9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

Transkript

1 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag: Enhedsforbrug: Enkeltanlæg: Forbrugskategori: Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. Vandforsyningsanlæg, der forsyner mindst 10 ejendomme. Grundvandsspejlet ligger over det vand førende lags overkant. Vandet er under tryk. Forkortelse for 2,6-dichlorbenzamid, der er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet dichlobenil. Stoffet findes blandt andet i midlerne Prefix og Casoron. Den vandmængde, som vandværket kan behandle. Beholderens volumen. Fælles betegnelse for midler, der bruges til bekæmpelse af skadedyr, ukrudt, svampe og insekter. Plan, hvor arbejdsprocedurer og alternative forsyningsmuligheder er beskrevet i tilfælde af en akut forurening af kildeplads eller vandværk. Kalktype aflejret i den første del af den geologiske tid Tertiær. Område, som amterne skal udpege i Regionplan 97, hvorfra produktionen af drikkevand hovedsagligt skal foregå, og som derfor kræver særlig beskyttelse. Den jordtykkelse, der er over grundvandsmagasinet, og som til en vis grad beskytter mod forurening. Jo tykkere dæklaget er, jo længere tid tager det for forureningen at nå grundvandet. Vandforbruget i m 3 /år/enhed opdelt på forskellige kategorier. De forskellige enheder kan være husstande, erhvervsvirksomheder, institutioner m.v. Vandforsyningsanlæg, der forsyner mindre end 10 ejendomme. Forskellige grupper af vandforbrugere, f.eks husholdninger, erhverv og institution.

2 Forbrugsmønster: Forsyningsevne: Forsyningsgrad: Forsyningsgrænse: Forsyningskrav: Forsyningsområde: Forsyningssikkerhed: Forsyningsstruktur: Forsyningstryk: Frit vandspejl: FVO: Geologi: Grundlastværker: Grundvandsmagasin: Hovedledning: Hydrogeologi: Højst tilladelig værdi: Indvindingskapacitet: Indvindingsopland: Vandforbrugets variation over døgnet og over året. Beskrivelse af den vandmængde et vandforsyningsanlæg kan levere til forbrugerne ud fra kapaciteter af anlæggets enkelte dele. Antal husstande, der forsynes fra almene anlæg i forhold til det totale antal husstande i kommunen. Forsyningsområdets afgrænsning. Beskrivelse af krav til et vandforsyningsanlægs enkelte dele for at kunne levere det forventede vandforbrug. Område, hvor alle forbrugere bliver eller kan blive forsynet fra samme vandforsyningsanlæg. Sikkerhed for at vandforbruget leveres. Beskrivelse af de vandforsyningsanlæg, der leverer vandforbruget. Tryk i ledningsnettet i forsyningsområdet. Grundvandsspejlet ligger dybere end det vandførende lags overkant. Fællesskabet af Vandværker i Odense Kommune. Beskrivelse af jordlagenes opbygning. Vandværker med konstant og jævn udpumpning. De jordlag, hvorfra vandindvindingen foregår. Drikkevandsledning uden anboring til forbrugerne. Beskrivelse af grundvandets bevægelse/transport gennem jordlagene. Koncentration, som de enkelte stoffer i drikkevandet skal overholde. Den vandmængde, som vandværket kan indvinde fra boringerne. Inden for indvindingsoplandet til en kildeplads dannes det grundvand, som oppumpes fra boringerne.

3 Indvindingstilladelse: Kildeplads: Klorerede opløsningsmidler: Kvartære aflejringer: Leveringskapacitet: Lækage: Lækagesøgning: Maks. døgnfaktor: Maks. timefaktor: Miljøfremmede stoffer: Mindre enkeltanlæg: Moræneaflejringer: Nattimeforbrug: Naturgiven vandkvalitet: Nedbrydningsprodukt: Nødforsyning: Pesticid: Tilladelse til at foretage vandindvinding givet af Amtet. I tilladelsen ingår gyldighedsperiode og vandmængde, der må indvindes. Område med boringer, hvorfra der oppumpes grundvand. Organiske opløsningsmidler, der indeholder klor, f.eks triklorethylen. Stofferne er giftige og kræftfremkaldende. Jordlag, som er aflejret i forbindelse med istiden. Vandforsyningsanlæggets leveringskapacitet angiver, hvor meget vand forsyningsområdet maksimalt kan tilføres pr. time eller pr. døgn. Huller eller revner i ledninger, hvor igennem vandet kan sive ud. Systematisk gennemgang af ledningsnettet, hvor det ved hjælp af målinger af tryk og flow eller ved lytning afsløres, om der er lækager. Faktor, som er forholdet mellem det maksimale døgnforbrug, der er observeret over et år og det gennemsnitlige døgnforbrug. Faktor, som er forholdet mellem det maksimale timeforbrug, der er observeret på et år og det gennemsnitlige timeforbrug i maks. døgn. Stoffer, som ikke findes naturligt i grundvandet, men som er sivet ned på grund af forurenende aktiviteter. Ejendomme med egen boring eller brønd, der er beliggende i landområder. Usorteret materialer af ler, sand og grus dannet af eller aflejret i forbindelse med isen under istiden. Det mindste timeforbrug i døgnet. Nattimeforbruget er en god indikator på lækagetabet. Vandkvalitet, som er forårsaget af jordlagenes beskaffenhed. Det stof, som moderstoffet bliver nedbrudt til. Vandforsyning i nødstilfælde. Fællesbetegnelse for sprøjtemidler mod skadevoldere, ukrudtsplanter, sygdomssvampe og skadedyr.

4 Primære grundvandsmagasin: Prækvartæret: Pæleocæne aflejringer: Renoveringsplan: Rentvandspumpekapacitet: Returskylning: Sekundavand: Smeltevandsaflejringer: Sprøjtemidler: Større enkeltanlæg: Teknisk-hygiejnisk stand: Trykfilter: Trykforøger: Trykzone: Umålt forbrug: Det dybest beliggende grundvandsmagsin, hvorfra der foregår vandindvinding. Jordlag aflejret under istidsaflejringerne. Jordlag aflejret i første del af den geologiske tid Tertiær. Aflejringerne består på Fyn af kalkholdigt ler. Plan, hvor rækkefølge og tidspunkt for renovering af ledninger er angivet. Renoveringen foretages på baggrund af ledningsnettets vedligeholdelsestilstand. Den vandmængde, som vandværkets rentvandspumper kan pumpe ud i ledningsnettet pr. tidsenhed. Skylning af filtre på et vandværk for at rense filtret for jern og mangan, som er filtreret fra. Vand, som ikke er egnet til drikkevand, da det ikke opfylder kvalitetskravene. Sorterede aflejringer af ler, sand eller grus aflejret af smeltevandsfloder i forbindelse med isens smeltning i slutningen af istiden. Kemiske stoffer til bekæmpelse af skadedyr, ukrudt, svampe og insekter. Anlæg, hvor der kræves indvindingstiladelse fra Amtet. Større enkeltanlæg indvinder f.eks. til vanding og industri. Beskrivelse af anlæggets tekniske indretning med hensyn til hygiejniske forhold. Beskrivelsen foretages bl.a. ud fra rentvandsanalyser. Beholder, der indeholder sand/grus, hvor vandet ledes gennem under tryk. Pumpestation, som forøger trykket. Forsyningsområde, hvor der opretholdes et fastlagt forsyningstryk i ledningsnettet. Områder med stor terrænforskel opdeles i trykzoner, så forsyningstrykket er ens. Vandforbrug, der ikke registreres: ledningstab, brandslukning, byggevand, målerfejl m.v.

5 Vandforsyningsanlæg: Vejledende værdi: Fælles betegnelse for anlæg, der indvinder/leverer vand til vandforsyning, f.eks vandværker og trykforøgere. Det skal så vidt muligt tilstræbes, at stofkoncentrationerne i drikkevandet ligger under de vejledende værdier angivet af Miljøstyrelsen. Kravet til drikkevand er overholdelse af de højst tilladelige værdier.