Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. Rev. september 2010/ Tine og Camilla 1

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: (Klik på firkant og sæt kryds) Strandskolens SFO Nellikevej Risskov /27 sfostr@mbu.aarhus.dk strandskolen.dk Christian Valvik Thaarup 06:30-08:15,11:50-16:30/17:00 Alle aldre Børn og unge Skolebørn X Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: Børn og unge X Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. 2

3 Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg. /støtte og behandling Andet X Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal Privat X Hjemkommune: Århus Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) Idræt og bevægelse, udeliv, kreativitet, sportsarrangementer, fra jord til bord bla. skolehaver og aktiv brug af skolekøkken 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger SFO en har tre afdelinger med hver 130 børn med hver sin afdelingsleder tituleret Fritidspædagogisk leder. To af afdelingerne har børn fra klasse og den tredje afdeling har 3. og 4. klasse. Hver af de 18 klasser har en klassepædagog. Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) SFO-ledelsen består af 4 ledelsespersoner med en SFO-leder og 3 fritidspædagogiske ledere, hvor den ene er SFO ens souschef. Ellers er der pædagoger, støttepædagog, specialpædagog, pædagogstuderende, PAU og pædagogmedhjælpere. Praktikvejlederens kvalifikationer: (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: X Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau (Tine) X Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Tine Frengler 2. og 3. praktik Navne: Camilla Porup, 1. praktik Navne: Tine Frengler 4

5 Formål: jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Folkeskoleloven, vejledninger, bekendtgørelser. Der er netop i efteråret 09 ved at blive klarhed over SFO ens mål og indhold fra politisk hold. Vi afventer og indskriver det politisk besluttede til den tid. Indtil da har byrådet vedtaget januar 2000 Rammeaftale for SFO en. Velfungerende børn og familier og samtidig mangfoldig. Vi modtager børn fra 32 institutioner fra midt og nord Århus og et antal sprogscreenede børn (L594) med et andet modersmål end dansk. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Arbejdsgrundlaget foreligger på hjemmesiden Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Lærere, socialforvaltningen, PPR, Børnepsyk. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Den studerende vil som udgangspunkt følge vejlederens arbejdstid og samtidig vil der være tidspunkter i løbet af ugen, hvor den studerende har selvstændige opgaver. Øvrige oplysninger: Det forventes at den studerende indgår på lige vilkår som andre medarbejdere og at der bliver aftalt mellem vejleder og den studerende de specifikke tidspunkter i løbet af dagen, hvornår man forbereder og afholder møder etc. 5

6 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen Afprøve, iagttage og undre. - have lavet et udkast til en målformulering - åbenhed omkring praktikperioden i forhold til resten af personalet - nysgerrighed og lyst til at søge viden, lære og erfare - stille spørgsmål til vores pædagogiske praksis. - Iagttage, observere, fordybe sig i en mindre børnegruppe - Indgå i arbejdet omkring de aktuelle børn - Deltage ved planlægning og/eller igangsætning af aktiviteter med børnene m.h.p. at få forståelse for aktiviteternes indflydelse på afdelingen/sfo en som helhed, både pædagogisk som ressourcemæssigt. - Få indblik i skolefritidsordningernes placering blandt de socialpædagogiske foranstaltninger, der tilbydes af det offentlige. 6

