Bæredygtigt landskabsdesign. ByhaveNetværket er. Permakultur : permanent (agri)culture Bærekraftig utvikling i praksis
|
|
- Anne Marie Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bæredygtigt landskabsdesign Om ByhaveNetværket Om bæredygtigt design ByhaveNetværks eksempler Med fokus på LAR lokal anvendelse af regnvand Marijke Zwaan, projektleder i ByhaveNetværket, København November 2009 Drift Andre eksempler Barrierer ByhaveNetværket er en brugerorienteret miljøorganisation, som ser rigtig mange potentialer liggende under asfalten. Under hver flise ligger et paradis! et netværk af mennesker som interesserer sig for bæredygtighed på byens friarealer. Mange er tilknyttet gårdhaver, legepladser, beboerhaver, skolehaver og andre byhaver. Heraf ønsker nogle støtte fra os, andre er selv igangsættere. Behovet for idé skitser medførte udvikling af en tegnestue. De tegnede projekter udføres af netværkets gartnere. Projektlederen varetager de samme funktioner som lederen i en selvstændig tegnestue: Sætte projekter i gang, hyre folk, tegne, søge midler, stå på udstillinger, skabe netværk blandt kommunale embedsmænd og fonde osv. Mål: Ændre byens friarealer til grønne oaser Samtidig genoprette og forbedre lokale naturressourcer og lokale økologiske kredsløb Inspiration: Permakultur design Permakultur : permanent (agri)culture Bærekraftig utvikling i praksis En guldgrube af praktiske bæredygtige designredskaber, baseret på gammel og ny viden, som kan erhverves på certifikatkurser (72 t). Kurserne er fælles for hele verden, men tilpasset forudsætningerne i de forskellige klimazoner. Hensigten er at kunne brødføde hele verdens befolkning via metoder som genopretter og efterligner naturen. At arbejde med og ikke mod naturen og tage udgangspunkt i stedets forudsætninger danmark.dk Eller googel på permaculture I alle designs handler det om forbedring af naturens 4 elementer: jord, vand, luft, energi Ørken med en lang menneskeskabt barriere af sten
2 Forbedring af jord Kvalitet og rense evne ophæv jordens forsegling og skab gennemtrængelighed varieret beplantning brug jorddække, kompost, kulstof i form af trækul gød jorden,ikke planterne Forbedring af vandet Kvalitet og kredsløb via planternes fordampning via nedsivning i grøfter, wadier, kassetter o.l. rensende, iltende planter solens uv-stråler Forbedring af luft/lokalklima kvalitet og temperatur planter filtrerer luften fordampning fra planter og vand køler Energi og CO2 regnskabet besparelser på kørsel genanvende materialer bruge lokale materialer opbygning af biomasse i planter organisk affald tilbage til jorden minus mineralsk gødning Organisering Brugerinddragelse og ændret drift. I et bæredygtigt design er planter centrale Fordi planter kan: Fordampe vand Rense vand, luft, jord Opbygge biomasse Lagre vand, CO2, næringsstoffer, energi. Planterne er jordens batteri. Planters samspil med andre elementer er afgørende.
3 Overskud skaber overskud. Obs: Samspil Bæredygtigt landskabsdesign skal ikke alene skabe balance, men overskud! Zoner Eksempler A/B Mariaborg, gårdhave i andelsboligforening Hvor: Østerbro, København Opstart 2000 Vedtaget på generalforsamling i 2001 Anlægsopstart september 2001 med en workshop for beboere og netværksfolk under ledelse af en hollandsk anlægsgartner. Færdiggjort af LK Anlæg i 2002 Drift: Vicevært og beboere understøttet af en gartner fra ByhaveNetværket.
4 Bagside vandhøjbed Rist i rende til underliggende rør til tank. Tank og regnvandsdam Vandtrappe. Synliggjort vand er vigtigt fordi det kan spille sammen med planter og jord og derved skabe synergieffekter (forbedring af lokalklima, fremme biodiversitet, fremme det rekreative) I stedet for at isolere elementerne er der forsøgt at skabe samspil mellem haveanlæggets dele, og mellem huset og haven. Vild randzone
5 Facadeplanter på de vertikale flader. Den vertikale regnvandshave Hvor: Otto Krabbes Plads, Vesterbro, København Idé: 2002 Fællesprojekt ejerforening og BN Projektopstart: 2003 Vedtaget på borgermøde: 2004 Sidste myndigheds godkendelse: Oktober 2007 Færdigbygget: December 2008 Indviet: 14. maj 2009 Drift: Lokal beboergruppe, baseret på driftsplan og samarbejdsaftale med Københavns Kommune. Tagfladen er 230 m2. I et normalt år (gennemsnit for i København) sparer man kloaksystemet for ca. 625 liter regnvand pr. m2 effektiv tagflade, dvs liter = 143,75 m3 regnvand. Tank-, dam- og nedsivningsområde. (OBS! Gamle fundamenter.) Fordampning sker via de blå flader, i renden, fra dammens overflade og bredder og via planterne.
