JENS HVASS NØRRE KVARTERS GRØNNE LUNGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JENS HVASS NØRRE KVARTERS GRØNNE LUNGER"

Transkript

1 JENS HVASS en undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser NØRRE KVARTERS GRØNNE LUNGER Kunstakademiets Arkitektskole 2007

2 Nørre Kvarters grønne lunger Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007 ISBN:

3 Introduktion... 5 Nørre Kvarters gaderum...15 Larsbjørnsstræde...22 Studiestræde...24 Bispetorvet...26 Nørregade...28 Sankt Petri Kirke...30 Larslejsstræde...32 Sankt Peders Stræde...34 Teglgårdstræde og Sundhedshusets plads...36 Portåbninger...38 Jarmers Plads og Nørre Voldgade...40 Vester Voldgade...42 Registreringskort over Nørre Kvarter...45 Biofaktor...55 Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste

4 Nørre Kvarters grønne lunger Udsigten mod syd fra Sankt Petri Kirkes spir. For oven i billedet tårner Rådhuset, midt i fornemmer man, hvor kompakt bystrukturen er i Nørre Kvarter, nederst er det et kig ind i Studiegaarden, en af kvarterets små grønne enklaver.

5 Introduktion Denne publikation er primært tænkt til elektronisk distribution. Den kan frit downloades i sin helhed fra Her finder man også publikationen Grønne lunger, som rummer eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København. Vi er i disse år langsomt ved at vågne til erkendelsen af, at vi i vores moderne tilværelse er indfældet i et globalt økosystem, og at menneskehedens aktivitet globalt set er blevet så omfattende, at det ikke er et spørgsmål, om det har en indflydelse på den økologiske balance, men om hvordan vi får kultiveret vores tilstedeværelse i og indvirkning på det globale økosystem, så vi ikke forbliver en destruktiv faktor. Det er en erkendelsesproces og en udfordring, som driver vores forståelsesværktøjer til bristepunktet, ligesom vi må indse, at den markedsøkonomiske dynamik ikke har indbygget hverken økologisk klarsyn eller bæredygtighedsmæssigt fremsyn, men at det tværtimod kræver voldsomme politiske livtag at få indpodet selv de simpleste bæredygtighedsmæssige hensyn i markedsmekanismerne. Ikke mindst storbyen er i sin nuværende form en tilstand, som ligger langt fra noget bare tilnærmelsesvist bæredygtigt, og vi står således overfor store udfordringer i at finde nye veje for en lang række aspekter af den post-industrielle by. I det befæstede København var Nørre Kvarter det vestligste af byens kvarterer. Gennem århundrederne er området blevet stadig tættere bebygget, og de grønne elementer, vandløb, haver og træer, kålgårde og kirkegårde, er langsomt, men sikkert blevet fortrængt. Fra at udgøre et sammenhængende hele med spredt placerede bygninger er det grønne således gradvist blevet reduceret til små fragmenterede enklaver med begrænset naturværdi, og den overvejende del af kvarteret er i dag bebygget eller forseglet af et livsfornægtende asfaltlag. Projektet Nørre Kvarters grønne lunger er en undersøgelse af mulighederne for at vende denne udvikling og afdække muligheder for en styrkelse af de grønne elementer selv i den allertætteste bydannelse. Dette vil indebære en lang række fordele for vores bymiljø og livskvalitet, og det har et kolossalt æstetisk potentiale. De grønne elementer har en vital betydning for, at byen er et sundt og godt sted at være. De renser luften og mildner byens mikroklima. De producerer ilt og akkumulerer overskydende CO 2 (kuldioxid) og bidrager dermed positivt til det CO 2 -regnskab, vi er ved at gøre til målestok for den globale håndtering af miljøspørgsmålet. De beriger byen oplevelsesmæssigt, og ikke mindst spiller de en vigtig rolle i vores psykiske velbefindende. Ydermere kan facadeplanter være med til at holde bygningerne varme om vinteren og kølige om sommeren, samtidig med at de beskytter mod solens og frostens gradvise nedbrydning. Alle overvejelser om en mere bæredygtig by må derfor indebære en styrkelse af de grønne elementer. Nørre Kvarter har en rig arv af historiske bygninger og bymiljøer. Det er derfor vigtigt at finde måder at reintroducere de grønne elementer på, som er i overensstemmelse med den historiske bys betingelsessæt. I en bydannelse som Nørre Kvarter er der imidlertid meget lidt plads mellem husene. En systematisk byforgrønnelse vil således i høj grad indebære en inddragelse af byens lodrette flader - ikke mindst de mange tomme gavl- og bagmure, som findes overalt i den historiske by. Sideløbende med omfattende registreringer af gård- og gaderum i Nørre Kvarter, har jeg derfor været rundt i byen for at indsamle gode eksempler på eksisterende facadebeplantninger. 1

6 Nørre Kvarters grønne lunger Rundt omkring i byen findes der mange smukke facadebeplantninger, som er fuldt integrerede i byens arkitektoniske udtryk og virkelig beriger deres bygninger og omgivelser. Det blev mig derfor tidligt i processen klart, at frem for at lave skitsemæssige forslag til Nørre Kvarters mange tomme flader var det langt mere relevant at sammenfatte en eksempelsamling ud af det righoldige materiale, som allerede eksisterer. Vi véd, at disse beplantninger fungerer i den historiske bys kontekst, og man kan ved selvsyn tage ud at bese dem, før man beslutter sig for beplantning af sin egen gavl eller facade. Hvad der fra starten af var tænkt som et appendiks, voksede sig derfor gradvist til en selvstændig publikation, Grønne lunger. Eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København, som lå færdig i Indledningsvis giver Grønne lunger et rids af de enkelte facadeplanters egenskaber. Vore facadeplanter stammer typisk fra skovene, hvor de bruger træerne til at nå op i lyset. Rigtigt anvendt trives de fint i byen, men det er vigtigt at forstå deres forskellige vokse- og klatremåder for at kunne genskabe de vækstforhold i byen, som gør, at de folder sig ud som ønsket. Grønne lungers hovedafsnit er en eksempelsamling, som præsenterer en række forskellige facadebeplantninger, der tilsammen giver et rids af, hvad man kunne kalde den historiske bys facadebeplantningsmæssige vokabularium. Facadebeplantninger indebærer et vist mål af pasning og eksemplerne har gennemgående noter om den bagvedliggende pleje. Nogle af byens flotteste facadebeplantninger er resultatet af samme beskæring år efter år. Publiceringen af Grønne lunger blev markeret med en udstilling på Rådhuspladsen i forbindelse med Københavns Kommunes Miljøfestival, maj Udstillingen findes dokumenteret på hvorfra man også kan downloade Grønne lunger. 2 Nørre Kvarters grønne lunger Den her foreliggende publikation tager udgangspunkt i en omfattende registrering af forholdene i Nørre Kvarter, som i det store hele blev gennemført i perioden april-november Umiddelbart efter denne Introduktion følger kapitlet Nørre Kvarters gaderum, hvor kvarterets gader og pladser og deres historiske baggrund bliver nærmere præsenteret. Dernæst følger kapitlet Registreringskort over Nørre Kvarter, som ser på generelle mønstre i kvarteret. Kapitlet Biofaktor tager udgangspunkt i den tættest bebyggede

7 Introduktion På modstående side ses tre eksempler fra Slotsholmen med klippet vedbend. Herover en gavl på Christianshavn med fritvokset vedbend (se Grønne lunger pp ). Herunder vedbend-detaljer. Moden uklippet vedbend blomstrer og sætter bær, som udgør en rig fødekilde for fuglene i vintermånederne. af Nørre Kvarters karreer. I denne karré, som har en udnyttelsesprocent på omkring 400% og et friareal på blot 15%, er der anvist mere end m 2 potentiel beplantning. En biofaktor-beregning for karreen viser, at det anviste beplantningsareal svarer til en potentiel 13-dobling af biofaktoren - et mål for de grønne elementers volumen, luftrensningskapacitet etc. Det regneark, som er udviklet til beregningerne, ligger tilgængelig på Her finder man også det pågældende karrékort, hvorfra man kan klikke omkring 140 billeder frem, hvor de anviste beplantningsmuligheder er skitseret. Dernæst følger en rundtur i hver af Nørre Kvarters syv karreer. For hver karré er der udarbejdet et kort, hvor eksisterende og potentielle facadebeplantninger er indtegnet. Frem for i teksten at behandle samtlige kvarterets gårdrum eller vise samtlige tomme bagmure har jeg forsøgt at fremdrage det særlige i karreerne. Mellem husene er der mange fine små steder og mange muligheder - ikke mindst hvis man kunne reducere det nuværende omfang af karréparkering. I Perspektiv prøver jeg afslutningsvis at samle trådene for betydningen af at styrke Nørre Kvarters grønne lunger. Hensigten med dette projekt har været at dokumentere mulighederne for en systematisk byforgrønnelse af en tæt bydannelse som Nørre Kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Selvom projektets dokumentationsramme er Nørre Kvarter, er det mit håb, at det foreliggende kan være til inspiration ud over kvarterets ramme. Byforgrønnelse gør ikke i sig selv den moderne storby bæredygtig - og måske findes den bæredygtige by slet ikke. Men rigtigt anvendt ligger der i den bevidste håndtering af de grønne elementer en række muligheder for at give byen og bylivet en lang række kvaliteter og oplevelser, som kunne være med til at føre byen og vores urbane tilværelse i retning af mere bæredygtige former. Det er mit oprigtige håb med dette projekt at kunne medvirke til et bymiljø, som frembyder fortættede urbane naturoplevelser og stilfærdigt sporer os ind på mindre ubæredygtige livsmønstre. Tomme gavle, grønne vægge I den tæt bebyggede by er der kun få vandrette flader, og de fleste af dem er med tiden blevet befæstede for at klare sliddet fra vores færden. Samtidig er gaderummene gennemgående for snævre til, at træer kan få plads til at udvikle sig. De historiske huses stejle tagflader er ligeledes uegnede til beplantning. Vil man derfor øge omfanget af den biologiske aktivitet i kvarteret, må man i stor udstrækning inddrage de lodrette flader. Rundt omkring i kvarteret finder man overalt store tomme gavle og bagmure. De er op til 15 m høje og ofte helt uden arkitektonisk artikulation. Alle disse bagsider synes at være et æstetisk vilkår, man har måttet acceptere - de vender alligevel ofte ind mod naboerne. Og selvom det ville have lunet og givet mere lys mellem husene, så har det taget mere planlægning, end man har formået, at organisere disse bagsider, så de lå ryg mod ryg. I det hele taget har de æstetiske overvejelser ofte fyldt meget mindre til bagsiden end til gadesiden, så en systematisk tilplantning af gavle og bagmure vil i mange tilfælde være som en heling af den historiske bydannelses sårflader. Ofte har kontorer og lejligheder en udsigt direkte ind i disse tomme bagmure på blot få meters afstand. En tilplantning ville hér markant kunne opbløde hele stemningen, og en systematisk tilplantning af alle gavle og bagmure ville kunne skabe en helt anden virkelighed af vinduesfacader placeret i grønne omgivelser. I en tid hvor 20 cm mineraluld er normen i nybyggeri, kan isoleringsværdien af en gavlplantning synes af ingenting. Men de typiske gavle og bagmure i Nørre Kvarters gamle huse er kun sparsomt eller slet ikke isolerede

8 Nørre Kvarters grønne lunger og derfor ofte både dyre at opvarme og kolde at bo bagved. Et tæt dække af slyng- eller klatreplanter af en vis tykkelse vil derfor kunne medføre markante besparelser på energiforbruget - ikke mindst hvor der er tale om en stedsegrøn beplantning. Gernot Minke skriver i Häuser mit grünem Pelz, at facadeplanternes varmeisolerende egenskaber beror på tre egenskaber: For det første fastholder plantedækket (ligesom mineraluld) en stillestående luftpude, som for henholdsvis en isoleret væg og en uisoleret væg kan mindske varmetabet med 10-30%. For det andet mindsker plantedækket bygningens varmeudstråling. For det tredje vil et tæt plantedække markant mindske vindafkølingen, som kan udgøre op mod 50% af en bygnings varmetab. 3 I den foreliggende tekst refererer jeg løbende til facadebeplantningsformer, som de allerede kendes fra de københavnske gader. Men mulighederne er mangfoldige, ganske mange planter behøver ingen eller kun meget lidt jord, og man kunne i princippet anlægge vertikale haver, hvor man hele vejen op ad facaderne havde et system af små lommer med betingelser for plantevækst. Blandt andre har franskmanden Patrick Blanc i en årrække arbejdet med den vertikale have og skabt markante kunstneriske udtryk både udendørs og indendørs. Et besøg på hans hjemmeside er en inspirerende rejse i et eventyrligt mulighedsfelt. 4 Sådanne hængende haver kunne måske være nærliggende til særlige steder som venteværelser, lobbyer osv. Men de er langt mere pasningskrævende end simple facadebeplantninger, og med deres insisteren på at være selvstændige kunstværker vil de meget let kunne blive støj i den historiske bys kontekst. I 1993 udkom bogen Facadebeplantning - En undersøgelse af fordele og ulemper. 5 Den satte fokus på de byggetekniske forhold omkring facadebeplantninger, og i sin konklusion afviser den stort set de mange fordomme, som har eksisteret om facadeplanternes ødelæggelse af bygninger. Tværtimod fremhæves det, at et plantedække har en række beskyttende virkninger over for bygningen: Det modvirker ikke fugttransporten ud gennem muren, samtidig med at det beskytter mod opfugtning fra slagregn. En plantedækket mur er derfor gennemgående mere tør end en åben. Vintergrønne beplantninger beskytter yderligere murværket mod frostsprængninger. 6 Afsluttende fastslår rapporten, at alle potentielt negative virkninger kan undgås ved regelmæssig tilsyn og beskæring. 7 Man kunne også derfor ønske sig, at Københavns Kommune tilbød en årlig beskæringsservice for alle be I Nørre Kvarter finder man overalt store tomme gavle og bagmure, med et samlet areal svarende til adskillige fodboldbaner, som det ville være oplagt at tilplante.

9 Introduktion plantninger over almindelig stigehøjde - som en tilskyndelse til via facadebeplantninger at bidrage til bymiljøet. De fleste af de meget høje bagmure står i skel, og en sådan beskæringsservice ville gøre naboforholdene enklere. Tre eksempler på facadebeplantninger med rådhusvin, fra venstre Ny Vestergade 11, Store Kannikestræde 11 og Rosenborggade 15 (se Grønne lunger pp & 38-39). Rådhusvinen er en selvhæftende plante, som kan dække store flader. Den danner kun et enkelt lag af blade inde langs muren, så den lader de arkitektoniske volumen forblive præcis. Vedbend er ligeledes en selvhæftende facadeplante, men den vokser med tiden i tykkelsen. Publikationen Grønne lunger giver eksempler på facadebeplantninger i den historiske by og hjælp til at vælge facadeplante og pasningsform i forhold til en given situation. Byens grønne lunger Flere grønne elementer i byen betyder mere biomasse og større fotosyntese. Det reducerer således ikke direkte CO 2 -produktionen, men en forøget fotosyntese forbruger mere CO 2 og producerer mere ilt - og styrker hermed den mest grundlæggende symbiose mellem mennesker, dyr og planter. Alt efter type vil en facadebeplantning på m 2 på årsbasis gennem sin fotosyntese producere ilt i et omfang, der svarer til et menneskes forbrug. 8 Samtidig har planterne en lang række andre positive virkninger på bygninger og bymiljø. Men måske har de grønne elementer allerstørst betydning for os mennesker psykisk set, æstetisk set og eksistentielt set. De er en del af vores rodfæstethed og basale velvære, og livet under træernes beskyttende kroner er kort sagt bedre for os mennesker end i en by helt blottet for vegetation. Med al respekt for den menneskelige formåen og nye landvindinger inden for solceller, solfangerteknologi, vindmøller og passiv solvarme, er fotosyntesen, som den foregår i planternes grønkorn, stadig verdens mest raffinerede solenergiopsamler. Etableringen af et scenario for en post-industriel urban tilværelse, som reelt nærmer sig noget bæredygtigt, afhænger derfor i høj grad af vores evne til i fremtiden at gøre vores processer mere bio-analoge. Byens grønne enklaver I bogen Bynatur i Norden fastslås det indledende, at over fire femtedele af befolkningen i Norden i dag bor i byerne. Denne fortætning af byerne er en alvorlig trussel mod de grønne arealer. Derudover har de mange mennesker i byerne et øget krav til mængden af, samt indholdet og oplevelsesmulighederne i, de grønne områder i byerne.... Bynaturen reduceres ved salami princippet, bid for bid, så de grønne områder i byen formindskes. Den samlede effekt af mange små indgreb er derved den største trussel mod bynaturen. Grønstrukturen... afgiver areal... mens infra- og bebyggelsesstrukturerne beslaglægger en stadig større del af byens areal. 9 I bycentrene, og dermed også i Nørre Kvarter, er dette billede særlig udtalt. Op igennem århundrederne er der sket en gradvis fortætning af byen inden for voldene, og selvom man i miden af 1800-tallet opgav Københavns gamle fæstningsværker og lod byen ekspandere, er fortætningen af de centrale dele fortsat. I løbet af det 20. århundrede er størstedelen af friarealerne blevet asfalteret, og kun meget små arealer er i dag levende i den forstand, at de indgår i naturens kredsløb. I bycentrene er der en udtalt pladsmangel, som medfører et kolossalt pres på de få ledige arealer, som findes. For eksempel er antallet af biler i København på blot 10 år steget med 40%. De behøver yderligere næsten 150 km kantsten for at kunne parkeres. 10 Nørre Kvarter har et klart eksempel på salami-mekanismen lige ved sin dør. Ved opgivelsen af byens fæstningsanlæg midt i 1800-tallet var man så fremsynet at reservere store dele af arealerne til et parkbånd. Blandt andet Ørstedsparken er et resultat deraf, men oprindelig fortsatte den mod syd i Aborreparken. Denne blev dog hurtigt bebygget i hjørnerne, og jernbanens gennemførelse til Østerport i (Banegraven fra Vesterport til Jarmers Plads) blev Aborreparkens endeligt. 11 Den sidste rest har længe fungeret som en slags oplagsplads for Københavns Kommune. For nylig var der forslag fremme om, at det nye Hovedbibliotek skulle bygges på resterne af Aborreparken. Det er i sig selv et ædelt formål, og den nuværende anvendelse af arealet er langt fra ideel, men det er summen af den slags salami-afskalninger,

10 Nørre Kvarters grønne lunger som langsomt men sikkert medfører, at naturen fordrives fra bykernerne. Københavns Kommune har en velformuleret parkpolitik, og de større parker er fredede, så der er en vis sikring af, at byens større grønne arealer ikke blot bebygges. Men der findes ikke nogen lovgivningsmæssig beskyttelse af de små grønne enklaver, som trods byens fortætning stadigvæk findes - endsige nogen tilskyndelse til bevaring. Blot de seneste par år er der forsvundet flere af de få træer i Nørre Kvarters gadebillede, og der ligger ikke nogen fordring om reetablering - eller blot en opfordring dertil. Træer, buske og planter giver ikke bare os mennesker et bedre miljø, de udgør samtidig eksistensbetingelserne for andre levende væsener, og man kunne af en plan for byforgrønnelse opstille det overordnede mål at indfælde bymennesket i en biotop af højere biodiversitet. Kunne vi give naturen fri, ville den over tid udvikle komplekse modne økosystemer med et stort antal arter, som nøje afspejler topografi, klima og jordbundsforhold. Bogen Gør byen lidt vildere! giver fine eksempler på byhaver, hvor samspillet mellem bymennesker og bynatur er sat i fokus. 12 Men bynatur vil altid have et element af stiliseret natur - af menneskelig kontrol og tilstedeværelse. Jo mere rendyrket, geometriseret og kontrolleret bynaturen bliver, jo mindre værdi har den som livsrum for andre dyr og planter. Det er derfor ønskeligt at udvikle facadebeplantningsudtryk, som gør byen lidt vildere og på én gang etablerer mangfoldige livsrum og distinkt samspil med den arkitektoniske form. Selvom facadeplanter kan blive meget store, er der gennem årstidernes skiften mange fine oplevelser også på tæt hold. Her ses vildvin, almindelig vin, rådhusvin, klematis, tobakspibeplante og japansk blåregn fra det københavnske bybillede. Byens oaser Ifølge kaos-teorien vil noget så småt som en sommerfuglevinges slag kunne udløse store hændelser, som kan udløse endnu større hændelser, og således kan små ting afstedkomme store ting. I artiklen Cultivating the Butterfly Effect beskriver Erik Assadourian på den baggrund, hvordan en skolehave siden 1992 er vokset frem på et lille tiloversblevet areal i en vejudfletning i et bandekrigshærget hjørne af det indre Los Angeles. 13 Hvad der startede som nogle få plantekasser, har efterhånden udviklet sig til et veritabelt helle for dyr og mennesker. 15 forskellige arter af sommerfugle bebor nu 2nd Street Elementary School Garden, og selvom haven ikke er større end to klasserum, er den blevet erklæret for naturreservat af National Wildlife Federation. 14 Haven har ifølge Assadourian haft en markant indflydelse på sine omgivelser, og hvor den ikke helt har kunnet neutralisere smoggen fra de tre store 10

11 highways eller de omkringværende banders aggressioner, har den bragt nyt liv til både skolen og dens nabolag - den har genskabt et stykke lokalmiljø, skabt en følelse af fællesskab og forsynet skolen med friske grøntsager og nye tilgange til uddannelsen. 15 Haven er blevet elevernes yndlingssted. Den rummer en bred vifte af indlæringssituationer, som ligger ud over klasserummets muligheder, og mange forskellige fag kan inddrage erfaringer fra haven i undervisningen. Den anskueliggør for børnene nødvendigheden af at afbalancere miljøets behov med menneskets. Erfaringerne fra de første skolehaver var så gode, at Californien siden 1995 har haft et statsligt program: A Garden in Every School, som har støttet oprettelsen af skolehaver. Der er således i dag over skolehaver i Californien. En del af formålet med skolehaverne er at give en indfaldsvinkel til at undervise i ernæring, sunde kostvaner og grundlæggende madlavning. Man har således i mange tilfælde koblet skolerne og skolehaverne med gårde på landet, så bønder kommer på skolen og fortæller, og børnene kommer på landet for at opleve og lære, og det har været en stor tilfredsstillelse at kunne iagttage, at børn er meget mere tilbøjelige til prøve noget nyt og spise mere frugt og grønt, når de som en del af ernæringsundervisningen selv har været med til at dyrke det. 16 USA står over for en fedmeepidemi og en ernæringsmæssig uvidenhed så omfattende, at overvægt er almindelig selv blandt børn og unge. Så disse skolehaver har her en utrolig vigtig mission. Inden man sår grøntsager i genindvundet byjord, er det dog vigtigt at få checket, at den ikke er forurenet. Under asfalten er jorden ofte forgiftet af årtiers udsivninger og indelukkethed. Det er ikke kun børn, som har glæde af en sådan gentilknytning til deres naturgrundlag. Det lille sommerfuglenaturreservat er et sindbillede for os alle. Virksomheder har glæde af taghaver og grønne mødesteder, hospitaler ser hurtigere helbredelse, når patienterne har kontakt med naturen, man har kunnet konstatere, at vold og aggressiv adfærd var mindre i grønne beboelsesområder, og ved Alnarp har man gode erfaringer med stress-behandling i terapihaver 17 - som formåede naturen i al stilfærdighed at kalde noget fint, godt og smukt frem i os. Naturelementer kunne derfor med fordel indarbejdes langt mere konsekvent i vores arbejds-, bo- og bymiljøer. Byens lyd Introduktion I sit bidrag til Park, en debatbog om Stockholms parker, skriver den finske arkitekt og fænomenolog Juhani Pallasmaa med henvisning til den schweiziske filosof Max Picard, at intet har forandret menneskets natur så meget som tabet af stilhed. 18 Og Pallasmaa fortsætter: Planter og træer minder os om den oprindelige stilhed i verden, som er gået tabt i civilisationens fremmarch. Træer besidder stadig den store gave at forblive tavse. 19 Den moderne storby er mættet af lyde og en konstant, udechifrerbar baggrundsstøj. Det bliver aldrig helt mørkt og aldrig helt stille - og denne uafladelige sansepåvirkning virker over tid ind på vores psykiske balance. Den mest massive støjforurening kommer fra trafikken. I Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 findes et støjkort over København, hvor gader med støjniveauer over henholdsvis 65 db og 70 db er indtegnet. I samme trafikog miljøplan står der om konsekvenserne af støjforureningen, at: støj kan være decideret sundhedsskadelig og kan give problemer som søvnløshed, stress og forhøjet blodtryk samt på sigt øge risikoen for hjertesygdomme. 20 En støjrapport for Københavns Kommune fra 2005 sætter den acceptable grænseværdi for gadestøj til 55 db, og det vurderes, at kommunen i dag har boliger med et gadestøjniveau på over 65 db, hvoraf omkring boliger ligger over 70 db. Omkring Nørre Kvarter ligger Nørre Voldgade og 11

12 Nørre Kvarters grønne lunger Vester Voldgade over 65 db, mens H.C. Andersens Boulevard når op over 70 db. 21 Støjkortet er gengivet i marginen. 22 Ét er, hvordan støj måles, et andet er, hvordan støj opleves. Går man ad Nørre Voldgade på strækningen langs Ørstedsparken, opleves støjen langt mere anmassende, når man går langs sydsidens murede facader, end langs nordsidens åbne gitterhegn ind mod parken. Og går man ad stien umiddelbart inden for i parken, er lyden yderligere diffuseret gennem det tætte bladhang fra træer og buske, hvorfor trafikstøjen får en mere fjern og ikke-påtrængende karakter, selvom decibelmålingerne måske ikke viser de store forskelle. Trafikstøjen opleves langt mere påtrængende, når der på begge sider er høje huse med hårde materialer og stor lydrefleksion - og det er faktisk sådan. 23 Støjen fra Nørre Voldgade opleves tilsvarende kraftigere i snævre gaderum, som leder op til Nørre Voldgade, end når man er kommet ud på gaden. I disse situationer kunne en systematisk brug af vejtræer og facadebeplantninger være med til at diffusere lydrefleksionen og mindske støjniveauet. Dette kommer også tydeligt til udtryk inde i de snævre baggårde. Bygningernes mange hårde og glatte flader får sine steder visse lyde til at runge, som var det en kirkesal, og for eksempel fuglesang eller en børnehave lyder kraftigere mellem husene end i det åbne landskab. Her kunne facadebeplantninger være med til at dæmpe akustikken. Støjkort for København: >65 db, >70 db. 22 Til venstre er det rådhusvin ved banegraven, hvor adskillige tusinde kvadratmeter rådhusvin er med til at mindske luftforureningen og trafikstøjen (se Grønne lunger pp ). Byens luft Et andet af byens vilkår, som vi ikke kan undslippe, er den luft vi indånder. Vores byluft er ofte støvet, og storbyer af en vis størrelse har deres kuppel af smog, som giver stærke farver i solnedgangene, men gør luften alt andet end sund at indånde. Hvor vi mest ser støvet og snavset, står det stadig klarere, at det først og fremmest er de ultrafine partikler (<0,1 μm), som har sundhedsmæssige konsekvenser. I en rapport fra Københavns Kommune anslås det, at ultrafine partikler alene i København forårsager for tidlige dødsfald om året og indlæggelser om året. 24 Partikelforureningen er ikke blot jævnt fordelt overalt i byen, den er tværtimod markant højere i en zone op til 100 m fra større trafikkorridorer. Den vigtigste kilde til den ultrafine partikelforurening er biltrafikken, og i særlig høj grad dieseltrafikken. I samme rapport er det således beregnet, at hvis alle dieselbiler fik installeret partikelfiltre, ville det kunne reducere 12

13 Introduktion Nørregade vist med en skitseret lydregulerende og partikelabsorberende facadebeplantning på stykket op mod Nørre Voldgade (se større billede p. 29). ma. ti. ons. to. fre. lø. sø. Koncentration af NO x og CO på H.C. Andersens Boulevard, variation over ugen. 32 Ultrafine partikler op til en størrelse på 0,1 μm og med en gennemsnitlig størrelse på 0,02 μm dannes ved forbrændingsprocesser ved høj temperatur som bilmotorer og kraftværker. Den væsentligste kilde i København er lokal vejtrafik (90%). Fine partikler op til en størrelse på 2,5 μm stammer i stor udstrækning fra fjerntransporteret luftforurening. Det er luftforurenende gasser fra trafik, kraftværker, industri mv. som i atmosfæren omdannes til små partikler. Større partikler op til en størrelse på 10 μm kommer i stor udstrækning fra slitage af dæk, bremser og vejbelægning samt ophvirvling af vejstøv. Sundhedsskadelige effekter: Partiklernes størrelse er afgørende for, hvor i luftvejene og i hvilket omfang de afsættes. De større partikler afsættes i næse og svælg, mens fine partikler deponeres længere nede i lungerne (bronkierne). De ultrafine partikler kan nå helt ud i lungernes fineste forgreninger (alveolerne). Notat fra Center for Miljø, forureningen af ultrafine partikler i Københavns gaderum med 40%. Dette ville ikke bare medføre omkring en halvering af antallet af dødsfald og indlæggelser som konsekvens af partikelforureningen, men samtidig give københavnerne 600 færre astmaanfald og færre tabte årlige arbejdsdage pga. luftvejslidelser. 25 Det er store tal, som har markante samfundsøkonomiske og menneskelige konsekvenser. Man er da også på EU-plan i gang med at indføre obligatoriske partikelfiltre på dieselkøretøjer. Tilsvarende har man indført grænseværdier for de ultrafine partikler og for NO x (kvælstofilte) gældende fra Men luften langs de store københavnske trafikkorridorer ligger stadig markant over disse grænseværdier. 26 I Frankfurt har man lavet sammenlignende målinger i gaderum med og uden træer. Her var mængden af støvpartikler pr. liter luft i gader med træer blot 25-30% af mængden i tilsvarende gader uden træer. 27 Jeg har ikke set undersøgelser af facadeplanters evne til at absorbere præcis de ultrafine partikler og NO x i gademiljøet, men alle planter synes i en eller anden grad at besidde denne evne til at binde partikler. Det amerikanske rumforskningsinstitut NASA, som gennem årene har forsket indgående i indeklima, har fundet planter, som kunne absorbere over 300 forskellige forurenende partikler. I et studie fra 1985 var Chlorophytum elatum, på dansk væddeløber, i stand til på 6 timer at fjerne 99% af al NO 2 fra et lukket system, og en enkelt plante i en 3,8 l potte kunne absorbere μg NO 2 og μg CO pr. time, svarende til hhv. 2,86 og 0,98 μg pr. cm 2 bladoverflade. 28 Dr. B.C. Wolverton, som stod bag disse forsøg, har siden i bogen Eco-friendly House Plants lavet en top 50-liste over de bedste planter til indendørs luftrensning. På denne liste er vedbend, en af vore mest robuste facadeplanter, nummer fire. 29 Selv med partikelfiltre fuldt implementeret på dieselkøretøjerne er der stadig 60% tilbage af den ultrafine partikelforurening, og en rapport fra 2005 må konstatere, at 80 gadestrækninger stadig ligger over grænseværdierne for NO På den baggrund er det indlysende at styrke træplantningen langs byens store trafikkorridorer og etablere omfattende forsøg med facadebeplantningsprogrammer - måske det kunne klare andre 40% af de ultrafine partikler? Facadeplanter som rådhusvin og vedbend kan bringes til at dække endog meget store murflader, og med de rigtige startbetingelser kan de i løbet af en overkommelig årrække opnå en massiv tilstedeværelse i gadebilledet. Samtidig ville det give en lang række andre miljømæssige fordele. I forbindelse med Københavns Kommunes Miljøfestival 2006 fortalte en forsker fra Københavns Universitet, at de ultrafine partiklers skadelige virkning var en fri radikal-beskadigelse i alveolerne, lungernes yderste forgreninger, hvor udvekslingen af luftens ilt og blodets CO 2 finder sted. 31 Luftforureningen rammer derfor ikke lige, men primært individer, som forud har lave antioxidant-niveauer og dermed mindre beskyttelse over for fri radikalbeskadigelse fra de ultrafine partikler (det kan f.eks. være grundet rygning, diabetes eller utilstrækkelig tilførsel af antioxidanter). Ved at styrke vores antioxidant-forsvar kan vi mindske risikoen for ødelæggelser fra fri radikal-dannelse. Vi får primært vores antioxidanter fra den frugt og grønt, vi spiser, så dette er blot endnu et eksempel på, at planterne er med til at gøre os bedre i stand til at leve under det moderne bymiljøs vilkår. Tak Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til Københavns Kommunes Byøkologiske Fond og Grundejernes Investeringsfond, som gennem økonomisk støtte har muliggjort gennemførelsen af projektet Nørre Kvarters grønne lunger. Ligeledes vil jeg gerne takke Anette Krumhardt, Lars Klint, Marijke Zwaan og Tor Wergeland varmt for deres for hjælp under vejs. 13

Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151

Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

Byens grønne lunger. - mest om facadeplanter. Jens Hvass oplæg til Temaaften for boligforeninger 22.10.2013. Frederiksberg Kommune

Byens grønne lunger. - mest om facadeplanter. Jens Hvass oplæg til Temaaften for boligforeninger 22.10.2013. Frederiksberg Kommune Byens grønne lunger - mest om facadeplanter Jens Hvass oplæg til Temaaften for boligforeninger 22.10.2013 Frederiksberg Kommune Blåregn og rådhusvin, Zürich Skærmer mod indblik Taghaver Luner om vinteren

Læs mere

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

Byforgrønnelsens betydning for bymiljøet

Byforgrønnelsens betydning for bymiljøet Byforgrønnelsens betydning for bymiljøet Tagvand Grundvand Regnvand Lodret Grønt Jens Hvass oplæg ved Byforgrønningsarrangement for beboerne i boligforeninger 2400 NV Bispebjerg Lokaludvalg 13.03.2012

Læs mere

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

Rundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste

Rundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151

Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 007 Introduktion...

Læs mere

Rundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste

Rundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

tags: stilhed, fortid-nutid, te-hus, glashus, væksthus, akacie, vedbend, mødested, trafik. H.C. Andersens Boulevard klik for projekt i pdf

tags: stilhed, fortid-nutid, te-hus, glashus, væksthus, akacie, vedbend, mødested, trafik. H.C. Andersens Boulevard klik for projekt i pdf M I L J Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Den Grimme Ælling tags: taghave, fugle, kirsebærblomstring, blåregn, luftrensning, parkering, genåbning af vandkredsløb. Forgrønnelse af to skoler tags: grøn

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Beslutning om fælles gårdanlæg for karré 4 på Frederiksberg

Beslutning om fælles gårdanlæg for karré 4 på Frederiksberg Beslutning om fælles gårdanlæg for karré 4 på Frederiksberg Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 8. september 2014 27-02-2008 24-10-2014 Beslutningen om fælles gårdanlæg for karré 4 Frederiksberg Kommune

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151

Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Nørre Kvarters grønne lunger. Et lille billedessay til belysning af en række karakteristiske beplantningstyper i kvarteret

Nørre Kvarters grønne lunger. Et lille billedessay til belysning af en række karakteristiske beplantningstyper i kvarteret arkitekt maa phd Jens Hvass København, september 2003 Nørre Kvarters grønne lunger Et lille billedessay til belysning af en række karakteristiske beplantningstyper i kvarteret Nørre Kvarter er den del

Læs mere

FRA TRAFIKKORRIDOR TIL BANEBRYDENDE HABITAT! Område IF - DSB Areal

FRA TRAFIKKORRIDOR TIL BANEBRYDENDE HABITAT! Område IF - DSB Areal FRA TRAFIKKORRIDOR TIL BANEBRYDENDE HABITAT! INDHOLD INDLEDNING 03 STØJSKÆRM 04 FRA FORSIDE OG BAGSIDE TIL TO FORSIDER 06 ET GRØNT BYRUM 07 DET GRØNNE BÆLTE OG DYRELIV 08 DET GRØNNE KIG 09 ORGANISERING

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Rundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste

Rundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

BORGERPANELET VORES ODENSE

BORGERPANELET VORES ODENSE BORGERPANELET VORES ODENSE Tema: Danmarks grønneste storby Samlede resultater 2. kvartal, maj 2017 KORT OM UNDERSØGELSEN Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel. Nærværende

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

IKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016

IKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016 IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 INDHOLD Kort præsentation af strategi for bynatur Præsentation af hvad er ikoniske

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019

BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019 BYNATUR I KØBENHAVN Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage 2019 14. marts 2019 BYNATUR I KØBENHAVN Mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

TRÆPOLITIK. April 2019

TRÆPOLITIK. April 2019 TRÆPOLITIK April 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning:... 1 Træernes betydning for by, natur og mennesker... 1 Vision... 2 Værdier... 2 Strategiske mål... 3 Vi vil bevare eksisterende

Læs mere

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi

Læs mere

Byens træer. Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket

Byens træer. Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket Udgivet af statens naturhistoriske Museum s tat e n s n at u r h i s t o r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Indhold Birgitte

Læs mere

thurøvej

thurøvej thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Samlede indsigelser i forbindelse med offentlig høring af Forslag til Lokalplan 03.10.L01 Skydebaneanlæg ved Ansager

Samlede indsigelser i forbindelse med offentlig høring af Forslag til Lokalplan 03.10.L01 Skydebaneanlæg ved Ansager Samlede indsigelser i forbindelse med offentlig høring af Forslag til Lokalplan 03.10.L01 Skydebaneanlæg ved Ansager Indhold Finn Christensen m.fl....2 Ejner Frost m.fl....3 Bente Bak m.fl....5 Frederik

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

1. Skyggepåvirkningen især i vintermånederne

1. Skyggepåvirkningen især i vintermånederne 21-05-2016/Birthe F Rasmussen, Bækkelundsvej 43B, 8240 Risskov, medlem af bestyrelsen for Bækkelundsvej Øst. I forlængelse af tidligere indsendt høringssvar fra Bækkelundsvej 43B understreges her, at der

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København GRØNNE LUNGER JENS HVASS

eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København GRØNNE LUNGER JENS HVASS eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København GRØNNE LUNGER JENS HVASS Kunstakademiets Arkitektskole 2005 Grønne lunger Grønne lunger Eksempler på facadebeplantninger fra det historiske

Læs mere

AgroTech - Grønne livsmiljøer

AgroTech - Grønne livsmiljøer AgroTech - Grønne livsmiljøer Anne Østergaard Agronom Jane Thomsen Psykolog Lars Jørgensen Hortonom AgroTech A/S et GTS institut Etableret i 2007 Hovedsæde i Århus 90 medarbejdere GTS virksomhed for jordbrugs-

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Butik ved Nørregade 35-37 Dato Juni 2015 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen Krog og Inge Hansen Læservejledning: Lov

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

GRØN BY Lærervejledning

GRØN BY Lærervejledning GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne

Læs mere

Holdningen til kæmpevindmøller på Stevns hos kandidaterne ved kommunevalget 2013

Holdningen til kæmpevindmøller på Stevns hos kandidaterne ved kommunevalget 2013 #1 Påbegyndt: 15. november 2013 23:54:37 Sidst ændret: 16. november 2013 00:08:20 Tidsforbrug: 00:13:42 IP-adresse: 5.103.228.94 Sejer Folke Udfra det jeg har sat mig ind i er min fornemmelse at 1500 meter

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus

Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus 16.10.2006 Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus Hjørnegrunden Nørrebrogade Knudrisgade Den omkringliggende kontekst er karakteriseret

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

RESUME. Den gældende lokalplan muliggør op til i alt 5 boliger med lodrette lejlighedsskel i den eksisterende bygning.

RESUME. Den gældende lokalplan muliggør op til i alt 5 boliger med lodrette lejlighedsskel i den eksisterende bygning. Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan 595.3 for Boliger i pibefabrikken, Naurbjerg landsby, med tilhørende tillæg nr. 2 til Solrød Kommuneplan 2017 Sagsbehandler: spn Dato: 02.05.2018, revideret

Læs mere

Strategi for Bytræer. - et element i en attraktiv og levende by

Strategi for Bytræer. - et element i en attraktiv og levende by Strategi for Bytræer - et element i en attraktiv og levende by 1 Strategi for Bytræer Strategi for Bytræer i Odense Kommune 2013 2023 er udarbejdet i 2013. Odense Kommune By og Kulturforvaltningen Park

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens

Læs mere

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse 5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Fremtiden er bæredygtigt landbrug Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,

Læs mere

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER Systemer til forbedring af byrum og landskab Wiresystemer til kontrolleret vegetation på lodrette flader 2 Tlf.: (+45) 44 97 10 99 Email: landskab@milford.dk www.milford.dk

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Drømmen om en jordbærvæg

Drømmen om en jordbærvæg www.agroblock.dk Agro Block magasinet 1 INSPIRATION TIL HAVEN Drømmen om en jordbærvæg SOL OG SOMMER. DUFTEN OG SMAGEN AF FRISKE JORDBÆR. Sol og sommer. Duften og smagen af friske jordbær. Børn der leger.

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV INDLEDNING HOVEDGREBSDIAGRAMMER NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV På en ambassade På den grønne ambassade tilsidesættes lokal lovgivning tilsidesættes menneskabt til

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Træpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen

Træpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitik i København Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitikken 2018-2025 Træpolitik 2016-2025 vedtaget 26. maj 2016 Træpolitik 2018-2025 revideret 1. november 2018

Læs mere

Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program

Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program Desislava Mincheva 140232 Ida Willadsen Bang Kjeldsen 915843 den regulerende by Program Kandidatprogram Kunst og Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Forår 2019 Vejleder: Peter Bertram Indhold

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere