Om Brødet uden udløbsdato

Transkript

1 Om Brødet uden udløbsdato Prædiken til 30. marts år Den søndag som også hedder Midfaste, fordi vi nu er halvt igennem fasten, der begynder askeonsdag den 5. marts og slutter palmesøndag den 13. april. Teksten der prædikes over er fra Johannesevangeliet kap. 6, 24-35, men I skal også have de to andre tekster, som jeg arbejder med i prædikenen, nemlig fra 2. Mosebog i Det gamle Testamente og 2. Jakobsbrev i Det nye Testamente: * Denne hellige lektie skrives i Anden Mosebog: Herren sagde til Moses:»Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud.«Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden:»hvad er det?«for de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem:»det er det brød, Herren giver jer at spise. Dette er, hvad Herren har befalet: I skal samle så meget af det, som hver enkelt kan spise, en omer til hver enkelt svarende til antallet af personer. Enhver skal tage til dem, der hører til i hans telt.«det gjorde israelitterne, og nogle samlede meget, andre lidt. Da de målte det med omermålet, havde den, der havde samlet meget, ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt; de samlede det, hver især kunne spise. 2 Mos 16,

2 Epistlen skriver apostlen Peter i sit andet brev: Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed. For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder. Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig snuble. For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer. 2 Pet 1,3-11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham:»rabbi, hvornår er du kommet hertil?«jesus svarede dem:»sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.«så sagde de til ham:»hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?«jesus svarede dem:»guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.«da sagde de til ham:»hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spist manna i ørkenen, som der står skrevet: Brød fra himlen gav han dem at spise. «Jesus sagde så til dem:»sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden." De sagde til ham:»herre, giv os altid det brød!«jesus sagde til dem:»jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. [Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.«] Joh 6,24-35[36-37] salmer: 30, 516, 496, 36, 498 2

3 Vi mennesker kan godt li brød. Bagerens franskbrød og rundstykker drager os til deres butikker lokkende med duften fra bageriet. Ligesom duften fra køkkenet som barn når min mor drog det daglige kæmpefranskbrød ud af ovnen til os fem forslugne unger efter skoletid. Og ejendomsmæglerne opfordrer sælgerne til at bage brød inden en fremvisning af boligen, for der er intet der sælger som duften af nybagt brød. --- Det fortælles om en præst på Færøerne i 1700 tallet at han stod op kl. 4 hver morgen, sommer som vinter, og kl stod maden på bordet. Brødet med brødkniven lå ved siden af hans tallerken 3

4 og efter bordbønnen skulle hver enkelt sige højt hvor meget brød han ville have til sin mad, og havde nogen forlangt for lidt, måtte de gerne bede om mere men når måltidet var endt og nogen havde levnet brød gik præsten rundt og stak levningerne i lommerne på dem, der havde ladet brødet ligge og det enten det var husets egne folk eller det var gæster. Jeg forestiller mig ikke at det skete særligt ofte at nogen forregnede sig og tog for meget brød for det må have været ubehageligt sådan at få stukket levningerne i lommerne og jeg kan ikke lade være med at tænke på om tals præsten i al sin patriarkalske præstelighed 4

5 selv havde forspist sig på fortællingen om israelitterne, der i ørkenen kun måtte samle så meget manna at ingen havde hverken for lidt eller for meget men alle lige præcis tilpas meget. For det sker jo at maven får nok før øjnene også selvom man i den færøske præstegård gerne måtte bede om mere. Man bliver så let grådig - bare se hvordan folk agerer ved en buffet. De fleste af os er nemlig ikke så gode til at bygge den indre katedral, som Peter opregner byggestenene til i sit 2. brev. Hør bare hvor faretruende de tårner sig op; Til troen skal der føjes dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, 5

6 til udeholdenhed gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed. Det er jo ikke så lidt... Og for de fleste af os står denne indre katedral nok ikke fast ret længe af gangen for det kan sørme knibe med både selvbeherskelsen og udholdenheden, med gudsfrygten og brodersindet og kærligheden. Og det kan jo afsløre sig ved en så tilsyneladende simpel ting som at tage mere brød end man kan spise. For så har man allerede udvist mangel på selvbeherskelse, og vel også på brodersind og derfor også i en lemfældig omgang med Ham der giver os det daglige brød

7 Billedligt talt er det nok ikke så sjældent at vi får stukket brødlevninger i lommen af præsten på Færøerne. At den indre katedral vakler, skrider og synker i grus. Et øredøvende brag giver det så man må holde sig for ørerne og tænke, åh nej nu igen. Og hvad med den dør, der skulle stå på vid gab ind til vor Herre? Er den smækket i med et brag ved det lufttryk sammenstyrtningen giver? Ifølge Peter og hans brev, ja, så er døren smækket i, men ifølge Jesus, så nej, døren er stadig åben. For brødet fra himlen, brødet, som er det liv Gud ånder ind i dig, både helt konkret som ilt og helt ukonkret som livskraft, har ikke en udløbsdato 7

8 selvom noget kan tyde på at det er rigtigt svært at tro på, hvis man ser på hvordan vi forholder os til os selv og det at spise; Hver tiende unge står i fare for at udvikle spise - forstyrrelser. Enten hvor de holder op med at spise og udvikler anoreksi eller overspiser og bliver til bulimikere, og 47 % af den resterende befolkning betegnes som overvægtige. sundhedsstyrelsen) Og hvorfor? Hvorfor går det lige netop galt i den mest elementære drift af alle? Ja, jeg kunne vende den om og spørge; hvad er det vi fortæller os selv når vi tager for meget mad op på tallerknen? At sulten står for døren og vi må rage til os? Nej, næppe, men det er som om øjnene ikke kan få nok 8

9 eller er det hjertet, vi håber kan mættes i vores overspisning? At når maven er mæt er hjertet det også eller at når maven er mæt kan smerten i hjertet ikke føles? Jeg mener, hvorfor tro på Gud hvis ikke det også er for at lette det hårde blik, vi har på os selv, lidt? For når der går ged i spisningen, handler det som regel om at man har dømt sig selv ude som den man er. Man skal lave om på sig selv, ved at sulte sig eller presse noget så langt ned som muligt som bulimikere ofte gør.. Selv-dommen, som vi lægger på vores skuldre som Jesu kors til Golgata, som vi tror vi kan spise eller sulte os væk fra. 9

10 Og vi begynder tidligt på det. Det ligger i kulturen; Græder det lille barn, får det en sut og senere får det en riskiks eller en slikkepind, så gråden holder op. Så meget hurtigt lærer vi at vi ikke må være kede af det og at smerte kan fjernes ved mad.. Det bliver en ekstrem overbelastning af sindet (for hvor gøre af alt det, der gør ondt?) og en tømning af hjertet, som vi lærer vi ikke må lytte til. Og enten dør vi af underernæring eller af fedt uden at have fundet det vi søgte, for kærligheden findes ikke i det vi putter ind i munden men i det vi gemmer i vores hjerte 1 0

11 som Jesus K siger et sted.. Det er det, der er dèr, vi lever af. Og det er her jeg mener at troen kan være en aflastning, som en Simon fra Kyrene der kom ind fra højre og hjalp med at bære Jesu kors til Golgata. Troen der løfter det åg af selv-dom af dine skuldre og siger til dig; Du må godt leve, også selvom din indre katedral falder sammen igen og igen.. Så luk øjnene lidt og træk vejret dybt ned i maven og lyt til ordene her, der ikke kan gentages for ofte: Kærligheden er gratis. Og den bliver hverken større eller mindre af 1 1

12 om du gør dig umage med din indre katedral af dyder eller din ydre slankekur her i fasten.. Kærligheden er sin egen eneste begrundelse og den er ligeglad med hvor meget sammenstyrtet du kommer med og hvor meget af livets levninger der hænger ud af lommerne på dig. For ligesom Jesus kan gøre lidt til meget som da han bespiste 5000 mennesker med lidt brød kan han også gøre meget til lidt. (Søren Kierkegaard) Ja, selv de største af vores sjæls brødrester er blot krummer på Vorherres bord. Lad os være stille sammen 1 2

13 Kirkebønnen Gud Tak for at du giver os modet til at holde livet stort og rummeligt så det kan fyldes af andet end vores eget livs krummer. Tak for at du satte dig på den yderste bænk og velsignede levningerne fra de riges bord Tak for at du kan gøre lidt til meget og meget til lidt - at du ikke opregner vores indre sammenstyrtninger men bygger smukke indre landskaber af vores murbrokker Tak for mad og drikke og alt det der går forud Støt os op af din tro giv os barmhjertighed og gavmildhed så vi ikke kun giver fuglene mad.. Lad os være Simon fra Kyrene der bærer med på andres byrder - løfter lidt fra skuldre og sjæl.. Kast stenen foran hjertet væk så vi tør dele det bumpede og uskønne i vores indre og mærke at vi ikke er helt alene 1 3

14 Hjælp os til at hjælpe andre i tanker, bøn og handling og lad os i stilhed bede for dem og det der fylder vores tanker.. Det ber vi om i Jesu navn. Amen 1 4