Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 1989

Transkript

1 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 1989 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006

2 Amt 413. Mariager Fjord Vrag Nyere tid Usædvanligt velbevaret vrag af ca. 20 m langt handelsskib fra tidligt 1600-tal, bevaret til og med dæksniveau. på 12 m vand i den indre del af fjorden, tæt på kysten. Fortsat undersøgelse i september med deltagelse fra flere museer samt sportsdykkere. Skroget suget frit for opmåling og prøvegravning. Dæksopbygning, stævnformer, dybgangsmærker, fribord og indretning af skipperens kahyt nærmere undersøgt. Skibet synes at være sunket uden last og personlig udrustning til besætningen, måske som vinteroplægger. SL Vrag - Nyere tid Frederiksborg Amt Morten Gøthche Flemming Rieck 1. Nellerup Hestehave Gilleleje Yngre stenalder Sonderende undersøgelse på basis af lovende topografi samt tidligere flintopsamlinger. Enkelte udaterede gruber samt mindre kulturlagspletter med begrænset flintindhold, dog både tynd- og tyknakkede økser. GIM 3355 Jens-Aage Pedersen Bebyggelse - Yngre stenalder Kulturlag - Yngre stenalder Grube - Udateret 2. Stæremosen Gilleleje Y.br./j. sb. 46. Udpløjet boplads, hvor ca M2 blev undersøgt. Et par hundrede gruber, kogegruber og stolpehuller (yderst fåtallige) fandtes. Samtlige gruber blev undersøgt. Hovedbebyggelsen er antageligt fra ældre jernalder, to gruber dog med rimeligt keramisk indhold fra yngre bronzealder. GIM 3350 Jens-Aage Pedersen Bebyggelse - Yngre bronzealder Bebyggelse - Jernalder

3 3. Hesbjerg Søborg Høj Ældre bronzealder sb. 42. Tofaset opbygget høj. Ældste høj en stenkerne, omsat med randstensgærde, overlejret af jordkappe, opadtil afsluttet af stentæppe. Centralgraven en senere forstyrret hellekiste. Yngre høj en jordhøj, omsat med randstenskæde. Centralgraven hertil en bulkiste med bronzedolk i træskede, ildsten, svovlkis samt 11 fladehuggede flintpile i benenden og en tilsvarende, siddende i hals eller underansigt, vel dødsårsagen. To yngre bronzealderurner i højsiden, den ene med dobbeltknap og fragment af rygtapsegl, den anden tom. En udateret jordfæstegrav under yngre højs randstenskæde, dvs. fladmarksgrav uden for foden af den ældste høj eller evt. ældre end dennes bygning. Ardspor fandtes overalt. fundtomme gruber/stolpehuller stratigrafisk ældre end pløjningen. Blandt løsfundene i højen en mulig Brommepil samt en helleristningssten med skibsfigur, indlejret i ældste højs centrale stendynge. Ikke just noget kunstværk, men den hidtil ældste, klart daterede skibsristning på sten GIM 3351 Jens-Aage Pedersen Gravhøj - Ældre bronzealder Gravplads/grav - Ældre bronzealder 4. Søborg Præstegårdshave Søborg Kulturlag Midd./nyere tid Undersøgelse af nedre del af lagserie i tidligere delvist undersøgt udgravningsfelt som (midlertidig?) afslutning på museets mangeårige kampagne i den tidligere købstad Søborg (AUD 1988, 3). Bebyggelsen i feltet kunne ikke føres længere tilbage end 13. årh. i analogi med forholdene i andre dele af området. Af særlig interesse er et par vejspor, hvoraf det øverste syntes forstyrret ved anlæggelsen af fundamentet til nuværende kirkegårdsmur, med mulighed for at bebyggelsen har strakt sig ind på nuværende kirkegårds område. GIM u.nr. Jens-Aage Pedersen Kulturlag - Middelalder Kulturlag - Nyere tid 5. Mønge Vejby Høj Y.st./æ.br. sb. 49. Afsluttende undersøgelse af overpløjet høj (AUD 1987, 6, 1988, 4). Under afdækning af centralanlæg, orienteret NV-SØ fremkom endnu en stenbygget SN-skeletgrav. Den bestod af en tredobbelt rektangulær ramme af hovedstore sten. Den inderste målte 2 m i bredden og op til 8 m i længden (gavlene var forstyrrede). Der påvistes op til 3 skifter i denne, der var pakket med ler, stedvis iblandet knust flint. Anlægget afgrænsedes udvendigt af op til 1,5 m høje randsten. Mellem og ud for disse var spor af pakning: tørmursfliser og hånd-/hovedstore sten. Inden for den indre stenramme var ingen spor af skelet eller gravgods, derimod stolpespor samt i et tværgående profil, spor af sammenklappet trævæg/-loft, tolket som rester af et kammer, der næppe stod længe: den indre ramme fyldtes af næsten steril råjord. En flintøkse og et keramikmateriale fundet i anlægget uden for den indre rammer angiver en datering omkring slutningen af TN GIM 3216 Carsten Paludan-Müller Gravhøj - Yngre stenalder Gravplads/grav - Yngre stenalder Gravhøj - Ældre bronzealder Gravplads/grav - Ældre bronzealder

4 6. Sandagergård II Ferslev, gravplads Y.br./vik. sb Prøvegravning af yngre bronzealders boplads tæt ved kultbygningen på Sandagergård. De få stolpehuller dannede intet erkendeligt mønster; antagelig har sandflugt på stedet fjernet de fleste stolpehuller. Desuden enkelte gruber og kogegruber. Imidlertid fandtes en gravplads fra vikingetid, og fire grave undersøgtes. Der er tale om rektangulære N-S orienterede jordfæstegrave, hvor der kunne iagttages rester af plankekister. Tre af gravene indeholdt en jernkniv, én desuden en hvæssesten af skifer, én anden tillige et aftryk af en træspand. Den fjerde grav, en barnegrav, havde som gravgods et lerkar med dyreknogler. NM I 6397/86 Flemming Kaul Bebyggelse - Yngre bronzealder Gravplads/grav - Vikingetid 7. Lindbjerggård Gerlev Affaldsgrube Yngre bronzealder sb Undersøgelse af en større affaldsgrube med en keramik, der lader sig datere til bronzealderens per. IV. Rekognoscering antyder, at der er tale om en større boplads. NM I 6924/89 Grube - Yngre bronzealder Flemming Kaul 8. Lollikhuse Selsø, flintværksted Ældre stenalder sb. 77. På bopladsen fandtes mange anlæg af forskellig art, hvor den hyppigst forekommende anlægstype var ildstedet. Ildstederne var konstrueret på flere forskellige måder; dels stensatte ildsteder med granitsten, dels stensatte med kalksten og endelig ildsteder helt uden stensætning. Foruden ildsteder, der var anlagt på overfladen, forekom en del gruber og kogegruber, hvori der forekom spor efter bål. På pladsen afdækkedes delvist tre store sænkninger eller nedgravninger, hvori der forekom flere forskellige aktivitetsspor, f.eks. ildsteder, kogegruber, et benmagerværksted og et flinthuggeværksted. De store sænkninger havde en fyld, der afveg markant fra skaldyngens øvrige grålige skalsediment. Stratigrafiske forhold viste, at de tre store sænkninger ikke var samtidige; ældst var sænkningerne med fund fra ældre og mellemste del af Ertebøllekulturen, og yngst var en sænkning med Ertebøllekeramik ved bunden og enkelte TNA skår i toppen. Et flintværksted uden for sænkningerne rummede et righoldigt materiale af fragmenterede pilespidser og Krukowskimikrostikler, mere end 200 fragmenter i alt, foruden flere tusinde afslag og blokke MFG 9/88 Bebyggelse - Ældre stenalder Søren A. Sørensen

5 9. Julermosegård Uggeløse Råstof Affaldsgruber Ældre jernalder sb. 51. Nordsjællandsk Folkemuseum har i år fortsat de i 1988 iværksatte undersøgelser på lokaliteten (AUD 1988, 9). Ved undersøgelserne i 1989 er afdækket ca. 800 M2, hvorved er fremkommet et mindre antal affaldsgruber, der på baggrund af deres indhold af keramik kan dateres til sen førromersk/tidlig ældre romersk jernalder. Der er ikke fremkommet stolpehuller inden for det udgravede område, hvilket givetvis skal ses i lyset af, at det drejer sig om udkanten af et bopladsområde. De centrale dele af bopladsen forventes udgravet inden for de næste par år i takt med udvidelsen af eksisterende grusgrav i området NFH 317 Grube - Ældre jernalder Dorte Veien Christiansen Steffen Stummann Hansen 10. Hestkøb Vænge Birkerød Affaldsgrube Ældre jernalder sb. 55. På sydskråningen af en lille højning udgravede Hørsholm Egns Museum i foråret 1989 en større affaldsgrube, der indeholdt keramik, et par små jerngenstande samt en knusesten. Keramikken daterer anlægget til ældre jernalder. Ved etablering af søgegrøfter henover højningen konstateredes ikke yderligere bebyggelsesspor. HØM 110 Grube - Ældre jernalder Steffen Stummann Hansen 11. Amtssygehuset Hørsholm Gård, affaldsgruber Y.br. /æ.j. sb På toppen af et højereliggende plateau afdækkede Hørsholm Egns Museum i løbet af sommeren et ca M2 stort areal. Inden for udgravningsarealet konstateredes spor efter tre tæt ved hinanden liggende bygninger (2 langhuse samt en såkaldt staklade). De 3 bygninger repræsenterer efter alt at dømme en enkeltliggende gård fra sen førromersk/tidlig ældre romersk jernalder. En til gården hørende stensat brønd udgravedes tillige med et større antal affaldsgruber. Fundene omfatter store mængder keramik, enkelte mindre jerngenstande samt kværn- og slibesten. I udkanten af udgravningsfeltet udgravedes endvidere 2 affaldsgruber fra begyndelsen af yngre bronzealder. Museets udgravning blev gennemført med hjælp fra medlemmer af Hørsholm Arkæologiske Forening HØM 16 Inge Hansen Steffen Stummann Hansen Grube - Yngre bronzealder Bebyggelse - Førromersk jernalder Bebyggelse - Romersk jernalder

6 12. Kokkedal Slot Hørsholm Vejanlæg Affaldsgruber Ældre jernalder(?) sb I efteråret udgravede Hørsholm Egns Museum et mindre antal affaldsgruber, hvoraf enkelte indeholdt keramik, der antagelig skal henføres til ældre jernalder. Udgravningsområdet var beliggende på den sydvestlige skråning af et højtliggende plateau omkring Kokkedal Slot. Affaldsgruberne repræsenterer givetvis udkanten af et større bopladsområde, der synes at have strakt sig over store dele af plateauet. For få år siden fremkom lidt nordligere på plateauet en del mellemneolitisk keramik. HØM 7 Grube - Ældre jernalder Anne-Christine Larsen 13. Egedal Kirke Karlebo Vej Nyere tid sb. 65. I foråret foretog Hørsholm Egns Museum i samarbejde med medlemmer af Hørsholm Arkæologiske Forening oprensning og registrering af profiler fremkommet i forbindelse med jordarbejder ved Egedal Kirke i Kokkedal. I profilerne kunne iagttages den nedgravede vejkasse fra Chr. IVs kongevej mellem Hørsholm og Nyrup. Den op til ca. 1,5 m dybe og ca. 3 m brede vejkasse var opfyldt med grus og småsten samt enkelte lidt større sten. Der kunne intetsteds registreres spor efter egentlig vejbelægning oven på vejkassen. HØM 102 Vej/bro - Nyere tid Steffen Stummann Hansen 14. Nivå Karlebo Ældre stenalder sb. 47. Amtsarkæologisk Kontor ved Gilleleje Museum indledte i 1988 i samarbejde med medlemmer af Hørsholm Arkæologiske Forening (AUD 1988, 13) en undersøgelse af en ældre stenalderboplads beliggende på kystlinien i en vig i den fossile Nivå Fjord. Undersøgelsen fortsattes i 1989, hvor det 40 M2 store udgravningsfelt udvidedes med yderligere 36 m2. Pladsens udstrækning langs kystlinien kunne fastsættes til ca. 50 m, mens pladsen ind over land var bevaret i en bredde af ca. 10 m. Oldsagsmateriale, som bl.a. omfatter mere end 70 tværpile, daterer pladsen til Ertebølletid. Der er ikke fundet sikre holdepunkter for bosættelse i Kongemosetid. Der blev i udsmidslaget fundet et velbevaret knoglemateriale, som er indleveret til artsbestemmelse på Zoologisk Museum. HØM 4 Bebyggelse - Ældre stenalder Carsten Paludan-Müller 15. Birkely Kregme Vik./midd., nyere tid sb. 65. Fortsættelse af udgravningen ved Birkely (AUD 1988, 15), der ligger centralt i Kregme landsby. Området udvidedes og øst for huset fra 1700-tallet fremkom gruber og stolpehuller, der indeholdt Østersøkeramik af samme slags som i grubehuset, gravet foregående år. Den østlige del af pladsen med bebyggelsesspor fra vikingetid forventes undersøgt næste år FRM s7 Inge Bodilsen Bebyggelse - Vikingetid Bebyggelse - Middelalder Bebyggelse - Nyere tid

