Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring."

Transkript

1 Antimobbestrategi for Møllevangskolen Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring. Derfor har Møllevangskolen fokus på både faglighed og trivsel. Vi ønsker med antimobbestrategien at synliggøre for alle på skolen elever, ansatte og forældre, hvordan vi arbejder med trivsel og hvordan vores mobbeberedskabsplan ser ud. Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart, trygt og lærerigt sted at være: Den bedste skole for netop vores elever. Møllevangskolens børn er meget forskellige. Vi ønsker, at børnene oplever, at det er godt med denne forskellighed. Vi ønsker, at alle børn og unge bliver set som dém, de er og som en del af fællesskabet. Derfor accepterer vi selvfølgelig ikke mobning. Alle børn har ret til at føle sig trygge. Man kan kun lære, når man føler sig tryg. Hvis mobning accepteres af omgivelserne, så bliver det dagligdag, at nogle børn lever et isoleret liv med ensomhed og ikke er med i noget fællesskab. Konsekvensen af mobning er en trist og ensom barndom. Men det er ikke kun offeret der rammes. Den nyeste forskning indenfor området viser, at ingen børn kan leve et sundt og godt børneliv i en gruppe med mobning. På Møllevangskolen vil vi have at alle skal kunne færdes trygt på skolen og til undervisningen, i pauserne og i fritiden. Mobning er uacceptabelt, og det er en fælles udfordring at stoppe mobning, hvis det forekommer

2 I skolens ordensregler står der: (Skaf) hjælp hvis nogen har brug for det. Alle har et ansvar. Alle skal altid tage en henvendelse om mobning alvorligt. Definitioner Hvad forstår vi ved trivsel? At alle børn og unge føler sig set, hørt, anerkendt og respekteret, som dém, man er. At alle børn og unge oplever klassen og skolen som et stærkt fællesskab, som de er en naturlig del af Denne definition svarer til definitionen på inklusion. Hvad forstår vi ved mobning? Ved mobning bliver et barn eller en ung udsat for en nedværdigende handling gentagne gange. Det er vanskeligt for den, der bliver udsat for mobning at forsvare sig. Mobning har karakter af forfølgelse. Mobning kan komme til udtryk på forskellige måder: Fysisk mobning: Når man slår, sparker, skubber eller indespærrer en person. Herunder hører også ondsindet mimik, som eksempelvis det at vende øjne Verbal mobning: Når man bagtaler hinanden, bruger sårende øgenavne, taler nedsættende, fortæller løgne og spreder falske rygter. Eksklusion: Når man bevidst overser eller udelukker en person fra fællesskabet. Digital: Når verbal og ekskluderende mobning foregår gennem diverse medier fx SMS eller på nettet. Det særlige ved digital mobning er, at det kan foregå på alle tider af døgnet og alle steder. Hvad forstår vi ved konflikter? Konflikt er en uoverensstemmelse mellem to synspunkter og en vigtig del af et barns udvikling. Mennesker har forskellige indstillinger til tingene, og det skal der være plads til. Når vi er forskellige, så har vi ofte også forskellige meninger og oplevelser af den samme situation.

3 Det lærer man meget af. En konflikt kan ofte håndteres ved at de, der er blevet uenige, får hjælp til at tale roligt om tingene (mægling) Status: Hvordan kender vi omfanget af mobning på vores skole? Der er lavet undersøgelse af undervisningsmiljøet på Møllevangskolen Januar 2007 (for alle elever fra og med 4.klasse) ved undersøgelsen Termometret fra DCUM (Dansk center for undervisningsmiljøvurdering) Efteråret , 6. og 8.årgang mobbeundersøgelse i forbindelse med projekt: 50 skoler bryder mobbekurven. Januar 2009 (for alle elever i klasse) Termometret + særligt spørgeskema til projekt social pejling Oktober (for alle elever) Store trivselsdag Marts 2010 (for alle elever i 5. 7.klasse) gentagelse af spørgeskema til social pejling Store trivselsdags undersøgelsen gentages i uge 40 hvert år. For alle undersøgelser gælder at klasselærer har fået kopi af børnenes tilbagemeldinger. Besvarelsen for de enkelte klasser gennemgås på kerneteammøde i november. AKT teamet, skolens ledelse og skolebestyrelsen gennemser den samlede Store trivselsdags rapport. Besvarelsen på udvalgte spørgsmål uddrages til Kvaltitetsrapporten. Hvad er status august 2012? Børnene melder ikke om mobning af et stort omfang på Møllevangskolen. I Store trivselsdags undersøgelserne er der kun få elever, der siger, at de bliver mobbet flere gange om ugen. Det er naturligvis de få for mange. Vi ved, at det er et stort problem for den enkelte, der er udsat for mobning. Den seneste forskning på området gør klart, at alle i en klasse vil være påvirket af det, hvis der forekommer mobning. Den siger også, at alle grupper vil være præget af mekanismer

4 af eksklusion og inklusion, som dog ikke behøver have karakter af mobning. Men det er vigtigt at melde ud, at vi både skal og vil arbejde for at forebygge mobning og for modgå den mobning, som alligevel måtte finde sted. Hvordan og hvornår vil vi lave forebyggende screeninger på vores skole? For alle ovenstående mobbe/trivselsundersøgelser gælder, at de er foretaget anonymt For at få et overblik over hvor mange børn, der føler sig ekskluderet og dermed potentielt bliver mobbet i den enkelte klasse, er det en god ide at klasselæreren årligt udarbejder et sociogram for den enkelte klasse. Det laves som forberedelse til klassegennemgangen, der finder sted i perioden september december. Eleverne fra og med 0. klasse kan bruge som et arbejdsredskab til denne arbejdsopgave. Sociogrammerne indgår i drøftelsen på klassegennemgangen og som de voksnes baggrundsviden for elevernes drøftelser på klassemøder. Forebyggelse: Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Min. 2 uger i skoleåret er trivselsuger. Den første uge i skoleåret er fast trivselsuge. Teamet omkring en klasse kan selv placere den anden uge. Teamet skal hvert år udarbejde en årsplan for arbejdet med det sociale miljø i klassen. Det forventes, at hverdagen er præget af opmærksomhed fra de voksnes side på, at det skal være rart, trygt og lærerigt for alle børn at være i skole/sfo. Klassemøderne er en fælles metode til dels at forebygge problemer og til at opdage evt. problemer tidligt. Se artikel på hjemmesiden om Klassemødet. Alle klasser og deres klasselærere har efter indsats i skoleåret 2010/11 fået et kursus i at afholde klassemøder. AKT teamet sikrer at nye klasser og nye lærere får et kursus. Det vil i skoleåret 2012/13 være muligt at få en overbygning på kurset hvor der arbejdes særligt med konflikthåndtering. 5. årgang får i august 2012 indføring i nyt tiltag, som vi kalder skolevenner. De skal på skift være sammen med de nye børnehaveklasser i frikvartererne mv. for at lege med de små. De får forinden gode råd om, hvordan de tackler det hvis nogen bliver uvenner. De understøttes løbende af deres egne lærere og af

5 børnehaveklasselederne. 7. årgang kan melde sig til Legepatruljen, som tilbyder at i gangsætte lege i 10 pausen. Man tilmeldes klassevist men det er op til børnene i de enkelte klasser om de vil bruge tilbuddet. Skolen har desuden både en venskabsklasseordning og gode erfaringer med Undervisning på tværs, hvor store elever tilrettelægger undervisning for mindre klasser. AKT gruppen har særligt fokus på trivselsarbejdet i perioden august efterårsferien og igen fra jul til vinterferien. Se årshjul for arbejdet med trivsel. Udmeldte forventninger til eleverne Vær venlig over for andre. Sig ja, hvis nogen klassekammerater søger kontakt med dig. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvem du vil se i din fritid. Men i skolen skal du yde dit for at skabe et godt miljø i klassen, på gangen mv. Du skal ikke acceptere mobning! Hvis du føler dig mobbet, skal du snakke med en lærer, en pædagog eller med dine forældre. Bland dig hvis du ser nogen blive mobbet! (Skaf) hjælp hvis nogen har brug for det. Udmeldte forventninger til forældrene Deltag i skolens arrangementer, så du lærer skolens personale og de andre forældre at kende. Tal ikke dårligt om de andre børn i skolen eller om deres forældre eller om skolens ledelse/ansatte, som er dem, der skal hjælpe børn i knibe. Giv dit barn opmuntring til at støtte og forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv. Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer. Hører du om mobning af dit eget eller andre børn, så kontakt straks klasseteamet eller skolens ledelse. Særligt for forældrene til de mindste: Støt dit barn i at indgå legeaftaler med alle på kryds og tværs i børnegruppen både i

6 skolen og fritiden. Indfør social fødselsdagspolitik. Aftales på forældremøde. Inviter hele klassen, evt. sammen med andre forældre i klassen. Hvis det ikke er muligt, så inviter alle piger eller drenge. Hvordan og hvornår bruger vi AKT i det forebyggende arbejde? AKT laver forebyggende trivselsarbejde på alle klassetrin. Der laves hvert skoleår en handleplan for teamets arbejde. AKT teamet samler op på de fælles trivselsundersøgelser og rådgiver skolens ledelse om, hvad de mener der skal iværksættes derudfra. AKT medarbejderne er sparringspartnere for skolens øvrige ansatte. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Trivselsundersøgelser, sociogrammer og opfølgning på elevernes fravær kan afdække ensomhed, mistrivsel og mulig mobning. Sundhedsplejerskens og klasselærernes individuelle samtaler med elever og deres forældre kan ligeledes opsamle bekymringer. AKT har mulighed for at lave observationer i klassen. Og ellers er vi afhængige af, at de involverede parter vælger at fortælle, hvis der er bekymring for et barn eller for relationerne i en børnegruppe. Klasseteamet og/eller skolens ledelse har ansvaret for at følge op på alle henvendelser. Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? Trivselsundersøgelserne har spørgsmål, der handler om relationen til voksne. AKT har mulighed for at lave observationer i klassen. Og ellers er vi som skole afhængige af, at de involverede parter hjælper med til at fortælle, hvis der er bekymring for relationen mellem børn og voksne i en klasse eller en børnegruppe. Skolens ledelse har ansvaret for at følge op på alle henvendelser under hensyntagen til skolens aftaler om klager mv. Skolens ansatte har et særligt ansvar for at gribe ind, hvis de oplever at børn eller unge bliver behandlet dårligt af en kollega. Det er ikke nemt, men nødvendigt, at vi sammen fastholder den gode tone på skolen, fordi de voksnes adfærd er afgørende for børnenes adfærd og følelse af tryghed. Kan man ikke selv gå til kollegaen for at fortælle om sine observationer, så skal man gå til sin TR eller til

7 skolens ledelse. Indgriben: Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? Klasselæreren/kontaktpædagog kontakter forældrene efter at have drøftet problematikken med teamet. Her orienteres om hvad de voksne på skolen vil gøre for at forbedre situationen umiddelbart. Er det ikke tilstrækkeligt, eller er der bekymring for at mistrivslen fortsætter, så kontakter klasselæreren/kontaktpædagogen nærmeste leder for at lave en plan, der kan indebære Invitation til netværksmøde Drøftelse på specialcentermøde, herunder ansøgning til AKT teamet vedr. en AKT indsats. Afsendelse af underretning til de sociale myndigheder Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? Vi tager alle henvendelser om mobning alvorligt. Vi vil være lyttende, undersøgende og støttende. Selvom de voksne ikke vurderer en episode som værende mobning, så skal en henvendelse fra et barn/en ung, forældre eller andre tages som udtryk for, at noget ikke er, som det skal være. Klasselæreren/kontaktpædagogen vurderer, om det er muligt at iværksætte en indsats for at stoppe en evt. mobning straks. Det kan være kontakt til dem, der er udfarende og/eller deres forældre. Det er vigtigt at overveje, om den sårbare part får det bedre eller værre af tiltagene. Læreren/pædagogen kontakter skoleledelsen, hvis tiltagene ikke virker, eller hvis teamet er usikre på, hvad der skal gøres. Herefter vil AKT oftest blive inddraget i at lave en handleplan, som vil se forskellig ud fra episode til episode. Det er afgørende at arbejde med gruppen og gruppekulturen. Tidligere har vi som voksne gået efter konceptet: mobbere, medløbere og offer og har planlagt vores tiltag derefter. Vi ved nu, at det er at begå en alvorlig fejl. Forskning viser, at det er gruppens værdier, der er i skred, når der sker mobning i en gruppe/klasse, og indsatser skal rettes mod at aktivere tilskuerpotentialet sideløbende med, at der arbejdes med gruppens værdier. Vi ved nu, at gruppedynamikken i en klasse kan fastholde børnene og de unge i en tilstand af social angst, hvor det at mobbe eller acceptere, at en anden bliver mobbet, kan friholde én selv for at blive det.

8 Det siger sig selv, at det er et utrygt miljø for alle parter at være i, og slet ikke sådan, som vi ønsker det skal være. Hvad gør vi ift de direkte involverede? Den mobbede skal vide, at vi ved, hvad der er sket, at det ikke er acceptabelt, og at vi som voksne vil hjælpe. De udfarende personer skal vide, at vi ved, hvad der er sket, at det ikke er acceptabelt og at vi som voksne vil have, at det stopper. Hvad gør vi ift hele klassen eller årgangen? Hvad gør vi ift forældrene? Den pågældende gruppe skal vide, at vi som voksne ved, hvad der er sket, at det ikke er acceptabelt, og at det skal stoppe. Børnene skal vide, at vi forventer, at de siger nej, griber ind eller skaffer hjælp, hvis mobningen fortsætter. De pågældende forældre skal vide, at vi kender til episoden/forløbet, og at vi som skole vil gøre alt, hvad vi kan, for at det stopper og ikke gentager sig. Teamet vurderer på hvilken måde klassens øvrige forældre skal informeres Teamet omkring klassen/årgangen Teamet skal sammen med nærmeste leder eller en AKT person reflektere over, hvordan der kan arbejdes videre for at sikre, at ingen af eleverne fastholder mobningen direkte eller indirekte. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Ingen kan på trods af ihærdighed og gode tiltag, sikre, at mobning aldrig igen vil kunne forekomme. Teamet, forældrene og (afhængig af alder) klassens elever pålægges ansvaret for at sige til, hvis mobningen fortsætter. Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pæd. og elever? Skolens ledelse/den nærmeste leder tager en drøftelse med de pågældende lærere/pæd. Såfremt problemerne vurderes til at være en konflikt jf. vores definition, så iværksættes en mægling

9 mellem parterne, der skal ende op i en aftale om det fortsatte samarbejde/samvær. Vurderes problemerne at være mere ikke gennemskuelige eller tenderende til mobning fra den voksnes side, så iværksættes en observation i klassen for at give grundlag for en sparring med den voksne for at få stoppet problemerne. Vurderes problemerne til at bunde i, at barnet eller den unge ikke lever op til skolens forventning eller klassens aftaler for god opførsel, tager den involverede leder initiativ til, at der laves en aftale med barn og forældre og den voksne om hjælp til ændring af den uhensigtsmæssige adfærd. Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Den første kontakt tages naturligt til klasselærer/kontaktpædagog. Derefter involveres den nærmeste leder eller skolens ledelse. Men alle er altid velkomne til at kontakte andre ansatte eller skolens ledelse direkte. Vi er alle meget interesserede i at støtte op om, at alle vores elever har det godt. Ledelsens rolle: Hvad gør vi i skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Vi melder tydeligt ud, at alle børn og unge har ret til en tryg og lærerig skolegang på Møllevangskolen. Det gælder både for undervisning, pauser og fritid. Vi støtter op om, at lærere og pædagoger magter opgaven med at sikre alle børns trivsel, og at de ved hvad de kan gøre, hvis de er bekymrede for et eller flere børn, herunder hvis de oplever, at klasse miljøet er præget af social angst og mobning. Hvis en kollega oplever sig som part i en dårlig relation til en eller flere elever, er det vigtigt at sige til for at få hjælp til, at det bliver bedre. Skolens ledelse er ansvarlig for at sikre, at lærere og pæd. får undervisningsopgaver mv., som de magter, således at de har overskud til at støtte op om børnenes trivsel. Hvornår går vi ind i konkrete problemstillinger? Ved henvendelse fra børn, forældre eller kollege, så kontaktes klasselærer/kontaktpædagog for at få lavet en plan for evt. indgriben. Det aftales samtidig, hvilken rolle skolens ledelse skal spille i forløbet, ligesom det aftales, hvem der

10 kontakter den bekymrede part. Skolens ledelse har som alle andre pligt til at gribe ind ved bekymringer, der fremkommer ved klassebesøg mv. Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? AKT teamet og skolens ledelse sikres mulighed for at deltage i løbende opkvalificering ift trivselsarbejde/ problematikker. Der laves efter aftale lokale spotkurser eller fælles arrangementer for hele eller dele af det pæd. personale. Hvordan sikrer vi optimalt samarbejde mellem skole, SFO og klub omkring elevernes sociale trivsel? Lærere og pædagoger omkring en klasse samarbejder om udarbejdelse og udførelsen af den sociale årsplan. Ligesom der min. én gang årligt afholdes fælles skole/hjemsamtaler. Både klasselærer og kontaktpædagog deltager i hhv. klassegennemgang, evt. specialcentermøder og netværksmøder om enkeltelever eller grupper i klassen. Der støttes op om ønsker fra hhv. lærere og klubfolk om at samarbejde omkring enkeltelever eller grupper. Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolebestyrelsen informeres løbende om nye tiltag mv. på skolen og forventes både som bestyrelse og som forældre på skolen at give deres mening tilkende ift arbejdet med trivsel. Skolebestyrelsen skal jf. revision af folkeskoleloven udarbejde et værdigrundlag for skolen. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Skolens og SFOs ledelsesteam, AKT og skolebestyrelsen har været inddraget i formuleringen af antimobbestrategien. Den har været på pæd. råd til kommentering. Den seneste version lægges på hjemmesiden. Forældrene gøres opmærksomme på, at den findes. Antimobbestrategien nævnes til informationsmøder for nye forældre ligesom den indgår på informationsmøderne for nye ansatte. Der laves en pixi udgave til eleverne, som drøftes med elevrådet.

11 Opfølgning: Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Store trivselsdag gentages hvert år i uge 40. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? AKT teamet er sammen med skolens ledelse og skolebestyrelsen ansvarlige for at evaluere og evt. revidere antimobbe strategien hvert andet år. Antimobbestrategien er udarbejdet i skabelon fra DCUM (Dansk center for undervisningsmiljø)

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Antimobbestrategi for Kirkeskolen

Antimobbestrategi for Kirkeskolen Antimobbestrategi for Kirkeskolen Gældende fra den 1. februar 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? - Vort fælles mål er at skabe en skole, hvor vi alle trives og er trygge - På Kirkeskolen

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Gældende fra den 15. august 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med trivsel, positive relationer, faglighed og god adfærd, hvor

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Revideret 2011/12 Udgivet efteråret 2012 Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere

Trivselsstrategi for Voldby Børneby. Gældende for 2012

Trivselsstrategi for Voldby Børneby. Gældende for 2012 Trivselsstrategi for Voldby Børneby Gældende for 2012 FORMÅL Hvad vil børn, ansatte og forældre med vores trivselsstrategi? Voldby Børneby har et fælles værdigrundlag, hvor vi møder hinanden med glæde,

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3 December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: En plan mod. side 1 Definition side 2 Signaler på mobning side 2 Mål for handleplan mod mobning. side 3 Handleplaner for pædagoger, lærere og ledelse. side 3

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende: Antimobbestrategi Pr. 4. april 2017 er Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø blevet ændret. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2017. Ændringerne vedrører et nyt krav

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. Formål med skolens trivsels -og antimobbepolitik Personale og elever skal oplyses om trivsels- og antimobbepolitikken på Ebberup skole. Vi tilstræber optimal trivsel for alle.

Læs mere

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Antimobbestrategi for Fjordhaven og Stauning Skole. Gældende fra Maj 2010

Antimobbestrategi for Fjordhaven og Stauning Skole. Gældende fra Maj 2010 Antimobbestrategi for Fjordhaven og Stauning Skole Gældende fra Maj 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Det er ved lov besluttet at alle skoler/institutioner skal have en handleplan mod

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt

Læs mere

Trivselspolitik på NIF

Trivselspolitik på NIF Trivselspolitik på NIF Everybody matters Hvad forstår vi ved god trivsel: God trivsel er, når barnet er trygt og derfor åbent og tillidsfuldt kan deltage i skolens sociale og faglige liv. Hvad forstår

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Børns roller i mobning: fra Hvidesande Skole... 5 Offer... 5 Mobbere... 5 Medløbere eller mobbeassistenter... 5 Mobberens supportere... 5 De passive tilskuere... 5 Forsvarere/Riddere...

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole.

Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole. Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole. Indledning begrundelse og formål. Definition af mobning mobning eller drilleri. Hvordan opdager man mobning. Trivselsfremmende tiltag. Beredskab og handlemuligheder

Læs mere

Skovbakkeskolens handleplan mod mobning SKOVBAKKESKOLEN

Skovbakkeskolens handleplan mod mobning SKOVBAKKESKOLEN Skovbakkeskolens handleplan mod mobning SKOVBAKKESKOLEN Mobning Definition Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Mobning

Læs mere

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mål: HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mobning skal forebygges og stoppes, fordi det kan skade både offer og mobber hele livet og påvirke læringen og det sociale klima i

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale

Læs mere

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. Antimobbestrategi Antimobbestrategi for: Mercantec Gældende fra: 01.05.2017 Formål: Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med antimobbestrategien er give medarbejderne på Mercantec handlemuligheder

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning.

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Trivselsplan Forord Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Ingen plan kan garantere at mobning ikke opstår. Men erfaring bl.a. fra Sverige viser, at en systematisk plan,

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

Bork Skole. Ringkøbing - Skjern Kommune

Bork Skole. Ringkøbing - Skjern Kommune Bork Skole Princip om elevernes trivsel og god ro og orden på Bork Skole: Under udøvelsen af skolens virksomhed, skal den tilstræbe, at hver enkelt elev oplever personlig tryghed og sikkerhed ved at gå

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Mobbeplan for Ørding friskole

Mobbeplan for Ørding friskole Mobbeplan for Ørding friskole Fakta: Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 55-75 børn og tilhørende Børnehus og SFO. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme, leve

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ANTIMOBBESTRATEGI D. 28. marts 2017 vedtog Folketinget væsentlige ændringer i Undervisningsmiljøloven. Ændringerne betyder blandt andet, at det fremover er et krav, at alle skoler udarbejder en antimobbestrategi

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere