Jeg rejste til Venedig, fordi jeg havde brug for at skrive en novelle. Jeg havde lagt tre havarerede romanskitser bag mig i det forløbne år, og i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg rejste til Venedig, fordi jeg havde brug for at skrive en novelle. Jeg havde lagt tre havarerede romanskitser bag mig i det forløbne år, og i"

Transkript

1 1 Jeg rejste til Venedig, fordi jeg havde brug for at skrive en novelle. Jeg havde lagt tre havarerede romanskitser bag mig i det forløbne år, og i Dødens og sukkenes by kan hvem som helst bikse en novelle sammen. Eller måske endda en lille roman, havde min forlægger foreslået en fortælling på mellem 50 og 100 sider det er et alt for sjældent brugt format. Vi rejste en lørdag i marts, min kone havde taget en uge fri fra avisen og fulgte med for at fotografere og for at sørge for, at jeg ikke tabte modet. Vi ankom sent om eftermiddagen, tog båden fra flyvepladsen, og da vi skråede over Markuspladsen, blev vi modtaget af en bidende og dyster blæst. Regnen og skumringen hang i luften, turistflokkene havde svigtet duerne og befandt sig på barerne eller i Paris. Hvad ved jeg. Klavertrioen uden for Florian spillede for tomme stole. Corelli, hvis jeg ikke tog fejl. Vi fandt vejen til Hotel Bonvecchiati, hvor vi havde boet en gang før, og fik det værelse, vi havde ønsket os nummer 322 med udsigt over begge kanalerne Fuseri og Orseolo og broen med de utrættelige, afrikanske taskesælgere. Gondoltrafikken var dog stoppet for den dag, så vi tog et brusebad og drak hver sit glas Amaro på værelset, før vi gik ud og fandt en lille restaurant i et af stræderne i nærheden. 11

2 Nå, sagde min kone, da vi var nået frem til panna cotta og portvin. Har du fået nogen idéer? Jeg tilstod, at det havde jeg ikke. Men jeg påpegede også, at det jo kun var den første dags aften. Der var masser af tid. For at kunne skrive en novelle skulle man bare holde øjne og øren åbne. Jeg er glad for, at det ikke er mig, som er forfatteren i det her ægteskab, svarede min kone og klappede på sit Minoltakamera, som stod på bordet mellem os, og som hun allerede havde fyret af tyve-tredive gange, siden vi landede. Måske sidder han i øvrigt lige her. Hvem? spurgte jeg. Novellen, sagde min kone. Det er måske den fyr, som sidder derovre i hjørnet. Nej, du skal ikke kigge nu. Jeg sørgede for at iagttage ham, da vi havde betalt og var på vej til at forlade stedet. Det var en mager mand i et brunt tweedsæt og med et sørgmodigt hesteansigt. Han sad bøjet over en pastaret og en bog, og han så ud, som om han rummede omtrent lige så mange hemmeligheder som et glas vand. Også selv om han mindede en smule om H. C. Andersen, hvilket jeg ikke kunne lade være med at bemærke. Det tror jeg ikke, sagde jeg, da vi var kommet ud i strædet igen. Faktisk har jeg besluttet mig for, at historien ikke begynder før i morgen. Det haster ikke, sagde min kone og tog mig under armen. Du har jo hele ugen for dig. Vi spiste en tidlig morgenmad i den store, marmorbeklædte spisesal med groteske loftslamper fra et af glasværkerne i Murano og et par frit flyvende gråspurve, der konstant fik blokeret deres stædige flugt ud til friheden af det beskidte vinduesglas. Hvorfor slipper de dem ikke ud? spurgte min kone. Jeg 12