7 praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. - Få kendskab til ledelsen af skolefritidsordningen - Deltage i møder, pædagogiske arrangementer og team. - Deltage i det daglige arbejde - pædagogisk som praktisk. Den studerende bliver tilknyttet den klasse som vejlederen har, 0 4 klasse Personalemøde, Teammøde, årgangsmøde, netværksmøder, møde med ledelsen om ledelse og organisation. Møde med afdelingsledelsen om under- og indberetninger. Arbejdstiden ligger mellem 6.30 og 17. Der arbejdes i gennemsnit 6 timer dagligt i tidsrummet mellem Aftenarrangementer kan forekomme. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for a) Vi er et pædagogisk dagtilbud (SFO) der har til opgave at tilbyde børnene et pædagogisk udviklende miljø i deres fritid. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem aktiviteter, tilrettelægning af varierede legemiljøer og inddragelse af børneperspektivet, f.eks. gennem børneinterview. b) Vi tror at blandt andet tidsånden går hen imod individualisering, hvilket kan gøre det svært at arbejde med forpligtende fællesskaber som vi finder vigtige. Derfor forsøger vi dagligdagen at motiverer børnene til at være med i aktiviteter der ikke kun tilgodeser dem selv, men i højere grad fællesskabet. Det kan f.eks være Temadage på legepladsen. Pige-og drengemøder. Ture ud af huset. Idrætsdage og opgaver i forbindelse med sommerfesten. c) Vi synes vi har tre målgrupper. En meget stor normalgruppe. En mindre gruppe af 7

8 pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. sprogscreenede børn fra Vestbyen samt en lille gruppe af støttekrævende børn. For normalgruppens vedkommende arbejder vi igennem det almindelige dagligdags pædagogiske arbejde for at imødekomme deres behov. For sprogbørnenes vedkommende forsøger vi at tilrettelægge en forudsigelig og enkel dagligdag, med megen voksenstøtte. Vi har i arbejdet støttet os til Videncenter for specialpædagogik. For de støttekrævende børns vedkommende forsøger vi ligeledes at tilrettelægge en forudsigelig og enkel dagligdag, med megen voksenstøtte. Vi har ansat en specialpædagog og en støttepædagog og vi har en specialpædagogisk arbejdsgruppe der har dette arbejde som ansvarsområde. d) Vi mener vi skal møde hinanden med anerkendelse, og respektere hinanden for at være dem vi er. Vi forsøger på forskellige måder at påvirke børnene til at lytte til hinanden, forstå hinanden, komme hinanden i møde, hjælpe hinanden. Som voksne er vi opmærksomme på at vi er rollemodeller, hvilket kræver at vi er bevidste om vores sprog og adfærd. e) Vi bruger forskellige metoder. Praksisfortællinger, Kvint modeller (SMTTE modeller), Butterfly, Børneinterview, Elektroniske logbøger. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. 8

9 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. a) Vi forsøger at have en anerkendende tilgang til børn, til studerende og til hinanden i det hele taget b) Gennem vores arbejde som klassepædagoger sikre vi os at børnene får et tæt tilknytningsforhold til i hvert fald en enkelt voksen. Med dette vil vi opnå at det enkelte barn trives og indgår i relationer med andre børn. Som metoder bruger vi f.eks pige- eller drengemøder, børneinterviews ligesom vi også ofte er med som støtte i undervisningen. c) Vi prøver at respektere og forstå det enkelte barns opfattelse af virkeligheden /konflikten. Vi forsøger at hjælpe til med at sætte ord på følelserne d) Vi er bevidste om at der er et asymmetrisk forhold mellem barnet og pædagogen. Derfor må vi være i stand til at sætte os i barnets sted så godt som vi nu kan og forstå det ud fra det egne præmisser. I børneinterview arbejdet vi bevidst igennem spørgeteknik med at følge barnets tankegang for at forstå hvad der optager det. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? 9

10 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerende deltager i personalemøder, teammøder, arbejdsgruppemøder. Der kan også være forskellige pædagogiske arrangementer f.eks sommerfest Arbejdstiden er i gennemsnit 6 timer om dagen mellem klokken 9 og 17 Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: 10

11 Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? 1-1½ time ugentlig. Den studerende og praktikvejlederen aftaler fra gang til gang hvilken dagsorden der skal være på den følgende vejledning Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vejlederen vil ved første tvivl, dele den med den studerende og dernæst SFO-leder. Der aftales med den studerende et forløb med klare indikatorer som dokumentation for forbedring. 11

12 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Nøgleordene: Observere, afprøve og udvikle holdninger og profil. I denne praktik skal den studerende på baggrund af basis arbejde med fordybelse i udvalgte faglige og personlige problem-områder. Det kommer til udtryk ved, at den studerende skal: - udvikle sin faglige og personlige kompetence, identitet og selvforståelse - arbejde selvstændigt med planlægning, gennemførelse, iagttagelse og analyse af pædagogiske forløb - fordybe sig i afgrænsede pædagogiske problemområder, og her skabe forbindelse mellem teori og praksis - indgå i samarbejde med personale, forældre og andre samarbejdspartnere. 12

13 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det a) Institutionen er politisk styret så indhold og mål er i vid udstrækning bestemt eller styret af forskellige overordnede og lokale politiske dagsordener. Det betyder at vi i praksis er nødt til i vores pædagogik at forholde til f. eks. sundhed, bevægelse, mobning og læringsforståelse. b) Udfordringerne ligger i vid udstrækning på det ressourcemæssige plan, tid, antallet af børn m.v. Der kan også være udfordringer som er kulturelt betingede i forbindelse med vores sprogbørn. Vi forsøger at komme disse udfordringer i møde ved at have klassepædagoger og faste pædagoger på legepladsen. Vi har også hjemmebesøg i sprogbørnenes hjem for blandt andet at få en forståelse for hvordan børnene opdrages i hjemmet og for deres kultur i det hele taget. c) Vi er påvirkede af konstante økonomiske nedskæringer og individualiseringen i samfundet d) SFO er er delt op i tre afdelinger som er rimeligt autonome i forhold til det daglige arbejde. Værdigrundlaget er fælles med hele skolen. Arbejdsgrundlaget er fælles for hele SFO en. Alt det arbejde der ikke direkte har at gøre med børnene organiseres i team og i arbejdsgrupper bestående af de enkelte medarbejdere. Ledelsen udgøres af fire personer der leder de tre afdelinger og herudover en SFO leder der er en del af skoleledelsen. e)vi arbejder i team (de tre afdelinger) der tilrettelægger uge og månedsplaner. På ugentlige teammøder tales der om 13

14 pædagogiske arbejde? f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? dagligdagens struktur, pædagogik og børn. Vi arbejder også i årgangsgrupper, arbejdsgrupper og det overordnede personalemøde. Eksternt samarbejder vi med skolepsykologen, sundhedsplejerske, lærerne, PPR hvilket kan være med til at give os en dybere forståelse af det enkelte barn, og hjælpe barnet videre. f) Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Den studerende bliver tilknyttet den klasse som vejlederen har, 0 4 klasse Personalemøde, Teammøde, årgangsmøde, netværksmøder, møde med ledelsen om ledelse og organisation. Møde med afdelingsledelsen om under- og indberetninger. Arbejdstiden ligger mellem 6.30 og 17. Angivelse af relevant litteratur: Der læses relevant litteratur med udspring i den studerendes læringsmål/praktikdokument. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? 1½ time ugentlig. Dagsorden tager udgangspunkt i den studerendes læringsmål. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af Vejlederen vil ved første tvivl, dele den med den studerende og dernæst SFOleder. Der aftales med den studerende 14

15 hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) et forløb med klare indikatorer som dokumentation for forbedring. 15

16 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge X Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. 16

17 (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Vi giver den studerende frie hænder under ansvar til at gennemføre planlagte pædagogiske forløb. Vi prioriterer højt at den studerende får mulighed for at gennemføre forløb i fred og uden alt for stor hensyntagen til øvrige personalemæssige ressourcer. Igennem vejledningen er vejlederen garanten for at kompetencemålene indarbejdes i den studerendes læringsmål, ligesom vejlederen holder øje med at den studerede arbejder seriøst med målene. Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Når den studerende igennem vejledningen kan redegøre for og dokumenter at han har arbejdet med målene, og når vejlederen samtid vurdere at den studerende har flyttet sig og lært noget nyt. Nøgleordene: Fordybelse, kobling mellem teori og praksis og afklaring af faglig profil, identitet og holdninger. I denne praktik, skal den studerende 17

18 danne helhed i sin forståelse og udførelse af pædagogisk arbejde. Den studerende skal derfor.. - indgå i et dynamisk samspil med det øvrige personale, så den studerende fungerer så tæt som muligt på den professionelle pædagogs niveau m.h.t. faglig kompetence, selvstændighed og ansvarlighed. - afklare sin faglige identitet og personlige/faglige profil. - integrere teori og praksis. - udvikle overblik og helhed i organiseringen og gennemførelsen af det pædagogiske arbejde. - blive en del af SFO en med engagement, aktiv deltagelse, og indlevelse i både det faglige pædagogiske og praktiske arbejde. - åbenhed omkring praktikperioden i forhold til resten af personalet. - nysgerrighed og lyst til at søge viden, lære og erfare - stille spørgsmål til vores pædagogiske praksis - indgå i arbejdet på lige vilkår med det øvrige personale, dvs. bruge sin indflydelse og være ansvarlig for de opgaver, der skal løses. Aktiv deltagelse i team, deltagelse i møder, kurser, p- dage m.m. - indblik i sammenhængen mellem SFO og undervisningsdelen 18

19 Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Vi giver den studerende frie hænder under ansvar til at gennemføre planlagte pædagogiske forløb. Vi prioriterer højt at den studerende får mulighed for at gennemføre forløb i fred og uden alt for stor hensyntagen til øvrige personalemæssige ressourcer. Igennem vejledningen er vejlederen garanten for at kompetencemålene indarbejdes i den studerendes læringsmål, ligesom vejlederen holder øje med at den studerede arbejder seriøst med målene. Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Når den studerende igennem vejledningen kan redegøre for og dokumenter at han har arbejdet med målene, og når vejlederen samtid vurdere at den studerende har flyttet sig og lært noget nyt. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: a)det centrale arbejdsområde er det socialpædagogiske. Opgavefelterne er mange, f.eks. forældresamarbejde, at skabe tryghed omsorg og accept i forholdet til børnene, tværfagligt samarbejde osv. b)vi forsøger med et udgangspunkt i børneperspektivet at lade børnene være 19

20 opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision, interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle medskabere af deres dag i SFO. Det kan handle om indretning og indkøb, men også i høj grad om pædagogiske tiltag i skabelse og understøttelse af venskaber og legegrupper. Det kan også handle om barnets forståelse af sig selv og sin ageren i den store sammenhæng. Metoderne er typisk formaliserede børneinterview, møder i mindre børnegrupper, udarbejdelse af handleplaner og kollegial sparring i afdelingerne og i årgangsgrupper. c)det teoretiske og praktiske grundlag ligger indenfor normalområdet hvor målet er socialisering og personlig udvikling gennem passende udfordringer for det enkelte barn. Vi forsøger at forstå hvad det er barnet forstår og at anerkende det for dets egen forståelse. Vores viden knytter sig generelt til normalområdet men vi har dog i huset ansat pædagoger med specialpædagogiske viden og arbejdsområder der knytter sig til f.eks ADHD. Dokumentationsmetoderne er KVINT(SMTTE) modellen, handleplaner og elektroniske logbøger d)det kan være lidt af et kapløb at følge med tendensen til hyppige forandringer og stigende krav til f.eks. kvalitet og dokumentation. Vi forsøger efter bedste evne at forudse og følge med i hvad der måtte udmønte sig i ændringer i den måde vi skal arbejde på. Det kan være anstrengende, men vi betragter det som et vilkår. e)i vejledningen forsøger vi, blandt andet igennem praksisfortælling at støtte den studerende i refleksionen over den professionelle praksis f)lærere, skolepsykolog, 20

21 opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: sundhedsplejerske, specialpædagoger fra Videnscenter for rådgivning og specialpædagogik, familieværksted. Det tværfaglige samarbejde giver os mulighed for at danne et nuanceret billede af barnet på tværs af faggrupperne, ligesom det give os mulighed for sparring. Dette hjælper os til at forstå barnet bedre, og giver os redskaber til at støtte og hjælpe i hverdagen. Vi er for tiden i gang med at gøre os kloge på Butterfly - metoden, som gennem en fælles terminologi og metode skal gøre os i stand til at forstå hinanden på tværs af faggrupper. Den studerende bliver tilknyttet den klasse som vejlederen har, 0 4 klasse Personalemøde, Teammøde, årgangsmøde, netværksmøder, møde med ledelsen om ledelse og organisation. Møde med afdelingsledelsen om under- og indberetninger. Arbejdstiden ligger mellem 6.30 og 17. Angivelse af relevant litteratur: Der læses relevant litteratur med udspring i den studerendes læringsmål/praktikdokument 21

22 Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? 1½ time ugentlig. Dagsorden tager udgangspunkt i den studerendes læringsmål Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vejlederen vil ved første tvivl, dele den med den studerende og dernæst SFOleder. Der aftales med den studerende et forløb med klare indikatorer som dokumentation for forbedring. 22

23 CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? Vi tror at det enkelte barn har til sin egen virkelighed og at vi må respektere det for den måde det ser og møder verden på. Ved at forstå barnet og samarbejde med det kan vi bedst hjælpe det og lede det på vej i sin udvikling. Et udviklingsperspektiv som vi har været optaget af er tankerne omkring nærmeste udviklingszone Vores brugergruppe kan opfattes som delt i to. Den ene gruppe består af de lokale børn som generelt er velstimulerede børn fra velfungerende hjem med et stort netværk. Den anden gruppe består af børn henvist med baggrund i den såkaldte Lov 594. Disse børn er af anden etnisk herkomst end dansk og har generelt problemer med det danske sprog. De kan komme fra hjem med kun én forældre, og med familieforhold der gør at det sociale og materielle overskud ikke er stort. Vi skal have øje for struktur og forudsigelighed for en hel del af vores børn c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? Gennem børnemøder, børneinterview, deltagelse i klassens time, kvint-modeller og handleplaner, sparring i årgangsgrupper, teammøder forsøger vi have øje for, og arbejde med det enkelte barns trivsel og dets position i gruppen. Gennem børnemøder, børneinterview, deltagelse i klassens time, kvint-modeller og handleplaner, sparring i årgangsgrupper, teammøder forsøger vi have øje for, og arbejde med det enkelte barns trivsel og dets position i gruppen. Et eksempel på et dilemma kan være at et barn man som pædagog gerne ser inkluderet 23

24 i en gruppe kun kan komme med med hjælp af en eller anden form for magt eller ihærdig appel fra den voksnes side. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Vi forsøger i vores daglige praksis at give meget plads til børnenes egen legekultur og lyst til at udfolde sig fysisk, elektronisk(it) og kreativt. Til information mm. anvendes Skolens intrasystem. To årlige forældresamtaler i samarbejde med lærerne. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. Vi forsøger at tilrettelægge et miljø med forudsigelighed, struktur, nærvær og forståelse for det enkelte barns ageren. Vi har vores udgangs punkt i børneperspektivet og vores kvintmodeller og handleplaner. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. Vi forsøger at tilrettelægge et miljø med forudsigelighed, struktur, nærvær og forståelse for det enkelte barns ageren. Vi har vores udgangs punkt i børneperspektivet og vores kvintmodeller og handleplaner. Folkeskoleloven, og Lov 594 F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? Der er en mål og indholdsbeskrivelse af det pædagogiske arbejde i SFO på vej, som har sit udspring i netop vedtagne folketings- og byrådsbeslutninger. I et lille omfang er vi med i sprogvurderingerne igennem kick på sproget 24

25 k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? Vi samarbejder med områdets børnehaver omkring besøg i SFO inden skolestart. Mere formelt samarbejdes der på ledelsesplan. Ved overgang fra SFO til klub samarbejdes der med områdets junior og ungdomsklub. 25

26 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? e) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? 26

27 f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? h) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? 27

28 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? 28

29 f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse? g) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? i) Misbrug og psykiske lidelser. F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? j) Truede familier, sorg og krise. F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? 29