ad C. VII. Aarhus stift. Aarhus(17/9).

Transkript

1 ad C. VII. Aarhus stift. Aarhus(17/9)....indsender besvarelser fra stiftets købstæder... I Udi Haureballegård og Stiernholms amter er ingen sådant fiskeri enten af salt eller ferske vande, at de kunne anses for næringsmiddel, følger lever ingen familier deraf, og det lidet,som på adskillige steder fanges, fortæres mest der,mens intet haves til bortførsel. Aarhus den 17. septbr C. Rosenørn. Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VII. Aarhus stift. Aarhus (7/9). b. Fiskerierne vedkommende. Da her er et åbent hav og ingen fiskeri, thi at nogle daglejere og matroser med nogle så kaldede bakker fisker lidet torsk og flynder om foråret, og nogle hvillinger om sommeren kan ikke regnes, så bortfalder alle fra nr. l til 14 om fiskerierne gjorte spørgsmål. for så vidt dette sted angår, ligesom vi ej heller skønner, at noget til fiskeriernes opkomst herpå stedet efter beliggenheden kan foreslås, som kunne medføre nogen retskaffen frugt og nytte. Aarhus rådstue den 7. septbr H. Steerup. R.S. Muller. K. Schytte. Bjørn.

2 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VII. Aarhus stift. Horsens (19/8). b. Fiskerierne vedkommende. l. Her til stedet falder ingen fiskeri i fersk vand. 2. Udi salt vand på rehden fiskes torsk, flyndre,sild, makrel, hornfisk og ål. 3.Fiskeriet sker med bundgarn eller ruser, og ål stanges. 4. Fiskeriet er kun såre lidet her ved byen, og det der fiskes, bliver straks solgt til indvånerne og konsumeres straks fersk. 5. Torsk og flyndre falder af og til sommeren igennem ganske få og små, sild falder fra marti til sidst i april, men i dette år ingen falden, hornfisk i maj måned og dette år kuns få, makrel falder fra St.Hansdag til augusti udgang, men endnu ingen i dette år. 6. Her bliver intet tilberedt, men konsumeres fersk. 7. Herfra bliver intet udskibet. 8. Ej noget til nogen udenbys sted afsat. 9. Tre fiskere med deres hustruer og børn have deraf deres næring meget knap og fattig. De bekoste selv deres garn og sælge, hvad de fiske til brød og underholdning, samt deres garns vedligeholdelse. 10. Ikkun tre fiskerbåde, som hver er ikke større end den kan roes af 2 mænd. 11. Siden hvad der fiskes konsumeres fersk, så forbruges dertil intet, eller kun lidet salt. 12. Fiskerne her på stedet binder og forfærdiger selv deres garn Fiskeriet her i fjorden og på rehden er i mange år bleven ringere og ringere år efter år. 14. Derom kan intet forslag opgives, thi fiskerne anvender både arbejde og redskab, men når gud ej vil give velsignelse, er al menneskelig flid forgæves. Horsens rådstue den 19. aug A. Flensburg. Jens Bering. Daniel Grundahl. Janus Frydensberg.

3 Ad C. VII. Aarhus stift. Mariager (15/8). b. Fiskerierne vedkommende. l. Her til byen er ganske liden fiskeri, men ej nogen i fersk vand. 2. Udi Mariagers f jord,som er salt vand, har Mariagers indvånere af alders tid haft nogen fiskeri med våde, og fanget nogle ringe ål og flyndre, der nu aftager, formedelst de på fjorden stødende jordsejere formener, de ej må fiske for deres grunde. 3. Fiskeredskaberne ere nogle våde, som drages af 3 a 4 mennesker ved en liden kåg, item nogle små kaste garn som sættes om natten for at fange flyndre med. 4. Fiskene, som fanges, er ej flere, end at de straks tilberedes til husholdningen og forbruges enten fersk eller med lidet salt og tørret. 5. Med våde fiskes alene den varme sommertid, men de små garn kan bruges, så længe vandet er åben, og vejrliget det vil tillade. 6. Her fanges eller tilberedes som meldt ingen kvantum fisk, thi de få som fanges, fortæres næsten straks i husholdningen. 7. Følgelig kan ej nogen herfra udføres til at sælges andensteds. 8. Bliver ej nogen at afsætte. 9. Her udi byen er måske en halv snes mennesker, som har nogen hjælp af fiskeri, men ingen, som deraf lever eller kan leve alene. 10. Til fiskeri her ved byen ere tre små kåge eller både anskaffet. 11. Som ej meget fisk er at salte, bliver det salt, dertil konsumeret, ikkun såre lidet. 12. De få fiskeredskaber, her bruges, bliver forfærdiget her på stedet, og fustager behøves få eller ingen af, som i så fald og gærne kunne fås her på stedet. 13. Som fiskeriet her er liden, så kan derpå ej mærkes nogen betydelig forandring, dog har fangsten og velsignelsen været bedre før end nu, hvortil ingen årsag kan gives,uden menneskenes utaknemmelighed og u Fiskeriet på dette sted vil vel blive næppe betydelig at forbedre, og således at nogen afsætning eller udskibning dermed kan ventes. Men det var at ønske, at et almindelig forskrift allernådigst blev givet for alle i almindelighed og denne bys indvånere i særdeleshed, hvorvidt det alle og enhver måtte være berettiget udi salt vand som kongens ejendom at fiske, hvilket kunne være til virkelig nytte for det almindelige, allerhelst en del på fjorden her grænsende proprietærer ved deres formenende prætention på vandet til midtstrøms hindrer det sædvanlige fiskeri her til byen. Mariager den 15. aug Henrich Galt. E. Abell.

4 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. VII. Aarhus stift. Randers (26/8) b. Fiskerierne vedkommende. l. Lakx, ørreter, helt, gedder, aborrer, skaller, ål, alt i fersk vand. 2. Her er intet salt vand på en mil nær byen. 3 Laksen, ørter, helt fiskes i dertil indhegnede såkalte gårde, i et dertil indrettet garn, kaldet garn theen, gedder, skaller og aborrer fiskes med ruser og garn, navnlig toggergarn, og ål i ruser med kubber ved. 4. Alt fisken konsumeres her på stedet fersk, undtagen laksen, der skæres, saltes og derefter ophænges i en varm stue at ræses, og siden speges, men ikke ved tobaks smøgen,som hr. von Justij så urettelig anfører. 5. Laksen begynder i decbr. og kontinuerer til medio aprilij, den indkommer fra havet. b. Ørten begynder i junij, kontinuerer til medio septbr den indkommer og fra havet. c. Helten begynder i decbr. og kontinuerer til januari måneds udgang, den indkommer og fra havet. d. Gedder, aborrer og skaller begynder at gå til i okt. og kontinuerer til martij inklusive. 6. Alt fisken konsumeres som meldt mesten fersk her i byen, hvorfor intet kvantum kan anføres, laksen undtages, deraf tilberedes af byens egne fiskerier 100 stk. 7. Deraf udgår her fra byen en...80 stk. 8. Den agende post bringer de fleste til Kbhvn., nogle få forbliver i provinserne familier lever af laksfiskeriet, hvis ejere giver dem en vis årlig løn for deres arbejde, de øvrige er dels prammænd og andre fattige folk, der beholder, hvad de fiske, og fiske når de vil. 10. Her bruges hverken fartøjer eller både, men små flade skibe, kaldet knop skibe. 11. Det kan beløbe sig til 2 tdr. årlig. 12. Alle fiskeredskaberne forfærdiges her i landet. 13. Fangsten er underkast mærkelig forandring, foruden at den tillige er stærk i aftagelse, årsagen er dertil til dels skjult for os mennesker, til dels er en hovedårsag, at fiske, der yngler i Gudens å, tages og fanges af alle strandboerne. såvel på de tider, når fisken lægger eller yngler, som på andre tider, der til slutning rent må ophæve fangsten, om grænser herfor ikke sættes. 14. Intet kan tjene til fiskeriernes opkomst i Gudens å, undtagen hvad der, ved 13. post er anført, men da Gudens å er en strækning af 9 à 10 mil på hvilken strækning der fiskes fra begge sider bestandig såvel på de rette som urette tider, såvel med lovlig som ulovlig og skadelig fiskeredskaber og alt for tæt bundne garn, så måtte sådant alvorlig forbydes og strikte holdes over, ligeledes måtte og tiden, når der måtte fiskes, nøje iagttages, det ville være en opkomst for fiskerierne i en å, der burde at være og har været en fiskerig å. Randers rådstue den 26. aug N. Bredal. J. von Hatten. B. Carøe.

5 ad C.VII. Aarhus stift. Grenå (10/8). l. Her fiskes nogle gedder og skaller og ål og nogle små brasener eller flierer i åvand. 2. Udi havet fiskes nogle flyndre, hvillinger, fjæsinge og knobbe. 3. I det ferske vand fiskes her med våd, ruser, lyster, og angler; og udi havet med våd og snører. 4. Her bliver ej fanget flere end som mest fortæres ferske. Nogle få bliver ikkun vindtørrede. 5. Tidlig om foråret, endog i marti måned, når vandet er åben, fanges gedder, ungefær midsommer de små brasener, og om efteråret ål. Hele sommeren af og til fanges havfiskene. 6. Det er såre lidet og ubetydelig efter svaret på 4. spm. 7. Her fanges langt fra ikke så mange fiske, som kan fortæres på stedet, mindre kan der blive nogen herfra at udskibe. 8. Findes oplyst under næst forrige svar. 9. Ved havfiskeriet finder 8 a l0 mennesker arbejde, men ingen af dem deres næring. Dem, der selv har part i våd, kan ikke gøre sig over 5 a 6 rdr. fordel om året, foruden hvad fiske de kan have til egen husholdning, og det Samme har andre, som lejes til at trække våd for en vis andel af fiskene. Derimod er fiskeriet i det ferske vand bortforpagtet, som importerer ikkuns 7 rdr. til byens kasse årlig. 10. Dertil bruges ingen fartøjer, men kun 2 a 3 både, både i det salte og ferske vand. 11. Til de få fiske, som her bliver ikkun vindtørrede, og ingen så godt som nedsaltede, forbruges ikkun såre lidet salt, som ikke kan bestemmes, men vel alene skal udgøre nogle skæpper eller imellem l à 2 tønder. 12. Ja, de bliver alle her i landet forfærdiget. 13. Nu på 8 à l0 år har fiskeriet her ungefær været altid et og det samme; men tilforn var det meget bedre. Aarsagen til sådan aftagelse vides ej egentlig. 14. Indvånerne her synes ikke ret at forstå fiskeriet eller gøre sig umage nok derfor. Dersom her kom nogle fremmede og vel bevante fiskere at bo, menes at disse med flyndergarn og andre redskaber længere ud på dybet kunne fange flere fiske i havet. Grenå den 10. aug N.J. Behr (?).

6 Ad C. VII. Aarhus stift. Æbeltoft (8/8). b. Fiskerierne vedkommende. l. Af ferske vande er ingen fiskeri her til byen. 2. Af havet fås her undertiden i større og mindre kvantiteter små torsk, villinger, makrel, sild, hornfisk, flyndere og deslige fisk. 3. Hertil bruges bundgarn,bakker og mederedskaber. 4. Forbruges til største del ligesom de kommer af havet. 5. Makrel, sild og hornfisk falder for- og efterår. De andre slags af og til om året. 6. Kvantum er ikke så stor, at deraf kan tilberedes noget,men som sagt mesten fortæres ligesom de kommer af havet uden hvis lidet en og anden kan salte eller tørre til egn husholdning. 7. Intet deraf kan udskibes. 8. I byen og undertiden noget på landet her omkring. 9. En 4 a 6 stk. er interessenter i bundgarnene, og 3 a 4 stk. andre fiskere, som derved lever i armod. 10. En 4 a 6 stk. små både eller joller bruges dertil. 11. Det er få tønder og uden tvil ingen læs salt, som kan bruges til alle de fisk, her i byen bliver saltet om året. 12. Fiskeredskaberne forfærdiger brugerne selv. 13. Fangsten er et år mere og et andet år mindre velsignet,men i de sidste 30 års tid har samme her været udi en mærkelig aftagelse. Aarsagen dertil vides ikke. 14. Såvidt man ved intet uden guds velsignelse, som af nåde måtte forundes dette arme og dertil trængende sted. Æbeltoft d. 8. aug Th. J. Boserup.

7 ad C. VII. Aarhus stift. Kalø amt. Nørre h. (10/8). b. Fiskerierne vedkommende. l. Ingen i fersk vand. 2. Der fiskes sild, flynder, makrel, hvillinger og hornfisk etc. 3. Der bruges bundgarn, hvoraf hr. generalauditør Kallager til Meilgård har bekostet et, som er anselig stor. Så fisker og bønderne med snører. 4. De fortæres mestendel ferske, og sælges således på landet, undtagen hvad vedkommende til egen husholdninger kan vindtørre. 5. Af og til hele sommeren, dog falder sildene om foråret, og makrel i høsten. 6. Det er af såre liden betydenhed, som udi svar på 4. spm. er meldet. 7. Der udskibes ingen. 8. Vide næst forrige svar. 9. Der finder ingen arbejde og næring ene ved fiskeriet. Meilgårds ejer koster og lønner 2 à 3 folk om sommeren for at rygte hans bundgarn, og andre, som har bund garn, hvorudi 3 a 4 kan være interesseret, passer det selv. 10. Dertil bruges ingen fartøjer og ikke heller både uden de joller, som folkene bærger sig udi, medens de rygter garnene eller drager fisk med snører. 11. Det kan ikke just bestemmes, men det bliver kuns lidet, og vel ikke skal udgøre mere end et par tønder. 12. Begge dele bliver her forfærdiget. 13. Den er nu i disse åringer mestendel altid et, men ellers klages her som almindelig andre steder, at fiskeriet i de sidste 10 à 12 år er meget af taget,uden at årsagen kan vides. 14. Dersom bønderne, som bor ved strandkanten, havde evne at bekoste sig fiskeredskaber og tid til at følge det efter, kunne her i Nørre herred fiskes meget mere, end her bliver fisket, men dels deres uformuenhed, dels deres ukyndighed i fiskeri og dels deres hov- og eget arbejde forhindrer dennem at benytte sig af den gode lejlighed, som her ellers er. Grenå den 10. aug N.E. Behr (?).

8 stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. VII. Aarhus stift. Sønder og Mols h. (26/8). l. Meget lidet af aborrer, gedder, brasen og karusser. 2. Aal, makrel, torsk, sild, hornfisk og flynder. 3. Aalegårdsstader, bundgarn og kroge. 4. De fleste bruges ferske, og dels nedsaltes. 5. Aal. ved og efter Michaeli tider, de andre slags forår,sommer og efterår. 6. Ikke mere end hvad omkringliggende forbruger og ikke nær så meget, som behøves. 7. Slet intet. 8. Ved næst foregående besvaret. 9. Det er bønder, som ellers ernærer sig af landbrug. 10. Ingen fartøjer og meget få og små både. 11. Såre lidet, men kvantummet kan ikke just vides. 12. Fiskeredskaberne gør bønderne selv, og til fustager tager de, hvad små træ de selv har. 13. Den er sjælden noget år så god, som den forhen har været,årsagen hertil vides ikke, uden at gud giver og tager, når han vil. 14. Næst guds velsignelse beror det på lyst og stræbsomhed, og om andre næringsveje dertil vil ude vedkommende tid. Æbeltoft den 26. aug Th. I. Boserup

9 Ad C. VII. Aarhus stift. Sønderhald og Ø-Lisbjerg h. (26/8). b. Fiskeriet angående. De derom fremsatte spørgsmål besvares under eet således: Der fiskes i havet i stille vejr, men ej af anden eller større betydenhed, end at sådan fisk konsumeres i herrederne af strandboerne, dertil bruges både, men ingen lever alene af at fiske,og kan fiskeriet ej ophjælpes af mangel på havne. Randers den 26. aug B. Carøe.

10 Ad C. VII. Aarhus stift. Gislum h. (24/8). l. Udi Gislum herred falder ingen fiskerier i ferske vande, som her formenes, der spørges om. 2. Udi Limfjorden fiske sild,ål, aborrer, helt og brasen. 3. Sild, ål og aborrer drages med våde, og om vinteren stanges ål og helt tages på kroge. 4. Sild, ål, aborre og helt sælges ferske til bønderne i egnen til deres husholdning, dog ryges om sommeren nogle ål, som sælges til købstæderne og på landet her i egnen. 5. Sild fanges om efterårene og vintrene, såvel som aborrer og helt, og ålene, som stanges; men de ål, som fanges med våde sker om sommeren fra St.Hans dag til Bartholomei dag. 6. Sild,aborrer og helt fiskes ikke så mange,at egnens beboere dermed kan forsyne deres daglige husholdning og af de rygede ål kan muligt det ene år med det andet til nærmeste købstæder sælges 20 a 30 tønder. 7. Udskibning sker ingen af. 8. Besvaret ved næst forrige post. 9. Sild, aborrer og helt samt ål fiskes af egnens fæstebønder, som langt fra ikke deraf kunne leve, men leve af deres avl,dog kommer her og om sommeren bønder fra Agers og Harboør sogner, som fiske ål, og kan deres arbejde ej anderledes ventes betalt end som de i fisketiden har opholdene og deres redskaber betalt. 10. Til hver våd bruges tvende både,og er i almindelig hed 4 a 5 sild vådde og 8 à 9 ålevådde. 11. De fleste fisk sælges fersk, og til de rygede ål kan ungefærlig bruges 3 tdr. salt. 12. Bønderne forfærdige selv deres fiskeredskaber, og af fustagerne bruges ingen. 13. Fiskeriet er ikke så godt som for 20 år siden, dog forskellige ligesom vejrlig og fiskenes gang til landet indfalder, som man tror er årsagen. 14. Man ved ingen anden årsag til fiskeriets af- og tiltagelse end som føjelig vejrlig og at fiskene vil søge landene. Vesterris den 24. aug C. Testrup.

11 ad C. VII. Aarhus stift. Frisenvold birk (16/8)..At da ej noget fiskeri, uden alene af laks, ørreder helt, gedder, aborrer og skaller bruges under det mig allernådigst anfortroede Friisenvold birks jurisdiction, i Gudens å,hvor der er fersk vand; så kan jeg ej give anden underretning om bemeldte fiskeri, eller svare på de fremsatte poster end alene på 1.,2. og 3. At bemeldte slags fisk, hvad laks, ørreder, helt og gedder anbelanger, da fanges samme, såvel udi dertil indrettede laksegårde som og med våd, men hvad aborren og skallen anbelanger, da fanges de alene med våd. 4. hvad behandlingen angår, da spises de fleste ferske, uden nogle få laks, som bliver ræsede og spegede. 5. Laksefangsten tager sin begyndelse i novbr. måned og endes i april eller maj,ørrederne begynder ved St.Hansdagstider og endes ved Mortensdagstider, helten begynder ved Mortensdag, og aftager, når fjorden bliver tilfrossen, de øvrige slags fisk fanges på adskillige tider i året. 6. Hvad kvantummet anbelanger, da kan derpå ikke gøres nogen regning, thi nogle åringer er fangsten god og andre ikkun ringe. 7. Ligeså lidet kan determineres den part, som udskibes der er kun ganske liden 8. Da Randers købstad er nærmest så bliver der afsat, hvad som af fisk kan undværes. 9. Ved det laksefiskeri, som er her til Frisenvold er en fiskeriforpagter, som tilligemed sin familje og folk finder deres ophold og udkomme derved. 10. Til bemeldte fiskeri bruges ingen iartøjer, men alene en bad eller knubskib (knup skib), som bruges når der trækkes med vådden. 11. Saltet, som til dette fiskeri bruges, er af ingen betydenhed, eftersom fiskene sælges ferske. 12. Hvad fiskeredskaber, som bruges, bliver forfærdiget i landet. 13. Fangsten er adskillig, som ved 6. post er besvaret, men hvad dertil kan være årsag, er gud bedst bekendt. 14. Hvad der synes at fattes i og at være tjenlig til fiskeriets opkomst i Guden å, er at al utilladelig fiskeri med pulsvådder og pulsgarn, samt kringel- eller bøjelgarn så og togger (tåger) garn kunne forebygges, eftersom der ved den tummel og allarm, som dermed bruges, især ved nattetide bortjages de store fiske af laks og ørreder, som ellers ventelig kunne komme. Friisevold d. 16. aug Budtz.

12 Ad C. VII. Aarhus stift. Gierlev h. (22/8) Gierlev h. eller Mariagers kloster birk b. Fiskerierne vedkommende. l. Da er her liden eller snart intet fiskeri, men i det ferske vand har ingen noget fiskeri, undtagen Mariagers kloster; som undertiden om sommeren lader fiske udi Glenstrup sø i Glenstrup sogn, og i True sø i Svenstrup sogn, men er lidet og af ingen betydenhed, som er aborre skalle,gedder og nogle få ål. 2. I det salte vand udi Mariagers fjord, der kan de pågrænsende, udi Mariagers, Vindblæs og Udbyneder sogner om den varme sommertid, såvelsom for- og efterår, når deres avling og øvrige næringsdrift det vil tillade, ved nogle ruser, små kastegarn og gliber, fange nogle ål og flyndre, ligeså udi Randers fjord, som og er salt vand så vidt Sødring,Råby og Øster Tørslev sogner angår fanges og ved sådanne små garn og glibe ål og flyndre. 3. Fiskerredskaberne er som meldt nogle små ruser, kaste og små sættegarn, så og nogle såkaldede algier. 4. Fiskene, som fanges, ere ej flere, end som straks tilberedes til husholdningen, enten ferske eller med lidet salt etc. 5. Fiskeriet er mest den varme sommertid, dog udsættes ruser for- og efterår her i Mariagers fjord til at fange ål udi, ved såkaldet ind- og udgående i havet ude mod fjordens ende. 6. Her fanges og tilberedes ingen kvantum fisk, uden det som fortæres i husholdningen og 7. Kan ej noget her fra udføres at sælge eller 8. Anden steds at afsætte. 9. Her er ingen, der lever af fiskeri, men dem som bruger det,kan have nytte deraf, i husholdningen, da ost og smør må savenes formedelst kvægsygdommen. 10. Til det lidet fiskeri bruges nogle knubskibe af hel træ udhulet. 11. Som ej meget fisk tilberedes, bliver det salt dertil konsumeres, ikkun såre lidet, og ikke at kan determineres. 12. De få fiskeredskaber, som bruges, bliver alle forfærdiget her i egnen, og fustager kunne og gærne fås, i fald behøves. 13. Som fiskeriet her er liden, så kan derpå ej nogen betydelig forandring mærkes, allerhelst fiskeriet bruges ikkun så i flæng, når de pågrænsende dertil har lejlighed. 14. Siden de på fjordene grænsende ere avlsbønder og jordbrugere, så kan ej nogen nyttig underretning her opfindes, hvorved fiskeriet kunne få opkomst og forøges. Mariager den 22. aug Henrich GaltEAbell.

13 stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VII. Aarhus stift. Randers (27/8). l. Laks, ørter, helt, gedder, abborrer, skalle og ål, alt i fersk vand. 2. I det salte vand, som begynder en mil østen for Randers i fjorden, dog ej alletider lige salt formedelst den mængde ferskvand, der kommer ovenfra af Guddens å, fanges til sine tider sild og flynder,dog ikke af megen betydenhed. 3. Laks, ørter og helt fanges i de dertil indrettede laksegårde, i en såkaldet garntheen, gedder, aborrer, skalle og flynder fiskes med ruser og garn navnlig toggergarn, sild med vad og ål i ruser med kubbe ved. 4. De laks, som fanges i de laksegårde, der ligger i Dronningborg distrikt,bliver mest bragt til Randers, hvoraf en del bliver skåren, saltet, reset og siden speget. De ovenanførte fiske bliver mesten dels spist ferske. 5. Laksen begynder at gå, til i decbr., men febr. og martii måneder er den rette tid, når der er åben vand; og hører op i april. Ørten begynder i juni til medio septbr. Helten i decbr. til januarii måneds udgang. De indkommer alle fra havet. Gedder, aborrer og skaller begynder at gå til i octbr. og kontinuerer til martii inklusive. NB. når vandet er åben. 6. Al fisken konsumeres som meldt mesten fersk, både her i byen og omkring i egnen, hvorfor intet kvantum kan anføres, laks undtagen hvoraf 7. Udgår herfra byen ungefær en 80 stk. og mere ligesom fangsten er til. 8. Den agende post bringer de fleste både ferske og spegede til Kbhvn., nogle få forbliver i provinserne. 9. Kan ej noget vist tal bestemmes, thi en del gård- og husmænd, som bor ved fjorden, når de kan have tid fra deres andet arbejde, drager ud at fiske gedder, aborrer, skalle og ål, de lønner sig selv. 10. Hertil bruges hverken fartøjer eller både, men små flade skibe, knop skibe kaldet, hvori kan være 1, 2 à 3 mand. 11. Af ovenanførte kan skønnes,at hertil forbruges ej meget salt på landet,hvor fisken sælges eller spises Fersk. 12. Alle fiskeredskaberne forfærdiges her i egnen og mestendels af dem, der bruger samme. 13. Fangsten er underkastet mærkelig forandring foruden at den tillige er i stærk aftagelse; årsagen dertil er tildels skjult for os mennesker, tildels er en hovedårsag: at fisken, der yngler i fjorden, tages og fanges af alle strandbeboerne såvel på de tider, når fisken leger eller yngler, som på andre tider, hvilket vil gøre fangsten slettere, om ej rent til slutning ophæve den, om grænser herfor ej sættes; dels gør en stræng vinter, høje vande og storm, der ofte opkaster fiskene på landet, som derved dør og omkommer. Endelig ved stærk tøbrud og drivis, som ofte fordærver laksegårdene og fiskeredskaberne. 14. Videre vides ej, der kan tjene til fiskeriets opkomst i Randers fjord, undtagen hvad der ved 13. post er anført,uden dette: at de, som bor langs med strand kanten på begge sider af fjorden, såvel på de rette som urette tider, såvel med lovlig som ulovlig fiskeredskaber og altfor let bundne garn måtte alvorlig forbydes og strikte holdes over, ligeledes måtte og tiden, når der måtte fiskes, nøje iagttages, som ventelig ville blive til fiskeriets opkomst i slig et fiskevanf, der i forrige tider har været fiskerigt. Randers den 27. aug I.N. Lund

14 Ad C. VII. Aarhus stift. Skanderborg og Aakær amter (29/8). l. I de ferske vande falder gedder, aborrer, brasen, sude, karusser og ål, item skaller og flitter, men 2. I salt vand ved strandkanten, som er det mindste, torsk, små flynder og ål. 3. I det ferske vand fanges fiskene med våd og ruser, undtagen hvor der haves ålekister, som dog ikkun er et eneste sted på disse amter, nemlig Rye mølle, og i det salte vand med bundgarn og ruser. 4. Den største og meste del af fiskene spises ferske, siden ingen overflødig mængde fås, men altid kan bortsælges, og hvad som vedkommende i en husholdning selv kan salte og ræse er af ingen betydenhed, at der om saltet, som dertil forbruges, kan gøres nogen beregning. 5. For og efteråret er den bedste fisketid, thi om sommeren i hede, bedærves garnet og ved brugen snarest forrådner, når grøden kommer først i jorden til 8 a 14 dage efter St.Hans dag. 6. Kan ikke bestemmes, siden intet beredes uden til egens husholdninger og 7. altså intet heller udskibes. 8. Afsættes til Horsens, Skanderborg og Aarhus samt de ved søerne og nærmest strandkanten beliggende landboer. 9. Overalt i amterne såvel ved de ferske som salte vande kan omtrent 16 til 20 familier have nærings midler ved fiskerier og sammes betaling kan ppte. regnes for 6 a 7 måneder daglig pro persona 16 sk. 10. I de ferske søer bruges de såkaldede knup skibe, der er et stort kiøvle af bøgetræ, som udhules og flad i bunden, eller og en fladbundet fjælebåd, hvoraf gemenlig i en stor sø bruges 3 med vådtrækning, men i salt vand en bad med køl. 11. Er besvaret ved 4. post. 12. Redskabet forfærdiges til største delen af fiskerne selv af hamp, som købes i nærmeste købstad tillige med våd rebe, men ingen fustager bruges. 13. Fangsten og velsignelsen er mere i sin aftagelse end tiltaglese, eftersom fisken ej findes i så store mængder som forhen. 14. Hvad der fattes og til fiskeriernes opkomst kan være at proponere, vides ej noget forslag at fremsætte,da samme ellers mest ankommer på bekvem vejrlig. Sophiendahl den 29. aug F.L. v. Woyda