Byg hoteller til vilde bier og andre Krible Krabledyr
|
|
- Sven Jepsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Byg hoteller til vilde bier og andre Krible Krabledyr RNATURVEJLEDE
2 Bidragsydere til materialet Tekst: Rikke Laustsen, naturvejleder, Krible Krable, Naturvejlederforeningen Majken Sundahl, naturvejleder, Danmarks Naturfredningsforening Fotografier: Byggematerialer Lenette Schunck Svendsen Øvrige fotos Pixabay, Colourbox Illustrationer: Jan Solheim Illustration DR Ramasjang Grafik og layout: Kristina Colston, Skyfri Tryk: Trykkeriet Friheden Udgivelse: Udgivet 2018 Krible Krable, Naturvejlederforeningen i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Krible Krable-universet er udviklet i samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang. Nordea-fonden støtter Naturvejlederforeningens arbejde med Krible Krable. 2
3 Indholdsfortegnelse 05 Hvorfor skal vi hjælpe de vilde bier? 06 Vilde bier hvad er det? 08 Enlige biers forunderlige liv 10 Humlebiens forunderlige liv 12 Byg et bihotel 16 Byg et humlebibo 20 Guf for bierne 22 Byg et Krible Krablehotel 26 Nemme bo- og gemmesteder til insekter og smådyr 28 Hvis du vil vide mere 3
4 Forord Solen skinner, blomsterne står i fuldt flor og det summer derude vilde bier flyver omkring i jagten på gode redesteder og blomster fulde af pollen og nektar. Uden at vide det er de vigtige bestøvere af vores frugttræer, afgrøder og vilde planter. Men de vilde bier er trængte - gode levesteder og bivenlige planter er en mangelvare i Danmark. Derfor kan du hjælpe dem en lille smule på vej: Byg et hotel, plant bivenlige planter og lad vilde bier og andre insekter og smådyr flytte ind på legepladsen, i skolegården, eller hjemme i haven. I dette hæfte kan du finde inspiration til hvordan du kan bygge gode bihoteller, humlebibo og Krible Krablehoteller, der ikke blot ser flotte ud, men som også har bedst sandsynlighed for at virke. Du finder også viden om bivenlige planter, samt fakta om vilde bier for en bi er ikke blot en bi! Med dette hæfte ønsker Krible Krable at sætte gang i massevis af spændende pædagogiske projekter, rundt om i landets daginstitutioner og skoler. Projekter der skal være med til at sætte fokus på vilde bier og andre insekter og smådyrs levesteder og levevis. Både vilde bier, andre insekter og smådyr lever spændende og til tider hemmelige liv, som er vidunderlige at udforske og undersøge. Dyk ned i emnet og lad det summe og blomstre i fuldt flor! Rigtig god fornøjelse! 4
5 Hvorfor skal vi hjælpe de vilde bier? Danmark er et land hvor rigtig meget af jorden bliver dyrket som landbrug. Da vi dyrker landskabet mere og mere effektivt, har bierne sværere ved at finde føde og redesteder. Bierne er knyttet til uforstyrrede, tørre, lyse og åbne områder, med stor forskellighed af blomster og levesteder - dem er der ikke mange tilbage af, når vi dyrker markerne med ensformige afgrøder. Det samme gør sig gældende i vores velfriserede parker, legepladser og skolegårde. Pæne græsplæner uden ukrudt, kvas, småbuske og rod i hjørnerne, betyder at så godt som ingen bier kan finde mad, eller redesteder. Samtidig med at bierne har svære levevilkår, har vi mennesker hårdt brug for bierne. Når bierne søger føde i blomsterne, bestøver de planterne og sørger, uden at vide det, for at blomsterne kan udvikle sig til frø og frugter. Men med svære levevilkår for bierne, bliver der færre bier til at bestøve vores planter. Rigtig mange af de afgrøder vi høster, ville ikke blive til, hvis der ikke havde været en bi forbi for at bestøve planten! Det gælder for eksempel for afgrøder som bl.a. æbler, tomater, blommer, agurker og meget andet. 5
6 Vilde bier hvad er det? I Danmark har man gennem tiden fundet 288 arter af bier. Kun én af de arter er den velkendte honningbi, som vi holder som husdyr i bistader. De øvrige bier er vilde bier, der lever frit i naturen. 29 arter af de vilde bier er humlebier, der for det meste bor sammen i kolonier. De øvrige arter af vilde bier er det man kalder enlige bier. Vilde bier lever på en meget anderledes måde end den velkendte honningbi. Hvor honningbierne opbygger store bi-samfund og producerer honning, så de kan klare sig gennem vinteren og leve i flere år, er det helt anderledes med de vilde bier. Enten lever de vilde bier som enlige bier, dvs. at de lever alene gennem hele deres korte liv og de producerer ikke honning. De enlige bier dør når det bliver efterår og der er kun det nye kuld bier der overvintrer i deres rede-celle, enten som puppe eller færdigudviklet bi. Der findes dog også vilde bier, der er sociale det er humlebien, den lever i mindre samfund sammen med andre humlebier. Hos humlebierne er det kun dronningen der overvintrer, ofte gravet ned i jorden på et frostfrit sted. De øvrige humlebier dør i løbet af efteråret. Der findes som sagt 288 arter af bier, der varierer meget i udseende og levevis. Overordnet set kan de enlige vilde bier deles op i følgende undergrupper: Jordboende bier Jordboende bier, som udgør størstedelen af de vilde biarter, graver selv gange i jorden, hvori de lægger æg. De fleste af de vilde, enlige bier bor i jord. Især bier af familierne Jordbier og Vejbier er gode til at grave. For at undgå fugt og skimmel, foretrækker de at lave deres reder på tørre steder. Derfor finder man dem tit i løs, sandet jord, på skråninger og i grusbunker. Enkelte af jordbierne er kendt og frygtet under navnet murbier, fordi de kan finde på at bruge fugerne i soleksponerede murstensmure, hvor de graver gange ind i særligt løse eller nye fuger. Hvis man har bier i fugerne er det ikke 6
7 så svært at slippe af med dem igen men den bedste løsning er at sørge for at de har adgang til udækket, tør jord, meget gerne steder med masser af sol på. Hulboende bier Hulboende bier bygger reder i eksisterende rør og gange. De fleste bier, der bygger rede på denne måde, tilhører murerbier og bladskærerbier. Bierne laver deres reder i hule rør eller gange. Nogle af arterne af hulboende bier graver selv gange f.eks. i grene med marv. Hos murerbier forsegler hunnen hver enkelt celle ved at mure den til med ler, sand eller mudder heraf navnet murerbi. Bladskærerbier skærer små bladstykker ud af særligt udvalgte blade med sine kraftige kæber. Bladet skal være glat på den ene side og forholdsvis stift og holdbart. Bien ruller bladstykket sammen og flyver med det under sig tilbage til reden, hvor hun limer stykkerne sammen med spyt og plantesaft og bruger det til at fore væggene i den enkelte celle. 7
8 Enlige biers forunderlige liv Hos de enlige bier slutter biens liv når kulden sætter ind og blomsterne visner hen. Det er kun larven der overlevere vinteren og dermed skal sikre artens overlevelse det efterfølgende forår. Larven overvintrer i sin celle og venter på at foråret kommer, med varme og nyudsprungne blomster fulde af pollen og nektar. Enlige bier lever hver for sig, det betyder at hver enkelt bi bygger sin egen rede med enkeltværelses celler. Hvor de vælger at bygge rede varierer fra art til art, men mange enlige bier bygger rede i hule stængler, huller i træ eller murværk, eller i gange under jorden. Nogle arter foretrækker at bo tæt sammen, mens andre helst ikke vil have for mange naboer. Lige så snart bien er færdig med at bygge og lægge æg dør den. Når æggene klækker, spiser larverne deres madpakke og overvintre i cellerne enten som larve eller nyklækket bi. Når det atter bliver forår, er en ny generation af vilde bier klar til at bryde ud af ynglecellerne, flyve ud for at samle nektar og pollen, bygge rede og lægge æg. Hver enkelt enlige bier lægger cirka æg, men langt fra alle æg bliver til nye flyvefærdige bier der overlever og kan formere sig. Enlige bier er ikke sociale og danner dermed ikke store kolonier ligesom humle- og honningbien. Hos de enlige bier er det hver enkelt bi der bygger rede. Hver enkelt bi har i foråret travlt med at etablere rede, samle pollen og nektar og bygge celler. I hver celle lægger bien et æg og placerer en madpakke af pollen og nektar, kaldet bibrød. Bien forsegler hver enkelt celle med mudder eller bladstykker, så cellerne kommer til at ligge som perler på snor. 8
9 Fakta I Danmark er der registreret 250 arter af enlige bier. De enlige bier har meget forskellige udseende og levevis. Enkelte arter lever som snyltere, der placerer deres æg i andre biers reder, på bekostning af værtsbiens afkom. Enlige bier er vigtige bestøvere af frugttræer, afgrøder og vilde planter. 9
10 Humlebiens forunderlige liv Humlebiens dronning er den eneste der overlever, når efteråret og kulden kommer. Alle de andre humlebier dør og lever kun et kort liv, der højest varer én sommer. Dronningen overvintrer et frostfrit sted, f.eks. i en lille hule i jorden, i et stengærde, under en træstub, eller i en bunke mos. Hun kommer frem fra sit skjul i marts måned, når foråret så småt er på vej. Nu skal dronningen finde et egnet sted hvor hun kan bo og opbygge et nyt samfund af humlebier. Dronningen flyver rundt og leder efter forladte musereder, mejsekasser, eller huller i stengærder. Kompostbunker og steder med delvis bar jord er også flittigt brugt hos humlebidronningerne. Når dronningen har fundet et egnet sted, flytter hun ind og begynder straks at indsamle nektar og pollen. Hun bygger en krukke af voks, som hun bruger til at opbevare et depot af pollen og nektar i. Dette depot bruger hun når hun skal grundlægge det første kuld humlebier. Dronningen lægger æg, der bliver til larver, som efter et stykke tid forpupper sig og klækker. Det første kuld humlebier bliver til arbejderbier. Arbejderbiernes opgave er at hjælpe dronningen med at indsamle nektar og pollen og hjælpe med at udbygge boet med voks og fodre både dronningen og de nye larver. Efterhånden som samfundet bliver større og større, får dronningen kun én funktion; at lægge æg. I løbet af sommeren vil boet rumme en dronning og et stort antal arbejdere, larver og pupper. Afhængig af arten kan samfundet bestå af mellem cirka 50 og op til 400 humlebier. 10
11 Foråret og sommeren igennem flyver de små pelsklædte og tungt lastede humlebier fra blomst til blomst, for at samle pollen og nektar. Nektaren opsamles i honningmaven og pollen opsamles i pollenkurven, som sidder på humlebiens bagben. Humlebien er en vigtige bestøver af bl.a. frugttræer og afgrøder på marken og i drivhuse, samt af vilde planter. Sidst på sommeren klækkes nye dronninger og hanner. Hannernes liv bliver kort, da de blot skal parre sig med de nye dronninger, hvorefter de dør. De befrugtede dronninger flyver ud, hver for sig, for at finde et sted de kan overvintre. Alle de øvrige humlebier dør i løbet af efteråret. Når foråret atter er på vej, er det de nye dronninger der skal sørge for at skabe en ny generation af humlebier. Fakta I Danmark er der registreret 29 forskellige arter af humlebier. Humlebierne deles op i arter der bygger rede over eller under jorden. De arter du med størst sandsynlighed kan få til at flytte ind i dit humlebi-bo er: Jordhumle Agerhumle Havehumle 11
12 Byg et bihotel Du kan hjælpe nogle af de vilde bier, ved at bygge et lækkert bihotel. Mange vilde bier mangler steder hvor de kan bygge deres reder og lægge æg. Med lidt held kan netop dit bihotel blive et attraktivt redested for nogle arter af vilde bier. I Danmark har vi mange forskellige arter af vilde bier, der lever på meget forskellige vis. De arter af vilde bier der foretrækker at bygge rede i hule rør, stængler og huller i træ og mursten, vil med lidt held flytte ind i netop dit bihotel. Flytter bierne ind, vil hotellet være beboet i næsten et helt år - fra æglægning i foråret og helt indtil de nye flyvefærdige bier bryder ud af deres yngleceller, i det efterfølgende forår. Byg bihotellet så det er klar i foråret, hvor den nye generation af vilde bier flyver ud for at finde egnede redesteder. Vilde bier er blandt de insekter der er med til at bestøve frugttræer, buske, blomster og nytteplanter. 12
13 PLACERING: Solrigt, varmt & tørt (evt. op ad en mur) Blanding af ler & sand, evt. holdt sammen af hønsenet Træstykker med borede huller cm over jorden Hule rør, bambus eller tagrør Forskellige grene med marv 13
14 Materialer Før du går i gang med at bygge et hotel til de vilde bier, er det vigtigt at du går på jagt efter de rette materialer. De bedste materialer du kan bruge i dit bihotel er: Hule rør af bambus, tagrør og lignende. Længden skal være cm og diameteren 2-10 millimeter. Hule rør skal klippes af efter et knæ (fx bambus og tagrør) og placeres vandret i en beholder med endevæg (fx en kasse, eller et rør med bund, en kagedåse eller lignende). Slib enden af de hule rør, så bierne ikke får revet deres vinger på vej ind og ud af hullet. Grene med blød marv fx hyld, brombær, hindbær, hortensia og rosengrene. Længden på grenene skal være cm og diameteren 2-10 mm. Grene med marv placeres vandret, f.eks. i et rør, eller en kasse under tagudhæng ellers rådner de. Bierne laver selv gange i den bløde marv. Slib enden af grenene, så bierne ikke får revet deres vinger på vej ind og ud af hullet. Løvtræ (f.eks. bøg og ask) med en diameter på minimum cm enten runde eller firkantede stykker. Brug tørt træ det er nemmest at bore i. Bor huller i træet diameteren på hullerne kan variere i størrelse mellem 2-10 millimeter, men lav flest huller i mellemstørrelsen. Jo større diameter, jo dybere gang gerne op til cm hvis muligt. Lav gerne en variation af størrelsen på hullerne, så alle huller ikke har samme størrelse. Bor kun huller på tværs af træets årer, dvs. fra siden og ikke i enderne med årringe. Bor ikke hele vejen igennem, men efterlad hullerne lukkede i enden. Slib hullerne på træstykkerne, så bierne ikke får revet deres vinger på vej ind og ud af hullet. Lav en blanding af ler og sand og ælt den godt sammen. Sæt massen fast i bi-hotellet med hønsenet og lad den tørre. Dybden af blandingen skal helst være cm dyb. 14
15 Tips til velfungerende bihotel Bihotellet skal have en dybde på minimum 20 cm. Bihotellet skal have en bagvæg. Der skal være tagudhæng på bihotellet alternativt kan bihotellet placeres under tagudhænget på et hus eller skur. Uden tagudhæng bliver materialerne våde af regn og begynder at rådne. Indret bihotellet med forskellige rum, der er fyldt med forskellige materialer. Sæt evt. hønsenet på forsiden af dit bihotel, for at holde materialerne på plads. Det er en god idé at lave flere mindre bihoteller, end blot et stort. Vilde bier vil helst ikke have alt for mange naboer. Placer dit bihotel mod syd, sydøst eller sydvest det skal placeres på et solrigt, varmt og tørt sted. Bihotellet må ikke være i kontakt jorden. Placer det cm over jorden for at undgå fugt, råd og redesnyltere. Husk at udskifte plantestængler og grene i dit bihotel hvert år. De forgår let og de kan være til større skade end gavn for bierne, hvis de ikke er intakte og rene. Inden du fjerner gamle grene og stængler skal du tjekke om de er forseglede med en lys prop af ler eller mudder. Er de det, så er der stadig larver eller pupper i rørene og de må ikke smides ud før forseglingen er brudt af bierne selv. 15
16 Byg et humblebibo Du kan måske være så heldig at hjælpe nogle af humlebi-arterne med et godt redested, ved at bygge et lækkert humlebibo. Mange humlebier har nemlig svært ved at finde et sted hvor de kan bo og danne koloni. Deres naturlige levesteder forsvinder ensartede marker, sammen med velfriserede parker, legepladser og skolegårde, giver næsten ingen muligheder for egnede levesteder. Materialer Plader eller brædder Skruer eller søm Tagpap Tagpapsøm Bivoks eller silikone (bivoksen er mest naturlig) Fintmasket net Tørt græs, mos eller findelte blade Muserede, uld eller hundehår skal helst lugte af musetis! I Danmark har vi mange forskellige arter af redebyggende humlebier. Arterne lever og bygger rede på meget forskellig vis, men 2-3 arter vil måske finde dit humlebibo attraktivt. Byg humlebiboet så det er klar til det tidlige forår, hvor humlebidronningen søger efter et egnet sted til sin kommende koloni. Vær forberedt på, at der skal lidt held til for at få kassen beboet. Humlebierne er blandt de insekter der er med til at bestøve frugttræer, buske, blomster og nytteplanter. 16
17 Tips til et velfungerende humlebibo Byg en trækasse som vist på tegningen på næste side. Biboet skal være på størrelse med en stor skotøjsæske, indvendige mål: 30x30x150 mm. Sæt tagpap på taget og tætn alle samlinger med voks eller silikone. Sæt et lille finmasket net foran ventilationshullet det skal holde skadelige parasitter ude. Fyld kassen med et godt lag isolerende materiale f.eks. tørt græs, mos eller findelte blade. Midt i fyldet laves et lille hul på omtrent tre fingres bredde. Hullet forbindes til indflyvningshullet ved f.eks. at stikke en pegefinger ind i begge ender og gøre plads. Det lille hul i midten fyldes med blødt polstringsmateriale helst en muserede. Duften af musetis menes at tillokke humlebierne! Kan du ikke skaffe en muserede, kan du spørge hos en dyrehandler om du kan få noget strøelse fra deres mus. Du kan supplere det med uld eller hundehår som polstring. Polstringsmaterialet fordeles i det lille hul ved at køre rundt med fingrene nede i det, indtil man har en lille, fin rede foret med et tyndt lag polstring. Den indvendige diameter skal være ca. 3-4 cm. Det er meget vigtigt at sørge for, at der er en tunnel fra indgangen og ind til midten af reden. Til sidst lægges endnu et lag isoleringsmateriale øverst, inden låget monteres. Sæt kassen op der hvor humlebierne søger efter et sted at bo i det tidlige forår, som ofte er ved en lidt fredelig afkrog ved et gærde, en brændestabel eller kvasbunke. Vend kassen mod syd eller øst, med delvis sol. OBS! Det er meget vigtigt at man ikke flytter kassen efter den er taget i brug. Humlebierne har en fantastisk stedsans, men hvis du flytter kassen, vil de bruge unødigt meget tid på at finde den igen. 17
18 170 mm 340 mm Hul til udluftning, Ø30 Afstand fra top: 20 mm 20 mm 170 mm 300 mm 300 mm 300 mm Hul til indflyvning, Ø22 Afstand fra bund: 50 mm Afstand fra bund, indvendig: 30 mm Midten fyldes med blød polstring 18 Tørt græs, mos eller findelte blade Hul forbindes til indflyvningshul
19 380 mm 300 mm Tagpap fastgøres med tagpapsøm 300 mm 380 mm Træstykker, holder taget på plads PLACERING: I en stille afkrog i delvis sol, vend boet mod syd eller øst 19
20 Guf for bierne Vil du tiltrække vilde bier til dit bihotel eller humlebiebo, er det vigtigt at have en stor variation af biplanter i nærheden, dvs. planter med et højt indhold af pollen og nektar. Enlige bier flyver kun få hundrede meter fra deres rede, så for dem er det ekstra vigtigt at der er føde i form af pollen og nektar fra gode biplanter, i nærheden af deres bihotel. Bierne flyver fra marts til oktober, så det optimale for bierne vil være at de har planter, buske og træer, der blomster på skift fra det tidlige forår til hen på efteråret. Der er i Danmark mere end 200 arter af vilde bier, der alle har hver deres specifikke krav til deres føde og omgivelser. Blomsternes pollen er biernes hovedkilde til protein. Hvis bierne ikke får nok pollen kan det betyde at hunnerne ikke kan producere æg, eller at larverne ikke udvikles ordentligt. Hos nogle biarter kan larverne kun udvikles med pollen fra én bestemt planteslægt eller familie. Den sæsonmæssige udvikling hos nogle biarter kan være helt synkron med bare én bestemt planteart! Bierne tiltrækkes af blomster gennem visuelle effekter og dufte. Biblomster har en svag sødlig duft, modsat sommerfugleblomster der har en kraftig duft. Mange blomster har nektarspor (farvede linjer) på kronbladene der leder bien til nektarkilderne. Bierne kan primært se farverne gul, grøn, blå, violet og ultraviolet. Biens tunge er udviklet til at suge nektar fra blomster. Tungens længde afgøres af hvilken blomstertype bien foretrækker. Længden på tungen kan variere fra maskebiens tunge på 1 mm. til havehumlens lange tunge på 12,5 mm. Planter der er særlig gode til vilde bier, er planter med et højt indhold af nektar og pollen. Her får du et lille udvalg af planter, buske og træer der, blandt rigtig mange andre, er gode biplanter. 20
21 Løg og knolde Erantis Eranthis sp. 2 3 nn ppp Krokus Crocus sp. 3 4 n ppp Skovtulipan Tulipa sylvestris 5 n ppp Hyacint Hyacinthus orientalis 4 5 nnn pp Stauder og etårige urter Hestehov Petasites hybridus 2 4 nnn ppp Honningurt Phacelia tanacetifolium 6 10 nnn ppp Lægestokrose Althaea officinalis 6 8 nn ppp Rødkløver Trifolium pratense 5-8 nnn ppp Træer og buske Mirabel Prunus cerasifera 3 4 nnn ppp Pil Salix sp. 3 5 nnn ppp Surkirsebær Prunus cerasus 6 nnn ppp Æble Maulus Spp. 5 nnn ppp Tal = blomstringsmåned n = nektarværdi p = pollenværdi 21
22 Byg et Krible Krablehotel Dit Krible Krablehotel kan blive det perfekte gemmested eller spisekammer, for forskellige smådyr. Hvilke smådyr der flytter ind, afhænger meget af hvilke materialer du har i dine lejligheder og hvordan Krible Krablehotellet er placeret mange smådyr forstrækker at bo køligt og fugtigt. De dyr der med størst sandsynlighed flytter ind i dit Krible Krablehotel er: Mariehøne Guldøje Ørentvist Bænkebider Edderkop Materialer Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for hvilke materialer, du kan bruge i Krible Krablehotellet. Før du går i gang med at bygge og indrette dit Krible Krablehotel er det en god ide at samle naturmaterialer til Krible Krablehotellets lejligheder. Insekter, spindlere og andre smådyr har forskellige krav til levested og føde. Derfor er det en god idé med stor variation i materialerne, hvis du vil tiltrække mange forskellige dyr. Nogle materialer skaber gemme- og opholdssteder for f.eks. mariehøns, ørentvist og edderkopper, nogle materialer bliver med tiden spist af f.eks. bænkebidere, og nogle materialer kan bruges til redesteder, når smådyrene skal lægge æg. Rammen til Krible Krablehotellet kan du f.eks. lave af gamle paller, en stor trækasse, en hjemmebygget ramme af træ, eller noget helt fjerde. Der er rigtig mange forskellige muligheder for at designe og udforme Krible Krablehotellet, det eneste der er vigtigt at huske er, at der skal være mulighed for at lave nogle gode lejligheder, der kan rumme de forskellige materialer. Jo dybere Krible Krablehotellet er, jo flere materialer kan det rumme og jo flere dyr vil det tiltrække. Byg et flot og fantasifuldt udformet Krible Krablehotel, men husk på at det ikke kun skal være flot, men også funktionelt! 22
23 Velegnede materialer til indretning af lejligheder : Mos Bark Kogler Blade Grene med og uden marv Træstykker friske og halvrådne, med og uden borede huller Hø Mursten med huller Uld Tips til et velfungerende Krible Krablehotel Design og byg fantasifulde og flotte Krible Krablehoteller i naturmaterialer, men husk at de også skal være funktionelle! Bruge en stor variation af materialer i Krible Krablehotellets lejligheder, for at tiltrække mange forskellige dyr. Indret lejlighederne i Krible Krablehotellet sådan at der dannes små hulrum og sprækker mellem materialerne - det giver gode gemmesteder for dyrene. Sæt evt. hønsenet på forsiden af dit Krible Krablehotel, for at holde materialerne på plads. Placer Krible Krablehotellet et fugtigt sted helst med jordkontakt. Sørg for at Krible Krablehotellet står et skyggefuldt sted, uden direkte sollys. 23
24 Biller Edderkop Regnorm Mariehøne Ørentvist 24
25 Mos Mursten med huller Kogler Bark Hø Uld Kviste PLACERING: Med jordkontakt, et fugtigt og skyggefuldt sted Træstykker med borede huller 25
26 Nemme bo- og gemmesteder til insekter og smådyr Du kan nemt og hurtigt etablere et mangfoldigt dyreliv ved at skabe gode livsbetingelser for insekter og mange andre smådyr, som f.eks. bænkebidere, tusindben, skolopendre og mange flere. Herunder finder du en række forslag til nemme og enkle tiltag, der kan tiltrække en mangfoldighed af insekter og andre smådyr, samt skabe mere dyreliv generelt. Insekt-totem Bor massevis af huller i et gammelt udgået træ, eller i en træstamme. Hullerne skal gerne være så dybe som mulig og variere i størrelse mellem 2-20 millimeter i diameter. Et insekt-totem tiltrækker bl.a. vilde bier og fugle på rov. Efterhånden som træet ældes vil det tiltrække mange forskellige insekter og smådyr. Små nemme bunker En bunke sten, træstubbe og træstammer giver smådyrene fine leveog gemmesteder. Det er vigtigt at træ og sten ligger direkte på jorden, da det sikrer en konstant høj fugtighed. Kvasbunker Lav en grenbunke eller et kvashegn. Kvashegnet laves af grene der er lagt ned mellem pæle, der er banket i jorden, for at holde grenene på plads. Bladbunker Riv nedfaldne blade sammen i en bunke det er et godt gemmested og vinterhi for smådyr og måske også for det lokale pindsvin! Mini-vandhul Grav en balje ned, så kanten flugter med jordoverfladen. Fyld baljen med store sten og derefter vand. Sørg for at der ligger en sten eller en gren skråt op ad kanten, så nedfaldne dyr kan komme op af vandet igen. Vandet tiltrækker bl.a. insekter, frøer, salamander og tørstige fugle og pattedyr. Jordvold Hvis I laver en vold af sandet jord, der strækker sig fra Øst til Vest, giver I humlebier, vilde bier og andre jordboende insekter mulighed for at lave reder og overvintre. Typisk laver bierne reder i sydvendte skråninger. 26
27 Ovenpå volden kan I så en engblomst-blanding, men husk at slå eller fjerne græs og blomster med mellemrum, så der er nogle bare jordpletter. I kan klippe med en hækkesaks eller slå med en le eller et segl. Sørg for at holde jordvoldens sider fri for planter. Jord-plet Lad nogle pletter af jord ligge ubenyttede hen i et solbeskinnet hjørne. Skrab gerne græsset af og bland noget sand i jorden, så den bliver tør og næringsfattig. Hvis I sørger for at der er tørre og bare pletter med jord, giver I de vilde bier mulighed for at bygge reder her. I kan godt så en engblanding i jeres jordplet, men sørg for at slå området en eller to gange om året og fjern det afslåede materiale. Det kan kommes i kompostbunken, eller i kvasbunken. 27
28 RNATURVEJLEDE Hvis du vil vide mere Her finder du et par tips til litteratur og links om vilde bier, bivenlige planter m.m. Vilde bier Humlebier, Natur og Museum, 2010 Vilde bier, Natur og Museum, 2013 Humlen ved det hele, af Dave Goulson, 2015 Vildebier.dk Planbi.dk Bivenlige planter Biavl.dk/medlemmer/wp-content/uploads/2016/05/Biplantekalenderen-2013.pdf Havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/insekter/362.html Krible Krable Natur-vejleder.dk/kriblekrable Danmarks Naturfredningsforening Naturninja.dk 28 Krible Krable er udviklet i samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang. Nordea-fonden støtter Naturvejlederforeningens arbejde med Krible Krable.
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereHVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER!
HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER! BIERNE BESTØVER PLANTERNE SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE HJÆLP DE VILDE BIER! Vidste du, at der findes ca. 288 forskellige arter af bier i Danmark? Honningbien
Læs mereden levende legeplads
RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende
Læs mere100 hoteller i Randers
nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?
Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mereHVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther
HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereKrible - Krable. Ædespor
Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereden levende legeplads
den levende legeplads RNATURVEJLEDE Forord Legepladsen er til leg - men legepladsen kan også være et sted, der inspirere børn til at undersøge, udforske og lære. En legeplads med spændende natur danner
Læs mereKRIBLE KRABLE. på bondegården
KRIBLE KRABLE på bondegården Solen skinner, og Anna og Ludvig er sammen med deres far og mor cyklet til Høstmarked på en økologisk gård, ikke så langt fra hvor de bor. Her kan man se, hvor dyrene bor og
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereTransmogrifmaskinen - fra barn til bille. Et tværfagligt undervisningsforløb i dansk og natur/teknologi. Elevhæfte
Transmogrifmaskinen - fra barn til bille Et tværfagligt undervisningsforløb i dansk og natur/teknologi Elevhæfte 1 RNATURVEJLEDE Transmogrifmaskinen - fra barn til bille Bidragsydere Idé og tekst Mette
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereHonningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereBIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:
BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereMyrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps
Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for
Læs mereVandhulsdetektiver. Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk
Vandhulsdetektiver Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk Elevhæfte 1 RNATURVEJLEDE Vandhulsdetektiver Vandhullet kribler og krabler af liv under overfladen og du kan
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereJudith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh Illustration og opsætning: Jonas Prip Studio
Judith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh Illustration og opsætning: Jonas Prip Studio Når du ser ud på din legeplads, ser du et dejligt sted, hvor børn kan have det sjovt. Men det er samtidig levested
Læs mereBi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen
Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.
Læs mereSÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereBi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera)
Dias 2 Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2017 Karin Gutfelt Jensen Dias 3 Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereBiavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole
1 Biavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole Hvorfor er det vigtigt at tale om biernes fødegrundlag? På landet oplever man en forringelse i fødegrundlage pga den måde, man driver
Læs mereDe vilde bier i den bornholmske natur
De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereKompost Gode råd og vejledning om kompost.
Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 5. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 5. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereHalm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm
Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,
Læs mereGode råd og vejledning om kompost.
Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk
Læs mereBiernes forunderlige liv
Biernes forunderlige liv 1 Biernes forunderlige liv Bier udgør et mangfoldigt tema med mange aspekter, som I kan fordybe jer i. Honningen, bestøvningen af blomster, biernes dans og de avancerede samfund
Læs mere[Skovfyr] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris
[Skovfyr] Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris Fuldvoksen Skovfyr Hankogler Beskrivelse: Skovfyr er et nåletræ, som kan blive op til 30 m højt. Barken er sprækkende og gråbrun.
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereDus med byens bier, og vilde planter?
Dus med byens bier, og vilde planter? De vilde danske bier dvs. humle- og enlige bier - oplever en del velfortjent opmærksomhed gennem de sidste par år. Men de vilde bier har brug for de rigtige planter.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereEMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk
Læs mereÅrstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer
Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også
Læs mereINSEKTHOTELLET 1 / 23. Nordskoven Natur/teknologi og Håndværk og Design klassetrin
INSEKTHOTELLET Nordskoven Indretning af insektbolig i insekthotellet Yggdrasil i Nordskoven i 2016 Rød skovmyre Skarnbasse Skolen i Nordskoven undervisningsmateriale til skoler i Slagelse Kommune Redaktion:
Læs mereBLIV BIVENLIG 5. Tabel 1: Oversigt over danske bier. Antal arter. Levevis Reder Blomsterspecialisering
BIERNE I DANMARK Bier er en gruppe indenfor de årevingede, brodbærende insekter, som også omfatter myrer og hvepse. Deres nærmeste slægtninge er gravehvepsene. Voksne gravehvepse ses ofte på blomster,
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for
Læs mereTag din have med, når du flytter
Tag din have med, når du flytter Kan du ikke bære at skulle forlade de planter i haven, som betyder meget for dig? Bare rolig du kan tage mange af dem med. Læs hvordan her. Har du fået et frugttræ på din
Læs mereFebruar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.
2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereOdder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22
Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om landsbyens byggematerialer. Forløb 28 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om landsbyens byggematerialer Forløb 28 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse De fleste landsbyer er over 1000 år gamle og gennem århundreder været selvforsynende med næsten alt også alt hvad man
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereParring af Dronninger. Fortsætterkursus 2018
Parring af Dronninger Fortsætterkursus 2018 Samling af parringskassette En Apidea kassette samles og består så af en række hoveddele (med uret): Kassette med ventilationsgitter Foderbeholder med dronningegitter
Læs mereNyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013
Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop
Læs mereHvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven
Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereNEONICOTINOIDER SLÅR DE VILDE BIER UD
NEONICOTINOIDER SLÅR DE VILDE BIER UD Af Palle Frejvald og Ole Kilpinen Danmarks Biavlerforening pf@biavl.dk En svensk undersøgelse udført af forskere fra gjort i tidsskriftet Nature her i foråret, fortæller
Læs mereUdgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.
Bier og biavl i Folkeskolen Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Til biavleren Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Aftale mellem biavleren og skolen Aftalen mellem biavleren og læreren skal indeholde
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereRyttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,
Læs mereØget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs mereDet er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;
Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mere1 af :41
1 af 7 17-06-19 08:41 Skovmyggen er den myg, de fleste bliver plaget af om sommeren. En myg kan godt stikke flere gange lige efter hinanden. 1. Myg flyver ikke hverken hurtigt eller højt. En myte siger,
Læs mereFra agern til egetræ
Claus Nar Mini, Farum Gode kammerater og naturvenner Fra agern til egetræ Skrevet af Kristian kristian@clausnar.dk 09-11-2016 Dette er en samling af instruktioner i hvordan man får et agern til at blive
Læs mereBi eller hveps? Lær at kende forskel
Bi eller hveps? Lær at kende forskel Danmarks Biavlerforening får hvert år mange henvendelser om gener af bier. Vi konstaterer næsten hver gang, at det drejer sig om forveksling af bier og bl.a. hvepse,
Læs mereHjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ
Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Tøm ofte spanden med det grønne køkken affald, så undgår du lugt i køkkenet. Kompostering er nemt! Genbrug det grønne køkken affald Hjemmekompostering giver mere plads
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereParring af Dronninger. Begynder+ kursus 2017
Parring af Dronninger Begynder+ kursus 2017 Samling af parringskassette En Apidea kassette samles og består så af en række hoveddele (med uret): Kassette med ventilationsgitter Foderbeholder med dronningegitter
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereVARIGHED: LANGT FORLØB BYG EN HULE SOLFANGER. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.
VARIGHED: LANGT FORLØB BYG EN HULE SOLFANGER Byg EN HULE SOLFANGER Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Seks dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe
Læs mereAKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor
Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle
Læs mereGuide: Sådan tænder du et bål
Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad
Læs merePlacering: Udstyr: Sådan dokumenterer I forskningen: Efter eget valg. Evt. Kamera eller smartphone med kamera. Evt. InstagRAMMEN
1 Hvad kan de? På Sletten skal I undersøge om der findes planter med særligt sjove, skøre eller seje egenskaber! Her finder I 8 fortællinger om allerede eksisterende specielle planter, og med denne nye
Læs mereIndhold. Naturen i din have 4. Hvorfor nu vildere haver? 4. Et skridt ad gangen Vilde danske planter er ikke ukrudt 6
Naturen i din have Indhold Naturen i din have 4 Hvorfor nu vildere haver? 4 Et skridt ad gangen 4 1. Vilde danske planter er ikke ukrudt 6 2. Kvas og dødt træ i haven 8 3. Vand i haven 10 4. Sydvendte
Læs mereEdderkopper prik-til-prik
Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs merebuster i børnebiffen 2017
Børnebiffen i dyrenes verden buster Inspirations- og arbejdsmateriale til arbejdet med film i børnehaver og institutioner Sabaku, BUSTER 2017 Introduktion Film er et rigtig godt medie at arbejde med i
Læs mereTørt sand og vådt sand.
1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereOdder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29
Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At
Læs mereMiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering
Udvendig Dekorering Det udvendige udseende er på mange måder den vigtigste del af dit dukkehus, da det er den del, der bliver vist det meste af tiden. Den stil du vælger til dit hus vil ofte diktere det
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå
Læs mere