ad C. VII. Aarhus stift. Aarhus(17/9).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ad C. VII. Aarhus stift. Aarhus(17/9)."

Transkript

1 ad C. VII. Aarhus stift. Aarhus(17/9)....indsender besvarelser fra stiftets købstæder... I Udi Haureballegård og Stiernholms amter er ingen sådant fiskeri enten af salt eller ferske vande, at de kunne anses for næringsmiddel, følger lever ingen familier deraf, og det lidet,som på adskillige steder fanges, fortæres mest der,mens intet haves til bortførsel. Aarhus den 17. septbr C. Rosenørn. Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VII. Aarhus stift. Aarhus (7/9). b. Fiskerierne vedkommende. Da her er et åbent hav og ingen fiskeri, thi at nogle daglejere og matroser med nogle så kaldede bakker fisker lidet torsk og flynder om foråret, og nogle hvillinger om sommeren kan ikke regnes, så bortfalder alle fra nr. l til 14 om fiskerierne gjorte spørgsmål. for så vidt dette sted angår, ligesom vi ej heller skønner, at noget til fiskeriernes opkomst herpå stedet efter beliggenheden kan foreslås, som kunne medføre nogen retskaffen frugt og nytte. Aarhus rådstue den 7. septbr H. Steerup. R.S. Muller. K. Schytte. Bjørn.

2 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VII. Aarhus stift. Horsens (19/8). b. Fiskerierne vedkommende. l. Her til stedet falder ingen fiskeri i fersk vand. 2. Udi salt vand på rehden fiskes torsk, flyndre,sild, makrel, hornfisk og ål. 3.Fiskeriet sker med bundgarn eller ruser, og ål stanges. 4. Fiskeriet er kun såre lidet her ved byen, og det der fiskes, bliver straks solgt til indvånerne og konsumeres straks fersk. 5. Torsk og flyndre falder af og til sommeren igennem ganske få og små, sild falder fra marti til sidst i april, men i dette år ingen falden, hornfisk i maj måned og dette år kuns få, makrel falder fra St.Hansdag til augusti udgang, men endnu ingen i dette år. 6. Her bliver intet tilberedt, men konsumeres fersk. 7. Herfra bliver intet udskibet. 8. Ej noget til nogen udenbys sted afsat. 9. Tre fiskere med deres hustruer og børn have deraf deres næring meget knap og fattig. De bekoste selv deres garn og sælge, hvad de fiske til brød og underholdning, samt deres garns vedligeholdelse. 10. Ikkun tre fiskerbåde, som hver er ikke større end den kan roes af 2 mænd. 11. Siden hvad der fiskes konsumeres fersk, så forbruges dertil intet, eller kun lidet salt. 12. Fiskerne her på stedet binder og forfærdiger selv deres garn Fiskeriet her i fjorden og på rehden er i mange år bleven ringere og ringere år efter år. 14. Derom kan intet forslag opgives, thi fiskerne anvender både arbejde og redskab, men når gud ej vil give velsignelse, er al menneskelig flid forgæves. Horsens rådstue den 19. aug A. Flensburg. Jens Bering. Daniel Grundahl. Janus Frydensberg.

3 Ad C. VII. Aarhus stift. Mariager (15/8). b. Fiskerierne vedkommende. l. Her til byen er ganske liden fiskeri, men ej nogen i fersk vand. 2. Udi Mariagers f jord,som er salt vand, har Mariagers indvånere af alders tid haft nogen fiskeri med våde, og fanget nogle ringe ål og flyndre, der nu aftager, formedelst de på fjorden stødende jordsejere formener, de ej må fiske for deres grunde. 3. Fiskeredskaberne ere nogle våde, som drages af 3 a 4 mennesker ved en liden kåg, item nogle små kaste garn som sættes om natten for at fange flyndre med. 4. Fiskene, som fanges, er ej flere, end at de straks tilberedes til husholdningen og forbruges enten fersk eller med lidet salt og tørret. 5. Med våde fiskes alene den varme sommertid, men de små garn kan bruges, så længe vandet er åben, og vejrliget det vil tillade. 6. Her fanges eller tilberedes som meldt ingen kvantum fisk, thi de få som fanges, fortæres næsten straks i husholdningen. 7. Følgelig kan ej nogen herfra udføres til at sælges andensteds. 8. Bliver ej nogen at afsætte. 9. Her udi byen er måske en halv snes mennesker, som har nogen hjælp af fiskeri, men ingen, som deraf lever eller kan leve alene. 10. Til fiskeri her ved byen ere tre små kåge eller både anskaffet. 11. Som ej meget fisk er at salte, bliver det salt, dertil konsumeret, ikkun såre lidet. 12. De få fiskeredskaber, her bruges, bliver forfærdiget her på stedet, og fustager behøves få eller ingen af, som i så fald og gærne kunne fås her på stedet. 13. Som fiskeriet her er liden, så kan derpå ej mærkes nogen betydelig forandring, dog har fangsten og velsignelsen været bedre før end nu, hvortil ingen årsag kan gives,uden menneskenes utaknemmelighed og u Fiskeriet på dette sted vil vel blive næppe betydelig at forbedre, og således at nogen afsætning eller udskibning dermed kan ventes. Men det var at ønske, at et almindelig forskrift allernådigst blev givet for alle i almindelighed og denne bys indvånere i særdeleshed, hvorvidt det alle og enhver måtte være berettiget udi salt vand som kongens ejendom at fiske, hvilket kunne være til virkelig nytte for det almindelige, allerhelst en del på fjorden her grænsende proprietærer ved deres formenende prætention på vandet til midtstrøms hindrer det sædvanlige fiskeri her til byen. Mariager den 15. aug Henrich Galt. E. Abell.