6 Hulrum til planter, smådyr og fugle. Opmuring med kalkmørtel. Blå flader: Pudset med marmorpulverpuds m. bivoks på. Drænbrønd m. sandfang, drænledninger, tilløb til vandtank Samlebrønd, samler diverse vandstrømmes tilløb til cyklonfilter og vandtank Sandfangsbrønd, overløb fra tank og cyklonfilter, tilløb til regnvandskassetter. Rensedam med overløb til vandtank Cyklonfilter, tilløb til vandtank, afløb til regnvandskassetter Vandtank, mulighed for service af pumpe, niveauføler og indsugningsfilter Beboerhaver Vuggestuen Jagtvejens Asyl, Nørrebro, København Henvendelse fra vuggestuen: November 2006 Forslag udarbejdet: Januar marts 2007 Godkendt i bestyrelsen og af forældrene: Marts 2007 Anlagt: Maj - Juni 2007 Før ændringen
7 Målsætning for drift af bæredygtige anlæg Udfoldelse af de potentielle muligheder i de enkelte anlæg at det ønskede overskud vokser frem er helt afhængig af håndteringen af den løbende pleje. Fra ByhaveNetværkets side foreslår vi kunderne, at den varetages eller bistås af en gartner fra netværket. På den måde vil der være en chance for, at anlægget bliver smukt og velplejet, samtidig med at den tilsigtede udvikling lykkes. Her handler det om: at der foregår en fortsat forbedring regnvandskredsløbet på stedet ved hjælp af de voksende planters fordampning og ved nedsivning i jorden at der sker en vækst i biomassen og derved CO2 optag at overskudsmateriale (= CO 2 ) komposteres og føres tilbage til jorden på stedet at mængden af spiselige frugter, nødder, bær, frø og spiselige planter udvikler sig til et ønsket niveau. F.eks. at børn og fugle får noget ud af det. at der skabes hhv. bibeholdes vilde hjørner eller randzoner at der samlet set sker den ønskede forbedring af lokalklimaet at der opstår nyttige forbindelser, samspil mellem elementerne at der skabes forståelse for friarealernes mange muligheder Bæredygtigt bydelsdesign Culemborg, Nederlandene EVA Lanxmeer Midt i den nye bydel er den gamle frugtplantage bevaret. Marleen Kaptein, arkitekt og ildsjæl
8 Den nye bydels huse og fælleshaver Idéer til integration af regnvand i friarealer Vandvippe, som pumper vand fra dam via lille vold tilbage til dammen. Øverste del af Vandhaven, Spijkerkwartier, Arnhem, Nederlandene. Dam i to niveauer. Eksempel fra Vandhaven i Spijkerkwartier, Arnhem, Nederlandene (Se mere i bogen. side 78) Eksempler på anvendelse af genbrugsmaterialer CO2-emissionen fra 1 m2 nyt murværk er i gennemsnit 45 kg. Naturfremmende genbrugskunst. Griftpark, Utrecht og Spijkerkwartier, Arnhem, Nederlandene. Skabt af børn og voksne under ledelse af hhv. en økohavekunster og en biologilærer. 1 m2 genbrugsmurværk bidrager med 4kg CO2 til atmosfæren inkl. nedrivning, transport og den nye byggeproces. Genbrugssten i havemure, højbede o.l. stables med jord imellem og mange hulrum til planter og små dyr.
9 Udnyt højderne Regnvandsdam bag Hotel Strowis, Utrecht. Nederlandene. Quai Branly Museum, Paris. Plantevægge komponeret af botanikerpatrick Blanc. Barrierer 1. Fastlåste infrastrukturer og tankemåder 2. Manglende opfindsomhed, viden og krav 3. Skiftende politiske beslutninger, manglende overholdelse af beslutninger, f.eks. af fredninger 4. Angst for anvendelse og synliggørelse af regnvand pga. manglende traditioner 5. Vanskeligheder ved at organisere bæredygtig drift For svage kompetancer. Ingen penge til den slags Men mange klima-interesserede anlægsgartnere kan bidrage med en bred vifte af smukke, fantasifulde, decentrale løsninger på klimaproblemer. Bare vi er mange nok. Hjemmeside: og Sammenslutning af naturnære anlægsgartnere i Nederland: De dansk anlægsgartneres tidsskrift: Grønt Miljø Forskning i LAR Lokal Anvendelse af Regnvand på Institut for Skov og Landskab på Københavns Universitet: Senior forsker Marina Bergen Jensen mbj@life.ku.dk Tusind tak for opmærksomheden! Bog: Rain Gardens Managing water sustainably in the garden and designed landscape, af Nigel Dunett and Andy Clayden. ISBN -13:
Den vertikale have Økologi på højkant
Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereBritta Ekberg, Sdr. Boulevard 45, 1 t.h Kbh. V. Tlf:
ÅRETS ILDSJÆL 2012: 4 indstillinger modtaget Via brev: Indstilling af Lonnie Burnæs (Winnie) Brita (Alexandra) Ekberg Sønder Boulevard 45 1. th.1720 København V 41 42 81 09 Vedr. årets ildsjæl: Undertegnede
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereRegnvand i haven. Inspiration til løsninger
Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem
Læs merePermakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk
Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereDen moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard
Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk
Læs mereLAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling
LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereDen moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard
Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereKLIMABYEN FOR FREMTIDEN HÅNDTERING AF REGNVAND I PRIVATE GÅRDANLÆG
KLIMABYEN FOR FREMTIDEN HÅNDTERING AF REGNVAND I PRIVATE GÅRDANLÆG Udgivet af Frederiksberg Kommune, Vej Park og Miljø, Klimateamet, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg Udgivelsesår: 2017 1. udgave 2 HÅNDTERING
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen ØST Ravnsborggade 13-21C, Skt. Hans Gade 15-23, Skt. Hans Gade Passage 2-4 og 1-11, Fælledvej 14-18 samt Fælledvejens Passage 2-12 Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereBaldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194
Bilag 5 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Borgerrepræsentationen har XX. YYY 2015 truffet byfornyelsesbeslutning om indretning
Læs mereGÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen
Beslutning beslutning FÆLLES FÆLLES GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gade 2-12, Lange Müllers Gade 20- Otto 22, Landskronagade Mallings Gade 2-12, 57-67 Lange
Læs mereREGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING
REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mere3hf Greenland Foundation
Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to
Læs mereBeslutning om fælles gårdanlæg for karré 4 på Frederiksberg
Beslutning om fælles gårdanlæg for karré 4 på Frederiksberg Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 8. september 2014 27-02-2008 24-10-2014 Beslutningen om fælles gårdanlæg for karré 4 Frederiksberg Kommune
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereTil alle grundejere i boligområdet omfattet af Lokalplan 531 Boligområde ved Drastrup
Til alle grundejere i boligområdet omfattet af Lokalplan 531 Boligområde ved Drastrup Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt idéer til udformning af render Hvad skal man
Læs mereAgroTech - Grønne livsmiljøer
AgroTech - Grønne livsmiljøer Anne Østergaard Agronom Jane Thomsen Psykolog Lars Jørgensen Hortonom AgroTech A/S et GTS institut Etableret i 2007 Hovedsæde i Århus 90 medarbejdere GTS virksomhed for jordbrugs-
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE VEST BESLUTNING. Skt. Hans Gade-karréen. Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade samt Fælledvej 2, 4 og 10, 2200 København N
BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10, 2200 København N Borgerrepræsentationen har XX. YYY 2014 truffet byfornyelsesbeslutning
Læs mereBestyrelsen Domus Vista Park III. Referat af bestyrelsens møde mandag den 29. maj 2017 kl. 20:00. Dagsorden:
Bestyrelsen Domus Vista Park III Referat af bestyrelsens møde mandag den 29. maj 2017 kl. 20:00 Deltagere: Tim Thøgersen (fmd), Ditte Marie Jørgensen, Neel Kragh, Helge Skielboe, Alex Broksø (referent),
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE
Læs mereBorgerinddragelse og separatkloakering CASE: Låsby
Borgerinddragelse og separatkloakering CASE: Låsby At få et blik på metoder til at involvere jeres borgere/brugere, og på hvorfor det er vigtigt Give jer konkret indsigt i, hvad vi gjorde og hvorfor i
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs mereOPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereNYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab?
NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab? EN HAVE I JERES GÅRD? Alle københavnere skal have mulighed
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereDRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen
DRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen - SAMARBEJDE OM DRIFT MELLEM FORSYNING OG KOMMUNER VAND I BYER - 30/03/2017 SØREN HANSEN HOFOR - PLAN VS HOFOR KORT FORTALT 8 ejerkommuner Flere end 1.100
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mereBoligorganisationerne
Boligorganisationerne må tænke nyt Vi har et problem Hvert år støtter Landsbyggefonden moderniseringer i boligafdelingerne med flere milliarder kroner. Langt hovedparten går til genopretning af bygninger,
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs mereDrømmen om en jordbærvæg
www.agroblock.dk Agro Block magasinet 1 INSPIRATION TIL HAVEN Drømmen om en jordbærvæg SOL OG SOMMER. DUFTEN OG SMAGEN AF FRISKE JORDBÆR. Sol og sommer. Duften og smagen af friske jordbær. Børn der leger.
Læs mereCØ - Benspænd for arkitekturen? Eller en positiv kreativ udfordring?
CØ - Benspænd for arkitekturen? Eller en positiv kreativ udfordring? Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB Rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed rie@aplusb.dk Boligforeningen Ringgården: Lisbjerg
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereFÆLLES FORSLAG BILAG 3
FORSLAG FÆLLES BILAG 3 GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen Nørrebrogade 18-24, Fælledvej 4-22, Fælledvejens Passage 2-12, Skt. Hans Torv 24-26, Skt. Hans Gade 15-27, Skt. Hans Gade Passage 2-4 og 1-11 samt
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereBYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade
Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereStatus: Rekreativ brug af regnvand og hvorfor? Danske Parkdage 2018, v/ Kristoffer Amlani Ulbak, Vand i Byer og Teknologisk Institut
Status: Rekreativ brug af regnvand og hvorfor? Danske Parkdage 2018, v/ Kristoffer Amlani Ulbak, Vand i Byer og Teknologisk Institut 2 Rekreative regvandsbassiner? 3 5. September 2015 Klimaændringernes
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereMedlemsnyt september 2007
Medlemsnyt september 2007 Bestyrelsen lovede på den ordinære generalforsamling, at der fremover jævnligt ville udkomme nyhedsbreve til medlemmerne. I dette nyhedsbrev vil vi orientere om det der er sket
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs mereIP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse
IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet
Læs mereKarens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have
Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet
Læs mereNOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT
HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereHvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut
Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne
Læs mereDe blå-grønne, rekreative oaser
De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.
Læs meremodelfoto 2. fase FORVANDLINGSsPARKEN Én samlende park med mange fortællinger ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE
modelfoto 2. fase FORVANDLINGSsPARKEN Én samlende park med mange fortællinger 07.04.2017 ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE LANDSKAB PLANLÆGNING & BYRUM MAA MDL DANSKE ARK Bexcom, Karin Bendixen Ergoterapeut,
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereI Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer
JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det
Læs mereDanske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø
Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Strategi for udvikling af driften. Citater fra i går: Israels Plads
Læs mereFra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereGrønne tage i København
1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver
Læs mereHåndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV
Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under
Læs mereAarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og
Læs mereMindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven
Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.
Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mereKlimatilpasning Domus Vista Park III. Dialogmøde 19. Januar 2017
Klimatilpasning Domus Vista Park III Dialogmøde 19. Januar 2017 1 Formålet med dialogmødet At ejerne har mulighed for at give deres mening til kende Så bestyrelsen bedst muligt kan repræsentere ejernes
Læs mereBynatur og livskvalitet
AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet
Læs mereVI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV
VI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV Hos Thing Brandt Landskab skaber vi æstetisk, funktionel og bæredygtig landskabsarkitektur, der danner grobund for værdifulde oplevelser. En øget fællesskabsfølelse
Læs mereBæredygtig oase i Mariager
Bæredygtig oase i Mariager Helga og Peter Iversen har bygget et bæredygtigt hus ved Mariager Fjord, hvor ubrændte lersten udgør en væsentlig del af byggematerialet. Presset ler er miljøvenligt, isolerer
Læs mereSeparatkloakering Vejle Spildevand
Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab
GRØNT REGNSKAB 216 Alberslund Boligselskab Grønt regnskab 216, Albertslund Boligselskab Introduktion Grønt regnskab for Albertslund Boligselskab udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme,
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereLiv & lys i Søndermarken. Byens Netværk Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning
Liv & lys i Søndermarken Byens Netværk 31.05.12 Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning Søndermarken er ved at gennemgå en spændende udvikling og renovering. Parkens kulturhistoriske landskaber og bygningsværker
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mere