RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

Transkript

1 En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

2 Samarbejdsprojekt mellem Institut for Miljømedicin, Syddansk Universitet GEUS Embedslægeinstitutionen for Ringkøbing Amt Teknik & Miljø, Ringkøbing Amt Tina Kold Jensen, Helle Raun Andersen & Esben Budtz-Jørgensen, Syddansk Universitet Halfdan Sckerl, Miljøcenter Ringkøbing Børge Sommer, Sundhedsstyrelsen Frants von Platen-Hallermund, Walter Brüsch & René K. Juhler Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøstyrelsen: Miljøprojekt Nr Ufuldstændig udvikling af urinrøret. urinrøret udmunder i varierende afstand fra toppen af penishovedet. Misdannelse ledsages af spaltet forhud. Misdannelsen forekommer hos ½ procent af alle drengebørn. De lettere tilfælde med kort afstand til penishovedet udgør 70 procent.

3 Fokuserer på enkeltvandsforsyninger med baggrund i GEUS undersøgelse Øget risiko for cancer specielt hormonrelaterede cancerformer Øget risiko for neurologiske sygdomme, fx. Parkinson og Sclerose Øget risiko for reproduktionsdeffekter medfødte misdannelser Nedsat fertilitet

4 Data anvendt til projekt Cpr-registeret BBR-registeret Socialstatus Sundhedsregistre AIS-data GEUS-data

5 Forsyning af enkelte husstande, baggrund.

6 Overskridelser af grænseværdierne for drikkevand i 625 små vandforsyningsanlæg i 2001/2002 % pesticider >=0,1µg/l nitrat >= 50 mg/l 4 bakterielle parametre ogr Coliforme bakterier 31,4% pesticider,nitrat og bakterier

7 Pesticidtyper /grupper fundet ved undersøgelsen af de små vandforsyningsanlæg % alle analyserede pesticider BAM triaziner og nedbrydningsprodukter atrazin terbuthylazin og deethylterbythylazin glyphosat og AMPA >=0,1 µg/l 0,01 til 0,1 µg/l

8 Pesticidfund i forskellige anlægstyper Anlægstyper og pesticidfund alle Ukendt Brønd Boring i brønd Boring % >=0,1µg/l % 0,01-0,1 µg/l andel med fund

9 BBR registret: private vandforsyningsanlæg? 30% af anlæggene undersøgt i Storstrøms Amt i 2005 er nedlagt, siden anlæggene blev undersøgt for pesticider i 2001/2002

10 349 små vandforsyningsanlæg med fund af et eller flere pesticider. Antal stoffer for henholdsvis ler og sandområder i Storstrøms og Viborg amt er vist som middel, median og maksimum værdi, mens koncentrationer beregnet som middel, median og maksimum og sum koncentrationer er vist i µg/l. Ler Storstrøm Sand Viborg Ler, hele undersøgelsen Sand, hele undersøgelsen Antal stoffer middel 3,3 2,4 2,9 2,2 median 3 1,8 2 1,3 maksimum 12 8,5 13 8,5 Koncentration, i µg/l. (maksimum for enkeltstof pr anlæg) middel 0,79 1,12 0,75 0,81 median 0,19 0,24 0,19 0,19 maksimum 9,8 7,2 14 7,3 Sum af pesticider, i µg/l middel 0,94 1,06 0,84 0,83 median 0,32 0,28 0,23 0,18 maksimum 11,71 8,12 11,9 11,1

11 Antal stoffer fundet i anlæg beliggende i ler og sandområder. Der er i ca 50 % af anlæggene beliggende i sand kun fundet et enkelt stof, mens der er fundet 5 stoffer i ca 10 % af anlæggene beliggende i lerjord antal stoffer i ler og sand % antal stoffer ler sandjord

12 Kilder til coliforme bakterier i højtliggende grundvand (samt patogene bakterier og virus) fra Azadpour-Keeley et al, 2005 Gylle tilføres marker, transport af bakterier gennem sprækker i till - i dette tilfælde gennem tørke sprækker Azadpour-Keeley et al, Lave temperatur => flere E.coli? Termotolerante coliforme bakterier antal temperatur i vandværksvand

13 Andel(%) vandprøver med fund af E.coli og coliforme bakterier. v vandprøve fra anlæg v hb højtliggende grundvand fra håndboring 71 prøver Fund af coliforme bakterier og E.coli mod dybde af vandspejlet i håndboringer. Maksimum talte bakterier -160 Fund af coliforme og E.coli i forskellige prøvetyper v coliforme bakterier mod dybde til vandspejl i håndboringer v brønd 0 v dræn 0,5 1 v grøft 1,5 v hb 2 alle prøver coliforme bakterier E.coli 2,5 3 coliforme E.coli

14 I denne partielle økologiske registerundersøgelse blandt alle danskere bosiddende i landområder, fødte kvinder, der modtog vand fra en enkeltvandforsyning, hyppigere et drengebarn, hvis testikler ikke var sunket ned i pungen ved fødslen (kryptorkisme) i forhold til kvinder, der modtog vand fra en almen vandforsyning. Medfødte misdannelser i de mandlige kønsorganer. Hypospadi: En misdannelse af urinrøret og evt. penis og pungen, hvor urinrøret ikke som normalt udmunder på spidsen af penishovedet, men derimod på undersiden af penishovedet, penis eller på pungen Ingen forskel men datamateriale er spinkelt. Der var ingen forskel på antallet af fødte drengebørn med misdannelser i penis blandt kvinder med enkeltvand- og almen vandforsyning. Kvinder med enkeltvandforsyning havde ikke hyppigere brystkræft eller kræft i æggestokkene og mænd med enkeltvandforsyning ikke hyppigere kræft i blærehalskirtlen i forhold til kvinder og mænd med almen vandforsyning.

15 Kvinder, der boede i områder med leret jordbund, havde hyppigere brystkræft og kræft i æggestokkene i forhold til kvinder, der boede i områder med sand jordbund, ligegyldigt om de havde enkeltvand- eller almen vandforsyning, kun resultaterne for brystkræft var statistisk signifikante. Kvinder, der i graviditeten boede i områder med lerjord, havde ligeledes en ikke statistisk signifikant forøget forekomst af fødte drenge med manglende nedsynkning af testiklerne i forhold til kvinder, der boede i sandede jordområder. Da undersøgelsen er partiel økologisk og ikke indeholder individbaserede oplysninger om eksponering, er det ikke muligt at konkludere noget om årsagssammenhænge. Det har f.eks. ikke været muligt at tage højde for forskelle i social status og erhverv mellem personer med enkeltvandsforsyning og almen vandforsyning. Ligeledes er der problemer med kvaliteten af de anvendte registre. Undersøgelsen kan derfor kun give mistanke om en mulig sammenhæng, der skal undersøges nærmere i et til formålet mere egnet undersøgelsesdesign.

16 Undersøgelsen peger dog på, at befolkningen med enkelt vandforsyning kan være udsat for pesticidrester, der muligvis kan påvirke deres helbred, hvilket understøtter tidligere undersøgelsers fund. Dog er koncentrationerne af pesticider i drikkevand små i forhold til andre eksponeringskilder f.eks. kostindtagelse. Det er dog formentlig andre pesticider, som befolkningen eksponeres for gennem drikkevand end igennem kosten. Det kan diskuteres, om en undersøgelse af denne type overhovedet skulle have været igangsat, når dens konklusioner aldrig vil kunne anvendes i forebyggelse, da der er problemer med data og derved kan undersøgelsen aldrig komme med en brugbar konklusion. En del af projektets formål var dog at sammenkoble registrene for at vurdere gennemførligheden og begrænsninger i registrene. Undersøgelsen har derved identificeret problemer og mangler i de anvendte registre, men har samtidig vist, at det var muligt at sammenkoble informationer fra registrene på trods af disse problemer. Ligeledes har projektet peget på disse problemer og forslået løsningsforslag.

17 BAS 480F fungicid

18