Jeg rejste til Venedig, fordi jeg havde brug for at skrive en novelle. Jeg havde lagt tre havarerede romanskitser bag mig i det forløbne år, og i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg rejste til Venedig, fordi jeg havde brug for at skrive en novelle. Jeg havde lagt tre havarerede romanskitser bag mig i det forløbne år, og i"

Transkript

1 1 Jeg rejste til Venedig, fordi jeg havde brug for at skrive en novelle. Jeg havde lagt tre havarerede romanskitser bag mig i det forløbne år, og i Dødens og sukkenes by kan hvem som helst bikse en novelle sammen. Eller måske endda en lille roman, havde min forlægger foreslået en fortælling på mellem 50 og 100 sider det er et alt for sjældent brugt format. Vi rejste en lørdag i marts, min kone havde taget en uge fri fra avisen og fulgte med for at fotografere og for at sørge for, at jeg ikke tabte modet. Vi ankom sent om eftermiddagen, tog båden fra flyvepladsen, og da vi skråede over Markuspladsen, blev vi modtaget af en bidende og dyster blæst. Regnen og skumringen hang i luften, turistflokkene havde svigtet duerne og befandt sig på barerne eller i Paris. Hvad ved jeg. Klavertrioen uden for Florian spillede for tomme stole. Corelli, hvis jeg ikke tog fejl. Vi fandt vejen til Hotel Bonvecchiati, hvor vi havde boet en gang før, og fik det værelse, vi havde ønsket os nummer 322 med udsigt over begge kanalerne Fuseri og Orseolo og broen med de utrættelige, afrikanske taskesælgere. Gondoltrafikken var dog stoppet for den dag, så vi tog et brusebad og drak hver sit glas Amaro på værelset, før vi gik ud og fandt en lille restaurant i et af stræderne i nærheden. 11

2 Nå, sagde min kone, da vi var nået frem til panna cotta og portvin. Har du fået nogen idéer? Jeg tilstod, at det havde jeg ikke. Men jeg påpegede også, at det jo kun var den første dags aften. Der var masser af tid. For at kunne skrive en novelle skulle man bare holde øjne og øren åbne. Jeg er glad for, at det ikke er mig, som er forfatteren i det her ægteskab, svarede min kone og klappede på sit Minoltakamera, som stod på bordet mellem os, og som hun allerede havde fyret af tyve-tredive gange, siden vi landede. Måske sidder han i øvrigt lige her. Hvem? spurgte jeg. Novellen, sagde min kone. Det er måske den fyr, som sidder derovre i hjørnet. Nej, du skal ikke kigge nu. Jeg sørgede for at iagttage ham, da vi havde betalt og var på vej til at forlade stedet. Det var en mager mand i et brunt tweedsæt og med et sørgmodigt hesteansigt. Han sad bøjet over en pastaret og en bog, og han så ud, som om han rummede omtrent lige så mange hemmeligheder som et glas vand. Også selv om han mindede en smule om H. C. Andersen, hvilket jeg ikke kunne lade være med at bemærke. Det tror jeg ikke, sagde jeg, da vi var kommet ud i strædet igen. Faktisk har jeg besluttet mig for, at historien ikke begynder før i morgen. Det haster ikke, sagde min kone og tog mig under armen. Du har jo hele ugen for dig. Vi spiste en tidlig morgenmad i den store, marmorbeklædte spisesal med groteske loftslamper fra et af glasværkerne i Murano og et par frit flyvende gråspurve, der konstant fik blokeret deres stædige flugt ud til friheden af det beskidte vinduesglas. Hvorfor slipper de dem ikke ud? spurgte min kone. Jeg 12

3 ved, at de elsker at sætte fugle i bur, men spurve i spisesalen er da absurd. De har nok ikke lukket dem inde med vilje, sagde jeg. De har sikkert selv fundet ind. Og nu kan de ikke finde ud igen. Det skal du ikke sige, sagde min kone. Man ved aldrig, hvilke perversiteter de kan finde på i den her by. Klokken var ikke mere end kvart over syv. Min kone ville ud at fotografere, før turistmængderne begyndte at mase sig gennem stræderne og over broerne, og vi var næsten alene i spisesalen. Blot ved et bord ud mod kanalen sad der et andet par, som ret hurtigt begyndte at fange min opmærksomhed. Men jeg er altså også meget observant om morgenen. Det er en egenskab, som er taget til med årene, og som jeg nogle gange har haft glæde af i mit arbejde. Det var altså en mand og en kvinde. Manden var et sted mellem femogfyrre og halvtreds, så vidt jeg kunne bedømme kvinden betydeligt yngre. Antagelig et par og tyve. Begge var mørke. Han havde kortklippet hår med nogle få grå stænk, et kraftfuldt ansigt, næsten skulpturelt. Hans øjne var dybtliggende, og hans næse så nærmest klassisk græsk ud. Lyst jakkesæt, slips og en mørkerød vest. Kvinden var iført en enkel, rød kjole med sorte prikker og et hårbånd i samme mønster, bare omvendt. Røde prikker på sort bund. Hun var meget smuk, med rene, distinkte træk. Håret var klippet i pagefrisure, og hun kunne egentlig også godt være græsk, tænkte jeg men da de talte sammen hen over kaffekopperne, gjorde de det på et engelsk, som fjernede al tvivl. De var amerikanere. Det så ud, som om de allerede var omklædt til en eller anden slags begivenhed til trods for det tidlige tidspunkt, men det, der gjorde, at jeg ikke kunne lade være med at betragte dem, var den måde, de forholdt sig til hinanden på. Der lå en slags forsigtig respektfuldhed, en ømhed ligefrem, i holdningen. Den kunne spores i alle deres bevægelser, deres holdning og i, hvordan de sad over for hinanden 13

4 i hvordan de betragtede hinanden. Blikkenes koreografi, en slags underspillet koncentration og et nærvær, hvor hvert ord og hvert øjekast syntes at have en meget stærk betydning, som ikke måtte gå tabt. De talte også lavmælt. Ikke på den højrøstede måde, som amerikanske turister plejer at gøre. Jeg kunne blot opfatte enkelte løsrevne ord, og det til trods for, at der ikke var mere end tre-fire meter mellem vore borde. Hvad sidder du og tænker på? spurgte min kone. Jeg pegede forsigtigt hen over hendes skulder. Det par der, hviskede jeg. De ligner sydeuropæere, men det er nok en amerikansk forretningsmand og hans datter. Min hustru gik hen og skænkede frisk kaffe op for ikke at være nødt til at vende sig og stirre. Da hun kom tilbage, havde hun fået den mine på, der betyder, at mænd er mænd og ikke er i stand til at se forskellen på en høne og et æg. Hvis de to er far og datter, så er jeg dronningen af Saba, bekendtgjorde hun. I næsten samme øjeblik lagde manden sin hånd over kvindens på den hvide dug på en måde, der formodentlig afslørede, at min kone havde ret. En time senere havde min kone begivet sig ud på sin fotoekspedition. Jeg havde slået mig ned ved et af vinduerne i vores hotelværelse med det ene øje mod kanalen og broen, hvor der endnu kun var enkelte fodgængere, der skyndte sig forbi i den svage regn. Rigtige venetianere som var ude for at købe morgenbrød eller lufte hunden. Flagene oven over den lukkede serveringsterrasses grønne markise det europæiske, det italienske og det venetianske hang urørlige, dystre og slappe ned mod den okkerfarvede, krakelerede facade. Med mit andet øje stirrede jeg lige så dystert ned på den svagt gulnede forreste side i min notesblok, som lå foran mig på den lille skrivepult og på min uvirksomme hånd, der holdt om en sort pen 14

5 af mærket Pilot 0,7 mm præcis det samme skriveredskab, som jeg havde benyttet mig af, siden jeg debuterede som forfatter for otteogtyve år siden. Jeg tænkte på Fellini. Jeg tænkte på Thomas Mann. Jeg tænkte på Goethe og Byron. Efter ti minutter gav jeg op. Satte to penne fast på blokkens omslag og begav mig i stedet ud for at finde en anvendelig café. Nede i receptionen stoppede jeg op. Jeg indså, at jeg var nødt til at bede om at få lov til at låne en paraply, og samtidig fik jeg atter øje på det amerikanske par. Manden stod og lagde beslag på portieren i et eller andet ærinde. De studerede et kort, som lå udfoldet imellem dem på den mørke marmorskranke. Pigen da jeg nu så hende lige forfra, havde jeg svært ved at kalde hende for en kvinde havde slået sig ned i en af de store sofaer i lobbyen. Nej, hun så bestemt ikke ud til at være mere end tyve-enogtyve, og hendes holdning og det generte ansigtsudtryk vidnede om mangel på erfaring, en slags uskyld. Hun holdt hænderne dydigt foldede i skødet, blikket var sænket, og jeg noterede mig også, at hun havde et lille modermærke, en violet plet omtrent så stor som en euro, under venstre øje. Den side af ansigtet som hun havde vendt bort fra mig ved morgenbordet. Men det var ikke noget, der formindskede hendes skønhed. Snarere forstærkede det den, gjorde hende enestående af den her pige var der kun ét eksemplar i verden, og det var netop hende, som sad foran mig i den gule sofa og ventede, mens hendes... hendes hvad, spurgte jeg mig selv... hendes far, mand, elsker... var ved at ordne et eller andet henne ved skranken. Alle disse indtryk og refleksioner løb igennem min bevidsthed på bare et sekund. Derefter skete der en af den slags ting, som man bagefter har svært ved at tro på, og som kun sker i noveller og romaner og afviste filmmanuskripter, men ikke i det virkelige liv. På en smal marmorhylde oven over sofaen, hvor den amerikanske pige sad, stod der en buttet Murano- 15

6 vase med blege liljer, og af en eller anden mærkelig årsag tippede denne tunge genstand netop mens jeg stod der og iagttog hende forover, faldt ned i sofaen og landede lige ved siden af hende. Med liljer og vand og det hele. Hun satte i et skrig, slog hånden for munden og rejste sig hurtigt. Jeg tog tre skridt fremad mod hende og greb fat i hendes overarme, det var en helt spontan gestus, som jeg udførte, uden at en eneste tanke løb igennem mit hoved, og derefter slap jeg hende omgående. Hendes mand (eller elsker eller far) var henne ved hende et sekund senere, og portieren med sit sorte jakkesæt skyndte sig rundt om skranken, mens han undskyldte og bandede på italiensk. Vi kunne dog straks konstatere, at der ikke var sket nogen større skade. Vasen var gået en halv meter forbi pigens hoved, hun var kommet på benene tilstrækkelig hurtigt til ikke at få kjolen ødelagt af vand. Og selv vasen havde klaret sig, fordi den var landet i den bløde sofa og var blevet liggende der. Blomsterne så også uskadte ud, da en piccolo hurtigt bar buketten væk, det var bare det løvegule sofabetræk, der havde fået en lidt mørkere plet, men måske ville farven vende tilbage, når vandet først var tørret ind. Måske kunne man dække skjolden med en pude. De havde heldet med Dem, signorina, dristede jeg mig til at bemærke, da opstandelsen havde lagt sig. De var ikke mere end en halv meter fra døden. Manden var vendt tilbage til skranken og kortet, pigen og jeg var blevet stående et stykke væk. Hun så på mig med et mildt smil og så ud, som om hun tøvede et øjeblik, før hun svarede. Jeg er tættere på døden, end De nok kan forestille Dem. Hun sagde det så lavmælt, så stille, at jeg kun lige akkurat kunne høre det, og derefter kom hendes mand (far? elsker?) over og tog hende under armen. De nikkede farvel til mig og forsvandt ud gennem svingdøren. 16

7 2 Derefter så jeg dem ikke i halvandet døgn. Min kone og jeg brugte både søndagen og mandagen til at strejfe rundt i byen først og fremmest i San Marco, men også i Polo og Canareggio, hvor min kone tog en hel serie billeder af forskellige indgangspartier og vinduer i skiftende belysning. Det var et bestillingsjob for et af de populære månedsblade, hun nogle gange løste opgaver for. Af og til gik vi hver sin vej en times tid, og så mødtes vi på en café, hvor jeg sad og nippede til min espresso og et glas Amaro, iagttog folkelivet og begyndte på den ene novelle efter den anden. Da hun var nået op på sjette trin af Kæmpernes Trappe i Dogepaladset følte signora L et pludseligt stik i hjertet, og det var i det øjeblik, at hun tog sin beslutning sådan begyndte en af dem. Da kunstkritikeren Claus Lewertin trådte ind på Danieli en torsdag aften i begyndelsen af december, havde han præcis lire i lommen og præcis 120 minutter tilbage at leve i begyndte en anden. Jeg skiftede de lire og de 120 minutter ud med 60 euro og 60 minutter. Derefter prøvede jeg med en million dollar og 10 minutter. Men jeg var ude af stand til at afgøre, hvilket af alternativerne der var det mest slagkraftige, og udskød projektet til fremtiden. Tirsdag morgen ophørte regnen, og ved frokosttid brød 17

8 solen gennem skydækket og åbnede himlen. Jeg satte mig ved et bord på al Todaro på den lille piazza uden for Dogepaladset, min kone forlod mig efter et kvarter for at forsøge at finde en skuldertaske eller muligvis et par sko, men selv blev jeg siddende med en historie af en helt anden tyngde. Liget af den døde amerikanske kvinde kom langsomt flydende på Fuseri på vej mod Canal Grande, og klokkerne i kampanilen havde netop slået syv om morgenen, da forfatteren Andrea Zorza fik øje på det fra sit vindue på Hotel Bonvecchiati, begyndte den. Jeg tøvede lidt, mens jeg overvejede den uklarhed, der var omkring pronomenet, men kun et øjeblik. Naturligvis var det liget, han fik øje på, ikke kampanilen eller morgenen eller noget helt andet. Man skal ikke undervurdere læseren, og som etableret forfatter behøver man heller ikke hele tiden bøje nakken for den arrogante grammatik. Hun var nøgen, hun flød på ryggen. Det mørke hår indrammede hendes blege ansigt som en cisterciensers hovedklæde, og han genkendte hende med det samme. Hendes nøgenhed de mørke brystvorter og den endnu mørkere trekant mellem hendes ben, hofternes bløde kurver alt dette var ganske vist nyt for ham, men hendes smukt ciselerede ansigt var ikke til at tage fejl af. Patricia Hemmelwaite. Da liget var forsvundet uden for synsvidde bag restaurationsmarkisen, så Zorza på sit armbåndsur. For mindre end otte timer siden havde han iagttaget hende i hotellets bar sammen med manden, der den aften var iført et jakkesæt af gulhvidt lærred og et broget slips. Hun havde haft en lille drink foran sig, efter al sandsynlighed en gin og tonic. Han havde bedømt hendes skønhed som nærmest klassisk. Mand, for resten? tænkte han. De havde boet på hotellet en uge, på den sædvanlige vulgære amerikanske måde havde han præsenteret sig som Robert, men havde også sagt, at det var helt fint at kalde ham Bob. Han virkede mindst femogtyve år 18

9 ældre end Patricia, var så småt ved at blive skaldet og havde en endnu mere tydelig begyndende topmave, som han uden det store held forsøgte at skjule bag forskellige kulørte veste. En ny farve hver dag. Zorza havde ingen amerikanere i sin bekendtskabskreds, men havde alligevel præliminært bedømt det sådan, at det drejede sig om en stenrig forretningsmand muligvis trådt tilbage for at kunne nyde sit otium og sin formue i ro og mag som nu var i fuld gang med sammen med sin nye teenagekone at arbejde sig igennem Tour d Europe. Paris. London. Wien, Firenze og Venedig. Der lå et strejf af slumrende brutalitet over hans brede pande og hans tungt hvælvede øjenbryn, og Zorza tvivlede ikke et sekund på, at han undervejs mod sin succes og sin sociale magtposition havde forbrudt sig mod både den ene og den anden etiske regel. For nu at sige det på en pæn måde. Desuden havde han dårlig ånde. I forbindelse med deres ene, meget korte samtale forleden aften i baren efter at hans kone (eller elskerinde eller datter) allerede havde trukket sig tilbage med en fiktiv hovedpine havde han uden held forsøgt at skjule dette faktum ved hjælp af whisky, oliven og en cigaret. Men den umiskendelige lugt af død og indre organer i forrådnelse havde stukket Zorza i næseborene, til trods for at han forsøgte at holde det dobbelte af den sydeuropæiske samtaleafstand, og til sidst havde han været nødt til at tænde en af sine egne Monte Canario-cerutter, selv om han allerede havde røget dagens tilmålte syv stykker. Efter disse refleksioner og efter at han havde bundet sit slips, løftede Andrea Zorza telefonrøret og ringede til receptionen. Her blev mit skriveri afbrudt, ved at min kone kom tilbage med en nyreformet håndtaske i blankt, gult kalveskind. Hvad synes du? sagde hun. Nydelig, sagde jeg. Nu kan du smide din gamle ud med det samme. 19

10 Hun forklarede, at det havde hun allerede gjort, og så spurgte hun, hvordan det gik med mig. Jeg tilstod, at jeg troede, jeg havde fundet en begyndelse, og hun var klog nok til ikke at spørge mere. Jeg har tænkt på det der, du fortalte om blomstervasen, sagde hun i stedet. Det er nok ikke så sært, når alt kommer til alt. Jaså? sagde jeg og lukkede min blok. Hvad mener du med det? Bare at blomsternes grokraft på et eller andet tidspunkt er blevet for stor, sagde min kone med nøjagtig det milde, men på samme tid listige smil, som hun havde til fælles med alle sine tre søstre. De blomster, der vender indad, skubber ligesom mod væggen, og har man anbragt vasen for tæt ved den, så er den dømt til at vælte før eller siden. Jeg tænkte efter. Det lød egentlig meget plausibelt, men jeg var alligevel usikker på, om det gav mening at anvende det i en fiktiv historie. Liv og litteratur er to ting, som ikke altid kan forenes, det har jeg lært mig med tiden. Skal vi gå en tur ud langs lagunen? foreslog jeg i stedet. Castello og Arsenale og sådan noget? Vejret er ikke så ringe. Det gjorde vi. Min kones nye taske skinnede i sollyset. Om aftenen gik vi til koncert i San Vidal-kirken i nærheden af Ponte dell Accademia. Et kammerorkester opførte i hastigt tempo kortere stykker af Vivaldi, Albinoni og Bach. Vi var et par hundrede mennesker, der sad i det smukke kirkerum (velgørende befriet for guldornamentik og smældfede keruber) og lyttede, men der var snart andet end musikken, som krævede min koncentration. To rækker skråt foran os sad det amerikanske par. Jeg havde ingen problemer med at betragte dem, fordi en af de få ledige stole i lokalet befandt sig præcis mellem dem og mig. Det var næsten, som om det var blevet arrangeret, for at jeg skulle have 20

11 mulighed for at iagttage dem jeg ved, at netop denne flyvske tanke fór gennem hovedet på mig, men på den anden side er mine filtre over for den slags refleksioner også med årene blevet mere og mere tyndslidte. Jeg tror det ligger i mit arbejde. Ifølge min ringe erfaring er der hvad angår måden at lytte på to typer af koncertgæster. Enten sidder man ret op og ned og iagttager musikerne, det er den model, min kone foretrækker eller også synker man ind i sig selv. Man bøjer hovedet og holder blikket sænket, måske folder man hænderne og lukker øjnene, det er den metode, jeg personligt altid vælger. Man lader tankerne flyde frit, der opstår en slags korrespondance et indre rum mellem musikken og bevidstheden, og det er netop dette rum, der efter min mening udgør selve scenen for den gode musikoplevelse. Det amerikanske par havde fundet en tredje vej. Under det første stykke, som blev fremført, Vivaldis Concerto in sol minore, archi e cembalo, sad de ganske vist skulder ved skulder med løftede blikke. Antagelig holdt de også hinanden i hånden, hans højre og hendes venstre, men det er bare gætteri, ikke noget jeg kunne se fra min position. Men fra og med det næste nummer, det ofte spillede Estro Armonico, gik de over til at betragte hinanden intensivt. Det så ejendommeligt ud. Fordi de sad så tæt ved hinanden, var afstanden mellem deres ansigter højst femogtyve centimeter. Først drejede hun hovedet og betragtede hans profil i et halvt minut, derefter så han på hende på samme måde. Til sidst stirrede de ind i hinandens øjne i omtrent lige så lang tid. Så begyndte de forfra. Hun, han, begge. Og der hvilede en alvor over dem, som om deres sidste stund var kommet. Jeg kunne ikke undgå at komme til at tænke på pigens ord i hotellets lobby. Jeg er tættere på døden, end De nok kan forestille Dem. Under den meget korte pause gjorde jeg min kone opmærksom på mine iagttagelser, og hun nikkede. Hun havde set, hvad 21

12 jeg havde set, selv om hendes synsfelt var mindre end mit. Det blev i vidt omfang begrænset af en rødbrun, vajende manke af hår, der i øvrigt ville have passet betydeligt bedre på en teenagers hoved end på toppen af den halvfjerdsårige matrone, hvor det nu faktisk befandt sig. Der er noget galt med de to, hviskede jeg, netop som musikerne vendte tilbage til scenen for at gå i gang med Johann Sebastian Bachs Corcerto per violini, archi e cembalo. Noget helt galt. Jeg tør ikke sværge på, at min kone var skyld i, at vi derefter faldt i snak med dem, men jeg tror, at det var sådan, det var. Jeg spurgte hende aldrig om det, og hun er dygtig, når det drejer sig om at gennemføre den slags intrikate manøvrer. Hvordan det nu ellers var, så præsenterede vi os for hinanden, da vi stod på trappen uden for kirken. Manden hed Robert L Hemmelwaite, pigen hed Patricia, hendes efternavn blev hængende i luften på en eller anden ejendommelig vis. Vi konstaterede, at vi boede på det samme hotel, gårsdagens episode med blomstervasen var naturligvis ikke glemt, og intet kunne vel være mere naturligt, end at vi fulgtes ad. At vi slog vore kloge hoveder sammen for at finde en nogenlunde lige vej gennem virvaret af gyder i retning af Markuspladsen. Naturligvis fór vi vild, og da vi pludselig befandt os på en lille plads, som ingen af os genkendte men med to små indbydende restauranter, der stadigvæk havde åbent foreslog Robert L Hemmelwaite, at vi gik ind og delte en flaske vin. Min kone gik uden videre med på forslaget, så vi maste os ind på den ene af restauranterne med det dystert klingende navn De Morituri. Vi fik hurtigt et bord inde i hjørnet og en barolovin, som mr. Hemmelwaite valgte med stor sikkerhed fra det tolv sider store vinkort. Vi skålede, der opstod nogle sekunders tavshed, under hvilken det er jeg overbevist om vi alle fire, hver og en, angrede, 22

13 at vi havde anbragt os selv i den her situation. Hvor vi inderligt ønskede, at vi var gået den direkte vej hjem til vore respektive hotelværelser på Bonvecchiati i stedet. Men vinen var fantastisk, jeg komplimenterede mr. Hemmelwaite for hans valg, og derefter fortalte min kone, at jeg var forfatter. Det gør hun altid før eller siden, men jeg forstod, at det vidnede om en vis nervøsitet hos hende, at hun ikke var i stand til at holde det for sig selv lidt længere. Normalt plejede der mindst at gå et par minutter. Hun ved, at jeg ikke bryder mig om det, hun siger altid undskyld bagefter, men det er som en nervøs trækning, påstår hun. Hun kan ikke holde det tilbage... eller som en mild form for Tourettes syndrom, det har hun også foreslået... i stedet for uartige ord ryger min mand er forfatter ud af munden på hende. Og det åbner næsten altid for en række træge samtaler, det kan jeg ikke nægte. Det er næsten, som om man var munk eller mordbrænder, plejer min kone at sige. Folk bliver helt enkelt interesserede. Forfatter? svarede Robert L Hemmelwaite i et forundret tonefald, samtidig med at han greb fat i pigens hånd. Ja, hvis det er sådan, det forholder sig, så vil jeg vove at påstå, at vi har en historie at fortælle. 23

14 3 Vi har indgået en kærlighedspagt, Patricia og jeg, sagde han indledningsvis og holdt med det samme en pause for at lade dette tunge faktum trænge ind hos min kone og mig. Virkelig? sagde min kone og smilede på sin sædvanlige, lidt tøvende måde. En kærligheds- og selvmordspagt, forklarede Robert L Hemmelwaite. Selvmord? sagde jeg. Hvad helvede mener du med det? Jeg går ud fra, at I er bekendt med den europæiske litteratur? fortsatte mr. Hemmelwaite, som om han ikke havde hørt min klodsede indvending, og som om hun havde fået et tegn til det, hev pigen to bøger op fra sin håndtaske. Min kone og jeg vred os og nikkede vagt. Hemmelwaite tog den ene af bøgerne og holdt den i hånden. Den unge Werthers lidelser, sagde han. Goethe. Vi er store beundrere af europæisk kultur, både Patricia og jeg. Den virker så overlegen i forhold til vores egen. Så... han fugtede læberne med tungespidsen og søgte efter det rigtige udtryk,... så sublim. Min kone nikkede endnu en gang. Jeg trak på skuldrene. Pigen holdt den anden bog frem. Heinrich von Kleist, sagde hun. Vi holder så meget af det storladne i hans skæbne... det ubevægelige. Ja, det er virkelig rigtigt, hvad Robert siger. Vi er kommet til Venedig for at møde døden her. I vores tilfælde er det uden tvivl det rette sted. 24

15 Hendes stemme var uventet mørk og velmoduleret, når man tog hendes spinkle skikkelse i betragtning, det havde jeg tænkt allerede ved morgenbordet den første morgen. En gammel sjæl i en ung krop, som Klimke skriver. Jeg tog en stor slurk vin og fandt min pibe frem. Min kone sendte mig et blik og spurgte: Og hvad har så fået jer til at træffe så drastisk en beslutning? Også det amerikanske par så på hinanden. Derefter flettede de to af deres hænder foran sig på bordet og begyndte at fortælle deres historie. Robert L Hemmelwaite stammede fra en meget velhavende oliefamilie i Texas. Han hed egentlig Robert L Hemmelwaite jr. og var eneste barn af Robert L Hemmelwaite sr. og dennes kone Tess, der stammede fra en berømt bankfamilie fra Boston. Robert jr. var 48 år gammel og gift med en vis Laura fra det kendte, konservative dynasti Bettinghurst i San Francisco. Måske havde man hørt om dem? Jaså, nå ikke. Sammen havde Robert og Laura tre børn: Liza, Belinda og Jeffrey, henholdsvis 24, 21 og 17 år gamle i dag, og Robert elskede både sin kone og sine børn på den måde, som det passer sig for en god og respekteret familiefar og samfundsborger. Ingen tvivl om det. Da Robert fyldte 47 år, en begivenhed der blev fejret med et enkelt selskab for fireogtres personer på familiens gods uden for Austin eller rettere sagt umiddelbart efter dette selskab var han imidlertid ganske pludseligt og uden forvarsler blevet grebet af en uforklarlig indre tomhed. Om natten, da de sidste gæster var blevet sendt hjem, kunne han ganske enkelt ikke falde til ro, og efter en tid var han så gået ud i det tidlige morgengry, havde vandret alene over de vidtstrakte agre og følt, hvordan hjertet snørede sig sammen i brystet på ham. Var dette virkelig livet? Sådan havde han spurgt sig selv. Var dette meningen med al hans møje? Han var succesfuld, han havde flere penge, end han var i stand til at bruge i det mindste hvis han fortsatte med at leve på den 25

16 enkle måde, som han gjorde det nu han havde en hustru, der hver dag fortalte ham, at hun elskede ham. Og han havde tre velopdragne børn, som hverken var homoseksuelle, kommunister eller misbrugere i det mindste ikke så vidt han vidste. I forbindelse med sit seneste besøg hos familiens læge, doktor Carl W Innings, havde lægen forsikret Robert om, at han var frisk som en havørn og havde mange gode år at se frem til. Gode, tænkte Robert nu. Mange år? Hvorfor dog det? Til hvilken nytte, og hvad tjente det til? Følelsen af tomhed og tristesse havde lagt sig over ham som et vådt tæppe, forklarede Robert L Hemmelwaite, da han var nået så langt i sin historie. Kunne vi som europæere forestille os og forstå sådan en følelse? Angst? sagde min kone. Ja da, det er vores arvelod. Vær så venlig at fortsætte. Til at begynde med forklarede Robert L Hemmelwaite jr. efter at vi først havde drukket lidt af vores glas alle fire, til at begynde med havde han forestillet sig, at det drejede sig om noget forbigående. At dysterheden og tristheden ville forlade ham efter en dags tid eller en uge. Men sådan gik det ikke. Da han ved næste ordinære aftale med sin terapeut et møde på fyrre eller femogfyrre minutter, der fandt sted regelmæssigt om formiddagen den første og den tredje tirsdag i hver måned udførligt og ærligt gjorde rede for sine aktuelle problemer, lyttede terapeuten, en vis ph.d. Wilfred T Cummings, velvilligt og interesseret, hvorefter han tog kontakt med en velrenommeret psykiater, og efter en tid resulterede det hele i, at Robert blev sygemeldt i seks måneder samt fik recepter på en halv snes forskellige medicinske produkter. Robert fortalte intet om tingenes tilstand til sin kone eller sine børn. I stedet sagde han, at han havde besluttet sig for at tage et halvt års ferie og overlod styringen af firmaet eller 26

17 koncernen rettere sagt til sin egen næstkommanderende eller hans næstkommanderende. Han hældte alle pillerne i toilettet og gik i gang med at læse den store europæiske litteratur, en drøm som han uden egentlig at være bevidst om det havde gået og næret i mange år. Lige siden den dag hvor han forlod college med en overlegen førstekarakter, nærmere bestemt. Baudelaire. Proust. Nabokov. Stendhal. Goethe og Kleist som sagt. Allerede efter nogle få dage følte han, at han begyndte at få det bedre. En frisk ild tændtes i hans bryst. Endnu var den svag og mild, mere en anelse, men alligevel noget, der lovede store ting. Noget stærkt og utæmmeligt, og snart forstod han, hvad det var. Passionen. Idéen om det kompromisløse, den altfortærende kærlighed. Kunne vi som europæere forestille os sådan en følelse? Ja, det kunne vi naturligvis. Han besvarede hurtigt sit eget spørgsmål, før min kone nåede at sige noget, dette havde vi jo fået ind med modermælken, vi der var født på den rigtige side af Atlanterhavet. Robert L Hemmelwaite holdt en pause. Vi drak lidt vin. En tjener kom forbi vores bord med en skål jordnødder og en lille tallerken med oliven. Jeg noterede mig, at pigen havde fået en blank hinde over øjnene, og at min kone begyndte at få en rynke i panden. Jeg tændte min pibe, og så gik mr. Hemmelwaite i gang igen. For omkring et år siden, i midten af april, forklarede han, var hans ældste datter Liza så blevet gift. Det var en begivenhed, som samlede familien naturligvis begge familierne og de to hundrede og otteogtyve nærmeste slægtninge og venner, og som gennem et skæbnens ironiske træk var det netop i forbindelse med denne bryllupsfest, at kærlighedens vind blæste ind i hjertet hos Robert L Hemmelwaite. Med fuld kraft og 27

18 den karakteristiske skånselsløshed, som kendetegner den ægte passion. Det foregik sådan her. Under festen spiste man og drak og dansede lige frem til morgengryet. Bruden og brudgommen blev fejret eftertrykkeligt efter alle kunstens og den gode opdragelses regler. Der blev holdt taler, der blev skålet, der blev råbt hip og hurra, der blev hyldet, og det unge pars rosenrøde lykke og fantastiske fremtidsudsigter var ikke til at tage fejl af. Der blev kastet konfetti, skåret bryllupskager, der blev afbrændt fyrværkeri og to italienske arier blev sunget af en lidt omtåget mezzofætter. Der var liv og glade dage. Og det var da heller ikke specielt mærkeligt, da brudens far for anden gang hen imod midnat bød brudgommens to år yngre søster op til dans. De to familier slog jo deres ikke ubetydelige midler sammen ved dette giftermål. Tiden var kommet til at konsolidere, til at knytte bånd og bygge broer, og efterhånden som man nærmede sig de små timer, nåede de at danse ikke mindre end otte danse med hinanden, Robert og Patricia. Og to dage senere elskede de for første gang på et motelværelse i udkanten af San Antonio. Patricia var jomfru og havde netop med succes afsluttet en lang behandling for sine angstanfald den tredje på lige så mange år og de søgte hinandens kærlighed, som de tørstende i ørkenen søgte vand, lige så modstandsløst som... som når en reje blev slugt af en vandmand, præciserede Robert. Han var 47 år gammel, Patricia ville snart fylde 22. Pludselig var tomrummet udfyldt. Begges tomrum. For i kernen af Patricias psykiske problemer de seneste år havde klinget den samme konstant rustne bækkenlyd som hos Robert. Men nu klang de sammen. Deres brustne toner klarede hinanden og blandedes til en sjælden harmoni. Et helt nyt rum åbnedes inden i dem. Kærlighedens rum, passionens uendelige, røde rum... Undskyld mig, jeg er nødt til at gå på toilettet, sagde min 28

19 kone og forlod bordet. På det tidspunkt havde vi tømt vinflasken, og mens vi ventede på, at hun skulle vende tilbage, spurgte Robert L Hemmelwaite, om vi havde lyst til at dele en mere. Jeg sagde, at det troede jeg ikke. At vi sikkert havde fået nok, både min kone og jeg. 29

20 4 Det gav hun mig ret i, da hun var kommet tilbage, men vi blev alligevel siddende på den lille restaurant og lyttede til resten af historien. Den tog ikke mere end ti minutter at fortælle, og den viste sig at tage nogenlunde den vending, som der kunne have været grund til at frygte. Alligevel berørte den mig på en måde, som jeg bagefter har svært ved at forklare. Mens Robert L Hemmelwaite sad og fortalte med sin lidt nasale stemme, med mellemrum afbrudt af pigens smukke alt, følte jeg, hvordan et eller andet snørede sig sammen inden i mig, hvordan jeg ligesom mistede både lyst og kræfter og glæde. Vi er når alt kommer til alt bare brikker i gudernes ironiske spil, tænkte jeg. I Dødens og sukkenes by bliver det tydeligere end noget andet sted på jorden. De havde altså fortsat deres forhold. Hele foråret og hele sommeren. Og alting var blevet mere intenst og dybere, denne vidunderlige, paradoksale kærlighedsbevægelse det sagde de næsten som med en mund som får sin mest mættede sødme og sit stærkeste udtryk i det, der i passionens leksikon kaldes det skjulte. De mødtes her og der. De elskede i simple motelværelser ligesom den første gang, hvor de havde hengivet sig til hinanden. De så hinanden efter timelange rejser på i forvejen aftalte steder. De indskrev sig under ukendte navne på tvivlsomme hoteller i Houston og Dallas, de klædte hinanden af i natlige parker og på øde strande under den magiske texanske 30

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere