriel, husk, du skal sige, alle er for Herren lige, alle venter jeg med Smerte, der i Roma vandred om. Alle kalder jeg til Dom.

37 35 Gabriel i Dybet for, fulgt af Aanders høje Kor. Snart han staar i Taager sorte foran Romas faldne Porte. Gabriel Gud Herrens Bud højt i Staden raaber ud. Mægtig frem i Natten runged Ordet fra Kerubens Mund; Ekko svarer tusindtunget samme Ord i samme Stund. Se, hvor Skyggerne sig skjule dybt i Lastens mørke Hule; skælvende de alle veg, da de hørte Englens Stemme. Klart de Herrens Bud fornemme, fyldt af Angst og Gru de skreg. Atter Røsten til dem lød dybt i Nattens dunkle Skød. Gabriel sin Haand udstrækker, rører Staden med sit Sværd. Tordnens Buldren alle skrækker, Himlen staar i Flammeskær. Søjler styrte, Mure vakler, fremad jage vilde Stakler; Lysets Aander nu i Hast søge kærlig dem at standse, Skyggerne dog intet sanse,

38 36 klamre sig i Dybet fast; Herrens Lyn med Angst de skue overalt paa Himlen lue. Gabriel med Bæven tvinger Sjæle op af Helveds Gem; Lysets Aand hver Skygge bringer opad til Gud Faders Hjem. Herren sletted evig ud Roma ved sit strenge Bud. Taagens Slør sig atter sænker der, hvor Staden engang stod; ingen mer paa Roma tænker, Himlens Engle den forlod. Ene staar fortabt tilbage end en Stakkel der med Gru; Caracallas Kejserdage svandt med Roma i et Nu. Intet Skjul han mer kan finde, styrtet er hans stolte Borg; rundt han famler her i Blinde, fuld af Rædsel, Angst og Sorg. Tabt er Kronen, Kejserkaaben hænger pjaltet, rød af Blod, brudt og bøjet er hans Vaaben. Hvor han flytted frem sin Fod, den i klamme Taager gled. Caracalla Rædsler led.

39 37 Hænderne i Gru han knytter, skrækbetaget er hans Sind, ud i Natten tavs han lytter; Caracalla helt er blind. Da han hører Stemmer tone fjernt i Mørkets Taagezone; Kristus ned i Dybet for, fulgt af Aanders høje Kor. Romas Imperator viger, Kristi Stemme til ham lød. Vredt da Caracalla skriger: Hvo er du, der vover tale, førend Caracalla bød? Mildt og kærligt Kristus siger: Jeg din ældre Broder er, op til Himlens lyse Sale bær jeg dig fra Helveds Nat! Caracalla standser brat. Ingen Broder mer jeg kender, svarer han og bort sig vender; dybt han føler Brøden stor, klart han skuer Getas Mord. Kristus atter paa ham kalder: Følger du ej Kristus nu, endnu dybere du falder; tusind Seklers vilde Gru fast i Helvede dig binder,

40 38 fast til Dybets Klippetinder! Kristus beder til Gud Fader: Giv til Caracalla Fred! aldrig mer du ham forlader, Fader, lær ham Kærlighed! Tilgiv, han som Kejser øved mangen Udaad, plyndred, røved, tilgiv hvert et Brodermord! Amen! svarer Aanders Kor. Caracalla stille bæver, synker ned for Kristi Fod. Frels mig, Broder, mild og god! Kristus højt sin Fakkel hæver: Den skal lede os til Gud. Mørkets Nat for Lyset viger, højt mod Himlen Skaren stiger, svinger sig i Rummet ud. Snart ved Paradis de staa; skønne Aander dybt sig bøje, Porten de tilbage slaa; mangt et taaredugget Øje følger Caracallas Gang. Mødt af Engles Jubelsang Kristus vandrer mild og rolig frem til Caracallas Bolig; mange Sekler stod den tom. Kristus kalder: Følg mig, kom!

41 39 Her, min Broder, skal du bøje dybt dig for vor Fader ned; Herrens altid vaagne Øje fulgte dig, og alt Han ved. Søg, og du skal sikkert finde alt hvad du forbrød paa Jord; Herrens Lys skal klarlig skinne over Synd og brudte Ord. Søg, at alting nøje stemmer, Herren intet Ciffer glemmer; og har Mindets Skaal du tømt, er af Herren alt du dømt. Dog han ved, hver Synders Hjerte tvættes rent i Taarers Daab; lyder til Ham Angrens Raab, født af Syndens Sorg og Smerte, kærlig slettes Brøden stor. Amen! lyder Aanders Kor. Fr. Paludan-Müller

42 40 HØSTEN. Sommeren svinder, Høsten er kommen, Bølgerne drives mod Land. Vindene hvine, udslynge Dommen haanende over alt Liv. Skovene suse, Bladene falde jagende henover Jord. Dagene rinde, Nætterne kalde Minderne frem i vort Sind. Længslerne stige, vække vor Tanke, drømmende grunder vor Sjæl. Stjernerne blinke, straalende blanke, stirrende søgte vi dem. Høsten er kommen, Døden os fanger, Stormene mejer os ned. Blomsterne visne, Sommerens Sanger tiende søger et Skjul. Tankerne ældes, Hjerterne bæve sukkende under et Savn.

43 41 Evighedssløret aldrig vi hæve, Gaaderne løse vi ej. Seklerne flyve, Tiderne følge, falmende synke de hen. Slægterne glemmes, Gravene dølge, dækkende alt hvad vi led. Livet os daarer, intet vi sanse, Afgrunden ænse vi ej. Timerne ile, aldrig de standse, kædende Dage og Aar. Menneskeorme krybe i Blinde, glemmende Evigheds Gud. Døden vil komme, Høsten er inde, Aarene mejer os ned. Minderne vaagne, Hjerterne lide, gysende stirre vi frem. Faderen kalder, ensomt vi glide, skælvende ind til vor Dom. J. C. Hauch

44 42 MIN UNGDOM. Ofte mine Tanker gaa tilbage, Danmark, til din lave, brede Strand. Mens vi leve, længselsfuldt vi vrage Fædrehjemmets travle Arbejdsdage, Lysten bærer os til fremmed Land. Ingen Sinde jeg formaar at glemme Danmarks Kyster, mine Fædres Bo. Bøgeskovens Pust jeg kan fornemme, lifligt lyder Nattergalens Stemme, og jeg mindes Sommernattens Ro. Lave er, o Danmark! dine Strande; fures Marken ej af Bjerg og Flod, fagrest er du dog blandt Verdens Lande. Dine Sønner gik med oprejst Pande, mangen stolt Bedrift de efterlod.

45 43 Danmark, herlig er din dybblaa Vove, selv naar Stormen pisker Bølgens Top, ranke dine dybe, dunkle Skove, evig der de unge Troskab love, Elskov stiger sødt mod Himlen op. Ak, jeg mindes Hjemmets Blomsterhave ved min Faders lille, lave Hus, mindes sjunkne Kors og brudte Stave over Kirkegaardens faldne Grave, mindes Havets højtidsfulde Brus. Rosenklynger sig ad Muren ranker i mit skønne, elskte Barndomshjem; der jeg gik engang i dybe Tanker, Øjet fulgte Markens grønne Banker, Laagen ud til Engen stod paa Klem. Morgentaagens Dug paa Straaet bæved, Fuglens Trille gennem Luften skar, hvide Skyer over Himlen svæved, Solen sig fra Horizonten hæved, Vinden Krydderduft fra Skoven bar.

46 44 Aldrig denne Dag mig gaar af Minde, Elskovs rige Løfter maatte dø. Ak, jeg tænkte paa en elsket Kvinde, hendes hulde Blik jeg ingen Sinde fandt hos Sydens spragletklædte Mø. Falskhed findes der i alle Lande, alle Vegne er der braadne Kar: Danske Mø r, med gyldent Haar om Pande, voksed op ved Øers aabne Strande, Troskabs Pris for alle Kvinder bar. Nordisk Mø sig aldrig før lod købe, den, hun elsked, gav hun glad sin Tro. Fattig Mad hun fordum ville søbe, fattigt Barn med Lyst hun ville svøbe, gynge det paa Armen blidt til Ro. Falske Kvinde, du mig blodig krænked, brød mit Hjertes højtidsfulde Fred. Elskovs Glæde du til Sorgen lænked, Nattens mørke Elverspind sig sænked, søndret blev min Ungdoms Kærlighed.

47 45 Aldrig kan jeg glemme denne Sommer, aldrig glemme Løftet, som du brød. Aldrig Elskovs Vaar tilbage kommer, tavs jeg stod med Hjertets visne Blommer, ingen Klage fra min Læbe lød. Danmark, dine Døtre maa du lære Nænsomhed mod deres Bejler øm; selv om Verdens Rigdom, Guld og Ære bydes dem for Højhedsnavn at bære, lad dem aldrig svigte Elskovs Drøm! Ofte mine Tanker gaa tilbage, Danmark, til din lave, brede Strand; mindes Ungdoms lyse Drømmedage, mindes falske Løfter, Hjertets Klage, mindes dig, mit skønne Fødeland! P. Martin Møller

48 46 BALLADE. støvede Arkiver, I fra gule Pergamenter, paa ormeædte Hylder, de gamle Sagn man henter om stolte Adelsslægter, hvis møre Ben og Knokler smuldre i Gravkapeller paa brudte Murstenssokler. I mugne Riddersale ældgamle Ahner stirre fra brede, gyldne Rammer med Blik, der sært forvirre.

49 47 Fra Slottenes Ruiner man hører Suk og Klagen; der færdes blege Skygger, vikled i Jordelagen. Paa en af Jyllands Borge Toner af Fløjter klinge, naar endt er Dagens Tummel og Midnatsklokker ringe. I Havens dunkle Gange, i Nattetimer sene, der ses en Ridderdame halvt skjult af Træers Grene. Og snart i Slottets Sale hun staar ved Vindveskarmen, de hvide, slanke Hænder hun folder tæt ved Barmen. Og mangen natlig Vandrer kan høre Skrig og Sukke og ser i Slotskanalen et Lig paa Vandet vugge.

50 48 Der fejres Fest paa Borgen i blomstersmykte Sale, med tonende Fanfarer, højrøstet Skæmt og Tale. I mørke Korridorer Vokskerter rødlig flimre, fra Murens Skydehuller Genskin i Natten glimre. Slotsherrens unge Datter, gudindeskøn og yndig, ægter en værdig Ridder, graahaaret, puklet, myndig. Af adelsstolte Frænder Kontrakten underskreves, med højfornemme Lader Fremtidens Aar skal leves. Men hun, den unge Frøken, i vemodsblandet Kvide, stirrer bag Laagets Vipper paa Rid ren ved sin Side.

51 49 Sølvblanke Taarer perle i Øjets Blomsterbæger, imens et Elskovsminde det unge Hjerte kvæger. En gyldenstykkes Hue, med brede Spænder lukket, Ansigtsprofilen hæver, græsk, som i Marmor hugget. Den grønne Slæbekjole det ranke Legem dækker, og Mundens Amorbue Tanker om Elskov vækker. Nu staar hun paa Altanen og lytter fremadbøjet; en sagte Fløjten lyder henrykt da straaler Øjet. I Havens dunkle Gange hun tyst sin Elsker møder; han hende fast omslynger, Læbe mod Læbe gløder.

52 50 I Støvet dybt han knæler i bitre Hjertekvaler. Til Frankrig hun skal følge! Han trygler, han befaler. Hun vakler, og hun skælver, angstfuld er hendes Nægten; Troskab til Døden loved hun nylig hele Slægten. Fra hendes blege Læber endnu et Kys han tager. Sorgfuld hun staar tilbage, fredløs af Sted han jager. Vildt knuger hun mod Barmen Hænderne, hvide, slanke; iler mod Slotskanalen, kun Død er hendes Tanke. Et Øjeblik hun standser, hun ser mod Himlens Stjerne; langt borte Hovslag lyde og svinde i det fjerne.

53 51 Fra Volden ned hun springer i Gravens sorte Vande; et Skrig og mudret Bølge kysser den blege Pande. Til Straf hun nu maa vandre i Nattetimer sene paa Borgen og i Haven, halvt skjult af Træers Grene, mens Maanens blege Straaler dirre paa Vandets Flade, og Vindens Stormakkorder rasle i Parkens Blade. E. Aarestrup

54 52 AMOR. Ungdoms Aar Gud Amors Pil I os let og sikkert rammer; ved Pigers Blik og Læbers Smil vort Hjerte heftigt flammer. Vi Stakler, ak vi har det haardt, naar Amor Sceptret svinger, ad lønlig Vej vi lokkes bort paa Elskovs falske Vinger. Og er end Manden snildt paa Vagt sit Hjerte at bevare, han falder dog for Kvindens Magt i Kærlighedens Snare. Han blusser, naar han Pigen ser, der bryder Hjertets Panser; Han blegner, naar den skønne ler og stolt forbi ham danser.

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

HILSEN TIL DANMARK FEMTEN DIGTE M. AGERSKOV CAND. MAG. UDGIVET VED

HILSEN TIL DANMARK FEMTEN DIGTE M. AGERSKOV CAND. MAG. UDGIVET VED HILSEN TIL DANMARK HILSEN TIL DANMARK FEMTEN DIGTE UDGIVET VED M. AGERSKOV CAND. MAG. VANDRER MOD LYSETS FORLAG ApS KØBENHAVN 2013 Copyright Vandrer mod Lysets Forlag ISBN 978-87-87871-10-5 Ret til oversættelser

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HILSEN. TIL I iy\e^ DANMARK KØBENHAVN GRÆBES BOGTRYKKERI

HILSEN. TIL I iy\e^ DANMARK KØBENHAVN GRÆBES BOGTRYKKERI HILSEN TIL I iy\e^ DANMARK KØBENHAVN GRÆBES BOGTRYKKERI 1915 y PtuUersitg present eb ta HILSEN TIL DANMARK 44 ,-

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten er inspireret af folkevisen af samme navn og dens endelige udformning er i følge Inger Sørensens biografi fra 2002, Niels W. Gade, et dansk verdensnavn,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen Skabningens Tinde Johannes V Jensen AAEN Fra okkerrandet Grødesig i Bakken, gennem Kær og Eng, de brede Dales Blomsterseng, til Sommerspejl i Fjordens Vig... Den tager alle Bugter med, den blanke Aa, thi

Læs mere

Onsdag, den 17 oktober 2012

Onsdag, den 17 oktober 2012 Ved bisættelse Onsdag, den 7 oktober 0 754 Se, nu stiger solen af havets skød Mel.: Lars Nielsen 89 Oluf Ring omkring 95 Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Adam Oehlenschläger: Guldhornene, fra Digte 1803

Adam Oehlenschläger: Guldhornene, fra Digte 1803 5 10 15 Realkommentarer: Gyldendals leksikon Det er to svære drikkehorn af guld fra 400- tallet e.kr. 1639 Det lange guldhorn blev fundet af Kirsten Svendsdatter en kniplepige. 1734 Det korte guldhorn

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen,

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Da fødes det lille Barn Jesus igien. Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, Det er vor Frelser! Det er ham selv! Derfor Naturen

Læs mere

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

I al sin glans. Elevhæfte. Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er skrevet af

I al sin glans. Elevhæfte. Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er skrevet af Elevhæfte I al sin glans Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse Kolofon Materialet er skrevet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent Svende Grøn t: 23432337

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Hil dig, Frelser og Forsoner

Hil dig, Frelser og Forsoner Mel.: C.Chr. Hoffman 1878 Thomas Laub omkring 1890 Hil dig, Frelser og Forsoner 1. Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det var en søndag lys og grøn

Det var en søndag lys og grøn Den signede dag 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! 2 Den signede

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sommer Solhverv Liturgi

Sommer Solhverv Liturgi Side: 1 Sommer Solhvervs Liturgi www.triny.dk Side: 2 ñ Indledning Vi vender os mod Syd - mod det Europæiske fastland og det Afrikanske kontinent: Vær med i lovprisningen af vores Skaber og Herre Vi vender

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl. 9.30 og 11.30

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl. 9.30 og 11.30 Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke Kr. Himmelfartsdag d.. maj 06 kl. 9.0 og.0 Salme 70: Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre; nu alle jordens børn

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Godmorgen, lille land Melodi: Carsten Johs. Mørch - Tekst: Niels Brunse

Godmorgen, lille land Melodi: Carsten Johs. Mørch - Tekst: Niels Brunse Godmorgen, lille land Melodi: Carsten Johs. Mørch - Tekst: Niels Brunse Godmorgen, lille land! Et land med sol, et land med dis, med kyst af sten og sand, som havets bølger slikker, med bakker skabt af

Læs mere

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1.Mos.1.v.1. Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys.

1.Mos.1.v.1. Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys. 1.Mos.1.v.1 Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud. Eller forbande hans navn

I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud. Eller forbande hans navn La Suprema I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud Eller forbande hans navn 1 Fader Prometeus pustede lyset ud og henlagde alteret i tiltagende mørke. Den gamle mand bukkede hovedet i respekt

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148 Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tekster. Velkommen til ordenes Univers

Tekster. Velkommen til ordenes Univers Tekster Velkommen til ordenes Univers Her kan du læse et lille udvalg af egne tekster: digte, salmer og sange Mit mål er, at det inden længe bliver muligt at lytte til nogle af mine salmer Jeg ønsker dig

Læs mere

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes Pinsedag Salmevalg 290: I al sin glans nu stråler solen 448: Fyldt af glæde over livets under 291: Du som går ud fra den levende Gud 294: Talsmand som på jorderige 725: Det dufter lysegrønt af græs Dette

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

Indtil videre (samlede digte)

Indtil videre (samlede digte) pia juul Indtil videre (samlede digte) TIDERNE SKIFTER Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 3 23/04/12 16.43 Indtil videre Copyright 2012 Pia Juul/Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Palatino

Læs mere

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø Gudstjeneste (1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! (2) Den

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION Forud er der normalt gået 6 timer, fra pumperne med sovemedicin og smertestillende medicin er slukket, til lægerne kan lave den første hjernedødsundersøgelse. Herefter

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

RØNTGEN. digte Daniel Boysen

RØNTGEN. digte Daniel Boysen RØNTGEN digte Daniel Boysen RØNTGEN Daniel Boysen og, 2015 Grafisk tilrettelæggelse Omslagsmaleri: Susser Vincentz Bogen er sat med Garamond Trykt hos ISBN: Til min far I MIN verden, som blomstrer, bærer

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Godmorgen, lille land! Melodi: Carsten Johs. Mørch Tekst: Niels Brunse

Godmorgen, lille land! Melodi: Carsten Johs. Mørch Tekst: Niels Brunse Godmorgen, lille land! Melodi: Carsten Johs. Mørch Tekst: Niels Brunse Godmorgen, lille land! Et land med sol, et land med dis, med kyst af sten og sand, som havets bølger slikker, med bakker skabt af

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tekster. Velkommen til ordenes Univers

Tekster. Velkommen til ordenes Univers Tekster Velkommen til ordenes Univers Her kan du læse et lille udvalg af egne tekster: digte, salmer og sange Mit mål er, at det inden længe bliver muligt at lytte til nogle af mine salmer Jeg ønsker dig

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere