Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj/juni 2018 Frederikshavn Handelsskole EUX, Studieåret Virksomhedsøkonomi B, jf. Bek 172 af 23/2 2015, Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser Peter Hostrup Gøtze Petersen fhg18vøh117 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 Forløb 5 Forløb 6 Forløb 7 Virksomheden og Samfund Virksomhedens rapportering Analyse af virksomhedsrapporter Virksomhedens strategi Virksomhedens økonomi og logistikstyring Virksomhedens budgetlægning og budgetkontrol Udarbejdelse af projektrapport Side 1 af 8

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Forløb 1 Virksomhed og Samfund Kap lektioner á 60 min Et af omdrejningspunkterne i forløbet er livscyklusmodellens forskellige faser, idet der løbende har været trukket paralleller til eksempler i det danske erhvervsliv. Elevernes kompetencer er blevet udfordret gennem løbene diskussioner omkring analyser af faserne, virksomhedens styringsbehov gennem faserne, samt påvirkningen af/fra interne og eksterne forhold. Herunder konflikter, samspil og styrkeforhold mellem virksomhedens interessenter samt shareholder/stakeholder-dilemmaet. Desuden har eleverne opbygget en grundlæggende forståelse for den kontekst, hvori danske virksomheder og deres interessenter indgår, hvor der er taget udgangspunkt i det økonomiske kredsløb samt den danske virksomhedssektor og erhvervsstruktur. Endvidere er der lagt stor vægt på forståelsen af forudsætningerne og mekanismerne på det homogene marked, da det skaber en tværfaglig synergi med gennemgangen af obligations- og aktiemarkedet i faget finansiering. Forløbet giver desuden den enkelte elev en mulighed for at repetere grundlæggende økonomiske termer inden for områder som; virksomhedens etablering, drift, indtægter, omkostninger og efterspørgselsforhold der skaber et udgangspunkt for det efterfølgende forløb om virksomhedsrapportering. Endvidere er der under forløbet sat fokus på virksomhedens indtjening med et delfokus på nulpunktsberegninger og beregning af dækningsbidrag og dækningsgrad samt bruttofortjeneste og bruttoavanceprocent, hvormed eleven får et ståsted for forløb 3. om analyse af virksomhedsrapporter. Forløbets længde skal ses i lyset af, at eleverne er sammensat af forskellig hold og som følge deraf medbringer forskellige metodikker fra erhvervsøkonomi C og afsætning C. Forløbet indeholder altså både nye elementer i form af livscyklusmodellen, shareholder/stakeholder-perspektiv, iværksætteri, innovation, det homogen marked og økonomistyring mv. ligesom forløbet indeholder repetition i form af virksomhedstyper, ejerformer, distributionskæde, interessentmodellen og diverse regnskabsbegreber. Navnlig grundlæggende regnskabsbegreber fordrer en gennemgribende repetition, da eleverne har svært ved at genkalde sig stoffet fra erhvervsøkonomi C. Den tilsigtede overgang fra erhvervsøkonomi C til virksomhedsøkonomi B som fremgår lærerplanen, står ikke i mål med realiteterne, og holdet har derfor brugt en del undervisningstid på at generhverve de til erhvervsøkonomi C hørende kvalifikationer og kompetencer. procesorienteret. Den enkelte lektion vil ofte være tilrettelagt med en flydende overgang imellem de enkelte social- og aktivitetsformer, sådan at undervisningen tager afsæt i undervisningsprincipper fra forskellige læringsrum. Af konkrete kan nævnes: tavleundervisning, opgaveløsning (individuelt/parvis), matrixopgave, hjemmeopgaver og debat i plenum. Side 2 af 8

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Forløb 2 Virksomhedens rapportering Kap Brug af diverse regnskaber fra Navne og Numre Erhverv. 20 lektioner á 60 min Det overordnede fokus er lagt på hhv. det interne og eksterne regnskab. Eleven skal ud fra bogføringsregler og kontoplaner forstå og anvende det system, der, i form af bilag, registrerer virksomhedens aktiviteter i forbindelse med etablering, drift og regnskabsafslutning. Med afsæt i regnskabsårets forskellige registreringer, skal eleven kunne udarbejde et årsregnskab og redegøre for resultatopgørelsen og balancens enkelte bestanddele. Selvom eleverne ikke skal opnå kompetencer inden for decideret bogføring, har eleverne brugt tid på at forstå principperne bag debet og kredit, eftersom det skaber et fundament for den videre forståelse for virksomhedens generelle rapportering. Det er underforstået, at eleven er i stand til at vurdere, hvilken regnskabspraksis der i en given situation skal anvendes til præsentation af årsregnskabet, idet der i forløbet er lagt vægt på, som forskellen mellem handels- og produktionsvirksomheder (arts-og funktionsopdelte resultatopgørelser) samt enkelmandsvirksomheder og selskaber, herunder de krav og det hovedindhold der knytter sig til forskellige regnskabsklasser. Et fokuspunkt om årsrapporten og dens supplerende beretninger, herunder etisk regnskab, miljøregnskab og CSR-rapporter, skal danne grobund for, at eleverne udvikler en forståelse for årsrapportens eksterne oplysningsformål. Endelig skal eleven have en forståelse for, at regnskabet internt i virksomheden tjener som et økonomistyringsværktøj og at bogholderiets registreringer derfor er mere vidtrækkende end kravene i lovgivningen. Fokuspunktet bidrager til elevens grundlæggende forståelse for dataophavet til styringen af en given virksomheds aktivitet, kapacitet og finansielle forhold. Jf. Forløb 5. virksomhedens økonomi- og logistikstyring Elevernes kompetencer er trænet ved gennemgangen af diverse årsregnskaber. Mål og faglig progression er sikret gennem arbejde med opgaver, hvor der er udarbejdet arts og funktionsopdelte resultatopgørelser, balancer, samt likviditet i form af pengestrømsanalyser. proces- og problemorienteret. Den enkelte lektion vil ofte være tilrettelagt med en flydende overgang imellem de enkelte social- og aktivitetsformer, sådan at undervisningen tager afsæt i undervisningsprincipper fra forskellige læringsrum. Af konkrete kan nævnes, ogaveløsning (individuelt/parvis), hjemmeopgaver, trin-for-trin-gennemgang og fremlæggelse på klassen samt debat i plenum. Side 3 af 8

4 Forløb 3 Økonomisk analyse af virksomheden Kap Brug af diverse regnskaber fra Navne og Numre Erhverv. 20 lektioner á 60 min Forløbet tager udgangspunkt i begrebet nøgletal samt deres anvendelse og validitet. Dvs. analyse af årsrapporten og vurdering af virksomhedens finansielle situation. Et delfokus har herunder været, at nøgletal ikke kan stå alene, men skal suppleres af en vurdering af hhv. niveau, tendens, udviklingshastighed og årsagsforklaring. Eleverne skal have forståelse for, at nøgletallene ofte beregnes for en årrække, for at analysere den økonomiske udvikling og vurdere virksomhedens situation. Eleven skal med andre ord evne flere discipliner. 1) Bearbejde og undersøge de finansielle informationer, der er indeholdt i en virksomheds årsrapport. 2) Tage stilling til, om en given udvikling er tilfredsstillende, idet den sættes i relation til et mål eller et komparativt grundlag i form af konkurrerende virksomheders årsrapporter eller branchetal. 3) Generere en kausal forklaring på, hvilke interne eller eksterne forhold der har tilvirket en bestemt situation. Eleverne skal være bekendte med, at en økonomisk analyse kan tage udgangspunkt i mange forskellige forhold, f.eks. produktivitet, indtjeningsevne, rentabilitet, soliditet og likviditet. Det udgør derfor et delfokus, at eleven ikke blot er i stand til at beregne nøgletal, men også udvælge relevante nøgletal til at belyse et givent område. I dette forløb har der imidlertid været et særlig fokus på analyse af rentabilitet og soliditet. Forløbet er kendetegnende ved at have en tilknytning til faget finansiering, hvor der er et forløb om egen- og fremmedfinansiering, herunder balancestruktur. Balancestrukturen fuldender det hele billede, ved også at analysere på likviditeten. Dermed skal eleven få en fornemmelse for den afvejning der sker mellem soliditets, likviditets- og rentabilitetshensynet. En fornemmelse, som også søges opnået gennem DuPont-pyramiden, hvor rentabiliteten ses som et resultat af hhv. indtjeningsevnen og kapitaltilpasningsevnen. Endvidere tager aktieanalyser i stor udstrækning afsæt i fortolkningen af eksterne regnskaber. Endelig skal eleverne være bekendte med at økonomiske analyser ofte også bygger på perioderegnskaber og andre interne beretninger, der kan omfatte medarbejderforhold, salgsudvikling og indtjening på segmenter. Mål og faglig progression er sikret gennem arbejde med opgaver på klassen (individuelt/parvis). Forløbet afsluttedes med en større tværfaglig afleveringsopgave med faget finansiering. proces- og problemorienteret. Den enkelte lektion vil ofte være tilrettelagt med en flydende overgang imellem de enkelte social- og aktivitetsformer, sådan at undervisningen tager afsæt i undervisningsprincipper fra forskellige læringsrum. Af konkrete kan nævnes, opgaveløsning (individuelt/parvis), hjemmeopgaver, trin-for-trin-gennemgang og fremlæggelse på klassen samt debat i plenum. Tværfaglig afleveringsopgave (VØ/finansiering) Side 4 af 8

5 Forløb 4 Virksomhedens Strategi Kap Hotel D Angleterre, strategiplan Karstensens Skibsværft A/S, Årsregnskab. Frederikshavn Handelsskoles Mission, vision og værdier. 18 lektioner á 60 min Forløbet fokuserer på strategibegrebet og den strategiske model, idet den strategiske analyse, intention og plan hver især udgør et delfokus. Eleverne skal kunne den strategiske analyse, som tager afsæt i SWOT der bygger på en række interne og eksterne strategiske modeller. Under de interne strategiske modeller har fokusset været rette mod: Porters Værdikædeanalyse (for hhv. produktions-, handels- og servicevirksomheder) og Ansoff s vækstmatrice samt den udvidede vækstmodel. Desuden har holdet, som supplerende stof, arbejdet med VRIN-/VRIO-analyser til undersøgelse af virksomhedens ressourcer og kompetencer. Under de eksterne strategiske modeller har fokusset været rette mod: PESTEL, P5F, Porters generiske strategier og Boston matricen. Eleverne vil øjensynligt opleve en tværfaglighed med dels Afsætning B og dels finansiering C, hvor de samme modeller går igen, idet perspektivet kan variere fra fag til fag. I forbindelse med delfokusset om den strategiske intention, skal eleverne kunne vurdere sammenhængen mellem hhv. mission, vision, strategiske mål, hovedmål og delmål, idet målopfyldelsen påvirkes af værdier og politikker. Endvidere skal eleverne kunne redegøre for, hvilke organisatoriske niveauer der øver indflydelse på den strategiske intentions enkeltdele og hvilke tidshorisonter disse enkeltdele har. Til dette delfokus finder eleverne en faglig ballast i organisation C, som netop er koncentreret om denne del af strategi. Endelig har der været fokuseret på elevernes evne til at opstille, analysere og vurdere hvilke strategiske mål og muligheder, der kan udmøntes i egentlige strategiske planer, idet eleverne har stiftet bekendtskab med, hvordan sådanne planer implementeres. Der er i forløbet lagt vægt på, at eleverne skal have en holistisk forståelse af strategi, som en kontinuerlig proces, hvor SWOT-opstillingen fungere som et redskab for virksomhedens videre arbejde med strategiske intentioner og strategisk planlægning. Ud fra et holistisk ståsted, er der endvidere sat fokus på forløbets tværfagligt slægtskab med fagene: afsætning, finansiering og organisation, idet hver enkelt fag repræsenterer sit eget perspektiv på strategi. Gennem arbejdet med strategierne er elevernes problembehandlingskompetencer og tankegangskompetencer blevet trænet, herunder en afleveringsopgave, hvor der blev sat fokus på strategigenkendelse i årsrapporten, ligesom der i den daglige undervisning er blevet arbejdet med virkelighedsnære eksempler. Mål og faglig progression er sikret gennem arbejde med opgaver, hvor der er udarbejdet både eksterne og interne analyser med henblik på, at identificere den enkelte virksomheds udviklingsmuligheder. Side 5 af 8

6 proces- og problemorienteret. Den enkelte lektion vil ofte være tilrettelagt med en flydende overgang imellem de enkelte social- og aktivitetsformer, sådan at undervisningen tager afsæt i undervisningsprincipper fra forskellige læringsrum. Af konkrete kan nævnes, opgaveløsning (individuelt/parvis), matrixøvelser, kuvertøvelser, hjemmeopgaver, trin-for-trin-gennemgang og fremlæggelse på klassen samt debat i plenum. Forløb 5 Virksomhedens økonomi- og logistikstyring Kap lektioner á 60 min I dette forløb har det overordnede fokus været lagt på virksomhedens forskellige typer af økonomiske beslutninger, herunder beslutningsmodellen og beslutningskriterier. Eleverne skal evne at holde optimal økonomisk beslutning op mod andre hensyn, f.eks. den logistiske effektivitet, jf. trade-off og trade-up. De økonomiske beslutninger vedrør hhv. styring af indkøb, lager, produktion og distribution, der hver især udgør et delfokus. Fokusset på indkøbsstyring vedrør virksomhedens forsyningsstrategi. Eleverne skal være i stand til at vurdere fordele og ulemper ved hhv. insourcing og outsourcing og udvælge en optimal købsstrategi for sidstnævnte. Herunder analyse af forsyningsmarkedet og leverandører mhp. Indkøbsplanlægning og differentiering af indsatsen vha. ABC-analyse. Derudover skal eleverne kunne skelne mellem single- og multiple sourcing samt identificere, hvorvidt en given virksomhed arbejder med konkurrencebaseret, samarbejdsbaseret og/eller differentieret indkøbsstrategi. Fokusset på lagerstyring tager udgangspunkt i elevernes forståelse for forskellige lagermotiver og en heraf følgende lagerdisponering. Endvidere skal eleven på baggrund af en tabelløsning eller matematisk løsning, Jf. Wilsons formel, kunne udregne den mest optimale indkøbsstørrelse, herunder lager- og ordreomkostninger samt bestillingspunkt. Eleverne skal ifm. produktionsstyring, stifte bekendtskab med forskellige produktionsformer, herunder enkeltstyk- & projektproduktion, serieproduktion, masseproduktion og kundetilpasset masseproduktion; for at kunne vurdere disses fordele og ulemper. Eleverne skal i forlængelse heraf lære om produktionssystemerne MRP og JIT, som i form af hhv. push- & pull-princippet, repræsentere to forskellige tilgange til tilrettelægge og gennemførsel af produktionen. Endelig skal eleverne på et overordnet niveau lære om LEAN principperne, som en måde at gribe JIT an på. Med fokusset på distributionsstyring, skal eleverne kunne skelne mellem forskellige former for lagerstrukturer og transportformer. Det sker som et led i, at eleverne skal kunne udvælge den mest hensigtsmæssige og lønsomme lagerstruktur og transportform. Mht. transportformer skal eleverne derfor vha. beregning kunne afgøre om en virksomhed skal etablere sin egen distributionsfunktion eller om den skal anvende eksterne transportøre. Elevernes kompetencer er blevet forstærket gennem arbejdet med diverse udregninger. Mål og faglig progression er sikret gennem arbejde med opgaver, hvor der er arbejdet med Wilson s formel, udført ABC analyser, samt beregninger af forskellige lagerværdier, ligesom forskellige opgaver og cases er blevet diskuteret i plenum. Side 6 af 8

7 udgangspunkt i forskellig aktivitetsformer, sådan at undervisningen både er formidlings-, proces- og problemorienteret. Den enkelte lektion vil ofte være tilrettelagt med en flydende overgang imellem de enkelte social- og aktivitetsformer, sådan at undervisningen tager afsæt i undervisningsprincipper fra forskellige læringsrum. Af konkrete kan nævnes, opgaveløsning (individuelt/parvis), hjemmeopgaver, trin-for-trin-gennemgang og fremlæggelse på klassen samt debat i plenum. Forløb 6 Virksomhedens budgetlægning og budgetkontrol Indhold Bang, Størup m.fl., Virksomhedsøkonomi B til EUX, Systime i-bog ISBN: Kap. 34 og lektioner á 60 min. Fokusset i dette forløb har været lagt på budgetlægning og budgetkontrol. Eleverne skal have en overordnet forståelse for, at budgetlægning og budgetkontrol er værktøjer der bringes i anvendelse i forbindelse med økonomistyring. Herunder hører udarbejdelse af kalkuler, budgetter, interne og eksterne regnskaber samt andre former for økonomiske beregninger og opstillinger. Under forløbet er der sat fokus på budgetlægning som funktion af planlægningen af virksomhedens aktivitets, kapacitets- og finansielle forhold Jf. AKF modellen. Eleverne skal betragte budgetkontrol som et tveægget sværd bestående af hhv. budget og regnskab, idet budgettet er et udtryk for estimerede forventning, mens regnskabet er et udtryk for faktiske og realiserede resultater af virksomhedens handlinger. Eleverne skal således kunne udarbejde en budgetkontrol, der viser afvigelserne mellem budgettal og regnskabstal, idet afvigelserne analyseres i et forsøg på at finde årsagerne til dem. Endelig skal eleverne ved en budgetrevision indarbejde årsager og forklaringer fra kontrolfasen i den kommende planlægningsfase, sådan at nye budgetter udarbejdes på grundlag af de bedst kendte forudsætninger. Dette forløb bygger videre på den viden, som eleverne har udviklet under forløb 4 og 5 om strategi og økonomistyring, hvor budgetkontrol er elementært. Ringen er således sluttet, idet eleven skal have et billedet af, at planlægning => implementering => Registrering => kontrol => planlægning. Mål og faglig progression er sikret gennem arbejdet med opgaver, hvor der er udarbejdet aktivitets-, resultat- og likviditetsbudgetter. proces- og problemorienteret. Den enkelte lektion vil ofte være tilrettelagt med en flydende overgang imellem de enkelte social- og aktivitetsformer, sådan at undervisningen tager afsæt i undervisningsprincipper fra forskellige læringsrum. Af konkrete kan nævnes, opgaveløsning (individuelt/parvis), hjemmeopgaver, trin-for-trin-gennemgang og fremlæggelse på klassen samt debat i plenum. Side 7 af 8

8 Forløb 7 Udarbejdelse af projektrapport Indhold Blue Water shipping, årsregnskab 2013, 2014, 2015 og Oplæg ved HR Business Partner, Lotte Malberg fra BWS Århus. Oplæg ved Shipping trainee, Nicolai Sørensen fra BWS Frederikshavn. Diverse artikler om Blue Water shipping. Diverse filmklip og nyhedsklip om Blue Water shipping. Alt i undervisningen anvendt litteratur. 18 lektioner á 60 min Med udgangspunkt i en centralt stillet projektbeskrivelse, løses en obligatorisk del, samt en valgfri del. I den valgfrie del tilskyndes eleven til at arbejde med en konkret problemstilling i BWS. Der er lagt stor vægt på, at eleven selvstændigt eller i grupper af to kan dokumentere kompetencer og progression gennem anvendelsen af teorier på Blue Water Shipping A/S. I det skriftlige arbejde, har der været fokus på ræsonnementskompetencen, da der udelukkende har været anvendt eksterne kilder. Da det er et eksamensprojekt, har der været stor fokus på kommunikationskompetencer i forbindelse med såvel udarbejdelsen af projektrapporten og den mundtlige eksamen. Endvidere har projektforløbet til hensigt at træne elevernes samarbejdsevner, selvstændighed og ansvarlighed. Den fysiske organisering af undervisningen tager udgangspunkt i socialformerne gruppeundervisning og individuel undervisning. Projektforløbet er præget af den problemorienterede aktivitetsform, idet eleverne selv er den primær drivkraft bag projektforløbet. Til forskel fra de andre forløb vil dette forløb overvejende være i 4. læringsrum, hvor det induktive princip er fremherskende og hvor underviseren spiller en mere distant rolle i form af vejleder. Gennem Microsoft Teams er det hensigten at etablere en platform for elevernes samarbejde på tværs af grupper og problemstillinger. Platformen har fungeret som materialedelingsplatform og et forum for diskussion af fælles udfordringer og problemstillinger. Retur til forside Side 8 af 8