APRIL KVARTAL 2011 NR. 2 FRA INDHOLDET: -Lederen -Det gælder vor frihed -Digt -Udtalelse -Europagten -Humanitærpræcisionsbomber

Transkript

1 APRIL KVARTAL 2011 NR. 2 FRA INDHOLDET: -Lederen -Det gælder vor frihed -Digt -Udtalelse -Europagten -Humanitærpræcisionsbomber -Uhyrer og Mennesker -Wikileaks: skyd på budbringeren -Når krigsmagerne har magten -Fra Hiroshima - Fra Wounded Knee -Intet nyt fra Vestfronten -Racisme Annonce 1

2 Så tale de ræve for de gæs... Disse mennesker handler skruppelløst med Europas fremtid! EURO-pagten er født i skyggen af krisen og et svar på storkapitalens hedeste drømme om én gang for alle at sætte fagbevægelsen på plads. Forbilledet kan ses i Wisconsin, USA. For Europas arbejdere er den endnu et skridt mod afgrunden. Der er derfor intet mærkeligt i, at regeringspartierne og deres proselytter i Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Landbrugsrådet gnider sig hænderne, med udsigten til et endeligt opgør med den såkaldte danske model og de sidste rester af den højt besungne velfærdsstat. Med den danske tilslutning til EURO-pagten er vi et stort skridt nærmere den totale myndiggørelse. har han altid ment. Men det bliver det ikke mere rigtigt af. Vanskeligere er det at forstå oppositionens tilslutning til denne håndfæstning, som svinebinder dansk fagbevægelse den fagbevægelse, hvis støtte er afgørende for selv samme opposition i forbindelse med det snarligt kommende valg. LO s formand Harald Børsting har fra starten klart afvist EURO-pagten konkurrenceevnepagten kaldet en pagt som betyder, at EU overvåger de enkelte landes lønsystemer og deres finansielle status, og i givet fald som foreløbig i Grækenland, Irland og Portugal griber ind i de enkelte landes økonomiske og sociale forhold, hvis man mener, at konkurrenceevnen forringes. Følgen heraf er at landenes statsbudgetter skal til godkendelse i EU, hvor de vil blive korrigeret efter EU's krav og normer i konkurrenceevnes og storkapitalens hellige navn. Nogle vil sikkert stadig huske, at finansminister Claus Hjort Frederiksen tidligt tog forskud på glæderne, da han i februar 2010 sendte Danmarks statsbudget med et kunstigt oppustet underskud til godkendelse i EU. Her bages rævekager Statsministerens mener modsat, i strid med alle kendsgerninger, at vi hverken kommer i konflikt med grundlovens 20 om suverænitetsafgivelse eller den danske aftalemodel. Deri er intet overraskende. Det Finansminister Hjort Frederiksen Som håbet og forventet, krævede EU på baggrund af det påståede underskud nye 2

3 besparelser og nedskæringer. Genopretningspakken var et resultat af disse finans-ministerielle manipulationer. Senere da nedskæringerne var en kendsgerning meddeltes det, at man var kommet til at lave en lille regnefejl. Underskuddet var 43 milliarder kroner for højt.. Men pyt ingen er jo fejlfri, som finansministeren sagde. Men det var ingen fejl men kold beregning. Vi kan vente os mere af samme slags i fremtiden i den nye EURO-pagt. På trods af finansministerens små julelege og arbejderbevægelsens afstandtagen fra EU's nyeste påhit, sang oppositionen med i koret og de sang falsk. Eller som en borgerlig lederskribent formulerede det: Derimod har der hele tiden været støtte at hente hos S, SF og R, og det må nærmest anses for en oppositionel formalitet, når de tre partier kræver forhandling og garantier for at den danske model ikke berøres. (Fr.borg Amtsavis ) loyale opposition og endnu engang uden at spørge det danske folk, bundet os til en pagt i strid med befolkningens interesser. Vi har sagt nej til EURO en. Men som sædvanlig respekterer man ikke befolkningens afgørelser, men forsøger med alle midler at omgøre et nej til et ja. Storbritannien og Sverige har ikke EURO, men Pund og Kroner det har de stadig. Den danske krone er stadig gangbar mønt i vort land, men med tilslutningen til EURO-pagten er den i akut fare. Vi bliver en del af EURO-klubben. Bare uden mønten. Men det er oplagt, at når vi gør alle de ting, som EURO-landene gør, bliver det også lettere at få et ja, den dag det kommer til en afstemning om EURO en. (Marlene Wind. EU-professor ). Regeringen har nu i uskøn forening sin Foreningen Antifascistisk Forum Kulturpolitisk Tidsskrift April 2011 Udgivet af: Foreningen Antifascistisk Forum Ledelse: Formand og politisk red.: Anton Nielsen, Ansvarsh. Redaktør: Flemming Hybert, Medlem af redaktionen: Lilli Rodeck, Tonny Warming, Henning Jacobsen, Peter Frost. Kasserer. Dennis Ditzel Henvendelse om Antifascistisk Forum: Anton Nielsen, Møllevej 17, 3650 Ølstykke. Mail: anton.nielsen@mail.tele.dk, tlf.: Eftertryk og citater er tilladt under forudsætning af korrekt og fuldstændig kildeangivelse, herunder forfatternavn. Antifascistisk Forum står ikke i alle tilfælde inde for indholdet i de bragte artikler. Artiklerne bringes, fordi redaktionen finder, at artiklernes kvalificeret bidrager til en bedre erkendelse af de emner og problemstillinger, der falder ind under tidsskriftets formål. 3

4 Det gælder vor frihed. Justitsminister Lars Barfoed begrundede da han rejste sag mod Horserød Stutthof Foreningen sit skridt med at (citat)... foreningen er til fare for landets sikkerhed. Mindre kunne ikke gøre det. Han ulejliger sig ikke med at forklare, på hvilken måde eller hvornår foreningen har foretaget sig noget, som berettiger denne grove anklage mod den gamle fange- og modstandsorganisation Horserød Stutthof Foreningen. Af formand for Horserød Stutthof Foreningen - Anton Nielsen. Officielt lyder anklagen mod foreningen for økonomisk støtte til organisationer PFLP og FARC der er på USA's og EU's terrorlister. Vi har således forbrudt os mod terrorlovenes 114 stk. 1 og 2. Men at vi direkte skulle være til fare for landets sikkerhed, er alligevel en overraskelse. Jeg kender politikere, som er en langt større fare for landets og ikke mindst borgernes sikkerhed. Dagligt øves der terror psykisk, socialt, økonomisk og politisk mod store grupper af befolkningen. I årevis har man ustraffet ført social krig mod landets fattigste og svageste borgere. Løgnagtighed og manipulation er sat i system. Spin skal få en asocial og udemokratisk politik til at glide ned. Ro på bagsmækken lyder parolen. Demokrati-forkæmpere og dissidenter - som kæmper mod et undertrykkende diktatur i fjerne lande skal naturligvis støttes. Det er vor demokratiske pligt! Men det gælder naturligvis ikke vore hjemmelige dissidenter eller andre brokkehoveder, som mener, at der er noget galt i Danmark, og at Dybbøl Mølle alt for længe har malet helt ad helvede til! Den hårde hånds politik De foregående konservative justitsministre Lene Espersen, Brian Mikkelsen introducerede den hårde hånds politik, som nu følges op af Lars Barfoed. Mange tog dem ikke helt alvorlig det var en fejl. For godt nok har de aldrig været de skarpeste knive i skuffen men deres medbragte fordomme levede i bedste velgående, og blev ledestjernen i lovgivningsarbejdet. Endelig kunne de få afløb for deres aggressioner. Vi skal kæmpe for de værdier, som vi konservative står for, sagde den nybagte formand, justitsminister Barfoed på de konservatives Landsråd. Vores kristne kulturarv, vores demokrati, ligestilling og ytringsfrihed. Flosklerne væltede ud af munden på ham. Men man forstår herefter, at vores værdier ikke er for alle, men kun for herrens få udvalgt deriblandt ikke mindst de konservative og deres tilbageværende proselytter. Der er gudskelov stadig forskel på folk. Så det er på det nærmeste en naturlov, nå klima-demonstranter i København rammes af politiets rødglødende knippel og anklages for majestætsfornærmelse. De kunne bare 4

5 være blevet væk. De skal tage sig lidt i agt, skal de. Der er snævre grænser for demonstrationsretten og for demokratiet i det hele taget grænser som ikke ustraffet kan overtrædes. Har man ikke forstået det eller nægter man at bøje sig for de selvudråbte autoriteter, bliver man - som Horserød Stutthof Foreningen og andre med os udnævnt til en fare for Rigets sikkerhed. En samfundsfjende! Resultatet af en sådan kriminel og menneskefjendsk politik kan aflæses overalt i samfundet. I arbejdsløshedskøerne, i et øget antal skilsmisser, blandt ulykkelige og svigtede børn, i tvangsaktionernes antal, i det voksende antal hjemløse, i udvisningerne af flygtninge og indvandre og i selvmordsraten. Men nej det er ikke terror, det har vi fuldkommet misforstået. Det er det normale i et kapitalistisk samfund. Et samfund hvor jungleloven regerer. Alligevel erklærer politikerne klassekampen for død og ikke eksisterende: At tale om klasseskel i Danmark gør ordet meningsløst, erklærede Justitsministeren i et interview. Vi er måske det mest lige samfund i verden, og skal det udjævnes er jeg bange for, at man tager initiativ og virkeløst fra folk. Ja men nogen er mere lige end andre. Sådan vendes alt på hovedet. Humanitær hjælp til Gazas børn kommer ind under terrorlovgivningens 114 med en straframme på 10 års fængsel. Samtidig udtaler selvsamme justitsminister Barfoed (citat. Inf. 13. marts 2011) : Jeg synes ikke,det er gået for vidt med at straffe... Nej det er gået op for os! Straf Straf, straf og stadig hårdere straffe er tilsyneladende den nuværende regerings eneste svar på ethvert problem. Det er ikke muligt her og nu, at gå i detaljer med de mange terrorlove og bestemmelser og ej heller muligt at gå i detaljer med de samfundsmæssige virkninger af bestemmelserne. Men med vedtagelsen af den nugældende terrorlovgivning er vi kommet et stort skridt nærmere politistaten Man har cementeret en en række demokratifjendtlige retsprincipper, som er undergravende for borgernes retssikkerhed. Overvågnings-samfundet er allerede en realitet. Privatlivet og den enkeltes politiske råderum antastes dagligt. De grundlovssikrede rettigheder sættes ud kraft en for en. Efterretningsvæsnerne og politiet oprustes til opgøret med befolkningen. Retsag De kommende retssager 15. og 16. juni, kl. 9:30 i Københavns Byret - mod Horserød Stutthof Foreningen og Den faglige Klub er udtryk for hvor galt det står til i Danmark. Begge organisationer bliver med statsgaranti dømt men dermed er det ikke slut. Kampen mod terror-lovgivningen er en politisk kamp, som først finder sin afslutning i et endeligt opgør med de politiske kræfter, som står bag disse udemokratiske anslag mod det danske folk. Kampen går videre det gælder vor frihed! 5

6 Danmark atter frit I fyrrerne så vi med rædsel og gru (som vist et par stykker husker endnu) en stormagt i ly af forlokkende ord med krig og med folkedrab hærge vor jord. Så sluttede vi da med bødlerne fred, mens de, som med ofrene følte og stred, blev kaldt terrorister, blev fængslet og skudt, og sidenhen helte da krigen var slut. Hvor er det rart, at den tid er forbi, for quislinger er vi da heldigvis fri, og ingen kan slæbe os for retten med magt, fordi han om folkenes frihed står vagt! Og selv om vi vidste, at Hitler var gal, han fandt sig i Danmark en lydig vasal. Tyskland var trods alt meget større end vi, og våbeneksport er en storindustri. Erwin Neutzsky-Wulff. 6

7 Udtalelse Thi kendes for uret! Af Horserød Stutthof Foreningen 5. marts 2011 Danske modstandfolk = Terrorister i den tyskkontrollerede danske presse under besættelsen Danmark er blevet et overvågnings- og kontrolsamfund, hvor borgernes retssikkerhed udhules dag for dag. Det er ikke en påstand men en realitet. Teleselskaber og andre er ifølge terorlovgivningen forpligtet til at gemme alle oplysninger i et år. Hermed kan PET ugenert snage i borgernes privatliv. Et af mange elementer i den eksisterende lovgivning hvis formål er, at så angst i befolkningen, for dermed at sætte en stopper for solidariteten med undertrykte og forfulgte mennesker. 550 milliarder oplysninger om tele- og internet-trafikken er i øjeblikket til rådighed for efterretningsvæsnerne danske som udenlandske! Ifølge regeringen, justitsministeren og PET er det for at komme trusler mod»samfundets strukturer«i forkøbet. Sandheden er, at det der i går var en moralsk pligt og en solidarisk handling i dag anses som et terroristisk anslag mod staten. Derfor slæbes Horserød Stutthof Foreningen for retten anklaget efter terrorlovens 114 stk. 1 og 2. Kort og godt: Man stoler ikke på befolkningen. Man betragter store dele af landets borgere krigsmodstandere, fredsforkæmpere, antifascister og miljøaktivister som systemets fjender, det er nødvendigt at have under konstant overvågning. Med terrorloven i hånd Med loven i hånd terrorloven og i demokratiets navn sættes demokratiet ud af kraft? Det er nogle af grundene til at Horserød Stutthof Foreningen vender sig mod den eksisterende, udemokratiske terror-lovgivning i alt væsentlig en afskrift af krigsforbryderen Bush»Patriot Act«. Og det er på den baggrund, at man fra justitsministerens og rigsadvokatens side har fundet det nødvendigt, at anklage vor forening stiftet af blandt andet de overlevende fra udryddelseslejren Stutthof for økonomisk støtte til en terrororganisation. En anklage som har en straframme på ti års fængsel. Men vi har ikke støttet en terrororganisation. Vi har ydet humanitær hjælp til befolkningen i Gaza-striben verdens største ghetto med 1,5 million indbyggere via Folkefronten til 7

8 Palæstinas Befrielse (PFLP) som ikke er en terrororganisation uanset USA og EU har placeret dem på terrorlisterne men som navnet siger en befrielsesbevægelse, som i dag kæmper mod den israelske besættelsesmagt, som vore kammerater kæmpede mod den nazistiske besættelsesmagt under den tyske besættelse af Danmark Sporene skræmmer De blev for øvrigt også skulle nogen have glemt det kaldt terrorister af den daværende regering og deres nazistiske forbundsfæller. Navnene skifter. I går Det tredje Rige i dag Den nye Verdensorden. Men politikken er den samme. Vi anser sagen mod vor forening, Horserød Stutthof Foreningen og foreningens formand og andre retssager, som måtte komme inden den nuværende terrorlovgivning er endelig fjernet, som for eksempel sagen mod Den faglige Klub som led i den fortsatte kamp om det danske demokrati, et demokrati som antastes på det groveste af den nuværende lovgivning og regering. Generalforsamlingen fastslår, at vi er modstandere af terrorisme også statsterrorisme men vi vil til enhver tid støtte mennesker som kæmper for fred, frihed og national uafhængighed mod krig og undertrykkelse. Det gælder under alle forhold, og uanset at den siddende regering har en anden opfattelse. Sluttelig skal det meddeles, at sagen mod Horserød Stutthof Foreningen og foreningens formand kommer for Københavns byret i juni 70-året for arrestationen af de danske kommunister i 1941, der iblandt vor forenings stiftere. Med loven i hånd kommunistloven blev de udleveret til deres nazistiske bødler og deporteret til udryddelseslejren Stutthof. Det var der mange der ikke overlevede! I 2011 er det så de sidste overlevende fra Stutthof og deres sønner og døtre i Horserød Stutthof Foreningen, som på justitsministerens befaling, og med loven i hånd terrorloven anklages for at have ydet humanitær hjælp til nødstedte mennesker i Gaza og dermed støttet en befrielsesorganisation, som af politiske grunde hænges ud som terrorister, og derfor er på USA s og EU s terrorlister. Vedtaget på Horserød Stutthof Foreningen generalforsamling den 5. marts 201 8

9 Euro-pagten en redningsplanke! Afgivelse af suverænitet, nedskæringer og indgreb i fagbevægelsens rettigheder er substansen i Euro-pagten. Endnu et skridt i retning af den korporative stat tegner sig i horisonten intet over og intet ved siden af Folketinget, men det er måske droppet ved EUtilslutningen? Der skal især sættes ind med nedskæringer på det sociale område. Derudover skal der gives skattelettelser for arbejdende, hvilket pudsigt nok vil give størst udbytte til de store arbejdsfri indtægter, foruden at give argumentation for lavere aflønning til almindelige arbejdende. Lavere skatter vil selvfølgelig også åbne op for endemålet med nedbrydning af velfærden og overgang til et forsikringssamfund hvor velhavende kan sikre sig, og fattigrøvene bliver kørt agterud. Af Bjørn Larsen Den nyligt vedtagne euro-pagt markedsføres som en redningsplanke for de europæiske befolkninger og en udvej af krisen. Og det lyder jo meget pænt, så det kan virke besynderligt, at landenes befolkninger ikke får lov til at give deres mening til kende ved afstemninger. Sagen er da også, at pagten er endnu et forsøg fra EU s side på at frede og støtte det erhvervsliv, der bærer ansvaret for krisen, der er en ganske normal cyklisk krise i den kapitalistiske økonomi. Det ville være rart at slippe for den gentagne betegnelse finanskrise, men skal det skjules, at kapitalismen lider af indbyggede kriser, er det jo godt at ændre sprogbrugen! Men hvad går europagten så ud på? Jo, efter bedste nyliberalistiske model skal almindelige mennesker udsættes for nedskæringer, og erhvervslivet og velhaverne få forbedrede forhold. Det skal opnås gennem kontrol med landenes finanslove endnu før de behandles i parlamenterne. Der var vist ellers noget med, at det er led i forfatningerne, at finansloven (statens budget) ikke kan påvirkes af udefra kommende kræfter. Her i landet hedder det Det er dog ikke sikkert, at skattelettelser er nok til at trykke lønnen, så derfor arbejder pagten med kontrol og regulering af lønninger, hvor systemet med overenskomster (den danske model ) så kan skrottes. Harmonisering af pensionsalderen er også væsentlig (i opadgående retning forstås) samt afskaffelse af efterløn og lignende ordninger. Efter sigende skulle Løkke på forhånd have lovet EU at afskaffe efterlønnen! Endelig skal selskabsskatter harmoniseres, og der pusles med en direkte beskatning af de enkelte borgere i landene til fordel for EU. Altså en rigtig grim liste for langt de fleste, og i mange lande er vreden stor, bl.a. i fagbevægelsen. Men hvad rager det lille Danmark, vi er jo ikke med i euro-zonen, og de skrappe krav skal kun have virkning der? 9

10 Formelt set ja, men den borgerlige regering har straks tilsluttet sig pagten og endda fået selskab af det meste af den såkaldte opposition, der i vore dages popsprog benævnes rød stue, skønt den rette farve nærmest er lyseblå, da nyliberalismen også har inficeret disse partier. Der er sikkert en overbevisning om, at for at være regeringsduelige skal man krybe for EU, skønt flertallet af befolkningen nu er modstandere eller dybt skeptiske. Et figenblad for S og SF har været, at EU ikke kan stille krav til os om at overholde pagten, da vi ikke er med i euro-zonen, og desuden har fagbevægelsens top her i landet sagt god for pagten. Til det må bemærkes, at dansk fagbevægelse er ret så bovlam og ikke kan bruges som sandheds-vidner, og der er kedelige erfaringer for intensiv misinformation om, hvad EU kan tillade sig i konkrete sager. Et godt eksempel er behandlingen af nedskæringspakken sidste forår, hvor alle journalister og mange politikere hævdede, at EU krævede disse massive besparelser, skønt hvad ethvert barn burde vide at vi ikke er med i eurozonen, og der derfor ikke kan stilles nogle krav til dansk økonomi fra EU s side. De mest involverede ministre undlod også at snakke om krav, men meningen var ellers klar nok befolkningen skulle misinformeres. Om de mange journalister og politikere vrøvlede efter ordre eller blot var jævnt uvidende står hen i det uvisse, men det tog ca. 1 måned og meget besvær, før medierne begyndte at rette op på misinformationen. Men mon ikke de fleste danskere stadig lever i den vildfarelse, at nedskæringspakken var krævet af EU? At være tilsluttet euro-pagten åbner store muligheder for misinformation især da pagtens indhold stemmer fint overens med de fleste partiers ønsker til den økonomiske politik. Den nuværende og kommende regeringer kan sikkert ikke stå for fristelsen til at bruge kravene fra EU til fremme af egen nyliberalistisk politik. Med europagten tager vi endnu et skridt mod det åbent korporative samfund, som Mussolini var den første til at indføre. Et samfund, hvor staten i tæt samarbejde med kapitalen fratager de arbejdende deres muligheder for indflydelse på løn-og arbejdsvilkår og indfører en bred vifte af sanktioner overfor de, der ikke ønsker at tilpasse sig den herskende uorden. Endnu optræder de ledende i det prækorporative samfund ikke iført skrårem og lange støvler, men er uniformeret i mørke habitter med et par sædelige spadseredragter til pynt! 10

11 Humanitære præcisionsbomber over Libyen. Vi går i krig for demokratiet, stod der på tværs af Berlingske Tidende den 18. marts. Danske politikere stod i kø for at udtrykke deres uforbeholdne glæde, da folketinget for fjerde gang sendte Danmark i krig. Endnu en velsignelsesrig krig, og denne gang med fuld tilslutning fra alle Tingets partier inklusive Enhedslisten. besættelse at enhver del af libysk territorium. Men, men, men artiklen udelukker ikke indsættelsen af begrænsede landstyrker, der kan beskytte civile. Der vil således ikke være noget til hinder for indsættelse af specialstyrker, konkluderer det danske Centre for European Constitutionalization. Af Anton Nielsen. Den 18 marts vedtog FN s Sikkerhedsråd resolution 1973, som gav de vestlige stormagter mulighed for at intervenerer i Libyen. For det første skulle der oprettes en flyveforbudszone og en søblokade. Dernæst gav resolutionens artikel 4 giver staterne ret til at bruge alle nødvendige midler for at beskytte civile og civile områder der er truede af de libyske myndigheder. Men den udelukker dog enhver form for fremmed 10 medlemmer af Sikkerhedsrådets stemte for resolution 1973 fem undlod at stemme. De fem var: Rusland, Kina, Brasilien, Indien og Tyskland. To tredie-dele af jordens befolkning. En række statsledere meldte sig som mæglere i striden mellem Gaddafi og oprørerne Venezuelas Hugo Chaves, Brasiliens tidligere 11

12 præsident Lula, samt Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga men deres gode viljer blev hånligt fejet af bordet. Samme dag mødtes krigsmagerne i Paris. Da var de franske Mirage-fly allerede på vingerne. Man enedes om eneste ting at angribe Libyen. Hvad målet var ud over at vælte Gadaffi var der ingen der vidste. I hvert fald var de ikke meget for at snakke om det. Det skulle gå stærkt intet og ingen skulle stå i vejen for den nye krig. Hvem er den næste? Men hvis ikke som en enkelt begavet journalist udtrykte det:... vi vil finde os i, at en brutal statsleder besvare oprør og mytteri med væbnet indgriben, er der så andre tyranner, som nu skal have besked om, at deres legitimitet er ophørt? Kan det hele koges sammen til en helvedes dårlig samvittighed over, at diktatoren har været der i over 40 år, og at EU-landene stod i kø for at dyrke hans venskab, da han betalte erstatning for sine terrorhandlinger, og lovede at skrotte atomplanerne? Kan det hele koges ned til indenrigspolitik i visse lande? Oliepolitik i andre? (Poul Smidt Inf. 25. marts.) gang siger ja til et militært indgreb i udlandet. Det siger noget godt om Danmark og det samarbejdende folkestyre. Derefter afgik seks F16 kampfly i huj og hast mod Sicilien, hvorfra de i demokratiets hellige navn dagligt lader bomberne falde over Libyen. Bomber for fred og demokrati, som vi har set det i Jugoslavien Irak og Afghanistan. Der er intet nyt under solen. Angiveligt er det for at forhindre et folkemord, når Gaddafi bomber oprørerne. Vestens udvalgte til formålet. De nyttige idioter hvis berettigede frihedskrav misbruges groft i en beskidt sags tjeneste. Hvem de er, og hvad de vil, er der ikke nogen der rigtig ved. Det er også mindre væsentligt deres opgave er alene at legitimerer De villiges Koalitions tilstedeværelse på libysk jord. Danmark igen i krig. Ved midnat den 18. marts kunne statsminister Lars Løkke Rasmussen gå på folketingets talerstol. Han kaldte det en historisk begivenhed, at hele folketinget for første Så skidt med dem, det er hvis sandheden endelig skal frem heller ikke for deres brune øjnes skyld, at Koalition nu lader bomberne regne over Libyen. Om de lever eller dør er når alt kommer til alt og som vi har set det i Afghanistan og Irak, sagen uvedkommende. Det er andre og langt mere tungtvejende grunde, som har bragt NATO og konsorter til Libyen. Olie som før nævnt og den politiske fremtid for folkene i Nordafrika og Mellemøsten og her taler vi ikke om indførelse af demokrati, men om USA's og de øvrige stormagters 12

13 adgang til oliekilderne og de fremtidige magtforhold i Mellemøsten. USA's baser og torturfængsler skal for enhver pris bevares her stopper den demokratiske kontrol. Lige som Israels status ikke er til debat. Ingen flyveforbudszone over Israel, selv om de bomber deres naboer hver anden dag. Undertrykkelsen af det palæstinensiske folk kan fortsætte uantastet. Angriberne de villige aggressorer i det vestlige værdifællesskab, som de benævner sig selv vil bestemme hvilke mennesker, der fremover skal bestyrer de libyske oliekilder. Man vil have hånden på hanen oliehanen. I den sammenhæng vil man gerne af med Gaddafi, selv om man gennem årene har haft et særdeles velsmurt samarbejde med selvsamme oberst, som man nu forsøger at slå ihjel. Mange vil stadig huske, hvordan Italiens ministerpræsident Berlusconi for kort tid siden indgik en aftale med Gaddafi om returnering af flygtninge fra Italien til Libyen. Engelske, amerikanske og hollandske olieselskaber har i årevis indtil uroen bredte sig i de nordafrikanske lande og truede med at ændre det politiske landkort haft et for begge parter særdeles lukrativt samarbejde. var en stabil partner en mand man kunne lave forretninger med. Det gjaldt såvel våben som olie. Men i og med de folkelige opstande i Tunesien og kort efter i Ægypten ændredes de politiske forhold i Mellemøsten. Usikkerheden bredte sig, hvilken hest skulle man nu holde på. Først faldt Abdine Ben Ali i Tunesien, Frankrigs gode ven. Han flygtede til Saudi Arabien. Det mest sikre sted for faldne despoter i dag. Dernæst kom turen til Mubarak i Ægypten uden hans vestlige og israelske venner kunne redde ham. Han afventer i øjeblikket en kommende retssag. Revolterne breder sig fortsat, mens dette skrives. Oprørsfaklen er tændt i Algeriet, Marokko, Bahrain og i Syrien skydes demonstranter ned i gaderne, mens der i Yemen er erklæret undtagelsestilstand. Og det er såmænd ikke mange måneder siden Europas førende dagblade meddelte, at Gaddafi igen var et skattet medlem af det gode selskab, og at han sammen med en lang række andre nordafrikanske despoter og samarbejdsparter, nød Vesten fulde tillid. Han Krigens købmænd. Gennem lang tid har vestlige lande solgt våben og udstyr til diktatorer i Mellemøsten og Nordafrika til at bekæmpe optøjer. Og revolutionsbølgen i området forhindrer ikke vestlige våbenfirmaer og toppolitikere i at deltage i IDEX2011 Mellemøstens største våbenmesse. Da Gaddafi satte luftvåbenet ind mod protesterende i Libyens gader, brugte han måske de militærfly og det missiludstyr, han i 2009 købte fra Frankrig og Italien. Hans 13

14 lejesoldater bruger måske de snigskytterifler, ammunition og tåregasgranater, som den engelske regering i 2010 gav Englands våbenindustri tilladelse til at sælge til Libyen. Fra steg EU-landenes militæreksportlicenser til Libyen med 37 pct. I 2009 var de licenser 344 millioner euro værd. Det lykkedes dog kun at få solgt militært udstyr for 174 millioner euro til Libyen. Pieter Wezeman fra SIPRI (Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut) påpeger, at både Tony Blair og Nicolas Sarkozy har besøgt Gaddafi for at få aftaler om våbensalg til Libyen i stand. folkelige optøjer. Heller ikke Danmark kan sige sig fri for denne handel. Ifølge en Information-artikel fra 2009 eksporterede Danmark i 2008 våben til en værdi af 1,2 milliarder kroner flest til USA og EU-lande. Men også til lande som Israel, Jordan og De Forenede Arabiske Emirater. Siden 2005 er antallet af licenserne til våbeneksport, herunder også udstyr til crowd control, til Libyen, Egypten, Tunesien, Marokko og Algeriet firdoblet. Også i Mellemøsten har der været gang i salget. Blandt andet går halvdelen af Englands våbeneksport til Mellemøsten (3,6 milliarder pund), det drejer sig fx om udstyr til oprørsbekæmpelse til Bahrain, Qatar, Oman og De Forenede Arabiske Emirater. Efter revolutionerne og oprørene i mange mellemøstlige og nordafrikanske lande har vestlige landes regeringer set sig nødsaget til at trække nogle af eksportlicenserne tilbage. Men tilbage står at demokrati-elskende vestlige regeringer har støttet (og stadig støtter) diktatorer i Mellemøsten og Nordafrika ved at sørge for, at de er forsynet med våben og andet udstyr til at slå ned på Danmarks våbeneksport er steget de senere år, i et interview med Arbejderen kalder Søren Thunedborg, fuldmægtig i Udenrigsministeriets kontor for sikkerhedspolitik, det for lidt af en eksportsucces midt i en krisetid. Der bliver offentliggjort lister over hvilke våben der eksporteres, og hvilke lande der eksporteres til. Men ikke over hvilke våben der eksporteres til hvilke lande. Og det er ikke nemt at grave dybere i dén sammenhæng Information ville i 2009 undersøge dansk våbensalg til Mellemøsten og søgte aktindsigt, men modtog en masse papirer med overstreget tekst. Desuden er Danmark mest våbendelsproducent, hvilket gør det sværere at spore, og gør det nemmere for våbenfirmaer at omgås reglerne. Fx fik det danske våbenfirma Terma A/S for nogle år siden afslag på at sælge halefinner til jagerfly til Israel. De solgte finnerne til USA hvor de blev monterede på jagerflyene og derefter solgt til Israel. Ud over at producere våben, anslår Folketinget, at Danmark står for 5 pct. af verdenens våbentransport. Det er især de 14

15 danske rederier, der transporterer våben. ( Fra Socialistisk Arbejderavis 7. marts 2011) Mægling og våbenhvile. Den 25. marts samledes stridens parter på initiativ af Den Afrikanske Union i den etiopiske hovedstad Addis Abeba, Det var det første kendte forsøg på at etablere en dialog mellem stridens parter. Målet var at etablerer en våbenhvile. Få dage før den 18. marts modtog udenrigsminister, Lene Espersen, Ali Zeidan repræsentant for Libyens Nationale Overgangsråd. Til stede var alle medlemmer af FN s Sikkerhedsråd, en repræsentant for FN samt Den Afrikanske Liga, EU og Den Islamiske Konference. Den Afrikanske Unions generalsekretær, Jean Ping, sagde, at formålet med mødet var, at finde en fredelig løsning på konflikten: Magtanvendelse er den sidste udvej, når alt andet er forsøgt. Unionen har en klar køreplan for fred i Libyen, og det understreges, at der er brug for dialog og reformer for at lede Libyen i retning af national forsoning, så freden bliver bevaret og Libyens territoriale integritet bliver sikret. Ved samme lejlighed blev det yderligere meddelt, at en delegation bestående af Sydafrikas og Ugandas præsidenter indtil da forgæves, havde forsøgt at komme ind i Libyen for at mægle. Dette kunne læses den 26. marts i Dagbladet Arbejderen alle andre danske aviser var tavse om sagen. Hvorfor? Det står klart, at EU ikke længere ser Gadaffi som den legitime leder af Libyen. Derfor er det vigtigt, at vi nu støtter op om oppositionen i Libyen, herunder Libyens Nationale Overgangsråd, sagde den danske udenrigsminister ved samme lejlighed. Der var ikke megen vilje til forsoning fra den side. Den 28. marts kom så den endelige meddelelse om, at NATO overtager ledelsen af Vesten krig mod Libyen. Det er svaret på Den Afrikanske Unions fredsbestræbelser. Freden er længere væk end nogensinde. Så tiden er nu inde til, at Enhedslisten slår i bordet og gør sine forbehold gældende. Det vil sikkert gøre et stort indtryk på regeringen og de øvrige krigspartier. Men lykke til I får brug for det! For os andre er tiden inde til at starte mobiliseringen af alle fredskræfter i det danske folk. Det bliver ingen nem opgave, men så meget mere nødvendig. 15

16 Fra nazistisk propaganda til nationalistisk politik UHYRER OG PÆNE MENNESKER Af Erwin Neutzsky-Wulff Den store masses opfattelsesevne er uhyre indskrænket, forståelsen lille, glemsomheden til gengæld stor. Ordene er Adolf Hitlers, og de er for mig indbegrebet af fascisme. Fascisten taler ustandselig om folket og folkets stemme gerne med nationale overtoner men i sit hjerte har han kun foragt tilovers for folket, det er for ham et rent middel til magten, som skal manipuleres. Citatet er fra Min Kamp, hvor han altså håner og spotter det folk, han foregav at ville frelse, men som han i stedet i sin totale hensynsløshed førte til ruin. Den bog, som var tyskernes bibel, men som det er svært at tro, at nogen kan have læst hvem vil vel være så tåbelig at tro på en svindler, der på forhånd røber sit svindelnummer? Og det er så igen for mig det store spørgsmål, hvordan det tyske folk kunne have tillid til en sådan mand og gå hans grufulde ærinde. Det stilles sjældent, og forsøges endnu sjældnere besvaret, og i så fald af journalfilm, der viser den skrigende galning og de nazistiske massemøder. Tyskerne var altså grebet af en art vanvid, en kort rus, inden de fik deres forstand tilbage. KU er i march. 16

17 Det er en behagelig forklaring, fordi vi har let ved at lægge afstand til denne type fanatisme. Men den almindelige tysker var ikke en heilende galning, han var et pænt menneske, og det var denne respektabilitet, der lukkede uhyret ind. Hitler vidste, hvem og hvad han skulle manipulere, ikke proletariatet, men småborgeren, der frygtede proletarisering. Når man kan få dem, der har lidt, til at frygte dem, der har mindre, kommer de i stedet til at gå deres ærinde, som har mere. kongesuiten, så det til en afveksling var os, slaverne krøb for! Det er måske en beskidt tankegang, men ikke uforståelig for dem, der selv må krybe. Alternativet til den frihed, det er at eje huse, man ikke bor i, og fratage familier det eneste hjem, de har, er naturligvis diktatur. Og ikke blot en mere ligelig fordeling af samfundets goder, men en koncentrationslejr uden nogen frihed overhovedet! Se bare Sovjet, hvor man blev sendt til Sibirien for at brokke sig! Vi tror det, fordi vi gerne vil tro det, for så behøver vi ikke at have dårlig samvittighed over at støtte et samfund, der som alles kamp mod alle ikke har nogen lighed med et samfund. Og skulle vi endelig nå frem til at føle os truet af de virkelige snyltere, vil der ret hurtigt dukke andre fjender op, der kalder på sammenholdet, der altid er nationalt og aldrig socialt. Social retfærdighed holder dermed op med at være en forjættelse og bliver en trussel i stedet. I stedet for andre udbyttede ser vi en skrigende hob, der vil tage det lidt, vi har. Dermed har vi imidlertid allieret os med vore herrer, der smigrer os og lover os, at det hurtigt kan blive en lidt sjovere dag. Og hvorfor ikke? Vi er jo ikke dumme og dovne som proletariatet i deres selvforskyldte nød! Og hvad mere er, vi lever i et frit samfund, hvor enhver i det mindste principielt kan få en villa på Strandvejen. Det bekymrer os ikke, når vi køber vores skrabelod, at der kun er få vindere, for det kunne jo faktisk blive os! Ja, tænk, hvis man vandt en million, så man kunne overnatte i Disse indre fjender ser underlige ud og har sære skikke, så der er ikke noget at tage fejl af. De vil ikke være en del af det nationale fællesskab, kan formodentlig heller ikke, så hvad laver de i grunden her hos os, hvis ikke det er deres plan, at vi skal blive ligesom de? De er ikke nationale, ergo er de internationale og må bekæmpes overalt, ikke mindst, hvor de kommer fra. De vil jo ikke være frie ligesom vi, men vil tværtimod tage den frihed, vi har. De truer med andre ord vores eksistens, og har vi så ikke ret til at forsvare os med alle midler? Vi er ikke uhyrer, så når vi ser dem blive fragtet til udryddelse, synes vi på en måde, det er forfærdeligt, men det er jo dem eller os. 17

18 fortvivlelse i befolkningen, når de afstedkommer netop den proletarisering, de kom til magten ved at true med. Når ingen længere tror på, at den familie, der mister deres hjem, er uduelige landsforrædere, sker der noget. Måske er det i virkeligheden ham, den pæne mand, der skal til mikrofonen, måske ville det have større virkning end alverdens politiske taler. Og hvis vore soldater skulle gøre sig skyldige i grusomheder ja, krig er frygtelig! Nej, vi er ikke uhyrer, og det var den almindelige tysker heller ikke, men han var heller ikke kommunist eller landsforræder. Og han var slet ikke en af de naive, som jøderne kunne skjule deres planer for. Han så ingenting, han ville ingenting se, og propagandaministeriet sørgede for, at han ingenting fik at se, andet end det heltemodige og effektive Gestapo, der afslørede det ene anslag mod hans frihed efter det andet. Hvad ser vi selv? Vi er fluer på væggen, når stjernen inviterer til middag i sin villa, familien, der bliver sat på gaden, ser vi ikke. En af de reddede civile! Som fik at vide, at alting nok skulle gå, når han blot hjalp med til at undertrykke de undertrykte, men nu endelig indser, at han er blevet bedraget. Måske er han ved at vågne. Måske er tiden til at tale rent ud af posen magthaverne lægger jo ikke fingrene imellem i deres udfald mod de røde og fejlfarvede til at kalde racisme for racisme, fascisme for fascisme, og nazisme for nazisme. Der er nok, der sidder på deres hænder. Man ser dem i lyset, som Brecht skriver, dem i mørket ser man ikke. Vi ser soldaternes faner, ikke blodet på deres hænder. Så hvad kan de anstændige gøre? De har kun to allierede, og det af den sørgeligste slags, udbytternes grænseløse grådighed de kan nemlig aldrig få nok og den voksende 18

19 WikiLeaks: Skyd på budbringeren WikiLeaks har stået for nogle af verdens mest omtalte afsløringer af magtmisbrug. Sidst afsløredes det, at skolebørn og lærer jagtes af militser i Afghanistan. De skoleprojekter, som har været brugt til at legitimere krigen, er ikke de succeshistorier, vi for fortalt. Alligevel bliver folkene bag webstedet af danske aviser beskyldt for hærværk og terror, og USA slår ned på deres forbindelser med hård hånd. Af Ulrik S. Kohl Hvad har en farverig islandsk politiker til fælles med kinesiske regeringsmodstandere og australske computernørder? Jo, de har alle angiveligt været en del af inderkredsen i den omstridte gruppe WikiLeaks, som lækker hemmelige politiske dokumenter via internettet. Tag for eksempel den 43-årige Birgitta Jonsdottir, som er valgt til det islandske parlament for protestlisten Bevægelsen. Hun er kendt som både vikingeaktivist og tegneserieforfatter. Men hun er også en af nøglepersonerne bag udgivelsen af en hemmeligstemplet militær video, der viser hvordan amerikanske tropper ombord på en helikopter nedskød og dræbte tilfældige civile på gaden i Iraks hovedstad Baghdad. Videoen blev - blandt andet ved Birgitta Jonsdottirs mellemkomst - bragt på WikiLeaks hjemmeside i april 2010, hvor den skabte chok og afsky over hele verden. Videoen viser, hvordan amerikanske soldater først dræber to journalister den ene en kameramand for nyhedsbureauet Reuter - og siden skyder løs på folk, der forsøger at hjælpe de ramte. Soldaterne morer sig højlydt imens. USA's militær hævdede i første omgang, at det var irakiske oprørere, som blev dræbt. Senere kom der en beklagelse. Afslørede somalisk sheik og britiske nazister WikiLeaks har i de seneste år stået bag en stribe lignende afsløringer af, hvad gruppen selv kalder for virksomheders og myndigheders uetiske opførsel. WikiLeaks gik første gang i luften i december 2006 med afsløringer af dokumenter, underskrevet af en somalisk sheik og militsleder, der beordrede mord på lokale embedsmænd. Dengang præsenterede WikiLeaks sig som en slags græsrodsgruppe, der først og fremmest ville hjælpe med at kaste lys over hvad der foregår bag de magtfuldes kulisser i Østasien, Mellemøsten og Afrika. Det officielle formål med hjemmesiden er at sprede information og garantere kilder anonymitet, når det handler om belastende materiale om ulovligheder eller lusk begået af magthavere. I 2007 var det USA's regering, der blev taget med bukserne nede. WikiLeaks havde fået fingre i en intern instruks fra Guantanamo- 19

20 fangelejren, der fastslog, at visse fanger i strid med internationale regler - skulle skjules for Røde Kors-besøg. Året efter offentliggjorde WikiLeaks en liste med navne på medlemmer af det britiske nazistparti British National Front. Også den ultra-konservative amerikanske politiker Sarah Palins s er blevet lækket gennem WikiLeaks. Jyllands-Posten: Assange er en slyngel I efteråret 2010 indledte WikiLeaks et samarbejde med flere store internationale medier, heriblandt tyske Der Spiegel, franske Le Monde og britiske The Guardian. Fra WikiLeaks side var formålet med samarbejdet at nå længst muligt ud med afsløringerne, og at modvirke at myndigheder i et enkelt land kunne lukke ned for strømmen af belastende oplysninger. I Danmark fulgte blandt andre dagbladet Information og Arbejderen trop med at grave sig ned i de lækkede dokumenter fra USA's ambassade i København, som kastede nyt lys over flere følsomme politiske sager i Danmark. Blandt andet er det kommet frem, at USA har presset Danmark til at lukke den kurdiske tvstation ROJ-TV. Det er også kommet frem at regeringen snød Folketinget, der havde ønsket at få en redegørelse for CIA's hemmelige fangetransporter i dansk og grønlandsk luftrum, de såkaldte tortur-taxiflyvninger. I stedet meddelte regeringen amerikanerne, at sagen skulle dysses ned. Interessant nok har langt fra alle danske medier været glade for afsløringerne. Jyllands-Posten kaldte i en leder den 1. december 2010 Assange for en slyngel, der bedriver hærværk. Wikileaks er vold mod de frie og åbne informationssamfund, og Wikileaks repræsenterer en perverteret form for nyhedsformidling, hed det endvidere i avisen, der ellers har forsøgt at markedsføre sig selv som forkæmper for ytringsfriheden. Kristeligt Dagblad gik endnu videre og beskyldte WikiLaaks for at bedrive en form for terrorisme, der skader tilliden mellem mennesker - og sammenlignede i øvrigt WikiLeaks aktiviteter med 11. septemberangrebet på New York. Ny lov skal gøre Island til et fristed for nye lækager I et nyligt interview med den belgiske avis De Standaard udtaler Birgitta Jonsdottir, at hun ærgrer sig over, at retssagerne mod WikiLeaks talsmanden Julian Assange i øjeblikket har fjernet opmærksomheden fra de mange afsløringer af fordækte og forbryderiske handlinger, som amerikanske myndigheder står bag. I den brede offentlighed er det nemlig først og fremmest den blonde 38-årige talsmand Julian Assange, der bliver forbundet med WikiLeaks. Julian Assange er australier, tidligere hacker og computerprogrammør, og så er han særligt kommet i rampelyset efter at han siden efteråret 2010 er blevet midtpunkt for retssager i flere lande. I Sverige er han anklaget for sexmisbrug, i USA for spionage og flere andre landes myndigheder har meddelt, at de undersøger Assange. Birgitta Jonsdottir er selv genstand for en efterforskning fra amerikansk politi, der ønsker at ransage parlamentsmedlemmets computer, telefon og øvrige data-spor. Hun tror, at WikiLeaks er ved at have udspillet sin rolle, og at der i stedet er brug for flere og nye hjemmesider, der kan garantere anonymitet til folk, der vil afsløre hemmeligheder om magtmisbrug. Derfor arbejder Birgitta Jonsdottir på at få gennemført en lov i Island, der vil gøre østaten til et slags juridisk fristed 20

21 for den type afsløringer, som WikiLeaks har bidraget med. Julian Assanges fremtidige skæbne er fortsat uvist. I april 2011 var en engelsk domstol stadig i færd med at undersøge om WikiLeaks-talsmanden skal udleveres til Sverige til retsforfølgelse. Selv frygter Assange, at han fra Sverige vil blive sendt videre til USA, hvor han står til en meget langvarig fængselsstraf. forholdsregler, blandt andet ved at udgive en såkaldt forsikringspakke. Pakken består en en stor mængde hemmelige dokumenter om krigen i Afghanistan, der angiveligt er yderst belastende for USA's regering. Dokumenterne er krypteret, men WikiLeaks har meddelt, at såfremt Assange bliver sat ud af spillet på den ene eller den anden måde, vil en særlig dødemandsknap frigive og sprede nøglen til krypteringen over hele internettet Soldat mistænkt og mishandlet Måske er behandlingen af den 23-årige amerikanske soldat Bradley Manning en forsmag på, hvad der kan vente WikiLeaksmedlemmer i USA. USA's militær mistænker Bradley Manning for at have forsynet WikiLeaks med oplysninger om ulovligheder begået af amerikanske styrker i Irak. Bradley Manning Manning var udstationeret i Irak og havde til opgave at analysere efterretninger fra besættelsestropperne. I maj 2010 blev han anholdt og siden overført til et fængsel drevet af Marinekorpset i Quantico, Virginia. Den unge soldat risikerer nu dødsstraf for at have hjulpet fjenden. Han bliver ustandseligt vækket, når han falder i søvn, og er tvunget til at opholde sig nøgen i en ganske lille celle det meste af døgnet under forhold, som flere menneskerettighedsfolk har kaldt for tortur. Blandt anklagepunkterne er, at Manning skal have hjulpet Jonsdottir og de øvrige WikiLeaks-folk med at få en kopi af videoen af helikopterangrebet på civile i Bagdad. WikiLeaks er trængt men har en dødemandsknap Julian Assange har imidlertid taget sine Men ifølge den amerikanske jurist Glenn Greenwald har USA'regering faktisk allerede haft heldt til at slå benene væk under WikiLeaks. Han fortæller i et radiointerview med Democracy Now, at betalingstjenester som VISA og Master Card har afvist WikiLeaks som kunde, hvilket gør det yderst besværligt at rejse penge internationalt. Flere dominerende spillere på internettet forsøger også at skubbe WikiLeaks servere ud, hvilket vil betyde at de hemmelige dokumenter ikke længere vil være tilgængelige. Og først og frememst skaber retssagerne mod Assange og soldaten Bradley Manning frygt blandt andre personer, der kunne tænkes at ville lække hemmeligheder, som kan skade USA, mener advokaten. 21

22 Når krigsmagere har magten, kommer de små i klemme! Den danske regering har gjort en dyd af at stå last og brast med USA, UK og NATO, ja har endog i strid med gældende konventioner udleveret illegale kombattanter til tortur. Af Lilli Rodeck Den dag, da flyene smadrede ind i World Trade Center 11. september 2001, kunne ingen forestille sig den betydning dette har fået, selv på jordens fjerneste egne. Denne dag, den 11/9 gav USA anledning til at starte flere krige. Den krig, som indtil nu har fået størst indflydelse på menneskers dagligdag er Krigen mod Terror. Den krig har betydet det største tab af borgerrettigheder, nedbrudt retsbeskyttelse og på ny genindført tortur i stater, som kalder sig demokratiske. Direkte respons Den 7. oktober 2001 angreb USA Afghanistan, da den amerikanske administration var sikker på, at angrebet d. 11/9 samme år var udført efter planlægning og ordre fra Osama bin Laden, som man formodede gemte sig i Afghanistans bjerge. Hurtigt kom USA i den situation ikke at finde nogen medlemmer fra Al Qaeda eller bin Laden selv. Geografien i Afghanistan er ikke nem at føre krig i, og befolkningen modtog ikke de amerikanske soldater som redningsmænd. Det kom til at betyde at man måtte indhente informationer på en anden måde. USA begyndte at benytte tortur til at få oplysninger ud af de ofte sagesløse fanger, som af USA blev benævnt illegale kombattanter, som jo ikke har nogen beskyttelse ifølge Genevekonventionen. Fængsler Krigen i Afghanistan og Krigen mod Terror medførte et uforudset problem for USA. Frem til 2005 måtte lokale fængsler fungere til internering af terrormistænkte, men derefter fik man en fangelejr på Guantánamo på Cuba. Samtidig med oprettelsen af fangelejren begynder der at dukke historier op om bortførte mennesker, oftest muslimer, som menes at være i CIA s hænder. Der var endda mennesker, som forsvandt fra jordens overflade mens de blot gik på en gade. I 2007 kommer Amnesti International frem med 39 navne på bortførte mennesker, som menes at være indsat i hemmelige fængsler, som USA havde oprettet i venligtsindede lande, som ikke led af berøringsangst overfor tortur. Luftfart At flytte rundt med bortførte mennesker, uden at det bliver bemærket, kræver dygtig planlægning. Erfaringer med skjulte transporter havde man opbygget siden den første bombning af World Trade Center i 1993, da Bill Clinton var præsident. Mange af disse fly overfløj lande, som var ganske uvidende om, hvad der foregik. Først da der fremkom rapporter, bl.a. fra Europarådet, begyndte FN og EU at kræve undersøgelser af beskyldninger om hemmelige fængsler i bl.a. Ægypten, Polen og Tjekkiet. Danmarks rolle Siden invasionen i Afghanistan og siden Irak, har den danske regering gjort en dyd af at stå last og brast med USA og UK. Selvom Danmark har underskrevet diverse traktater og i flg. skiftende forsvarsministre medsender Geneve-traktaten med soldaterne til krigsområderne, har danske soldater gentagne gange udleveret illegale kombattanter til tortur, både i Afghanistan og Irak. Den danske regering har undladt at kritisere den 22

23 amerikanske krigsførelse og overgrebene på civilbefolkningerne. Derfor tav Danmark, da spørgsmålet om lufttransport af bortførte poppede op. Grønland I samme periode forhandlede Grønland først om opgradering af Thulebasen og siden om Selvstyre. Den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gav tydeligt udtryk for, at Grønland kunne få det som de ønskede, men at det ville koste på bloktilskuddet. Grønland fik lov til selv at forhandle vilkårene om Thulebasens opgradering, men udenrigspolitik, forsvarspolitik og retsvæsenet skulle stadig være Danmarks ansvar, også under et Selvstyre. For Grønland var det ellers vigtigt at få overført netop udenrigspolitikken, da Grønland gerne ville være en aktiv del af verdenssamfundet. Men her gav den ellers så positive Anders Fogh Rasmussen sig ikke. Grønland, et fredeligt land, som ikke ønsker at være årsag til krig eller forbrydelser mod menneskeheden, fandt pludselig ud af, at CIA brugte Narsarsuaq og Kangerlussuaq til mellemlanding med deres fangefly. Grønland begyndte at spørge den danske regering om overflyvninger og landinger, da Grønland mener, at det er en overtrædelse af luftrummet ikke at have indhentet tilladelse til fangetransport. Den danske regering lovede gentagne gange at lave en undersøgelse at krænkelserne af luftrummet over Danmark, Grønland og Færøerne, men intet skete. Hver gang fremkom regeringen med erklæringer om, at luftrummet ikke var krænket, og at der ikke var bevis for de påståede fangetransporter og hemmelige fængsler. Regeringen kom med let skjulte hentydninger til at der var tale om konspirations-teorier! Suverænitet Danmarks holdning til Grønlands suverænitet afhænger af, hvad der kan betale sig. Hvad angår de ulovlige overflyvninger og mellemlandinger, har Grønland ingen suverænitet, da den sidder i regeringens baglomme ; men spørger du om loven om folkepension, som siger, at dansk folkepension ikke kan medbringes til Grønland, eller for den sags skyld til Færøerne, så ønsker regeringen ikke at genere Grønlands suverænitet ved at ændre loven, så Grønland og Færøerne sidestilles med resten af verden uden for Danmark. Den danske regering har i flg. WikiLeaks under hånden lovet den amerikanske regering, at Danmark ikke vil lave nogen undersøgelser af overflyvningerne. Det fik øjeblikkelig Selvstyreformanden Kuupik Kleist til at kræve en forklaring, hvilket Lene Espersen, Danmarks udenrigsminister afviser. Siden Januar dette år har Selvstyret ventet på, at Danmarks regering tilbageviser oplysningerne i WikiLeaks og starter en grundig Kære venner, gode kammerater! I ønskes en god 1. maj af foreningen "Venner af de I.B., Spanien " Allan Christiansen 23

24 undersøgelse, samt at Danmark vil garantere over for Grønland, at det ikke kommer til at ske igen. Det skete i vor tid. Kort historisk rids Paddehatteskyen, et symbol på altomfattende ødelæggelseskraft. Fra Hiroshima til Fukushima. Frigørelsen af atomets kraft ændrede alt undtagen vor måde at tænke på. ( Albert Einstein.) Af Anton Nielsen. Allerede i 1943 byggedes atomforsøgsanlægget i Los Alamos i New Mexico. Formålet med anlægget var at koncentrerer al tilgængelig menneskelig viden om atomkraften på ét sted for at udvikle og producerer en atombombe. Teknisk leder for projektet blev den amerikanske atomforsker Robert Oppenheimer. General Leslei Grover blev leder af det samlede projekt, som fik navnet Manhattan Projektet. Af de allierede kendte kun Churchill til projektets eksistens. Sovjetunionen blev holdt i uvidenhed så længe som muligt. Først da de delegerede ved konferencen i Potsdam skulle til at rejse hjem den 24. juli 1945, orienterede Truman Stalin om, at man havde udviklet et nyt og meget effektivt våben. Han sagde intet om, at det var en atombombe som meget snart ville blive taget i brug over for Japan. Det var otte dage efter sprængningen af den første atombombe i ørkenen ved Los Alamos helt nøjagtig den 16. juli. USA havde fra starten sin egen dagsorden. Amerikanerne og briterne havde på et tidligt tidspunkt håbet at blive så tidligt klar med bomben, at den kunne tages i anvendelse i Europa. Det nåede man gud ske lov ikke, i stedet udså man sig en række mål i Japan, hvor den første atombombe skulle afprøves på levende mennesker. Man besluttede, at bomben skulle kastets hurtigst muligt efter den 1. august Man retfærdiggjorde sine hensigter med sædvanlig amerikansk dobbeltmoral. Hvis man ikke kastede bomben, ville det koste amerikanske liv at invaderer Japan, sagde man og da amerikanske liv, som alle i dag ved, er det dyrebareste på denne jord, afgjorde det sagen. At påstanden byggede på en åbenlys løgn, da Japan var i knæ og havde tilbudt overgivelse (Kilde Bertrand Russell, Krigsforbrydelser i Vietnam side 22.), betød ingen ting eksperimentet skulle føres ud i livet. Det var den fremtidige magtfordeling i verden, det nu drejede sig om. USA havde opstillet tre mål, byerne Hiroshima, Kohura og Nagasaki. Den 6. august 1945 kastedes bomben over Hiroshima. 24

25 Af Hiroshimas befolkning blev dræbt. Yderligere 30 til mennesker blev frygtelig lemlæstet og forbrændt eller lammet, blindet og ramt af dødbringende radioaktiv stråling. Inden for 800 meter fra byens centrum overlevede kun en af 10 personer eksplosionen, og inden for en radius på fem kilometer kun tre ud af 10. Hiroshima efter bomben. Mange brændte simpelt hen op, blev til intet. Forvandlet til en skygge på en mur. På andre smeltede øjnene og løb ned ad de bortætsede kinder, mundene blev store uformelige sår. Huden faldt af ryg og bryst i slimede kager. beskadigede partier været gule, siden blev de røde og opsvulmede med en hud, der skallede af i flager, og mod aften blev de væskende og ildelugtende. På den anden side af floden var der en højere sandbanke, og der løftede han de levende, slimede kroppe ud af båden og bar dem op på sandbanken, bort fra tidevandet. Han måtte hele tiden gentage for sig selv: Dette er mennesker. Sluttelig gør han regnskabet op: Femogtyve procent af de omkomne døde af forbrændinger, 50 procent af andre lemlæstelser og 25 procent af strålingsskader. (Journalist John Hersey fra Hiroshima to uger efter bomben) Den tavse rapport. Den officielle amerikanske rapport nævner ikke disse frygtelige forhold med ét ord. Her gøres kun status over bombens effektivitet: Hiroshima efter USA's Atombombe den 6. august 1945 Tanimoto fandt en snes mennesker, mænd og kvinder, på sandbanken. Han sejlede bådens stævn ind i sandet og råbte til de nødstedte, at de skulle komme ombord. De rørte sig ikke, og han forstod, at de var for svage til det. Han bøjede sig ud over bådens kant og tog fat i en kvindes hænder, men hendes hud gled af i store, handskeformede stykker. Han blev grebet af en så kvalmende fornemmelse, at han måtte blive siddende et stykke tid og komme til sig selv igen. Så krøb han ned i vandet, og skønt han var en lille mand, lykkedes det ham at løfte flere af de nødstedte, både mænd og kvinder op i båden, og han tænkte med gysen på alle de brandsår, han havde set i dagens løb først havde de Der er grund til at antage at selv om trykbølgen og varmeudviklingen ikke havde kostet nogen ofre under selve eksplosionen ville antallet af døde inden for en radius af 800 meter fra nedslagsstedet have været lige så stort som det faktiske antal var, og antallet inden for 1,5 kilometer ville ikke have været meget mindre. I stedet for at blive dræbt, sådan som det var tilfældet med størstedelen af disse ofre, ville de have overlevet nogle få dage, eller endog nogle få uger, for efterhånden at dø af strålingsskader. Det var, hvad de amerikanske myndigheder havde at sige i den anledning. Den 9. august kastedes den anden atombombe over Nagasaki, og USA havde dermed ikke flere atombomber til rådighed, ellers havde 25

26 man sikkert ikke taget i betænkning at bombe endnu et par byer for at demonstrerer for omverdenen, at man som den eneste stat var i besiddelse af det nye masseødelæggelsesvåben. Bomben mod Nagasaki dræbte og sårede mennesker. Den 17. august kapitulerede Japan betingelsesløst. Den gamle verden gik under i et glimt i en torden som varslede dommedag. Derpå indfandt stilheden sig.. Den absolutte stilhed. Med stilheden meldte eftertanken sig for nogle og skam og samvittighedsnag for andre. Men de, som havde ansvaret for at bruge a-bomben mod mennesker fortrød intet. De så tværtimod deres monopol på bomben som en enestående mulighed for dem til at dikterer resten af menneskeheden deres vilje. De overlevende fra Hiroshima krævede få måneder efter tragedien, at de mænd der gav ordre til at kaste bomben skulle stilles for en international domstol og dømmes som krigsforbrydere. Det blev de ikke dengang, og det er de ikke blevet siden. Tværtimod har de siden ofte truet med igen at bruge a-våben mod mennesker. Megadeath Så kom brintbomben og med den en ny måleenhed megadeath. Det var den betegnelse, man anvendte for en million atomdræbte. For nu var vi ikke alene i stand til at udrydde fjenden. Næ nu kunne vi udrydde os selv ved samme lejlighed, og sammen med os den hele menneskehed. Og efterhånden som bombe og missillagrene fyldtes og bombernes sprængkraft forøgedes ikke blot én gang, men mange gange. En 10- megatons brintbombe repræsenterer fem gange den eksplosive kraft, som udvikledes af alle de bomber tilsammen, der blev kastet over Tyskland i løbet af de fire sidste år under den anden verdenskrig. Der var og er en enorm overkapacitet af oplagret død, som kun venter på at blive brugt. Hvert menneske kan få sin egen bombe sin egen programmerede død. Absurd? Javel! Og livsfarligt! Tænk tanken til ende, hvis du tør, og kast et blik på den verden, der venter os, hvis ikke menneskeheden kommer til fornuft og får sat en endegyldig stopper for krigsmagernes oprustningsvanvid: Stråle-ramte menneskelige skygger i en døende verden. Forprogrammeret død for de levende og en uafvendelig dødsdom over de ufødte. Den rene krystalklare galskab. Umenneskelighed i yderste potens. En døende kulturs sidste krampetrækninger eller bare et samfundssystems? Vi kan udrydde alt liv. Kloden kan gøres ubeboelig med et tryk på en knap. Havde eller rettere har videnskaben sejret sig ihjel? Er det humanismens uigenkaldelige nederlag? Spørgsmålene stod og står fortsat i kø, men bliver kun sjældent besvaret. Fra civilisation til barbari. Derefter menneskehedens kollektive selvmord. Efter os syndfloden. Tilbage svæver en smuk, blå, død stjerne i det uendelige rum. Den ultimative forbrydelse. Det var den fremtid, man tilbød efterkrigstidens ungdom. Den kolde krig havde mange ansigter. Jeg er ikke tilbøjelig til at tro, at nogen nation, selv vore nuværende fjender (Hitler-Tyskland), kunne eller ville være villig til at slippe så frygtelige og 26

27 umenneskelige våben løs på menneskeheden. (Franklin D. Roosevelt 30/ /4-1945) Der tog han fejl. Kun godt 4. måneder efter hans død den 6. august 1945 kastede hans efterfølger atombomben over Hiroshima. Tankens pervertering vanviddet triumf. Fra 1948 til 1998 blev der udført over 2000 prøvesprængningernes over som under jorden af især USA, Frankrig og Sovjetunionen. Som følge af en international aftale blev alle sprængninger i 80erne og 90erne foretaget under jorden, som regel mindre end 300 meter nede og tit blot i meters dybde. De underjordiske sprængninger førte ofte til dannelse af kratere. Eksplosionen skabte et hulrum i undergrunden, der underminerede de ovenliggende jordlag, som derfor styrtede sammen i en kædereaktion. På de franske atoller har prøvesprængningerne dannet sprækker i de øverste lag, som består af kalkholdige koralrev, og i mindst ét tilfælde har de ført til et undersøisk jordskred, hvor en million kubikmeter koral og klippe er styrtet sammen og har forsaget en flodbølge. Mange mennesker kom til skade som følge prøvesprængningerne og den efterfølgende stråling. En officiel rapport fra det amerikanske kræftforskningsinstitut fra 1997 anslår, at sprængningerne alene i USA kan have ført til ekstra tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen. Den amerikanske miljøorganisation IEER (Institutute for Energy and Environmental Research) mener, at kræftrelaterede dødsfald er alene i USA. I 1996 kom der omsider et forbud mod atomprøvesprængninger underskrevet af 196 lande. Men inden da havde man længe arbejdet med nye militære tiltag, så militariseringen ikke gik i stå. Oprustningsskruen fik en ekstra omdrejning, da Reagan blev USA's præsident i Reagan øgede militærbudgettet fra 171 milliarder dollars pr. år til 376 milliarder pr. år. Det øgede militærbudget blev bl.a. brugt til at bygge nye bombefly, nye raketter og nye undervandsbåde. Fra steg antallet af atomsprænghoder fra omkring til USA har gennem tiderne benyttet sig af allehånde bestialske våben. Her er det brugen af napalm under Vietnamkrigen. Med i Reagans oprustnings-program var neutronbomben. Den var som nogen sikkert stadig vil huske ikke beregnet til hjembrug, men til anvendelse i Reagans lokale atomkrig, som stod det til ham skulle stikke Europa i brand en sidste gang. Han var villig til at slås til sidste europæer. Neutronbomben slog alt levende ihjel, men lod alt af værdi stå uskadt tilbage. Pressen og Pentagon talte om Atomkrig uden tårer. Det fremgik af pressen dengang, at man regnede med at fremstille neutronbomber i det første halvår af Reagans regeringstid. Den nu afdøde tyske socialdemokrat, Egon Bahr spurgte og med rette: 27

28 Er menneskeheden blevet forrykt? Neutronbomben er et symbol på tankens pervertering. Nej menneskeheden var ikke blevet forrykt, men den kapitalistiske verdens ledere, var på vej ind i sindssygens grænseland, hvorfra man ikke kan vente sig noget godt. De var utilregnelige, hvilket klart kunne aflæses af det, som fulgte i årene, der kom. Intet våben var for beskidt til at blive indlemmet i USA's våbenarsenal. Det var f.eks. almindelig kendt, at man i strid med alle internationale aftaler havde ført kemisk som bakteriologisk krig i Vietnam. Barbarriet havde taget magten i Washington. Med raske skridt var man på vej mod krigens afgrund. Reagan introducerede Stjerne krigsprojektet The Strategic Defence Initiative som for første gang inddrog det ydre rum i de amerikanske krigsplaner, og som fik militærudgifterne til i bogstaveligste forstand et stige til astronomiske højder. Samtidig nedfrøs man forholdet til den socialistiske verden. Sovjetunionen blev udnævnt til Ondskabens Imperium. Efter mig syndfloden har været mottoet for mange despoter gennem historien. Det har aldrig skortet på viljen til at gennemføre deres sindssyge forehavende, men de har ikke haft de nødvendige midler til at gennem føre dem. Det har vor tids herskere imidlertid. De kan rive hele menneskeheden med sig i faldet. til vi taber derefter sprænger vi kloden i luften. Og det var ikke nogen tom trussel. Der var på dette tidspunkt i 80erne tilstrækkelig sprængkraft i atomarsenalerne til at stille, hvad der svare til mere end 100 ton TNT til rådighed for hvert eneste menneske på jorden. Den totale mængde var og er megatons. Hvor mange gange kan man slå et menneske ihjel, spurgte mange sig selv. Hvor langt skal vanviddet have lov at gå? Har vi virkelig brug for flere våben? Nej lød svaret dengang. Det må også være svaret i dag, for den uhyggelige sandhed er, at atomoprustningen stadig pågår stadig flere stater Kina, Indien, Pakistan og ikke at forglemme, Israel melder sig i atomklubben. Atomtruslen hænger stadig over vore hoveder, så hvad med om man i stedet for bomber og raketter og forprogrammeret død, anvendte atomets kraft i menneskehedens tjeneste? Er det muligt? Er det sikkert? Den forgiftede arv fra Hiroshima til Fukushima. Øjebliksrapport lige efter jordskælvet: Fredag den 11. marts rammes Japan af et voldsomt jordskælv, som viser 8,9 på Richterskalaen. Det udløser en tsunami, som rammer Honshüs østkyst med en serie af 10 meter høje bølger. Det blev overbevisende demonstreret ved Reagans tiltræden som præsident. En tidligere departementschef i Pentagon Morton Halprin indviede via den internationale presse os alle i vore fremtidsudsigter. NATO-doktrinens indhold er, at vi kæmper med konventionelle våben, til vi taber. Dernæst kæmper vi med atomvåben, Ødelagt reaktor på Fukushima kraftværket 28

29 Værst ramt blev millionbyen Sendai, mellem 200 og 300 mennesker blev fundet døde på stranden i Sendai. Sendais lufthavn er oversvømmet. Kystbyen Rikuzentakata blev mere eller mindre udraderet af tsunamien, og mellem 300 og 400 blev umiddelbart fundet døde. I Minamisanriku er ca mennesker savnet. Fire hele tog er forsvundet med et ukendt antal passagerer og på atomkraftværkerne i Fukushima og Onagawa blev nødpumpesystemerne beskadiget. Senere anslås at flere end mennesker døde den dag som følge af jordskælvet og den efterfølgende tsunami. Hvor mange der dør af strålingsskader, ved vi endnu ikke. Mens dette skrives - den 22. marts vælter røgen fortsat op fra det beskadigede japanske atomkraftværk, Fukushima. Værket 6 reaktorer står i fare for smelte ned med uanede, katastrofale konsekvenser for det japanske samfund. Den radioaktive stråling er allerede nu flere hundrede gange højere end den fastsatte højeste grænseværdi. Grøntsager, mælk og vand er stråleskadet. Tokyos indbyggere er nu kommet i farezonen. Der er nu målt væsentlig forhøjet stråling i Tokyos udkant, og hvis man ikke får kontrol med atomkraftværket og nedkølet brændselsstavene, er det kun et spørgsmål om tid og vindretning før katastrofen rammer byens 35 millioner indbyggere. Et mareridt som kunne være hentet fra en amerikansk katastrofefilm. Men det er det ikke det er virkeligheden i Japan Katastrofen har naturligt nok endnu engang sat spørgsmålstegn ved sikkerheden i forbindelse med kærnekraftværker. Og ved anvendelse af kærnekraft i det hele taget. Kendsgerningen er jo, at katastrofen på Fukushima ikke er en enlig svale, men blot den sidste i rækken af ulykker, som alle viser, at kontrollen med værkerne ikke er hvad den burde være. Og som samtidig sætter et stort spørgsmålstegn ved den fortsatte anvendelse af kærnekraften i det hele taget. Den er, i modsætning til f.eks. kul og olie, ren, påstår man. Og kul og olie slipper op inden for en overskuelig fremtid. Ja kul og olie giver problemer men det gør A-kraft sandt for dyden også. Så derfor er det vel naturligt, at se endnu engang på en lang række kendte, men fortsat uløste problemer. Problemer som skal løses, hvis a- kraften skal have en fremtid. Begivenhederne på Fukushima kærnekraftværk har aktualiseret problemerne. Her blot nogle få eksempler: Den totale mangel på demokratisk indsigt herunder privatiseringen af atomkraftværkerne som i tilfældet Fukushima. Den folkelig kontrol med driften og sikkerheden. Og ikke mindst en løsning på affaldsproblemet! Three Mile Island og Tjernobyl. Debatten har er som sagt ikke af ny dato. På et tidspunkt anså socialister A-kraften som fremtidens teknologi. Socialistisk A-kraft var helt i orden, for her havde befolkningen fuld kontrol med driften, og ingen skulle tjene på det. Modsat i det kapitalistiske samfund, hvor demokratisk kontrol var en by i Rusland, og driften alene var et spørgsmål om den maksimale profit til ejerne, som derfor gav pokker i arbejdernes og befolkningens sikkerhed. Da det gik galt på Tree Mile Island i USA, og reaktoren smeltede ned det såkaldte Kina-syndrom var det indlysende for enhver socialist og kommunist, at en væsentlig, ja den afgørende årsag var, at finde i det 29

30 kapitalistiske samfundssystem. Noget sådant var naturligvis utænkeligt under socialismen. Så kom Tjernobyl! Natten til den 26. april 1986 eksploderede atomreaktor 4 på kærnekraftværket Tjernobyl i Ukraine i det daværende Sovjetunionen. Lige efter ulykken meddelte myndighederne, at der ikke var sket noget. Men da der lige efter uheldet blev målt en kraftig stigning af radioaktiviteten i både Danmark og Sverige, måtte de sovjetiske myndigheder erkende, at der var sket en ulykke. Det blev meddelt, at der var to døde, men det viste sig senere at der var 32 omkomne. I alt skønnes 56 at være døde som direkte følge af katastrofen, men derudover ramtes flere tusind børn mere end normalt af skjoldbruskkirtelkræft. Disse overlevede dog stort set alle. bevidst ulykkens omfang og ofrenes antal. Lederne løb fra deres ansvar, og redningsmandskabet arbejdede under helt urimelige forhold uden den nødvendige beskyttelse, hvilket med tiden har kostet dem alle livet. Om demokratisk kontrol var der ikke tale. Behandlingen af Tjernobyl katastrofen var og er en skamplet på den sovjetiske ledelse. Forskellen på socialistisk og kapitalistisk A- kraft var svær at få øje på. Det gav rystelser langt ud i befolkningen og det gav rystelser i de kommunistiske partier verden over. Tiltroen til kærnekraften som en brugbar energikilde, når bare den folkelige kontrol var på plads, var rystet. En dags tid efter ulykken påbegyndte man rømningen af på 30 kilometer i radius omkring Tjernobyl-værket, fordi radioaktiviteten var for stor. Nu mere end 20 år efter kæmper man stadig med eftervirkningerne af ulykken. Tjernobyl-katastrofen fandt sted på det tidspunkt i Sovjetunionens historie, hvor Gorbatjov var blevet generalsekretær for SUKP, og rejste land og rige rundt og agiterede for sin perestrojka (ombygning eller omstrukturering) og glasnost (åbenhed). Det var paroler, som bed sig fast og tændte håb om en bedre fremtid for mange mennesker ikke bare i Sovjetunionen og folkedemokratierne.- men jorden over. Men i tilfældet Tjernobyl var det ikke just glasnost åbenhed der prægede myndighederne håndtering af situationen. Tværtimod! Oplysningerne blev kun langsomt trukket ud af dem. Man underdrev Atomkraft Nej tak! Under den kolde krig og langt op i 70erne var mange mennesker forhold til atomkraften først og fremmest et spørgsmål om stillingtagen for eller imod atomvåben, sådan som det kom til udtryk igennem Atommarcherne i 60erne og 70erne i kampen mod atombevæbning m.m. Mange ikke mindst kommunisterne havde den opfattelse, at anvendelse af A-kraften i energifremstillingens tjeneste, så absolut var et gode, som man måtte arbejde positivt for. 30

31 Det var en ren energikilde, og når blot man sikrede den fulde demokratiske og folkelig kontrol, så var der intet at frygte. Og når man senere blev spurgt om: Hvordan man ville sikre denne demokratiske kontrol i et kapitalistisk samfund, når det som det havde vist sig i Tjernobyl ikke engang havde fungeret i et socialistisk, fik man intet svar. Enkelte havde et andet synspunkt, men de blev nærmest betragtet som maskinstormere. Men som tiden gik, og de praktiske problemer med indførelsen af A-kraft i Danmark begyndte at vise sig, fik flere og flere betænkeligheder. Ikke mindst de unge som i stigende grad samlede sig omkring bevægelsen Atomkraft Nej Tak! Man begyndte at tale om alternative løsninger om alternativ energi. A-kraft blev på det nærmeste et fy-ord. Men i det sidste års tid er A-kraft tilhængerne igen begyndt at røre på sig. Man dækker sig under sloganet Grøn Energi og nødvendigheden af nedbringelse af CO2- udslippet. For A-kraften er jo ren, påstår man igen, selv om det mildt sagt er en sandhed med modifikationer. Tænk blot på alt atomaffaldet som ligger hulter til bulter i de tyske salthorste lige syd for den danske grænse. De truer livet de næste år. Og tænk på de 143 atomkraftværker i EU, hvoraf mange for længs burde have være lukket. Husk Sellafield/Windscale som i årtier har forgiftet Det irske Hav, og glem ikke Barsebäck, Forsmark og Ringhals på den anden side af Sundet, som det svenske folk ved en folkeafstemning krævede lukket, men som stadig er i brug mere end 25 år efter folkeafstemningen. Atomofrene holder øje med os. I forbindelse med katastrofen på Fukushima atomkraftværket et citat af den japanske nobelpristager i litteratur: Kenzaburo Oe: Den store lektie, vi kan lære af Hiroshima, handler om menneskelig værdighed. Både hos dem, der døde på stedet, og hos de overlevende, som har båret følgerne i deres krop. I mange, svære år har de gennemgået voldsomme lidelser, som jeg håber, jeg har formidlet videre til mine læsere i nogle af mine tekster. De japanere som har oplevet atombomberne og deres følgevirkninger, burde ikke forholde sig til atomenergi, som om det blot var en genvej til industriproduktivitet. Det vil sige, at de ikke bør drage paralleller mellem erfaringerne fra Hiroshima og opskriften på industriel vækst. Som med jordskælvene, tsunamierne og andre naturkatastrofer må vi sørge for, at erfaringerne fra Hiroshima bliver mejslet ind i menneskehedens bevidsthed. Der er endnu større katastrofer end naturkatastrofer, for den er skabt af menneskehånd. Hvis vi begår samme fejl igen, og nu med atomkraftværkerne udviser den samme tankeløshed over for menneskelivet, er det et massivt forræderi mod mindet om ofrene fra Hiroshima... En af de store profiler i Japans moderne åndsliv, Shuichi Kato ( ), talte om atombomberne, som menneskene havde mistet kontrollen med. Han genfandt et berømt udtryk fra det klassiske værk med titlen i dansk oversættelse Den græsklædte hovedpude, som blev skrevet af en kvinde ved navn Sei Shonagon for 1000 år siden. Med titlen og i selve bogen, taler Shonagon om ting, der virker meget langt væk, men som egentlig er meget tæt på.< En atomkatastrofe virker som en fjern og usandsynlig hypotese, men den er ikke desto mindre altid en del af vores liv. (Pol. 21. marts 2011.) 31

32 FRA Wounded Knee TIL LIBYEN: Et århundrede med USA s militærinterventioner af Dr. Zoltan Grossman bearbejdet af Jo Apollo Det følgende er en delvis liste over USA's militære interventioner fra 1890 til Denne guide omfatter ikke: - mobiliseringer af National Guard -offshore viser of Naval styrke - forstærkninger af ambassaden personale - brug af ikke-amerikanske forsvarsministerium personale (f.eks Drug Enforcement Administration) - militære øvelser - ikke-bekæmpelse mobiliseringer (såsom udskiftning post strejkende) - permanent stationering af væbnede styrker - hemmelige aktioner, hvor de amerikanske har ikke spillet en kommando og kontrol rolle - brugen af små gidsel redningsenheder - de fleste anvendelser af proxy tropper - USA afprøvningen af udenlandske krigsfly - udenlandske eller indenlandske katastrofebistand - militær træning og rådgivning programmer, der ikke indebærer direkte bekæmpe - borgerlige handlingsprogrammer - og mange andre militære aktiviteter. 32

33 Sted År Interventionsform Omstændigheder South Dakota 1890 (-?) Tropper 300 Lakota Indians massakreres ved Wounded Knee. Argentina 1890 Tropper Beskyttelse af USA's interesser i Buenos Aires Chile 1891 Tropper Marines kæmper mod nationalistiske oprørere Haiti 1891 Tropper Oprør slåes ned Idaho 1892 Tropper Hawaii 1893 (-?) Flåde, tropper Hæren sættes ind mod strejkende sølvminearbejdere Selvstændigt kongedømme styrtes og annekteres Chicago 1894 Tropper Jernbanestrejke slåes ned. 34 dræbes Nicaragua 1894 Tropper Flere måneders besættelse af Bluefields Kina Flåde, tropper Marines intervenerer i den japansk-kinesiske krig Korea Tropper Marines stationeret i Seoul under krigen Panama 1895 Tropper, flåde Marines går i land i denne Colombianske provins Nicaragua 1896 Tropper Marines går i land i havnebyen Corinto Kina Tropper Boxer oprøret udkæmpes af fremmede hære Philippinerne Cuba (-?) (-?) Flåde, tropper Flåde, tropper Puerto Rico 1898 (-?) Flåde, tropper Guam 1898 (-?) Flåde, tropper Minnesota 1898 (-?) Tropper Landet erobres fra Spanien filippinere slåes ihjel Landet erobres fra Spanien. USA holder fortsat Guantanamo basen besat Landet erobres fra Spanien. Fortsat nordamerikansk koloni trods 50 års påbud fra FN om afkolonisering Landet erobres fra Spanien. Anvendes fortsat som militærbase Hæren kæmper mod Chippewa ved Leech Lake. Nicaragua 1898 Tropper Marines går i land ved San Juan del Sur. Samoa 1899 (-?) Tropper Kampe om tronfølge Nicaragua 1899 Tropper Marines går i land i Bluefields. Idaho Tropper Hæren besætter Coeur d'alene mineområdet Oklahoma 1901 Tropper Panama Flåde, tropper Hæren sættes ind mod revolte blandt Creek Indianerne Provinsen løsrives fra Colombia I 1914 annekterer USA kanalzonen Honduras 1903 Tropper Marines griber ind i revolutionen Dominikanske Republik Tropper Beskyttelse af USA's interesser 33

34 Korea Tropper Marines griber ind i den russisk-japanske krig Cuba Tropper Marines griber ind i de demokratiske valg Nicaragua 1907 Tropper Landet omdannes til et "Dollar Diplomati" protektorat Honduras 1907 Tropper Marines går i land under krigen med Nicaragua Panama 1908 Tropper Marines griber ind i valghandlinger Nicaragua 1910 Tropper Marines går i land i Bluefields og Corinto Honduras 1911 Tropper Kina Flåde, tropper Cuba 1912 Tropper Beskyttelse af USA's interesser under borgerkrig Kontinuert besættelse med lejlighedsvis opblussen af kampe Beskyttelse af USA's interesser under borgerkrig Panama 1912 Tropper Marines går i land under valgene Honduras 1912 Tropper Nicaragua Tropper, bombninger Marines beskytter USA's økonomiske interesser 10 års besættelse. Kamp mod Sandinos partisaner Mexico 1913 Flåden Amerikanere evakuerede under revolutionen Dominikanske Republik 1914 Flåden Kampe med rebeller om kontrollen over Santo Domingo. Colorado 1914 Tropper Militæret knuser minearbejderstrejke Mexico Flåde, tropper En række af interventioner mod nationalister Haiti Tropper, bombninger 19 års besættelse efter oprør i landet Dominikanske Republik Tropper 8 års marines besættelse Cuba Tropper Militær besættelse. Økonomisk protektorat 1. Verdenskrig Flåde, tropper Skibe sænket, krig mod Tyskland i 1½ år Rusland Flåde, tropper 5 landgange i Rusland for at bekæmpe Bolshevikkerne Panama Tropper Patruljering i kølvandet på uro efter valg Honduras 1919 Tropper Marines går i land under valgkampen Jugoslavien 1919 Tropper/Marines Intervention på Italiens side mod Serbere i Dalmatien Guatemala 1920 Tropper 2 ugers intervention mod fagbevægelsen West Virginia Tropper, bombninger Militæret griber ind overfor minearbejdere Tyrkiet 1922 Tropper Kampe mod nationalister i Smyrna. Kina Flåde, tropper Indsættelse mod nationalistisk revolte Honduras Tropper 2 landgange ifbm. valg Panama 1925 Tropper Marines undertrykker generalstrejke 34

35 Kina Tropper Marines stationeret over hele landet El Salvador 1932 Flåden Washington DC Verdenskrig Tropper Flåde, tropper bombninger, atombomber Krigsskibe griber ind under José Martis bondeoprør Militæret griber ind overfor protester fra krigsveteraner fra 1. verdenskrig Hawaii bombes, krig mod Japan, Italien og Tyskland gennem 3 år; first nuclear war. Detroit 1943 Tropper Militæret knuser oprør blandt afroamerikanere Iran 1946 Atomar trussel Sovjettiske tropper får besked på at forlade landets nordlige del Jugoslavien 1946 Atomar trussel, Flåden Svar på nedskydning af nordamerikansk fly Uruguay 1947 Atomar trussel Grækenland Kommando operation Tyskland 1948 Atomar trussel Kina Tropper/Marines Bombefly udstationeres som styrkemanifestation USA leder det ekstreme højre under borgerkrigen Bombefly med atombomber beskytter Berlin luftbroen Nordamerikanere evakueres før kommunisternes sejr Philippinerne Kommando-operation CIA leder krigen mod Huk oprøret Puerto Rico 1950 Kommando-operation Opstand for selvstændighed knust i Ponce. Korea (-?) Tropper, Flåden, bombninger, atomar trussel Iran 1953 Kommando-operation Vietnam 1954 Atomar trussel Guatemala 1954 Kommando-operation, bombninger, atomar trussel Egypten 1956 Atomar trussel, tropper USA og Sydkorea kæmpen mod Kina og Nordkorea; A-bombe trusler i 1950, og mod Kina i Fortsatte US baser i landet CIA styrter den demokratiske regering og indsætter Shahen. Frankrig tilbydes bombetogter for at bryde belejringen af Dien Bien Phu CIA leder invasion af eksil guatemaltekere efter at den demokratiske regering har nationaliseret nordamerikanske jorde; bombefly stationeret i Nicaragua. Sovjet får besked på at holde sig ude af Suez krisen; Marines evakuerer udlændinge Libanon 1958 Tropper, Flåden Marine besættelse mod oprørere Iraq 1958 Atomar trussel Iraq advares mod invasion af Kuwait Kina 1958 Atomar trussel Kina får besked på ikke at angribe Taiwan Panama 1958 Tropper Protester mod flag fører til væbnet konfrontation 35

36 Vietnam Tropper, Flåden, bombninger, atomar trussel Krig mod Nordvietnam og partisaner i Sydvietnam. 2 millioner dræbes i hidtil længste krig med nordamerikansk deltagelse. A-bombe trusler i 1968 og Laos 1962 Kommando-operation Militær opbygning mod guerillabevægelse Cuba 1961 Kommando-operation CIA ledet invasion slår fejl Tyskland 1961 Atomar trussel Atomtrusler under Berlinkrisen Cuba 1962 Atomar trussel, flåden Panama 1964 Tropper Blokade under Cubakrisen. Tæt på krig med Sovjetunionen. Panamanere skydes for at kræve kanalen tilbageleveret Indonesien 1965 Kommando-operation 1 million myrdes efter CIA ledet kup Dominikanske Republik Tropper, bombninger Marines går i land under valgkamp Guatemala Kommando-operation Green Berets intervenerer mod partisaner Detroit 1967 Tropper USA 1968 Tropper Cambodia Bombninger, tropper, Flåden Militæret sættes ind mod afroamerikanere, 43 dræbt Efter Martin Luther King er myrdet udstationeres soldater i de amerikanske storbyer Op mod 2 millioner dør efter bombninger, sult og politisk kaos Oman 1970 Kommando-operation USA leder Iransk flådeinvasion Laos Kommando-operation, bombninger USA leder sydvietnamesisk invasion. Tæppebombning af landområderne South Dakota 1973 Kommando-operation Militæret leder belejringen af Wounded Knee Mellemøsten 1973 Atomar trussel Chile 1973 Kommando-operation Globalt krigsberedskab under Yom Kippur krigen CIA støttet kup afsætter demokratisk valgt præsident Cambodia 1975 Tropper, bombninger Erobret skib gasses. 28 dør i helikopterstyrt Angola Kommando-operation Iran 1980 Tropper, atomar trussel CIA støtter den kontrarevolutionære UNITA gruppe Kommandoaktion i forsøg på at frigive nordamerikanske gidsler. Sovjet får besked på at holde sig ude af revolutionen Libyen 1981 Flåden jetfly To libyske jets skydes ned under manøvrer El Salvador Kommando-operation, tropper Militærrådgivere, træning i USA, rekognoceringsflyvninger og anden støtte under diktaturets kamp mod FMLN guerillaen 36

37 Nicaragua Kommando-operation, Flåden Libanon Flåden, bombninger, tropper CIA leder Contra invasioner af landet, økonomisk og militær støtte til de kontrarevolutionære, CIA minering af landets havne Marines sender PLO i eksil og støtter de højreorienterede falangister, flåden bomber muslimske stillinger Grenada Tropper, bombninger Invasion 4 år efter revolutionen Honduras Tropper Iran 1984 Jetfly Militærmanøvrer bygger militærbaser langs grænsen til Nicaragua 2 iranske jetfly skydes ned over Golfen. Det ene et passagerfly Libyen 1986 Bombninger, flåden Luftangreb i forsøg på at styrte Gadafi Bolivia 1986 Tropper Militæret deltager i angreb på coca-bønder Iran Flåden, bombninger USA griber ind på Iraqs side i krigen mod Iran Libyen 1989 Flåden jetfly 2 libyske jetfly skydes ned Virgin Islands 1989 Tropper Militæret sættes ind mod afroamerikanere på St. Croix efter storm Philippinerne 1989 Jetfly Regeringen får flystøtte under kupforsøg Panama 1989 (-?) Tropper, bombninger US invasion, soldater afsætter den nationalistiske regering, panamanere dræbes Liberia 1990 Tropper Udlændinge evakueres under borgerkrig Saudi Arabien Tropper, jetfly Iraq 1990-? Bombninger, tropper, flåden Kuwait 1991 Flåden, bombninger, tropper Los Angeles 1992 Tropper Somalia Tropper, flåden, bombninger Militær opbygning efter Iraqs invasion af Kuwait soldater stationeres endvidere i Oman, Qatar, Bahrain, UAE og Israel. Golfkrigen. Blokade af Iraqs og Jordans havne, luftangreb; Over dræbt under invasionen af Iraq og Kuwait; fly-forbuds-zone over Kurdistan, og det sydlige Iraq, omfattende ødelæggelse af Iraqs militær. Kongefamilien i Kuwait genindsættes på tronen Militær og Marines sættes ind mod oprør mod politibrutalitet USA anført besættelse under borgerkrigen. Angreb mod den ene af krigsherrene i Mogadishu Jugoslavien Flåden NATO blokade mod Serbien og Montenegro. Bosnien 1993-? Jetfly, bombninger Haiti 1994-? Tropper, Flåden Flyforbudszone kontrolleres under borgerkrigen, fly skydes ned, Serbien bombes Blokade mod militærdiktaturet. Tropper genindsætter præsident Aristide 3 år efter militærkup 37

38 Zaire (DFR Congo) Tropper Liberia 1997 Tropper Albanien 1997 Tropper Sudan 1998 Missiler Afghanistan 1998 Missiler Irak 1998-? Bombninger, missiler Marines i flygtningelejre for rwandesiske hutuflygtninge Soldater under beskydning under evakuering af udlændinge Soldater under beskydning under evakuering af udlændinge Missilangreb på farmaceutisk fabrik der påstås at fremstille nervegas. Påstanden viser sig at være falsk Angreb på tidligere CIA træningslejre, der nu huser fundamentalister der påstås at stå bag bombeattentater på USA's ambassader i Nairobi og Dar 4 dages intensive luftangreb efter FN's våbeninspektører har meldt om hindringer for deres arbejde Jugoslavien 1999 Bombninger, missiler 2 måneders omfattende NATO bombardementer af Serbien og Kosova, efter at Serbien har afvist at trække sig ud af Kosova. NATO besættelse af Kosova. Yemen 2000 Flåden USS Cole udsat for bombeattentat Makedonien 2001 Tropper Afghanistan Besættelse Yemen 2002 Drone angreb Philippinerne 2002 Tropper, flåde Irak Besættelse Haiti Besættelse Pakistan Somalia Missilangreb, drone-angreb, bombninger Logistisk støtte, bombninger og missilangreb NATO styrker udstationeret for at afvæbne albanske styrker USA og Storbritannien erobrer Afghanistan. Siden er der foregået national modstandskamp mod besættelsesmagten USA angriber med en drone en bilkonvoj i Yemen US marines deltager i oprørsbekæmpelse i det sydlige Philippinerne USA indleder 20/3 angrebskrig med det formål at erobre Iraqs oliekilder og indsætte amerikansk militærdiktator. Lejesoldater fra Storbritannien, Australien, Polen og Danmark deltager. USA retter samtidig trusler om militær invasion mod Syrien og Iran. USA besætter landet for at få den folkevalgte præsident sendt i eksil USA bomber i mere afsidesliggende dele af landet. Angiveligt for at dræbe medlemmer af al-qaeda og Taliban. De fleste ofre er civile. USA støtter den etiopiske besættelse af landet og gennemfører løbende bombe- og missilangreb Syrien 2008 Specialstyrker Angreb på landsby 8 km inde i Syrien 38

39 Yemen 2009 Missilangreb Et missilangreb, angiveligt rettet mod al-qaeda dræber 49 civile Haiti 2010 Besættelse USA besætter landet i kølvandet på jordskælvet Libyen 2011 Terrorbombardementer USA iværksætter sammen med Storbritannien, Frankrig, Italien, Danmark, Belgien og Canada terrorbombardementer af Libyen, efter at FN's Sikkerhedsråd har givet tilladelse til oprettelse af en «flyforbudszone». Angrebenes formål er at skaffe kolonimagterne adgang til Libyens rige oliefelter. Nogle af de nedkæmpede Lakotaer. Her ses nogle af de tapre soldater, som formåede at nedkæmpe en gruppe dårlig bevæbnede indianere! Krigens pris: forråelse og menneskeforagt! Tja, nationalismen er tydeligt på denne plakat. 39

40 Intet nyt fra Vestfronten Opgøret med tidligere nazistiske embedsmænd blev ikke just prioriteret efter fortjenese i Vesttyskland. Mange, også dem med blod på hænderne, har uden persons anseelse og uden problemer kunnet finde ansættelse i diverse regeringskontorer. virksomhed i nazitiden og dets ansættelsespolitik efter 2. verdenskrig. Af John Poulsen I 2003 blev en medarbejder i det tyske udenrigsministerium, Auswärtige Amt (AA), forundret over, at der i en nekrolog i et internt blad over en tidligere medarbejder, Franz Nüsslein, ikke blev nævnt noget om, at han havde været medlem af nazipartiet og om hans virksomhed for naziregimet. Det, man havde glemt at skrive var, at Nüsslein som statsadvokat i det besatte Brno havde beordret 900 dødsdømt og derfor i 1947 var blevet udleveret til tjekkerne og idømt 20 års fængsel. Han blev imidlertid løsladt i 1955 og derefter ansat i det vesttyske udenrigsministerium. Medarbejderen henvendte sig om dette til den daværende udenrigsminister Joschka Fischer fra de Grønne. I første omgang fik hun et henholdende svar, og skrev derfor til forbundskansleren, som orienterede Fischer, der derefter forbød flere nekrologer over gamle nazister. Nogen tid efter døde endnu en tidligere medarbejder, der også havde en nazistisk fortid, og nogle af hans Alte Kameraden indrykkede en mindeannonce i et dagblad, fordi han ikke var blevet blev omtalt i ministeriets blad. Medarbejderens brev og den uheldige annonce bragte Fischer under pres, og han tog skridt til at nedsætte en kommission, der skulle undersøge udenrigsministeriets I denne bog som udkom I 1965 kunne tidligere nazister slåes op Kommissionens rapport I oktober 2010 kom resultatet af kommissionens arbejde, Das Amt und der Vergangenheit. En af forfatterne udtalte, at udenrigsministeriet på lige fod med de øvrige ministerier havde taget del i det tredje riges forbrydelser og været aktiv i f.eks. jødeudryddelsen. Alle helt ned til bogholderne vidste besked. Som han udtrykte det: Udenrigsministeriet var en forbryderisk organisation. Indtil da var det blevet påstået, at udenrigsministeriet ikke havde taget del i regimets forbrydelser, men nærmest ydet modstandsarbejde, og denne påstand havde gjort det muligt for mange medarbejdere at fortsætte deres arbejde i ministeriet efter anden verdenskrig. Kommissionens rapport skabte stor debat i alle tyske medier, og nogle historikere såede tvivl om den. Joschka Fischer var 40

41 rystet og oprørt over dens afsløringer, og en tidligere socialdemokratisk minister fandt det utroligt, at der skulle gå 60 år før en systematisk undersøgelse blev foretaget. forhindre, at den blev udbredt ved beslaglæggelser, forbud og domstolsafgørelser, men man kunne dog ikke forhindre, at det skete i udlandet. Werner von Braun,(manden halvt gemt bag Himler) blev senere rumfartsekspert for USA Brunbogen fra DDR I virkeligheden er oplysningerne ikke så sensationelle. Man kunne f.eks. bare have slået op i Braunbuch Kriegs- und Naziverbrecher, som blev udgivet i DDR i Her blev der gjort rede for de mange tidligere nazister, der var ansat i det vesttyske justitsvæsen, politi, forsvar og i udenrigsministeriet. I Brunbogen blev der ligeledes bragt en liste over 244 ledende medarbejdere ansat i udenrigsministeriet og på ambassader og konsulater rundt om i verden, der også havde været ansat før Dertil kom 300 i underordnede stillinger. 60 af ambassadørerne havde i sin tid været ansat i nazidiplomatiet, og på yderligere 40 ambassader var der på lavere niveau også ansat gamle nazidiplomater. Andre undersøgelser har vist, at der på et tidspunkt efter 1945 var ansat forholdsvis flere tidligere medlemmer af DNSAP, end fra Men som Konrad Adenauer har udtalt, så smider man ikke det beskidte vand ud, før man har noget rent. Da Brunbogen udkom, var den vesttyske regering ikke interesseret i, at sandheden kom frem, så den gjorde alt for at Nogle blev dog dømt! Forlaget Edition Ost genudgav Brunbogen i 2002 og 2005, hvilket gav anledning til at forlaget blev udsat for telefonterror fra børn og børnebørn af tidligere nazister og krigsforbrydere, som var oprørte over bogens indhold og uforstående overfor at man kunne offentliggøre noget sådant om deres far, når han aldrig var blevet stillet for retten og dømt. Sandheden var åbenbart ilde hørt og slet forstået. Allerede i 1960 og 62 havde Foreningen af Forfulgte fra Naziregimet (VVN) i Vesttyskland udgivet dokumenter om tidl. nazisters placering i det vesttyske regeringsapparat, og mange af oplysningerne stammede uden tvivl fra de samme kilder som Brunbogens. Det blev forsøgt at bringe VVN til tavshed ved at forbyde både foreningen og dets blad Die Tat. Forbuddet blev dog forhindret, fordi VVN kunne påvise, at dommeren, der skulle behandle sagen, selv havde været nazist. Også andre historikere har beskæftiget sig med emnet, f.eks. amerikaneren Christopher R. Browing, der udgav en bog om det i Men først sidste år udkom den på tysk, 65 år efter krigens afslutning 41

42 og på et tidspunkt hvor de fleste at de nævnte er døde, og derfor ikke længere kan gøres ansvarlige. var klar over, at krigsforbryderen Adolf Eichmann opholdt sig i Argentina. Mange af de mennesker, som var med til at opretholde Tysklands koncentrationslejre, blev dog aldrig dømt. Nogle fik aldrig arbejde i AA I 1995 ringede en medarbejder fra det venstreorienterede tyske dagblad Junge Welt til udenrigsministeriet i Bonn for at få at vide hvor mange tidligere ledende medarbejdere fra DDR s diplomatiske korps, der var blevet overtaget at ministeriet. Svaret var: Ingen. Til gengæld kunne man ikke svare på spørgsmålet om, hvor mange medarbejdere man havde overtaget fra nazidiplomatiet. Samme skæbne som overgik DDRdiplomaterne, fik også en række medarbejdere i AA, der havde ydet modstand mod naziregimet. De blev efter krigen betragtet som forrædere og derfor ikke genansat. Det gjaldt f.eks. Fritz Kolbe, som var en af USA's vigtigste spioner. Først i 2004 blev han officielt hædret, ved at en sal i AA blev opkaldt efter ham. Det nåede han dog ikke selv at opleve, da han døde i Efterretningstjenestens rolle For nylig kom det frem, at den vesttyske efterretningstjeneste BND allerede i 1952 Adolf Eichmann blev dømt og henrettet i staten Israel i 1962! På et lille kartotekskort stod der: E s adresse er kendt af chefredaktøren på den tyske avis i Argentina Das Weg. Men BND ønskede ikke at give oplysningerne videre til de myndigheder, der arbejdede for at opklare krigsforbrydelser, og grunden til dette var, at BND selv beskæftigede i hundredvis af tidligere nazister og krigsforbrydere. Nu er en række historikere gået i gang med at skrive BNDs historie fra 1945 til 1968, og der vil uden tvivl komme mange interessante oplysninger frem til sin tid. Lidt sent med bedre end aldrig. Gad vide hvor mange fædre, bedstefædre og oldefædre, som har et sådan emblem gemt dybt ned i en skuffe? 42

43 Racisme det ultimative redskab! Raceteorierne har givet undskyldninger til drab og forfølgelse gennem århundreder, hvor slaveriet og koncentrationslejrene nok står som de grusomste eksempler. Af Lilli Rodeck Menneskets historie er lang og præget af folkevandringer og møder. Oprindelig kommer det moderne menneske fra Afrika, hvor vi som art fik så stor succes, at vi måtte sprede os ud over hele Jorden. Mennesket havde dengang samme udseende og kundskaber. Gennem den langsomme vandring over Asien til Europa og siden Amerika, måtte mennesket, for at overleve, gennemgå forskellige genetiske ændringer, også kaldet mutationer. Et eksempel er lys hud, som er nødvendigt for at overleve steder, hvor der ikke er sollys eller havpattedyr nok. Denne mutation, som var et fremskridt i forhold til den tempererede klimazone medførte den øgede kropsbehåring, som ikke har nogen praktisk betydning, men snarere må betragtes som et tilbageskridt i evolutionen! Gennem størstedelen af menneskets historie kendte mennesker ikke til raceteorier, men betragtede bare hinanden som mennesker, som man kunne udveksle gener eller teknologi med. Selv i Ægypten, som vi betragter som civilisationens vugge, opdeltes mennesker ikke i hudfarver eller racer. Desuden blev den ægyptiske kultur opbygget af sorte mennesker og ikke, som senere videnskabsmænd har forklaret, af hvide. kristne, som ikke ville anerkende den romerske kejsers guddommelighed. Men åbenheden ændrede sig med monoteismen. Monoteismens hoveddogme er, at der kun findes én sandhed. Derfor skulle alle, som ønskede at leve i et sådant monoteistisk samfund, underkaste sig denne religion. Monoteisme hang sammen med Romerrigets fald og skabelsen af nye nationalstater, som var underlagt både en konge/kejser og Romerkirkens pave. Først nu møder vi intolerance, nemlig intolerance overfor andre trosretninger, især judaisme og islam. Intolerancen mod især judaismen skabte de første ghettoer. Derimod brugte Romerkirken og de nye nationalstater mange kræfter på korstog mod Islam. Det sære er, at under korstogene var de islamiske samfund meget længere fremme i udvikling. De var dygtige videnskabsmænd og havde dygtige læger. Men al dette blev af Paven betragtet som ugudeligt. Korstogene handlede ikke udelukkende om religion, som historiebøgerne forleder os til at tro. Korstogenes fornemmeste opgave var at åbne handelsruter, så både konge/kejser, adel og kirke kunne blive rigere og få adgang til eftertragtede varer. Monoteisme Indtil monoteismen opstod med troen på én guddom, var de daværende civilisationer åbne overfor andre folkeslag og deres gudetro. Undtagelsen var romernes forfølgelse af Sankt Maurice 43