4 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. VII. Aarhus stift. Randers (26/8) b. Fiskerierne vedkommende. l. Lakx, ørreter, helt, gedder, aborrer, skaller, ål, alt i fersk vand. 2. Her er intet salt vand på en mil nær byen. 3 Laksen, ørter, helt fiskes i dertil indhegnede såkalte gårde, i et dertil indrettet garn, kaldet garn theen, gedder, skaller og aborrer fiskes med ruser og garn, navnlig toggergarn, og ål i ruser med kubber ved. 4. Alt fisken konsumeres her på stedet fersk, undtagen laksen, der skæres, saltes og derefter ophænges i en varm stue at ræses, og siden speges, men ikke ved tobaks smøgen,som hr. von Justij så urettelig anfører. 5. Laksen begynder i decbr. og kontinuerer til medio aprilij, den indkommer fra havet. b. Ørten begynder i junij, kontinuerer til medio septbr den indkommer og fra havet. c. Helten begynder i decbr. og kontinuerer til januari måneds udgang, den indkommer og fra havet. d. Gedder, aborrer og skaller begynder at gå til i okt. og kontinuerer til martij inklusive. 6. Alt fisken konsumeres som meldt mesten fersk her i byen, hvorfor intet kvantum kan anføres, laksen undtages, deraf tilberedes af byens egne fiskerier 100 stk. 7. Deraf udgår her fra byen en...80 stk. 8. Den agende post bringer de fleste til Kbhvn., nogle få forbliver i provinserne familier lever af laksfiskeriet, hvis ejere giver dem en vis årlig løn for deres arbejde, de øvrige er dels prammænd og andre fattige folk, der beholder, hvad de fiske, og fiske når de vil. 10. Her bruges hverken fartøjer eller både, men små flade skibe, kaldet knop skibe. 11. Det kan beløbe sig til 2 tdr. årlig. 12. Alle fiskeredskaberne forfærdiges her i landet. 13. Fangsten er underkast mærkelig forandring, foruden at den tillige er stærk i aftagelse, årsagen er dertil til dels skjult for os mennesker, til dels er en hovedårsag, at fiske, der yngler i Gudens å, tages og fanges af alle strandboerne. såvel på de tider, når fisken lægger eller yngler, som på andre tider, der til slutning rent må ophæve fangsten, om grænser herfor ikke sættes. 14. Intet kan tjene til fiskeriernes opkomst i Gudens å, undtagen hvad der, ved 13. post er anført, men da Gudens å er en strækning af 9 à 10 mil på hvilken strækning der fiskes fra begge sider bestandig såvel på de rette som urette tider, såvel med lovlig som ulovlig og skadelig fiskeredskaber og alt for tæt bundne garn, så måtte sådant alvorlig forbydes og strikte holdes over, ligeledes måtte og tiden, når der måtte fiskes, nøje iagttages, det ville være en opkomst for fiskerierne i en å, der burde at være og har været en fiskerig å. Randers rådstue den 26. aug N. Bredal. J. von Hatten. B. Carøe.

5 ad C.VII. Aarhus stift. Grenå (10/8). l. Her fiskes nogle gedder og skaller og ål og nogle små brasener eller flierer i åvand. 2. Udi havet fiskes nogle flyndre, hvillinger, fjæsinge og knobbe. 3. I det ferske vand fiskes her med våd, ruser, lyster, og angler; og udi havet med våd og snører. 4. Her bliver ej fanget flere end som mest fortæres ferske. Nogle få bliver ikkun vindtørrede. 5. Tidlig om foråret, endog i marti måned, når vandet er åben, fanges gedder, ungefær midsommer de små brasener, og om efteråret ål. Hele sommeren af og til fanges havfiskene. 6. Det er såre lidet og ubetydelig efter svaret på 4. spm. 7. Her fanges langt fra ikke så mange fiske, som kan fortæres på stedet, mindre kan der blive nogen herfra at udskibe. 8. Findes oplyst under næst forrige svar. 9. Ved havfiskeriet finder 8 a l0 mennesker arbejde, men ingen af dem deres næring. Dem, der selv har part i våd, kan ikke gøre sig over 5 a 6 rdr. fordel om året, foruden hvad fiske de kan have til egen husholdning, og det Samme har andre, som lejes til at trække våd for en vis andel af fiskene. Derimod er fiskeriet i det ferske vand bortforpagtet, som importerer ikkuns 7 rdr. til byens kasse årlig. 10. Dertil bruges ingen fartøjer, men kun 2 a 3 både, både i det salte og ferske vand. 11. Til de få fiske, som her bliver ikkun vindtørrede, og ingen så godt som nedsaltede, forbruges ikkun såre lidet salt, som ikke kan bestemmes, men vel alene skal udgøre nogle skæpper eller imellem l à 2 tønder. 12. Ja, de bliver alle her i landet forfærdiget. 13. Nu på 8 à l0 år har fiskeriet her ungefær været altid et og det samme; men tilforn var det meget bedre. Aarsagen til sådan aftagelse vides ej egentlig. 14. Indvånerne her synes ikke ret at forstå fiskeriet eller gøre sig umage nok derfor. Dersom her kom nogle fremmede og vel bevante fiskere at bo, menes at disse med flyndergarn og andre redskaber længere ud på dybet kunne fange flere fiske i havet. Grenå den 10. aug N.J. Behr (?).

6 Ad C. VII. Aarhus stift. Æbeltoft (8/8). b. Fiskerierne vedkommende. l. Af ferske vande er ingen fiskeri her til byen. 2. Af havet fås her undertiden i større og mindre kvantiteter små torsk, villinger, makrel, sild, hornfisk, flyndere og deslige fisk. 3. Hertil bruges bundgarn,bakker og mederedskaber. 4. Forbruges til største del ligesom de kommer af havet. 5. Makrel, sild og hornfisk falder for- og efterår. De andre slags af og til om året. 6. Kvantum er ikke så stor, at deraf kan tilberedes noget,men som sagt mesten fortæres ligesom de kommer af havet uden hvis lidet en og anden kan salte eller tørre til egn husholdning. 7. Intet deraf kan udskibes. 8. I byen og undertiden noget på landet her omkring. 9. En 4 a 6 stk. er interessenter i bundgarnene, og 3 a 4 stk. andre fiskere, som derved lever i armod. 10. En 4 a 6 stk. små både eller joller bruges dertil. 11. Det er få tønder og uden tvil ingen læs salt, som kan bruges til alle de fisk, her i byen bliver saltet om året. 12. Fiskeredskaberne forfærdiger brugerne selv. 13. Fangsten er et år mere og et andet år mindre velsignet,men i de sidste 30 års tid har samme her været udi en mærkelig aftagelse. Aarsagen dertil vides ikke. 14. Såvidt man ved intet uden guds velsignelse, som af nåde måtte forundes dette arme og dertil trængende sted. Æbeltoft d. 8. aug Th. J. Boserup.

7 ad C. VII. Aarhus stift. Kalø amt. Nørre h. (10/8). b. Fiskerierne vedkommende. l. Ingen i fersk vand. 2. Der fiskes sild, flynder, makrel, hvillinger og hornfisk etc. 3. Der bruges bundgarn, hvoraf hr. generalauditør Kallager til Meilgård har bekostet et, som er anselig stor. Så fisker og bønderne med snører. 4. De fortæres mestendel ferske, og sælges således på landet, undtagen hvad vedkommende til egen husholdninger kan vindtørre. 5. Af og til hele sommeren, dog falder sildene om foråret, og makrel i høsten. 6. Det er af såre liden betydenhed, som udi svar på 4. spm. er meldet. 7. Der udskibes ingen. 8. Vide næst forrige svar. 9. Der finder ingen arbejde og næring ene ved fiskeriet. Meilgårds ejer koster og lønner 2 à 3 folk om sommeren for at rygte hans bundgarn, og andre, som har bund garn, hvorudi 3 a 4 kan være interesseret, passer det selv. 10. Dertil bruges ingen fartøjer og ikke heller både uden de joller, som folkene bærger sig udi, medens de rygter garnene eller drager fisk med snører. 11. Det kan ikke just bestemmes, men det bliver kuns lidet, og vel ikke skal udgøre mere end et par tønder. 12. Begge dele bliver her forfærdiget. 13. Den er nu i disse åringer mestendel altid et, men ellers klages her som almindelig andre steder, at fiskeriet i de sidste 10 à 12 år er meget af taget,uden at årsagen kan vides. 14. Dersom bønderne, som bor ved strandkanten, havde evne at bekoste sig fiskeredskaber og tid til at følge det efter, kunne her i Nørre herred fiskes meget mere, end her bliver fisket, men dels deres uformuenhed, dels deres ukyndighed i fiskeri og dels deres hov- og eget arbejde forhindrer dennem at benytte sig af den gode lejlighed, som her ellers er. Grenå den 10. aug N.E. Behr (?).

8 stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. VII. Aarhus stift. Sønder og Mols h. (26/8). l. Meget lidet af aborrer, gedder, brasen og karusser. 2. Aal, makrel, torsk, sild, hornfisk og flynder. 3. Aalegårdsstader, bundgarn og kroge. 4. De fleste bruges ferske, og dels nedsaltes. 5. Aal. ved og efter Michaeli tider, de andre slags forår,sommer og efterår. 6. Ikke mere end hvad omkringliggende forbruger og ikke nær så meget, som behøves. 7. Slet intet. 8. Ved næst foregående besvaret. 9. Det er bønder, som ellers ernærer sig af landbrug. 10. Ingen fartøjer og meget få og små både. 11. Såre lidet, men kvantummet kan ikke just vides. 12. Fiskeredskaberne gør bønderne selv, og til fustager tager de, hvad små træ de selv har. 13. Den er sjælden noget år så god, som den forhen har været,årsagen hertil vides ikke, uden at gud giver og tager, når han vil. 14. Næst guds velsignelse beror det på lyst og stræbsomhed, og om andre næringsveje dertil vil ude vedkommende tid. Æbeltoft den 26. aug Th. I. Boserup

9 Ad C. VII. Aarhus stift. Sønderhald og Ø-Lisbjerg h. (26/8). b. Fiskeriet angående. De derom fremsatte spørgsmål besvares under eet således: Der fiskes i havet i stille vejr, men ej af anden eller større betydenhed, end at sådan fisk konsumeres i herrederne af strandboerne, dertil bruges både, men ingen lever alene af at fiske,og kan fiskeriet ej ophjælpes af mangel på havne. Randers den 26. aug B. Carøe.

10 Ad C. VII. Aarhus stift. Gislum h. (24/8). l. Udi Gislum herred falder ingen fiskerier i ferske vande, som her formenes, der spørges om. 2. Udi Limfjorden fiske sild,ål, aborrer, helt og brasen. 3. Sild, ål og aborrer drages med våde, og om vinteren stanges ål og helt tages på kroge. 4. Sild, ål, aborre og helt sælges ferske til bønderne i egnen til deres husholdning, dog ryges om sommeren nogle ål, som sælges til købstæderne og på landet her i egnen. 5. Sild fanges om efterårene og vintrene, såvel som aborrer og helt, og ålene, som stanges; men de ål, som fanges med våde sker om sommeren fra St.Hans dag til Bartholomei dag. 6. Sild,aborrer og helt fiskes ikke så mange,at egnens beboere dermed kan forsyne deres daglige husholdning og af de rygede ål kan muligt det ene år med det andet til nærmeste købstæder sælges 20 a 30 tønder. 7. Udskibning sker ingen af. 8. Besvaret ved næst forrige post. 9. Sild, aborrer og helt samt ål fiskes af egnens fæstebønder, som langt fra ikke deraf kunne leve, men leve af deres avl,dog kommer her og om sommeren bønder fra Agers og Harboør sogner, som fiske ål, og kan deres arbejde ej anderledes ventes betalt end som de i fisketiden har opholdene og deres redskaber betalt. 10. Til hver våd bruges tvende både,og er i almindelig hed 4 a 5 sild vådde og 8 à 9 ålevådde. 11. De fleste fisk sælges fersk, og til de rygede ål kan ungefærlig bruges 3 tdr. salt. 12. Bønderne forfærdige selv deres fiskeredskaber, og af fustagerne bruges ingen. 13. Fiskeriet er ikke så godt som for 20 år siden, dog forskellige ligesom vejrlig og fiskenes gang til landet indfalder, som man tror er årsagen. 14. Man ved ingen anden årsag til fiskeriets af- og tiltagelse end som føjelig vejrlig og at fiskene vil søge landene. Vesterris den 24. aug C. Testrup.

11 ad C. VII. Aarhus stift. Frisenvold birk (16/8)..At da ej noget fiskeri, uden alene af laks, ørreder helt, gedder, aborrer og skaller bruges under det mig allernådigst anfortroede Friisenvold birks jurisdiction, i Gudens å,hvor der er fersk vand; så kan jeg ej give anden underretning om bemeldte fiskeri, eller svare på de fremsatte poster end alene på 1.,2. og 3. At bemeldte slags fisk, hvad laks, ørreder, helt og gedder anbelanger, da fanges samme, såvel udi dertil indrettede laksegårde som og med våd, men hvad aborren og skallen anbelanger, da fanges de alene med våd. 4. hvad behandlingen angår, da spises de fleste ferske, uden nogle få laks, som bliver ræsede og spegede. 5. Laksefangsten tager sin begyndelse i novbr. måned og endes i april eller maj,ørrederne begynder ved St.Hansdagstider og endes ved Mortensdagstider, helten begynder ved Mortensdag, og aftager, når fjorden bliver tilfrossen, de øvrige slags fisk fanges på adskillige tider i året. 6. Hvad kvantummet anbelanger, da kan derpå ikke gøres nogen regning, thi nogle åringer er fangsten god og andre ikkun ringe. 7. Ligeså lidet kan determineres den part, som udskibes der er kun ganske liden 8. Da Randers købstad er nærmest så bliver der afsat, hvad som af fisk kan undværes. 9. Ved det laksefiskeri, som er her til Frisenvold er en fiskeriforpagter, som tilligemed sin familje og folk finder deres ophold og udkomme derved. 10. Til bemeldte fiskeri bruges ingen iartøjer, men alene en bad eller knubskib (knup skib), som bruges når der trækkes med vådden. 11. Saltet, som til dette fiskeri bruges, er af ingen betydenhed, eftersom fiskene sælges ferske. 12. Hvad fiskeredskaber, som bruges, bliver forfærdiget i landet. 13. Fangsten er adskillig, som ved 6. post er besvaret, men hvad dertil kan være årsag, er gud bedst bekendt. 14. Hvad der synes at fattes i og at være tjenlig til fiskeriets opkomst i Guden å, er at al utilladelig fiskeri med pulsvådder og pulsgarn, samt kringel- eller bøjelgarn så og togger (tåger) garn kunne forebygges, eftersom der ved den tummel og allarm, som dermed bruges, især ved nattetide bortjages de store fiske af laks og ørreder, som ellers ventelig kunne komme. Friisevold d. 16. aug Budtz.

12 Ad C. VII. Aarhus stift. Gierlev h. (22/8) Gierlev h. eller Mariagers kloster birk b. Fiskerierne vedkommende. l. Da er her liden eller snart intet fiskeri, men i det ferske vand har ingen noget fiskeri, undtagen Mariagers kloster; som undertiden om sommeren lader fiske udi Glenstrup sø i Glenstrup sogn, og i True sø i Svenstrup sogn, men er lidet og af ingen betydenhed, som er aborre skalle,gedder og nogle få ål. 2. I det salte vand udi Mariagers fjord, der kan de pågrænsende, udi Mariagers, Vindblæs og Udbyneder sogner om den varme sommertid, såvelsom for- og efterår, når deres avling og øvrige næringsdrift det vil tillade, ved nogle ruser, små kastegarn og gliber, fange nogle ål og flyndre, ligeså udi Randers fjord, som og er salt vand så vidt Sødring,Råby og Øster Tørslev sogner angår fanges og ved sådanne små garn og glibe ål og flyndre. 3. Fiskerredskaberne er som meldt nogle små ruser, kaste og små sættegarn, så og nogle såkaldede algier. 4. Fiskene, som fanges, ere ej flere, end som straks tilberedes til husholdningen, enten ferske eller med lidet salt etc. 5. Fiskeriet er mest den varme sommertid, dog udsættes ruser for- og efterår her i Mariagers fjord til at fange ål udi, ved såkaldet ind- og udgående i havet ude mod fjordens ende. 6. Her fanges og tilberedes ingen kvantum fisk, uden det som fortæres i husholdningen og 7. Kan ej noget her fra udføres at sælge eller 8. Anden steds at afsætte. 9. Her er ingen, der lever af fiskeri, men dem som bruger det,kan have nytte deraf, i husholdningen, da ost og smør må savenes formedelst kvægsygdommen. 10. Til det lidet fiskeri bruges nogle knubskibe af hel træ udhulet. 11. Som ej meget fisk tilberedes, bliver det salt dertil konsumeres, ikkun såre lidet, og ikke at kan determineres. 12. De få fiskeredskaber, som bruges, bliver alle forfærdiget her i egnen, og fustager kunne og gærne fås, i fald behøves. 13. Som fiskeriet her er liden, så kan derpå ej nogen betydelig forandring mærkes, allerhelst fiskeriet bruges ikkun så i flæng, når de pågrænsende dertil har lejlighed. 14. Siden de på fjordene grænsende ere avlsbønder og jordbrugere, så kan ej nogen nyttig underretning her opfindes, hvorved fiskeriet kunne få opkomst og forøges. Mariager den 22. aug Henrich GaltEAbell.

13 stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VII. Aarhus stift. Randers (27/8). l. Laks, ørter, helt, gedder, abborrer, skalle og ål, alt i fersk vand. 2. I det salte vand, som begynder en mil østen for Randers i fjorden, dog ej alletider lige salt formedelst den mængde ferskvand, der kommer ovenfra af Guddens å, fanges til sine tider sild og flynder,dog ikke af megen betydenhed. 3. Laks, ørter og helt fanges i de dertil indrettede laksegårde, i en såkaldet garntheen, gedder, aborrer, skalle og flynder fiskes med ruser og garn navnlig toggergarn, sild med vad og ål i ruser med kubbe ved. 4. De laks, som fanges i de laksegårde, der ligger i Dronningborg distrikt,bliver mest bragt til Randers, hvoraf en del bliver skåren, saltet, reset og siden speget. De ovenanførte fiske bliver mesten dels spist ferske. 5. Laksen begynder at gå, til i decbr., men febr. og martii måneder er den rette tid, når der er åben vand; og hører op i april. Ørten begynder i juni til medio septbr. Helten i decbr. til januarii måneds udgang. De indkommer alle fra havet. Gedder, aborrer og skaller begynder at gå til i octbr. og kontinuerer til martii inklusive. NB. når vandet er åben. 6. Al fisken konsumeres som meldt mesten fersk, både her i byen og omkring i egnen, hvorfor intet kvantum kan anføres, laks undtagen hvoraf 7. Udgår herfra byen ungefær en 80 stk. og mere ligesom fangsten er til. 8. Den agende post bringer de fleste både ferske og spegede til Kbhvn., nogle få forbliver i provinserne. 9. Kan ej noget vist tal bestemmes, thi en del gård- og husmænd, som bor ved fjorden, når de kan have tid fra deres andet arbejde, drager ud at fiske gedder, aborrer, skalle og ål, de lønner sig selv. 10. Hertil bruges hverken fartøjer eller både, men små flade skibe, knop skibe kaldet, hvori kan være 1, 2 à 3 mand. 11. Af ovenanførte kan skønnes,at hertil forbruges ej meget salt på landet,hvor fisken sælges eller spises Fersk. 12. Alle fiskeredskaberne forfærdiges her i egnen og mestendels af dem, der bruger samme. 13. Fangsten er underkastet mærkelig forandring foruden at den tillige er i stærk aftagelse; årsagen dertil er tildels skjult for os mennesker, tildels er en hovedårsag: at fisken, der yngler i fjorden, tages og fanges af alle strandbeboerne såvel på de tider, når fisken leger eller yngler, som på andre tider, hvilket vil gøre fangsten slettere, om ej rent til slutning ophæve den, om grænser herfor ej sættes; dels gør en stræng vinter, høje vande og storm, der ofte opkaster fiskene på landet, som derved dør og omkommer. Endelig ved stærk tøbrud og drivis, som ofte fordærver laksegårdene og fiskeredskaberne. 14. Videre vides ej, der kan tjene til fiskeriets opkomst i Randers fjord, undtagen hvad der ved 13. post er anført,uden dette: at de, som bor langs med strand kanten på begge sider af fjorden, såvel på de rette som urette tider, såvel med lovlig som ulovlig fiskeredskaber og altfor let bundne garn måtte alvorlig forbydes og strikte holdes over, ligeledes måtte og tiden, når der måtte fiskes, nøje iagttages, som ventelig ville blive til fiskeriets opkomst i slig et fiskevanf, der i forrige tider har været fiskerigt. Randers den 27. aug I.N. Lund

14 Ad C. VII. Aarhus stift. Skanderborg og Aakær amter (29/8). l. I de ferske vande falder gedder, aborrer, brasen, sude, karusser og ål, item skaller og flitter, men 2. I salt vand ved strandkanten, som er det mindste, torsk, små flynder og ål. 3. I det ferske vand fanges fiskene med våd og ruser, undtagen hvor der haves ålekister, som dog ikkun er et eneste sted på disse amter, nemlig Rye mølle, og i det salte vand med bundgarn og ruser. 4. Den største og meste del af fiskene spises ferske, siden ingen overflødig mængde fås, men altid kan bortsælges, og hvad som vedkommende i en husholdning selv kan salte og ræse er af ingen betydenhed, at der om saltet, som dertil forbruges, kan gøres nogen beregning. 5. For og efteråret er den bedste fisketid, thi om sommeren i hede, bedærves garnet og ved brugen snarest forrådner, når grøden kommer først i jorden til 8 a 14 dage efter St.Hans dag. 6. Kan ikke bestemmes, siden intet beredes uden til egens husholdninger og 7. altså intet heller udskibes. 8. Afsættes til Horsens, Skanderborg og Aarhus samt de ved søerne og nærmest strandkanten beliggende landboer. 9. Overalt i amterne såvel ved de ferske som salte vande kan omtrent 16 til 20 familier have nærings midler ved fiskerier og sammes betaling kan ppte. regnes for 6 a 7 måneder daglig pro persona 16 sk. 10. I de ferske søer bruges de såkaldede knup skibe, der er et stort kiøvle af bøgetræ, som udhules og flad i bunden, eller og en fladbundet fjælebåd, hvoraf gemenlig i en stor sø bruges 3 med vådtrækning, men i salt vand en bad med køl. 11. Er besvaret ved 4. post. 12. Redskabet forfærdiges til største delen af fiskerne selv af hamp, som købes i nærmeste købstad tillige med våd rebe, men ingen fustager bruges. 13. Fangsten og velsignelsen er mere i sin aftagelse end tiltaglese, eftersom fisken ej findes i så store mængder som forhen. 14. Hvad der fattes og til fiskeriernes opkomst kan være at proponere, vides ej noget forslag at fremsætte,da samme ellers mest ankommer på bekvem vejrlig. Sophiendahl den 29. aug F.L. v. Woyda

Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. II. Bornholms amt (5/12).

Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. II. Bornholms amt (5/12). Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. II. Bornholms amt (5/12). b. Fiskerierne vedkommende. 1. Ferskvandsfiskerierne her på landet er af ringe betydenhed; store søer findes her ingen

Læs mere

Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. III. Lolland-Falster. Øllingesøgård (26/8).

Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. III. Lolland-Falster. Øllingesøgård (26/8). Ad C. III. Lolland-Falster. Øllingesøgård (26/8). Der er ej andet ved Øllingesøgård end nogle små parker, hvorudi kunne haves skikkelig fiskeri af karper, karusser og gedder, når man kunne få bønderne

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Aalborg den 2. septbr E. Wogensen C. Rubner G.C. Hübertz S. Bloch S. (?) Gleerup

Aalborg den 2. septbr E. Wogensen C. Rubner G.C. Hübertz S. Bloch S. (?) Gleerup Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad c. V. Aalborg stift. Aalborg (2/9). Fiskerierne vedkommende. Her til byen er aldeles ingen fiskeri, der kan kaldes fiskeri,men alene fanges en del

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

Tur program 2011 www.nsf-nakskov.dk

Tur program 2011 www.nsf-nakskov.dk Tur program 2011 www.nsf-nakskov.dk Lederen Bestyrelsen i Nakskov Sportsfiskerforening ønsker hermed alle et rigtigt GODT NYTÅR. Vi vil starter med at gøre opmærksom på at vores tur priser er reguleret

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a 27.05.1695 fæst Bendt Pedersen halvparten af den otting jord hans Moder bebor, som hun for ham oplod, skal give deraf

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

SU s Facilitetsfolder

SU s Facilitetsfolder Sjællandske Sports og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg SU s Facilitetsfolder http://www.fiskeren.dk Januar 2013-2. Årgang SU s Facilitetsfolder udgives af Sjællandske Sports og Lystfiskerforeningers

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sjællandske Sports og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg. SU s. Facilitetsfolder. www.fiskeren.dk. Februar 2012-1. Årgang

Sjællandske Sports og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg. SU s. Facilitetsfolder. www.fiskeren.dk. Februar 2012-1. Årgang Sjællandske Sports og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg SU s Facilitetsfolder www.fiskeren.dk Februar 2012-1. Årgang Facilitetsfolderen udgives af SU Sjællandske Sports og Lystfiskerforeningers Samarbejdsuvalg

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ændring

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 13.8.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 213/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Opslagstavlen, se flere detaljer på hjemmesiden

Opslagstavlen, se flere detaljer på hjemmesiden Opslagstavlen, se flere detaljer på hjemmesiden Kluba'en 5 marts kl 19.00 Generalforsamling 5 feb kl 19.00 Husk Almelding Havfiskeri Nyborg 1 feb Se kalender TilmeldingVHF Kursus Ekstra Ledige pladser

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Vedtægter. for. Den selvejende institution Hestehovedet Lystbådehavn

Vedtægter. for. Den selvejende institution Hestehovedet Lystbådehavn Vedtægter for Den selvejende institution Hestehovedet Lystbådehavn 1. Hestehovedet Lystbådehavn er en selvejende institution med hjemsted i Nakskov. 2. Institutionens formål er at leje og drive Hestehovedet

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt. Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks.

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks. Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks. I medfør af 5, 8, 10, 10a, stk. 1, 13, stk. 2, 23, 24, stk. 1, 25, 26, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruksen indeholder oplysninger om: Mærkning (afsnit 1) Fødevarestyrelsens vejledning

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen.

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Klaus Andersen og Flemming Møller Jensen Torvet 9 4930 Maribo Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede er erstatningsansvarlige

Læs mere

Oktober 2013. Foredrag m. Kaare Manniche Ebert, biolog DSF

Oktober 2013. Foredrag m. Kaare Manniche Ebert, biolog DSF FTK Oktober 2013 N y h e d s b r e v n r. 3 Foredrag m. Kaare Manniche Ebert, biolog DSF Sådan narrer du havørrederne!!! Hør om ørredernes biologi den 12. november - og bliv en bedre lystfisker De fleste

Læs mere

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at PRÆDIKEN ALLE HELGENS DAG 7.NOVEMBER 2010 VESTER AABY KL. 9 - AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-15 Salmer: 573,332,571,552,518 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER 1. 1.1. 1.2. Generelt Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden skriftlig aftale. Købers indkøbsbetingelser

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Columella om slaveriet i landbruget

Columella om slaveriet i landbruget Columella om slaveriet i landbruget Lucius Junius Moderatus Columella skrev omkring år 60 De re rustica om landbruget. Columella havde selv store gårde i Italien. I 12 bøger beskrev han indgående forholdene

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE- Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011

Læs mere

Midttrafik SYD Rute Ma-fr Lø Sø Økonomi 400 kr./t 104 Følgende ture er tynde og kan nedlægges:

Midttrafik SYD Rute Ma-fr Lø Sø Økonomi 400 kr./t 104 Følgende ture er tynde og kan nedlægges: Besparelsespotentiale for tynde ture på de regionale ruter i region Midtjylland. Midttrafik SYD Rute Ma-fr Lø Sø Økonomi 400 kr./t 104 105 Juelsminde-Horsens kl. 21.55 (3) Horsens-Juelsminde kl. 22.53

Læs mere

fisk ved kyst og hav

fisk ved kyst og hav t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011

Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011 Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: Bådpladser i Korsør Fiskerihavn.... 3 Benyttelse af bådpladser.... 3 Orden i Fiskerihavnen.... 4 Affaldshåndtering i Fiskerihavnen....

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2013/0328 afsagt den 9. september 2014 ****************************** KLAGER JF (3 personer) Vodskovvej 48 9310 Vodskov SALGSBUREAU ARRANGØR Spies A/S

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING (EF) om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen

Læs mere

Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697

Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697 Dato 28. oktober 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/13243-6 Side 1/6 Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 13. december 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 13. december 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 13. december 2008 11. december 2008. Nr. 1200. Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand I medfør af 10, stk. 1 og 2, 10 e,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v:

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v: Copie Litr L: Extract Af de ved Østerdalens Foged Regnskaber fremlagde Designationer over og Gjenparter af Fogdernes Udstædte Bøxelbreve paa Strækninger i Almindingen, Hands Kongelig Majestæt tilhørende,

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Turen foregår fra d. 29-6 2014 til d. 6-7-2014

Turen foregår fra d. 29-6 2014 til d. 6-7-2014 TRYSIL Trysilelven løber ind i Norge ved Rogen i nord, og skifter navn flere gange inden den løber ud i Vänern i Sverige. Tidligere var elven lakseførende, men et par kraftværker på den svenske side af

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Per med 7,8 kg torsk (Færøerne)

Per med 7,8 kg torsk (Færøerne) Per med 7,8 kg torsk (Færøerne) Lystfisker Foreningen NEPTUN Lyngby - Taarbæk NR. 2. September 2009 41. Årgang PRAKTISKE OPLYSNINGER BESTYRELSE: Formand: Steen Brynov 45 85 92 12 Snebærvænget 11, 2830

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 16. december

JULEPOSTHUSET. 16. december STHUSET afs. 16 - side 1 JULEPOSTHUSET 16. december "" LYD: CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR KLEMTER TLF RINGER FODTRAMP (CLS POSTHUS) Jeg er rasende, Madsen! Nu er grænsen ikke alene nået - men overskredet!

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby 1 København, den 27. september 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby Nævnet har modtaget klagen den 10. januar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

FORSIDE. NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG

FORSIDE. NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG FORSIDE NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG RINGSTED SPORTSFISKERFORENING FORMAND: NÆSTFORMAND: KASSERER: SEKRETÆR: HUSUDVALG: PENSIONISTUDVALG: HAVUDVALG: KYSTUDVALG: JUNIORUDVALG: VANDPLEJEUDVALG: MEDEUDVALG:

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

5. Hornfisken falder i maj og augusti måneder, silden og makreler i augusti, ålen i oktober, og den øvrige fisk falder almindelig.

5. Hornfisken falder i maj og augusti måneder, silden og makreler i augusti, ålen i oktober, og den øvrige fisk falder almindelig. Ad C. II. Sjællands stift. Helsingør (23/8). l. Et par miles distance omkring Helsingørs by på landet falder i de ferske søer og damme, hvoraf søerne tillige med de fleste og betydeligste damme er h.m.

Læs mere

749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 11 Nu takker alle Gud

749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 11 Nu takker alle Gud 749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 11 Nu takker alle Gud Rødding 10.30 749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 438

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2011/0206(COD) 9.2.2012 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Fiskeriudvalget

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede, efter at klager ikke accepterede et købstilbud, har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede, efter at klager ikke accepterede et købstilbud, har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 27. september 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Anne Marie Nymark Jensen Ansgarsvej 2 9600 Aars Nævnet har modtaget klagen den 7. januar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere