Miljøgodkendelse. Slagtekalveproduktion. Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Transkript

1 VEJEN KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Bjarne Holm Sørensen Vestre Tirslundvej Holsted Dato: Sagsnr.: 15/ Teknik@vejen.dk Web: Tlf: Miljøgodkendelse Slagtekalveproduktion Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

2

3 Indholdsfortegnelse Oplysninger om ejendom og husdyrbrug... 3 Resumé... 3 Indledning... 3 Ansøgning Afgørelse... 5 Godkendelsens varighed, retsbeskyttelse og revurdering... 5 Vilkår for afgørelsen... 7 Offentliggørelse/høring, klageadgang og udnyttelse af godkendelsen Forudgående inddragelse af offentligheden Høring af udkast til offentliggørelse Indkomne høringsbidrag og kommunens vurdering Offentliggørelse af afgørelse og underretning af modtagere af afgørelsen Udnyttelse af godkendelsen Kort beskrivelse af husdyrbruget Grundlag for sagsbehandling Dyrehold og driftsform Anlæg Arealer Redegørelse og vurdering Generelle forhold Husdyrproduktionen Anlæg og begrænsning af eventuelle gener for naboer Lokalisering og Planrammer Husdyrgødning og opbevaringsanlæg Ammoniakfordampning Lugt Spildevand Til- og frakørselsforhold Udbringning af husdyrgødning Støj Fluer og skadedyr Støv Lys... 31

4 Oplag af olie og kemikalier Affald Vand og energiforbrug Risici Anvendelse af bedste tilgængelige teknik - BAT Ejendommens påvirkning af beskyttet natur ammoniak Påvirkning af kategori 1 naturområder Påvirkning af kategori 2 naturområder Påvirkning af kategori 3 naturområder Arealernes påvirkning af natur, jord og vand Sædskifte Aftalearealer Beskyttede naturområder Nitratudvaskning til grundvand Nitrat til overfladevand Bilag IV-arter, artsfredninger og rødlistearter Hensynet til landskab, kulturhistorie og rekreative områder Anlæggets udformning Anlæggets placering i landskabet Landskabelige værdier Kulturhistoriske værdier i tilknytning til arealerne Husdyrbrugets ophør Alternative muligheder Sammenfatning Øvrige forhold Byggeri, vandindvinding og spildevandsafledning Høringsberettigede Kopimodtagere af afgørelsen Bilagsoversigt... 59

5 Oplysninger om ejendom og husdyrbrug Ejendomsnummer Matrikelnummer 1i m. fl., Tirslund By, Føvling CVR CHR Ejendommens ejer Bjarne Holm Sørensen Husdyrbrugets ejer Bjarne Holm Sørensen Husdyrbrugets kontaktperson Bjarne Holm Sørensen Resumé Vejen Kommune har den 6. maj 2015 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af udvidelse af husdyrbruget på Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted. Projektets indhold og kommunens afgørelse er beskrevet i kort form i nedenstående resumé. Projektet omfatter udvidelse af produktion. Samlet svarer udvidelsen af husdyrproduktionen til en forøgelse på 233,64 DE fra 129,68 DE til 363,32 DE. I forbindelse med udvidelsen tages en eksisterende lade i brug til stald samtidig med at den forlænges med ca. 20 meter. Lugtgenekriterierne fra husdyrbrugets anlæg til nærmeste byzone, samlet bebyggelse og nærmeste nabo er alle overholdt. Der er ingen kategori 1 natur i nærheden af ejendommen. Nærmeste Natura 2000 område er nr. 90 (habitatområde nr. 79) Sneum Å og Holsted Å - mere end 3 km nord for anlægget. Der er ingen kategori 2 natur i nærheden. Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev der ligger mere end 3 km syd for ejendommen. Beskyttelsesniveauet på 1,0 kg N/ha/år er overholdt til alle kategori 3 naturtyper. Vejen Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille skærpede vilkår for at begrænse kvælstofdepositionen på naturtyperne. På husdyrbrugets udbringningsarealer udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE pr. ha. Nogle af de ejede og forpagtede arealer ligger i NFI (Nitrat Følsomt Indvindingsområde). Der er ikke arealer i hverken nitratklasse 1-3 eller fosforklasse 1-3. Indledning Denne miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrbruget på Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted i Vejen Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. 3

6 I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen, har Vejen Kommune vurderet det ansøgte projekt. Vurderingen fremgår af afsnit 3 Redegørelse og vurdering og er sammen med ansøgningen baggrund for miljøgodkendelsens vilkår. Udkastet har været fremlagt i høring hos ansøger i 6 uger, hvor der var mulighed for at komme med synspunkter, kommentarer eller indsigelser til projektet. Orientering om høring af udkast til miljøgodkendelse har været sendt til naboer og parter. Orientering af naboer er sket i en afstand fra ejendommen svarende til den beregnede konsekvenszone, dog minimum 300 meter, idet Vejen Kommune vurderer, at ejendomme indenfor denne grænse vil kunne forventes berørte af ændringer på ejendommen. Der er ikke indkommet bidrag i forbindelse med høringen. Vejen Kommune den 21. oktober 2015 Majbrit Holst Nielsen Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen Copyright alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI Ansøgning Vejen Kommune har den 6. maj 2015 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted omhandlende følgende: Udvidelse af dyreholdet fra en årlig produktion på 375 tyrekalve ( kg), 418 tyrekalve ( kg) og 418 ungtyre ( kg), alle tung race til tyrekalve ( kg) og tyrekalve ( kg), alle tung race - svarende til en udvidelse fra 129,25 DE til 363,32 DE. Ibrugtagning af eksisterende lade til stald for ungtyre. Bygningen forlænges ca. 20 meter. Uændret udbringning af husdyrgødning, 1,7 DE/ha. Fortsat anvendelse af sædskifte K2. Afsætning af 53 DE dybstrøelse til biogas. Vejen Kommune har kontrolleret, at der er overensstemmelse mellem ansøgningen og kommunens registreringer. 4

7 1 Afgørelse Vejen Kommune godkender det ansøgte efter 12 i Husdyrgodkendelsesloven 1 på vilkår som angivet efterfølgende. Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Afgørelsen omfatter alene forholdet til Husdyrgodkendelsesloven. Øvrige relevante tilladelser, godkendelser og/eller dispensationer skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Vejen Kommune, ligesom der skal søges tilladelse til eventuel nedrivning af eksisterende anlæg. Godkendelsens varighed, retsbeskyttelse og revurdering Efter den fastsatte udnyttelsesfrist for miljøgodkendelsen gælder det, at hvis miljøgodkendelsen ikke udnyttes (helt eller delvist) i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet i de seneste 3 år (kontinuitetsprincippet). Bemærkningerne til Husdyrbrugslovens 33 angiver, at der indenfor udnyttelsesfristen skal være iværksat bygge- og anlægsarbejder med henblik på at opføre anlæg inden den frist, som er fastsat i afgørelsen. I den forbindelse vil det normalt være tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retlig bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet indenfor et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil godkendelsen blive anset for bortfaldet. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dette betyder, at vilkårene inden for denne periode kun kan ændres, hvis der fremkommer nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Der henvises til reglerne i Husdyrgodkendelseslovens 40, stk. 2. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug - Bek. nr af 08/12/2014 regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år, dvs. i Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal jf. 25 og 26 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug anmeldes til kommunen senest 1. august. Kommunen vurderer, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens 1 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug - nr af

8 tilkendegivelse gives inden 1. oktober. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen enten trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. 6

9 Vilkår for afgørelsen Vejen Kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som det er beskrevet overfor kommunen i ansøgningen, ansøgning nr , version nr. 7, 21. august På baggrund af ansøgning og kommunens vurdering meddeler Vejen Kommune godkendelse på følgende vilkår: Generelle forhold 1. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er påbegyndt udnyttet inden 2 år efter meddelt afgørelse. Ved påbegyndt udnyttet menes, at eventuelt byggeri er startet, eller ændring/udvidelse af dyrehold er indledt. 2. Senest 2 år efter påbegyndt udnyttelse af godkendelsen skal udvidelsen af dyreholdet være afsluttet. Den del af besætningsudvidelsen til de 363,32 DE, der ikke er sket indenfor de 2 år, bortfalder. 3. Hvis staldanlæg ikke etableres i det godkendte omfang, udløser det krav om tillæg med justering af BAT-niveau. 4. Miljøgodkendelsen må ikke udnyttes fuldt ud, før der foreligger skriftlig aftale med Biogas om modtagelse af i alt 53,0 DE dybstrøelse. Alternativ afsættelse af husdyrgødning skal anmeldes til Vejen Kommune og kan udløse krav om godkendelse. Information om ændringer på husdyrbruget 5. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen. 6. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer, om de aktuelle planer for ændring eller udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. Landskabet 7. Eksisterende afskærmende beplantning nord for slutstalden (bygning 6 og 7, figur 1) skal delvist bibeholdes. Beplantningen skal efter endt udtynding bestå af mindst 3 rækker træer. Beplantningen skal løbende vedligeholdes og give en effektiv og vedvarende afskærmning. 8. Eksisterende afskærmende beplantning vest, syd og øst for ejendommen skal bevares. Beplantningen skal til alle tider bestå af mindst 3-5 rækker træer og skal løbende vedligeholdes og give en effektiv og vedvarende afskærmning. Se figur 13. Husdyrproduktionen 9. Husdyrbrugets maksimalt tilladte produktionsomfang og sammensætning 7

10 Dyreart, type og alder/vægt afgrænsning Antal Enhed Dyreenheder, DE Tyrekalve, kg., tung race Producerede 80,34 Tyrekalve, kg., tung race Producerede 65,15 Ungtyre, kg., tung race Producerede 217,83 I alt 363,32 Antal stipladser tyrekalve Antal stipladser ungtyre Når de ansøgte vægtintervaller ændres skal: antallet af tyre løbende tilpasses, således at antallet af tyre, med en given vægt, ikke overskrider det godkendte antal dyreenheder, beregnet over et år (kalender- eller planår). 11. Det maksimale dyrehold beregnet over et år (kalender- eller planår) må ikke overstige det samlede godkendte antal dyr indenfor hver dyretype. Foranstaltninger for at undgå forurening 12. For det nye anlæg skal der udarbejdes en afløbsplan for anlæggets rørledninger til afledning af flydende husdyrgødning, ensilagesaft, spildevand og regnvand - senest ved udnyttelsesfristens udløb. Afløbsplanen inkl. eventuelle bemærkninger hertil skal udarbejdes af autoriseret kloakmester eller andet uvildigt godkendt firma. Afløbsplanen skal være tilgængelig for myndigheden ved miljøtilsyn. 13. For det eksisterende anlæg skal der kunne fremlægges en afløbsplan for anlæggets rørledninger til afledning af flydende husdyrgødning, ensilagesaft, spildevand og regnvand - senest 3 måneder efter meddelt godkendelse. 14. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til Alarmcentralen, tlf.: Der skal udarbejdes en beredskabsplan senest 1 måned efter, at anlægsændringerne i godkendelsen er sket. Beredskabsplanen skal holdes opdateret og ophænges synligt på ejendommen. Medarbejdere skal være informeret om og have udleveret kopi af beredskabsplanen. Beredskabsplanen skal findes på et sprog, som er forståeligt for de enkelte medarbejdere. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om, hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, 8

11 inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 16. Situationer, hvor et uheld var lige ved at opstå skal noteres, og der skal udarbejdes procedurer med henblik på at forebygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren. 17. Ved ophør af driften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøaffald skal bortskaffes for egen regning efter den til hver tid gældende lovgivning. Opbevaringsanlæg 18. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for ejendommens faste husdyrgødning på mindst 3 måneder til husdyrbruget (stald eller møddingsplads). 19. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 20. Ved håndtering af gylle gennem ikke-faste installationer, skal dette foretages under løbende opsyn, således at evt. brud straks opdages, og pumpningen i så fald kan afbrydes. 21. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. Lugt 22. Kasseret ensilage fra ensilagepladser eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. 23. Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at lugtgener og ammoniakfordampning begrænses. 24. Udrensning og transport af husdyrgødning fra staldanlægget skal så vidt muligt ske på hverdage i tidsrummet kl kl Støjgrænser 25. Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) må i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land ikke overstige følgende værdier. I: i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land Tidsrum Støjgrænser (I) Mandag fredag kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Alle dage kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 9

12 26. Husdyrbruget skal på tilsynsmyndighedens forlangende dokumentere, at ovenstående vilkår om støj er overholdt. En sådan dokumentation kan højst kræves én gang årligt. Transport Dokumentation skal ske ved måling/beregning af den støj, aktiviteterne påfører omgivelserne. Målingerne/beregningerne skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5/1984, nr. 6/1984 og nr. 5/1993. Målingerne/beregningerne skal foretages af et målefirma/institut, som er uvildigt, og som af Miljøstyrelsen er godkendt til at udføre dette arbejde. 27. Udbringning af husdyrgødning på mark 45 og 46 (figur 5) må ikke foretages i tidsrummet fra kl til kl samt på søn- og helligdage. 28. Transport af husdyrgødning til udbringningsarealer, der er beliggende mere end 10 km fra ejendommen, skal ske med lastbil. Fluer og skadedyr 29. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de af Aarhus Universitets, Institut for Agroøkologi, fastsatte retningslinjer herom Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Støv 31. Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal. 32. Fodersiloer skal indrettes så støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås. Der skal anvendes melcykloner eller anden tilsvarende støvbegrænsende foranstaltning. Lys 33. Lys fra ejendommen må ikke være generende udenfor ejendommens skel. 34. Natbelysning i stalden må være maks. 10 lux. 35. Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyset kun er tændt i op til en halv time ad gangen efter endt arbejde. Spildevand 36. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, så unødigt spild undgås. 37. Al vask af dyretransport vogn samt af maskiner og redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester, skal foregå på støbt/tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. 2 Retningslinier for fluebekæmpelse på gårde med husdyr, 10

13 Oplag af olie, kemikalier etc. 38. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 39. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 40. Olie- og kemikalieprodukter skal opbevares under tag på tæt bund uden afløb. Der skal være mulighed for at opsamle spild svarende til rumfanget af den største beholder. Dette gælder dog ikke olie, der opbevares i godkendte olietanke jf. Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (Bek. nr af 21. december 2011). Affald 41. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske på samme måde som angivet i vilkårene vedrørende håndtering og opbevaring af olie og kemikalier. Udbringning af husdyrgødning 42. Markstakke må ikke placeres på arealer, der skråner mere end 6 grader imod et 3 beskyttet naturareal. 43. På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning i en mængde svarende til 1,7 DE/ha pr. planår. 44. Udbringningsarealerne må ikke tilføres anden organisk gødning (f.eks. slam, mucosa, m.m.) medmindre udvaskningskravene til grund- og overfladevand dermed overholdes. Dette skal dokumenteres ved beregninger for udvaskning fra arealerne med den konkrete samlede tilførsel af husdyrgødning og anden organisk gødning. Beregningerne skal udføres i eller et tilsvarende beregningssystem og indsendes til kommunen. 45. På mark 19-0 (naturpunkt 13) må der kun udbringes slangeudlagt, forsuret flydende husdyrgødning. Nitratudvaskning 46. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 16 % ekstra efterafgrøder, udover de til enhver tid gældende generelle krav om efterafgrøder. De ekstra efterafgrøder skal følge de samme regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode, eftervirkning og kvælstofgødskning. De ekstra efterafgrøder kan ikke erstattes af andre alternativer. Bedste tilgængelige teknik (BAT) 47. Der skal opsættes vandur i stalde med husdyr til måling af det reelle forbrug af vand fra drikkevandsboringen. Vanduret skal være opsat senest ved udgangen af Hos dyr på dybstrøelse skal der holdes en god hygiejne, så overfladen af dybstrøelsesmåtten holdes ren og tør. 11

14 49. Endagsfoderkontrol (EFK) for malkekøer skal foretages min. 4 pr. år, som sikrer løbende kontrol af sammenhængen mellem foderforbrug og tilvækst. 50. Analyser af grovfoderet skal udføres af akkrediteret analysefirma. Egenkontrol 51. Husdyrbruget skal registrere den til enhver tid opnåede produktion på husdyrbruget. Registreringerne skal bestå af seneste slagteriafregninger for slagtetyre. Hvis slagteriafregningerne omfatter flere ejendomme, skal det suppleres med besætningslister, der dokumenterer overførsler af dyr mellem ejendommene, eller lignende, der kan dokumentere dyreholdet til enhver tid på Vestre Tirslundvej Opgørelsen af husdyrholdet på ejendommen skal for slagtekalvene ske ud fra antal producerede dyr pr. år på grundlag af bilag 1 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Opgørelsen foretages for en periode på minimum hele sidste år (kalender- eller planår). 53. Følgende skal føres i en driftsjournal, der skal opbevares mindst 5 år på bedriften, og data skal være tilgængelige ved miljøtilsyn på ejendommen: Dokumentation over dyreholdets størrelse. Dato for fluebekæmpelse, middel og metode. Dato for aflæsning af el-forbrug samt de aflæste værdier samt eventuelle gennemførte tiltag for at reducere forbruget. Registreringer af vandforbrug aflæsning hver 6. måned. Årsopgørelse over forbruget af dieselolie (år og mængder). Dato for service og evt. brud på drikkevandsinstallationer eller øvrige vandinstallationer. Endagsfoderkontroller. Analyser af grovfoderet. Dokumentation for aftale med Biogasanlæg/Gylleaftale. Dato for uheld eller situationer, der kunne lede til uheld. Angivelse af typen af uheld eller situationer, indsats samt forebyggende tiltag. Evt. kvittering for aflevering af farlig affald. 54. I tilfælde af etablering af ensilagestak skal tidspunkt og placeringen noteres på et kortbilag, som skal kunne fremvises ved miljøtilsyn. 12

15 Offentliggørelse/høring, klageadgang og udnyttelse af godkendelsen Forudgående inddragelse af offentligheden I forbindelse med sagsbehandlingen har der været gennemført procedure om forudgående inddragelse af offentligheden jf. Husdyrgodkendelseslovens 55 stk Inddragelse af offentligheden er sket ved annoncering i Ugeavisen Vejen-Brørup-Holsted den 9. juni 2015 samt på kommunens hjemmeside. Der er ikke indkommet bidrag. Høring af udkast til offentliggørelse Udkastet til miljøgodkendelse sendes i høring i 6 uger fra den 31. august 2015 til den 13. oktober 2015 hos ansøger samt andre, der har anmodet om at få udkastet tilsendt. Orientering om udkast til miljøgodkendelse sendes til alle borgere, der er part i sagen (herunder naboer, bortforpagtere af udbringningsarealer og produktionsanlæg samt gyllemodtagere). Udkastet eftersendes ved henvendelse herom. Indkomne høringsbidrag og kommunens vurdering Udkast til godkendelsen har været sendt i høring hos ansøger og parter i sagen, som ikke har haft kommentarer. Der er ikke kommet henvendelser fra øvrige borgere eller interesseorganisationer i denne sag. Offentliggørelse af afgørelse og underretning af modtagere af afgørelsen Kommunens godkendelse vil blive offentliggjort i Ugeavisen Vejen-Brørup-Holsted i uge 44 samt på kommunens hjemmeside. Kopi af godkendelsen er sendt til parter og interessenter, der har anmodet om høringsudkast og haft kommentarer hertil samt organisationer og myndigheder, der fremgår af afsnittet Øvrige forhold. Der kan klages over kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet senest 24. november jf. vedlagte klagevejledning (bilag 1). Modtagere af orienteringsbreve samt kopimodtagere af afgørelsen er angivet i afsnit 4 Øvrige forhold. Udnyttelse af godkendelsen Du kan udnytte godkendelsen uanset eventuelle klager, men du skal være opmærksom på, at dette ikke begrænser Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Vejen Kommunes afgørelse. Vejen Kommune gør opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke må udnyttes fuldt ud, før der foreligger skriftlig aftale med Biogas om bortskaffelse af 53,0 DE dybstrøelse. Ligeledes for afsætning til gylleaftaleareal. Alternativ afsættelse af husdyrgødning kan udløse krav om godkendelse ved Vejen Kommune. 13

16 2 Kort beskrivelse af husdyrbruget I denne del af godkendelsen angives de oplysninger, som ligger til grund for behandlingen af ansøgningen. Ud over selve ansøgningen indgår der bilag til ansøgningen, anden nødvendig korrespondance under sagsbehandlingen samt seneste kontrolrapport for miljøtilsyn på husdyrbruget, kommunens oplysninger om data på husdyrbruget samt eventuelle bidrag fra offentligheden. Ansøgningens indhold er kort beskrevet under overskrifterne: Dyrehold og driftsform, Anlæg og Arealer. Grundlag for sagsbehandling Ansøgning om miljøgodkendelse modtaget den 6. maj Løbende korrespondance mellem ansøger, dennes konsulent og kommunen. Miljøtilsyn på Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted den 31. januar 2012 og Vejen Kommunes tilsynsrapport af 8. februar Fiktiv ansøgning med beregninger i forhold til beregning af det generelle ammoniakreduktionsniveau, skema nr , version nr. 1. Dyrehold og driftsform Husdyrproduktionen og de tilhørende arealer drives konventionelt. Af driftsmæssige og dyrevelfærdsmæssige årsager er det vigtigt, at hele produktionsanlægget er indrettet således, at overgangen mellem de forskellige staldafsnit sker med mindst mulig påvirkning af dyrene. Derfor er alle staldafsnit indrettet med dybstrøelse. Det nuværende husdyrhold Dyretype (tung race) Enhed Antal Antal til 1 DE DE Tyrekalve, kg. Producerede ,84 Tyrekalve, kg. Producerede 418 9,3 45,08 Ungtyre, kg. Producerede 418 6,6 63,33 I alt 129,25 Nuværende antal stipladser 433 Tabel 1. Husdyrbrugets nuværende tilladte husdyrproduktion. Det fremtidige husdyrhold Dyretype (tung race) Enhed Antal Antal til 1 DE DE Tyrekalve, kg. Producerede ,34 Tyrekalve, kg. Producerede ,1 65,15 Ungtyre, kg. Producerede ,7 217,83 I alt 363,32 Fremtidige antal stipladser, tyrekalve/ungtyre 524/459 Tabel 2. Den ansøgte husdyrproduktion. 14

17 Dyreenhederne er udregnet på baggrund af bilag 1 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen 3. Anlæg Husdyrbruget ligger SØ for Holsted i et åbent landskab med spredte boliger og landbrugsejendomme. Anlæggets udseende og beliggenhed i landskabet er beskrevet og vurderet i afsnittet Anlæggets placering i landskabet. Den ønskede udvidelse af husdyrproduktion medfører ingen væsentlige synlige bygningsændringer, da udvidelsen primært sker i de eksisterende bygninger ved inddragelse af ca. 735 m 2 lade til staldbygning. Laden forlænges med 20 meter. Figuren her under viser placeringen af det eksisterende og ansøgte anlæg. Figur 1. Husdyrbrugets driftsbygninger. 3 Bekendtgørelse nr. 853 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. af

18 Nedenstående tabel viser en oversigt over bygninger og opbevaringsanlæg på ejendommen samt fordelingen af dyr i de enkelte staldafsnit. Nr. Anvendelse Areal/Rumfang Staldsystem Dyr Antal/Stipladser 1 Stuehus - 2 Lager/værksted Ca. 340 m 2 3 Plansiloanlæg Ca m 3 4 Plansiloanlæg Ca. 720 m 3 5 Fodersiloer Ny slutstald Ca. 340 m 2 Dybstrøelse Ungtyre, kg 863/451 8 Lade Ca. 350 m 2 9 Kalvestald Ca. 500 m 2 Dybstrøelse Ungtyre, kg 129/55 10 Starterstald Ca. 225 m 2 Dybstrøelse Ungtyre, kg 129/25 11 Ny Starterstald Ca. 150 m 2 Dybstrøelse Tyrekalve, kg 446/95 12 Kalvestald Ca m 2 Dybstrøelse 13 Gyllebeholder 340 m 3 Tyrekalve, kg Ungtyre, kg 1.000/ /163 Tabel 3. Ejendommens indretning samt fremtidig fordeling af dyr. Bygningsnumre jf. figur 1 ovenfor. Derudover etableres et overdækket foderbord syd på ny slutstald på ca. 310 m 2 (5 meter bred). Arealer Til ejendommen hører 206,16 ha, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, heraf er 76,83 ha forpagtede. Der er gylleaftaler på yderligere 16,8 ha. Et enkelt areal, mark 19-0, tilføres op til 0,7 DE/ha slangeudlagt, forsuret husdyrgødning/år. Husdyrgødningsbekendtgørelsen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning der udbringes og det areal, der skal være til rådighed for udbringningen (harmoniarealet). I denne godkendelse kan husdyrgødningen udbringes i en mængde svarende til 1,7 DE/ha. Ejendommens dyrehold producerer 363,32 DE dybstrøelse og der tilføres yderligere 57,07 DE dybstrøelse samt 5,71 DE svinegylle. Udbringningen sker således: - 349,96 DE udbringes på udbringningsarealerne med 1,7 DE/ha, harmonikrav: 205,86 ha - 0,63 DE slangeudlagt, forsuret husdyrgødning udbringes på areal 19-0 med 0,7 DE/ha/år, harmonikrav: 0,9 ha - 22,5 DE afsættes til gylleaftale med 1,4 DE/ha, harmonikrav: 16,07 ha - 53,00 DE afsættes til biogasanlæg. Der er tilstrækkeligt harmoniareal. 16

19 Gylleaftalearealernes beliggenhed kan udløse krav om 16 godkendelse jf. afsnittet Aftalearealer. Se nedenstående figurer og tabel for arealernes placering og størrelse. Figur 2. Husdyrbrugets arealer. 17

20 Figur 3. Ejendommens udbringningsarealer. Figur 4. Ejendommens udbringningsarealer. 18

21 Figur 5. Ejendommens udbringningsarealer. Markdata Marknr. Ha Ejerforhold Anvendelse Markadresse 1-0 5,76 Aftale Udbringning Folding Kirkevej 1, 6650 Brørup 2-0 4,28 Aftale Udbringning Folding Kirkevej 1, 6650 Brørup 3-0 6,76 Aftale Udbringning Folding Kirkevej 1, 6650 Brørup ,20 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,67 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,71 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,86 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,49 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted 17-0a 5,21 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted 17-0c 2,20 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,18 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,27 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,88 Ejet Udbringning(< 0,7 DE/ha/år) Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,21 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted 2-1 6,09 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted 2-2 0,50 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,18 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted 2-3 3,83 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted 2-4 1,97 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,71 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted 19

22 3-1 5,31 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,20 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,75 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,63 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,56 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,55 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,42 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,62 Forpagtet Udbringning Foldingbrovej 43, 6650 Brørup ,37 Forpagtet Udbringning Foldingbrovej 43, 6650 Brørup ,63 Forpagtet Udbringning Foldingbrovej 43, 6650 Brørup ,75 Forpagtet Udbringning Foldingbrovej 43, 6650 Brørup 3-4 a 10,10 Forpagtet Udbringning Folding Kirkevej 1, 6650 Brørup ,41 Forpagtet Udbringning Kongeåvej 59, 6600 Vejen ,00 Forpagtet Udbringning Kongeåvej 59, 6600 Vejen ,33 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted 7-oa 10,61 Forpagtet Udbringning Folding Kirkevej 1, 6650 Brørup 2-5 eng 1,51 Ejet Ikke harmoni Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted eng 0,80 Ejet Ikke harmoni Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted 47-0 eng/mose 1,25 Ejet Ikke harmoni Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted 48-0 udyrket 0,88 Ejet Ikke harmoni Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted Mose 0,35 Ejet Ikke harmoni Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted Obj-20 0,01 Ejet Ikke harmoni Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted Obj-8 udyrket 0,07 Ejet Ikke harmoni Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted 3 mose 5,55 Ejet Ikke harmoni Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted Udyrket 0,97 Ejet Ikke harmoni Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,46 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,58 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted ,77 Ejet Udbringning Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted Tabel 4. Arealer. 20

23 3 Redegørelse og vurdering Vejen Kommune har i henhold i Husdyrgodkendelsesloven vurderet projektets mulige påvirkning af miljøet og omgivelserne. Kommunen har på grundlag af ansøgningen og miljøredegørelsen foretaget en vurdering af de forskellige påvirkninger fra husdyrbrugets anlæg og udbringningsarealer. Disse vurderinger ligger til grund for de vilkår, der er angivet i afsnit 1. Vurderingen er foretaget i det nedenstående afsnit. Generelle forhold Husdyrproduktionen Sidste registrering af dyreholdets omfang er sket i forbindelse med miljøtilsyn den 31. januar Registreringen er i overensstemmelse med husdyrbrugets nuværende produktion dog med tungere dyr og derfor et mindre antal. Samlet set overholdes ejendommens tilladte dyrehold. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er påbegyndt udnyttet inden 2 år fra denne afgørelse. Ved påbegyndt udnyttet menes, at evt. byggeri er startet, eller ændring/udvidelse af dyrehold er indledt. Anlæg og begrænsning af eventuelle gener for naboer Husdyrgodkendelseslovens 6, 8 og 20 omhandler en række afstandskrav. Afstande, samt lovpligtige afstandskrav, jf. 6 og 8 i Husdyrgodkendelsesloven, fra den nye stald er vist i nedenstående tabel. For 6 gælder, at der ikke må ske etablering af anlæg eller udvidelser, der medfører forøget forurening inden for afstandskravet. For 8 gælder, at der ikke må ske nyetablering indenfor afstandskravet. Husdyrgodkendelseslovens 20 vedrørende genegrænser vil blive behandlet efterfølgende. Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav 8 Nabobebyggelse Ca. 150 m Fra ny stald til stuehus på Vestre Tirslundvej 12, 6670 Holsted 50 m 8 Naboskel Ca. 112 m Fra ny stald til skel mod sydvest 30 m 8 Beboelse på samme ejendom Ca. 70 m Fra ny stald til stuehus 15 m 8 Levnedsvirksomhed > 25 m Ingen i nærheden 25 m 8 Fælles vandindvindingsanlæg Ca. 2.3 km Til vandværk i Holsted 50 m 8 Enkelt vandindvindingsanlæg Ca. 45 m Fra ny stald til vandforsyningsboring ved ejendommen 25 m 21

24 8 Vandløb Ca. 650 m Til Holsted-Tirslund Bæk vest for ejendommen 15 m 8 Dræn > 15 m Ingen dræn i nærheden 15 m 8 Sø Ca. 375 m Sø på mark syd for ejendommen 15 m 8 Offentlig- og privat fællesvej > 15 m Ingen privat vej i nærheden 15 m 8 Vandløb eller sø > 100 m 2 Ca. 405 m Fra gyllebholder til sø på mark syd for ejendommen 100 m 6 Byzone Ca. 1.8 km Fra ejendommen til byzone ved Holsted 50 m 6 Samlet bebyggelse Ca. 3,5 km Fra ejendommen til samlet bebyggelse ved Nørbølling. 50 m 6 Sommerhusområde > 300 m Ingen i nærheden 50 m 6 Boligområde/Blandet bolig og erhverv Ca. 1,8 km Fra ejendommen til boligområde ved Holsted 50 m Tabel 5. Oversigt over afstande fra anlæg til nærmeste punkt, hvor der er afstandskrav ifølge Husdyrgodkendelseslovens 6 og 8. Laden ændres til dybstrøelsesstald. Denne nye stald skal overholde ovenstående afstandskrav. Alle afstandskrav er overholdt. Vejen Kommune vurderer, at de generelle afstandskrav er nok til at sikre, at der ikke sker forurening eller gene af omgivelserne. Lokalisering og Planrammer Ejendommen ligger ca. 340 m fra nærmeste lokalplanområde. Nærmeste lokalplaner i området er lokalplan nr. 53 (ca. 340 m nordøst for ejendommen Lokalplan for vindmølleklynge i Tirslund). Der er ingen lokalplaner under tilblivelse eller i forslag i området omkring ejendommen. Figur 6. Husdyrbrugets placering. 22

25 Husdyrgodkendelseslovens 20 siger, at kommunen skal sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener begrænses hvis ændring af anlægget på husdyrbruget foretages indenfor 300 m fra: En beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren. Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel i fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. Vejen Kommune vurderer, at risikoen for forurening og væsentlige gener for omgivelserne er begrænset, da anlæggets placering i forhold til husdyrgodkendelseslovens genegrænser i 20 er overholdt. Afstandsforholdene vurderes i afsnittene om lugt, til- og frakørsel samt støj. Husdyrgødning og opbevaringsanlæg Al husdyrgødning på ejendommen består af fast husdyrgødning (dybstrøelse). Dybstrøelsen opbevares i stalden i minimum 3 mdr., hvorefter den er kompostlignende og må udlægges i markstak efter de gældende regler. Husdyrbruget skal have den nødvendige opbevaringskapacitet til opbevaring af husdyrgødning, rengøringsvand, vandspild i forbindelse med husdyrproduktionen samt overfladevand. Der skelnes mellem følgende former for spildevand: Rengøringsvand og overfladevand, der kommer i forbindelse med husdyrgødning, som ledes til opbevaringsbeholder for flydende husdyrgødning. Sanitært spildevand, som ledes til septiktank eller offentlig kloakering. Overfladevand fra tage og udendørsarealer, som ikke kommer i forbindelse med husdyrgødning, og derfor må ledes til dræn for regnvand eller udsprinkles efter forudgående tilladelse. På ejendommen opbevares rengøringsvand m.m. i gyllebeholder og udbringes i henhold til reglerne herom. Det forventes at der skal opbevares ca. 400 m 3 spildevand. Der er følgende opbevaringsanlæg på ejendommen: Opbevaringsanlæg Opførelsesår Kapacitet m 3 Gyllebeholder Fortank m 3 50 m 3 Tabel 6. Oversigt over opbevaringsanlæg. 23

26 Eksisterende beholder ligger udenfor risikoområde og længere væk end 100 m fra vandløb og søer 4. Opbevaring af fast gødning skal ske på møddingsplads med afløb til opsamlingsbeholder eller i stald med fast bund. Stak på møddingsplads skal til enhver tid være overdækket til reduktion af lugt og ammoniakfordampning. Fra møddingspladsen eller staldopbevaring i 3-4 mdr., kan den komposterede husdyrgødning lægges i overdækket markstak. Ved udlægning af markstakke skal der føres årlige optegnelser over oplagringsperiode og placering, f.eks. angivelser på kort. Kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct. kan oplagres i marken, når oplaget er overdækket med kompostdug eller lufttæt materiale. Opbevaringen må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand og oplaget skal opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav for placering af stalde, møddinger mv. Det vurderes, at der er tilstrækkelig med opbevaringskapacitet til husdyrbrugets faste husdyrgødning/dybstrøelse. Ammoniakfordampning Ved udvidelser eller nyetableringer af husdyrbrug over 75 DE stilles generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra staldanlægget med en minimumsreduktion på 30 %. Denne reduktion beregnes i forhold til et referencestaldsystem, der er et tidssvarende staldsystem beregnet med normtal for 2005/2006. Kravet om reduceret ammoniakemission gælder for udvidelser samt stalde, der renoveres, men kan efterleves ved reduktion af ammoniaktabet for både de eksisterende og det nye anlæg. Den samlede beregnede ammoniakemission fra stalde og gødningslagre er ca kg N/år, hvilket er en forøgelse på ca kg N/år. Da produktionsformen på denne ejendom ikke ligger indenfor det generelle system, foreligger der ingen sammenligningsgrundlag i forhold til et referencesystem. Derimod vurderes der på, og sættes vilkår til, at systemet drives således, at ammoniakemission m.m. søges reduceret bedst muligt. Foruden det generelle ammoniakreduktionskrav ligger der et krav til anvendelsen af Bedste Tilgængelige Teknik (BAT) se særskilt afsnit herom. Lugt Lugt stammer fra opbevaring, transport og udbringning af husdyrgødning, fra håndteringen af ensilage og fra selve staldene. Lugtemission fra staldene og geneafstand fra beboelsesområder er beregnet ud fra følgende: Afstand til nærmeste byzone (Holsted) er ca. 1,8 km, afstand til nærmeste samlede bebyggelse (Nørbølling) er ca. 3,5 km og afstand til nærmeste nabo uden landbrugspligt er ca. 580 m (Foldingbrovej 26). Der er ikke andre ejendomme med husdyrbrug over 75 DE indenfor 300 m. 4 Bekendtgørelse nr. 764 af (husdyrgødningsbekendtgørelsen). 24

27 I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er fastsat det landsdækkende beskyttelsesniveau for lugt, der skal anvendes i kommunernes vurdering af, om der er væsentlige lugtgener i forbindelse med udvidelse af et husdyrbrug. Det fremgår af reglerne, at dette beskyttelsesniveau, som udgangspunkt, er tilstrækkeligt til at sikre omgivelserne imod væsentlige lugtgener. Ifølge beskyttelsesniveauet skal projektet overholde bestemte lugtgeneafstande, hvis længde afhænger af forskellige områders lugtfølsomhed. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest skulle have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Lugtgeneafstandene beregnes i ansøgningssystemet efter to forskellige metoder, hhv. den ny lugtvejledning, der er beskrevet i Vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, og FMK-vejledningen ( Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK, 2. udgave). Det er de længste beregnede lugtgeneafstande, der skal overholdes. Ifølge beregningerne udført i ansøgningsskemaet vil geneafstanden i forhold til byzone være ca. 306 m, samlet bebyggelse ca. 206 m og enkelt bolig ca. 91 m. Genekriteriet vedrørende lugt er overholdt ved, at der ikke er nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstanden (tabel 7). Ved lugtberegning regnes fra midten af den samlede bygningsmasse med dyr. Derfor er afstanden anderledes end den faktiske afstand. Kriterierne for maksimal lugt på 5 OU e /m 3 for byzone, 7 OU e /m 3 for samlet bebyggelse og 15 OU e /m 3 for enkeltbolig er dermed overholdt. Husdyrgodkendelseslovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser inden for de tre typer er overholdt, og Vejen Kommune vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. Lugt i forbindelse med transport behandles under afsnittet udbringning af husdyrgødning. Der stilles generelle vilkår til forebyggelse af lugtgener. Det forventes ikke, at lugt fra ejendommens husdyrproduktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning, m.m. vil medføre lugtgener, der stiger til et niveau, som ikke bør accepteres for beboelser i det åbne land. Der henvises til reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Område-type Beregningsmodel Samlet Ukorrigeret Korrigeret geneafstand, ansøgt drift Korrigeret geneafstand, nudrift Vægtet gennemsnitsafstand Byzone Ny 305,84 m 0,0 0,0 0,0 Genekriterie overholdt? Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Samlet bebyggelse Ny 205,47 m 0,0 0,0 0,0 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Enkelt bolig Ny 90,758 m 0,0 0,0 0,0 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Tabel 7. Lugtgeneafstande for husdyrbruget ( 25

28 Spildevand Ansøger oplyser, at spildevand fra bedriften er meget begrænset og består af: Vand fra rengøring af mælkevogn, trug og lignende Drikkevandsspild Rengøringsvand fra vask af maskiner (sker på fast, støbt plads) Overfladevand fra ensilageanlæg Tagvand Der er intet sanitært spildevand fra driftsbygninger. Vaskevandet fra vask af mælkevogn og diverse trug genbruges til drikkevand til dyrene. Drikkevandsspild opsamles i dybstrøelsen. Spildevandet fra vask af maskiner opsamles i separat tank, hvorefter det ledes til gyllebeholderen og udbringes i henhold til husdyrbekendtgørelsens regler for udbringning. Der forventes en begrænset stigning i spildevandsmængden som følge af udvidelsen. Den forventede mængde spildevand er 800 m 3. Befæstede arealer med afløb til gyllebeholder de gamle plansiloer - er etableret med fald og afgrænsning, der forhindrer overløb til grøft og dræn. Foderbordene i slutstalden består af en lukket kumme og er under tag. Overfladevandet fra kørevejen langs foderbordene er således fri for gødnings- og foderrester og kan derfor nedsives i projekteret rende bag slutstalden. Der er tagrender på alle staldene. Tagvandet ledes til den kommende rende, på ejendommens tilhørende areal, hvor det stille og roligt nedsives. I forbindelse med inddragelse af lade til ny stald har ansøger oplyst, at stalden etableres med 5 skillerum og fast bund med dybstrøelse. Bunden i stalden etableres som en lukket kumme uden afløb. I forbindelse med udvidelse af plansiloanlægget gøres der hermed opmærksom på, at afløb skal udføres af aut. kloakmester jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Vejen Kommune vurderer, at de forholdsvis store mængder spildevand fra kvægbrug ofte kan udgøre en miljørisiko. Der stilles derfor vilkår om udarbejdelse af en spildevandsplan for hele ejendommen. Det vurderes, at de stillede vilkår og Husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand, er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Til- og frakørselsforhold Skemaet nedenfor angiver antal transporter. En transport vil omfatte både til- og frakørsel. Intern transport f. eks. i forbindelse med fodring er ikke inkl. i ovennævnte oversigt. Vilkår relateret til til- og frakørsel (trafik på egen grund) stilles i afsnittet vedrørende støj i godkendelsen. 26

29 Omfanget af antal til- og frakørsler pr. år er jf. ansøgningen: Antal transporter pr. år Transporttype Nudrift Ansøgt Udbringning af husdyrgødning, fast Udbringning af husdyrgødning, flydende Grovfoder (ensilage) ikke interne Halm Foder Handelsgødning 1 1 Brændstof Levende dyr fra ejendommen 52 52* Levende dyr til ejendommen 18 (hver 3. uge) 18 (hver 3. uge) Døde dyr 26 (hver 2. uge) 26 (hver 2. uge) Affald I alt pr. år Tabel 8. Til- og frakørsel. *Fremover vil der være flere dyr på de enkelte transporter - kapacitetsoptimering. Samlet stiger antallet af til- og frakørsler fra ca. 434 til ca. 540 dvs. en stigning på 106 transporter (25 %) Stigningen skyldes, at der skal udbringes og bortkøres mere husdyrgødning og der hentes mere halm og foder hjem. Der er tre driftsmæssige indkørsler til ejendommen fra Vestre Tirslundvej. Al transport til og fra ejendommen i forbindelse med transport af husdyrgødning, foder, brændstof, ind- og udlevering af dyr sker ved indkørsler mod vest. Indkørslen syd for ejendommen benyttes udelukkende til privat kørsel. Intern transport og trafik på ejendommen i forbindelse med til- og frakørsel vurderes ikke at medføre væsentlige gener for omgivelserne. Vilkår relateret til støj i forbindelse med tilog frakørsel (trafik på egen grund) stilles i afsnittet vedrørende støj i godkendelsen. Det er Vejen Kommunes vurdering, at der er gode adgangsforhold ved ejendommen i forbindelse med transport til og fra ejendommen. Vejen Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at transporterne til og fra husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt, når de stillede vilkår overholdes. Den forventede stigning i antallet af dyretransporter i ansøgt drift er ikke proportional med stigningen i antal af dyr, da der i stedet vil ske en forbedring i udnyttelsen af transportkapaciteten. Miljøgodkendelsen meddeles jf. Husdyrgodkendelsesloven, og der kan ikke stilles vilkår til trafik/kørsel på offentlig vej. Dette reguleres af færdselsloven. 27

30 Udbringning af husdyrgødning Transportruterne der benyttes ved udbringning af husdyrgødning er vist i nedenstående figur. De sydvestligste udbringningsarealer (mark 45-0 og 46-0) ligger mere end 10 km fra ejendommen. Transport af husdyrgødning til udbringningsarealer, der er beliggende mere end 10 km fra ejendommen, skal ske med lastbil eller et påhængskøretøj. Der bliver stillet vilkår herom. Ansøger udbringer husdyrgødning på aftalearealerne, når denne skal udbringes. Figur 7. Transportruter til udbringning af husdyrgødning. Transportruten ned til de forpagtede arealer ved Maltbæk Mark går gennem Foldingbro. For at genere borgerne i Foldingbro mindst muligt, stilles der vilkår om, at husdyrgødningen til mark 45-0 og 46-0 ikke må afhentes lør-, søn- og helligdage samt på hverdage mellem og Det er kommunens vurdering, at udkørslen af husdyrgødning, med de stillede vilkår, ikke vil give anledning til unødige gener for omgivelserne. 28

31 Støj Ansøger oplyser (kursiv), vedrørende støj fra intern transport, omfang, tid, placering, at: Det forventes ikke at produktionen vil medføre støjgener for omkringboende. Daglig støj i forbindelse med produktionen kan forekomme i forbindelse anvendelse af traktor og i forbindelse med transport af dyr til og fra ejendommen. I perioder, hvor der udføres markarbejde og udbringes husdyrgødning vil der kunne forekomme forbigående støjgener fra dette arbejde. Dette begrænses ved at arbejdet i videst muligt omfang udføres indenfor normalt arbejdstid. Gældende regler omkring markarbejde tæt ved bymæssig bebyggelse må forventes, at være tilstrækkelig til at undgå gener for omkringboende. De normale arbejdsopgaver, hvorfra der kan forekomme støj og som knytter sig til driften af slagtekalveproduktionen foregår under normale forhold indenfor tidsrummet Andre arbejdsopgaver af mere forbigående karakter som f.eks. markarbejde, udbringning af husdyrgødning og lign. vil kunne ske udenfor det ovenfor angivne tidspunkt. Støjbelastning af naboer kan forekomme i forbindelse med intern transport, fodring af dyr mv. Støj fra interne transporter sker primært ved fodring af dyrene. Støj vil ske ved staldanlægget, ensilagepladsen og fodersiloerne i tidsrummet fra ca , i 2 x ca. 30 minutter dagligt. Grundet afstanden til nabo vil generne fra disse være yderst begrænset. Ligeledes forventes der støj fra levering og daglig blanding af foder. Kraftfoder leveres ca. 2 gange pr. måned i tidsrummet kl til Fodret tippes og det tager cirka 5 minutter pr. leverance. Støj fra kornvalse vil forekomme dagligt, hvor den er i drift i ca. 3 timer om dagen i tidsrummet Kornvalsen er ligeledes placeret indendørs i foderrummet. Der forventes støj fra eksterne transporter. Afhentning af dyr sker oftest mellem kl og og varer ca. 10 minutter. Nedenstående viser driftsperiode for de forskellige støjkilder: Udfodring: Gødningshåndtering: Blanding af grovfoder: (ca. en time dagligt) (ca. 4 gange/år) (ca. 2 x 30 min. dagligt) Der er naturlig ventilation i samtlige stalde. Det vurderes, at der er foretaget tiltag på ejendommen for at reducere støjbelastningen for de omkringboende, og at støjniveauet på ejendommen sandsynligvis ikke vil blive til gene for nabolaget. Der sker således udmugning et begrænset antal dage om året og der er ingen gylle der skal pumpes. Foderet tippes, kornvalsen er placeret indendørs og der er ingen støj fra ventilation. I Støjvejledningen 5 anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Man bør ved fastlæggelse af støjgrænser, ved de nærmeste boliger, 5 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder. 29

32 anvende de grænseværdier der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier er anvendt i godkendelsen. Det vurderes, at støjgrænserne vil blive overholdt, da de fleste støjkilder primært er aktive i driftsperioden mellem kl og Der stilles generelle vilkår til overholdelse af støjgrænser samt vilkår om, at en beregning/ måling af støjniveauet i omgivelserne kan kræves, såfremt tilsynsmyndigheden Vejen Kommune finder, at eventuelle klager er velbegrundede. Fluer og skadedyr Ansøger oplyser (kursiv), at det i forbindelse med driften af husdyrbruget primært er rotter og fluer der kan være til gene for de omkringboende. Afstanden mellem husdyrbruget og de nærmeste beboelser betyder, at der formentlig ikke vil optræde gener af nævnte art for disse beboelser. Desuden kan mulvarpe og mosegrise være til gene for de beboelser der ligger i nærheden af udspredningsarealerne. Muldvarpe og mosegrise vil blive bekæmpet i det omfang de måtte forekomme. Bekæmpelse foretages ved udlægning af gift i dyrenes gange. Der anvendes Neporex som jævnlig udvandes på dybstrøelsen efter foreskrifterne i sommer halvåret. I vinterhalv året er der normal ikke problemer med fluer fra produktionen. Skulle der opstå gener fra fluer vil der blive iværksat behandling med Neporex. Rottebekæmpelse foretages af privat firma, der har autorisation til skadedyrsbekæmpelse. Rotter overfører sygdomme, æder mad og husdyrfoder og ødelægger bygninger og kloaksystemer. Enhver, der opdager rotter, har pligt til at anmelde det til kommunen. Det gælder for både private og virksomheder. Man kan forebygge rotter ved at rydde op udendørs, så de ikke har mulighed for at bygge rede og ved at sørge for, at de ikke har adgang til madrester, foderrester og korn. Vejen Kommune henstiller til, at de autoriserede kasser med rottegift placeres og tilses, så mennesker og husdyr ikke uforvarende kommer i kontakt med giften, og at der generelt holdes pænt og ryddeligt omkring ejendommen. Der stilles vilkår om, at fluer bekæmpes i overensstemmelse med retningslinjer fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Vejen Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at der efter projektets gennemførelse, med de stillede vilkår, ikke vil ske en væsentlig opformering af fluer og skadedyr på husdyrbruget, og at ejendommens skadedyrsbekæmpelse vil være tilfredsstillende. Støv Ansøger oplyser (kursiv), at ejendommens nuværende drift giver ikke anledning til støvgener. Efter udvidelsen forventes der anvendt ca halmballer a 600 kg. Omkring 2/3 af halmen anvendes som strøelse, og der kan i forbindelse med udstrøningen forekomme støvgener, disse er meget lokale og ikke til gene udenfor ejendommens areal. Støvudviklingen er meget afhængig af kvaliteten af den anvendte halm, b.la gøres der i høst en væsentlig indsats for at bjærge halmen i god kvalitet. Opbevaringen af halm sker i markstakke under plastik, og halmen transporteres til ejendommen løbende i løbet af året. 30

33 Der forventes ingen væsentlige problemer med støv fra husdyrbruget. Der henvises dog til god landmandspraksis, således at al transport til og fra bedriften og levering af foder foregår ved brug af hensynsfuld og effektiv kørsel mht. udnyttelse af kapacitet. Vejen Kommune vurderer, at eventuel støvafgivelse fra produktionsanlægget ikke vil medføre væsentlige gener ved nabobeboelser og uden for bedriftens arealer i øvrigt. Der fastsættes vilkår om, at driften ikke må medføre væsentlige støvgener. Lys Ansøger oplyser (kursiv), at facader eller andre bygningsdele vil ikke være oplyst efter mørkets frembrud. I det omfang der udføres arbejde i staldene vil der afhængig af årstiden være behov for lys i staldene. Omkring beboelse er der etableret lys så man kan orientere sig efter mørkets frembrud. Med den afstand der er til naboer, den forholdsvise begrænsede tidsperiode der er belysning omkring ejendommen, og det forhold, at der ikke anvendes projekter til belysning af bygningerne gør, at det vurderes at belysningen ikke vil påvirke naboer eller andre omgivelser. Hvis der bliver behov for lys i staldene om natten, så skal intensiteten sænkes. Der stilles derfor vilkår om en lysintensitet i stalden om natten på maks. 10 lux. Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyset kun er tændt i op til en halv time ad gangen efter endt arbejde. Der stilles vilkår herom. For at sikre dyrevelfærden og tilstrækkelig luftindtag i den nye slutstald (bygning 6+7, figur 1) ønsker ansøger at fjerne en del af den eksisterende beplantning på den nye slutstalds nordlige side og vestlige gavl. For at sikre, at stalden ikke bliver dominerende i skumringsog natlandskabet stiller Vejen Kommune vilkår om, at en del af beplantningen bibeholdes og vedligeholdes. Det vurderes herefter, at der ikke vil være væsentlige gener forbundet med ejendommens belysning. Dog fastsættes generelt vilkår om, at ejendommens drift ikke må medføre væsentlige lysgener. Oplag af olie og kemikalier Ansøger oplyser (kursiv), at der I produktionen ikke anvendes kemikalier til f.eks rengøring, ligesom der ikke opbevares andre kemikalier på ejendomme end der anvendes i normale husholdninger. Pesticider opbevares aflåst i et dertil indrettet rum på ejendommen. Der er ikke afløb i rummet. I kemikalierummet opbevares ligeledes de kemiske bekæmpelsesmidler der anvendes til bekæmpelse af fluer. På ejendommen anvendes normale olieprodukter, som f.eks mortorolie, smøremidler, olie til rustbeskyttelse o.lign. Anvendelse af disse produkter foregår altid på fast betongulv. Motorolie opbevares i 200 l tromler, og der opbevares maks. 2 tromler i olierummet. Desuden opbevares der dieselolie i en ca liter tank i olierummet. Der er ikke afløb i rummet. Påfyldning og rengøring af marksprøjte (pesticider og vand) varetages af ansøger. Marksprøjten påfyldes vand på ejendommen og kemikalier ude i marken. Rengøring af sprøjten sker ligeledes i marken. Sprøjten er udstyret med rentvandstank. Der stilles vilkår om, at håndtering af brændstof skal foregå sådan, at der ikke opstår risiko for forurening af jord og grundvand. 31

34 For at forebygge spild og forurening som følge af oplag af olie og kemikalier, stilles der vilkår til opbevaring og bortskaffelse. Affald Ansøger oplyser (kursiv), at der er opsat en container på ejendommen til brandbart affald. Det brandbare affald er primært snor, der har været anvendt til halm samt papir sække fra mælk. Desuden vil der være lidt plastik der har været anvendt til halmafdækning. Efter udvidelsen forventes der ca 6-8 tons brandbart affald pr år. Øvrigt affald bortskaffes i.h.t. kommunens foreskrifter for erhvervsaffald. Det må forventes der dør ca 50 dyr pr år. Alle døde dyr afhentes af daka. Inden afhentning placeres dyrene i skygge eller afdækkes med presning. Opbevaring og afhentning af selvdøde og aflivede dyr reguleres af Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr 6. Virksomheden modtager ikke affaldsprodukter f.eks. slam eller mucosa til jordbrugsformål. Vejen Kommune gør opmærksom på, af bortskaffelse af affald fra ejendommen skal ske i overensstemmelse med regulativet for Erhvervsaffald og affaldsbekendtgørelsen. Jf. ovenstående, vurderer Vejen Kommune, at håndtering af affald sker på forsvarlig vis, og der stilles ikke skærpede vilkår. Vand og energiforbrug Energi Elforbrug Dieselolie Efter udvidelse - mængde pr. år kwh L Tabel 9. Energiforbrug Vand Efter udvidelse - mængde pr. år Drikkevand ca m 3 Vaskevand ca. 20 m 3 Markvanding ca. 75 ha Tabel 10. Vandforbrug Beregninger på energiforbruget viser, at forbruget på ejendommen ligger ca. 20 % under det forventelige niveau. Der er sandsynligvis ikke de store besparelser at finde, og der stilles derfor ikke krav til, at ejendommen skal kontakte en energikonsulent. Beregningerne er foretaget ud fra de oplysninger, som er angivet i ansøgningen af ansøger og/eller dennes konsulent. Drikkevandsforsyningen sker via egen boring, og der stilles vilkår til etablering af vandur, så det faktiske vandforbrug til produktionen fremover kan registreres. Der foreligger ingen tilladelse, til at indvinde drikkevand til husdyrproduktionen. Da vandtildeling sker ved egen boring, skal der søges om tilladelse hertil, eller der skal ske omregi- 6 Fødevareministeriet, Bek. nr. 558 af

35 strering af eksisterende tilladelser i forbindelse med udnyttelse af godkendelsen. Dette håndteres i særskilt sag. Risici Ansøgningens redegørelse for mulige uheld inklusiv begrænsning af risiko for og gene/forurening ved eventuelle uheld er behandlet i respektive afsnit ovenfor. Ansøger oplyser (kursiv), at al husdyrgødning på ejendommen håndteres som dybstrøelse. Dybstrøelse udgør en mindre risiko for forurening af vandløb o.lign end gylle. Med de gældende regler for nedbringning af husdyrgødning er risikoen for afstrømning af nærringsstoffer i forbindelse med udbringning af husdyrgødning ligeledes elimineret. I forbindelse med fyldning af marksprøjte, samt ved vask af maskiner er der risiko for der kan ske punktforurening. Derfor er der på ejendommen indrettet en plads med fast bund, hvorfra vand opsamles og udbringes iht. til gældende regler. Uheld ved punktkilder, f.eks olietanke og kemikalieopbevaring, kan udvikle sig ganske alvorlig og have alvorlige følger for miljøet og de personer der arbejder på ejendommen. Risiko i forbindelse med uheld omkring punktkilder søges minimeret ved, at der findes klare retningslinjer for hvordan der skal reageres ved uheld. Ved instruktion af personer, der arbejder med ting der kan udgøre risiko sikres det, at der ved et evt. uheld bliver reageret hurtig og så hensigtsmæssigt som det er muligt. Ved arbejde med områder, hvor der er risiko for uheld søges der gennem instruktioner og omtanke i forbindelse med arbejdet at imødekomme risiko for uheld mest muligt. I forbindelse med uheld kan der opstå gener der påvirker miljøet negativ og der kan opstå kort eller langvarig gener for de personer der arbejder med stofferne. Der arbejdes løbende med at minimere gener som følge af uheld mest muligt. For at imødegå uheld og begrænse eventuelle følger for omgivelserne, stilles der vilkår om udarbejdelse af beredskabsplan for husdyrbruget. Vejen Kommune vurderer herefter, at risici er minimeret og med udarbejdelse af beredskabsplan sikres begrænsning af følgevirkninger af eventuelle uheld. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik - BAT Det fremgår af den endelige ansøgning om godkendelse, at den samlede ammoniakfordampning fra anlægget er kg N/år. Det eksisterende anlæg består af dybstrøelsesstalde. Ladebygning der ændres til stald bliver ligeledes med dybstrøelse, da det er denne staldtype, der er krav til fra fødevare-aftagers side. For at sikre den bedst mulige reduktion i ammoniak ved denne staldtype, sættes der vilkår til kvaliteten af dybstrøelsesmåtten. Det betyder, at dybstrøelsesmåtten skal holdes ren og tør, hvilket også vil begrænse eventuelle gener af lugt og fluer. Ammoniakpåvirkningen af beskyttede naturområder omkring ejendommen vurderes i afsnit herom.med begrebet Bedst Tilgængelig Teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et høj beskyttelsesniveau for miljøet som helhed. De miljømæssige fordele er afvejet i forhold til de økonomiske udgifter. Vurderingerne i relation til BAT skal som minimum følge 33

36 kravene i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ (det såkaldte BREF-dokument). Vurderingerne for anvendelse af BAT på Vestre Tirslundvej 9 skal ske i forhold til følgende aspekter: 1. Management/Godt landmandsskab 2. Fodringsstrategier 3. Staldsystemer 4. Forbrug af vand og energi 5. Opbevaring af husdyrgødning 6. Udbringning af husdyrgødning 7. Egenkontrol Følgende er angivet i ansøgningen (markeret med kursiv): Ad 1. Der arbejdes på, at produktionen indrettes således at faste rutiner følges. Rutinerne fastlægges under hensyn til, at udnytte input bedst muligt, f.eks. løbende optimering af foderudnyttelsen, renholdelse i og omkring bygningerne og andre forhold der kan påvirke udledningen af lugt, næringsstoffer og ammoniak fra produktionen. Ejer fokuserer løbende, at forbedre management i besætningen. En løbende fokusering på god driftsledelse er forudsætningen for en løbende reduktion af produktionens miljøpåvirkning. Det sikres bl.a. gennem udarbejdelse af foderplaner, hvor der fokuseres på at optimere dyrenes udnyttelse af foderets næringsstoffer. Det sikres desuden at ansatte løbende orienteres og uddannes i det nødvendige omfang således ny viden omkring produktionen implementeres hurtigst muligt. Gennem f.eks. ejendommens beredskabsplan sikres det, at alle der arbejder på bedriften reagerer hensigtsmæssig ved uforudsete hændelser. Planlægning af rutiner f.eks. omkring udbringning af husdyrgødning, strøning af dyrene o.l. er med til at reducere fordampningen af ammoniak fra produktionen. Til registrering og opfølgning af produktionsresultaterne anvendes drifts- og gødningsregnskaber samt effektivitetskontrol. Ad. 2 Der udarbejdes løbende endags foderkontroller og foderplaner, så der hele tiden optimeres på den bedste udnyttelse af næringsstoffer. Det søges, at der ikke tildeles overskud af hverken mineraler eller næringsstoffer, men at input og output er så optimal som overhovedet muligt. Ad 3. Alle nuværende staldsektioner er indrettet med dybstrøelse i alle staldafsnit. Den nye stald vil ligeledes blive indrettet med dybstrøelse i alle afsnit. Valget af staldsystem er først og fremmest foretaget med baggrund i at sikre dyrevelfærden, samt ønske om at kunne afsætte oksekødet til koncepter der vægte dyrevelfærd højt. Af driftsmæssige og dyrevelfærdsmæssige grunde er det vigtigt, at hele produktionsanlægget er indrettet således overgangen mellem de forskellige staldafsnit sker med mindst mulig 34

37 påvirkning af dyrene. En uhensigtsmæssig indretning af staldene vil kunne medføre en uheldig påvirkning af dyrevelfærd, som vil betyde (forbigående) dårligere produktionsresultater. Det kan medføre at et staldsystem med, et på papiret, mindre udledning af f.eks. ammoniak, i sidste ende vil kunne medføre den samme eller større udledning. Staldene ventileres alle med naturlig ventilation. Ventilationsprincippet er et oplagt valg i stalde med dybstrøelse til slagtekalve. Det sikrer en stor udskiftning af luften i stalden, samtidig med at der ikke anvendes energi til ventilationen. Ansøger har bl.a. på baggrund af ovenstående forhold valgt, at staldsystemet skal være det samme i hele produktionsanlægget. Kombinationen af dybstrøelse og naturlig ventilation betyder samtidig, at der ikke findes teknologier der nedbringer ammoniakemissionen fra stalden yderligere. Ad 4. Der anvendes ikke særlig teknologi på ejendommen til begrænsning af energiforbruget. En fortsat løbende fokusering på optimering af ressourceforbruget på ejendommen forventes på længere sigt, at kunne bidrage til et fald i energiforbruget på ejendommen. Der foretages ikke regelmæssig vask af staldene. Udover drikkevand til dyrene, anvendes en mindre mængde vand til vask af maskiner og i forbindelse med sprøjtning af markerne. Løbende kontrol og opsyn med vandinstallationer sikrer utætheder repareres straks, derved minimeres vandspild til et absolut minimum. Ad. 5. Al husdyrgødning fra ejendommen håndteres som dybstrøelse. Efter længere opbevaring i stald opbevares den faste gødning i markstakke efter gældende regler på området. Ad 6. Den måde som ammoniakfordampningen reduceres mest muligt i forbindelse med udbringning er ved at sikre god nedmuldning af husdyrgødningen straks efter udbringning. Gennem planlægning af sædskifte og udbringningstidspunkter tilstræbes det at nedmuldning sker straks efter udbringningen, og aldrig senere end 6 timer efter udbringning, jf. generelle krav til udbringning af husdyrgødning. Ad 7. Egenkontrol med anvendelse og forbrug af pesticider i landbruget foretages bl.a. gennem årlig indberetning af de midler der er anvendt til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr. Denne registrering føres på markniveau. Desuden planlægges de forventede årlige sprøjtninger i forbindelse med udarbejdelse af gødningsplaner. Da størstedelen af det vand der anvendes på ejendommen anvendes som drikkevand til dyrene er mulighederne for reduktion af vandforbruget begrænset. Der er ikke monteret vandmålere, som anvendes til kontrol af vandforbruget. En foranstaltning med daglig registrering af vandforbruget vil ikke have samme effekt som daglig tilsyn med installationerne. Derfor er det en del af de daglige staldrutiner, at samtlige vandinstallationer gennemgås og om nødvendig straks udbedres således der ikke forekommer vandspild fra dyrenes drikkekopper. 35

38 Tilsyn og udbedring af fejl vægtes højt da utætte installationer medfører et væsentligt forøget halmforbrug, eller i værste fald behov for at fjerne dybstrøelsesmåtten og begynde forfra med måtten. I husdyrproduktionen er det væsentlige energiforbrug typisk knyttet til opvarmning og ventilation. I ansøgte produktion anvendes der ikke energi til nævnte formål. Den daglige egenkontrol er dermed knyttet til løbende, at sikre der ikke forekommer lys i stalde, hvor der ikke arbejdes. Vejen Kommunes vurdering For oplag af husdyrgødning vurderer Vejen Kommune, at gældende lovkrav på området vil være tilstrækkelig til at opfylde kravet til anvendelse af BAT. For udbringning af husdyrgødning vurderer Vejen Kommune, at gældende lovkrav er BAT, da yderligere krav vil være uforholdsmæssigt dyre i forhold til den opnåelige miljøeffekt. Vejen Kommune vurderer, at husdyrbruget anvender bedst tilgængelig teknologi fx indenfor følgende emner: Løbende eftersyn af indretninger på bedriften Udarbejdelse af beredskabsplan Afstemt fodring af dyrene Opfølgninger på fodereffektiviteten Ud fra en vurdering af omkostninger og miljøgevinst vurderer Vejen Kommune, at der på nuværende tidspunkt er mindre områder for ejendommen, hvor der skal laves yderligere tiltag for at opfylde kravet til BAT - Der stilles vilkår til egenkontrol (eks. vandur) på ejendommen. Der stilles vilkår til management (eks. endags foderkontrol) på ejendommen. Ved fremtidig renovering af eksisterende staldafsnit skal Vejen Kommune vurdere, om det valgte staldsystem lever op til BAT på renoveringstidspunktet. Fremtidige ændringer i dyrehold, staldanlæg, anlæg til opbevaring af husdyrgødning m.v. skal anmeldes til Vejen Kommune, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens 35 og 36. Det er Vejen Kommunes vurdering, at husdyrbruget lever op til BREF-dokumentets BATniveau på punkterne: fodring, staldsystemer, energi- og vandforbrug, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning. Vejen Kommune vurderer yderligere, at de stillede vilkår til management og egenkontrol vil være tilstrækkelige til at husdyrbruget også lever op til BREF-dokumentet vedr. management og egenkontrol. Vejen Kommune vurderer, at husdyrbruget med de oplyste tiltag og de stillede vilkår vil kunne leve op til BREF-dokumentets 7 krav om anvendelse af Bedst Tilgængelig Teknologi. Ejendommens påvirkning af beskyttet natur ammoniak Før der meddeles tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug efter 16 i Husdyrgod- 7 Referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, 36

39 kendelsesloven, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område og Bilag IV-arter væsentligt, jf. Habitatbekendtgørelsen 8. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger under hensynstagen til bevaringsmålsætningen for de pågældende områder. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde (dvs. de arter og naturtyper området er udpeget for at beskytte), kan der ikke meddeles tilladelse eller godkendelse til det ansøgte, jf. Waddenzee-dommen 9. Påvirkninger vurderes fra ejendommens anlæg og arealer i eller op til Natura 2000-områder på såkaldte kategori 1, 2 og 3 naturområder. Det er fastsat i Husdyrgodkendelseslovens 7, at anlæg større end 15 DE ikke må etableres, udvides eller ændres, hvis det ligger mindre end 10 m fra kategori 1 og 2 naturområder. Derudover er der krav til maksimal tilladte ammoniakdeposition på naturområder i kategori 1, 2 og 3. Se nedenstående afsnit. Med anlæg menes stald eller gødningsopbevaringsanlæg. Påvirkning af kategori 1 naturområder For naturområder i kategori 1 (ammoniakfølsomme naturtyper indenfor Natura 2000 områder) gælder, at totalbelastningen i naturområdet ikke må overskride fastlagte beskyttelsesniveauer, som afhænger af antallet af øvrige husdyrbrug på mellem 15 DE og 500 DE indenfor m fra naturarealet, samt antallet af husdyrbrug på over 500 DE, som påvirker naturarealet med over 0,3 kg N/ha. Der er ingen kategori 1 natur i nærheden af ejendommen. Nærmeste Natura 2000 område er nr. 90 (habitatområde nr. 79) Sneum Å og Holsted Å - mere end 3 km nord for anlægget. Der sker således ikke nogen væsentlig påvirkning af naturtyperne, og Vejen Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille skærpede vilkår for at begrænse kvælstofdepositionen på naturtyperne. Der er registeret 7 søer inden for m fra anlægget. Vejen Kommune har ikke kendskab til, at de pågældende søer er karakteriseret som akvatiske naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatdirektivet. Det vurderes, at den primære risiko for næringsstofpåvirkning af søerne er tilførsel af fosfor via overfladeafstrømning fra de omkringliggende arealer. Påvirkningen fra luftbåret ammoniak vil ikke være af afgørende betydning. Vejen Kommune vurderer derfor, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammoniakreduktionen i forbindelse med påvirkning af søerne. Påvirkning af kategori 2 naturområder For naturområder i kategori 2 ( 7 arealer udenfor Natura 2000 områder) gælder, at totalbelastningen i naturområderne ikke må overskride 1,0 kg N/ha/år. 7 arealer er højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha. Der er ingen kategori 2 natur i nærheden. Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev der ligger mere end 3 km syd for ejendommen. 8 Habitatbekendtgørelsen, Bek. nr. 408 af Waddenzee-dommen fra EF-Domstolen, sag nr. C-127/02 37

40 Der sker således ikke nogen væsentlig påvirkning af naturtyperne, og Vejen Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille skærpede vilkår for at begrænse kvælstofdepositionen på naturtyperne. Påvirkning af kategori 3 naturområder Kommunen skal jf. Husdyrgodkendelseslovens 23 foretage en konkret vurdering af, om der forekommer andre naturarealer end ovennævnte ammoniakfølsomme naturtyper i kategori 1 og 2, som kan blive påvirket af ammoniakfordampningen fra ejendommens anlæg. Disse benævnes kategori 3 naturområder. For naturområder i kategori 3 gælder, at kommunen skal tillade merdepositioner på 1,0 kg N/ha/år i forhold til ammoniak på naturtyperne. Kommunen kan efter en konkret vurdering tillade merdepositioner på over 1,0 kg N/ha/år. Kategori 3 natur er 3 beskyttede heder, moser og overdrev samt ammoniakfølsomme skove, som ikke er omfattet kategori 1 og 2 natur. Derudover fremgår det af 3 i Naturbeskyttelsesloven 10, at der ikke må foretages en ændring i tilstanden af søer (>100 m 2 ), vandløb, heder, ferske enge, strandenge, overdrev, moser og lignende. Naturtyperne er vist i nedenstående figur og tabel. Figur 8. Kort over kategori 3 natur ved anlægget. 10 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 933 af 24/09/

41 Nr. Naturtype Afstand fra anlæg Belastning (kg N/ha/år) Mer- Total- 1 Mose Ca. 535 m v for anlæg 0,2 1 2 Holsted Tirslund Bæk Ca. 630 m v for anlæg Sø Ca. 929 m v for anlæg Sø Ca. 888 m v for anlæg Sø Ca. 915 m v for anlæg Sø Ca. 375 m s for anlæg Sø Ca. 430 m s for anlæg Sø Ca. 550 m s for anlæg Eng Ca. 845 m sø for anlæg Mose Ca. 688 m sø for anlæg 0,2-11 Sø Ca. 765 m sø for anlæg Eng Ca. 350 m v for anlæg - - Tabel 11. Beskyttede kategori 3 naturområder. Beskyttelsesniveauet på 1,0 kg N/ha/år er overholdt til alle naturtyper. For de nært liggende enge gælder det, at der ikke er registeret ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne og Vejen Kommune vurderer, at der heller ikke forekommer ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne. Vejen Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille skærpede vilkår for at begrænse kvælstofdepositionen på naturtyperne. Der er registreret en del søer indenfor m fra anlægget (figur 8). Det vurderes, at den primære risiko for næringsstofpåvirkning af søerne er tilførsel af fosfor via overfladeafstrømning fra de omkringliggende arealer. Søernes største trussel er tilførsel af fosfor, mens påvirkningen fra luftbåret ammoniak ikke vil være af betydning. Vejen Kommune vurderer derfor, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammoniakreduktionen i forbindelse med påvirkning af søerne. Naturkvalitetsplanlægning: Faktaboks I Ribe Amts naturkvalitetsplan 2006 er der udarbejdet en mål- og værdisætning for naturtyper jf. Naturtyper i Ribe Amt Rammer og retningslinjer for naturkvalitetsplanlægningen er videreført i Vejen Kommuneplan A-målsatte områder er alle lokaliteter, der er A-værdisatte eller B-værdisatte lokaliteter, hvor der vurderes at være oplagte muligheder for naturforbedringer og/eller hvor der er landskabsbiologiske sammenhænge og/eller hvor særlige artsforekomster betinger, at der bør gøres en indsats. A-værdisatte lokaliteter har særlig høj naturværdi og B-værdisatte lokaliteter har middelhøj naturværdi. Inden for A-målsatte arealer gives normalt kun tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. 39

42 B-målsatte områder er øvrige B-værdisatte lokaliteter, samt typisk de C-værdisatte lokaliteter, der indgår i væsentlige landskabsbiologiske sammenhænge. Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. C-målsatte områder er typisk landskabeligt isolerede C-værdisatte lokaliteter (lokaliteter med begrænset naturværdi), hvor naturforbedring ikke vurderes at være realistisk. Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter konkret vurdering. Målsætning: målsætningen for området som der stræbes imod. Værdisætning: den faktiske tilstand som området er vurderet til at have på nuværende tidspunkt. Fremadrettet vil Vejen Kommune arbejde for, at ABC-målsætningssystemet afløses af et nyt værdi- og målsætningssystem, hvor 3-områderne værdi- og målsættes efter den femtrins skala, som staten anbefaler i Danmarks Naturdata. Herved bliver det muligt at sammenligne naturområder på tværs af kommune grænser. Systemet inddeler naturtyperne i 5 tilstandsklasser: I Høj, II God, III Moderat, IV Ringe og V Dårlig. Arealerne administreres ud fra det pågældende naturareals konkrete naturværdi, der vurderes i den enkelte sag ud fra registreringer af flora og fauna. Arealernes påvirkning af natur, jord og vand Påvirkninger fra udbringningsarealerne i eller op til Natura 2000 områder, 7 arealer, 3 arealer og næringsstofudvaskning til vandmiljøet vurderes i efterfølgende afsnit. Sædskifte Husdyrbruget anvender sædskifte K2 både som reference og ansøgt. Sædskifte K2 er jf. Miljøstyrelsen 11 et kvægsædskifte, hvor andelen af sædskifter med græs eller kløvergræs er mindre end 25% og udvaskningsindekset er 96. Sædskiftet er ikke anvendt som virkemiddel, men er en forudsætning for ansøgningen. Derfor stilles der ikke specifikt vilkår om anvendelse af K2. Aftalearealer Det skal vurderes, om aftalearealerne kræver separat godkendelse efter 16 i Husdyrgodkendelsesloven. For arealer, som ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), nitrat- eller fosforklasse stilles der særlige krav til beskyttelse mod nedsivning af nitrat til grundvand og udledning af nitrat og fosfor til overfladevand, og det udløser krav om en 16-arealgodkendelse. Hvis arealerne ikke ligger i NFI, nitrat- eller fosforklasse, skal det vurderes, om arealernes beliggenhed i forhold til sårbar natur og overfladevand gør det nødvendigt med en særlig beskyttelse, der rækker ud over den generelle lovgivnings rammer. Er det tilfældet, udløser det krav om en 16-arealgodkendelse. Arealer tilhørende Knud Erik Morthorst, Folding Kirkevej 1, 6650 Brørup ligger ikke i NFI, nitrat- eller fosforklasse og Vejen Kommune vurderer, at der ikke er en særlig risiko for påvirkning af grundvand eller overfladevandforhold i forbindelse med udbringning af husdyr- 11 Notat fra Miljøstyrelsen den om Standardsædskifter og referencesædskifter 40

43 gødning. Derfor stilles der ikke krav om særskilt arealgodkendelse efter Husdyrgodkendelseslovens 16. Der er foretaget vurdering af aftalearealernes beliggenhed i forhold til beskyttet natur i afsnittet Beskyttede naturområder samt en vurdering at udvaskning af nitrat i afsnittene Nitratudvaskning til grundvand og Nitrat til overfladevand. Udskiftning af aftalearealer må ikke ske uden anmeldelse til Vejen Kommune. Beskyttede naturområder Foruden påvirkningen fra husdyrbrugets anlæg kan naturen også påvirkes med kvælstof fra ejendommens arealer. Det kan være i forbindelse med udbringning af husdyrgødning eller via gødningsholdig overfladevand der løber til naturarealet. Ifølge Miljøstyrelsen 12 kan der ved udbringning af flydende husdyrgødning ske påvirkninger af nærliggende naturområder på over 1 kg N/ha inden for 20 m fra udbringningsarealet. Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke er muligt for kommunerne, at beregne en randpåvirkning fra udbragt husdyrgødning. Det vil dog være muligt at foretage en konkret vurdering af risikoen for ammoniakdeposition og en påvirkning fra gødningsholdigt overfladevand. Vurderes risikoen stor, kan der fastsættes krav om bræmmer, nedsat dyretryk, nedfældning i alle afgrøder eller lignende. Da der udover flydende husdyrgødning udbringes dybstrøelse foretager Vejen Kommune en konkret vurdering af de naturarealer, der ligger inden for en afstand af 50 m fra udbringningsarealerne, for at undgå tilstandsændringer af naturarealer. Derudover foretager Vejen Kommune en konkret vurdering af særlige kvælstoffølsomme naturområder i en afstand af op til 100 m fra udbringningsarealerne. Ejendommens udbringningsarealer ligger udenfor Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000 område er nr. 91 (habitatområde nr. 80) Kongeåen umiddelbart syd for nærmeste udbringningsareal i Vejen Kommune. Beskyttede naturtyper indenfor Natura 2000 området er beskrevet og vurderet sammen med øvrige naturområder ( 3) i nedenstående afsnit. I Husdyrgødningsbekendtgørelsen er der krav om, at flydende husdyrgødning nedfældes, eller at der anvendes anden teknik med tilsvarende virkning på ammoniakfordampningen, hvis udbringningen sker på sort jord eller græsmarker. Ansøger ønsker at udbringe husdyrgødning på mark 19-0 (naturpunkt 13). Vejen Kommune skal gøre opmærksom på, at nedfældning på et 3 areal kan medføre tilstandsændringer på arealet jf. afgørelse af Natur- og Miljøklagenævnet 13. Dvs. før husdyrgødning kan nedfældes i et 3 areal, skal der være givet en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. På baggrund af ovenstående afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet gør Vejen Kommune dog opmærksom på, at en sådan dispensation ikke umiddelbart vil kunne forventes. 12 Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli Afgørelse af 29/3-12 Afgørelse i sag om Varde Kommune afslag på udbringning af husdyrgødning ved nedfældning i beskyttet eng i Varde Ådal Sag NMK

44 Vejen Kommune vurderer, at slangeudlægning med forsuret gylle på et 3-areal også kan medføre tilstandsændringer. Det er dog muligt at udlægge forsuret gylle med slanger på ikke dispensationskrævende arealer. Ikke dispensationskrævende 3-arealer er arealer der: ligger udenfor Fuglebeskyttelsesområder, er kulturenge, der tidligere har fået husdyrgødning, er flade og ikke har nogen særlig struktur og som ikke indeholder arter, der kan belastes af udbringningen af forsuret gylle. Alle andre 3-arealer kræver dispensation. Det er Vejen Kommunes vurdering, at mark 19-0 (naturpunkt 13) er et ikke dispensationskrævende 3-areal, og der kan derfor slangeudlægges forsuret gylle på arealet. Vejen Kommune gør opmærksom på, at drift på beskyttede naturområder, herunder udbringning af kunstgødning, kan ske på samme niveau, som det var praksis før Naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i Ved tvivl anbefales det, at man kontakter Vejen Kommunes naturafdeling. I nedenstående figur og tabel er vist beskyttede naturtyper, der potentielt vil kunne påvirkes af driften af husdyrbrugets arealer. Nr. Naturtype Placering 1 Mose Ca. 13 m v for Holsted Tirslund Bæk Ca. 10 m sv for mark 2-2 og Sø Ca. 9 m ø for mark Sø Ca 40 m ø for mark Mose Ca. 7,5 m ø for mark Eng - UDTAGES S for mark 2-1, 2-2, 2-3, Eng S for mark 22-0, overlap med mark Overdrev S for mark 1-0 og v for mark Mose Ca. 23 m ø for Ammoniakfølsom Skov Ved mark Overdrev S for mark Overdrev S for mark Eng 8-10 meter s for mark 45-0 og Kongeåen Min. 15 m s for mark 46-0 (hældning) 21 Sø 25 m sv for mark Eng 30 m s for mark Holsted-Tirslund Bæk 9 m sv for mark 2-2 og

45 24 Eng SØ for mark Sø Ca. 27 m SV for mark Vandløb Ca m SV for mark 62-0 (hældning) Tabel 12. Beskyttede naturområder, omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er sket en overtrædelse på naturpunkt 13 ved opdyrkning af en del af engarealet. Der vil blive oprettet en separat overtrædelsessag. Overdrevet syd for mark 46-0 (naturpunkt 18) vurderes til at være kvælstoffølsomt. Tålegrænsen for overdrevet vurderes til at være mellem kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen vurderes til at være ca. 16 kg N/ha/år. Vejen Kommune vurderer, at en eventuel merbelastning af overdrevet på 0,9 kg N/ha/år ikke vil medføre tilstandsændringer på naturtypen. Selve overdrevet udgør en skråning, men på udbringningsarealet der støder op til overdrevet (mark 46-0) er der ikke voldsom hældning. Der vil derfor ikke blive fastsat krav om bræmmer, nedsat dyretryk, nedfældning i alle afgrøder eller lignende. Resten af de ovennævnte naturarealer vurderes ikke at indeholde særlige næringsstoffølsomme naturtyper, og det vurderes, at en eventuel fortsat eller lidt øget randpåvirkning forårsaget af gødningsholdig overfladevand fra udbringningsarealerne ikke vil ændre tilstanden af naturarealerne. Der vil derfor ikke blive fastsat krav om bræmmer, nedsat dyretryk, nedfældning i alle afgrøder eller lignende. Søerne, som er nævnt i tabellen, er vandhuller der ligger i agerlandet. Hovedkilden til næringsstofberigelse af vandhullerne er overfladevand fra de dyrkede arealer. Vejen Kommune vurderer, at vandhullerne er potentielt yngle- og/eller rastelokalitet for en eller flere paddearter. Da der, ifølge Randzoneloven 14, skal etableres 9 m randzone omkring søer over 100 m 2, vurderer Vejen Kommune, at vandhullerne er tilstrækkeligt beskyttet. Det fremgår desuden af tilsendte markkort, at vandhullerne er adskilt fra udbringningsarealerne af en mindst 9 m bred bræmme. Nitratudvaskning til grundvand Indsatsen for beskyttelse af grundvandet mod nitratudvaskning er i Husdyrgodkendelsesloven koncentreret om de arealer, der er placeret i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). For udbringningsarealer i NFI, kan der forekomme 3 situationer: Faktaboks 1 Der er foretaget zonering (statslig kortlægning) af NFI-området og der er udarbejdet en indsatsplan. Her skal det sikres at udvaskningen ikke overstiger 50 mg nitrat/l i ansøgt drift. Overstiger udvaskningen 50 mg N/l skal det sikres at udvaskningen ikke overstiger udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte, men det kan skærpes til en maksimal udvaskning svarende til nitratklasse 3 (se Faktaboks i Nitrat til overfladevand). 2 Der er hverken foretaget zonering eller udarbejdet en indsatsplan for NFI-området. Her skal det sikres at udvaskningen ikke overstiger 50 mg nitrat/l i ansøgt drift. Overstiger udvaskningen 50 mg nitrat/l i nudrift, må ansøgt drift ikke give anledning til mer-belastning. 14 Lov om randzoner nr. 591 af 14. juni 2011 samt Lov om ændring af Lov om randzoner nr. 145 af 11. juni

46 3 Der er foretaget zonering (statslig kortlægning) af NFI-området, men der er ikke udarbejdet en indsatsplan. Her skal det sikres at udvaskningen ikke overstiger 50 mg nitrat/l i ansøgt drift. Overstiger udvaskningen 50 mg N/l skal det sikres at udvaskningen ikke overstiger udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte, men det kan skærpes til en maksimal udvaskning svarende til nitratklasse 3 (se Faktaboks i Nitrat til overfladevand). Disse situationer kaldes også det generelle beskyttelsesniveau. I denne ansøgning ligger 144,93 ha af udbringningsarealerne i NFI, i et område, hvor der er foretaget zonering, se figur 9. Figur 9. Arealernes placering i forhold til NFI. Nitratudvaskningen er i ansøgningen beregnet til mellem 56 og 58 mg/l, hvilket er 5 mg/l mindre end i nudrift. Kravet om, at der ikke må ske nogen merbelastning, hvis udvaskningen er større end 50 mg /l, er dermed overholdt. 44

47 Nitrat til overfladevand I Husdyrgodkendelsesloven er oplandene, der afvander til de Natura 2000-områder, der er mest sårbare over for nitratbelastning, inddelt i Nitratklasserne 1-3. Alle øvrige oplande er benævnt som nitratklasse 0. Nitratklasser: Faktaboks Beskyttelsesniveau i forhold til nitrat - overfladevand Nitratklasse 0: Nitratklasse 1: Nitratklasse 2: Nitratklasse 3: Ingen krav til et reduceret dyretryk Krav til et dyretryk svarende til 85 % af de generelle regler Krav til et dyretryk svarende til 65 % af de generelle regler Krav til et dyretryk svarende til 50 % af de generelle regler 122,35 ha af udbringningsarealerne afvander til habitatområdet Sneum Å og Holsted Å(H79), der munder ud i Grådyb i Vadehavet. De resterende 72,77 ha afvander til Kongeåen(H80), der munder ud i Knudedyb i Vadehavet, se nedenstående figur. Vadehavet er Natura 2000 område, der er udpeget som habitatområde (H78) og som fuglebeskyttelsesområde (F57). Områdernes udpegningsgrundlag er vist i bilag 2. Figur 10. Arealernes placering i forhold til udvaskning til kystvandsoplande. 45

48 Ingen af udbringningsarealerne i denne miljøgodkendelse ligger indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse. For at overholde udvasningsniveauet til Knudedyb, må den beregnede reelle udvaskning ikke overstige dem beregnede maksimale udvaskning. Overstiger den reelle udvaskning den maksimale udvaskning, kan der benyttes virkemidler til at nedbringe udvaskningen. Den maksimale udvaskning i ansøgningen er beregnet til at være 95,0 kg N/ha (DE max ). Udvaskningen er beregnet til at være 86,0 kg N/ha (DE reel ). Udvaskningen er dermed overholdt. Ved mark 46-0 er der terrænhældninger på mere end 6 o og steder med mere end 12 o ned mod Kongeåen, se figur 11. Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen må flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 12 o ned mod vandløb, søer over 100 m 2 eller fjorde, når skråningen ligger inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. På skråninger med en hældning på mellem 6 o og 12 o må der udbringes flydende husdyrgødning, hvis det nedfældes i parallel retning i forhold til vandløbet, søen eller fjorden. Figur 11A. Hældning over 6 0 ned mod vandløb. 46

49 Figur 11B. Hældning over 6 0 ned mod vandløb. Som nævnt ovenover afvander ejendommens udbringningsarealer via Sneum Å til Grådyb i Vadehavet og via Kongeåen til Knudedyb, ligeledes i Vadehavet. De arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget i og langs Sneum Å, Holsted Å og Kongeåen og i Vadehavet kan blive påvirket negativt af udvaskning af næringsstoffer fra ejendommens udbringningsarealer. For at beskytte habitatområderne, må der ikke ske en stigning i udvaskning af nitrat 15 i forbindelse med udvidelse af et husdyrbrug i et givent kystvandopland til et habitatområde, hvis dyretrykket i kystvandoplandet er stigende med mere end 1 % i forhold til niveauet. Derudover må udvaskningen fra husdyrbruget ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning til det aktuelle kystvandopland, dog kun 1 %, hvis udvaskningen sker til et område der er karakteriseret som lukket bassin og/eller meget eutrofieret. Miljøstyrelsens seneste opgørelse fra over ændring i dyretallet (målt i DE), viser at der er sket en stigning i dyretrykket til Grådyb på 7,7 %, mens stigningen i dyretrykket til Knudedyb er mindre end 1 %. Der må derfor ikke ske en mer-udvaskning fra arealerne i oplandet til Grådyb, mens udvaskning fra arealer i oplandet til Knudedyb skal overholde det generelle beskyttelsesniveau (DE max ). Udvaskningen fra arealerne i oplandet til Grådyb, hvis der udelukkende blev udbragt handelsgødning på et sædskifte tilpasset et planteavlsbrug, er beregnet til 81,1 kg N/ha. Den vægtede maksimale udvaskning på bedriften, er beregnet til 86,0 kg N/ha. 15 Miljøstyrelsens vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven af 24. juni

50 For at sikre, at der ikke sker mer-udvaskning fra arealet i oplandet til Grådyb, er det valgt at etablere 16 % ekstra efterafgrøder. I ansøgt drift er udvaskningen beregnet til at være 86,0 kg N/ha (DE reel ), hvilket er det samme som den vægtede maksimale udvaskning fra bedriften. Der stilles vilkår til etablering af 16 % ekstra efterafgrøder. Den kvælstofmængde, der udbringes med husdyrgødningen og senere udvaskes fra pløjelaget, er ikke lig med den mængde, der ender i vandmiljøet. I jorden omdannes nitrat til frit kvælstof ved denitrifikation. Jordens evne til at omdanne kvælstof kaldes reduktionspotentialet. Samtlige arealer har et reduktionspotentiale på % jf. reduktionspotentialekort fra DMU 16. Derfor vil højst 49 % af det udvaskede kvælstof ende i vandmiljøet. Det svarer til 8.260,77 kg N/år (42,29 kg N/ha), hvilket er 38,29 kg N/år (0,2 kg N/ha) mindre end hvis der udelukkende blev udbragt handelsgødning på arealet i oplandet til Grådyb og 1,7 DE/ha husdyrgødning på arealerne i oplandet til Knudedyb. Den samlede udvaskning til Grådyb og Knudedyb udgør henholdsvis kg N/år og kg N/år. Udvaskningen fra husdyrbrugets arealer i hhv. Grådyb og Knudedyb udgør derfor 0,16 % af den samlede udvaskning til Grådyb og 0,1 % af den samlede udvaskning til Knudedyb. Udvaskningen fra arealerne i oplandet til Grådyb overstiger ikke niveauet for den vægtede udvaskning fra bedriften. Desuden overstiger udvaskningen ikke 5 % af den samlede udvaskning til Grådyb eller Knudedyb. På den baggrund vurderer Vejen Kommune, at bedriftens påvirkning i sig selv være helt uden betydning for Sneum Å, Kongeåen, Vadehavet og de arter og naturtyper, der findes i områderne, uanset at der for Vadehavets vedkommende er tale om et sårbart Natura 2000 område Fosfor Husdyrgodkendelsesloven stiller krav om begrænsning af fosforoverskud til udbringningsarealer, der ligger indenfor områder, som afvander til Natura 2000 vandområder overbelastet med fosfor. Kravene afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Desuden stilles krav til lavbundsarealer med lavt jernindhold (svarende til okkerklasse II-IV), der afvander til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor. Sådanne udbringningsarealer klassificeres i fosforklasse 1-3. Fosforklasser: Faktaboks Drænede lerjorder med fosfortal på 4-6 Fosforklasse 1 Drænede lerjorder med fosfortal på over 6 Fosforklasse 3 Lavbundsarealer med okkerklasse II eller derover Fosforklasse 2 Som beskrevet i afsnittet Nitrat til overfladevand afvander udbringningsarealerne via en række vandløb til Vadehavet. Landbrugsarealer som ligger udenfor oplande til et fosforoverbelastet Natura 2000 vandområde beskyttes jf. lovgivningen alene via harmonireglerne. Vadehavet er et Natura 2000 område, der i henhold til lovgivningen er udpeget som mindre 16 Danmarks Miljøundersøgelser, 48

51 sårbart overfor fosfor. I oplandet hertil er harmonikravet således alene beskyttelsesniveau for fosforoverskud. Beregninger i viser, at kravet til maksimalt fosforoverskud er overholdt. Ejendommens dyrehold tilfører i gennemsnit udbringningsarealerne 24,3 kg P/ha/år, og der fraføres 18,9 kg P/ha/år med det valgte sædskifte, hvilket giver et overskud på i gennemsnit 5,4 kg P/ha/år. Udbringningsarealerne afvander via en række mindre vandløb til Holsted Å og videre til Sneum Å samt kongeåen, der begge afvander til Vadehavet. Vadehavet er et Natura område, der ikke er overbelastet med fosfor. På baggrund af det oplyste for ejendommens udbringningsarealer, vurderer Vejen Kommune vedrørende beliggenhed, tildeling af husdyrgødning, gødningssammensætning, sædskifte m.v.: - At der ikke vil være væsentlig risiko for erosion og overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne til vandløb og grøfter. - At husdyrbruget, ved overholdelse af den til enhver tid gældende natur- og miljølovgivning og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen, drives således, at påvirkningen af overfladevand fra udbringningsarealerne vil ligge på et acceptabelt niveau. - At gennemførelse af projektet og den fremtidige drift af husdyrbruget ikke vil medføre forringelser af den nuværende miljøtilstand af overfladevand. Kommunen vurderer, at der i den konkrete sag ikke er særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i forhold til udvaskning af fosfor til søer, vandløb og Vadehavet. Bilag IV-arter, artsfredninger og rødlistearter En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på eller omkring landbrugsejendomme og deres tilhørende arealer. På baggrund af rapport fra DMU 17 samt Vejen Kommunes øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der kan være vandflagermus, sydflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø og grøn mosaikgulsmed. Heraf er løgfrø, odder, troldflagermus og vandflagermus omfattet af den danske rødliste som sårbare. Bechsteins flagermus, bredøret flagermus er rødlistet som sjældne, mens klokkefrø er rødlistet som akut truet. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter, som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg eller udbringningsarealer, men det kan ikke udelukkes, at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. 17 Faglig rapport nr. 635 og nr. 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser. 49

52 Grøn mosaikguldsmed yngler i søer og moser, der ikke er for næringsrige og hvor solen kan skinne ned på vandoverfladen. Ofte i skov. Grøn mosaikguldsmed lægger sine æg på planten krebseklo og arten findes derfor kun på steder, hvor denne plante findes. Odderen lever i tilknytning til vådområder, og den findes i vandløb og især i moser og søer med store rørskovsområder. For at odderen kan trives i levedygtige bestande, skal der være vådområder med et højt naturindhold. Odderens yngle- og rasteområder knytter sig til moser, krat, skov eller andre uforstyrrede naturområder. Markfirbenet findes spredt i landskabet på åbne, varme, solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation. Markfirbenet yngler på solvendte skråninger, som er af altafgørende betydning for arten. Stor vandsalamander foretrækker rene, dybe vandhuller i eller nær skov. Uden for yngletiden lever salamanderne på land og gemmer sig om dagen under sten og træstammer og i gamle musehuller. De vandrer sjældent særlig langt fra vandhullerne. Løgfrøen yngler i lavvandede vandhuller, søer og vådområder og kan også yngle i midlertidige vandhuller. Ynglesucces kræver lysåbne vådområder eller vådområder med lysåbne og lavvandede partier. På land opholder løgfrøen sig oftest på arealer med løs sandet overjord og især på steder, hvor der er partier med lav vegetation, bare sandflader eller bar muldjord, hvor det er let for frøen at grave sig ned. Løgfrøen er nataktiv, og om dagen ligger løgfrøen nedgravet i jorden typisk cm under overfladen. Med dens skjulte levevis er løgfrøen normalt umulig at finde på land uden for yngletiden. Spidssnudet frø kan leve i mange typer af vandhuller og søer. Den er afhængig af, at vandhullet/søen er omgivet af fugtige udyrkede arealer som fødesøgnings- og rasteområde. Andre paddearter som lille vandsalamander og skrubtudse er ikke opført på habitatdirektivets bilag IV, men de er fredede i Danmark. For disse arter gælder mange af de samme livsbetingelser, som nævnt for padderne ovenfor. Bortset fra ovennævnte har Vejen Kommune ikke kendskab til andre registreringer af planter og dyr, som er omfattet af artsfredninger eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller i nærheden af husdyrbrugets anlæg og udbringningsarealer. Vejen Kommune vurderer, at en række af arterne med stor sandsynlighed forekommer i området. Under forudsætning af at eventuelle stillede vilkår i afsnittene Ejendommens påvirkning af beskyttet natur ammoniak og Arealernes påvirkning af natur, jord og vand overholdes, vurderer Vejen Kommune, at driften af arealerne ikke vil have negativ indflydelse på ovennævnte arter, da der ikke ændres på vandhuller, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle leversteder for padder eller krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger eller fældes store træer, der kunne være levested for flagermus. Der sker med andre ord ikke fysiske ændringer i forbindelse med projektet, der kan være til skade for bilag IV-arter. Med de i godkendelsen stillede vilkår og i henhold til Habitatbekendtgørelsens vurderer Vejen Kommune, at udvidelsen ikke vil medføre en forøget påvirkning af de nævnte bilag IV- og rødlistearter eller deres levesteder. 18 Bek. nr. 408 af , Udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 50

53 Hensynet til landskab, kulturhistorie og rekreative områder Ejendommens nye anlæg skal vurderes i forhold til anlæggets udformning og placering i landskabet og de landskabelige værdier. Anlæggets udformning Stalde står med røde plader og gråt tag. Den nye slutstald bliver åben i siderne. Beplantningen mod nord bibeholdes. Der etableres dog et kørespor. Anlæggets placering i landskabet Ejendommen ligger på Holsted bakkeø og jordbunden er primært smeltevandsand med områder med moræneler (primært omkring Holsted). Bakkeøen er fra Saaleperioden (næstsidste istid). Terrænet er jævnt stigende/faldende til storbakket i hele området. Der er ingen større vandelementer, bortset fra en 1,2 ha stor sø (Raskenborg sø) midt i området ved Foldingbrovej og Holsted-Tirslund Bæk, som er sidevandløb til Holsted Å. Området er primært et landbrugsområde med store marker og læhegn. Der er ingen skove i området, men ved de gamle gårde kan der være skovbeplantning med store gamle træer på ca. 15 m. Læhegnene i området har en tendens til at gå i nord-sydlige retning. I området syd for ejendommen er der primært udflytningsgårde fra omkring 1800-tallet og husmandssteder og gårde fra 1900-tallet med mindre jordlodder ( ha). Mod syd - langs Willumsvej, Tingvej, Vælding Bjergvej og Bromindesvej ses strukturen fra 1899 med de mindre gårde langs vejen stadig. Den nordlige del er primært bebygget inden for de sidste 100 år. Udflytningen er sket fra landsbyen Nørbølling, som tilhørte Sønderskov Hovedgård. Godsejeren var indforstået med, at bønderne skulle have deres egen gård, men forlangte, at det skulle ske ved at flytte gårderne ud til markerne - væk fra landsbyen. Der har været store hedearealer i området og nogle af gårdene blev flyttet ud på heden. Gårde som Sønderhede gård, Brominde gård, Stenager gård, Toftegård og Virkelyst er eksempler på udflytningsgårde. Derudover findes to store landbrugsejendomme (over 500 DE) i området, Vigsmindevej 6 og Foldingbrovej 24 - begge kan ses tydeligt i landskabet. Der er placeret vindmøller på Tirslund Bjerg. Landskabet er meget åbent med store bløde bakker, der giver vide udsyn i landskabet. Størrelsesforholdene i området er af stor skala, åbent eller transparent afgrænset af læhegn. Områdets sammensætning er enkel og består primært at landbrugsarealer med læhegn og gårde. Den jævnt faldende/stigende terrænform bevirker, at man mange steder har vide udsyn. Denne struktur er dominerende i hele området. I dag trykker ejendommen sig ned i landskabet takket være de forholdsvis store træer omkring ejendommen. Denne fine indpasning i landskabet ønsker Vejen Kommune bevaret, og stiller derfor vilkår om, at en del af beplantningen bibeholdes. På figur 12 herunder er det vist med grøn markering hvilken beplantning der skal bevares. 51

54 Figur 13. Eksisterende beplantning som skal bevares, jf. vilkår 7+8, er markeret med grøn. Landskabelige værdier Placeringen og udformningen af ejendommens nye anlæg skal vurderes i forhold til de landskabelige værdier jf. 22 og 23 i Husdyrgodkendelsesloven (tabel 13). Udpegningerne er fra Kommuneplanen 19. Landskabet og kulturhistoriske værdier bliver reguleret efter hhv. Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven. 19 Kommuneplanen for Vejen Kommune, 52

55 Kommuneplan Udpegninger Bemærkning Nyt anlæg inden for udpegningen Værdifulde landskaber* Skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Udpegningsgrundlaget må ikke forringes. Nej, men lige syd for er der værdifuldt landskab Uforstyrrede landskaber* Skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Udpegningsgrundlaget må ikke forringes. Nej Værdifulde geologiske beskyttelsesområder Skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Udpegningsgrundlaget må ikke forringes. Nej Økologiske forbindelsesområder Skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Udpegningsgrundlaget må ikke forringes. Nej, men lige syd for er der økologiske forb. områder Naturområder Lavbundsarealer Skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Udpegningsgrundlaget må ikke forringes. Sikre naturområder. Udpegningen i kommuneplanen indeholder også særligt værdifulde naturområder. Skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Udpegningsgrundlaget må ikke forringes. Nej Nej Skal som hovedregel friholdes for byggeri og Kulturhistoriske værdiområder anlæg. Udpegningsgrundlaget må ikke forringes. Sikre kulturmiljøer, herunder Hærvejens kultur- Nej, men national cykelsti nord for ejendommen miljø Kirkeomgivelser Rekreativ interesse Natura 2000 Skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Udpegningsgrundlaget må ikke forringes. Skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Udpegningsgrundlaget må ikke forringes. Byggeri der ændrer udpegningen af Natura 2000 område ikke tilladt. Nej Nej Nej Udpegninger Nyt anlæg inden for udpegningen Skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Nej Råstofloven Råstofgraveområder Naturbeskyttelsesloven Udpegninger 17 Skovbyggelinjen* Regulerer kun byggeri indenfor 300 m. Nødvendigt driftsbyggeri må foretages inden for beskyttelseslinjen. Nyt anlæg inden for udpegningen Nej 16 Sø- og åbeskyttelselinje* Regulerer enhver ændring i tilstand inden for 150 m (også terrænændringer og tilplantninger). Nødvendigt driftsbyggeri må foretages inden for Nej 53

56 18 Fortidsmindebeskyttelseslinje Nej 19 Kirkebyggelinje Regulerer byggeri over 8,5 meters højde inden beskyttelseslinjen. Regulerer enhver ændring i tilstand inden for 100 m (også terrænændringer og tilplantninger). Der må ikke bygges eller plantes inden for beskyttelseslinjen. Museumsloven Fredede områder Udpegninger for 300 m. 29a Sten- og jorddiger Må ikke beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra kommunen. 29e Fortidsminder Inden for en afstand af 2 meter fra fortidsmindet, må ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Nej Nej Nyt anlæg inden for udpegningen Nej Nej Tabel 13. Landskabelige udpegninger i forbindelse med nybyggeriet. *Værdifulde og uforstyrrede landskaber, skov-, sø- og åbeskyttelseslinjer har ofte ikke indflydelse på landbrugsbyggeri, men kan i særlige tilfælde have betydning for vurderingen. På grund af Vejen Kommunes beliggenhed inde midt i landet, vurderes ikke på kystnærhedszoner, strandbeskyttelseslinjer eller klitfredninger. Udvidelsen sker i eksisterende bygninger og ved at forlænge og tage lade i brug som stald. Kulturhistoriske værdier i tilknytning til arealerne Der er registreret beskyttede sten- og jorddiger der grænser op til følgende udbringningsarealer: mark 3-0, 3-1, 7-0, 25-0, 51-0, 52-0, 53-0, 7-0a, 18-0, 17-0a, 17-0c, 17-3, 1-0, 3-4a, 2-0 og 3-0. Se figur 14. Sten- og jorddiger, der er omfattet af bestemmelserne i Museumslovens 29 a, må ikke beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra kommunen. Der er ikke registreret fortidsminder på eller grænsende op til nogle af udbringningsarealerne. Fortidsminder, der er omfattet af bestemmelserne i Museumslovens 29 e må ikke ændres. Dette vil sige, at alle foranstaltninger, der indebærer en påvirkning af fortidsmindernes indhold og overflade, ikke er tilladt. Endvidere må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes jf. 29 f i Museumsloven indenfor en afstand af 2 meter fra fortidsmindet. Vejen Kommune vurderer, at øvrige kulturhistoriske værdier ikke vil blive påvirket. 54

57 Figur 15. Anlæggets og arealernes placering i forhold til fredninger. 55