Virksomhedernes sociale ansvar - fra offentlig politik til virksomhedspolitik Bredgaard, Thomas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedernes sociale ansvar - fra offentlig politik til virksomhedspolitik Bredgaard, Thomas"

Transkript

1 Aalborg Universitet Virksomhedernes sociale ansvar - fra offentlig politik til virksomhedspolitik Bredgaard, Thomas Publication date: 2004 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Bredgaard, T. (2004). Virksomhedernes sociale ansvar - fra offentlig politik til virksomhedspolitik. Ph.d.- afhandling : Institut for Økonomi: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: August 23, 2015

2 Thomas Bredgaard Virksomhedernes sociale ansvar fra offentlig politik til virksomhedspolitik Ph.d.-afhandling, Juli 2004 Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning & Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet

3 2

4 3 Indholdsfortegnelse Figur- og tabelfortegnelse... 5 Forord... 6 Del 1. Problemstillinger og undersøgelsesdesign... 7 Kapitel 1. Virksomhedernes sociale ansvar fra offentlig politik til virksomhedspolitik Virksomhedernes sociale ansvar som politisk program Undersøgelsesspørgsmål og relevansen af at beskæftige sig med virksomhedernes sociale ansvar Afhandlingens tre undersøgelsesfelter Begrebsforståelser og tilgang til studiet af den politiske proces Undersøgelsens afgrænsninger og begrænsninger En caseanalyse af arbejdsmarkedspolitiske policy- og styringsprocesser Del 2. Analytisk tilgang til studiet af offentlig politik og virksomhedspolitik Kapitel 2. Policyanalytisk ramme Politikformulering Problemstrukturering Politikdesign Beslutningsprocessen Konflikt- og forhandlingsmodel Implementeringsforståelser Konflikt og tvetydighed Opsamling Kapitel 3. Virksomhederne som politiske aktører Virksomhedernes samfundsmæssige betydning Virksomhedernes privilegerede position i de politiske beslutningsprocesser? En kritik af den neo-klassiske virksomhedsforståelse Virksomhedernes sociale ansvar og danske forudsætninger Definitioner af virksomhedernes social ansvar Statens komplementære roller Kritikken af virksomhedernes sociale ansvar Stakeholdertilgangen Opsamling Kapitel 4. Policyinstrumenter og virksomhedsinteresser Fra markedsøkonomi over blandingsøkonomi til forhandlingsøkonomi? Sammenkobling af styringsinstrumenter og virksomhedsinteresser Policyadoption og kobling Instrumentelle koblinger Opsamling

5 4 Del 3. Analyse af virksomhedernes sociale ansvar fra offentlig politik til virksomhedspolitik Kapitel 5. Dagsordensfastsættelsen og den tidlige policyteori Social- og arbejdsmarkedspolitisk baggrund Virksomhedspolitisk baggrund Hvorfra kom inspirationen? Problemdefinitioner: Hvis virksomhedernes sociale ansvar var svaret, hvad var så spørgsmålet? Opsamling og den tidlige policyteori Frivillighedens fortræffeligheder Kapitel 6. Beslutningsprocessen og den senere policyteori Inddragelse af berørte parter i beslutningsprocesserne omkring det rummelige arbejdsmarked En caseanalyse af forhandlingsprocessen om det rummelige arbejdsmarked Konvergens og divergens i aktørorienteringer og strategier Policyudviklingen Politikprogrammets fortsatte relevans Opsamling og den senere policyteori Kapitel 7. Policyadoption: Karakter og omfang af virksomhedernes sociale ansvar Eksisterende undersøgelser af virksomhedernes sociale ansvar Resultaterne af virksomhedsundersøgelsen Moderne og traditionelle virksomheder Fleksibilitetsformer og rummelighed Eksterne samarbejdsrelationer Interne samarbejdsrelationer Opsamling Kapitel 8. Konklusioner Analytiske koblinger mellem offentlig politik og virksomhedspolitik Operationelle koblinger mellem politikprogrammet og virksomhedernes sociale ansvar Policyanbefalinger Resume Summary Appendiks 1. Væsentlige begivenheder i udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar og det rummelige arbejdsmarked som offentlig politik Appendiks 2. Dataindsamlingsmetoder..373 Appendiks 3 Ledelsesspørgeskema 381 Litteratur

6 5 Figur- og tabelfortegnelse Figur 1.1. Standardforståelsen af virksomhedernes sociale ansvar..19 Figur 1.2. Traditionel aktiveringspolitik i forhold til virksomhedernes sociale ansvar 30 Figur 1.3. Policycyklus for virksomhedernes sociale ansvar 36 Figur 1.4. Analytisk model for undersøgelsen..46 Figur 1.5. Organisatorisk handlekraft...57 Figur 1.6. Afhandlingens fokusområder og fravalg..62 Figur 2.1. Typer af politikprogrammer og policyinstrumenter.88 Figur 2.2. Konflikt-tvetydighedsmodellen for politikimplementering Figur 3.1. Typologi over tilgange til virksomhedernes sociale ansvar Figur 4.1. Policyteori fra design til effekt, illustreret ved et overtalelsesprogram..171 Figur 4.2. Sammenkobling af programtyper og virksomhedsinteresser.177 Figur 5.1. Problemforståelser som leder frem til politikken om virksomhedernes sociale ansvar Figur 5.2. Frivillighedens fortræffeligheder. 226 Figur 6.1. Divergens og konvergens i aktørorienteringer og aktørstrategier i forhold til det rummelige arbejdsmarked som offentlig politik.258 Figur 6.2. Begrebs- og policyudviklingen..262 Tabel 7.1. Ledelsesbesvarelser om internt og eksternt socialt ansvar (%).294 Tabel 7.2. Medarbejderbesvarelser om arbejdsfastholdelse (%) 296 Tabel 7.3. Medarbejderbesvarelser om afvikling af arbejdskraft (%) 297 Tabel 7.4. Rummelighedsindeks (%)..299 Tabel 7.5. Virksomhedsstørrelse og rummelighed (%)..302 Tabel 7.6. Procentdel uofficielle skånejobs i forhold til samlet antal medarbejdere, fordelt på virksomhedsstørrelse Tabel 7.7. Virksomhedernes udviklingsgrad og rummelighed (%) Tabel 7.8. Anvendelse af fleksibilitetsformer og karakteren af det sociale ansvar. 310 Tabel 7.9. Eksterne samarbejdsrelationer og rummelighedsindeks 312 Tabel 7.10 Udviklet tættere samarbejde med arbejdsformidlingen og andre offentlige myndigheder i forhold til virksomhedernes rummelighed (%) Tabel Samarbejdsformer og rummelighed.317 Tabel Rummelighedsindeks og indeks for omfanget af samarbejde med medarbejdere i forbindelse med interne organisationsændringer (%)...318

7 6 Forord Imellem denne afhandlings forside og bagside vil der stå ikke så lidt om hvorfor og hvordan private virksomheder adopterer offentlig politik, hvordan offentlig politik kan kobles med virksomhedspolitik, og under hvilke omstændigheder det er muligt for det offentlige, at anspore private virksomheder til at påtage sig større socialt ansvar. Det skal ikke gengives her. I stedet vil jeg benytte lejligheden til at takke nogle af de mange personer, der har medvirket til at gøre det muligt, at fylde indhold mellem forsiden og bagsiden. En stor tak for gode råd og vejledning ikke mindst et godt venskab til Professor Henning Jørgensen, som har været vejleder på afhandlingen og selv fandt vejen til Bruxelles undervejs i forløbet. Også en stor tak til Lektor Peter Nielsen, CARMA, som har stillet spørgeskemadata til rådighed for analyserne i kapitel 7, og til de øvrige kolleger på CARMA, som gør det værd at tage på arbejde hver morgen. Desuden en tak til Professor Günther Schmid og kollegerne på Wissenschaftszentrum i Berlin, hvor jeg tilbragte efteråret 2002 på et yderst interessant og lærerigt studieophold. Endelig skal rettes en tak til undersøgelsens respondenter, der beredvilligt lod sig interviewe til denne afhandling, og alle har medvirket til at opfinde eller udvikle den offentlige politik om virksomhedernes sociale ansvar. Thomas Bredgaard Aalborg, Juni 2004 Aalborg Universitet Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning & Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Fibigerstræde 1, 9220 Aalborg Ø.

8 7 Del 1. Problemstillinger og undersøgelsesdesign Virksomhedernes sociale ansvar (VSA) er siden Socialministeriet påbegyndte diskussionerne heraf i 1994 med kampagnen Det angår os alle blevet den officielle danske betegnelse for en mangfoldighed af politisk og socialt motiverede initiativer for at modvirke tendenser til udstødning fra det ordinære arbejdsmarked og for at fremme integrationen af personer på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet (jf. Rosdahl 2001; Bredgaard 2003, 2004a; Torfing 2004). Dengang som nu er der en betydelig andel arbejdsmarkedsparate blandt gruppen af modtagere af overførselsindkomster, som ville ønske, at påtage sig et ordinært arbejde eller arbejde på særlige vilkår, hvis der enten var brug for alle eller plads til alle på arbejdsmarkedet. Dette synes imidlertid ikke at være tilfældet. Som politisk program er VSA derfor på den ene side et forsøg på at modvirke marginaliseringen fra arbejdsmarkedet og skabe et mere inkluderende arbejdsmarked. Samtidig udstøder virksomhederne, både offentlige og private, hvert år flere tusinde medarbejdere, som af den ene eller anden grund ikke kan leve op til produktivitets- og effektivitetsforventningerne på arbejdspladserne. VSA er på den anden side et forsøg på at dæmme op for denne udstødning ved at anspore virksomhederne til forebyggende indsatser og til at fastholde udstødningstruede medarbejdere. VSA er dermed både en udbudsstrategi, fokuseret på at aktivere den latente arbejdskraftreserve, men nok så væsentligt, og faktisk et nybrud i dansk arbejdsmarkeds- og socialpolitik, også en efterspørgselsstrategi rettet mod virksomhedernes holdninger til og adfærd overfor personer i og udenfor beskæftigelse. Et af de grundlæggende spørgsmål i afhandlingen er, under hvilke omstændigheder det kan lykkes det offentlige at anspore virksomhederne til at påtage sig et større socialt ansvar. En grundlæggende forudsætning for det politiske program er nemlig, at arbejdsgiverne og arbejdsmarkedets parters frivilligt medvirker til at øge arbejdsmarkedets rummelighed, med andre ord, at det sociale ansvar søges befordret ikke beordret. Med det politiske program om VSA søges virksomhederne ansporet til at internalisere de sociale, personlige og økonomiske omkostninger ved et fleksibelt og mobilt arbejdsmarked fremfor at eksternalisere ansvaret for arbejdsløshed og arbejdspladsudstødning til de offentlige myndigheder. Denne grundide er den væsentligste nyskabelse ved VSA som socialog arbejdsmarkedspolitisk ide og program. At VSA gøres til et offentligt, politisk anliggende, hvor staten tilskynder, motiverer og adfærdsregulerer virksomhederne til at påtage sig et større socialt ansvar er også et nybrud i internationalt perspektiv, idet VSA i udlandet (eller

9 8 Corporate Social Responsibility CSR, som det betegnes) langt oftere er en virksomhedsdreven proces, hvor staten og de offentlige myndigheder spiller en mere tilbagetrukken og passiv rolle (jf. Bredgaard 2004a, 2004b). I en dansk sammenhæng indebærer VSA en ny samfundsmæssig rolle for virksomhederne, hvor de bevidst og systematisk arbejder med at forebygge udstødning, fastholde medarbejdere i risiko for udstødning samt integrere arbejdsløse og inaktive, og dermed kommer til at indtage en aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik rolle. De offentlige myndigheders rolle ændres ligeledes, men ikke nødvendigvis i entydig retning. På den ene side, medfører VSA på det principielle plan et øget fokus på arbejdsmarkedets efterspørgselsside, det vil sige de negative samfundsmæssige konsekvenser af holdninger og adfærd på virksomhederne, som i en eller anden udstrækning søges reguleret og ændret. På den anden side har programmagerne 1 fra starten kraftigt understreget, at virksomhedernes frivillige medvirken er nøglen til implementeringssucces, hvorfor det kan være vanskeligt at hævde, at traditionen for politisk ikke-intervention på arbejdsmarkedets efterspørgselsside er blevet knægtet i praksis. Det offentliges rolle har navnlig været fokuseret omkring bløde styringsinstrumenter (f.eks. kampagner, puljemidler, løntilskudsordninger, etablering af rådgivende netværk) som ikke umiddelbart pålægger virksomhederne adfærdstryk eller sanktioner ved manglende efterlevelse af politiske målsætninger. De offentliges myndigheders rolle bliver altså at fastlægge de overordnede rammer, hvorunder virksomhederne af egen kraft vil finde det hensigtsmæssigt at påtage sig et socialt ansvar. En væsentlig forudsætning for det politiske program er således, at virksomhederne overtales, tilskyndes og hjælpes, men ikke tvinges eller forpligtes til at tage et socialt ansvar. Analytisk rejser dette spørgsmålet om, hvordan og under hvilke omstændigheder det er muligt for det offentlige at holdningspåvirke og adfærdsregulere private virksomheder, der værner om deres adfærdsautonomi og økonomiske interesser. Altså spørgsmålet om hvordan offentlig politik kan knyttes sammen med virksomhedsadfærd og virksomhedsinteresser. Det er set fra en offentlig synsvinkel spørgsmålet om, hvordan offentlig politik bliver afleveret og brugt af private virksomheder. Og set fra en virksomhedsvinkel spørgsmålet om, hvordan og under hvilke omstændigheder 1 Ved programmagerne forstås ikke blot embedsmænd og politikere i og omkring social- og arbejdsministeriet men ligeledes centralt placerede repræsentanter for fagbevægelse, arbejdsgivere, kommunerne mv. som i overensstemmelse med den danske tradition for inddragelse af berørte parter i de politiske beslutningsprocesser har sat afgørende fingeraftryk på udformningen af programmet om VSA.

10 9 virksomhederne vil tilegne sig og adoptere offentlig politik. Disse spørgsmål er traditionelt enten ikke er blevet underlagt megen systematisk forskning eller blevet besvaret afkræftende (jf. Dahl 1959; Cyert og March 1963; Preston og Post 1975; Lindblom 1977; Hernes 1978; Hjern og Porter 1981; Hull og Hjern 1983; Jørgensen m.fl. 1990; Ayres og Braithwaite 1992). Problemstillingen vil i afhandlingen blive belyst ved at analysere virksomhedernes sociale ansvar (VSA) og det rummelige arbejdsmarked (DRAM) som case og som et politisk program. Program-kategorien bliver væsentlig og tolkes her ind i en policyanalytisk ramme (jf. Lasswell 1951; Parsons 1995). Genstandsfelt for analyserne er de indbyrdes forventninger og relationer mellem virksomhederne og det offentlige, som det politiske program indebærer. Altså, om det er muligt at binde private virksomheder til arbejdsmarkeds- og socialpolitiske målsætninger, og hvordan det politiske program er initieret, konstrueret og implementeret. I den forstand er VSA og DRAM en case af arbejdsmarkeds- og socialpolitiske policy- og styringsprocesser, der formodes at kunne sige noget mere generelt om relationen mellem politiske styringsinstrumenter og virksomhedsinteresser (jf. afsnit 1.6. om casebegrebets anvendelse). At det således er interessant, at beskæftige sig med VSA og DRAM i denne sammenhæng, skyldes for det første, at det politiske program opererer på grænsen mellem staten og markedet og gennem offentlig politik søger at ændre virksomhedsadfærd. Stat og marked, eller offentlige og private aktører, betragtes traditionelt som adskilte, konkurrerende eller modsætningsfyldte domæner. Der argumenteres i denne afhandling for at vi i stedet må forstå offentlige og private aktører som interdependente (jf. Preston og Post 1975; Hernes 1978; Jørgensen 1990; Christiansen 1993). Myndighederne er afhængige af virksomhederne til at realisere en række politikmål, som vanskeligt kan reguleres uden virksomhedernes positive medvirken, og virksomhederne er omvendt afhængige af myndighedsregulering og søger at påvirke politiske beslutningsprocesser. Det vil at sige, at det analytisk er muligt at binde politiske målsætninger til virksomhedsadfærd og virksomhedsinteresser; men at vi mangler viden om, hvordan og under hvilke omstændigheder. Fra et arbejdsmarkeds- og socialpolitisk perspektiv er den anden grund til at VSA og DRAM er interessante at beskæftige sig med, at såfremt det er muligt at binde virksomhedernes interesser og adfærd til politiske målsætninger, vil det udgøre et afgørende brud med traditionerne i dansk arbejdsmarkeds- og socialpolitik, der i overvejende grad har været fokuseret på arbejdsmarkedets udbudsside (offentligt forsørgede, arbejdsløse og beskæftigede), og i ringe udstrækning har inddraget virksomhederne i ledighedsbekæmpelsen og finansieringen af offentlige forsørgelsesydelser

11 10 (jf. Hansen m.fl. 1997; Jørgensen m.fl. 1999; Jørgensen 2002a). Virksomhederne gøres dermed til aktive social- og arbejdsmarkedspolitiske aktører. I afhandlingens første del (kapitel 1) uddybes disse problemstillinger, og undersøgelsens design og undersøgelsesfelter, herunder relevansen af at beskæftige sig med VSA og DRAM. Indledningsvist præciseres forskellen mellem begreberne VSA og DRAM og der argumenteres for, at de begge tilhører det samme politiske program, som søges karakteriseret (afsnit 1.1). Dernæst udfoldes undersøgelsens overordnede analytiske spørgsmål og relevansen af at beskæftige sig med VSA i et social- og arbejdsmarkedspolitisk styringsperspektiv såvel som et mere analytisk styringsperspektiv (afsnit 1.2). Herefter følger en nærmere specificering af afhandlingens konkrete undersøgelsesfelter, herunder hvordan afhandlingen adskiller sig fra eksisterende undersøgelser og forskning (afsnit 1.3). Dernæst præciseres dels nogle af undersøgelsens nøglebegreber (som politik, politisk program, policyteorier, policy læring og interesser) dels den anvendte tilgang til studiet af offentlig politik (afsnit 1.4). Dette gør det også muligt at præcisere hvad undersøgelsen ikke er, altså hvilke afgrænsninger og begrænsninger undersøgelsen indeholder (afsnit 1.5). Afslutningsvist diskuteres i forlængelse heraf, hvordan det politiske program om VSA er en case på arbejdsmarkedspolitiske styrings- og policyprocesser, og hvordan casebegrebet anvendes i undersøgelsen (afsnit 1.6). I afhandlingens anden del (kapitel 2-4) oparbejdes en analytisk forståelses- og forklaringshorisont overfor politiske programmer, der befinder sig på grænsen mellem staten og markedet og forudsætter partnerskab mellem offentlige og private aktører. En væsentlig ambition er at skabe en mere sammenhængende og systematisk forståelse af virksomhedernes adoption af offentlig politik. Årsagen hertil er at der i den samfundsvidenskabelige litteratur næppe i øjeblikket eksisterer en adækvat og fuldt udviklet tilgang eller teori for studiet af samspillet mellem offentlige og private aktører. Der må i stedet sammenstykkes et analytisk begrebsapparat udfra relevante bidrag, som især er at finde i den politologiske, policyanalytiske, organisationsteoretiske og økonomiske litteratur (jf. Lasswell 1951; Cyert og March 1963; Preston og Post 1975; Dahl og Lindblom 1976; Ackerman og Bauer 1976; Lindblom 1977; Freeman 1984; Jørgensen 1990; Ayres og Braithwaite 1992; Frederick 1994; Caroll 1979, 1999). Hensigten er at belyse en relativ blind vinkel i mainstream litteraturen, nemlig spørgsmålet om under hvilke betingelser private virksomheder tilegner sig offentlig politik. I kapitel 2 diskuteres derfor bidrag fra den politologiske og policyanalytiske litteratur

12 11 med særlig henblik på dagsordensfastsættelse, beslutningsprocesser og implementeringsprocesser ud fra den betragtning, at politikprogrammer udformes på baggrund af bestemte forventninger og forståelser omkring virksomhedernes samspil og modspil. I kapitel 3 opstilles et alternativ til den dominerende neoklassiske økonomiske virksomhedsforståelse, der betragter virksomheder som rationelle aktører, som udelukkende søger kortsigtet profitmaksimering (jf. Friedman 1962, 1970). Virksomhederne må i stedet forstås som politiske aktører og som havende andre interesser og funktioner end kortsigtet profitmaksimering (jf. Dahl 1959; Cyert og March 1963; Epstein 1969; Lindblom 1977; Vogel 1996; Christiansen 1993; Brunsson 2002). Virksomhederne og erhvervslivet optræder som politiske aktører i det øjeblik, de tilegner sig offentlig politik eller søger at påvirke de politiske beslutningsprocesser. Politiske beslutningstagere vil samtidig forsøge at anticipere erhvervslivet reaktioner og tager hensyn hertil i politikformuleringen, hvilket formentlig betyder, at beslutningstagere er tilbageholdende med at påtvinge erhvervslivet uønsket regulering og sanktioner og i stedet søger at anvende mere positivt motiverende og bløde styringsinstrumenter (jf. Lindblom 1977; Schneider og Ingram 1993). Fra et virksomhedsperspektiv bliver offentlig politik dermed muligvis andet og mere end bebyrdende regulering eller ligegyldige forstyrrelser af den privatkapitalistiske dynamik. I kapitel 4 etableres en analytisk model for studiet af instrumentelle koblinger mellem politikinstrumenter og virksomhedsinteresser, der blandt andet kan medvirke til at forstå hvorfor nogle virksomheder påtager sig et socialt ansvar, imens andre undlader. Modellen vurderes samtidig at kunne udgøre et generelt bud på, hvordan styringsinstrumenter kan kobles med virksomhedsinteresser i moderne kapitalistiske samfund. Som antydet, har afhandlingen derfor ikke blot det empiriske formål at beskrive og forstå VSA og DRAM som offentlig politik og virksomhedspolitik, men også det analytiske formål at oparbejde en mere generel, tværdisciplinær forståelse af samspillet og modspillet mellem offentlige aktører og private aktører i moderne samfund. Det empiriske udgangspunkt tages imidlertid i et socialog arbejdsmarkedspolitisk problemkompleks, som søges videreudviklet til et styringsteoretisk perspektiv for relationerne mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. I afhandlingens tredje del gennemføres de empiriske analyser, som er opdelt i tre undersøgelsesfelter: Dagsordensfastsættelsen af virksomhedernes sociale ansvar og den tidlige policyteori (kapitel 5), beslutningsprocessen om det rummelige arbejdsmarked og den senere policyteori (kapitel 6) samt karakteren og omfanget af virksomhedernes sociale ansvar

13 12 (kapitel 7). 2 Det er hensigten at følge politikområdet VSA og senere DRAM fra opfindelsen i Socialministeriet i 1994 til politikkens aflevering og adoption ved private virksomheder. Pointen er, at elementerne i den politiske proces er gensidigt uafhængige. Tidlige beslutninger omkring dagsordensfastsættelsen og udviklingen af den tidlige policyteori konditionerer mulighederne for efterfølgende beslutninger og forhandlinger mellem de dominerende arbejdsmarkeds- og socialpolitiske aktører, som igen medvirker til at bestemme omfanget og karakteren af VSA. De empiriske analyser er derfor fokuseret omkring (1) hvorfor og hvordan VSA kom på den politiske dagsorden og hvordan det politiske program er instrumenteret og konstrueret på tegnebrættet, (2) hvordan det politiske program har ændret karakter og indhold siden begyndelsen af 1990erne, herunder hvilke interessemodsætninger og interessesammenfald VSA og DRAM aktiverer mellem de centrale arbejdsmarkeds- og socialpolitiske aktører og endelig (3) hvilke faktorer der kan belyse karakteren og omfanget af VSA (jf. kapitlerne 5-7). 2 De væsentligste beslutninger, initiativer og ordninger, der kan henregnes under politikområdet virksomhedernes sociale ansvar og det rummelige arbejdsmarked er kort beskrevet i appendiks 1. Undersøgelsens konkrete dataindsamlingsmetoder er opsummeret i appendiks 2. Spørgeskemaet som ligger til grund for undersøgelsen af omfanget og karakteren af virksomhedernes sociale ansvar er genoptrykt i appendiks 3.

14 13 Kapitel 1. Virksomhedernes sociale ansvar fra offentlig politik til virksomhedspolitik Det er vigtigt indledningsvist at slå fast, dels at virksomhedernes sociale ansvar (VSA) og det rummelige arbejdsmarked (DRAM) ikke er identiske, omend der er en del overlap mellem begreberne, dels at de danske diskussioner om VSA adskiller sig markant fra primært angloamerikanske diskussioner om VSA. I den internationale litteratur om virksomhedernes sociale ansvar (corporate social responsibility CSR) opfattes socialt ansvar ofte som en proces, hvorved virksomhederne inddrager nye sociale og miljømæssige hensyn i deres virke, som rækker udover de traditionelle økonomiske funktioner (at producere varer og tjenesteydelser, som er efterspurgte på markedet). Virksomhederne gør det, dels for at tilfredsstille nye forventninger og krav hos virksomhedens interessenter (stakeholdere), dels for at øge legitimiteten af virksomhedernes øvrige økonomiske dispositioner og mere generelt for at øge legitimiteten af markedsøkonomien som institution (Mitchell 1986, 1989; Carroll 1979, 1999). I den angloamerikanske litteratur betragtes VSA derfor primært som en virksomhedsdreven proces, hvor erhvervslivet søger at respondere adækvat på samfundets krav og forventninger, og hvor staten og offentlige myndigheder ses som enhver anden stakeholder (Freeman 1984). I Danmark er VSA imidlertid udover at være en virksomhedsdreven proces, også en offentlig politik. Det betyder at der ikke blot er en tosidet relation mellem virksomhederne og samfundet, men opstår en tresidet relation mellem offentlige myndigheder, virksomhederne og politikkens målgrupper, der handler om at afhjælpe fælles og samfundsmæssige definerede problemer. I Danmark er det samfundsmæssige problem blevet defineret snævert, som virksomhedernes anvendelse af arbejdskraft, hvor offentlige initiativer er rettet mod dels at tilskynde virksomhederne til at forebygge udstødning fra arbejdspladserne og fastholde egne medarbejdere, dels at integrere personer udefra som enten er arbejdsløse eller udenfor arbejdsstyrken. Denne offentlige politik blev lanceret under betegnelsen virksomhedernes sociale ansvar af Socialministeriet i Imod slutningen af 1990erne bliver betegnelsen det rummelige arbejdsmarked (DRAM) den officielle politisk-administrative betegnelse for politikprogrammet, selvom den politiske målsætning for så vidt fortsat var den samme (at forebygge, fastholde og integrere). Socialministeriet begrundede dels navneændringen med behovet for at tilskynde til et bredere partnerskab, som i højere grad involverede

15 14 arbejdsmarkedets parter, dels behovet for en stærkere fokusering på integration af personer udenfor arbejdsmarkedet, idet eksisterende initiativer omkring VSA blev opfattet som i for høj grad at fokusere på forebyggelse og fastholdelse. Politikprogrammet skiftede således fokus og karakter. VSA bliver i stigende grad opfattet som et middel blandt andre til at opnå et mere rummeligt arbejdsmarked fremfor som et selvstændigt mål. Da VK-regeringen tiltræder i efteråret 2001 flyttes politikområderne det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar over i Beskæftigelsesministeriet, der i foråret 2004 fremlægger en strategi og tager de første spæde initiativer indenfor politikområdet virksomhedernes sociale ansvar, som programmet i mellemtiden er blevet omdøbt til. Det bliver således et selvstændigt forskningsmæssigt spørgsmål hvordan offentlig politik udvikler sig over tid, herunder hvilken betydning den ressortmæssige placering af politikområdet har for dets indhold, gennemslagskraft og effekter. Idet afhandlingen fokuserer på relationerne mellem offentlige myndigheder og private virksomheder, det vil sige VSA som offentlig politik og virksomhedspolitik, bliver VSA det overordnede undersøgelsesobjekt, hvorimod DRAM reserveres til at betegne de politiske beslutnings- og forhandlingsprocesser i perioden omkring , der er velegnede til at kortlægge de dominerende social- og arbejdsmarkedspolitiske aktørers orienteringer og strategier for politikområdet. Det er en af afhandlingens centrale antagelser, at VSA og DRAM er at betragte som et politisk program og ikke blot en hensigtserklæring, en vision eller en enkeltstående beslutning. Ved politisk program forstås en række politiske beslutninger, der kan henføres til de samme politisk definerede målsætninger og problemer. Programmer er pakker af politiske beslutninger, indeholdende forestillinger om instrumentanvendelse, politikindhold, institutionelle rammer, aktøradfærd og realiseret politik. Et program er et mere eller mindre konsistent politikudkast på et område, herunder med forestillinger om, hvordan man opnår målrealisering (Jørgensen 2002a, s. 12). At definere et politisk program er derfor en analytisk aktivitet, der dels består i at henføre politiske beslutninger til definerede politiske målsætninger og problemer, dels består i at beskrive programmagernes forestillinger om programmering af indsatser, politikindhold, implementeringsarrangementer og realiserede politikresultater (policyteorier). En policy (politikindholdet) betegner materielle aktiviteter i forhold til definerede målsætninger og problemer på et bestemt felt. Disse aktiviteter må forstås processuelt i forhold til den politiske proces faser, herunder politikformulering, beslutningsvedtagelse, implementering, evaluering m.v. (politics). Policyinstrumenter betegner i forlængelse heraf bestemte aktivitetstyper, der kan klassificeres i forhold til deres

16 15 virkemåde, omkostninger, implementeringschancer og virkninger på adressat- og målgruppeadfærd (jf. afsnit 1.4 samt kapitel 2). En policyanalyse må således forholde sig til de tre gensidigt afhængige elementer af politik (som desværre ikke har tilsvarende betegnelser i dansk sprogbrug): Policy (politikkens substantielle indhold; hvilke problemer bearbejdes, hvilke målsætninger er fremherskende, hvilke policyinstrumenter betjener politikken/programmet sig af og hvilke typer af policyteorier ligger bag indsatserne?), polity (politikkens institutionelle-strukturelle aspekter; altså hvem træffer beslutninger om hvad på hvilke niveauer?) og politics (politiske processer; hvordan udvikles politikken over tid, fra dagsordensfastsættelse over beslutningsproces til implementerings- og evalueringsproces?). I det følgende gives en første karakteristik af politikprogrammet om VSA og DRAM med særligt henblik på politikkens opståen og udvikling, herunder formål, målgrupper og instrumenter som bringes i anvendelse (afsnit 1.1). Dernæst begrundes afhandlingens undersøgelsesspørgsmål og relevansen af at beskæftige sig med VSA yderligere dels i forhold til et social- og arbejdsmarkedspolitisk styringsperspektiv, dels i forhold til et mere generelt styringsteoretisk perspektiv (afsnit 1.2). Dette leder frem til en konkretisering af de faser i den politiske proces (fra offentlig politik til virksomhedspolitik), som gøres til genstand for empiriske analyser, herunder hvordan undersøgelsen er designet (afsnit 1.3). Derefter søges undersøgelsens centrale begreber defineret og den valgte tilgang til studiet af offentlig politik og den politiske proces præsenteres (afsnit 1.4). Kapitlet afrundes med en diskussion af undersøgelsens afgrænsninger (og dermed også begrænsninger) samt en diskussion af anvendelsen af casebegrebet (afsnit 1.5 og 1.6).

17 Virksomhedernes sociale ansvar som politisk program Hvordan er det politiske program om VSA så konstrueret og instrumenteret som offentlig politik? Kampagnen Det angår os alle blev igangsat af Socialministeriet under Karen Jespersen i januar 1994 og er det officielle startskud for diskussionen om VSA (jvf. også Rosdahl 2001). Formålet med kampagnen var grundlæggende, at omdefinere virksomhedernes forståelse af deres samfundsmæssige ansvar. Der opstilles et nyt billede af den integrative velfærdsstat (Andersen og Torfing 2002a, 2002b), hvor virksomhederne forventes at udøve et socialt ansvar for egne ansatte, personer udenfor beskæftigelse og arbejdsstyrken, fremfor at eksternalisere dette ansvar til de offentlige myndigheder. 3 I kronikken, der markerede kampagnens startskud, skriver daværende Socialminister Karen Jespersen: Vi bliver nødt til at omdefinere vores forståelse af de samfundsmæssige ansvar. Sådan som vi har indrettet os, er vi alt for tilbøjelige til at afgrænse menneskers velfærd til et rent offentligt ansvarsområde [ ] Det betyder, at vi belaster det offentlige med problemer, som kunne være klaret på en anden måde, eller måske helt kunne være undgået. Men det betyder også, at vi fastholder det ødelæggende og skræmmende skel mellem der, der er inde, og dem, der er ude (Karen Jespersen, Politiken 10. jan. 1994). Kampagnen handlede grundlæggende om velfærdssamfundets overlevelse. Om at skabe fornyet opbakning til grundholdningerne bag socialpolitikken, at hjælpe de svage og udsatte grupper i samfundet. Et arbejdsmarked, hvor virksomhederne påtager sig et større socialt ansvar blev anset som nødvendigt for at undgå en yderligere polarisering og opsplitning af samfundet i et såkaldt to-tredjedels-samfund. Ellers frygtes en udvikling, hvor opbakningen til velfærdsstaten og socialpolitikken smuldrer, hvor sociale problemer usynliggøres og hvor arbejdsgivere og beskæftigede fremmedgøres overfor svage og udsatte grupper. I kampagnen ligger derfor også en implicit påstand om, at det offentlige system havde spillet fallit overfor udstødnings- og arbejdsløshedsproblemet, og at velfærdsstaten havde behov for social og 3 Den nye rollefordeling mellem det offentlige og virksomhederne kan imidlertid også fortolkes som et brud med danske velfærdsstatslige traditioner for skattefinansieret socialt ansvar og omsorg og dermed en større individuel afhængighed af virksomhedernes velgørenhed (Abel og Sumborg 1995, s.10-11). Jf. kap. 3 for den analytiske diskussion af begrebet virksomhedernes sociale ansvar.

18 17 økonomisk aflastning. Virksomhederne har medvirket til at skabe dette splittede samfund og har en nøglerolle at spille i løsningen heraf: [virksomhederne] har slet ikke en plads i det sociale velfærdsbillede, som svarer til deres centrale rolle i samfundslivet hverken i vores bevidsthed eller i praktisk socialpolitik [ ] Det handler om, at virksomhederne med deres særlige erfaringer kan tage fat, hvor der offentliges muligheder ikke slår til, og kan være med til at forebygge sociale problemer, som ellers ender hos socialforvaltninger og sundhedsvæsen. Og så handler det også om, at vi langtfra har udnyttet de kræfter, der ligger i et tæt samspil mellem det offentlige og det private (Karen Jespersen, Politiken 10. jan. 1994). Der argumenteres for, at det kan være en konkurrencefordel for en virksomhed at påtage sig et socialt ansvar. Socialt ansvarlige virksomheder vil få lettere ved at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. De vil desuden kunne markedsføre sig på et socialt image. Og have en naturlig økonomisk interesse i et samfund med social sammenhængskraft. Alternativet beskrives som et samfund med stigende fattigdom, protektionisme og social uro. Afslutningsvist i kronikken understreges det, at VSA ikke indebærer kvoteordninger og sanktioner, som skal tvinge virksomhederne til deltagelse, men derimod skal baseres på virksomhedernes frivillig medvirken (Politiken 10. jan. 1994). Såfremt virksomhederne ikke frivilligt påtager sig et socialt ansvar, indeholder kampagnen imidlertid en slet skjult trussel om at lovgivning og tvang kan blive nødvendig. Kampagnens forudsætninger var ifølge daværende fuldmægtig i Socialministeriet, Biørn Bakdal, at: Det endelige ansvar vil være placeret hos det offentlige; indsatsen skal være frivillig; der skal etableres et tæt samarbejde mellem aktørerne; alle parter skal have et udbytte; det offentlige må kunne servicere virksomhederne (Bakdal 1995, s. 209). En centralt placeret embedsmand i Socialministeriet har efterfølgende vurderet, at det er den mest succesfulde kampagne Socialministeriet har lavet i nyere tid, fordi den er gået så bredt ud og har bundfældet sig (jvf. Andersen og Torfing 2002a). Kampagnens gennemslagskraft demonstreres blandt andet ved at stort set alle centrale aktører (politiske partier, fagbevægelse, arbejdsgivere, a-kasser, opinionsdannere m.v.) har taget begrebet til sig og

19 18 flittigt benytter det i skrift og tale. Socialt ansvar og rummelighed er efterhånden også blevet en del af sprogbrugen - nogle steder af praksis - på arbejdspladserne, i de kommunale forvaltninger og i fagforeningerne. Siden begyndelsen af 1990erne er et uoverskueligt antal lokale initiativer med betegnelserne DRAM eller VSA blomstret op. Spørgsmålet er imidlertid om de mange forskellige aktører taler om og praktiserer det samme og hvad vi i det hele taget skal forstå ved begreberne. Der identificeres i det følgende en standardforståelse, som kan genfindes i et stigende antal aktørers retorik. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at de politiske hensigtserklæringer har nivelleret forskelle i interesser, strategier og handlingsorienteringer mellem de dominerende aktører, eller at der er enighed om indholdet heraf som operationelt politisk program. Ideen om VSA og DRAM markedsføres ikke overraskende fra ministerielt hold og fra arbejdsmarkedets parter som intuitiv rigtig og selvindlysende (jf. Arbejdsministeriet m.fl. 2001, LO/DA 2000, Socialministeriet 2000a, 2001; Beskæftigelsesministeriet 2003). Standarddefinitionen tilsiger, at det grundlæggende handler om at udvise socialt ansvar gennem forebyggelse, fastholdelse og integration. På den ene side forventes private virksomheder (og offentlige institutioner) at udvise et eksternt socialt ansvar ved at øge arbejdsmarkedsintegrationen for personer udenfor ordinær beskæftigelse. På den anden side appelleres der til arbejdspladserne om at udvise internt socialt ansvar ved at forebygge udstødelse og fastholde personer i akut risiko for udstødelse. VSA er således en tobenet strategi der (principielt!) både omfatter arbejdsmarkedets udbuds- og efterspørgselsside, som det ses i figuren nedenfor.

20 19 Figur 1.1. Standardforståelsen af virksomhedernes sociale ansvar Formål Eksempler på instrumenter Internt socialt ansvar Eksternt socialt ansvar Forebygge at ansatte ekskluderes fra arbejdspladserne Fastholde ansatte i risiko for udstødelse Integrere personer uden beskæftigelse og udenfor arbejdsmarkedet Arbejdsmiljøtiltag, reduktion af sygefravær, familievenlige arbejdspladser, kompetenceudvikling/ employability, fleksibel tilbagetrækning Aktiv hjælp til personer med højt sygefravær og nedsat arbejdsevne, f.eks. rundbordssamtaler, arbejdsprøvning og afklaring, uformelle fleks- og skånejobs Jobskabelse og jobs på særlige vilkår til personer med nedsat arbejdsevne og ledige, f.eks. fleks- og skånejobs, løntilskud, virksomhedspraktik, opkvalificering, jobrotation, virksomhedsrevalidering Siden kampagnens start i 1994 er rækken af konkrete instrumenter, hvorved arbejdspladserne kan udvise social ansvarlighed blevet længere og længere. En forpustende lang række meget forskelligartede instrumenter og initiativer er blevet lanceret under overskrifterne VSA og DRAM (jf. eksemplerne ovenfor). 4 Det er imidlertid ikke formålet med nærværende undersøgelse at evaluere deltagelse i eller effekter af sådanne enkeltstående instrumenter og politiktiltag, men derimod, at analysere hvordan det politiske program som en samlet enhed kan og bliver koblet med virksomhedsinteresser. Her er der et betydeligt hul i vores eksisterende viden. Dels i den arbejdsmarkeds- og socialpolitiske orienterede litteratur, der hovedsageligt beskæftiger sig med enkeltstående instrumenter, initiativer eller aktiviteter, og sjældent analyserer formuleringen, programmeringen og implementeringen af hele politiske programmer. Dels i den mere analytisk orienterede politologiske, policyanalytiske, implementeringsteoretiske og økonomiske litteratur, der sjældent fokuserer på samspillet og modspillet mellem offentlig politik og virksomhedsinteresser. Det skal der søges at rådes bod på med denne afhandling. Begrundelserne herfor og relevansen heraf udfoldes løbende i dette kapitel.

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Selvom der til tider argumenteres for, at

Selvom der til tider argumenteres for, at Thomas Bredgaard Virksomhederne i arbejdsmarkedspolitikken Arbejdsmarkedsreformen Flere i Arbejde fra 2002 indebærer på en række områder skelsættende nybrud i arbejdsmarkedspolitikken, dog ikke hvad angår

Læs mere

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21.

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21. Aalborg Universitet HJÆLP Levinsen, Karin Ellen Tweddell Published in: IT og undervisninge Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber Talsmandsseminar 2008 Status for organisationen 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber kommende ledere fra januar 2009 lederne.dk for talsmænd hvad skete der Den

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14.

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14. Aalborg Universitet Grundkort og basisdata Brodersen, Lars Published in: Geoforum.dk Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Job- og kravprofil Afdelingsleder for Job og Uddannelse i Jobcenter Vesthimmerland

Job- og kravprofil Afdelingsleder for Job og Uddannelse i Jobcenter Vesthimmerland Job- og kravprofil Afdelingsleder for Job og Uddannelse i Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OM VESTHIMMERLANDS KOMMUNE... 3 3. STILLINGEN... 7 4. PROFILEN... 8 6. ANSÆTTELSESPROCES

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Brink, T. (2012). Innovation - Nykredit Ejerlederanalyse 2011: Tænker din virksomhed nyt?. Innovation, 1.

Citation for pulished version (APA): Brink, T. (2012). Innovation - Nykredit Ejerlederanalyse 2011: Tænker din virksomhed nyt?. Innovation, 1. Syddansk Universitet Innovation - Nykredit Ejerlederanalyse 2011 Brink, Tove Published in: Innovation Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere