dråbe tilbage i den sidste drikkedunk, så mig og min makker begyndte at slås om drikkedunken, men så skete det forfærdelige, vi tabte drikkedunken,

Transkript

1 Den lange opgave.

2 Vi var lige kommet ind til havnen, nøj hvor var der mange mennesker, man skulle næsten tro at hele Kenya ville styrte sammen med alle de mennesker. Og der var også rigtig mange folk der stod i kø for at komme ind på hotellet, jeg kunne lige se prisskiltet, og der stod at det kostede kr. For en uge, det var selvfølgelig med fuld service, men det skulle jeg da ikke prøve, for det har jeg da slet ikke råd til. Så da vi efter at have stået i kø i 2 og 1 halv time kom vi endelig ind i hotellet, nøj hvor var det bare et flot hotel sagde min makker, og så sagde jeg ja det er det, og så spurgte receptionisten om vi gerne ville tjekke ind, min makker svarede nej, vi vil gerne vide hvor værelse 2 i etage 3 er. Okay nu skal jeg lige tjekke, sagde hun, så spurgte min makker kender du ikke hotellet så godt? og så sagde hun at hun lige var startet på hotellet. Jeg kunne slet ikke snakke jeg var så blindede af hendes skønhed så man slet ikke kunne komme i kontakt med mig, men så sagde min makker hallo er der nogle hjemme i din lille verden? Som du er i, ja, der er mange, sagde jeg, og så begyndte receptionisten at smile, og nøj hvor var det bare et sødt smil. Øm, hvad hedder du, sagde jeg, og så sagde hun, jeg hedder Marylou, sikke et smukt navn sagde jeg, og så sagde hun tak, værelse 2 på etage 3 lå 4 gange op ad 20 trappetrin. Og så gik vi op og op og op og op og så var vi der, og så tog vi i håndtaget og så lød der en stemme der sagde hvad vil i her? Og hvad hedder i? Jeg hedder Jon og min makker hedder James og vi er her angående den ting vi skulle finde, sagde jeg. Så kom bare ind, så da vi var kommet ind i det fine hotelværelse sagde han at han hed Ole, og at vores opgave var hemmelig og at vi ikke måtte fortælle andre om den, så sagde han at opgaven gik ud på at vi skulle ud på en skattejagt. Og så sagde jeg at det var godt at vi havde taget vandrestøvler og vores drikkedunke og en stor vinterjakke til en hver af os med, så fik vi skattekortet og så drog vi af sted. Og spændene oplevelser venter på dem. Kapitel 2. Det var en lang rejse, jeg tror næsten den har varet i 10 dage ind til vider, så det var jo godt vi havde drikkedunke med men der var kun en

3 dråbe tilbage i den sidste drikkedunk, så mig og min makker begyndte at slås om drikkedunken, men så skete det forfærdelige, vi tabte drikkedunken, og dråben smeltede i det varme sand, Nej, råbte vi i kor, hvad skal vi nu gøre? Min kone bliver så, uh, det er også alt sammen din skyld din dumme. Så sagde James bananer, hvad? Sagde jeg og tænkte hvad tænker du dog på? Lækre bananer, sagde James, prøv at hør her jeg tror du ser syner, jeg er altså ikke bananer, sagde jeg, og blev lidt bange for at han ville spise mig. Når nej, du er jo ikke bananer, pyh ha jeg troede lige at du ville spise mig, hvad taler du om? Du er jo en stor pose chips ha ha ha, sagde han og slikkede sig om munden. James jeg er ikke en pose chips, det er bare fordi vi ikke har fået mad i fem dage, sagde jeg imens jeg rystede af skræk, men så kom jeg i tanke om at vi havde en pose med mariekiks i en af vores kufferter, også fandt jeg mariekiksene, og så gav jeg ham kiksene, og så da han havde spist halvdelen af pakken, fordi han var en grovæder, blev han sig selv igen. Men så var det mig der så syner, for jeg kan sagtens huske da jeg så en plade chokolade for mig, men det varede ikke længe, for jeg fik 13 kiks stoppet ind i munden af James. Så drog vi videre, men så stødte vi ind i en sandstorm som blæste kiksene ud af James hånd, og han skreg, Nej, så man kunne høre det hvis man var 20km væk, og i det samme fløj vi også af sted, så lige pludselig stoppede den og kiksene røg direkte ned til mig der hvor jeg kom til at hænge, og det var ved en klippekant hvor der var 19 km ned til 49 røvere der bare ventede på at dræbe mig, og de sang, nu skal vi fat i ham, orlæ, og jeg skreg hold jeres kæft orlæ, var der så en af røverne der sang. Og James for hen til mig og hev mig op altså efter han var kommet op fra kviksandet, så da han var ved at hive mig op tabte jeg kiksene som jeg havde grebet da de faldt ned fra klippen, og derefter puttet i bukselommen, så da jeg var kommet op krammede jeg min makker, og sagde at han var en helt, men James skubbede mig bare væk og sagde ja ja, hvor er kiksene efter han have kigget sig lidt omkring, øh, jeg kom til at tabe dem, sagde jeg med en bange og lille stemme, hvad, råbte James, er du klar over at de kiks var de bedste kiks i verden, orh, sagde James som om han skulle til at græde, og så begyndte han at græde. Undskyld det var jo bare et uheld sagde jeg stille, i håbet om at han ville tilgive mig, din nar, du skyller mig 44 kiks, råbte James, så så det var altså kun 13 kiks, nej for der skal også betales rander. Okay så, sagde jeg. Hey røvere jeg vil have mine kiks tilbage, råbte

4 James, nej kun hvis du giver os din lille ven der, råbte en af røverne, okay, råbte James, nej lad være råbte jeg, kun hvis du giver mig 50 kiks, sagde James, nej glem det det var kun 44 kiks, sagde jeg, og tænkte det får han mig aldrig med til, okay så, men så bliver du bare smit ned til røverne, okay du skal nok få dem, råbte jeg. Hey røvere, jeg har droppet vores aftale, tudelu. Kom vi skal efter dem, råbte røverne, nej det tror vi ikke i skal råbte James og jeg i kor, og så smed vi et net over dem som vi havde fået sammen med maden af Ole. Og så stak vi af. Og så lå vi næste dag uden mad og drikke, ude næsten midt inde i ørkenen, og det var jo ikke smart for der var ingen søer, og vi lå bare i solens varme stråler. Kapitel 3. Men så så vi en mand der kom gående, og han gav os mad og drikke, og jeg fik næsten ikke noget, for James drak 11 drikkedunke fulde med vand, og manden havde 20 dunke med, så jeg valgte bare at drikke en og jeg kunne heller ikke drikke flere, og vivi skulle jo også gemme nogle til de næste par dage. Og så gik vi videre, men så lige pludselig stødte vi på et lig, og ved siden af liget lå der en kniv. Åh åh, det ser ud som om han er blevet stukket ihjel med en kniv, sagde James, ja, sagde jeg bange. Det er nok de indfødte, sagde manden. Hey, hvad hedder du egentlig? Spurte jeg. Jeg hedder Lars, okay, sagde jeg tilfreds. Så kom der nogle indfødte og de tog os, og sagde at vi skulle skamme os, når vi havde dræbt en mand, så forklarede vi dem at det ikke var os der havde gjort det, det troede de ikke på, så vi blev alle 3 lagt på et langt stykke træ hvor der var en stor sav eller en økse eller sådan noget, jeg ved ikke hvad sådan en hedder, men den var stor. Og så gik den, og så... Kapitel 4. Råbte en dame, stooop, og så tog manden fat i snoren igen, og tingen stoppede 1cm over vores hoveder. Hvad skal du bruge dem til var prinsesse Anja Hug Smitsen, du skal måske have en af dem til din næste ægtemand? Var? Hvis de er her i 2 dage så skal du også have bestemt dig, for det har jeg ikke tid til, så sagde hun du skal bare holde din mund for ellers henter jeg min far og så henter han nok krokodillerne, okay? Okay så, sagde han, så slutter den her sag bare ikke også? Spurgte hun, jo, sagde

5 han, så blev vi sluppet fri, og manden spurgte om de ikke måtte henrette de to andre hun ikke skulle bruge? Det ved jeg ikke, kun hvis jeg siger det, sagde Anja det er det der galt med dig, du er alt for sød, hvis du bare en gang kunne dræbe en eller anden. Og så slap vagterne endelig vores hænder, vi turde ikke andet ind at strække os, kom med mig, sagde Anja. Og så da vi var kommet ind i hendes store og farvede telt, sagde Anja, i skal ikke være bange, det er kun fordi min mand blev dræbt, og så skal jeg finde mig en ny ægtemand ellers bliver alle dræbt af guderne, og den der havde dræbt ham vil blive straffet med 20 år i vores gabestok, men det er bare en myte, men mine forældre Marian Smitsen og Ling Hug tror på myten, og det gør rasten af folket også, men det gør jeg ikke. Men vil i ikke blive her til i morgen? Jo, men hvorfor hjælper du os? spurgte jeg, fordi det kort jeg har her er den anden del af det skattekort i skal bruge, hvorfor? Og hvordan har du fået fat i det? Ham i så der lå og var død, det var Ole, var det? Spurte jeg overasket, ja, for han havde sagt at han ville komme forbi og se hvor langt i var kommet, jeg kunne også se at det var ham, jeg har også 2 del af jeres kort. Vent, er du så Oles kone? Ja, og har du fået 2 del af vores skatte kort? Ja, når så var det derfor at kortet var så lille. Undskyld jeg forstyrre deres majestæt, men ved de godt af de tre mænd der sidder ved siden af dem har dræbt deres mand? Nej det vidste jeg sørme ikke, og ved du hvad? Det tror jeg ikke på, så gå, sagde Anja surt og pegede på vejen ud. Lige da hun gjorde det så jeg af hendes håndled var helt rødt, men jeg sagde ikke noget til nogle, for hun var jo en ven, men jeg undrede mig over hvad det var. Så blev det aften og vi lagde os til rette ved en stille og rolig sø, hvor man kun kunne høre insekterne flyve rundt, og lugte lavendlerne, månen var fuld og så rigtig flot ud, men nu skulle vi sove, og så faldt vi i søvn, men vi vågnede ved at vi kunne lugte dårlige ånde, og så da vi var helt vågne så vi nogle store skarpe tænder, som var fra krokodiller, de havde på en eller anden måde fået deres munde ind over og under vores hoveder, og vi råbte og vi råbte, jeg tror næsten vi råbte 50 gange om hjælp, men der kom ikke nogle. Kapitel 5. Men så fandt vi vores lommelygter, og lyste dem i øjnene, og så løb de væk, og vi rejste os og begyndte at løbe, og så fandt vi et stille og fredeligt sted, og så lige da vi skulle til at sove kom der 13 krokodiller, og der var

6 ikke mere batteri på vores lommelygter, fordi vi skulle lyse os vej gennem ørkenen, på flugt fra krokodillerne. Men så kom der 13 mus gående, og så løb krokodillerne i fuld fart væk, og så næste dag gik vi videre, og så kom vi til en grotte, vi gik ind i den, og lige pludselig kom der en masse flagermus lige i mod os, vi kom til at skrige, så bange blev vi, og man kunne bare høre ekkoet inde i grotten. Så da vi var kommet helt ind i grotten, kunne vi lige se en vogn, der stod i det mørke hjørne i grotten, så satte alle sig op i vognen, så skulle vi til at køre, men så hørte vi en der råbte vent, og i det samme kom Anja frem og spurgte om hun ikke måtte komme med? Jo det må du godt, men hvorfor hjalp du os ikke med at komme væk fra krokodillerne? Og hvordan fandt du os? Spurgte jeg, fordi jeg var på vej her op for at kigge mig lidt om og jeg for også tilbage da jeg hørte jer råbe, men så så jeg jer løbe her op til bjerget og så fuldte jeg bare efter og jeg kunne ikke følge med jer, og så ville jeg hjælpe jer. Okay, sagde jeg, så satte hun sig op i vognen, og så kørte vi, og det gik sindssygt hurtigt, men så stoppede den lige ved en dør, så åbnede jeg døren, og så Kapitel 6. Så vi det farligste jeg nogen sinde har set, det var nærmest en forhindringsbane, bare man kan dø her og det kan man ikke på sådan en der står ude i en skov. Vi løb og vi balancerede på en lille pind over nogle krokodiller, kravlede, og til sidst kom vi til en stor kiste, men lige pludselig kom der en ånd op ad stengulvet, og han sagde: hvis i vil have skatten må i lave 3 prøvelser. Okay det skal vi nok, sagde jeg, okay så begynd, sagde ånden, og de 3 prøvelser gik ud på at vi først skulle bage en kage, alle undtagen Anja var med, hun skulle file negle, og næste prøvelse gik ud på at vi sku gøre hans køkken rent, Anja kunne heller ikke gøre det for hun skulle have neglelak på, og så sku vi gøre hans hus rent som det sidste, Anja kunne heller ikke gøre det for hendes neglelak skulle tørrer, så da vi var færdige, spurgte jeg Anja: hvorfor hjalp du os ikke? Det var fordi prinsesser ikke må gøre sådan noget, de skal bare gøre dem fine, må jeg lige snakke med mine venner, alene? Spurgte jeg, ja, det må du godt, sagde Anja. Vi gik hen til et sted hvor folk ikke kunne høre os, jeg sagde hende prinsessen er Jaaa, hun er den perfekte kvinde, men jeg vil have hende, afbrød Lars, nej, det var ikke det jeg ville sige, sagde jeg surt, jeg ville sige var at prinsessen tror på rygtet, fordi rygtet siger sandt nok at man bliver

7 dræbt af guderne hvis man slår sin mand ihjel, men man skal dræbe sin første mand og så få en ny mand, så hun tog bare en tilfældig, men det vidste Ole ikke, rygtet siger også at man bliver hængt i deres gabestok, så man kan se hende hænge der som død, og hun må ikke gøre noget med sine hænder, kun putte neglelak på dem eller bruge en fil ellers bliver hun dræbt af guderne, så skal hun stjæle noget, måske noget fra dem hun skulle hjælpe, hvis hun bliver af sløret skal hun sidde inde ind til hun bliver drabt af guderne, men det passer ikke det er bare noget man siger, men hvis hun ikke bliver dræbt slipper de hende fri. Jamen så melder vi hende til politiet, råbte James, altså så kan hun skamme sig indtil hun kommer ud, vi meldte det til politiet, hun blev spærret inde, Lars gjorde noget ulovligt, det var vist, når jo, han sagde slemme ting og slog folk, så han kom til at sidde inde sammen med Anja, vi andre rejste hjem med fly, og i flyet spurgte James mig om hvordan jeg viste alt det? Og jeg svarede, jeg har læst alle bøger angående den sag, så da vi var kommet tilbage til Danmark blev mig og receptionisten gift, for hun var også med i flyet, og vi havde forelsket os så meget i hinanden af vi ville gifte os. Slut på historien. Når, ku i li min historie? Spurgte jeg, Ja, svarede børnene, og så sku de hjem. Og Jon skulle også hjem fra hans job i børnehaven. P.S. Det passer. P.S. Lars og Anja blev kærester. Ledetråde: ud med sproget. Inspiration: Søren A. Sørensen, Anette Østergård, Red. Jytte Lau/ ud med sproget. Læs næste del. Problemet. Hvis den bliver udgivet.