Kapitel 14 Regioner af betydning for virksomheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 14 Regioner af betydning for virksomheden"

Transkript

1 Kapitel 14 Regioner af betydning for virksomheden Opgave Forklar, hvordan den danske eksport af byggematerialer har udviklet sig i perioden Der har overalt været stigning i eksporten af byggematerialer fra 2003 til Hvilke omverdensforhold kan medvirke til, at eksporttallene for byggematerialer kan blive endnu højere i de næste 3-5 år? Uafhængige omverden: Økonomiske forhold, internationale relationer (politiske/ handelsmæssige), teknologi, miljø. Afhængige omverden: De danske firmaers relationer til kunder, konkurrenter og leverandører. 3. Forklar og begrund sammenhængen mellem fig. 1 i opgaven og fig side 406 i lærebogen. Der er ikke totalt sammenfald mellem figuren i opgaven og figuren i lærebogen, men tendenserne er de samme. Byggematerialer indgår i industriprodukter i fig Det ses, at industriprodukters andel af eksporten er steget fra 1994 til Ser vi nærmere på modtagerlandene, bliver det sværere at gennemskue udviklingen. Bl.a. ses, at den totale eksport til Tyskland er mindsket, mens det af figuren i opgaveteksten fremgår, at eksporten af byggematerialer er øget. 4. Hvordan kan den stigende globalisering påvirke balancen mellem Danmarks samlede eksport og import af byggematerialer? Anvend tallene i fig. 1 og 2 i din besvarelse. Den stigende globalisering viser sig ved, at rigtig mange lande handler mere og mere med hinanden, hvorved alle landes import og eksport øges. Det samme gælder tallene i fig. 1 og 2 hvilket indikerer, at den stigende globalisering også slår igennem inden for byggematerialer. Opgave Forklar hvilke brancher i Danmark, der især kan få fordel af at interessere sig for det italienske marked de nærmeste år. Tag udgangspunkt i teksten. Virksomheder inden for møbel- og indretningsbranchen (livsstil), fødevarebranchen (kvalitet og specialiteter), elektronik (b-t-b) og maskiner (b-t-b), samt inden for energiog miljøsektoren kan få fordele af at interessere sig for det italienske marked. 2. Undersøg hvordan Top 5 for eksporten til Italien så ud i 2005 i forhold til Top 5 for eksporten til Italien Eksport til Italien Top Kød og kødvarer Fisk og skaldyr Medicin og sundhedsprodukter Kontormaskiner Kraftmaskiner og motorer Eksport til Italien i alt Kilde: Danmarks Statistik, 2006

2 3. Hvordan stemmer varegrupperne i dansk eksports top 5 til Italien overens med EUkommissionens forventninger til efterspørgslen i de 15 gamle EU-lande? Der er ikke megen overensstemmelse det, EU-kommissionen spår: Langvarige forbrugsgoder, produkter til sundhed og fritid, serviceydelser og it/kommunikation, og det, der fremgår af. Top Her ses nedgang i eksporten af medicin og maskiner, men den totale eksport viser en stigning, og nedgang i de nævnte grupper plus stigning totalt kan måske stamme fra eksport af det, EU kommissionen spår. Opgave Hvilke generelle forhold i de fire lande taler for, at Larsen Fiskeeksport kan få succes med sin eksport? Malta, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn spås alle økonomisk fremgang de nærmeste år. Desuden efterspørger de fire lande produkter inden for brancher, hvor Danmark har stor kompetence. Landene får tilskud og særordninger de næste år, i kraft af deres nye medlemskab. 2. Undersøg ved hjælp af Internettet sammensætningen af Danmarks eksport til de nævnte lande. Land Malta Slovakiet Tjekkiet Ungarn Eksport Knowhow, luksusfødevarer Knowhow, medicin, maskiner, it Knowhow, medicin, møbler, maskiner, it Knowhow, medicin, møbler, maskiner, it 3. Find tal for BNP, årlig vækst i BNP og befolkningens størrelse for de fire lande og vurder med udgangspunkt i disse hvorvidt landene er interessante for danske eksportvirksomheder, BNP mia. USD BNP årlig vækst Befolkning Kilde: Malta Slovakiet Tjekkiet Ungarn Danmark 5,4 41,2 107,3 99, ,5 % 6 % 4,8 % 4,6 % 2,1 % mio. 10,21 mio. 10,2 mio. 5,4 mio. For mindre danske eksportører er alle fire markeder interessante. Malta har det højeste BNP/indbygger og Danmark har ikke en stor eksport dertil allerede. Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn har en relativt høj vækst i BNP pr. år, og lande i udvikling efterspørger typisk de ydelser, der nævnes i lærebogen: Boligbyggeri, produkter til sundhed og fritid, langvarige forbrugsgoder, knowhow omkring miljø og energi samt it- og kommunikationsudstyr. Danske virksomheder bør interessere sig for de nævnte lande. 4. Hvilke andre produkter end fisk vil du anbefale danske virksomheder at forsøge at sælge til landene? Det kan anbefales at sælge varer inden for de brancher, der er nævnt i spg. 3: Boligbyggeri, produkter til sundhed og fritid, langvarige forbrugsgoder, knowhow omkring miljø og energi samt it- og kommunikationsudstyr

3 Opgave Hvilke eksportbarrierer ud over de, der er nævnt i opgaveteksten, kan danske virksomheder stå overfor. Fig. 5.2 side 131 i Lærebogen Bind 1 kan anvendes i besvarelsen. I opgaveteksten nævnes: Virksomhedernes størrelse, sprogproblemer, forretningskultur og korruption. Derudover nævnes i fig. 5.2: Manglende viden om kundernes eksistens, manglende kapital, manglende viden om procedurer og manglende eksportcommitment. 2. Find nøgletal for den brasilianske økonomi og sammenlign dem med nøgletal for Danmark. Nøgletal Brasilien Danmark BNP mia. USD BNP vækst Inflation 786 4,0 % 6,6 % 242 2,1 % 0,9 % Kilde: 3. Analyser den danske eksport til Brasilien fordelt på varegrupper, og sammenlign varegrupperne med de oplysninger om eksportmuligheder, som er nævnt i teksten. Eksport til Brasilien Varegrupper Fødevarer Animalske og vegetabilske olier Kemikalier Medicinske produkter Plast Maskiner Køretøjer Møbler Instrumenter Andre forarbejdede varer Andre varer I alt Den danske import fra Brasilien i 2005 udgjorde mio. kr. Tallene er fundet i Statistikbanken. Der er ikke megen overensstemmelse mellem den danske eksport til Brasilien og de eksportmuligheder, der nævnes i teksten. Det behøver der heller ikke at være, fordi eksport-tallene er historie, og eksportmulighederne er fremtid. 4. Bør danske virksomheder efter din mening allerede nu øge deres indsats på det brasilianske marked? Ja, danske virksomheder bør allerede nu satse mere på Brasilien. Landet er et BRIKland, og alle økonomer spår, at der vil være økonomisk vækst i årene fremover. Eksporten spreder sig over mange varegrupper, hvor danske virksomheder i alle størrelser kan deltage i eksporten.

4 Opgave Nævn nogle generelle forhold i Rusland, der kan have været medvirkende årsag til stigningen i den danske eksport af tøj til landet. Samfundsmæssige forhold: Forbedret privatøkonomi, ændring af kulturen i retning af vestlige produkter. Større åbning mod vestlig levevis. Desuden kan danske virksomheder, der allerede er kommet i gang på det russiske marked være medvirkende til, at andre virksomheder generelt interesserer sig mere for det russiske marked. 2. Find oplysninger om den danske eksport til Rusland fordelt på varegrupper, omsætningens størrelse og hver varegruppes % -vise andel af den samlede eksport til landet. Eksport til Rusland Varegrupper Levende dyr, spiselige Kød og kødvarer Mejeriprodukter Fisk, krebs Korn og kornvarer Frugt og grønt Kaffe, te, kakao Foderstoffer Diverse næringsmidler Animalske og vegetabilske produkter Animalske og vegetabilske olier Medicinske produkter Kemiske materialer Læder og lædervarer Metal Maskiner Køretøjer Møbler Beklædning Fodtøj Instrumenter Forarbejdede varer i øvrigt Varer ikke nævnt andre steder % af samlet eksport 0,8 9,2 1,2 7,3 2,7 0,2 0,3 1,7 5,2 2,3 3,6 12,4 6,5 1,3 1,6 15,8 3,7 1,4 2,0 1,0 3,6 4,2 12,0 I alt ,0 Tallene er fundet i Statistikbanken. (Der er 67 varegrupper i statistikken, i løsningen her er nogle varegrupper slået sammen). 3. Forklar, om den danske eksport til Rusland fordelt på varegrupper stemmer overens med oplysningerne i fig side 410 i lærebogen. Ja, der er overensstemmelse mellem de varegrupper, Danmark eksporterer til Rusland, og de varegrupper, der er nævnt i fig side 410 i lærebogen.

5 4. Forklar kortfattet om der er nogle varegrupper, du mener, danske virksomheder i højere grad end hidtil skal forsøge at sælge til Rusland. I artiklen er nævnt, at russiske kvinder interesserer sig meget for tøj. Tøj er ikke nævnt i fig Der er i det hele taget ikke nævnt produkter til det enkelte individ, men stigende velstand betyder at der ud over dansk tøj også kan sælges sko, smykker og personlige plejeprodukter. Opgave Hvilke brancher i Danmark vil kunne få gode eksportmuligheder til Kina i forbindelse med de kinesiske udvidelser af lufthavnene? Danmark kan sælge knowhow i form af ingeniørbistand. Desuden kan Danmark eksportere maskiner og maskindele til byggeriet af pladser og bygninger. Senere kan det komme på tale at levere it-udstyr og inventar til de forskellige funktioner i lufthavnene. 2. Opstil et forslag til, hvilke informationer en dansk entreprenørvirksomhed skal indsamle om Kina, inden virksomheden beslutter sig for at eksportere knowhow til landet. Specifikke informationer om kultur, lokale forhold, lokale entreprenørvirksomheders viden og erfaring, lokale jordbunds- og vejrforhold, infrastrukturen omkring stederne, hvor de nye lufthavne skal bygges, og hvilke krav myndighederne i Kina vil stille til danske udbydere af knowhow til lufthavnsbyggeriet. 3. Find informationer om den danske eksport til Kina de seneste 5 år. Informationerne skal være så specificerede som muligt. Eksport varegrupper Kød- og mælkevarer Fisk Korn Diverse næringsmidler Huder og skind Papirmasse og tekstilfibre Malm Kemikalier Medicin Papir Tekstiler Metal Kraftmaskiner og motorer Specialmaskiner Maskiner til industrien Kontormaskiner Elektriske apparater Køretøjer Møbler og tøj Instrumenter Diverse varer I alt

6 Tallene er fundet i Statistikbanken. Der er 67 varegrupper i statistikken. Her i løsningen er nogle varegrupper slået sammen. Opgave Hvilke informationer om USA og forholdene i USA kan findes ved hjælp af Udenrigsministeriets hjemmeside Geografiske informationer, demografiske informationer, økonomiske informationer, nøgletal for im- og eksport, korte rapporter om, hvad der rører sig handelsmæssigt i forskellige stater og rejsevejledninger. Desuden kan man finde henvisninger til steder, hvor man kan få konkret hjælp til at overveje eller etablere eksport til USA. Der er statistiske oplysninger og landefakta. Endelig kan man vælge at sammensætte et nyhedsbrev med netop de informationer, man lige nu er interesseret i at få i opdateret form med jævne mellemrum. 2. Kan der findes yderligere informationer om USA og forholdene i USA på Eksportrådets hjemmeside Når man vælger opdager man, at man automatisk kommer over i Udenrigsministeriets hjemmeside. Der er informationer, der er lettere at finde, hvis man anvender som indgang, end hvis man anvender men leder man længe nok, finder man de samme informationer. 3. Hvor stor er den danske eksport af elektronikprodukter til USA? I 2005 eksporterede Danmark databehandlingsudstyr for 535,1 mio. kr og apparater til telekommunikation, lydoptagelse og lydgengivelse for 759,6 mio. kr.tallene er fra Statistikbanken. 4. Hvilke fordele kan N.C.Tec ApS få ved at deltage på den fælles danske stand på udstillingen i USA? Deltagelse i en fælles stand letter arbejdet for små virksomheder, som f.eks. N.C.Tec Aps betydeligt. Der er flere til at tage sig af praktiske ting, flere personer på en stand virker som en bedre magnet, end hvis der kun står én person, til at trække interesserede til. Det sparer omkostninger og udgifter for den enkelte at være flere om at dele dem. 5. Forklar, hvilke medarbejdere, der bør deltage på den fælles stand i Los Angeles, når hver af de deltagende virksomheder må sende 3 personer. Tag udgangspunkt i N.C.Tec s organisationsplan Der kan være argumenter for at tage næste alle personer i organisationsplanen med til USA. Valg: En produktudvikler og to marketingfolk vil måske være en god kombination, da det af teksten fremgår, at de besøgende er forbrugere og pressefolk. Produktudvikleren kan have gavn af at se, hvad andre virksomheder har fundet på, og marketingfolkene kan analysere, hvad forbrugerne vil have, hvordan der skal markedsføres og hvilke oplysninger, der skal gives til pressen. Opgave Forklar, hvad salgschefen mener om H&I Møblers situation, når hun viser fig. 2. Salgschefen mener, at H&I Møbler i løbet af et stykke tid vil få en nedgang i omsætningen, hvis virksomheden fortsætter med den nuværende produktportefølje. Hvis virk-

7 somheden ønsker at øge omsætningen, skal den udfylde det strategiske planlægningsgab med nogle planer for, hvordan den ønskede omsætning kan nås. 2. Hvilken vækststrategi ønsker salgschefen at følge, når hun peger på Tyrkiet som potentielt marked.? Salgschefen ønsker at anvende markedsudvikling. 3. Hvilke informationer kan man hente i fig. 1 og hvad kan informationerne anvendes til? I fig. 1 får man informationer om, hvordan Tyrkiet, Danmark og de 15 gamle og 10 nye landes vækst, inflation og arbejdsløshed procentvis fordeler sig. Derudover får man informationer om, hvordan de 10 nye landes vækst, inflation og arbejdsløshed ser ud. 4. Hvilke kilder kan anvendes, når H&I Møbler ønsker flere økonomiske og demografiske data om Tyrkiet? Besvarelsen kan tage udgangspunkt i fig side 305, hvor kilderne er systematiseret. Sekundære kilder. Fig side 309 viser forskellige typer skriftlige sekundære kilder: Større danske og udenlandske aviser, fagtidsskrifter, håndbøger, leksika og officielle/officiøse statistikker. Internettet, især og har mange informationer. kan også have nyttige økonomiske og demografiske data om Tyrkiet. Mundtlige kilder: Der kan anvendes telefonsamtaler med ambassadefolk i Danmark og i Tyrkiet, besøg i landet. : 5. Hvilke krav skal virksomheden stille til de kilder, der anvendes i informationssøgningen? Kilderne skal være relevante, passende detaljerede, sikre, aktuelle og til at kontrollere. 6. Hvilke tre forhold angives hyppigt som årsag til opsplitning af danske virksomheders værdikæde? At virksomhedens værdikæde i Danmark ikke kan effektiviseres yderlige. At det er blevet lettere og billigere at kommunikere internationalt. At den internationale konkurrence mellem virksomhederne er øget kraftigt de seneste 5-10 år. 7. Opstil en liste med minimum 5 forhold i Tyrkiet, som H&I Møbler skal undersøge nærmere, før ledelsen kan beslutte, om værdikæden skal opsplittes eller man skal begynde salg til Tyrkiet. Der kan tages udgangspunkt i fig side 368 i lærebogen. H&I Møbler bør undersøge følgende: De samfundsmæssige forhold især tyrkernes købekraft og kulturens indflydelse på valg af møbler. Om der er prohibitive markedsog/eller produktforhold. Hvordan de kvalitative og kvantitative efterspørgselsforhold er. Konkurrenceforhold. Distributionsforhold og mediaforhold. I øvrigt bør H&I Møbler undersøge nærmere, om en opsplitning af værdikæden vil give lige så store/større besparelser, som salg til Tyrkiet vil give øgede indtægter. 8. Er der et andet af landene i fig. 1, som du mener, H&I Møbler hellere skal se nærmere på, end Tyrkiet? Der er ikke noget, der entydigt peger på et land, der er bedre end Tyrkiet. Estland og Letland har højere vækstrate end Tyrkiet. og lavere inflationsrate, hvilket tyder på en bedre generel økonomi. Til gengæld er arbejdsløsheden lidt mindre, hvilket kan gøre det

8 lidt sværere at finde arbejdskraft. Polen og Slovakiet har de højeste arbejdsløshedsprocenter, og dermed masser af ledig arbejdskraft, men til gengæld er den økonomiske vækst og inflationen lavere. Opgave 14.9 Følgende påstande er rigtige 3, 4, 6, 10.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Juni 2016

Erhvervsnyt fra estatistik Juni 2016 USA og Kina trækker væksten i SMV ernes vareeksport 1 : SMVeksportstatistikken opdateret med 2015-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2015-tal. Eksportstatistikken, der

Læs mere

Finland & Baltikum som Eksportmål

Finland & Baltikum som Eksportmål Finland & Baltikum som Eksportmål Nokia Effekten Nokia er finnernes nationale stolthed. Nokia er et symbol for de større forandringer samfundet gennemlevede samt landets entre til den globale finansielle

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

OKTOBER LANDEANALYSER. Tyskland. Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling

OKTOBER LANDEANALYSER. Tyskland. Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling OKTOBER 2011 LANDEANALYSER Tyskland Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling Økonomiske forventninger Tysk økonomi er vokset kraftigt efter de kriseprægede år 2008 og 2009. Det skyldes især at den

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, [email protected] OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, [email protected] Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, [email protected] en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006

GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006 GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006 Her gengives i bearbejdet form oplysninger fra Danmarks Statistik, talmateriale til belysning af udviklingen i eksporten og importen af guldsmedevarer. Tallene

Læs mere

Markedsfokus på Tyrkiet

Markedsfokus på Tyrkiet Markedsfokus på Tyrkiet December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, [email protected] OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, [email protected] Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Up-market-produkter kræver produktudvikling Allan Sørensen, chefanalytiker [email protected], 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014 Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark. Januar 2019

Tøjbranchen i Danmark. Januar 2019 1 Tøjbranchen i Danmark Januar 2019 2 Tøjbranchen Indledning Tøjbranchen 3 Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udviklingen i den danske tøjbranche.

Læs mere

Industriens udvikling

Industriens udvikling Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens

Læs mere

Afrikas løver: nogle brøler, andre tier

Afrikas løver: nogle brøler, andre tier Af seniorchefkonsulent Marie Gad, [email protected] og analytiker Lotte Ockert, [email protected] November 2017 Afrikas løver: nogle brøler, andre tier De afrikanske lande efterspørger danske varer og serviceydelser

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Markedsfokus på Polen

Markedsfokus på Polen Markedsfokus på Polen December 2015 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Vietnam

Markedsfokus på Vietnam Markedsfokus på Vietnam Juli 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark

Tøjbranchen i Danmark Tøjbranchen i Danmark Vækst i eksporten af modetøj skaber bedre resultater hos producenter og engroshandler. Tøjbutikkerne har det stadig hårdt. Deloitte 2016 Tøjbranchen Indledning Deloitte præsenterer

Læs mere

Markedsfokus på Saudi-Arabien

Markedsfokus på Saudi-Arabien Markedsfokus på Saudi-Arabien September 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Tyskland

Markedsfokus på Tyskland Markedsfokus på Tyskland Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Sverige Markedsfokus på Sverige Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Singapore

Markedsfokus på Singapore Markedsfokus på Singapore Oktober 2 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri. DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Brasilien bliver hver måned opdateret

Læs mere

Markedsfokus på Tyskland

Markedsfokus på Tyskland Markedsfokus på Tyskland Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

2014 Statistisk årbog

2014 Statistisk årbog 2014 Statistisk årbog Betalingsbalance og udenrigshandel 1. Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal [email protected] 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Markedsfokus på Irland

Markedsfokus på Irland Markedsfokus på Irland Juni 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Rusland

Markedsfokus på Rusland Markedsfokus på Rusland August DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Verdenshandel og -produktion

Verdenshandel og -produktion Indeks 1970 = 100 Verdenshandel og -produktion 700 600 500 Verdenshandel 400 300 200 100 Produktion (BNP) 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Fig. 18.1 Indeks for verdenshandlen og verdens BNP 1970

Læs mere