7 16. Torupgård Torup Bebyggelse Middelalder Undersøgelsen viste en træsat brønd af kraftigt egetømmer, konstrueret med en vandret karm øverst. Herunder var sat planker i 3,5 m dybde. Nederst var en karm af samme konstruktion som den øverste, og inde i denne lå et bundstykke af eg med et cm stort hul, hvorigennem vandet har kunnet sive op i brønden. Brønden kan iflg. fundene dateres til middelalder FRM s31 Bebyggelse - Middelalder Søren A. Sørensen 17. Dan-Extruder Ølsted Senneo./æ.br. Undersøgelsen viste spor efter et kulturlag fra senneolitikum/ældre bronzealder, ud fra den fundne keramik samt flint. Der var ingen spor efter huse, ildsteder eller gruber i det afdækkede område, så selve bopladsen ligger lidt højere oppe ad bakkerne nord og/eller vest for det undersøgte område, hvor der har været mere tørt. Ved undersøgelsen sås rester af den gamle fjordbund i prøvegrøfterne. FRM s4 Inge Bodilsen Bebyggelse - Yngre stenalder Bebyggelse - Ældre bronzealder 18. Sct. Mortens Kapel Stenløse Kirkegård/kapel Vik./midd. I 1976 blev fundamentet til et senmiddelalderligt kapel og kristne begravelser ældre end kapellet udgravet. I 1980 blev den nordlige del af begravelsespladsen undersøgt og i 1989 måtte så den resterende, SV-lige del udgraves. I alt 140 grave blev fritlagte. Med baggrund i fundet af Østersøkeramik, en enkelt mønt, fraværet af tegl i gravfylden og gravformerne antages begravelserne for tidligmiddelalderlige. Det lykkedes ikke at lokalisere en evt. trækirke. Området har forud for sin anvendelse som kirkegård været en del af en vikingetidig bosættelse. Der er fund af keramik fra den tid samt gruber og ildsteder. I 1260 giver Anders Saltensee, kongens skænk, gods i Stenløses nordlige del til Sct. Clara klosteret i Roskilde. Anders er af Hvideslægten, og vi kan med nogen sandsynlighed antage, at der på en stormandsgård tilhørende slægten i 1000-årene er blevet opført en kirke med tilhørende kirkegård. Bedømt ud fra gravenes indbyrdes placering - de respekterer i stor udstrækning hinanden - har kirkegården næppe fungeret mere end omkr. 100 år. Den nuværende Stenløse kirke opføres i slutningen af 1100-årene. På samme tid ser det ud til, at man ophører med begravelser på "vores" kirkegård. Den ligger øde til Sct. Clara klosteret kort efter 1260 opfører et kapel på stedet. Vi ved ikke med hvilket formål for øje får kansleren Anders Barby tilladelse til at nedrive det "oc bruge til sin bøgnings behoff". NM II 322/89 Nils Engberg Bebyggelse - Vikingetid Grube - Vikingetid Kirke/Kirkegård - Middelalder Københavns Amt

8 19. Frø og Silo Køge Kulturlag, kapel, vej Midd./nyere tid Tæt ved Vesterport genoptoges udgravningerne fra I år udgravedes den vestlige del af Sct. Gertruds kapel samt området vest og syd herfor. Kapelfundamentet var delvist bevaret med spor efter ombygning. I og omkring kapellet fandtes 17 skeletter, enkelte i velbevarede kister. Omkring kapellet afdækkedes en brolagt vej, der markerede kapelområdet samt flere tilhørende huse, muligvis herberg mv. Under kapellet udgravedes stolpebyggede huse fra Køges ældste periode. KØM 1072 Svend Åge Tornbjerg Kirke/Kirkegård - Middelalder Kirke/Kirkegård - Middelalder Kulturlag - Middelalder Vej/bro - Middelalder 20. Langbjerg Brøndbyvester Gruber/stolpehul Yngre stenalder sb. 21. Tæt op til vestsiden af motorvejsudfletningen mellem Motorringvejen og Køge Bugt Motorvejen undersøgtes 280 m af et fjernvarmetracé. Der fremkom spredt et lille antal gruber samt et enkelt stolpehul. I gruberne fandtes en smule keramik, brændte lerklumper og en senneolitisk pilespids. Overfladefund af flintredskaber viser, at der på stedet tillige har været en tidligneolitisk boplads - evt. en fangststation. Lokaliteten ligger tæt ved Køge Bugt og arkipelaget ved Avedøre Holme SØL 349 Jens Henrik Jønsson Bebyggelse - Yngre stenalder Grube - Yngre stenalder 21. Rolighed Herstedvester Enkeltfund/huse Y.st./y.br. sb. 17. Ved rekognoscering nær St. Vejleå fandtes en del neolitiske redskaber. Ved den egentlige udgravning fandtes tre huse, en mængde kogegruber og et mindre antal affaldsgruber fra yngre bronzealder. Det ene hus bestod af 4 sæt tagbærende stolper med delvist bevarede spor af vægstolperække. Omkring den østlige halvdel af huset erkendtes et rødbrændt lag som efter en udfalden, nedbrændt væg. Parallelt med dette hus fandtes et tilsvarende rødbrændt lag omkransende et rektangulært felt på ca. 3 x 6 m, men uden stolpehuller. Dette må tolkes som væggene fra et mindre hus af en særlig konstruktion. Endelig bestod det tredje VNV-ØSØ vendte hus af sporene efter fire sæt tagbærende, mindre stolper. SØL 334 Merete Christensen Svend Jensen Svend Stokholm Bebyggelse - Yngre bronzealder Grube - Yngre bronzealder

9 22. Haraldsminde Herstedøster Gruber/stolpehuller Udateret sb. 22. Syd for Ballerup blev der fundet enkelte anlægsspor i form af gruber og enkelte stolpehuller. Der er sandsynligvis tale om udkanten af en boplads beliggende ned mod vådområder. ens centrum er antagelig at finde på et nærliggende plateau. SØL 332 Svend Jensen Svend Stokholm Bebyggelse - Udateret Grube - Udateret 23. Helgeshøj Allé II Høje Tåstrup Vejanlæg Gruber/brønde Oldtid På nordsiden af Helgeshøj Allé neden for Helgeshøj prøveundersøgtes 250 m af et 20 m bredt vejudvidelsestracé. Ved undersøgelsen, som udførtes med en lang søgegrøft, fremkom nogle gruber samt to lave, brede brønde. I brøndene, som snittedes, fandtes nogle få marvspaltede knogler fra tamdyr, et par flintafslag og et enkelt stykke oldtidskeramik. SØL 329 Jens Henrik Jønsson Bebyggelse - Oldtid Grube - Oldtid 24. Høje-Tåstrup Vest Høje Tåstrup Huse/grave Førrom./rom./germ./j. sb. 77. Vest for Halland Boulevard i Høje-Tåstrup (beliggende nordvest for pladsen Halland Boulevard, lb.nr. 33) er undersøgt M2 inden for et område på m2. Mod øst kunne bebyggelsen ikke afgrænses pga. Halland Boulevard, og på selve pladsen har en gasledning og en mergelgrav ødelagt anlægsspor. Mindst 32 bygninger er frilagt. De fleste er fire- og især tresæts huse fra førromersk jernalder. Endvidere er der fire huse fra germansk jernalder. Endelig er der et nord-syd orienteret hus med spor efter vægstolper fra romersk jernalder. Formentlig til dette hus er knyttet to knap mandslange fladmarksgrave uden bevaret skelet, men med et lerkar i den ene. Den førromerske bebyggelse repræsenterer flere faser af landsbylignende karakter, medens romertids- og germanertidshusene antagelig udgør forskellige faser af en enkeltgård. SØL 352 Svend Jensen Svend Stokholm Bebyggelse - Førromersk jernalder Bebyggelse - Romersk jernalder Bebyggelse - Germansk jernalder Gravplads/grav - Jernalder

10 25. Åshøj Høje Tåstrup Gårdsanlæg Y.br./førrom. I forlængelse af sidste års prøveundersøgelse på et 16 ha stort areal umiddelbart vest for City 2 (AUD 1988, 30), fladeafdækkedes tre mindre delområder på tilsammen ca m2. I det ene felt undersøgtes grundplaner fra to små huse. Disse kan på grundlag af et rigt keramikmateriale fra omliggende gruber dateres til sen, yngre bronzealder. Småhusene har antagelig hørt til en eller to faser af en større gård, der er ødelagt ved anlæggelsen af Skåne & Høje-Tåstrup Boulevard. I de øvrige to udgravningsfelter undersøgtes hustomter fra førromersk jernalder. Også herfra kunne der hjemtages et stort keramikmateriale. SØL 327 Jens Henrik Jønsson Bebyggelse - Yngre bronzealder Grube - Yngre bronzealder Bebyggelse - Førromersk jernalder 26. Enghavegård Ishøj Æ.st./y.st. sb. 19. På vestsiden af St. Vejleådalen, mellem Tranegilde by og Køge Bugt Motorvejen prøveundersøgtes 260 m af et fjernvarmetracé. En fossil strandlinie fra St. Vejleådalens fjordperiode blev gennemskåret i ca. kote 2,5. Strandlinien fremtrådte som en bred erosionsterrasse, hvorpå fandtes udvasket, genaflejret oldsagsmateriale af flint SØL 347 Jens Henrik Jønsson Bebyggelse - Ældre stenalder Bebyggelse - Yngre stenalder 27. Tranegilde Enghave I-III Ishøj er Ældre stenalder På sydbredden af den fossile St. Vejleåfjord, tæt ved fjordens munding, er der neden for Tranebakken foretaget sonderinger og prøvegravninger på tre lokaliteter. De viste sig alle at være gennemskyllede og omlejrede ved ændringer af havspejlets niveau. erne, som er meget rige på flintoldsager, repræsenterer hhv. yngre Kongemosekultur og Ertebøllekultur. SØL 343, 344, 346 Bebyggelse - Ældre stenalder Jens Henrik Jønsson 28. Tranegilde Mark Ishøj Gruber/stolpehuller/brønde Førrom./æ.rom. Mellem Brentedalen og Brentevej øst for Tranegilde By prøveundersøgtes et 850 m langt fjernvarmetracé. I søgegrøfterne afdækkedes spredtliggende spor efter oldtidsbebyggelse, bl.a. tre brønde. Husgrundplaner lykkedes det ikke at påvise. Brøndene, som snittedes, indeholdt alle lidt keramik og marvspaltede knogler fra tamdyr. I den dybeste brønd, som var 2 m dyb, var der i en lerholdig gytje mod bunden tillige bevaret grene, kviste og frø (NM VIII A 6986 SØL 328 Jens Henrik Jønsson Bebyggelse - Ældre jernalder Forsvarsanlæg/voldsted - Ældre jernalder

11 29. Lærkenborg II Måløv Plantning Gruber/høj Neo./br. sb. 10. På grundlag af den tidligere foretagne prøvegravning (AUD 1988, 34) undersøgtes højresten Galgehøj. Der kunne herved konstateres bevaret højfyld inden for et begrænset område, men desværre fandtes der ingen anlæg. Såvel under som uden for højresten konstateredes i undergrundsniveau et antal fundfattige gruber, der dog gav tilstrækkeligt materiale til en datering af disse til tidligneolitikum SØL 310 Jens Henrik Jønsson Grube - Yngre stenalder Gravhøj - Bronzealder 30. Ormegård Smørum Gruber Yngre bronzealder Der afrensedes et felt på ca. 35 x 10 m af det allerede muldafrømmede tracé. Herved fremkom en kogegrube og en stenfyldt grube med lidt flintafslag og keramik. Datering på grundlag af keramik. Området ligger nær en sløjfet højgruppe. SØL 338 Grube - Yngre bronzealder Jens Henrik Jønsson 31. Rytterkær Smørum /gravplads Æ.j./y.germ./æ.vik. sb. 66. På en højderyg ca. 600 m øst for Smørumovre kirke prøveundersøgtes et i alt 7 ha stort område på begge sider af Råbrovej. Der fremkom herved bebyggelsesspor i form af koncentrationer af gruber. Selve bebyggelsen må være ødelagt af vejen. På det højestliggende punkt inden for undersøgelsesarealet påvistes endvidere en gravplads. Denne kunne i en efterfølgende fladeafdækning på M2 afgrænses til tre sider. Der udgravedes i alt 45 jordfæstegrave samt et antal gruber med brændt knoglemateriale. Hovedparten af gravene er udstyret med en jernkniv, eventuelt tillige en hvæssesten, tenvægt og nogle få glasperler. To kvindegrave indeholdt komplette eller næsten komplette smykkesæt, og fra et par mandsgrave kommer våben og rige madgaver SØL 350 Niels Chr. Andersen Jens Henrik Jønsson Bebyggelse - Jernalder Gravplads/grav - Jernalder Gravplads/grav - Vikingetid

12 32. Råbrovej Smørum Huse Rom./førrom./germ. Ved udgravning af et ca m2 stort areal inden for et område på i alt m2 erkendtes to huse. Det ene var ca. 30 m langt med spor efter vægstolper. Huset var skåret igennem på langs af en kloak. Hustypen kan placeres i romersk jernalder. Keramik fra nærliggende gruber hører til samme periode. Det andet hus kunne kun delvist afdækkes pga. et levende hegn. Dette hus har haft mindst tre sæt tagbærende stolper. Typen skal enten placeres i førromersk eller germansk jernalder. Keramik fra nærliggende gruber tyder på en datering til førromersk jernalder. Endelig blev der fundet keramik fra bronzealderen. Et tilstødende areal vil blive undersøgt i På dette ligger bl.a. en bronzealderhøj. SØL 326 Eliza Fonnesbech-Sandberg Bebyggelse - Førromersk jernalder Bebyggelse - Romersk jernalder Grube - Romersk jernalder Bebyggelse - Germansk jernalder 33. Halland Boulevard Torslunde Vejanlæg Huse Germansk jernalder sb. 20. Syd for Høje-Tåstrup afdækkedes M2 inden for et område på M2, hvorved der fandtes otte bygninger fra germansk jernalder. Det drejer sig dels om to gårdsanlæg, hvoraf det ene fremstår som et hus, der har haft fire sæt tagbærende stolper samt en staklade i forlængelse af huset. Det andet gårdsanlæg består af et lignende firesætshus, to mindre bygninger samt en staklade. Disse to gårdsanlæg skal formentlig ses som faser af den vestlige af de vandrende gårde, der blev afdækket på det tilstødende areal i Torstorp Vesterby. Endvidere blev der fundet to huse, som pga. stratigrafiske iagttagelser ikke kan have været samtidige. Disse to huse fandtes i den sydligste ende af udgravningsfeltet. Dette område vil blive undersøgt i de kommende år. SØL 330 Svend Jensen Svend Stokholm Bebyggelse - Germansk jernalder

13 34. Torstorp Vesterby Torslunde Enkeltgårde/gravplads Førrom./germ./y.rom. sb. 20. Undersøgelsen af Vesterby syd for City 2 i Høje-Tåstrup påbegyndtes i 1988 med afdækning af et areal på m2 (AUD 1988, 37). I 1989 afdækkedes yderligere m2 inden for det M2 store område. Gennem denne intensive undersøgelse er det lykkedes at erkende to selvstændige gårdsenheder bestående af mange typologisk og kronologisk forskellige huse, som repræsenterer forskellige bebyggelsesfaser af formentlig to vandrende enkeltgårde. Ingen af gårdene er endnu totalt afgrænsede, men inden for den østlige gård er der fundet husfaser fra tidsrummet y.br./germ. Til den vestlige gård knytter sig formentlig germanertidsfaserne fremkommet ved Halland Boulevardudgravningen (lb.nr. 33). En totalt indhegnet gård inden for den vestlige gårdsenhed viste, at selve bebyggelsen med gårdsplads i rom. dækkede ca m2 og rummede et langhus på godt 30 m med afløbsrende fra østenden (stald), et tilsvarende mindre langhus og et forrådshus, som formentlig har været hævet op over jordens overflade (jf. tegning). En syd for liggende familiegravplads indeholdt en del børnegrave og kun en voksengrav. I de små børnefladmarksgrave fandtes f.eks. et lille lerkar og et par glas/ravperler. Den omtrentligt mandslange, dybere liggende voksengrav indeholdt en årig person (kun tænderne bevaret) med tre lerkar i hovedenden mod nord. Om halsen havde kvinden en dobbelt perlekæde bestående af godt 400 rav- og glasperler. Desuden fandtes en sølvblikfibel uden profilsete dyrehoveder, en sølvbelagt Nydamlignende fibel, sølvhægter og -maller og en siliqua med øsken, slået under Konstantius II i Den resterende del af Vesterby på ca M2 vil blive undersøgt i 1990 bl.a. med henblik på en sikker afgrænsning af bebyggelsen SØL 295 Eliza Fonnesbech-Sandberg Bebyggelse - Yngre bronzealder Bebyggelse - Førromersk jernalder Bebyggelse - Romersk jernalder Gravplads/grav - Romersk jernalder Bebyggelse - Germansk jernalder 35. Bækkeskovvej Vallensbæk Stenalder Fra gammelkendt lokalitet beliggende på strandvolden i nordsiden af den fossile St. Vejlefjords munding, er hjemtaget et stort flintmateriale. Undersøgelsen foregik i en privat villahave. Materialet repræsenterer i hovedsagen Ertebøllekultur, men der var også indslag fra tidligneolitisk tragtbægerkultur og grubekeramisk kultur. SØL 345 Jens Henrik Jønsson Bebyggelse - Ældre stenalder Bebyggelse - Yngre stenalder 36. Plougmannsminde Vallensbæk Stolpehuller/gruber Jernalder sb. 25. På Vallensbæk Nordmark prøveundersøgtes et ca. 140 x 130 m stort areal umiddelbart sydøst for Vallensbæk Gymnasium. I søgegrøfterne fremkom en del spor efter forhistorisk bebyggelse, uden at der dog med sikkerhed kunne påvises husgrundplaner. Der er formodentlig tale om udkanten af en jernalderbebyggelse. Datering på grundlag af nogle få keramikskår. SØL 257 Per Ole Rindel Bebyggelse - Jernalder Grube - Jernalder

14 37. Vallensbæk Golfbane Vallensbæk Gruber Y.st./æ.br. sb. 22. I den sydligste del af Vallensbæk golfbane (tidligere Toftemosegård), langs med Køge Bugt Motorvejen, prøveundersøgtes 300 m af et fjernvarmetracé. På begge sider af et lille vandløb konstateredes et mindre antal gruber af oldtidskarakter. Datering på grundlag af overfladeopsamlede flintredskaber, bl.a. bifacialt tildannet segl SØL 348 Jens Henrik Jønsson Grube - Yngre stenalder Grube - Ældre bronzealder 38. Vallensbæk Vallensbæk Kirke Middelalder En undersøgelse af fundamentforholdene ved den senmiddelalderlige kirkegårdsportal viste, at murværket var funderet overordentligt solidt på store, dybt nedgravede granitsten. NM II 143/89 Kirke/Kirkegård - Middelalder Birgit Als Hansen 39. Springbanen Gentofte Huse/boplads Y.br./førrom./y.rom. Ved Bernstorffsvejens station er undersøgt et areal på M2 inden for et ca m2 stort område. I det let nordskrånende terræn fandtes bopladsgruber over stort set hele området. Bebyggelse konstateredes to steder på pladsen. Et mindre y.br-hus med spor efter 3-4 sæt tagbærende stolper og vægstolperække samt en nærliggende spinkel bygnings- eller hegnskonstruktion lå i et stærkt forstyrret område nær en tidligere sø. I et andet felt erkendtes to godt 30 m lange huse i forlængelse af hinanden, i let forskudt retning. Husene viser begge udskiftning af stolper. Disse huse dateres ud fra nærliggende affaldsgruber til y.br./førrom. Desuden erkendtes et mindre bopladsområde med enkelte stolpehuller og gruber, hvoraf en med to næsten hele lerkar kan dateres til y.rom. Dette område må være en del af en større boplads, som har strakt sig uden for det undersøgte område, og som i dag er beplantet/bebygget. SØL 336 Eliza Fonnesbech-Sandberg Bebyggelse - Yngre bronzealder Bebyggelse - Førromersk jernalder Bebyggelse - Romersk jernalder 40. KIosterstræde/Skindergade København Kloster Middelalder Et hjørne af en munkestensbygning frilagdes. Bygningen ligger på Gråbrødreklosterets grund og må tilskrives dette. KBM 248 Kloster - Middelalder Bi Skaarup

15 41. Mikkel Bryggersgade 11/Lavendelstræde København Kulturlag Middelalder I forbindelse med en istandsættelse af to ejendomme skulle der nedgraves tre cirkelrunde huller med en diameter på 2 m til fundament for tilbygninger. Herved ville kulturlag blive forstyrrede, som hører til byens ældste. Muligheden for arkæologiske iagttagelser i denne del af byen er sjældne, og museet ønskede derfor at foretage en undersøgelse med midler fra 26-kontoen. Ved undersøgelsen fandtes ingen konstruktioner fra byens ældste tid, men kulturlag og fund af bl.a. lerklining viste, at der har været en bosættelse i området fra omkr årene. Der hjemtoges jordprøver til videre analyse på Nationalmuseets Naturvidenskabelige afdeling KBM 250 Kulturlag - Middelalder Kirsten Christensen 42. Nytorv 17/Rådhusstræde København Kulturlag Middelalder sb Der undersøgtes kulturlag fra den ældste bebyggelse på stedet. Disse kunne dateres til årene. Jordprøver hjemtoges til analyse på Nationalmuseets Naturvidenskabelige afdeling. KBM 453 Kulturlag - Middelalder Bi Skaarup 43. IBM-Lundtofte Lyngby-Tårbæk Oldtid sb Ved IBMs byggeri i 1970 fandt arkæologiklubben "Flækken" gruber fra yngre bronzealder. Ved en prøveundersøgelse på et tilstødende areal i 1989 fandtes et stolpehul og en kogegrube. I tilknytning til kogegruben fandtes et grøftanlæg med trækul og brændt sten. SØL 331 Bebyggelse - Oldtid Eliza Fonnesbech-Sandberg 44. Museumsgården Store Magleby Skattefund Nyere tid Vest for Museumsgården blev i havemulden fundet tre mønter fra Christian IVs tid. Ved efterfølgende afsøgning med metaldetektor blev fundet yderligere 74 mønter, repræsenterende tidsrummet Ved en markering af mønternes fundplacering kunne en koncentration konstateres, og der er ikke tvivl om, at mønterne oprindelig har ligget samlet. Fundstedet blev udgravet, men skatten var helt nedpløjet. Ved soldning blev fundet yderligere otte mønter, så skatten i alt indeholdt 85 stykker. I årene lå på stedet længerne til en af byens gårde. Under tilbagetoget fra belejringen af København i brændte svenskerne gårdene i den nordlige del af St. Magleby af, og skatten kan meget vel være gemt i den forbindelse. NM II 716/89 Depotfund/skattefund/offerfund - Nyere tid Nils Engberg

16 45. Broderhøje, Helgeshøj Tårnby (Kastrup) Gruber/brønd Førromersk jernalder Ved prøveundersøgelse af et 2 ha stort område på ejendommen Helgeshøj ved hjørnet af Amager Landevej og Tømmerupvej afdækkedes en del gruber og en brønd. Kun brønden og en enkelt stor grube indeholdt fundmateriale. Dette i form af lidt keramik, knogler og tildannet flint. Datering på grundlag af keramik. SØL 333 Jens Henrik Jønsson Bebyggelse - Førromersk jernalder Grube - Førromersk jernalder 46. Slæggerupvej Himmelev Høj Bronzealder sb. 69. Undersøgelse af stærk nedpløjet høj ved Slæggerupvej vest for Roskilde. Der fandtes rester af tre randstenskæder samt en brandgrav beliggende i bunden af højen. Ingen fund ROM 1348/89 Gravhøj - Bronzealder Tom Christensen 47. Gundsølille Kirkerup Restaurering Jættestue Yngre stenalder sb. 33. Under restaurering af den fredede og tidligere udgravede dobbeltjættestue fremkom en række nye oplysninger om anlæggets konstruktion. Restaureringens formål var at standse erosionen i de helt åbne gange og i de næsten dækkede kamre og at oprette gangenes meget indadhældende bæresten; gangenes dæksten er fjernet i 1800-tallet. Enkelte af de skrå bæresten er ved tidligere restaureringer rettet op til lodret stilling. Ved en sondering kunne det imidlertid konstateres, at bærestenenes stærkt hældende stilling er den oprindelige; dette gælder formodentlig også de meget skrå bæresten i kamrene. I sondagegrøftens profil kunne ses en svag muldhorisont, som tyder på, at byggeriet af kammeret har været afbrudt i en periode. Endelig tyder forskellige forhold på, at jættestuen er opført på et afgravet plateau. DGU udtog i forbindelse med arbejdet prøver til pollenanalyse. SNS Megalitanlæg - Yngre stenalder Torben Dehn Svend I. Hansen 48. Høbjerg Kornerup Helleristningssten Bronzealder sb. 19. Fund af helleristningssten med hjulkors og skålgruber på mindre markant højning. Undersøgelsen på stedet viste, at stenen havde indgået i en 4 x 1,5 m stor stenlægning. Der fandtes ingen genstande under udgravningen ROM 1347/89 Helleristning - Bronzealder Tom Christensen

17 49. Provstestræde Roskilde Hus Middelalder sb. 65. På hjørnet af Provstestræde og Skt. Ols Gade fremkom de velbevarede ruiner af et senmiddelalderligt teglstenshus med kridtstensdetaljer. Huset har haft to stokværk. På det øvre har der ligget et gulv af glaserede fliser af Bistrup-type. Huset var omgivet af fine brolægninger med afløbsrender, og ud til gaden fandtes en stor stensat grube, som må have fungeret som opsamlingssted for husets latrin. Husets høje bygningsmæssige kvalitet og den nære beliggenhed ved Domkirken kunne pege i retning af en funktion som kannikeresidens. Dette har dog ikke kunnet eftervises i det skriftlige kildemateriale ROM 673/86 Bebyggelse - Middelalder Jesper Hjermind 50. Københavnsvej Roskilde Domkirke Ld Bebyggelse Midd./y.br./æ.j. sb. 53. Udgravning af boplads omfattende et eller to gårdsanlæg. Udover huskonstruktioner, herunder et 20 m langt hus, fandtes render (markeringsgrøfter?), gruber m.m. Fundmaterialet omfatter keramik (Østersø og glaserede kander), værktøj, bronzespænder og beslag samt en snes mønter. Bebyggelsens tyngdepunkt ligger fra årh. Desuden fandtes et indslag af ældre jernalderbebyggelse med hustomt samt gruber fra yngre bronzealder. ROM 610/84 Anne Nørgård Jørgensen Grube - Yngre bronzealder Bebyggelse - Ældre jernalder Bebyggelse - Middelalder 51. Låddenhøj Sankt Jørgensbjerg Bålrække Yngre bronzealder sb. 43. I 1989 fortsattes undersøgelsen af bålrække ved Låddenhøj vest for Roskilde. Tidligere undersøgelser havde afsløret en m lang række af bålgruber: nedgravninger fyldt med trækul og brændte sten (C14 dateret til ca. 800 BC). Årets udgravning gav en forlængelse mod SV på godt 200 m. Et 20 m bredt "hul" på en bakketop kan skyldes bortpløjning. Bålrækken, hvoraf der indtil nu er udgravet m, fortsætter mod SV. - Det gør undersøgelserne også ROM 534/82 Andre anlæg/diverse - Yngre bronzealder Anne Nørgård Jørgensen Tom Christensen 52. Magleeng Jersie Offerfund Romersk jernalder I forbindelse med fund af mosepotter foretoges en prøvegravning, desværre med magert resultat, kun et par små lerkarskår fandtes. KØM 1601 Depotfund/skattefund/offerfund - Romersk j Svend Åge Tornbjerg

18 53. Gl. Karlslundegård Karlslunde Gård Midd./nyere tid sb. 23. Prøvegravningen dokumenterede, at Gl. Karlslundegård, oprindeligt Karlslundes største gård, må være flyttet til sin nuværende beliggenhed i nyere tid, da der ikke fandtes spor af ældre bebyggelser på stedet. KØM 1588 Svend Åge Tornbjerg Bebyggelse - Middelalder Bebyggelse - Nyere tid 54. Karlstrup Karlstrup Kirke Middelalder Ved en bygningsarkæologisk undersøgelse af kirkens indvendige murværk blev der fundet indridsede runer under en sekundært indsat piscina i koret, og i triumfbuens nordside fremkom en niche. Der blev registreret kalkmalerier omkring de romanske vinduer, og korhvælvets udsmykning blev afdækket og restaureret. Samtidig blev der foretaget en udgravning i gulvet i samarbejde med Køge Museum. I skibet blev afdækket et senmiddelalderligt munkestensgulv samt påvist tre ældre mørtelgulve fra tiden før tårnet blev opført. Et cirkulært fontepodium af munkesten midt for vestmuren var opført samtidig med, at det seneste af mørtelgulvene blev udstøbt. NM II 77/89 Kirke/Kirkegård - Middelalder Hans Stiesdal Birgit Als Hansen 55. Rendebjerg Tune Høj Bronzealder sb. 16. Udgravning af overpløjet høj. Der kunne udskilles følgende anlæg: yngst er en delvist bevaret randstenskæde, 15 m i diameter, hvortil formodentlig hører en ødelagt per. II-grav, bl.a. med bøjlenål. En grav omgivet af 1/2 tons sten, er udateret, men hører til en ældre højfase. Tilsyneladende ældst er en dobbeltgrav M/K (bæltehage og bælteplade) dateret til tidlig bronzealder. Senere i oldtiden, antagelig i jernalderen, er foretaget en sekundær begravelse (hocker) ROM 1333/88 Gravhøj - Bronzealder Tom Christensen 56. Gjershøj Gershøj Kirke Middelalder Ved en række små udgravninger (forårsaget af kabelarbejde) kunne det konstateres, at der under kirkens nuværende gulv er bevaret betydelige rester af et tidligere gulv af glaserede og ornamenterede fliser fra tiden omkr NM II 333/89 Kirke/Kirkegård - Middelalder Birgit Als Hansen

19 57. Kirke-Hyllinge kirke Kirke Hyllinge Affaldsgrube Middelalder sb. 51. Umiddelbart nordvest for kirken er en stor grube blevet undersøgt, som indeholdt store mængder af bygningsmateriale, især frådsten, men også glaserede gulvfliser af Bistruptype samt enkelte teglsten. På marken fremkom endvidere to vikingetidssmykker (et ligearmet og et trefliget spænde), samt et forgyldt middelalderligt bogbeslag. En tolkning af fundet kan ud fra det nuværende materiale ikke blive af definitiv karakter, men tankerne ledes i retning af en stormandsgård som den i nabosognet Rye fundne ROM 1339/89 Grube - Middelalder Michael Andersen 58. Ryegård Rye Gård Middelalder sb Undersøgelserne over flere sæsoner på en mark umiddelbart vest for Rye kirke er nu færdiggjort (AUD 1988, 53). Der er fremdraget ruinerne af en stormandsgård fra ældre middelalder, hvis ældste dele er opført i frådsten. I højmiddelalderen er bygninger i bindingsværk og tegl tilkommet. Blandt de sidste er et lille kvadratisk tårn. Hertil føjer sig anlæg som en ovn og en afløbsrende - begge dele af tegl. Anlægget, som var den middelalderlige forløber for herregården Ryegård, skal ses i sammenhæng med kirken, idet såvel bygningernes orientering og materiale som opførelsestidspunktet er overensstemmende. Kirken er øjensynlig opført af stormanden på gården ROM 1304/87 Bebyggelse - Middelalder Holbæk Amt Michael Andersen 59. Gørtlergården Kalundborg Hus Middelalder sb. 23. Undersøgelsen omfattede 700 m2 af en grund, hvor der vil blive opført et vandrehjem. De store fladeudgravninger afdækkede 300 års middelalderbebyggelse på stedet. Der er undersøgt lertagningsgruber fra 1200-årene, som bl.a. var fyldt med husholdningsaffald og affald fra en kammager. Der er udgravet to stensatte kældre samt en nedgravet forrådskælder, hvor der stod to tønder og en hel, glaseret kande. Fra senmiddelalderen fremkom et muret gavlhus, der indeholdt et bronzestøberværksted med ovne, støbeforme og en grube til blæsebælgen. I husets bagbygninger var to murede kar, der kan have været anvendt til garvning, f.eks. i remsniederværksted. KAM 20/89 Bebyggelse - Middelalder Connie Hinsch

20 60. Kalmergården Store Fuglede Skattefund/ovn/boplads/handelsplads Y.germ/vik. sb. 94. På findestedet for en vikingetidsskat med sølvskåle, sølv- og glasperler er udgravet et 450 m2 stort felt. Der fandtes under et mørkt kulturlag ca. 335 stolpehuller og gruber fra en vikingetidsbebyggelse. Nævnes kan 1 x 2 m stor nedgravet ovn med lerkappe. Ved detektorrekognoscering omkring feltet fandtes bl.a. en sølvbarre, et vægtlod samt fragmenter af bronzesmykker fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Fundene bestyrker tolkningen af Kalmergården som rig handelsplads. NM I 1423/75 Peter Vang Petersen Anløbsplads/handelsplads - Germansk jern Bebyggelse - Germansk jernalder Anløbsplads/handelsplads - Vikingetid Bebyggelse - Vikingetid Depotfund/skattefund/offerfund - Vikingetid Kulturlag - Vikingetid 61. Tersløsegård Tersløse Fundament/brolægning Nyere tid Udgravning af kampestensfundament i form af kraftigt opbygget kassemur og pikstensbrolægning som gulv i det midterste, vestlige kælderrum på Tersløsegård. Den nuværende hovedbygning er opført i Det hedder sig, at kælderen skulle stamme fra 1300-årene. Formålet var at få en datering af bygningsresterne og relation til nuværende bygning for at afklare, hvor det middelalderlige Tersløsegård har ligget. Den kraftige kassemur må stamme fra en anselig hovedgård, der er nedbrudt i begyndelsen af 1700-tallet. Der kan ikke siges meget om dens opførelsestidspunkt. Det er med museets undersøgelser i 1984 og 1989 endnu ikke lykkedes at komme på sporet af det middelalderlige Tersløsegård KAM 4/84(89) Bebyggelse - Nyere tid Connie Hinsch

21 62. Fuglebakken/NKT Asnæs Y.st/y.br./æ.j./vik./midd. sb. 14. Undersøgelse af en overpløjet gravhøj. Der var kun svage højrester tilbage, og en mulig grav. Eneste oldsagsfund var en flintdolk fra tidlig senneolitisk tid. Ved besigtigelse efter muldafrømning blev iagttaget flere frilagte gruber med skallag, meget keramik og et stort knoglemateriale. Gruberne kan dateres til midten af yngre bronzealder. Arealet op til byggeriet skal beplantes og blev derfor prøvegravet, og her dukkede overraskende mange anlægsspor op. En større sænkning med et mellemneolitisk kulturlag og flere gruber fra yngre bronzealder. Desuden er der gruber fra ældre romersk jernalder og fra samme periode fremkom spor efter tagbærende stolper fra to treskibede langhuse og et udhus/staklade. Endelig er der en grube med Østersøkeramik, dvs. sen vikingetid eller tidlig middelalder OHM 977 Arne Hedegaard Andersen Bebyggelse - Yngre stenalder Kulturlag - Yngre stenalder Bebyggelse - Yngre bronzealder Grube - Yngre bronzealder Bebyggelse - Romersk jernalder Grube - Romersk jernalder Bebyggelse - Ældre jernalder Bebyggelse - Vikingetid Grube - Vikingetid Bebyggelse - Middelalder Grube - Middelalder 63. Industrivangen Asnæs Y.br./æ.j. sb Ved prøvegravning fremkom der en del bålgruber og nogle affaldsgruber. Ud fra lerkarskår kan affaldsgruberne dateres til yngre bronzealder og førromersk jernalder. OHM 981 Arne Hedegaard Andersen Bebyggelse - Yngre bronzealder Grube - Førromersk jernalder Bebyggelse - Ældre jernalder 64. Fårevejle Præstegård Fårevejle Hus Nyere tid sb Ved ombygning af Fårevejle Præstegård stødtes på rester af et munkestensgulv, som blev opmålt og fotograferet, hvorefter det blev tildækket med sand og overlagt med et nyt gulv. Det var småt med fundmateriale, men dette antyder dog en datering til nyere tid, formentlig 1800-tallet. OHM 1052 Bebyggelse - Nyere tid Arne Hedegaard Andersen

22 65. Birket Grevinge Ældre stenalder sb På en lille holm ved Birket i den nu inddæmmede Sidingefjord er der gennem de senere år opsamlet et meget stort oldsagsmateriale fra Kongemosekulturen. Oldsagsmaterialet er i privateje. I det sene efterår blev der foretaget en del boreprøver og gravet prøvehuller, men i ingen af disse fremkom bopladsstrukturer; men pløjelaget indeholdt flintgenstande, og tæt ved fjordbredden fremkom en del østersskaller, knogler og lidt flint. OHM 897 Bebyggelse - Ældre stenalder Arne Hedegaard Andersen 66. Grevinge Skov Grevinge Vejanlæg Skaldynge Ældre stenalder sb I Grevinge Skov blev skaldyngen snittet af en gravemaskine. En mindre hasteundersøgelse blev gennemført. Bedømt ud fra denne er skaldyngen ikke særlig righoldig på oldsager og skallaget heller ikke særlig tykt. Skaldyngen er beliggende på forstranden ned til den nu inddæmmede Sidingefjord. Skaldyngens udstrækning blev forsøgt fastlagt. I længde måler den ca. 72 m og største bredde er 16 m. Skaldyngen dateres til Ertebøllekultur. OHM 1041 Skaldynge - Ældre stenalder Arne Hedegaard Andersen 67. Højby Sø Højby Udsmidslag Oldtid/nyere tid sb Forud for retablering af Højby Sø blev der udlagt søgegrøfter ved den del af søen, som ligger umiddelbart ved Højby, da bunden og bredderne her skal afgraves. Der blev ikke konstateret anlægsspor, men dog påtruffet en del udsmid fra nyere tid i form af munkesten, Flensborgsten, jerngenstande og glaseret keramik. Desuden fremkom mange grenstumper og ikke så få hasselnøddeskaller. I en af søgegrøfterne fremkom en skubbekværn, hvorpå var lagt flere lårbensknogler af ko - et offer? OHM 1017 Arne Hedegaard Andersen Grube - Oldtid Grube - Nyere tid 68. Fjordgården Hørve Ældre stenalder sb. 69. Ved prøvegravning på fundstedet for en ornamenteret hjortetaksøkse lokaliseredes en boplads fra yngre Kongemosetid beliggende på en holm ved et gammelt strømløb i Lammefjorden. Blandt fundene kan nævnes et fragment af en vidjeflettet fiskeruse. NM I 6891/89 Bebyggelse - Ældre stenalder Peter Vang Petersen

23 69. Endebjerg Besser /huse Y.germ./vik. sb. 82. Fortsat udgravning (AUD 1988, ). Langhuset og to grubehuse blev udgravet med soldning og snitopmåling af alle anlæg. Grubehusene er yngre end langhuset, som ikke selv gav daterende fund. Det vestligste grubehus rummede bl.a. tre perler, ornamenteret bronzeslutstykke af totrådet perlesmykke (parallel i York), bronzenål, 39 jerngenstande, bennål, hvæssesten, klæberstensskår, fragmenter af to kamme (en med punktcirkler), halvkuglekeramik, tre typer småslagger og 3,2 kg dyreknogler (bl.a. 160 fragmenter af torsk, en af fladfisk, en af gråsæl). Grubekomplekset (i langhusets nordside) er fra årh. med Østersøkeramik, klæberstensskår med jernattache-spor samt randskår af "vesteuropæisk" kuglepotte med svaleredeøre (ny type i Danmark). Endvidere randskår af grønt glas. Udgravningen, som foregik i samarbejde mellem Samsø Museum og Københavns Universitet, agtes fortsat SMT 210 Christian Adamsen Kirsten Hvenegaard-Lassen Bebyggelse - Germansk jernalder Bebyggelse - Vikingetid 70. Damgård Hagested Stolpehuller, gruber Yngre bronzealder sb stolpehuller og 10 gruber. 12 af gruberne store mængder af keramik, dyreknogler og flintredskaber som knive, skrabere, segl og afslag. MHO 333/89 Kirsten Christensen Else Asmussen Bebyggelse - Yngre bronzealder Grube - Yngre bronzealder 71. Damgård Hagested Gravhøj Y.st./br. sb. 94. Ved undersøgelsen af en uregistreret, overpløjet høj fandtes følgende anlæg: over en neolitisk jordgrav med økse, benmejsel og lerkar fra MN II er anlagt en gravhøj med fodkrave på 10 m i diameter. Den tilhørende stensatte grav var fundtom. Sekundært er der i højen anlagt en stensat grav med grønstensøkse fra MN II-III og ved randstenskæden er engang i bronzealderen anlagt en brandgrav. MHO 341/89 Kirsten Christensen Else Asmussen Gravhøj - Yngre stenalder Gravplads/grav - Yngre stenalder Gravplads/grav - Bronzealder

24 72. Damgård Hagested Gravhøj Ældre bronzealder sb. 92. Efterundersøgelse af gravhøjsrest. I 1970 var fundet rester af en trækistegrav fra ældre bronzealder og i højens sydlige del var endnu cm af højfylden bevaret. Under højen fandtes rester af 5 fundtomme gruber. MHO 340/89 Kirsten Christensen Else Asmussen Gravhøj - Ældre bronzealder Gravplads/grav - Ældre bronzealder 73. Hagested Øer Hagested Stenalder sb Prøvegravning i område, hvor der ved rekognoscering var fundet mange flintafslag, 1 skraber, 1 blok og 1 skiveøkse. Der fandtes dog kun nogle flækker og flintafslag, ingen anlægsspor. MHO 297/88 Kirsten Christensen Else Asmussen Bebyggelse - Stenalder Bebyggelse - Stenalder 74. Kildevanggård Hagested Gruber Oldtid sb I tracé til hovedspildevandsledning undersøgtes 7 kogestensgruber. MHO 326/89 Kirsten Christensen Grube - Oldtid 75. Lindely Hagested, gruber Yngre bronzealder sb Undersøgelse af 5 stolpehuller, 6 gruber med ildskørnede sten samt 3 affaldsgruber med store mængder keramik foruden enkelte flintafslag. Flere af skårene har beklaskning med fingerafstrygning. Der er også randskår med let udadbøjet rand og små knopper lige under randen. Keramikken er magret med knust granit og velbrændt. MHO 323/89 Else Asmussen Bebyggelse - Yngre bronzealder Grube - Yngre bronzealder

25 76. Snogekildegård Hagested Stolpehuller, gruber, stenlægning Oldtid sb I tracé til hovedkloakledning fandtes 6 spredte stolpehuller foruden 13 gruber og en stenlægning af marksten i 2-3 lag. Der var nogle flintafslag mellem stenene i stenlægningen, ellers ingen daterende fund. MHO 327/89 Kirsten Christensen Else Asmussen Bebyggelse - Oldtid Grube - Oldtid 77. Vognserup Enge Kundby Løsfund Stenalder Fund af 2 rensdyrgevirstykker med påsiddende dele af pandeskal. Da brudfladerne var gamle blev der efter samråd med Zoologisk Museum ikke udført udvidet undersøgelse på fundstedet. Senglacialtid. MHO 311/89 Else Asmussen Andre anlæg/diverse - Stenalder Andre anlæg/diverse - Stenalder 78. Kastanie Allé Svinninge Grube Oldtid sb. 63. Prøvegravning af området, hvor der tidligere er opsamlet bopladsflint. Der fandtes en kogegrube med ildskørnede sten og hvidpatineret flint. MHO 317/89 Grube - Oldtid Kirsten Christensen Else Asmussen 79. Elmely Tuse Gruber Oldtid sb trækulsholdige gruber, hvoraf den ene har været anvendt til at svide trækul i. Ingen daterende fund. MHO 329/89 Grube - Oldtid Kirsten Christensen Else Asmussen 80. Lille Frydendal Tuse Gruber, stolpehul Oldtid sb Grube med mindre dyr. Datering uvis. Kogestensgrube med ildskørnede sten samt brændt flint. Stolpehul. Ingen daterende fund. MHO 322/89 Kirsten Christensen Else Asmussen Grube - Oldtid