4 / MAJ 2012 GRØNT MILJØ 4/2012 1

Transkript

1 4 / MAJ 2012 KIRKEGÅRDENS SPRING Krav og forventninger ændrer sig så meget at de fleste kirkegårde bliver nødt til at tage stilling til hvor udviklingen skal gå hen. Det er ikke nok at fortsætte det gode arbejde. Side 4. ENTREPRENØR & HÅNDVÆRK Omkring 122 udstillere er med når bygge- og anlægsbranchens fagmesse, åbner i Herning. Det er langt overvejende maskiner, men til gengæld er de rigtigt store med. Side 10. DEN KRÆVENDE DRIFTSHERRE Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme er en attraktiv, men skrap kunde når slotshaverne udliciteres. Det har givet attraktive tilbud - og presset entreprenørens pengepung. Side 18. GRØNT MILJØ 4/2012 1

2 I kontakt med faget Telefonbogen med landskabsarkitekter, park- og naturforvaltere, anlægsgartnere, planteskoler, træplejere, brolæggere m.fl. er sendt ud lige efter nytår. Ekstra eksemplarer kan bestilles på VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax GRØNT MILJØ 4/2012

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR LEVENDE KIRKEGÅRDSKULTUR Mange kirker skal lukke, og deres kirkegårde kan følge med eller skal i hvert fald have et andet formål, udtryk og billigere drift. Men også de kirkegårde der skal bevares, er under et økonomisk pres der risikerer at udhule grundlaget for den traditionelle danske kirkegårdskultur. Det begrædes ofte. F.eks. af kirkegårdsleder Vagn Andersen der ikke ønsker sig de tilgroede kirkegårde man f.eks. finder i England. Vi bør have råd til at glæde os over smukke velholdte kirkegårde. Ja, nok over nogle af dem, men ellers må vi nok vænne os til at kirkegårde bliver meget andet end små sirlige gravstedshaver med hække og grusgange. På kirkegårdene kom man meget sent i gang med ressourcestyring, plejeplaner, samarbejde, sammenlægning og udlicitering. Potentialet er ikke udtømt, men det er næppe sandsynligt at alle kirkegårde kan reddes alene gennem rationalisering, bedre styring og større faglighed. Det gælder navnlig de ældre kirkegårde med få gravsteder og relativt mange medarbejdere - hvilket ofte er kirkegårde på landet. De kan ikke fastholdes i deres gamle udtryk. Men den gammelkendte kirkegårdskultur er i forvejen under pres på grund af de ledige arealer med græs eller grus. Kirkegårdene ser ikke ud som for 40 år siden. Går vi længere tid tilbage var kirkegårdene nærmest græsmarker. De lignede nok de engelske tilgroede kirkegårde. Mange kirkegårde bryder i forvejen de traditionelle normer. Formand for Landsforeningen af Menighedsråd mener at det basale spørgsmål er om kirkegården skal udvikles eller afvikles. Man kan også sige at de alle skal udvikles, bare hver på sin måde. Da vi ikke kender fremtidens begravelsesskikke, bør man kun midlertidligt nedlægge kirkegårde eller dele af dem. Imens kan de få et park- eller naturpræg med billige grønne elementer. Gerne som engelske kirkegårde der kan være meget tiltalende. Måske endda med fåregræsning. Og med blomstrende buske, mens de beskårede midler primært reserveres indhegningen og de store træer. Måske vil sådanne arealer også vise sig at være attraktive for nye begravelser. Den traditionelle kirkegård kan bevares, men kun i mindre dele som efterspørgslen rækker til. Kirkegårdskulturen er ikke statisk og en statisk opfattelse skal ikke blive en uøkonomisk spændetrøje. En frigjort opfattelse af hvordan kirkegården kan se ud, kan være med til at redde dem. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Styrelsen for Slotte og Kulturejendommes udbud er spændende driftsudbud på grund af deres unikke elementer og specialopgaver, f.eks. fældning og beskæring af store træer. Her i Søndermarken. Foto: Thomas Rahbek. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf Annoncer: Carsten Pedersen, Danske Fagmedier A/S. cp@licitationen.dk. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 30. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 4/2012 3

4 Kirkegårde har brug for et spring frem Krav og forventninger ændrer sig så meget at de fleste kirkegårde bliver nødt til at tage stilling til hvor udviklingen skal gå hen. Det er ikke nok at fortsætte det sædvanlige gode arbejde Af Tilde Tvedt Hække forsvinder. Perlesten breder sig. Mange kirkegårde er på vej til at miste sine karakteristiske træk. Umiddelbart ret deprimerende, men også en oplagt mulighed for at tage springet ind i en ny tid. Her tog årets kirkegårdskonference sit afsæt under overskriften at håndtere udvikling og afvikling. Konferencen samlede næsten 700 deltagere i Nyborg den 14. marts. Arrangørerne er Skov & Landskab, Landsforeningen af Menighedsråd og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte. Kirkegårdene står over for store udfordringer hvor det ikke længere er tilstrækkeligt at forsætte det gode arbejde man plejer at lave. Tiden stiller anderledes krav som gør det nødvendigt at finde nye veje. Det er dog ikke ensbetydende med at man skal smide alt gammelt over bord. Man skal i de nye tider være ydmyge over for værdierne og styrke eller skabe det karakteristiske. Det var essensen af konferencen der dog startede et lidt andet sted: Kirker vil lukke i de kommende år fordi der ikke længere er behov for dem. Og kirkegårdene følger med. Gøre en tidlig indsats Inge-Lise Hansen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, fandt det ulykkeligt, men fremhævede at kirken ikke kan stoppe udviklingen. Kunsten er at gennemføre processen med at lukke kirker og kirkegårde så skånsomt som muligt ved hjælp af både omtanke og nytænkning - og en tidlig indsats. Tidsfaktoren kan vise sig af stor betydning for om en gradvis afvikling af en kirkegård opleves som andet og mere end en ufølsom lukning. Jo mere tid man har, jo bedre kan man planlægge områdets forandring, understregede Inge-Lise Hansen. Allerede når beslutningen er på vej, kan man begynde at se på hvordan kirkegården kan forberedes på en fremtid som f.eks. rekreativt område. I forvejen ønsker man på mange kirkegårde i dag at bevæge sig fra havepræg mod noget mere parkagtigt, både for at tilgodese kunderne og for at gøre driften billigere. Træer og buske spiller her en vigtig rolle. De vil være et godt afsæt for at kirkegården kan overgå til grønt område når de sidste gravsteder udløber. På den måde vil ændringen blive opfattet som noget der vokser organisk frem og ikke som en voldsom omkalfatring, der kan virke stødende på nogle af de der indtil for nylig har haft gravsteder det pågældende sted, sagde Inge-Lise Hansen. Hun fremhævede samtidig at fredning i langt de fleste tilfælde ikke er en realistisk mulighed. Rent juridisk er reglerne ret klare: Når fredningsperioden er udløbet for alle grave, er kirkegården ikke længere automatisk fredet. Arealet omkring kirken må ikke bebygges, men kan godt overgå til roemark. Det vil nok få en del til at ønske sig en fredning. Men det indebærer at kirkegården skal beholde sit udseende, og det kræver en pleje der ikke er penge til når man ikke har indtægter. Ikke som man plejer Mange af de andre kirkegårde står også over for store udfordringer, både i forhold til økonomi og indretning. Og økonomien afhænger ikke kun af kirkegårdens egne beslutninger. Udviklingen i samfundet har også stor betydning, bl.a. i form af krav til arbejdsmiljø, højere priser på arbejdskraft og nye ønsker hos brugerne, forklarede Christian P. Kjøller i sit indlæg. Som led i sit ph.d.-studie på Skov & Landskab har han undersøgt forholdene på 27 kirkegårde. Resultaterne tegner et billede af tre grupper der befinder sig i hver sin fase: De nyere kirkegårde, de fuldt udnyttede og dem hvor anlægget ikke længere passer til behovene. På sidstnævnte er der typisk meget ledig plads som så betyder at økonomien bliver stram. Her er der brug for en indsats der kan bringe kirkegården ind i en ny fase hvor behov og udbud passer bedre sammen. Christian P. Kjøller opfordrede til at overveje hvor man selv befinder sig og bruge det som afsæt for arbejdet med at udvikle kirkegården. Det er ikke længere nok for kirkegårdene at forsætte det gode arbejde man plejer at lave. Det gælder især på de kirkegårde hvor behov og udbud ikke længere passer sammen. Tillitse Kirkegård. Foto: Christian P. Kjøller. Koordinere på tværs Kontorchef Klaus Kern-Jespersen fra Kirkeministeriet pegede på 2011 som et lavpunkt i antallet af dødsfald. I de kommende år stiger tallet jævnt på grund af befolkningssammensætningen, og det giver kirkegårdene et bedre kundeunderlag. Det kommer desværre ikke landsbykir- 4 GRØNT MILJØ 4/2012

5 Kirker kommer til at lukke og hvad så med kirkegården? En tidlig indsats giver mulighed for en gradvis omdannelse og gør processen mere tålelig. Buderup Ødekirke og Kirkegård i Nordjylland lukkede i Foto: Palle Kristoffersen. kegårdene, der er de mest trængte, særligt meget til gode. De fleste mennesker bor i byerne og bliver begravet dér. Og de fleste vælger en urne som ikke kræver særligt meget plads. Det betyder at indtægterne mange steder fortsat vil falde - og så skal udgifterne også reduceres. Taksterne skal tilpasses, og måske skal man samarbejde med nabosognet om graveren fordi der ikke længere er grundlag for at have en hver. Også når det gælder behovet for plads, kan der være grund til at se på tværs. Paw Kingo Andersen, formand for Danmarks Provsteforening, opfordrede til at gøre op med vanerne og indse at ikke alle opgaver løses bedst lokalt. Der er store offentlige midler i spil, som skal bruges ordentligt. Vi kan ikke bare blive ved med at hæve priserne for at dække udgifterne. I stedet kan det være nødvendigt at skrumpe kirkegårdene. Mange kirkegårde har ledig plads og ikke alt kan gøres til museum, sagde Paw Kingo Andersen. Men hvis ingen går ind og tager stilling til hvordan kirkegårdene skal udvikle sig, så opstår der et magttomrum. Paw Kingo Andersen opfordrede til at bruge provstiudvalget som aktivt redskab. Det er et demokratisk valgt organ som kan hjælpe med at koordinere planlægningen på tværs. Afvikling giver udvikling I Københavns Kommune bliver kun 7,6 ha ud af 130 ha brugt til gravsteder, og de fire store kirkegårde er godt på vej til at blive mere parklignende. Landskabsarkitekt Barbara Joos fra Center for Kirkegårde gav eksempler på hvordan man griber opgaven an. Assistens Kirkegård er længst fremme i processen. Allerede i 1980 erne besluttede Borgerrepræsentationen at dele arealet i en park, et museumsområde og en lokal kirkegård for Nørrebro. Omdannelsen skal være helt gennemført i På Bispebjerg Kirkegård arbejder man med fire kategorier af områder for at få gravstederne samlet. Det kræver en skarp prioritering af hvor man sælger nye gravsteder. Samtidig får især udkanten af kirkegården et mere ekstensiv præg. Nye typer græsarealer kræver nye maskiner og en anden rytme som er en udfordring i hverdagen. Barbara Joos pegede på det vigtige i at fokusere på kulturværdierne når man omdanner kirkegården. Det inkluderer også planter. I det hele taget opfordrede hun til at se og bruge det man allerede har. Som eksempel nævnte hun lunden af paradisæbler på Assistens Kirkegård som nu fungerer som urnegravplads. Barbara Joos understregede også at forandring kræver valg og langsigtet planlægning. Og så kan man lige så godt indstille sig på at der bliver brug for justeringer undervejs, sluttede hun. Landskabsarkitekt Henning Looft tegnede billedet af tidens tendenser på de mindre kirkegårde. Han opfordrede især til at styrke kirkegårdens karakteristiske elementer - eller om nødvendigt skabe nye. Den måde folk oplever kirkegården på har stor betydning. Derfor er det en god idé at holde fast i en overordnet idé og være modig og konsekvent. Afsættet kan være kirkegårdens egenart i dag. Det skal man være i stand til at beskrive på 20 sekunder. Helt konkret agiterede Henning Looft bl.a. for at bruge flere busketter. De dækker jorden, kan holde i mange år og bidrager med blomster. Han fremhævede også hækkenes evne til at skabe struktur og helheder. Hvis man lader dem vokse højere end de traditionelle gravstedshække, kan de oven i købet være med til at GRØNT MILJØ 4/2012 5

6 Buksbomgrentørre og buskbomkvistdød øger behovet for andre arter til især lave gravstedshække. To muligheder er Taxus baccata Brande (tv) og Thuja occidentalis Holmstrup. Foto: Palle Kristoffersen. skjule noget af den eventuelle tomhed i form af ledige kistegravsteder. Plejeplaner på vej frem Plejeplaner er mange steder på vej frem som redskab i den daglige drift. Christian P. Kjøller har undersøgt hvor langt processen er kommet på 22 kirkegårde. Seks kirkegårde forholder sig stadig afventende, syv har planlagt at gå i gang, og syv er allerede i gang med at bruge plejeplaner. Nøgleordene er styring, dialog og dokumentation. Plejeplanerne bruges til at sætte ord på hvad der skal gøres. Og det kan være nødvendigt for ikke at gå i kompetencefælden, forklarede Christian P. Kjøller. Ofte har kirkegårdene i lang tid gjort noget de var gode til, og som virkede. Problemet er at det måske ikke længere er vigtigt. Tønder Kirkegård hører til den gruppe der allerede er i gang. Alligevel brugte kirkegårdsleder Jørn Skov en god del af sit indlæg på at videregive hvordan Tønder har lavet udviklingsplanen for kirkegården. Den er nemlig en helt afgørende forudsætning for plejeplanen. Udviklingsplanen bygger bl.a. på et ønske om at tilpasse sig fremtidige behov og samtidig fastholde helheden og tage hensyn til de kulturhistoriske værdier. Selve planen tager dels stilling til hvad der skal gøres de kommende fem år, dels til senere initiativer. Plejeplanen er tættere relateret til hverdagen. Den fastlægger f.eks. hvordan man løbende skaber plads til at den nyplantede allé kan udvikle sig. Ressourcestyring er man kun så småt begyndt at koble på, men Jørn Skov vurderer at det er helt nødvendigt. Han kommenterede de almindelige fordomme om at plejeplaner tager for meget tid. Det passer ikke. Tværtimod har det givet os mere tid og tillid. Man har faktisk ikke tid til at lade være, mente Jørn Skov. Han kunne heller ikke genkende at plejeplaner skulle begrænser ledelsens muligheder for at disponere. Trusler mod buksbom Iben M. Thomsen og Palle Kristoffersen fra Skov & Landskab rundede konferencen af med et indlæg om aktuelle trusler mod kirkegårdens planter. Her var vi nede på mikroniveau da seniorrådgiver Iben M. Thomsen lærte deltagerne at kende forskel på buksbomgrentørre og buksbomkvistdød. Sidstnævnte er en ny sygdom der især kendes på de sorte streger på grenene. Hovedbudskabet var ikke at gå i panik, men starte med at finde den præcise årsag til problemerne i buksbom før man gør noget. I København er Center for Kirkegårde i gang med at skifte 13 km buksbomhæk. Det siger noget om hvor mange planter der bliver brug for når og hvis mange kirkegårde kommer i samme situation. Seniorrådgiver Palle Kristoffersen pegede på at kirkegårdene muligvis ikke vil kunne få de ønskede planter fordi de forholdsvis få producenter ikke nødvendigvis kan følge med. Alternative arter skal grundlæggende leve op til de samme gode egenskaber som buksbom har: tåle hård klipning, være stedsegrøn, vokse langsomt og have beskedne krav til voksestedet. Gravstedshækkene er den største udfordring fordi de som regel holdes ret lave. Som alternativer pegede han især på taks og tuja. Andre muligheder er planter der ligner buksbom ved at have små blade. Det kan f.eks. være bredbladet kristtorn, gedeblad eller benved. Samtidig understregede Palle Kristoffersen at ingen hæk ikke er noget godt alternativ. FÅ MERE AT VIDE Se præsentationerne fra kirkegårdskonferencen på > Kurser > Kurser, temadage og konferencer > Præsentationer fra afholdte konferencer. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelancejournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Skov & Landskab, KU. Udviklingen af den enkelte kirkegård kræver ydmyghed over for værdierne og blik for hvordan man styrker - eller skaber - det karakteristiske. Broager Kirkegård. Foto: moos+looft landskabsarkitekter MDL. 6 GRØNT MILJØ 4/2012

7 GRØNT MILJØ 4/2012 7

8 Rødder er trængt ind i en kloakledning af beton. Det er uvist hvilken træart der er tale om. Alle rødder går i kloakken Alle træer og buske kan sende deres rødder i kloakkernes samlinger. I en svensk undersøgelse er canadisk poppel og paradiæble er værst, ikke birk og pil Alle træ- og buskarter kan skabe problemer når de sender deres rødder i kloakken og hæmmer vandpassagen. Pil, poppel og birk har ry for at være særligt agressive, men det holder ikke ifølge en undersøgelse fra Sveriges Lantbruksuniversitet. Undersøgelsen blev omtalt i Grønt Miljø 9/2010, men artsforskelle ville forskerne ikke ud med før der forelå en videnskabelig publicering af undersøgelsen. Det gør der nu. Undersøgelsen omfatter 33,7 km kloakrør i Malmø og Skövde, enten af plast (PVC) eller beton. De blev alle lagt mellem 1970 (hvor gummiringe i samlingerne blev indført) og I alt kunne man med tv-inspektion registrere 2180 steder med rodindtrængen. Det skete primært i samlingerne. Rødderne går ikke direkte gennem beton eller plast, men så snart der er et nok så lille hul, som regel i en samling, kan et rodhår passere og gøre hullet større. Samtidig registrerede man 4107 træer og buske som stod højst 20 meter fra rørene. For at mindske antallet gik man kun videre med de træer der stod højst ti meter fra rodindtrængningen, og hvor der ikke var andre træer eller buske indtil 20 meter fra - artsfæller undtaget. Så var man sikker på hvilken art der var årsagen. Derefter så man på hvor mange rodindtrængninger de pågældende planter havde skabt inden for 20 meters afstand. Hvis der var rødder i alle samlinger inden for de 20 meter, fik træet bedømmelsen 1,0. Så højt lå ingen. Men japansk paradisæble, Malus floribunda Van Houtte nåede dog i gennemsnit 0,694 som var det højeste. Med andre ord havde træet sendt rødder i 69,4% af alle de rørsamlinger der overhovedet var inden for 20 meters afstand. Canadisk poppel, Populus canadensis Robusta lå nummer to med 0,456. I alt fik man tal på 52 arter som man kan se i skemaet. De fleste gav større eller mindre problemer i kloakken, især løvtræer, men også nogle nåletræer som ene og tuja og nogle buske som liguster, spiræa og syren. Birk og pil lå påfaldende lavt, i hvert fald når man sammenligner med fordommene. Gennemsnittet for alle 2421 individer var 0,216. Værd er det også at bemærke at der er stor forskel på forskellige arter inden for samme slægt og sorter inden for samme art. I øvrigt understreges det i undersøgelsen at også faktorer som jordbund, rørmateriale og afstanden fra træ til rør kan påvirke tallene. Undersøgelsen tager vel at mærke højde for hvilke arter ANTAL RODINDTRÆNGNINGER pr. samling i kloakken inden for 20 m fra træet. Parantesen angiver antallet af individer der indgår i gennemsnittet. Acer campestre... 0,214 (37) Acer platanoides... 0,247 (120) Acer pseudoplatanus... 0,379 (37) Aesculus hippocastanum... 0,192 (55) Betula pendula... 0,169 (115) Betula pendula Tristis... 0,199 (7) Betula pubescens... 0,130 (62) Carpinus betulus... 0,190 (91) Crataegus laevigata... 0,115 (8) Crataegus punctata... 0,091 (5) Fagus sylvatica... 0,380 (17) Fraxinus americana Aut. Purple 0,151 (5) Fraxinus excelsior... 0,189 (61) Juniperus spp.... 0,124 (8) Kolkwitzia amabilis... 0,178 (10) Ligustrum vulgare... 0,172 (28) Malus domestica... 0,189 (55) Malus floribunda... 0,694 (11) Malus sargentii... 0,195 (5) Malus spp.... 0,192 (27) Platanus acerifolia... 0,413 (42) Populus canadensis Robusta... 0,456 (107) Populus simonii... 0,156 (85) Populus tremula... 0,123 (37) Populus tremula Erecta... 0,208 (12) Prunus avium... 0,209 (54) Prunus spp.... 0,177 (48) Pyrus communis... 0,160 (13) Quercus robur... 0,197 (37) Salix alba... 0,237 (379) Salix alba var. vitellina... 0,265 (3) Salix caprea... 0,194 (54) Salix spp.... 0,202 (76) Salix x pendulina Elegantissima 0,164 (16) Sambucus nigra... 0,146 (14) Sorbus aria... 0,148 (37) Sorbus Astrid... 0,120 (7) Sorbus aucuparia... 0,116 (52) Sorbus intermedia... 0,164 (47) Spiraea spp.... 0,220 (52) Syringa vulgaris... 0,148 (60) Thuja occidentalis... 0,142 (32) Thuja plicata... 0,065 (4) Tilia cordata... 0,365 (26) Tilia spp.... 0,179 (45) Tilia x europaea... 0,266 (52) Ulmus glabra... 0,226 (106) Ulmus glabra Horizontalis... 0,446 (19) Ulmus minor... 0,162 (5) Ulmus minor Hoersholmiensis.. 0,402 (76) Ulmus minor subsp. sarniensis... 0,164 (42) Ulmus spp.... 0,190 (18) Total... 0,216 (2.421) der hyppigst plantes nær kloakledninger, dvs. nær bygninger. Når Malus ligger højt på listen, er det altså ikke fordi der nok er mange æbletræer i haverne. Undersøgelsen viste at plastrørenes samlinger havde langt flere rodindtrængninger (0,661) end betonrørenes (0,080). Til gengæld er der flere samlinger i betonrør, typisk en for hver meter. Rødderne er ligeglade med materialet ligesom de er ligeglade med rørenes dimensioner og dybe. Her giver undersøgelsen dog ikke nærmere svar. sh KILDER Johan Östberg, Max Martinsson, Örjan, Ann-Mari Fransson, (2012): Risk of root intrusion by tree and shrub species into sewer pipes in Swedish urban areas. Urban Forestry & Urban Greening. 2012:1. www. pub4.eprints.slub.se/8574/ Rødder i rør. Grønt Miljø 9/ GRØNT MILJØ 4/2012

9 GRØNT MILJØ 4/2012 9

10 Entreprenør & Håndværk 2012 Se de store gule entreprenørmaskiner - og mange af de små maj i Herning Omkring 122 udstillere er med når fagmessen for bygge- og anlægsbranchen, Entreprenør & Håndværk 12 åbner torsdag 10. maj på et m² stort areal ved MCH Messecenter Herning. Branchens seneste arbejdende messe med store entreprenørmaskiner - E06 i Vandel - ligger seks år tilbage. Ifølge messecentret er der oparbejdet et stort behov for igen at kunne præsentere maskinerne til gravning og jordflytning i deres rette element. Udstillingen gennemføres i samarbejde med Maskinleverandørernes Entreprenørsektion hvorfra alle medlemmerne stiller op på store stande for at demonstrere gravemaskiner, jordflyttere og anlæg til knusning og sortering. Og de besøgende får også selv lejlighed til at testkøre maskinerne. Entreprenør & Håndværk er et godt tilbud for de grønne fagfolk der ikke vil vente til Have & Landskab 2013 med at gå på udstilling. I modsætning til Have & Landskab er der dog tale om en ren maskinudstilling, men den inkluderer til gengæld de store entreprenørmaskiner som man ikke ser på Have & Landskab. Maskinleverandørerne er garanter for præsentation af de nyeste maskiner og den nyeste teknologi til gravning og jordflytning når maskinførere fra hele landet får lov at boltre sig, lokker arrangørerne. I tilgift præsenteres bl.a. knusere, kraner, byggepladsindretning, vejmateriel, håndværktøj og laserudstyr. Desuden lokkes der med en suveræn infrastruktur hvor motorvejen ender helt inde på parkeringspladsen. Ud over de kommercielle stande er der DM for minigravere og DM for rendegravere. Man kan desuden besøge dumperbanen og prøve en række af de nyeste modeller fra flere leverandører. Der er åbent maj, torsdag til lørdag og alle dage fra kl. 9 til 17. Og der er gratis adgang for fagfolk. Læs mere på eh12.dk. sh Fra Entreprenør & Grønne Anlæg (EGA) 2003 i Vandel der kom før E06 samme sted. 3F Midtjylland Aksel Benzin A/S AL-Laser A/S Aplica ApS Arkbyg og Grønt Miljø ASP Produktudvikling Atlas Copco Construction A/S Autotec - Federal Signal Bay & Kjærsgaard Import A/S Bevola A/S Bott-danmark a/s Brdr. Holst Sørensen A/S Bredenoord A/S Bridgestone Danmark A/S C.C. Jensen A/S CBS Wearparts A/S Cheval Liberté Danmark A/S Daluiso A/S Danco Oil A/S Danmatech Dansk Signal Materiel A/S Danske Maskinstat. og Entrepre. Del-Pin A/S DGM - Dansk Grusgrav Materiel Doppstadt Danmark A/S Eberspächer Danmark Elmodan Elektro Engcon Nordic ab - Danmark Erenfred Pedersen A/S Erik Jacobsen A/S Fiat Group Automobiles Den. Filterteknik A/S Fred. Rasmussen Odense ApS FSI power-tech aps GC Rieber Salt A/S Geostad ApS Gjensidige Forsikring Grene Danmark A/S Grindex / Honda Pumper Gunnar Guldbrand A/S H.P. Entreprenørmaskiner A/S Helms TMT-Centret A/S Hydraflex A/S Hydra-Grene A/S Hydrema Danmark A/S Håndværker Butikken IH Maskiner A/S Iveco Danmark A/S JAK Workwear A/S Jamas A/S JLM Ditch Witch Scandinaviac JLM Teknik JMA A/S Johs. Møllers Maskiner A/S Jyske Finans A/S Kiesel Scandinavia A/S Kristelig Fagbevægelse KSM-Gruppen.com Kyndestoft Maskinfabrik Aps Lauridsen A/S Lesanco Licitationen Byggeriets Dagblad Linddana A/S Lissner ApS Ljungby Service Loxam Danmark Løwener A/S Mascus.dk Maskinfabrikken Bredal A/S Maskinhuset A/S Maskinteknik Meldgaard A/S Menzi Muck AG Widnau Michelin Nordic AB Modul-System HH A/S Munch & Pedersen A/S M-Xtra Naboma Quality Seating Nicolaisen & Larsen A/S OG Maskiner A/S OK Omme Lift A/S Palby Marine PEK Marketing Pon Equipment A/S Protracking ApS Runge & Sørensen A/S S.D. Kjærsgaard Saga Trailer ApS Scandi Trade Aps Scanlaser Scan-Plast Produktion A/S Scantruck A/S SEC Skandinavia A/S S-E-T A/S Skandinavisk Motor Co. - VW Sorring Maskinhandel A/S Spearhead/Green-Tec A/S Special-Butikken Stemas Maskinsalg A/S Svenningsens Maskinforretning Sydleasing Sønderup Maskinhandel A/S Thomsen Trailers ApS Tiltman TNS-IMEX A/S ToppTopo A/S Truck - Tec ApS Tzacho Unox Energi A/S Vermeer Danmark A/S Viggo Bendz A/S Vinderup Maskiner De 122 udstillere på E&H Volvo Entreprenørmaskiner A/S Wacker Neuson AS WeCare4U A/S Western I/S Wirtgen A/S Zelecting Øbakke A/S Østli Entreprenørmateriel Åkerströms ApS 10 GRØNT MILJØ 4/2012

11 NYHEDER PÅ ENTREPRENØR & HÅNDVÆRK 2012 S 650 TL 470 Nye Bobcat-gravere hos Svenningsens Hos Svenningsens kan man se et trekløver af nye Bobcat-modeller. Den ene er teleskoplæsseren TL 470 der kan række 3 ton syv meter ud i strakt arm. Den anden er minilæsseren S 650 på 3,8 tons og 1282 kg løftekapacitet. Den tredje er larvebåndslæsseren T 650 på 4,6 tons og en tippekapacitet på 3632 kg. Desuden kommer der også en 8 tons E 80 gravemaskine med på messen. JCB minigraver med lang bagende En ny JCB-minigraver med lang bagende kan ses hos Nicolaisen & Larsens stand på E&H. Set i forhold til modellerne med kort bagende er de mere stabile når der skal løftes tungt, men til gengæld kræver de lidt mere manøvreplads. JCB 8026 CTS som den nye minigraver hedder, vejer 2700 kg og kan altså transporteres på trailer. Den har proportionalstyring og kan i øvrigt forsynes med flere andre redskaber end standardskovlen. Bredt sortiment af Ifor Williams trailere De walisiske Ifor Williams trailere kan studeres nærmere hos den danske importør Glad Trading A/S der fremhæver mærket for markedets bredeste trailersortiment. Man kan tilmed vinde en Ifor Williams GX126 maskintrailer med 3500 kg totalvægt i en konkurrence. Modellen er monteret med Ifor Williams Paraflex undervogn som sikrer gode køreegenskaber og lang levetid, oplyser Glad Trading. Undervognen har ekstra kraftige bremser og helstøbt kobling med integreret lås. Løwener præsenterer på sin stand den nye to tons Kubota KX019-4 minigraver med en gravedybde på 2,6 meter. Ifølge Løwener sætter den helt nye standarder inden for minigravere, bl.a. med proportionalstyring af hydraulikudtag i joystik, startspærre og skjulte hydraulikslanger. Den nyudviklede kabine giver desuden gode adgangforhold og rigelig plads. Kubota-minigraver op til ny standard GRØNT MILJØ 4/

12 12 GRØNT MILJØ 4/2012

13 NYHEDER PÅ ENTREPRENØR & HÅNDVÆRK 2012 Nye stærke Hitachi gravemaskiner H.P. Entreprenørmaskiner viser for første gang de nye Hitachigravemaskiner ZX290LC-5 (30 tons) og ZX350LC-5 (35 tons). De har fået større graveydelse og løftekraft, bl.a. takket være sit hydrauliske boost-system og andre hydrauliske systemer der øger gravearmens hastighed når belastningen er lav. Desuden lokkes der med både partikelfilter og brændstofbesparelser takket være nye hydrauliske og elektroniske teknologier. Ved at indføre en række praktiske funktioner i den nye serie er der integreret flere tidsbesparende funktioner for rutinemæssig vedligeholdelse. Og så er førerpladsen forbedret, bl.a. med det justerbare og opvarmede førersæde. Minilæsseren er også rendegraver Med Mecalac 8MCR kan Øbakke A/S præsentere en lille hurtig minilæsser på bælter på E&H. Men den kan altså også grave og kan derfor erstatte både en grave- og en læssemaskine. Ud over denne dobbeltfunktion kan maskinen også køre ret hurtigt i terrænet, nemlig 10 km/t. Maskinføreren kan skifte mellem grab og skovl på under et minut fra førerhuset. GRØNT MILJØ 4/

14 NYHEDER PÅ ENTREPRENØR & HÅNDVÆRK 2012 Komatsugraver som hybridmaskine Komatsu-importøren Scantruck A/S kan på E&H 2012 vise en ny 21 tons hybridgraver. I stedet for en sædvanlig hydraulisk svingmotor har den en elektrisk svingmotor. Systemet opfanger og regenererer energien til en generator når svingmotoren bremser og skaber elektrisk energi som hjælper motorens acceleration. Systemet sparer 25% på brændstoffet - og dermed også på CO 2 -udledningen. Til gengæld er der ingen reduktioner i maskinkraften. Importøren lover desuden direktørstil i kabinen, bl.a. med lavt støjniveau, luftfilter og luftaffjedret sæde. Der bliver jubilæumsfest hos Stemas Maskinsalg A/S ved E&H. Det er et par af Stemas mangeårige kerneprodukter, Yanmar og Weidemann, der står for jubilæerne. Det er 30 år siden at Stemas begyndte at importere gravemaskiner fra Yanmar der selv fylder 100 år i år. Alderen trykker ikke. F.eks. var Yanmar først med den korte svingradius inden for båndbredden. Yanmars motorer ligger desuden i maskiner fra flere andre producenter. Det er i år 15 år siden at Tiltmans tiltfæste er halvautomatisk På minigravere kan det være noget bøvl at skifte redskab, f.eks. til en anden skovl. Det har Tiltman løst med et nyt halvautomatisk tiltfæste til de typiske minigraverophæng Beco MA og S30. Kernen er en cylinderbolt med en indbygget ekscentrisk låseanordning der gør redskabsophænget selvspændende og fri for slør. I bund og grund er det et spørgsmål om at montere cylinderbolten på tiltfæstet. På Beco ophæng kan man nu nøjes med at dreje bolten med en skruenøgle så redskabet falder af. Derefter sætter man sig op og klikker det nye redskab på. Yanmar-graver til højre med den knækstyrede Weidemann i midten. Yanmar & Weidemann fejres hos Stemas Stemas Maskinsalg fik import og forhandling af de tyske Weidemann-maskiner i Danmark. Den tyske producent af knækstyrede læssemaskiner har ifølge Stemas været trendsættende på området og hovedårsagen til at de knækstyrede læssemaskiner overtog markedet for minilæssere både inden for landbrug og bygge- og anlæg. Det er i år 40 år siden at Weidemann lancerede sin første Hoftrack - serien af mindre knækstyrede læssemaskiner. Sigteanlægget flyttes som en container Doosan med mere kraft Jamas kan præsentere den nye Doosan DX300LC-3 gravemaskine der med sine 30 tons hører til de tunge gravere. Med den ny stage IIIB motor loves mere kraft, men samtidig reduceret brændstofforbrug. Desuden loves større maskinel pålidelighed og en ny og forbedret ergonomisk kabine med god komfort og godt udsyn. Lille Giant-læsser der løfter et ton CBS Wearparts introducerer på E&H et kompakt sigteanlæg fra svenske Maskin Mekano AB. På standen kan man se type Lv 302 T3 (billedet). Anlægget kan tage næsten alle materialer, f.eks. sten, grus, genbrugsmaterialer, affald og træflis. Anlægget kan dele materialerne op i tre separationer i én arbejdsgang. Soldene der leveres i enhver kombination, fås i plast, gummi og stål afpasset alle materialer, våde som tørre. Anlægget er bygget på en bundramme der passer sammen med transportsystemer for containere. Det kan derfor flyttes med en almindelig containerbil og være klar til brug efter ti minutter. Præcis, driftssikker universalspreder Transpread er et stort mærke inden for universalspredere til bl.a. gødning, kalk, grus, sand og salt. De forhandles i Danmark af Geostad Aps der viser den på E&H Sprederen udmærker sig ifølge Geostad bl.a. med en meget jævn fordeling af materialerne, nem betjening, let egenvægt og enkel vedligeholdelse. Sprederen kan produceres som trailer, løs påbygning, skifteladskasse, på wire/kroghejs underramme og efter specifikke behov. E&H byder også på mindre maskiner, f.eks. denne nye Giant D204SW læssemaskine med 20 hk Kubota dieselmotor, 910 kg egenvægt og 1000 kg løftekapacitet. Maskinen kan ses hos Brdr. Holst-Sørensen A/S der fremhæver den som en fleksibel, alsidig kompakt og manøvredygtig maskine med stor løftekapacitet og hastighed GRØNT MILJØ 4/2012

15 NYHEDER PÅ ENTREPRENØR & HÅNDVÆRK 2012 Specialdumpertil plantning af træer Hos Danmatech ApS kan man se minidumperen Contractor MultiTip som er udviklet samarbejde med Københavns Kommune. Den er med sin svingarm og talje specielt udviklet til at hjælpe med at plante træer. Den trådløst betjente talje sættes rundt om rodklumpen på lastbilen hvorefter træet svinges ned på dumperen hvor der kan stå to 400 kg træer. En skinne gør det nemt for at trække taljen henover dumperen og placere træet. Slangen rulles let og elegant op Elmodan viser en ny kraftig oprullervogn der nemt og hurtigt kan rulle slanger op fra alle slags underlag på bl.a. byggepladsen. Den nye opruller har fået kæde og terrængående hjul. Man lægger slangen i en lang bane, sætter koblingen i holderen. Derefter skubbes vognen frem og slangen tømmes automatisk for vand mens den bliver rullet pænt og stramt op. Oprulleren passer til alle slanger fra 2" til 4" i op til 30 meter længde. Elmodan leverer i øvrigt slanger inklusiv koblinger og adaptere til brandvæsen, grusgrave og byggepladser i hele Norden. GRØNT MILJØ 4/

16 Fra Bredballe ved Vejle hvor de omliggende hustage blev behandlet med et middel med benzalkoniumklorid. Et pludseligt regnskyl førte midlet ned i bassinet og dræbte fiskene som her er samlet op. Kommunens miljøvagt blev tilkaldt og virksomheden politianmeldt. Foto: Mogens Sørensen. Den ulovlige kemiske algekrig Når alger skal renses af bl.a. tage, bruges ikke kun midler godkendt til formålet Facader, tage, terrænmure, belægninger og udemøbler kan blive misfarvet med alger, snavs og mos. Og især tagflader bliver ofte renset af, ikke mindst af hensyn til de grønne alger som hurtigt spreder sig i kvælstofrig luft. Men det går ikke altid rigtigt til. Ofte bestiller husejere professionelle firmaer til opgaven, men ikke alle virksomheder bruger godkendte midler til at fjerne de uønskede alger. Det kan skade både miljø og sundhed, skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside 12. april. Miljøstyrelsen har i den seneste tid modtaget en lang række indberetninger om at der fortsat sælges og bruges midler til algebekæmpelse som ikke er godkendt til algebekæmpelse, skriver styrelsen 13. april i et brev sendt til alle landets omkring 250 tagrensere. Brevet er underskrevet af Sonja Canger, konstitueret kontorchef, for Pesticider & Genteknologi. Og det er ikke nok at man bare kalder det noget andet end algebekæmpelse. Hvis den service som kunder efterspørger overvejende er algebekæmpelse, så må man ikke give kunden indtryk af at algebekæmpelsen må foretages med andre midler end de godkendte, indskærper Miljøstyrelsen i sin henvendelse. Det gælder også markedsføringen: Tagrenserfirmaerne må i deres markedsføring på hjemmesider og lignende ikke give kunderne det indtryk at algebekæmpelse kan klares med almindelige produkter til tagrensning. Hvilket nogle firmaer gør i deres markedsføring, oplyser styrelsen. MERE ÆSTETIK END LEVETID Der er ikke nogen uvildig dokumentation for at tagrensning forlænger et tags levetid, oplyser Realdanias videncenter Bolius. Når tagmalerfirmaer lover længere levetid på taget efter rensning og maling, bygger firmaerne det på egne erfaringer og altså ikke på dokumenterede test, hedder det på hvor det vurderes at de fleste får renset taget af rent æstetiske grunde. Tagrensning har dog den fordel, oplyses det videre, at man kan sikre en ren og glat overflade så vandet lettere kan løbe af. En grov rensning kan dog også gøre taget mere modtageligt for alger og mos. Kommunerne indskærpes Af godkendte midler mod alger på tage og facader er der faktisk kun ét der er godkendt. Andre midler må ikke bruges til algebekæmpelse. De må kun anvendes til generel rensning af f.eks. misfarvninger og smuds hvis det er den opgave der efterspørges og reelt skal udføres. Henvendelsen til tagrenserne er en del af en informationsindsats der også omfatter kommunerne. Kommunen bør som bygningsejer stille krav til sine leverandører om at leverandøren leverer en lovligt udført opgave, hedder det i en henvendelse til kommunerne 13. april Det indebærer i det konkrete tilfælde at såfremt kommunen bestiller rensning af tage, facader, m.v. for alger og begroninger, så bør de stiller krav til leverandøren om at der anvendes et godkendt algebekæmpelsesmiddel. Indsatsen følges op af en kontrolkampagne fra Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion. Støder styrelsen på firmaer der bruger ulovlige midler til at fjerne alger, kan det i sidste ende føre til politianmeldelse. Miljøstyrelsen har allerede reageret på flere konkrete indberetninger med indskærpelser til de pågældende tagrensere. De kemiske midler Et kemisk middel som man ikke må bruge mod alger er benzalkoniumklorid. Det er det virksomme stof i flere forskellige produkter som f.eks. Rodalon og Iso A-Clean. Midlet er udviklet til desinfektion i bl.a. rengørings- og fødevareindustrien, og har mange lovlige anvendelser til bl.a tagrensning, tagvask og husvask. Problemet er at midlet bliver brugt ulovligt til at bekæmpe alger. Det fremgår bl.a. af flere tagrenseres hjemmesider og brochurer. Det for tiden eneste godkendte middel til algebekæmpelse på hårde overflader er AlgeFri N der forhandles af ECOstyle. Det er baseret på mættede fedtsyrer og har været markedsført i flere år. Der er aktuelt ikke andre midler på vej til at blive godkendt, oplyser Miljøstyrelsen. Fedtsyrer er lige så gode I en undersøgelse som Danmark Jordbrugsforskning udførte i 2003 blev fedtsyrer (bl.a. Demoss, senere kaldt Algefri N) testet sammen med andre midler, bl.a. Rodalon og Dimanin med benzalkoniumklorid som aktivt stof. Testen pegede på at fedtsyrerne havde god effekt og var lige så effektiv som midlerne med benzalkoniumklorid i de anvendte koncentrationer. Men hvorfor så bruge andre midler? Ifølge direktør i ECOstyle Lars Bjørnsbo kan det være fordi at AlgeFri N er lidt dyrere end midler med benzalkoniumklorid. For et tag er det dog kun få kroner der skiller, 16 GRØNT MILJØ 4/2012

17 forklarer han. Tagrenserbranchen er fanget i en situation hvor det altid er den billigste leverandør der får opgaven. De fleste bestillere får slet ikke tilbudt et lovligt middel, siger Lars Bjørnsbo der vurderer at mange tagrenservirksomheder bruger benzalkoniumklorid til algebekæmpelse. Et miljøproblem Når et middel godkendes, er miljøet afgørende. Og Algefri N er da også mere miljøvenligt end midler med benzalkoniumklorid, oplyser Bjarne W. Strobel, lektor på Institut for Grundvidenskab og Miljø på Københavns Universitet: AlgefriN er en faktor 1000 mindre giftigt end benzalkoniumklorid hvis det kommer i vandmiljøet ved samme koncentration. Det skal derfor lige vurderes om normal behandling er med samme koncentration og at afløb er ens. Behandling ser dog ud til at være med nogenlunde ens koncentrationer med de oplysninger jeg har fundet om brugen af stofferne på tage. Så Algefri N er mindre giftigt i vandmiljøet, men begge stoffer skal altså samles op og ikke løbe ud til vandløb og søer. Produkter med benzalkoniumklorid til erhvervsmæssig brug er normalt en 50%-formulering som blandes i forholdet 1:50 med vand og sprøjtes ud som skum med højtrykssprøjte på en tør flade. Algefri N pensles eller sprøjtes ud i en blanding med vand på 1:10. En del af midlet løber af med det samme, mens resten sidder og virker indtil regn senere skyller resterne i kloakken. Her ender midlet på renseanlægget eller måske i naturen hvis der er overløb. På facader, belægninger og inventar er det næsten umuligt at undgå at midlerne kommer i kontakt med jorden hvorfra det kan løbe ud i vandløb og søer. Midlerne og især benzalkoniumklorid - kan skade jordlevende organismer, bl.a. regnorme og vandmiljøet kan der opstå større skader. Alle fisk i en sø kan dø. I dag er det virksomheden der udfører algebekæmpelsen der har ansvaret for at arbejdet udføres i henhold til lovgivningen. Når det går galt, kan man normalt henvise til dennes produktansvarsforsikring. Men hvis en sådan ikke findes, kan regningen havne hos bestilleren. sh KILDER Klaus Paaske, Peter Hartvig (2003): Bekæmpelse af alger på glas. Rapport over GEP-forsøg 856/03. Danish Institute of Agricultural Sciences. Bjarne W.Strobel, lektor, Institut for Grundvidenskab og Miljø, Københavns Universitet. Lars Bjørnsbo, agronom, direktør i ECOstyle A/S. Miljøstyrelsen (2012): Oplysning om regler for algebekæmpelse. Brev udsendt til tagrensere Niels Bukholt, funktionsleder for biocider, Miljøstyrelsen Benzalkoniumklorid skummer så kraftigt at det løber ud over tagrenden. GRØNT MILJØ 4/

18 Danmarks mest krævende driftsherre Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har længe haft glæde af at mange ville skære deres højre arm af for at få Frederiksberg Have eller Kronborg på cv et. Men tiderne har ændret sig Af Lars Thorsen Iårevis har anlægsgartnerne siddet og udregnet den rigtige pris på en af Slots- og Ejendomsstyrelsens store driftsopgaver. Og derefter har de skruet dækningsbidraget nogle procent længere ned, helt ned til smertegrænsen hvor der næsten ikke bliver tjent penge. Ræsonnementet var at reklameværdien - af at have nogle af landets smukkeste og mest komplicerede haveanlæg blandt sine referencer - var så høj at det var acceptabelt både at arbejde for landets nok mest krævende driftsherre og samtidig næsten ikke tjene en øre på opgaven. Men tiderne har ændret sig. Ikke bare fordi Slots- og Ejendomsstyrelsen nu hedder Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, SLKE. Også fordi den piedestal som mange har sat styrelsen op på, er blevet en del lavere. Jeg har selv tidligere været med til at presse dækningsbidraget ned fordi vi gerne ville Ti år med grønne driftsentrepriser At de offentlige forvaltere af grønne områder skal konkurrenceudsætte driften er fast praksis. Derfor udbyder stat og kommune flere og flere store offentlige grønne driftsentrepriser. Fra en usikker start er vi i de seneste ti år blevet klogere. Vi har fået bedre udbud og bedre tilbud. Vi gennemgår i en artikelserie en række tilfælde med både gode og dårlige erfaringer - men som man i alle tilfælde kan lære noget af. Frederiksborg Slotshave bliver af mange i styrelsens egne rækker betegnet som landets flotteste have. SLKE s egne gartnere former nyplantede træer, men når formen er nået bliver driften af dem gerne udbudt. I Frederiksborg Slotshave er lindetræerne i de færdige, barokke former netop udbudt. Foto: Thomas Rahbek. med på banen med disse opgaver, og det har mange andre også gjort. Derfor kunne man tidligere se at de tilbudte priser havde nogle gevaldige forskelle fordi virksomhederne gerne ville have Slots- og Ejendomsstyrelsen på cv et, forklarer direktør i anlægsgartnervirksomheden Grøn Vækst, Jakob Kristensen. Men det er min oplevelse at priserne er begyndt at normalisere sig. Forklaringen er simpelthen at alle de store aktører efterhånden har prøvet at arbejde for dem og ved hvad det kræver og hvad det giver. I den sidste licitation vi vandt, var der kun kr. fra os ned til nummer 2 i et udbud til 8-9 millioner kr. Det tror jeg er et udtryk for at folk ikke tager så store chancer som tidligere, siger han. Den samme opfattelse hersker i Zacho Lind som sidste år vandt driften af Frederiksberg Have og Søndermarken. Det er helt klart en attraktiv opgave som både vi og andre lægger vægt på. Der er nogle specialopgaver og et stort og engageret publikum som anser det hele for deres egen have, så man kan virkelig mærke betydningen af disse områder. Men vi vil som udgangspunkt ikke gå på kompromis med dækningsbidraget. Det er både en dårlig forretning og en farlig politik, mener direktør i Zacho Lind, Alex Christensen. Nye boller på suppen Der er altså kommet nye tilbudsboller på udbudssuppen, men det er ikke noget som giver grå hår hos slotsgartner i Frederiksborg Slotshave, John Nørgaard, der også er ansvarlig for kvalitetssikringen af SLKE s udbudsmateriale. Det er jo ren markedsøkonomi, og vi har ikke mulighed for at presse tilbudsgiverne. Vi angiver den kvalitet som vi gerne vil have, og de giver en pris på hvad de mener at det koster at levere den. Når det er sagt, så er det vores fornemmelse at virksomhederne gerne vil have os på cv et. Nogle gange kan vi se at en virksomhed som har arbejdet for os i en periode, pludselig ikke giver lige så lave priser på samme opgave til den næste licitation, fortæller John Nørgaard, men understreger at der kan være mange grunde til at et tilbud adskiller sig fra virksomhedens tidligere tilbud. En af dem som har brændt fingrene på et af SLKE s store udbud er Morten Kaare Larsen som for et år siden solgte virksomheden Kaare Anlægsgartneri A/S. Inden da stod han i årevis med ansvaret for driften på bl.a. Amalienborg, Amaliehaven og Heerups Have. Jeg gav simpelthen en for lav pris, så Amalienborg-udbuddet har været en klods om benet i mange år. Men hvis man har regnet en for lav pris, så må man bare bide tænderne sammen og løfte opgaven alligevel, fastslår Morten Kaare Larsen og understreger at han kun udtaler sig på egne vegne. Han har ikke meget fidus til den reklame de præstigefulde opgaver skulle give. 18 GRØNT MILJØ 4/2012

19 Før stod SLKE s egne medarbejdere for at holde de fleste store buksbumparterrer, men i dag er hele opgaven udliciteret. Styrelsen vil gerne have alle buksbum klippet inden for en måned, så entreprenøren ISS har ofte mere end ti mand i gang med hækklippere på én gang. Foto: Thomas Rahbek. kommunalt regi hvor man ikke har ofret så meget på udbudsmaterialet som derfor har upræcise mængder, dårligt tegningsmateriale og den slags. Og det er når opgaven ikke er velbeskrevet at vi ser meget store prisspring, forklarer Jakob Kristensen. Sådan var det engang, sådan er det ikke mere. Udefrakommende synes at det er et fint papir, men når jeg sidder og ser tilbage, så er det ganske få opgaver som det har givet. I hvert fald ikke en markedsføringsværdi som svarer til det afslag som mange har regnet med ind i tilbuddet. Den strenge herre Der er flere gode grunde til at virksomheder undlader at tilbyde SLKE urealistisk lave priser. Den offentlige institution er nemlig kendt for at holde sine entreprenører i stramme tøjler, nogle kalder endda SLKE den mest nøjeregnende driftsherre i landet. Der kræves noget for at stå for driften på nogle af landets højst profilerede parkområder. De er faktisk nogle af de eneste som rent faktisk insisterer på at få den kvalitet som de har bestilt. Og de har så stor erfaring i at udbyde store driftsopgaver at de ikke har problemer med at få det de gerne vil have, siger fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere Kim Tang og understreger at virksomhederne ikke kan være i tvivl om hvad der skal leveres på grund af institutionens gode udbud. Den vurdering er Jakob Kristensen fra Grøn Vækst enig i. Det er præcist beskrevet. Der er gode tegninger. Mængderne er akkurate, og man er ikke i tvivl om opgaverne. Dér hvor vi har udfordringer er ofte i Kræver det beskrevne Slotsgartner John Nørgaard ved godt at SLKE har et ry for at være en streng driftsherre, men det har han det helt fint med. Vi kræver bare det som vi har beskrevet. Men modsat mange andre følger vi op og fører tilsyn, så det kan måske godt opfattes som om at vi er vanskeligere. Men de har jo givet pris på en ydelse som vi forventer at få, siger John Nørgaard der til gengæld er glad for at virksomhederne synes at udbudsmaterialet er let at arbejde med. Det er resultatet af års arbejde med at udbyde de store driftsopgaver. Hver gang har styrelsen inddraget erfaringerne fra de enkelte slotsgartnere og indbygget dem i næste udbudsmateriale. Samtidig har slotsgartnerne oparbejdet en betydelig erfaring med kontraktstyring som også gør det lettere for styrelsen at holde hånd i hanke med entreprenører som prøver at hugge en hæl og klippe en tå. Men det er ikke nødvendigvis bevidst slendrian fra virksomhedernes side som får styrelsen til at udskrive dagbøder eller komme med en reprimande, understreger John Nørgaard. Jeg erkender at nogle af disse kontrakter er meget store og meget komplicerede, og at det kan være vanskeligt at levere det hele. Men det er trods alt virksomheden selv som har prissat opgaven og er forpligtet til at løfte den, lyder det fra John Nørgaard. Hvilket igen understreger vig- GRØNT MILJØ 4/

20 tigheden af at give den rigtige pris. Ikke den fladmaste pris. Særopgaver i egne rækker I dag udbyder SLKE 85% af de samlede driftsopgaver, mens de sidste 15% vil blive ved med at være på styrelsens egne hænder. Det skyldes dog ikke en idé om at hvis man vil have noget gjort ordentligt, må man gøre det selv, forsikrer John Nørgaard. Det er vores opgave at formidle et helt særligt udtryk til publikum. Vi vil vise fransk barok ved Fredensborg Slot, italiensk barok ved Frederiksborg Slot, renæssance i Kongens Have, den romantiske landskabshave i Frederiksberg Have og Søndermarken og den senere blomsterhave ved Gråsten Slot og så videre. Visse dynamiske elementer er vanskelige at beskrive. Det gælder eksempelvis formningen af nye træer til forskellige barokke geometriske former og lignende, og det er samtidig en kompetence som vi gerne vil opbygge hos vores egne gartnere. Vi udbyder heller ikke pasningen af de 350 baljeplanter i barokhaven i Frederiksborg som kommer i drivhus hver vinter eller pasning af blomsterbedene hvor der er skiftende plantevalg og bliver plantet forskellige løg hvert år. Det er de komplekse opgaver som er svære at beskrive som vi holder i egne rækker. Metodefrihed udvikler Til gengæld kan styrelsen ikke undvære den nytænkning som opstår når de private anlægsgartnere går i gang med at løse opgaverne inden for de stramt opstillede rammer. Vi bestemmer hvad vi gerne vil have, men selve metoden har de frihed til at afgøre. Her kommer udviklingen ind i havedriften, for hvis du giver metodefrihed får du innovation. Kommer virksomheden med en lidt for billig pris, så bliver de meget innovative. Det kan jeg virkelig se på de seneste ti år hvor vi har fået de privates nye øjne til at se på opgaverne, og der er blevet udviklet helt nye måder at gøre tingene på, siger John Nørgaard. Anlægsgartnerifirmaet Grøn Vækst har netop vundet driften af de grønne områder omkring Kronborg i Nordsjælland, og her er græsklipningen Visse skråninger på Kronborg kræver en specialløsning. Her prøver Grøn Vækst med en robotklipper, men andre metoder vil også være nødvendige. Der er metodefrihed. Foto: Grøn Vækst A/S. Styrelsen har selv fundet på en anden metode til at klippe skråninger på. Den er sidenhen medtaget i licitation og solgt til tjenesteyder. Foto: Thomas Rahbek. på fæstningsanlæggets meget stejle skråninger et af de steder hvor der skal tænkes alternativt. Deres beskrivelse er fast og ikke til at tage fejl af, men når det gælder f.eks. maskinløsningen så kommer ens egen kreativitet ind, og hvis prisen er stram, er man tvunget til at tænke anderledes, forklarer direktør Jacob Kristensen fra Grøn Vækst. Løsningen på Kronborg bliver en blanding. På visse strækninger bruges robotklipper, andre steder en rapelling-løsning hvor medarbejderne firer sig ned. De omkring 60% bliver dog klaret af medarbejdere på to ben og en håndholdt maskine. Ansatte elsker slotte Måske er SLKE lidt krævende at samarbejde med, og måske er styrelsen ikke den store guldgås at arbejde for, men på ét område er der ikke mange opgaver som kan konkurrere med SLKE s - medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Det giver unægtelig mere motivation at stå op og tage på arbejde for at pleje Frederiksborg Slotshave, end det gør at fjerne ukrudt bag den lokale papfabrik. Det mener i hvert fald direktør Alex Christensen hos Zacho Lind. Det kan jeg love dig. Når man vinder sådan en opgave, så håndplukker man medarbejdere som kan have den som sit hjertebarn. De skal føle at det er deres park, og når de ser noget som ikke hører til deres arbejdsområde - f.eks. en væltet skraldespand - så melder de det tilbage. Simpelthen fordi deres arbejde bliver deres hjertebarn. Heller ikke anlægsgartner og stifter af Altan-Alferne Boe Sallingboe, der har arbejdet på SLKE s haver ved Bernstorff Slot og bibliotekshaven ved Christiansborg, mener at man skal undervurdere betydningen for medarbejderne. Det giver en utrolig stolthed. De anlæg har jo været bygget op gennem årtier og århundreder, så det aftvinger noget ydmyghed. De historiske omgivelser og arkitekturen betyder at man ikke kunne forestille sig en smukkere arbejdsplads, siger Boe Sallingboe. Han forklarer at når man 20 GRØNT MILJØ 4/2012