3 ved, at de elsker at sætte fugle i bur, men spurve i spisesalen er da absurd. De har nok ikke lukket dem inde med vilje, sagde jeg. De har sikkert selv fundet ind. Og nu kan de ikke finde ud igen. Det skal du ikke sige, sagde min kone. Man ved aldrig, hvilke perversiteter de kan finde på i den her by. Klokken var ikke mere end kvart over syv. Min kone ville ud at fotografere, før turistmængderne begyndte at mase sig gennem stræderne og over broerne, og vi var næsten alene i spisesalen. Blot ved et bord ud mod kanalen sad der et andet par, som ret hurtigt begyndte at fange min opmærksomhed. Men jeg er altså også meget observant om morgenen. Det er en egenskab, som er taget til med årene, og som jeg nogle gange har haft glæde af i mit arbejde. Det var altså en mand og en kvinde. Manden var et sted mellem femogfyrre og halvtreds, så vidt jeg kunne bedømme kvinden betydeligt yngre. Antagelig et par og tyve. Begge var mørke. Han havde kortklippet hår med nogle få grå stænk, et kraftfuldt ansigt, næsten skulpturelt. Hans øjne var dybtliggende, og hans næse så nærmest klassisk græsk ud. Lyst jakkesæt, slips og en mørkerød vest. Kvinden var iført en enkel, rød kjole med sorte prikker og et hårbånd i samme mønster, bare omvendt. Røde prikker på sort bund. Hun var meget smuk, med rene, distinkte træk. Håret var klippet i pagefrisure, og hun kunne egentlig også godt være græsk, tænkte jeg men da de talte sammen hen over kaffekopperne, gjorde de det på et engelsk, som fjernede al tvivl. De var amerikanere. Det så ud, som om de allerede var omklædt til en eller anden slags begivenhed til trods for det tidlige tidspunkt, men det, der gjorde, at jeg ikke kunne lade være med at betragte dem, var den måde, de forholdt sig til hinanden på. Der lå en slags forsigtig respektfuldhed, en ømhed ligefrem, i holdningen. Den kunne spores i alle deres bevægelser, deres holdning og i, hvordan de sad over for hinanden 13

4 i hvordan de betragtede hinanden. Blikkenes koreografi, en slags underspillet koncentration og et nærvær, hvor hvert ord og hvert øjekast syntes at have en meget stærk betydning, som ikke måtte gå tabt. De talte også lavmælt. Ikke på den højrøstede måde, som amerikanske turister plejer at gøre. Jeg kunne blot opfatte enkelte løsrevne ord, og det til trods for, at der ikke var mere end tre-fire meter mellem vore borde. Hvad sidder du og tænker på? spurgte min kone. Jeg pegede forsigtigt hen over hendes skulder. Det par der, hviskede jeg. De ligner sydeuropæere, men det er nok en amerikansk forretningsmand og hans datter. Min hustru gik hen og skænkede frisk kaffe op for ikke at være nødt til at vende sig og stirre. Da hun kom tilbage, havde hun fået den mine på, der betyder, at mænd er mænd og ikke er i stand til at se forskellen på en høne og et æg. Hvis de to er far og datter, så er jeg dronningen af Saba, bekendtgjorde hun. I næsten samme øjeblik lagde manden sin hånd over kvindens på den hvide dug på en måde, der formodentlig afslørede, at min kone havde ret. En time senere havde min kone begivet sig ud på sin fotoekspedition. Jeg havde slået mig ned ved et af vinduerne i vores hotelværelse med det ene øje mod kanalen og broen, hvor der endnu kun var enkelte fodgængere, der skyndte sig forbi i den svage regn. Rigtige venetianere som var ude for at købe morgenbrød eller lufte hunden. Flagene oven over den lukkede serveringsterrasses grønne markise det europæiske, det italienske og det venetianske hang urørlige, dystre og slappe ned mod den okkerfarvede, krakelerede facade. Med mit andet øje stirrede jeg lige så dystert ned på den svagt gulnede forreste side i min notesblok, som lå foran mig på den lille skrivepult og på min uvirksomme hånd, der holdt om en sort pen 14

5 af mærket Pilot 0,7 mm præcis det samme skriveredskab, som jeg havde benyttet mig af, siden jeg debuterede som forfatter for otteogtyve år siden. Jeg tænkte på Fellini. Jeg tænkte på Thomas Mann. Jeg tænkte på Goethe og Byron. Efter ti minutter gav jeg op. Satte to penne fast på blokkens omslag og begav mig i stedet ud for at finde en anvendelig café. Nede i receptionen stoppede jeg op. Jeg indså, at jeg var nødt til at bede om at få lov til at låne en paraply, og samtidig fik jeg atter øje på det amerikanske par. Manden stod og lagde beslag på portieren i et eller andet ærinde. De studerede et kort, som lå udfoldet imellem dem på den mørke marmorskranke. Pigen da jeg nu så hende lige forfra, havde jeg svært ved at kalde hende for en kvinde havde slået sig ned i en af de store sofaer i lobbyen. Nej, hun så bestemt ikke ud til at være mere end tyve-enogtyve, og hendes holdning og det generte ansigtsudtryk vidnede om mangel på erfaring, en slags uskyld. Hun holdt hænderne dydigt foldede i skødet, blikket var sænket, og jeg noterede mig også, at hun havde et lille modermærke, en violet plet omtrent så stor som en euro, under venstre øje. Den side af ansigtet som hun havde vendt bort fra mig ved morgenbordet. Men det var ikke noget, der formindskede hendes skønhed. Snarere forstærkede det den, gjorde hende enestående af den her pige var der kun ét eksemplar i verden, og det var netop hende, som sad foran mig i den gule sofa og ventede, mens hendes... hendes hvad, spurgte jeg mig selv... hendes far, mand, elsker... var ved at ordne et eller andet henne ved skranken. Alle disse indtryk og refleksioner løb igennem min bevidsthed på bare et sekund. Derefter skete der en af den slags ting, som man bagefter har svært ved at tro på, og som kun sker i noveller og romaner og afviste filmmanuskripter, men ikke i det virkelige liv. På en smal marmorhylde oven over sofaen, hvor den amerikanske pige sad, stod der en buttet Murano- 15

