Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj/juni 2019 Frederikshavn Handelsskole EUX, Studieåret Virksomhedsøkonomi B jf. BEK nr 879 af 25/06/2018 Bilag EUX 9 Peter Hostrup Gøtze Petersen fhg193xa18 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 Forløb 5 Forløb 6 Opstart af virksomhed Udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet Økonomisk analyse af virksomheden Corporate Social Responsibilty Virksomhedens strategi Udarbejdelse af projektrapport Side 1 af 9

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Forløb 1 Opstart af virksomhed Indhold Frølich, Hassing, Størup m.fl., Virksomhedsøkonomi B til EUX, Systime i-bog, ISBN: Kapitel 1, Opstart af virksomhed Kapitel 2, Virksomhedstyper og ejerformer Kapitel 3, virksomhedens økonomi Kapitel 4, indtægter og omkostninger Kapitel 5, virksomhedens indtjening Kapitel 6, Forretningsplan og forretningsmodel Kapitel 7, Virksomhedens interessenter Kapitel 8, Virksomheden vækst 20 lektioner á 45 min Et af omdrejningspunkterne i forløbet om opstart af virksomhed er livscyklusmodellens forskellige faser, idet der løbende har været trukket paralleller til eksempler i det danske erhvervsliv. Elevernes kompetencer er blevet udfordret gennem løbene diskussioner omkring analyser af faserne, virksomhedens styringsbehov gennem faserne, samt påvirkningen af/fra interne og eksterne forhold. Herunder konflikter, samspil og styrkeforhold mellem virksomhedens interessenter samt shareholder/stakeholder-dilemmaet. Desuden har eleverne opbygget en grundlæggende forståelse for den kontekst, hvori danske virksomheder og deres interessenter indgår, hvor der er taget udgangspunkt i det økonomiske kredsløb samt den danske virksomhedssektor og erhvervsstruktur. Endvidere er der lagt vægt på forståelsen af forudsætningerne og mekanismerne på det homogene marked, da det skaber en tværfaglig synergi med gennemgangen af obligations- og aktiemarkedet i faget finansiering C. Da forløbet er tilrettelagt under overskriften Opstart af virksomhed, ligger det i sagens natur, at eleverne tillige oplever en tværfaglig synergi med faget Innovation C, som i et større omfang går i dybden med den mere kreative side af innovationsprocessen. Forløbet giver desuden den enkelte elev en mulighed for at repetere grundlæggende økonomiske termer inden for områder som; virksomhedens etablering, drift, indtægter, omkostninger og efterspørgselsforhold der skaber et udgangspunkt for det efterfølgende forløb om udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet. Endvidere er der under forløbet sat fokus på virksomhedens indtjening med et delfokus på nulpunktsberegninger og beregning af dækningsbidrag og dækningsgrad samt bruttofortjeneste og bruttoavanceprocent, hvormed eleven får et ståsted for forløb 3. om økonomisk analyse af virksomheden. Forløbets længde skal ses i lyset af, at eleverne er sammensat af forskellig hold og som følge deraf medbringer forskellige metodikker fra erhvervsøkonomi C og afsætning C. Forløbet indeholder altså både nye elementer i form af livscyklusmodellen, shareholder/stakeholder-perspektiv, iværksætteri, innovation, det homogen marked og økonomistyring mv. ligesom forløbet indeholder repetition i form af virksomhedstyper, ejerformer, distributionskæde, interessentmodellen og diverse regnskabsbegreber. Navnlig grundlæggende regnskabsbegreber fordrer en gennemgribende repetition, da eleverne har svært ved at genkalde sig stoffet fra erhvervsøkonomi C. Den tilsigtede overgang fra erhvervsøkonomi C til virksomhedsøkonomi B som fremgår lærerplanen, står ikke i mål med realiteterne, og holdet har derfor brugt en del undervisningstid på at generhverve de til erhvervsøkonomi C hørende kvalifikationer og kompetencer. Side 2 af 9

3 gruppeundervisning og individuel undervisning. Undervisningen tager endvidere udgangspunkt i forskellig aktivitetsformer, sådan at undervisningen både er formidlings- og procesorienteret. Den enkelte lektion vil ofte være tilrettelagt med en flydende overgang imellem de enkelte social- og aktivitetsformer, sådan at undervisningen tager afsæt i undervisningsprincipper fra forskellige læringsrum. Af konkrete kan nævnes: tavleundervisning, opgaveløsning (individuelt/parvis), matrixopgave, hjemmeopgaver og debat i plenum. Forløb 2 Udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet Indhold Frølich, Hassing, Størup m.fl., Virksomhedsøkonomi B til EUX, Systime i-bog, ISBN: Kapitel 3, virksomhedens økonomi Kapitel 4, indtægter og omkostninger Kapitel 5, virksomhedens indtjening Kapitel 9, årsregnskabet og registreringssystemet Kapitel 10, Det samlede regnskabssystem Kapitel 11, Årsrapporten Brug af diverse regnskaber via virk.dk 24 lektioner á 60 min Det overordnede fokus er lagt på hhv. det interne og eksterne regnskab, sådan at eleverne kan se formålet med udarbejdelsen af interne regnskaber til brug for virksomhedens økonomistyring samt udarbejdelsen af eksterne regnskaber med et bredere oplysningsformål til virksomhedens interessenter. Eleven skal ud fra bogføringsregler, kontoplaner og kontorammer forstå og anvende det system, der, i form af bilag, registrerer virksomhedens aktiviteter. Med afsæt i regnskabsårets forskellige registreringer, skal eleven kunne udarbejde et årsregnskab og redegøre for resultatopgørelsen og balancens enkelte bestanddele, herunder indtægter, omkostninger, aktiver og passiver. Selvom eleverne ikke skal opnå kompetencer inden for decideret bogføring, har eleverne brugt tid på at forstå principperne bag debet og kredit, eftersom det skaber et fundament for den videre forståelse for virksomhedens generelle rapportering. Eleverne skal opnå forståelse for, at virksomhedens registreringer fordeler sig på forskellige hovedposteringsgrupper herunder først og fremmest daglige posteringer, men også etablerings-, åbnings-, og afslutningsposteringer; der i forening danner grundlag for opstilling af resultatopgørelse og balance samt opgørelse over egenkapitalens udvikling og pengestrømsopgørelser. Det er underforstået, at eleven samtidig skal gøres i stand til at vurdere, hvilken regnskabspraksis der i en given situation skal anvendes til præsentation af årsregnskabet, idet der i forløbet er lagt vægt på, som forskellen mellem handels- og produktionsvirksomheder (arts-og funktionsopdelte resultatopgørelser) samt enkelmandsvirksomheder og selskaber, herunder de grundlæggende krav og hovedindhold der knytter sig til forskellige regnskabsklasser. Desuden skal eleverne på et redegørende niveau kunne forklare, hvad der basalt set menes med et koncernregnskab, idet der i en koncernstruktur skelnes mellem moderselskab og datterselskaber; og at interne transaktioner mellem disse udlignes for at opnå et samlet billede. Side 3 af 9

4 Elevernes kompetencer er trænet ved gennemgangen af mindre og større årsregnskaber på såvel dansk som engelsk. Mål og faglig progression er sikret gennem arbejde med opgaver, hvor der er udarbejdet arts og funktionsopdelte resultatopgørelser, balancer, samt likviditet i form af pengestrømsanalyser. gruppeundervisning og individuel undervisning. Undervisningen tager endvidere udgangspunkt i forskellig aktivitetsformer, sådan at undervisningen både er formidlings-, proces- og problemorienteret. Den enkelte lektion vil ofte være tilrettelagt med en flydende overgang imellem de enkelte social- og aktivitetsformer, sådan at undervisningen tager afsæt i undervisningsprincipper fra forskellige læringsrum. Af konkrete kan nævnes, opgaveløsning (individuelt/parvis), hjemmeopgaver, trin-for-trin-gennemgang, kuvertøvelser og fremlæggelse på klassen samt debat i plenum. Forløb 3 Økonomisk analyse af virksomheden Indhold Frølich, Hassing, Størup m.fl., Virksomhedsøkonomi B til EUX, Systime i-bog, ISBN: Kapitel 12, økonomiske analyser Kapitel 13, analyse af rentabilitet Kapitel 14, analyse af indtjeningsevne Kapitel 15, analyse af kapitaltilpasningsevne Kapitel 16, analyse af soliditet og likviditet Brug af diverse regnskaber fra Navne og Numre Erhverv. 36 lektioner á 60 min Forløbet tager udgangspunkt i nøgletal samt deres anvendelse og validitet. Dvs. analyse af årsrapporten og vurdering af virksomhedens finansielle situation. Et delfokus har herunder været, at nøgletal ikke kan stå alene, men skal suppleres af en vurdering af hhv. niveau, tendens, udviklingshastighed og årsagsforklaring. Eleverne skal have forståelse for, at nøgletallene ofte beregnes for en årrække, for at analysere den økonomiske udvikling og vurdere virksomhedens situation. Eleven skal med andre ord evne flere discipliner. 1) Bearbejde og undersøge de finansielle informationer, der er indeholdt i en virksomheds årsrapport. 2) Tage stilling til, om en given udvikling er tilfredsstillende, idet den sættes i relation til et mål eller et komparativt grundlag i form af konkurrerende virksomheders årsrapporter eller branchetal. 3) Generere en kausal forklaring på, hvilke interne eller eksterne forhold der har tilvirket en bestemt situation. Eleverne skal være bekendte med den økonomiske analyses formål og hvordan forskellige dele af regnskabet kan tjene forskellige oplysningsformål, f.eks. produktivitet, rentabilitet, indtjeningsevne, kapitaltilpasningsevne, soliditet og likviditet. Det er vigtige at eleverne er bevidste om, at det ikke er tilstrækkeligt at kunne beregne diverse nøgletal, men at en bevidst udvælgelse af relevante nøgletal til at belyse et givent område er mindst ligeså vigtig. Side 4 af 9

5 I dette forløb er der lagt stor vægt på forståelsen af DuPont-modellen, der, som en ramme om rentabilitet, indtjeningsevne og kapitaltilpasningsevne, kan anskueliggøre, hvordan forskellige dele af regnskabet kan øve gensidig indflydelse på hinanden denne forståelse opnås ikke mindst vha. indeksberegninger. Derudover har eleverne arbejdet med soliditet såvel som likviditet, idet der har været særlig fokus på soliditeten og den heraf afledte gearings indvirkning på egenkapitalens forrentning. Eleverne har altså ikke eksplicit arbejdet med begreberne horisontal og vertikal balancestruktur, om end denne konstruktion har indgået i overvejelserne om tilrettelæggelse af forløbet. Forløbet er kendetegnende ved at have en tilknytning til faget finansiering, hvor egen- og fremmedfinansiering behandles mere indgående, idet en afvejning mellem soliditets, likviditets- og rentabilitetshensynet er en del af fagets habitus. Endvidere tager aktieanalyser i stor udstrækning afsæt i fortolkningen af eksterne regnskaber, hvilket skal bidrage til at eleverne gerne skal kunne se et større formål med at udarbejde regnskabsanalyser. Endelig skal eleverne være bekendte med at økonomiske analyser ligeså ofte bygger på perioderegnskaber og andre interne beretninger, der kan omfatte medarbejderforhold, salgsudvikling og indtjening på segmenter. Dvs., at regnskabet internt i virksomheden tjener som et økonomistyringsværktøj og at bogholderiets registreringer derfor er mere vidtrækkende end kravene i lovgivningen. Fokuspunktet bidrager til elevens grundlæggende forståelse for dataophavet til styringen af en given virksomheds aktivitet, kapacitet og finansielle forhold. Mål og faglig progression er sikret gennem arbejde med opgaver på klassen (individuelt/parvis). Hen over forløbet har eleverne udarbejdet forskellige afleveringer inden for regnskabsanalysens enkelte dele, for afslutningsvis at udarbejde en komplet regnskabsanalyse for virksomheden Matas A/S og senere FC Midtjylland, hvor regnskabet er tosproget (DA/ENG) gruppeundervisning og individuel undervisning. Undervisningen tager endvidere udgangspunkt i forskellig aktivitetsformer, sådan at undervisningen både er formidlings-, proces- og problemorienteret. Den enkelte lektion vil ofte være tilrettelagt med en flydende overgang imellem de enkelte social- og aktivitetsformer, sådan at undervisningen tager afsæt i undervisningsprincipper fra forskellige læringsrum. Af konkrete kan nævnes, opgaveløsning (individuelt/parvis/grupper), hjemmeopgaver, trin-for-trin-gennemgang og fremlæggelse på klassen samt debat i plenum. Forløb 4 Corporate Social Responsibilty Indhold Frølich, Hassing, Størup m.fl., Virksomhedsøkonomi B til EUX, Systime i-bog, ISBN: Kapitel 17, CSR Kapitel 18, CSR-rapportering og analyse 22 lektioner á 60 min Side 5 af 9

6 Forløbet tager udgangspunkt i begrebet den tredobbelte bundlinje, som dels peger bagud, mod det foregående forløb om den økonomiske analyse; og dels illustrerer, at den samlede årsrapport skal ses i forening med supplerende beretninger, herunder etiske regnskaber, miljøregnskaber og CSR-rapporter. Hermed skal eleverne udvikle en forståelse for årsrapportens brede og eksterne oplysningsformål, der både kan omfatte finansielle og ikke-finansielle informationer. Som overskrift for forløbet, er Corporate Social Responsibility (CSR) det bærende begreb. Der er i undervisningen lagt vægt på, at eleverne vha. eksempler skal kunne redegøre for begrebet, der dog alt andet lige må anses for at være en kompleks semantisk konstruktion, der står åben over for fortolkning. Internationale initiativer som FN s 17 Verdensmål, FN s Global Compact og Code of Conduct bidrager til benævnte eksemplificering og danner således en rammesætning om begrebet. Elevernes arbejde med Carrolls CSR-pyramide og Ashridges CSR-model, der begge må anses for at have en deskriptiv beskaffenhed, bibringer eleverne en måde, hvormed de kan sætte CSR-information ind i en teoretisk kontekst. Dette er i sig selv en fordel, men modellerne rejser også mange nye spørgsmål, som bevæger sig udenfor fagets faglige mål og abstraktionsniveau. Hvad er etik?, hvad er moral? og hvad forstår man med filantropi? Det kunne i den forbindelse være besnærende at komme ind på Aristoteles dydsetik eller forskellen mellem Immanuel Kants pligtetik og Mills konsekvensetik; men uden den fornødne grundviden, kan sådanne begreber hurtigt blive flygtige og meget lidt praktiske. Til gengæld er elevernes arbejde med CSR-rapportering langt mere håndgribeligt og derfor er forløbet tilrettelagt, så der sker en vekselvirkning mellem forståelsen af CSR som fænomen og den data- og informationsbearbejdning der sker ifm. CSRrapportering. Således skal eleverne på et overordnet niveau kunne redegøre for PRTRforordningen og skelne mellem forskellige former for rapporter, herunder fremskridtsrapporter og bæredygtighedsrapporter(sustainability); samt forskellige certificeringsstandarder, såsom ISO, EMAS og MSC. CSR-rapporterne danner grundlag for, at eleverne kan foretage en CSR-analyse, idet eleverne skal kunne skelne mellem den kvantitative og kvalitative analysemetode. Den kvantitative metodes hårde CSR-data kan anvendes til en analyse af virksomhedens udvikling over tid; ligesom nøgletal kan anvendes i en komparativ analyse med konkurrenter, branchetal eller landsgennemsnit. CSR er en kompleks størrelse, og derfor skal eleverne have en forståelse for, at CSR-data kun sjældent entydigt kan sættes på tal og ligninger. For at foretage en tilbundsgående CSR-analyse, skal analysen suppleres med kvalitative data i form af udsagn, der kan sætte de hårde data ind i en mere forklarende sammenhæng. gruppeundervisning og individuel undervisning. Undervisningen tager endvidere udgangspunkt i forskellig aktivitetsformer, sådan at undervisningen både er formidlings-, proces- og problemorienteret. Den enkelte lektion vil ofte være tilrettelagt med en flydende overgang imellem de enkelte social- og aktivitetsformer, sådan at undervisningen tager afsæt i undervisningsprincipper fra forskellige læringsrum. Af konkrete kan nævnes, opgaveløsning (individuelt/parvis), matrixøvelser, kuvertøvelser, hjemmeopgaver, trin-for-trin-gennemgang og fremlæggelse på klassen samt debat i plenum. Side 6 af 9

7 Forløb 5 Virksomhedens strategi Indhold Frølich, Hassing, Størup m.fl., Virksomhedsøkonomi B til EUX, Systime i-bog, ISBN: Kapitel 19, strategiens kendetegn Kapitel 20, strategisk analyse af eksterne forhold Kapitel 21, strategisk analyse af interne forhold Kapitel 22, den strategisk plan Kapitel 23, udvikling af forretningsmodel Hotel D Angleterre Cloetta ApS Frederikshavn Handelsskoles Mission, vision og værdier. 36 lektioner á 60 min Forløbet fokuserer på strategibegrebet og den strategiske model, idet den strategiske analyse, intention og plan hver især udgør et delfokus. Eleverne skal kunne redegøre for den strategiske procesmodel, som tager afsæt i SWOT der bygger på en række interne og eksterne strategiske modeller. Under de interne strategiske modeller har fokusset været rette mod: Porters Værdikædeanalyse (for hhv. produktions-, handels- og servicevirksomheder), Porters generiske strategi og Ansoff s vækstmatrice samt den udvidede vækstmodel. Under de eksterne strategiske modeller har fokusset været rette mod: P5F og den afsætnings- & produktionsmæssige betydning af makroøkonomiske forhold samt i kursorisk omfang PEST(EL) og Boston matricen. Eleverne vil øjensynligt opleve en tværfaglighed med dels Afsætning B og dels finansiering C, hvor de samme modeller går igen, idet perspektivet kan variere fra fag til fag. I forbindelse med delfokusset om den strategiske intention, skal eleverne kunne vurdere sammenhængen mellem hhv. mission, vision, strategiske mål, hovedmål og delmål, idet målopfyldelsen påvirkes af værdier og politikker. Endvidere skal eleverne kunne redegøre for, hvilke organisatoriske niveauer der øver indflydelse på den strategiske intentions enkeltdele og hvilke tidshorisonter disse enkeltdele har. Til dette delfokus finder eleverne en faglig ballast i organisation C, som netop er koncentreret om denne del af strategi. Endelig har der været fokuseret på elevernes evne til at opstille, analysere og vurdere, hvilke strategiske mål og muligheder der kan udmøntes i egentlige strategiske planer, idet eleverne har stiftet bekendtskab med, hvordan sådanne planer implementeres. Ifm. implementeringen af strategiske planer skal eleverne også kunne vurdere, hvordan planen vil påvirke virksomhedens underliggende strategier og rentabilitet. Sammenlagt skal elevernes arbejde med den strategiske proces udmønte en ajourføring af virksomhedens eksisterende forretningsmodel inden for rammerne af Business Canvas Modellen. Der er i forløbet lagt vægt på, at eleverne skal have en holistisk forståelse af strategi, som en iterativ og kontinuerlig proces, hvor SWOT-opstillingen fungere som et redskab for virksomhedens videre arbejde med strategiske intentioner og strategisk planlægning. Ud fra et holistisk ståsted, er der endvidere sat fokus på forløbets tværfaglige slægtskab med fagene: afsætning, finansiering og organisation, idet hvert enkelt fag repræsenterer sit eget perspektiv på strategi. Gennem arbejdet med strategierne er elevernes problembehandlingskompetencer og tankegangskompetencer blevet trænet, herunder en afleveringsopgave, hvor der blev sat fokus på strategigenkendelse i årsrapporten, ligesom der i den daglige undervisning er Side 7 af 9

8 blevet arbejdet med virkelighedsnære eksempler. Mål og faglig progression er sikret gennem arbejde med opgaver, hvor der er udarbejdet både eksterne og interne analyser med henblik på, at identificere den enkelte virksomheds udviklingsmuligheder. gruppeundervisning og individuel undervisning. Undervisningen tager endvidere udgangspunkt i forskellig aktivitetsformer, sådan at undervisningen både er formidlings-, proces- og problemorienteret. Den enkelte lektion vil ofte være tilrettelagt med en flydende overgang imellem de enkelte social- og aktivitetsformer, sådan at undervisningen tager afsæt i undervisningsprincipper fra forskellige læringsrum. Af konkrete kan nævnes, opgaveløsning (individuelt/parvis), hjemmeopgaver, trin-for-trin-gennemgang og fremlæggelse på klassen samt debat i plenum. Forløb 6 Udarbejdelse af projektrapport Indhold Blue Water shipping, årsregnskab 2014, 2015, 2016, 2017 & 2018 Oplæg ved HR Business Partner, Lotte Malberg fra BWS Århus. Oplæg ved Shipping trainee, Nicolai Sørensen fra BWS Frederikshavn. Diverse artikler om Blue Water shipping. Diverse filmklip og nyhedsklip om Blue Water shipping. Alt i undervisningen anvendt litteratur. 28 lektioner á 45 min Med udgangspunkt i en centralt stillet projektbeskrivelse, løses en obligatorisk del, samt en valgfri del. I den valgfrie del tilskyndes eleven til at arbejde med en konkret problemstilling i BWS. Der er lagt stor vægt på, at eleven selvstændigt eller i grupper af to kan dokumentere kompetencer og progression gennem anvendelsen af teorier på Blue Water Shipping A/S. I det skriftlige arbejde, har der været fokus på ræsonnementskompetencen, da der udelukkende har været anvendt eksterne kilder. Da det er et eksamensprojekt, har der været stor fokus på kommunikationskompetencer i forbindelse med såvel udarbejdelsen af projektrapporten og den mundtlige eksamen. Endvidere har projektforløbet til hensigt at træne elevernes samarbejdsevner, selvstændighed og ansvarlighed. Den fysiske organisering af undervisningen tager udgangspunkt i socialformerne gruppeundervisning og individuel undervisning. Projektforløbet er præget af den problemorienterede aktivitetsform, idet eleverne selv er den primær drivkraft bag projektforløbet. Til forskel fra de andre forløb vil dette forløb overvejende være i 4. læringsrum, hvor det induktive princip er fremherskende og hvor underviseren spiller en mere distant rolle i form af vejleder. Side 8 af 9

9 Gennem Microsoft Teams er det hensigten at etablere en platform for elevernes samarbejde på tværs af grupper og problemstillinger. Platformen har fungeret som materialedelingsplatform og et forum for diskussion af fælles udfordringer og problemstillinger. Retur til forside Side 9 af 9