Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. III. Lolland-Falster. Øllingesøgård (26/8).

Transkript

1 Ad C. III. Lolland-Falster. Øllingesøgård (26/8). Der er ej andet ved Øllingesøgård end nogle små parker, hvorudi kunne haves skikkelig fiskeri af karper, karusser og gedder, når man kunne få bønderne til at holde samme i stand ved rensning, som nu ved hoveriets megen indskrænkning holdes tilbage,og her i bønderbyerne kan være nogle såkaldede by stievler, hvorudi undertiden kan fås lidet fisk af karusser og gedder.- Videre af fiskerir findes her ej på godset. Øllingesøgård d. 26. aug L. Fogh. Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. III. Lolland-Falster. Bådesgård (28/8). På spm. kan herfra ikke gives nogen oplysning videre end da stranden grænser nær hertil, kunne almuen der af drage mere fordel med fiskeri end de gøre, hvortil de og have været opmuntret ved fiskegarns og de fornødne redskabers anskaffelse, som haver kostet herskabet imod 300 rd.; men da ingen enten af husmænd eller andre ville befatte sig dermed eller lade sig undervise at omgås med fiskeri, i den sted andre provinsers indbyggere, som og er danske undersåtter, betjene ; sig af sildefiskeriet, udbrede deres garn her på grunden og drage en del penge af landet for Sild,er den ganske bekostning spildt. Baadesgaard d. 28. aug A.L.C: Westerholt.

2 Ad C. III. Lolland-Falster. Gottesgabe gods (30/8). Fiskeriet betræffende. l. Det lidet fiskeri, som drives af 2 husmænd, boende på Alboe her af godset, består alene af sild, hornfisk og undertiden torsk. 2. Hvilke alt falder i salt vand. 3. De redskaber, som hertil bruges, er et bundgarn, som sættes ved nogle i stranden nedrammede pæle, og undertiden bruges i et såkaldet torskegarn. 4. Denne sort fiske bliver ej af vedkommende fisker behandlet,men straks ligesom den er fanget,bortsolgt 5. Fiskeriet med det benævnte bundgarn tager sin begyndelse om foråret,når vandet er åben, og vedvarer til maj måneds udgang, fra hvilken tid og indtil høsten det omtalte torskegarn alene bruges. 6. Hvor stort et kvantum af hver slags fisk årlig er falden! er ikke bleven reflekteret, siden samme uberedt bliver bort solgte. 7. Der bliver ej noget af de ommeldte sorter fisk udskibede. 8. Den afsættes i Naksov, som er nærmeste købstad. 9. De tvende mænd, som alene beboer denne plads, driver arbejdet, og ligesom fangsten er, bliver også deres belønning, siden de til ingen derfor gør regnskab Til dette fiskeri bliver alene brugt en liden fyrrejolle. 11. Siden som er meldt ej noget af fornævnte fisk behandles på stedet, så konsumeres ej heller dertil noget salt. 12. De omtalte fiskeredskaber bliver af vedkommende fiskere selv forfærdigede,men af fustager bruges ingen. 13. Fangsten er ingen tider af synderlig betydenhed og især har den været mangfoldig ringe i år, så omkostningerne, end sige umagen, næppe bliver betalt, hvortil man ej kan udfinde årsagen. 14. Anden indretning eller fiskeremedier end hidtil har været brugt indses ikke at kan være tjenlig på dette sted, hvor der ikke er meget ved fangsten at gøre. Gottesgabe den 30. aug J.S. Myller(?)

3 stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. III. Lolland-Falster. Rudberggård (5/9). Rudberggårds og Fritzholms godser. Men hvad fiskeriet betræffer,da falder derved at erindre: at siden beboerne som meldt ikke ere søvante, de ej heller have nogen tid til overs fra deres avlings bedrift, og de vande, som anstøde deres grunde, ere alene nogle vige og indløbe fra havet imellem landene; så er det eneste fiskeri, som af dennem i det salte vand vorder øvet, at nogle få husmænd, undertiden når de dertil have lejlighed, enten med glibe eller på nogle små både med stangværk gå ud for at fange nogle ål til deres egen husholdnings fornødenhed, dog er dette fiskeri på en tid af 10 år så mærkelig aftaget,uden dertil at vide årsagen, at beboerne sjælden få mere end det,de selv til et måltid kunne forbruge. Af fiskerier i fersk vand eller søer her på godserne haves ingen, men af karper og karusser har man hidtil her ved gården haft god forråd i de dertil omkring gården i forrige tider med største bekostning anlagde grave og fiskeparker, dog er det befrygtelig, at denne herlighed tilligemed flere med tiden aldeles vil gå til grunde, siden jeg ikke ser nogen mulighed udi,at få dennem oprensede ved bønderne, når noget af hovedgårds jorderne skal bedrives og ikke udyrket henligge. Rudberggaard den 5. septbr C. Knuth(?) Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. III. Lolland-Falster. Bremmersvold (19/8). Bremmersvold og Kierstrup godser. Her er alene på disse godser 2 små byer navnlig Sandagger og Handermelle, hvilke ligger ved strandkanten imod Rødsand. Bønderne, som bor der udi, har ingen lejlighed formedelst deres avlings drift, at udrette noget ved fiskeriet, mens nogle fattige husmænd der i byerne, tager imellem ud på en båd i godt vejr for at stange ål, og om foråret og efteråret,,når silden går ind på grundene, kan de og imellem få en ringe fangst af sild. Hvad lidet de får af disse slags fiske, sælger de ferske enten i byerne hos dem selv, eller og forbruger det til deres egen fattige husholdning og ingenlunde kan nedlægge eller salte noget deraf. Deres både ere for små at begive sig ud på dybet med, så deres fiskeri er af ringe og ingen betydenhed, og stædernes situation er heller ikke meget bekvem at nogen anlæg af betydelig fiskeri der kunne foretages; thi sligt er forsøgt for nogle år siden med sildefiskeri, mens belønnede ikke umagen, da Rødsand er dem hinderlig der udi. Ferske søer er her på godserne ingen, undtagen at en liden by Sørup bestående af 3 gårde har rettighed at fiske i Maribo sø, så vidt deres grunde strækker sig, mens ingen af disse bønder betjener sig deraf, undtagen i foråret, da de kan få i rusen eller tener nogle gedder. Det øvrige fiskeri belønner ikke møjen der i søen, og bøndernes avlings drift hindrer dem og derfra. Bremmersvold den 19. aug J. Thouboe.

4 ad C. III. Lolland-Falster. Søeholt (19/8). Her ved Søeholt ere tvende anselige søer, hver for sig tæt ved gården beliggende, hvorudi i overflødighed er gedder, aborrer, brasen, suder og ål med flere slags småfisk, som mit høje herskab haver anvendt anselige bekostninger på, ved fiskerredskab af store og små våder, togger (taagere),ruser og indrettede ålekister, samt de behøvende både; så og ved at holde fisker til at fortsætte fiskeriet med de fornødne folk og videre; men derimod når velsignelsen har været nogenledes,har man med besværlighed næppe kunne fået for pundet en skilling; da den desuden ej er afsætlig uden for så vidt nogle få omliggende i højeste en gang om ugen kan købe sig en ret; af hvilke årsag mit herskab ved min tiltrædelse som forvalter udi deres tjeneste formedelst afgang af den forrige fisker måtte okkordere det på den nåde bort, til en anden således: l) Alt det her ved søerne værende fisker-redskab blev hannem uden nogen betaling overdraget,at bruge og benyttede, så meget han kunne, imod han ved fratrædelsen leverede samme fra sig udi den stand, det da var, eller og den vurdere(de) betaling. 2) Skulle hannem forundes tvende gange om året et bud fra hver gårdbeboere om vinteren til at vække ishuller for fiskedrætten; men siden at hjælpe sig selv. 3) Fri hus, ildebrand og græsning til sig og sine kreaturer. 4) Derfore skulle han alene holde herskabets bord ved lige af søer,parker og damme med en ret fisk daglig, og siden at måtte gøre sig det øvrige så nyttig, som han ville. Så betydelig nu som dette fiskeri kunne være, ligeså ringe indkomst ses heraf mit herskab at have; ej heller har fiskeren siden gjort sig stor fordelagtighed deraf, uden han til nød for sine og sig har haft føde men da hannem nu er nægtet den fornødne hjælp om vinteren og ej fra hoveriet kan undværes de ansatte gangdage /:især efter den allernådigste hoveriforordning,hvorved mit såvelsom ethvert herskab må lade anselige jords-måle ligge udyrket:/ haver han opsagt sin kontrakt og ej mere vil have med fiskeriet at bestille.- Parke- og dammefiskeriet, som her er en del, vil virkelig og i tiden ophøre aldeles, formedelst folkehjælp, om noget af hoveriet skal forrettes, ved avlingen. Søeholt d. 19. aug C. Olesen.

5 Stiftamtmændenes ind. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. III. Lolland-Falster. Nielstrup (22/8). Orebygård og Nielstruppe...Fiskerierne vedk. Disse ere her af ringeste betydenhed, derfore må folge ubetydelige 1. Landet er her plat og ubekvem til at drive fisk, så aleneste til husholdning haves i nogle få vandste der i særdeleshed karusser og gedder. 2. Udi ovenanførte saltvands å (mellem Orebygd. og Nielstuppe) fanges og derefter bortsælges nogen sild og hornfisk. 3. Til sild små og få garn og til hornfisk kroge besatte med rejer. 4. Her bruges ingen behandling men staraks forhandling mest til fersk spise. 5. Udi foråret og efterhøsten nogen ringe sild og udi maj ligeså hornfisken. 6. Aldeles ingen kvantum. 7. Slet ingen. 8. Den ringe afsætning sker til nærmeste strandbeboere à 6 ved stranden boende husmænd betjene dem der af til liden næringshjælp og fortjener derved årligen 6 à 8 rdr. 10. De ovenanførte bruge hertil 4 små norske fyrrebåde. 11. Af disse husmænd slet intet. 12. De få brugende garn forfærdige de selv, krogene købes i købstaden. 13. Forskellen udi velsignelsen er årligen ikke synderlig at mærke, et sildig forår, uvejr og nogle til forhindring længe vedvarende vinde kan forvolde nogen forandring til afgang. 14. Aaens smalhed imellem landene, strømmens ringe dybhed og sluttelig ubekvemme grund give ingen håb om fiskeriets opkomst der. Nielstrup d. 22. aug H. Flindt.

6 Ad C. III. Lolland-Falster. Ourebygård (10/8). Fiskeriet her ved stedet er aldeles ej værd at nævne, en husmand kan undertiden om foråret og efter høst fange en snes sild med et sættegarn, vel og undertiden om sommeren fange nogle ål på krog, som dog ej er af betydenhed. Det er al den oplysning, herfra stedet kan meddeles. Ourebygård den 10. aug C.G. Holck. Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. III. Lolland-Falster. Fuglsang (17/8). Fuglsang og Prierskov gårde og godser. b) Fiskerierne vedkommende. Om de til besvarelse i denne videnskab fremsatte 14 poster må svares det samme som til forrige, at såsom her til gårde og godser ingen ferske søer /: nogle små parker undtagen:/ eller saltvandsfiskerier findes eller drives, så kan som ubekendt derom heller ingen oplysning eller underretning herfra meddeles. Fuglsang den 17. aug B. Stub Fuldmægtig ved gård og gods ad Christiansholm intet at anmelde fra grevskabet Christiansholm Christiansholm d. 19. aug Sletting. Forpagter ved bemeldte grevskab.

7 Ad C. III. Lolland-Falster. Stubbekøbing (15/8).I (b) Fiskerierne vedkommende. på l. til 13. post inklusive. Her ved stedet er ingen, som lægger sig efter fiskeri alene, jeg har for nogle år siden anskaffet mig en svensk mand, i Sverrig har været fisker, for hvilken jeg imellem 3 ferske søer, jeg er lodtagen i, og stranden har bygget hus, denne alene her ved stedet lever af fiskeri, hvortil jeg holder ham fri hus, ildebrand og 3 både, hvorfor han alene til min husholdning imellem leverer en ret fisk, resten af hvad han fanger, betjener han sig selv af og sælger alt levende, dels til byens indvånere, og dels til liebhavere på landet for 4 sk. pundet. Den sort fisk, her falder og af ham fanges, består af gedder, aborrer, brasen, skaller og suder i de ferske søer, men i stranden alene gedder, aborrer og skaller, som i bonite langt overgår de i de ferske søer falder. Det dertil brugende fiskeredskab består af vad,not, sætte garn og ruser, som alt af ham selv, hustru og børn ved forskud forfærdiger af hamp. Med sig at fiske haver han i højeste 2 mænd, som nyder for deres arbejde 1/3 del af, hvad der fanges. Større kvantitet af fisk har han hidindtil ikke kunnet bringe til veje end straks levende her ved stedet og på landet afsættes, følgelig ingen virkes, tørres eller saltes mindre udskibes. Tiden ellers, på hvilken den bedste fangst falder i stranden, er for- og efteråret, når godt vejr indfalder. 14. Mig synes, her fattes flittige folk, der havde lyst til at arbejde både til egen og publici nytte, hvorfor fra fremmede og andre steder slige folk ville forskaffes forskud til redskaber med videre reqvisita gøres, da vil formodes, at fiskeri af sild, torsk og andre sorter fisk så vel her som andre steder med fordel kunne drives. Og kunne det ikke være utjenlig, om præmier bleve uddelte til den eller dem, som beviste at have fanget af stranden et vist antal fisk, og mere til den, der bragte levende strand gedder og aborrer til Kbhvn. Stubbekøbing den 15. aug Jørgen Scheel.

8 Ad C. III. Lolland-Falster. Nykøbing F. (31/8). b) Fiskerierne vedkommende. l. Her ved byen eller på byens grund er ingen ferskvandsfiskeri videre end hvad udi vandstederne på byens marker kan være af vedkommende lodsejer, på hvis grund sådan vandsteder falder, hensat af nogle få karper eller karusser, alene til ejerens egen husholdnings brug. 2. Saltvands fiske i stranden her ved byen falder ikke videre end lidt gedder og aborrer, som fanges med ruser, og ål med gliv, ålejern og kroge, samt rejer med gliv og rejegarn. 3. Ved 2. post besvaret. 4. Efter 2. postes formæld her faldende fiske af så liden betydenhed, at de ikke behandles anderledes end straksen fortæres. 5. I foråret, når vandet mildes. 6. Ved 4. post besvaret. 7. Slet ingen udskibes. 8. på ingen steder. 9. Ingen i særdeleshed, da 3 a 4 af byens indvånere alene på en tid af 14 dage til 3 uger i foråret med deres små joller kan tage ud på stranden at sætte ruser og krog, og som meldt ikke får videre end de mesten selv straksen, ligesom fanges, kan fortære. 10. Ikke uden 3 a 4 små, Joller,som ved 9. post er ommeldt. 11. Ikke videre end hvad til de få fiskes kogning og spisning straksen medgår, da ikke noget deraf nedsaltes. 12. Fiskeredskaberne forfærdiges her i 1andet,og fustager dertil bruges ikke. 13. Er i aftagelse formedelst vejr1iget,da næsten intet af noget slags her i år er falden. 14. Fiskeriet her i stranden kunne muligvis blive bedre, når her var de, som retteligen forstod hvorledes skulle behandles,og havde evne de dertil udfordrende redskaber at anskaffe. Nykøbing i Falster den 31. aug R. Allerup.

9 Ad C. III. Lolland-Falster. Nysted (28/9). b) Fiskerierne vedkommende. l og 2. De her i de salte vande drivende fiskerier består besynderlig af sild og torsk, lidet af gedder, ål og aborrer. I de ferske søer her i landet gives alle slags fiske; men de drives ikke Maribo og Søeholts søer undtagen. 3. Er almindelig fiskegarn bundsat i saltvand. 4.De fleste sælges straks ferske uden anden behandling. 5. Saltvandets reelle fiskerier er mest for- og efterår. 6. Kan ikke bestemmes, men er efter årets beskaffenhed og fiskenes gang eller træk. 7. Her udskibes ingen, men de sælges straks i landet 8. Her i byen og nærheden på landet. 9. Almindelig en 16 mennesker har ved fiskeriet arbejde, og når fisketiden er, og samme falder lykkelig har de og deres familje deraf den meste næring og underhold. 10. Her bruges 4 både, men ingen fartøj. 11. Er vanskelig at bestemme, dog kan man formodentlig sætte ½ læst, når silden går vel til. 12. Ja forfærdiges mest her i landet og noget i Kbh 13. Fiskefangsten er meget ulige,dog synes den hellere at stå i af- end tiltagelse, og årsagen må søges besynderligen i fiskernes alt for svage kræfter til de fornødne redskabers anskaffelse, så vel som og enten en del i deres uvidenhed eller efterladenhed. 14. Skal herefter blive besvaret. Andet punkt,der betræffer fiskeriet: Da denne punkt uden tvivl udgør eller burde udgøre den 3. del af Danmarks reelle nærings vej, så var det at ønske, at sammes undersøgning måtte foretages med alvorlighed, og understøttes med fornødenhed, men jeg standses i mit ønske, når jeg kaster tankerne hen til Danmarks indbyggeres almindelige fattige skæbne, og lægger dertil hvad jeg har ved mange lejligheder bemærket, nemlig nationens uvilje eller liden lyst til fiskeriet. Sandhed bliver det dog altid, at Danmark har den lykkeligste situation i denne post, og hvad skulle lade os tvivle om velsignelsen af fiskenes gang og ophold hos os. Qvæstionen bliver altså: har nationen den rette videnskab, lyst og kræfter til del uomgængelige redskabers anskaffelse. Jeg tror at kunne bevise alle disse mangler hos folket,når jeg sætter denne liden og fattige by til eksempel: Den har ufejlbar den allerfordelagtigste beliggenhed og situation til fiskeri, og når folket havde lyst til at drive fiskeriet og de fornødne kræfter til retskafne både eller fartøjer samt redskabers anskaffelse, ville fiskeriet upåtvivlelig kunne drives med sådan force, at landet derved vandt årlig nogle 1000 og måske jeg sagde ikke formeget,når jeg nævnede millioner. Strandens almindelige fiskerier består af torsk, aborre, ål og flyndre, men det som jeg berører som det reelle er sildefiskeriet,der går til for- og efterår, og hvilket er det, der drives så ufuldkommen og med så liden suces, at samme de flest tider næppe betaler umagen, da jeg dog upåtvivlelig tror, det kunne drives således, at ikke alene mange mennesker derved kunne have udkomme og næring,men landet i almindelighed derved vinde betydelige fordele og spare nogle Der bliver efter min indsigt ingen anden grund til manglen i dets fortsættelse end de trende dele, jeg har berørt: ulyst, fejlende indsigt og kræfter. Jeg må først berøre strandens fordelagtighed i betragtning af dens situation. Ongefær en halv mil fra reden eller havnen her ligger en strækning,rødsand kaldet. Samme trækker en linje for fjorden, og har alene 2 smalle indløb, det ene langs med Gedser og det andet ved det såkaldte Vestre Mærke. Igennem disse indløb går strømmen bestandig fra Østersøen, og man kan da vel ikke andet end tro, at alle de berørte i søen eller stranden gående fiske

10 søger der igennem, og at der altså besynderlig udkrævedes ikkuns lyst og de rette redskabers anskaffelse. Vel vil de her værende fiskere fastsætte, at fisken ikke går så vel til som i forrige tider, men jeg tror denne grund bør sættes mer i folkets eller fiskernes indbildning og efterladenhed end virkeligheden; og mon ikke det kunne tjene til bevis, hvad man ved om det sildefiskeri, der er anlagt med så formidabel og stor succes ved Kattegattet og indløbet til Østersøen samt adskillige andre steder alt under understøttelse af den svenske regering; hvilket fiskeri allerede har nået den fuldkommenhed,at der ikkun fattes en forsigtigere behandling med sildens nedsaltning, førend den ufejlbarlig vil gøre et betydeligt indgreb i den norske sildehandel. Jeg siger da mon det ikke kunne tjene til bevis, og lære vore danske indbyggere på kysterne af Østersøen, der ligger Kattegattet og Bæltet så nær, hvor silden, der bekend er en trækfisk, uden at have nogen blivende sted, passerer bade om våren og høsten. Visseligen må silden upåtvivlelig kunne træffes og fanges,og en ubodelig skam og skade for riget og folket, at de ikke vil betjene sig af den velsignelse, gud giver. Så vel og mulig tror jeg og silde fiskeriet her kunne bringes til fuldkommenhed; men som før sagt med større flid og andre redskaber. De her værende fiskere opvarter nogle gange om efteråret denne betydelige fangst, mens ikkuns i stille og godt vejr med små åbne både og nogle sættegarn, der i påkommende uvej er underkast mange fortrædelige omstændigheder og tilføjende skade. Er vejrliget noget urolig, tager deres garn nogen skade, eller få de en a 2 gange ikke umagen betalt, ere de straks skrækket fra at continuere. De kan og tør ikke hasardere, og jeg tror det og med deres redskaber er uden nytte. Derimod tror jeg,der til dette fiskeri udkrævedes anderledes og bedre fartøjer såvelsom og andre redskaber, besynderlig de såkaldte bundgarn, og om de endelig skulle være underkast nogen farlighed, da drivgarn, der uden tvivl vare de retteste til silden som en træk-fisk. Kort sagt, omskønt det er uden for min indsigt at skrive om fiskeriet, så tror jeg dog upåtvivlelig, at samme her ved stedet ved en nøjere undersøgning vel befindes således, at det blev regeringens allerhøjeste opmærksomhed værd; ligesom og at en liden understøttelse fra h.kgl.m.s kasse ville være nok til at sætte det i fuldkommen stand, og i det mindste i den stand, at landet kurme fuldkommen fourneres med dette slags fiske, og et anselig overskud gå til fremmede. Fordelen blev da fattelig at silden kunne sælges her for 3 a 4 mk. 1 fj når den efter sildefangstens beskaffenhed koster Norge 7,8,9,10,11 a 12 mk. og foruden det, så var det at ønske,den forskel der er i sundheden af fiske og flæske eller kødspisen, hvilket sidste for en stor del svækker det danske folks sundhed og kræfter. Ja, hvad ville fiskeriet og ikke give for betydelige fordele hos landmanden, der i deres sted igen kunne sælge til udførsel sit flæsk, som her i landene så dyre fortæres i så stor overflødighed, når man betragter, hvad det koster at føde et svin, forinden det kan spises. Jeg har efter den mig tillagde høje ordre så løselig berørt nogle af de anmærkninger, som spørgsmålet indeholder, men det fordrer og fortjener visselig en langt anden og yderligere undersøgning, og sådan som ikke enten kan ventes eller fordres af den, der ej har praktiseret eller kender qvæstionen i grundene. Nysted d. 28. septbr Gierlev.

11 Ad C. III. Lolland-Falster. Rødby (7/10). b. Fiskeriet vedkommende Da bruges sådant ikke af Rødby beboere uden ålefangsten om natten ved det såkaldet blus, eller på skridt om efteråret, en mil derfra kommer Ærboer for at fange sild, som sælges ferske til bønder og andre. Maribo den 7. Oktbr H.C. Aagaard. Mariboe (7/10). b. Fiskeriet vedkommende \ Da er intet fiskeri i salt vand til denne by,men i de herved liggende ferske søer. Maribo den 7. oktbr H.C. Aagaard. Saxkøbing (20/8). B. Fiskerierne vedkommende Da er her til denne by hverken salt eller ferskvandsfiskeri, altså kan ej heller derom gøres nogen forslag til forbedring. Saxkøbing den 20. aug B. Skyller (?)

12 Ad C. III. Lolland-Falster. Nakskov (20/8). b) Fiskerierne vedkommende. l & 2. Af de få søfolk her i byen, men mest af beboerne på en liden ø beliggende i byens f jord,bliver hele året igennem, sålænge stranden er åben fanget ål,flynder og små torsk i stranden,men ferske søer er her i egnen ingen, følgelig falder ej heller her sådant fiskeri. 3. Flyndere og torsk fanges ved kroge,men ålene slås med Jern. 4. Det lidet kvantum af forommeldte slags fisk, som her falder, indbringes til byen daglig, når vejrliget det tillader, og daglig fortæres. 5. Om foråret fanges desuden ved bundgarn en mil herfra byen hornfisk og vårsild, dog ej i større kvantitet end efterhånden fortæres, men for 30 år siden blev i efterhøst af beboerne i Marstal på Ærø i det store bælt imellem Låland og Langeland fanget en stor del gode høstsild,som af indvånerne her i egnen bleve indsaltede til eget brug vinteren over, men da dette fiskeri derefter årlig slog fejl, har disse Erreboer nu i nogle år ikke dermed befattet sig Ere besvarede under Foruden byens egne søfolk, der ej oftere fisker end når de ikke ere på farten, ere 10 a 12 familier på den liden ø her i fjorden, Langø kaldet, som ernærer sig med daglig fiskeri. 10. Ikkun få små fyrre joller bruges her i fjorden til fiskeri. 11. Fiskene fortæres daglig følgelig bruges der kun lidet småt salt. 12. Fiskergarnene forfærdiger fiskerne selv, men krogene købes i kramboderne her i byen. 13. Ved svaret på 5. qv. er tilkendegivet, at sildefiskeriet i det store bælt ved efterhøsttiden næsten rent har ophørt, hvad årsag dertil kan være, vides ikke. 14. Siden der er over en mil her fra byen til de store bælt, de søfarende her i byen desuden ere i armelige omstændigheder, og ingen evne haver til at gøre forsøg om et eller andet fiskeri i bæltet kunne anskåges, så kan vi ingen forslag gøre til fiskeriets opkomst her ved stedet. Nakskov den 20. aug O.(?) Skyller. F. Jensen. R. Walter. H.U. Sandberg.

13 Ad C. III. Lolland-Falster. Friderichsdal (12/10. Under min forstrand Friederichsdahl er et sted Corsenache kaldet, som således af naturen er situeret, og at det til et fiskeleje er meget bekvem. Under samme er den allerbedste lejlighed til sildefangst, men stedets beboere, som ere bønder og uvante til søen og fiskeri, kan ikke benytte sig deraf, og langtfraliggende fra Fyn, Sjælland og andre steder, kommer vel under landet for at betjene sig deraf; de åringer sildefangsten slår ind, trækker en mængde, som et bevis på at fangsten er af betydning; men langt fra ikke får den del,som de ellers kunne,ifald de på landet var boende for samme til sine rette tider at oppasse. Det som nu skulle bevæge retskafne fiskere at forlade deres hjemstavn og sætte sig ned her i Lolland for at betjene sig af et fiskeri,som i begyndelsen med store både, bundgarn og fiskeredskab, når de ej selv havde penge dertil ville fordybe dem i gæld, var friheder og privilegier det, der som et drive hjul under deres forventende fortjeneste og fordele, at deres børn afkom af deres derpå anvendte bekostning og møje, kunne høste nytten, måtte animere dem dertil. Det var derfor at ønske til dette fiskeris opkomst, hvortil hr. Oeder gør proposition, at h.kgl.m. samme ville priviligere således: at de fiskere, som nedsatte sig i Corsenache under min gård Friderichsdahl her i Lolland henhørende, hvor de af mig som ejer skulle blive indrømmet huse enten med eller uden jord, ligesom de forlangte, måtte fra den gæld,som de kom til at sætte sig udi for både og fiskevåders bekostelige anskaffelse, være tilladte, ej alene at nyde denne fiskefangst ene og alene upræjudiceret af andre,men endog til en desto mere opmuntring og beflittelse for sig og efterkommere i 20 år fra nedsættelsen af at være befriet for udskrivning til kongens tjeneste enten til lands eller vands, så og for alle personelle tynger af hvad navn nævnes kan for sig selv, kone, børn og de folk, som til fiskeriet behøvedes. På. sådan en made ville der nok være dem, som fik lyst til at nedsætte sig i Corsenache og på denne så nyttige fiskefangst gjorde bekostning. Da det ikke var at påtvivle /:næst den højestes velsignelse, som er over alting:/ at her jo ville blive en fordelagtig sildefangst til nytte og føde for det almindelige, i den sted, at samme nu så godt som bruges intet af sig i mangel af rette fiskere og oppasning. Har naturen dannet noget til det menneskelige køns nytte, er de uforsvarligt imod mange, ikke at betjene sig deraf. Friederichsdahl den 12. oktbr Chr. Friderick v. Knuth.

14 ad C. III. Lolland-Falster. Stubbekøbing toldsted 27/8). Af ferskvandsfiskeri ved jeg ej at nogen jorddrot, som ejer de ferske søer, dermed driver nogen negotie, men i forrige tider, førend fiskerierne blev bortforpagtet og landet blev solgt, gaves der en mængde af karper, karusser, gedder og aborrer. 2. Saltvandsfiskeri er her meget lidet og var, da her i, byen ere ingen fiskere, men de få sorter, som sjælden falder, er aborrer, flyndre, gedder og ål, som kommer fra Bogø, 3. Fiskeredskaberne ere kroge og garn Den liden kvantum, som her falder, bliver spist ferske og falder mest om foråret, da det er rart at få nogen fisk om sommeren, derfor ej kan udføres til andre, steder. 9. Her i byen ere ingen, som lever af fiskeri Siden her intet fiskeri falder, bruges ej heller nogle fartøjer, salt eller fustager, men 1½ mil her fra stedet er et fiskerleje, som kaldes Hæsnæs, de lever af skønt fiskeriet har der i en del åringer været meget slet frem for i forrige tider, deres fiskeri er sild og torsk, som alt i disse åringer bliver spist ferske og kan endda ej fås sjælden og til nød. 14. Enten bemt. slette fiskeri er guds straf, mangel af formue, videnskab eller arbejde, ved jeg ikke, men må overlade det til andres skønsomhed, som er bedre stedets situation og omstændigheder bekendt. Stubbekøbing den 27. aug Hans Borg. b. Fiskerierne vedkommende, Det, som kaldes fiskerier, er her ikke, Ferske vandes fiske haves her i byen meget sjælden, og saltvandsfiske er her lidet af en kort tid i foråret, neml. torsk, sild, flynder, gedder, aborrer og rejer; en kort tid i efteråret: lidet af sild; og i det hele år: lidet af ål, dog ikke daglig. Give gud en sand herrens frygt udi alle hjerter, da blev alting bedre, og fiskerierne ligeså, som efter sigende her har været mængden af, og således at l skp. saltvands aborre er købt for 3 sk. Stubbekøbing den l. septbr J. Koefoed.

15 Ad C. III. Lolland-Falster. Nykbg. toldsted (13/8) l. Her i landet er meget vel conditioneret ferskvandsfiskeri, som forhen i bund og grund ved separat forpagtning var ruineret, indtil i året 1757 jeg antog samme i forpagtning, som vedvarede på 9.år, imod årlig afgift 150 rdr. i det sted deraf forhen ikkun blev svaret årlig omtrent 92 rdr. og dog ruineret. Uagtet jeg førte og satte bemt. fiskeri i fuldkommen god stand, i henseende til dæmninger, render, postværker og oprensninger med videre, samt besætning af karper og dobbelt så mange karusser, med mange andre sorter fiske af gedder, aborrer og brasen /:i det sted jeg ved tiltrædelsen ikke bekom nogen slig besætnings fiske, som mig burde været leveret med fiskeriet efter kontrakten, men samme har måttet købt:/ mig til utrolig store bekost ninger, da landet blev solgt, blev bemt. fiskeri ved de i beskikkede kgl. kommissærers foranstaltning, tilligemed al min overbesætning, bemt. kvantum fiske, mig fratagen, og ikke alene kontrakten tilsidesat, men rent ophævet på ulovlig og uforsvarlig måde,uden nogen med mig derom forhen skete forening og afhandling, eller mindste refusion og godtgørelse for alle de derpå gjorte bekostninger og mig,tilhørende overbesætningsfisk, hvorved jeg har fordybet mig i gæld og er sat i yderste armod, som er deres exellence herr geheimeråd og amtmand von Oertz nok som alt bekendt, ligesom og at jeg ofte har andraget for det kgl. rentekammer og samme så fuldkommen lovlig bevist, uden erstatnings erholdelse i mindste måde, der har afskrækket og betaget mig i mine kummerlige omstændigheder, al lyst til at tænke mere på fiskeri eller andre tings forbedring og opkomst; ønsker at herr finansråden eller andre lige så retsindige ville tage sig min sag an og udfinde noget middel og råd til min opkomst og oprejsning udi sådan min forurettelse og erlidte store skade, da jeg ikke søger og påstår andet, end det enhver retsindig, og den, der har fornuft og begreb om ret og uret, vil og kan med en god samvittighed tilkende mig, thi erfaring om alt efter min gjorte forestilling af 7. decbr. 1768,erklæring af 25. april og amtmandens betænkning derover af 10 maj 1769,med hvad videre derefter i den begivenhed er passeret, kan vel erholdes udi rytterdistrikternes kontor på det kgl. Rentekammer; fiskeriet ellers i det ferske vand består af karper, karusser, gedder, aborrer, brasen, horker og ål foruden andre sorter gemene små fiske. 2. I stranden og det salte vand falder og sker her i tolddistriktet ikke meget fiskeri, som dog kunne være lejlighed til efter grundenes beskaffenhed, når nogen her som på andre steder ville lægge sig derefter og anskaffe redskaber dertil. 3. Der fiskes med våd og ruser i de ferske søer, og dammene afløber og derefter udfiskes, som proprietærerne kunne føre sig til bedre nytte og interesse, end det sker da de ej fiske mere, end de selv fortærer og bruger, uden undertiden forærer bort, som ikke er meget, så de ej sælger for betaling eller udfører det ringeste deraf, og således har det sig og med den ringe fiskning i strande som er efter gedder og aborrer med våd og ruser og ål med gliv og ålejern, rejer med gliv og rejegarn. 4. Af næstforegående 3. posts anførsel kan sluttes behandlingen. 5. Udi og på de tider, hver sort fiske lege/:som derfor ikke er det retteste:/ bliver der især fisket nemlig i febr. de store gedder, marti de små gedder, april og maj aborrer, juni brasen, juli karper først og tilsidst karusser og i aug.,hvorved kommer de såkaldte karpekarusser en blanding, eller om vinteren ved istrækning og af og til om året fanges og stanges ålene og rejerne på sin visse tid om foråret,når vandet mildes, ellers var det at ønske resonnen hvorfor ingen karpekarusser findes med rogn eller yngle med hverandre. 6. Efter 3. posts forklaring, ikkun lidet strandfisk, men et stort forråd af ferskvandsfisk, som dog ej er at gøre regning over, siden der ikke meget fiskes,ellers kunne være mere til af begge slags, når ejerne forstod det og ville lægge sig derefter. 7. Slet ingen del efter 2. posts forklaring. 8..På ingen steder. 9. Ingen personer i særdeleshed derved ernæres, da enhver der har fiskeri og fiskerettighed, forretter det ved deres eller andres tilhørende og tjenestefolk, ingen virkelig fisker i landet uden for proprietær agent von Westen, som udretter meget lidet med ham, i mangel af redskabers anskaffelse og sådan løn, som sådan en mand kan leve af. 10. Slet ingen i særdeleshed, uden omtrent l liden båd i hver sø, hvor og når der fiskes.

16 11. Ikke mere salt forbruges, uden den del til fiskenes kogning og spisning medgår. 12. Fiskeredskaber så meget her bruges, forfærdiges her, men fustager bruges ikke. 13. Den liden del fisk, der fiskes i stranden, er visselig i aftagelse formedelst vejrliget, og ferskvandsfiskene i ere og exponeret ved stærke vintre og mest ved megen, sne og forandring af frost og tø, når det indfalder ofte i forvinteren for jul. 14. Det vil komme an på at udsætte præmier og udgives bevillinger til hvem, der det forstår, at fiske hvor der bedst og mest kunne fiskes, når ejerne og de fiskeberettigede ikke enten det forstår eller vil bringe fiskeriet an til opkomst, som en stor herlighed i et land, derhos forbud at iagttages at fiskningen ikke foretages i de ferske vande på legetiderne,hvorved mange tusinde fiske, når 3 rognkorn giver en fisk, bliver omkommet, da fiske uden des, ligesom andre kreaturer i deres yngel og legetid ikke ere behagelige og sunde at spise med videre. Nykbg. toldkammer den 13. aug Brun. Tolder.