6 vase med blege liljer, og af en eller anden mærkelig årsag tippede denne tunge genstand netop mens jeg stod der og iagttog hende forover, faldt ned i sofaen og landede lige ved siden af hende. Med liljer og vand og det hele. Hun satte i et skrig, slog hånden for munden og rejste sig hurtigt. Jeg tog tre skridt fremad mod hende og greb fat i hendes overarme, det var en helt spontan gestus, som jeg udførte, uden at en eneste tanke løb igennem mit hoved, og derefter slap jeg hende omgående. Hendes mand (eller elsker eller far) var henne ved hende et sekund senere, og portieren med sit sorte jakkesæt skyndte sig rundt om skranken, mens han undskyldte og bandede på italiensk. Vi kunne dog straks konstatere, at der ikke var sket nogen større skade. Vasen var gået en halv meter forbi pigens hoved, hun var kommet på benene tilstrækkelig hurtigt til ikke at få kjolen ødelagt af vand. Og selv vasen havde klaret sig, fordi den var landet i den bløde sofa og var blevet liggende der. Blomsterne så også uskadte ud, da en piccolo hurtigt bar buketten væk, det var bare det løvegule sofabetræk, der havde fået en lidt mørkere plet, men måske ville farven vende tilbage, når vandet først var tørret ind. Måske kunne man dække skjolden med en pude. De havde heldet med Dem, signorina, dristede jeg mig til at bemærke, da opstandelsen havde lagt sig. De var ikke mere end en halv meter fra døden. Manden var vendt tilbage til skranken og kortet, pigen og jeg var blevet stående et stykke væk. Hun så på mig med et mildt smil og så ud, som om hun tøvede et øjeblik, før hun svarede. Jeg er tættere på døden, end De nok kan forestille Dem. Hun sagde det så lavmælt, så stille, at jeg kun lige akkurat kunne høre det, og derefter kom hendes mand (far? elsker?) over og tog hende under armen. De nikkede farvel til mig og forsvandt ud gennem svingdøren. 16

7 2 Derefter så jeg dem ikke i halvandet døgn. Min kone og jeg brugte både søndagen og mandagen til at strejfe rundt i byen først og fremmest i San Marco, men også i Polo og Canareggio, hvor min kone tog en hel serie billeder af forskellige indgangspartier og vinduer i skiftende belysning. Det var et bestillingsjob for et af de populære månedsblade, hun nogle gange løste opgaver for. Af og til gik vi hver sin vej en times tid, og så mødtes vi på en café, hvor jeg sad og nippede til min espresso og et glas Amaro, iagttog folkelivet og begyndte på den ene novelle efter den anden. Da hun var nået op på sjette trin af Kæmpernes Trappe i Dogepaladset følte signora L et pludseligt stik i hjertet, og det var i det øjeblik, at hun tog sin beslutning sådan begyndte en af dem. Da kunstkritikeren Claus Lewertin trådte ind på Danieli en torsdag aften i begyndelsen af december, havde han præcis lire i lommen og præcis 120 minutter tilbage at leve i begyndte en anden. Jeg skiftede de lire og de 120 minutter ud med 60 euro og 60 minutter. Derefter prøvede jeg med en million dollar og 10 minutter. Men jeg var ude af stand til at afgøre, hvilket af alternativerne der var det mest slagkraftige, og udskød projektet til fremtiden. Tirsdag morgen ophørte regnen, og ved frokosttid brød 17

8 solen gennem skydækket og åbnede himlen. Jeg satte mig ved et bord på al Todaro på den lille piazza uden for Dogepaladset, min kone forlod mig efter et kvarter for at forsøge at finde en skuldertaske eller muligvis et par sko, men selv blev jeg siddende med en historie af en helt anden tyngde. Liget af den døde amerikanske kvinde kom langsomt flydende på Fuseri på vej mod Canal Grande, og klokkerne i kampanilen havde netop slået syv om morgenen, da forfatteren Andrea Zorza fik øje på det fra sit vindue på Hotel Bonvecchiati, begyndte den. Jeg tøvede lidt, mens jeg overvejede den uklarhed, der var omkring pronomenet, men kun et øjeblik. Naturligvis var det liget, han fik øje på, ikke kampanilen eller morgenen eller noget helt andet. Man skal ikke undervurdere læseren, og som etableret forfatter behøver man heller ikke hele tiden bøje nakken for den arrogante grammatik. Hun var nøgen, hun flød på ryggen. Det mørke hår indrammede hendes blege ansigt som en cisterciensers hovedklæde, og han genkendte hende med det samme. Hendes nøgenhed de mørke brystvorter og den endnu mørkere trekant mellem hendes ben, hofternes bløde kurver alt dette var ganske vist nyt for ham, men hendes smukt ciselerede ansigt var ikke til at tage fejl af. Patricia Hemmelwaite. Da liget var forsvundet uden for synsvidde bag restaurationsmarkisen, så Zorza på sit armbåndsur. For mindre end otte timer siden havde han iagttaget hende i hotellets bar sammen med manden, der den aften var iført et jakkesæt af gulhvidt lærred og et broget slips. Hun havde haft en lille drink foran sig, efter al sandsynlighed en gin og tonic. Han havde bedømt hendes skønhed som nærmest klassisk. Mand, for resten? tænkte han. De havde boet på hotellet en uge, på den sædvanlige vulgære amerikanske måde havde han præsenteret sig som Robert, men havde også sagt, at det var helt fint at kalde ham Bob. Han virkede mindst femogtyve år 18

9 ældre end Patricia, var så småt ved at blive skaldet og havde en endnu mere tydelig begyndende topmave, som han uden det store held forsøgte at skjule bag forskellige kulørte veste. En ny farve hver dag. Zorza havde ingen amerikanere i sin bekendtskabskreds, men havde alligevel præliminært bedømt det sådan, at det drejede sig om en stenrig forretningsmand muligvis trådt tilbage for at kunne nyde sit otium og sin formue i ro og mag som nu var i fuld gang med sammen med sin nye teenagekone at arbejde sig igennem Tour d Europe. Paris. London. Wien, Firenze og Venedig. Der lå et strejf af slumrende brutalitet over hans brede pande og hans tungt hvælvede øjenbryn, og Zorza tvivlede ikke et sekund på, at han undervejs mod sin succes og sin sociale magtposition havde forbrudt sig mod både den ene og den anden etiske regel. For nu at sige det på en pæn måde. Desuden havde han dårlig ånde. I forbindelse med deres ene, meget korte samtale forleden aften i baren efter at hans kone (eller elskerinde eller datter) allerede havde trukket sig tilbage med en fiktiv hovedpine havde han uden held forsøgt at skjule dette faktum ved hjælp af whisky, oliven og en cigaret. Men den umiskendelige lugt af død og indre organer i forrådnelse havde stukket Zorza i næseborene, til trods for at han forsøgte at holde det dobbelte af den sydeuropæiske samtaleafstand, og til sidst havde han været nødt til at tænde en af sine egne Monte Canario-cerutter, selv om han allerede havde røget dagens tilmålte syv stykker. Efter disse refleksioner og efter at han havde bundet sit slips, løftede Andrea Zorza telefonrøret og ringede til receptionen. Her blev mit skriveri afbrudt, ved at min kone kom tilbage med en nyreformet håndtaske i blankt, gult kalveskind. Hvad synes du? sagde hun. Nydelig, sagde jeg. Nu kan du smide din gamle ud med det samme. 19

10 Hun forklarede, at det havde hun allerede gjort, og så spurgte hun, hvordan det gik med mig. Jeg tilstod, at jeg troede, jeg havde fundet en begyndelse, og hun var klog nok til ikke at spørge mere. Jeg har tænkt på det der, du fortalte om blomstervasen, sagde hun i stedet. Det er nok ikke så sært, når alt kommer til alt. Jaså? sagde jeg og lukkede min blok. Hvad mener du med det? Bare at blomsternes grokraft på et eller andet tidspunkt er blevet for stor, sagde min kone med nøjagtig det milde, men på samme tid listige smil, som hun havde til fælles med alle sine tre søstre. De blomster, der vender indad, skubber ligesom mod væggen, og har man anbragt vasen for tæt ved den, så er den dømt til at vælte før eller siden. Jeg tænkte efter. Det lød egentlig meget plausibelt, men jeg var alligevel usikker på, om det gav mening at anvende det i en fiktiv historie. Liv og litteratur er to ting, som ikke altid kan forenes, det har jeg lært mig med tiden. Skal vi gå en tur ud langs lagunen? foreslog jeg i stedet. Castello og Arsenale og sådan noget? Vejret er ikke så ringe. Det gjorde vi. Min kones nye taske skinnede i sollyset. Om aftenen gik vi til koncert i San Vidal-kirken i nærheden af Ponte dell Accademia. Et kammerorkester opførte i hastigt tempo kortere stykker af Vivaldi, Albinoni og Bach. Vi var et par hundrede mennesker, der sad i det smukke kirkerum (velgørende befriet for guldornamentik og smældfede keruber) og lyttede, men der var snart andet end musikken, som krævede min koncentration. To rækker skråt foran os sad det amerikanske par. Jeg havde ingen problemer med at betragte dem, fordi en af de få ledige stole i lokalet befandt sig præcis mellem dem og mig. Det var næsten, som om det var blevet arrangeret, for at jeg skulle have 20

11 mulighed for at iagttage dem jeg ved, at netop denne flyvske tanke fór gennem hovedet på mig, men på den anden side er mine filtre over for den slags refleksioner også med årene blevet mere og mere tyndslidte. Jeg tror det ligger i mit arbejde. Ifølge min ringe erfaring er der hvad angår måden at lytte på to typer af koncertgæster. Enten sidder man ret op og ned og iagttager musikerne, det er den model, min kone foretrækker eller også synker man ind i sig selv. Man bøjer hovedet og holder blikket sænket, måske folder man hænderne og lukker øjnene, det er den metode, jeg personligt altid vælger. Man lader tankerne flyde frit, der opstår en slags korrespondance et indre rum mellem musikken og bevidstheden, og det er netop dette rum, der efter min mening udgør selve scenen for den gode musikoplevelse. Det amerikanske par havde fundet en tredje vej. Under det første stykke, som blev fremført, Vivaldis Concerto in sol minore, archi e cembalo, sad de ganske vist skulder ved skulder med løftede blikke. Antagelig holdt de også hinanden i hånden, hans højre og hendes venstre, men det er bare gætteri, ikke noget jeg kunne se fra min position. Men fra og med det næste nummer, det ofte spillede Estro Armonico, gik de over til at betragte hinanden intensivt. Det så ejendommeligt ud. Fordi de sad så tæt ved hinanden, var afstanden mellem deres ansigter højst femogtyve centimeter. Først drejede hun hovedet og betragtede hans profil i et halvt minut, derefter så han på hende på samme måde. Til sidst stirrede de ind i hinandens øjne i omtrent lige så lang tid. Så begyndte de forfra. Hun, han, begge. Og der hvilede en alvor over dem, som om deres sidste stund var kommet. Jeg kunne ikke undgå at komme til at tænke på pigens ord i hotellets lobby. Jeg er tættere på døden, end De nok kan forestille Dem. Under den meget korte pause gjorde jeg min kone opmærksom på mine iagttagelser, og hun nikkede. Hun havde set, hvad 21

12 jeg havde set, selv om hendes synsfelt var mindre end mit. Det blev i vidt omfang begrænset af en rødbrun, vajende manke af hår, der i øvrigt ville have passet betydeligt bedre på en teenagers hoved end på toppen af den halvfjerdsårige matrone, hvor det nu faktisk befandt sig. Der er noget galt med de to, hviskede jeg, netop som musikerne vendte tilbage til scenen for at gå i gang med Johann Sebastian Bachs Corcerto per violini, archi e cembalo. Noget helt galt. Jeg tør ikke sværge på, at min kone var skyld i, at vi derefter faldt i snak med dem, men jeg tror, at det var sådan, det var. Jeg spurgte hende aldrig om det, og hun er dygtig, når det drejer sig om at gennemføre den slags intrikate manøvrer. Hvordan det nu ellers var, så præsenterede vi os for hinanden, da vi stod på trappen uden for kirken. Manden hed Robert L Hemmelwaite, pigen hed Patricia, hendes efternavn blev hængende i luften på en eller anden ejendommelig vis. Vi konstaterede, at vi boede på det samme hotel, gårsdagens episode med blomstervasen var naturligvis ikke glemt, og intet kunne vel være mere naturligt, end at vi fulgtes ad. At vi slog vore kloge hoveder sammen for at finde en nogenlunde lige vej gennem virvaret af gyder i retning af Markuspladsen. Naturligvis fór vi vild, og da vi pludselig befandt os på en lille plads, som ingen af os genkendte men med to små indbydende restauranter, der stadigvæk havde åbent foreslog Robert L Hemmelwaite, at vi gik ind og delte en flaske vin. Min kone gik uden videre med på forslaget, så vi maste os ind på den ene af restauranterne med det dystert klingende navn De Morituri. Vi fik hurtigt et bord inde i hjørnet og en barolovin, som mr. Hemmelwaite valgte med stor sikkerhed fra det tolv sider store vinkort. Vi skålede, der opstod nogle sekunders tavshed, under hvilken det er jeg overbevist om vi alle fire, hver og en, angrede, 22

13 at vi havde anbragt os selv i den her situation. Hvor vi inderligt ønskede, at vi var gået den direkte vej hjem til vore respektive hotelværelser på Bonvecchiati i stedet. Men vinen var fantastisk, jeg komplimenterede mr. Hemmelwaite for hans valg, og derefter fortalte min kone, at jeg var forfatter. Det gør hun altid før eller siden, men jeg forstod, at det vidnede om en vis nervøsitet hos hende, at hun ikke var i stand til at holde det for sig selv lidt længere. Normalt plejede der mindst at gå et par minutter. Hun ved, at jeg ikke bryder mig om det, hun siger altid undskyld bagefter, men det er som en nervøs trækning, påstår hun. Hun kan ikke holde det tilbage... eller som en mild form for Tourettes syndrom, det har hun også foreslået... i stedet for uartige ord ryger min mand er forfatter ud af munden på hende. Og det åbner næsten altid for en række træge samtaler, det kan jeg ikke nægte. Det er næsten, som om man var munk eller mordbrænder, plejer min kone at sige. Folk bliver helt enkelt interesserede. Forfatter? svarede Robert L Hemmelwaite i et forundret tonefald, samtidig med at han greb fat i pigens hånd. Ja, hvis det er sådan, det forholder sig, så vil jeg vove at påstå, at vi har en historie at fortælle. 23

14 3 Vi har indgået en kærlighedspagt, Patricia og jeg, sagde han indledningsvis og holdt med det samme en pause for at lade dette tunge faktum trænge ind hos min kone og mig. Virkelig? sagde min kone og smilede på sin sædvanlige, lidt tøvende måde. En kærligheds- og selvmordspagt, forklarede Robert L Hemmelwaite. Selvmord? sagde jeg. Hvad helvede mener du med det? Jeg går ud fra, at I er bekendt med den europæiske litteratur? fortsatte mr. Hemmelwaite, som om han ikke havde hørt min klodsede indvending, og som om hun havde fået et tegn til det, hev pigen to bøger op fra sin håndtaske. Min kone og jeg vred os og nikkede vagt. Hemmelwaite tog den ene af bøgerne og holdt den i hånden. Den unge Werthers lidelser, sagde han. Goethe. Vi er store beundrere af europæisk kultur, både Patricia og jeg. Den virker så overlegen i forhold til vores egen. Så... han fugtede læberne med tungespidsen og søgte efter det rigtige udtryk,... så sublim. Min kone nikkede endnu en gang. Jeg trak på skuldrene. Pigen holdt den anden bog frem. Heinrich von Kleist, sagde hun. Vi holder så meget af det storladne i hans skæbne... det ubevægelige. Ja, det er virkelig rigtigt, hvad Robert siger. Vi er kommet til Venedig for at møde døden her. I vores tilfælde er det uden tvivl det rette sted. 24

15 Hendes stemme var uventet mørk og velmoduleret, når man tog hendes spinkle skikkelse i betragtning, det havde jeg tænkt allerede ved morgenbordet den første morgen. En gammel sjæl i en ung krop, som Klimke skriver. Jeg tog en stor slurk vin og fandt min pibe frem. Min kone sendte mig et blik og spurgte: Og hvad har så fået jer til at træffe så drastisk en beslutning? Også det amerikanske par så på hinanden. Derefter flettede de to af deres hænder foran sig på bordet og begyndte at fortælle deres historie. Robert L Hemmelwaite stammede fra en meget velhavende oliefamilie i Texas. Han hed egentlig Robert L Hemmelwaite jr. og var eneste barn af Robert L Hemmelwaite sr. og dennes kone Tess, der stammede fra en berømt bankfamilie fra Boston. Robert jr. var 48 år gammel og gift med en vis Laura fra det kendte, konservative dynasti Bettinghurst i San Francisco. Måske havde man hørt om dem? Jaså, nå ikke. Sammen havde Robert og Laura tre børn: Liza, Belinda og Jeffrey, henholdsvis 24, 21 og 17 år gamle i dag, og Robert elskede både sin kone og sine børn på den måde, som det passer sig for en god og respekteret familiefar og samfundsborger. Ingen tvivl om det. Da Robert fyldte 47 år, en begivenhed der blev fejret med et enkelt selskab for fireogtres personer på familiens gods uden for Austin eller rettere sagt umiddelbart efter dette selskab var han imidlertid ganske pludseligt og uden forvarsler blevet grebet af en uforklarlig indre tomhed. Om natten, da de sidste gæster var blevet sendt hjem, kunne han ganske enkelt ikke falde til ro, og efter en tid var han så gået ud i det tidlige morgengry, havde vandret alene over de vidtstrakte agre og følt, hvordan hjertet snørede sig sammen i brystet på ham. Var dette virkelig livet? Sådan havde han spurgt sig selv. Var dette meningen med al hans møje? Han var succesfuld, han havde flere penge, end han var i stand til at bruge i det mindste hvis han fortsatte med at leve på den 25

16 enkle måde, som han gjorde det nu han havde en hustru, der hver dag fortalte ham, at hun elskede ham. Og han havde tre velopdragne børn, som hverken var homoseksuelle, kommunister eller misbrugere i det mindste ikke så vidt han vidste. I forbindelse med sit seneste besøg hos familiens læge, doktor Carl W Innings, havde lægen forsikret Robert om, at han var frisk som en havørn og havde mange gode år at se frem til. Gode, tænkte Robert nu. Mange år? Hvorfor dog det? Til hvilken nytte, og hvad tjente det til? Følelsen af tomhed og tristesse havde lagt sig over ham som et vådt tæppe, forklarede Robert L Hemmelwaite, da han var nået så langt i sin historie. Kunne vi som europæere forestille os og forstå sådan en følelse? Angst? sagde min kone. Ja da, det er vores arvelod. Vær så venlig at fortsætte. Til at begynde med forklarede Robert L Hemmelwaite jr. efter at vi først havde drukket lidt af vores glas alle fire, til at begynde med havde han forestillet sig, at det drejede sig om noget forbigående. At dysterheden og tristheden ville forlade ham efter en dags tid eller en uge. Men sådan gik det ikke. Da han ved næste ordinære aftale med sin terapeut et møde på fyrre eller femogfyrre minutter, der fandt sted regelmæssigt om formiddagen den første og den tredje tirsdag i hver måned udførligt og ærligt gjorde rede for sine aktuelle problemer, lyttede terapeuten, en vis ph.d. Wilfred T Cummings, velvilligt og interesseret, hvorefter han tog kontakt med en velrenommeret psykiater, og efter en tid resulterede det hele i, at Robert blev sygemeldt i seks måneder samt fik recepter på en halv snes forskellige medicinske produkter. Robert fortalte intet om tingenes tilstand til sin kone eller sine børn. I stedet sagde han, at han havde besluttet sig for at tage et halvt års ferie og overlod styringen af firmaet eller 26

17 koncernen rettere sagt til sin egen næstkommanderende eller hans næstkommanderende. Han hældte alle pillerne i toilettet og gik i gang med at læse den store europæiske litteratur, en drøm som han uden egentlig at være bevidst om det havde gået og næret i mange år. Lige siden den dag hvor han forlod college med en overlegen førstekarakter, nærmere bestemt. Baudelaire. Proust. Nabokov. Stendhal. Goethe og Kleist som sagt. Allerede efter nogle få dage følte han, at han begyndte at få det bedre. En frisk ild tændtes i hans bryst. Endnu var den svag og mild, mere en anelse, men alligevel noget, der lovede store ting. Noget stærkt og utæmmeligt, og snart forstod han, hvad det var. Passionen. Idéen om det kompromisløse, den altfortærende kærlighed. Kunne vi som europæere forestille os sådan en følelse? Ja, det kunne vi naturligvis. Han besvarede hurtigt sit eget spørgsmål, før min kone nåede at sige noget, dette havde vi jo fået ind med modermælken, vi der var født på den rigtige side af Atlanterhavet. Robert L Hemmelwaite holdt en pause. Vi drak lidt vin. En tjener kom forbi vores bord med en skål jordnødder og en lille tallerken med oliven. Jeg noterede mig, at pigen havde fået en blank hinde over øjnene, og at min kone begyndte at få en rynke i panden. Jeg tændte min pibe, og så gik mr. Hemmelwaite i gang igen. For omkring et år siden, i midten af april, forklarede han, var hans ældste datter Liza så blevet gift. Det var en begivenhed, som samlede familien naturligvis begge familierne og de to hundrede og otteogtyve nærmeste slægtninge og venner, og som gennem et skæbnens ironiske træk var det netop i forbindelse med denne bryllupsfest, at kærlighedens vind blæste ind i hjertet hos Robert L Hemmelwaite. Med fuld kraft og 27

18 den karakteristiske skånselsløshed, som kendetegner den ægte passion. Det foregik sådan her. Under festen spiste man og drak og dansede lige frem til morgengryet. Bruden og brudgommen blev fejret eftertrykkeligt efter alle kunstens og den gode opdragelses regler. Der blev holdt taler, der blev skålet, der blev råbt hip og hurra, der blev hyldet, og det unge pars rosenrøde lykke og fantastiske fremtidsudsigter var ikke til at tage fejl af. Der blev kastet konfetti, skåret bryllupskager, der blev afbrændt fyrværkeri og to italienske arier blev sunget af en lidt omtåget mezzofætter. Der var liv og glade dage. Og det var da heller ikke specielt mærkeligt, da brudens far for anden gang hen imod midnat bød brudgommens to år yngre søster op til dans. De to familier slog jo deres ikke ubetydelige midler sammen ved dette giftermål. Tiden var kommet til at konsolidere, til at knytte bånd og bygge broer, og efterhånden som man nærmede sig de små timer, nåede de at danse ikke mindre end otte danse med hinanden, Robert og Patricia. Og to dage senere elskede de for første gang på et motelværelse i udkanten af San Antonio. Patricia var jomfru og havde netop med succes afsluttet en lang behandling for sine angstanfald den tredje på lige så mange år og de søgte hinandens kærlighed, som de tørstende i ørkenen søgte vand, lige så modstandsløst som... som når en reje blev slugt af en vandmand, præciserede Robert. Han var 47 år gammel, Patricia ville snart fylde 22. Pludselig var tomrummet udfyldt. Begges tomrum. For i kernen af Patricias psykiske problemer de seneste år havde klinget den samme konstant rustne bækkenlyd som hos Robert. Men nu klang de sammen. Deres brustne toner klarede hinanden og blandedes til en sjælden harmoni. Et helt nyt rum åbnedes inden i dem. Kærlighedens rum, passionens uendelige, røde rum... Undskyld mig, jeg er nødt til at gå på toilettet, sagde min 28

19 kone og forlod bordet. På det tidspunkt havde vi tømt vinflasken, og mens vi ventede på, at hun skulle vende tilbage, spurgte Robert L Hemmelwaite, om vi havde lyst til at dele en mere. Jeg sagde, at det troede jeg ikke. At vi sikkert havde fået nok, både min kone og jeg. 29

20 4 Det gav hun mig ret i, da hun var kommet tilbage, men vi blev alligevel siddende på den lille restaurant og lyttede til resten af historien. Den tog ikke mere end ti minutter at fortælle, og den viste sig at tage nogenlunde den vending, som der kunne have været grund til at frygte. Alligevel berørte den mig på en måde, som jeg bagefter har svært ved at forklare. Mens Robert L Hemmelwaite sad og fortalte med sin lidt nasale stemme, med mellemrum afbrudt af pigens smukke alt, følte jeg, hvordan et eller andet snørede sig sammen inden i mig, hvordan jeg ligesom mistede både lyst og kræfter og glæde. Vi er når alt kommer til alt bare brikker i gudernes ironiske spil, tænkte jeg. I Dødens og sukkenes by bliver det tydeligere end noget andet sted på jorden. De havde altså fortsat deres forhold. Hele foråret og hele sommeren. Og alting var blevet mere intenst og dybere, denne vidunderlige, paradoksale kærlighedsbevægelse det sagde de næsten som med en mund som får sin mest mættede sødme og sit stærkeste udtryk i det, der i passionens leksikon kaldes det skjulte. De mødtes her og der. De elskede i simple motelværelser ligesom den første gang, hvor de havde hengivet sig til hinanden. De så hinanden efter timelange rejser på i forvejen aftalte steder. De indskrev sig under ukendte navne på tvivlsomme hoteller i Houston og Dallas, de klædte hinanden af i natlige parker og på øde strande under den magiske texanske 30

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 16. Han iførte sig jakkesættet, og da han trådte ud af døren til badeværelset, fik han et anerkendende blik af Jenny.

Julemandens arv. Kapitel 16. Han iførte sig jakkesættet, og da han trådte ud af døren til badeværelset, fik han et anerkendende blik af Jenny. Kapitel 16 Johnny vågnede ved lyden af en rindende vand fra badeværelset. Han satte sig op og strakte sin lidt ømme krop. Først en nattesøvn i et telt på Galapagos, så en kort og mindre komfortabel lur

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Ræk højre hånd i vejret når du har fundet feljen Hvorfor lyver man? Lyver til egen fordel Lyver til andres fordel Lyver for at beskytte privatliv

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere