Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e"

Transkript

1 - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e Vores målsætning er:... 2 Vores succeskriterier er:... 2 Vi lykkes når:... 3 I praksis betyder det at:... 3 Hvad forstår vi ved trivsel, konflikt, drilleri og mobning... 4 Hvad forstår vi ved trivsel?... 4 Hvordan forstår vi en konflikt?... 4 Hvad er drilleri?... 4 Hvad er mobning?... 5 SMS og internet-mobning... 6 Nordstjernen... 8 Trivsel fra dag til dag... 8 Trivselsteam... 8 Team Sirius... 9 Det forebyggende trivselsarbejde klasse: Taktil massage klasse: Opstart af klassemøder klasse: Workshop i konflikthåndtering Webetik Legebander Fri for mobberi Læsevejledning Forældrenes vigtige rolle i arbejdet med trivsel Akut indgriben mod mobning Ressourcer Vi Vil Trives! Er blevet til i et samarbejde mellem Hellerup Skoles bestyrelse, ledelse og Team Sirius, Mette Willadsen, og Rasmus Fangsø,

2 Det er vores forventning at alle, der ønsker ansættelse på Hellerup Skole; alle forældre, børn, pædagoger og lærere på Hellerup Skole lever op til, og deltager aktivt i opfyldelsen af skolens trivselspolitik Vi Vil Trives! Vi betragter læring og trivsel som hinandens forudsætninger. Ingen på Hellerup Skole må udsættes for mobning. Mobning er et problem, der berører os alle og som kun kan løses i fællesskab. Vores målsætning er: At børn, forældre, medarbejdere og ledelse er aktive medspillere i at fremme trivslen At den forebyggende indsats mod mobning er en proces, der hele tiden er i gang i et samarbejde mellem børn, forældre, medarbejdere og ledelse At få skabt en sammenhæng i det enkelte barns hele dag, hvor der er en høj tolerancekultur og plads til forskellighed At få en fælles holdning til indsatsen mod mobning på skolen og i fritiden både psykisk og virtuelt; ved hjælp af redskaber til forebyggelse samt en beredskabsplan til brug i konkrete tilfælde af mobning At det enkelte barn og den enkelte medarbejder trives At medarbejderne har et udbredt kendskab til konflikthåndtering og håndtering af mobning At styrke det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø At Hellerup Skole er blandt de skoler, der har højest trivsel At alle lærer at vise respekt og tage hensyn til hinanden At Hellerup Skole er kendt for arbejdet mod mobning Vores succeskriterier er: At børnene oplever, at de bliver hørt og taget alvorligt At børn, lærere, pædagoger, ledelse og forældre er aktivt handlende i forhold til tolerancen og trivsel i fællesskaber At lykkes med at alle trives, at der scores 4 eller 5 på 1-5 skala at ingen scorer 1-3 og at Hellerup Skole er i toppen, hvad trivsel angår At tilfredshedsprocenten stiger 2

3 At alle på Hellerup Skole trives, og ingen bliver mobbet Vi lykkes når: Den sociale trivsel har gode vækstbetingelser De forebyggende strukturer mindsker de akutte situationer Børn, unge og voksne handler konstruktivt i konflikter Hellerup Skole bliver kendt for at være et sted, som fremmer trivslen Undervisningsmiljøvurderingen viser positivt resultat Antallet af børnekonflikter er for nedadgående I praksis betyder det at: Børnene får oplevelser af praksisfællesskaber og fælles læring, som fremmer trivslen i fællesskabet De voksne reagerer omgående med veltilrettelagt indsats mod mobning Vi passer vi på hinanden Vi handler konstruktivt i konflikter Alle børn får den undervisning, de har brug for Vi alle passer på hinanden og på skolens fysiske og æstetiske miljø Lærere og pædagoger får den faglige og pædagogiske sparring, de har brug for Vi etablerer forebyggende strukturer, som mindsker antallet af akutte situationer Vi har vi mod til at dele og diskutere faglige og pædagogiske spørgsmål Der sættes hurtigt ind, når det enkelte barn eller den enkelte medarbejder ikke trives Denne skrivelse bliver kendt af alle 3

4 Hvad forstår vi ved trivsel, konflikt, drilleri og mobning For at kunne tale om og arbejde med trivsel, er vi nødt til at være enige om, hvad vi forstår ved trivsel, konflikter, drilleri og mobning. Hvad forstår vi ved trivsel? I en børnegruppe, der trives, tager alle ansvar for fællesskabet og der er tryghed og tillid imellem både voksne og børn til at tale sammen, hvis der er noget, der går en på eller bekymrer en. Der er rum og vilje til at lytte til hinanden og plads til forskellighed. Et barn eller børnegruppe, der trives, udvikler sig og viser tegn på glæde, nysgerrighed og veltilpashed. Trivsel er, hvordan man bliver behandlet i klassen, og hvordan man er mod andre i klassen. Og man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. (Pige, 3. kl.) Trivsel er, om man trives godt i sin klasse, på sin skole eller blandt sin familie. Det er også fællesskab, og når man er sammen, og har det godt. (Pige, 5. kl.) Hvordan forstår vi en konflikt? Konflikter er en naturlig del af livet, af de sociale relationer og rammer mennesker indgår i. Vi arbejder ud fra devisen om, at konflikter løses bedst af de involverede parter. Vi tror på, at hvis børn og unge får den rette støtte, den rette undervisning på rette tidspunkt, kan de være lærende i konflikter, håndtere deres egne konflikter og vide, hvornår de har brug for hjælp. Konflikt er, hvis man ikke kan enes og det hele går i kludder, og så skal man bruge en voksen. (Pige, 3. kl.) En konflikt er en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. En konflikt er en sag, hvor man kommer op at skændes. Hvis man går hen og taler grimt til en anden, så bliver konflikten større, men hvis man taler pænt, går konflikten ned. (Pige, 3. kl.) (Center for Konfliktløsning) Hvad er drilleri? Drilleri er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet. Du kan ikke have med et andet menneske at gøre uden at holde en del af dets skæbne i dine hænder. K.E. Løgstrup 4

5 Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. (Nudansk ordbog) Drilleri kan have mange ansigter. I en tryg atmosfære med gensidig tillid kan drilleri være en del af et hyggeligt fællesskab, f.eks. hvis man med lune kritiserer en ven. Det vigtige er dog at være opmærksom på, om modtageren opfatter det som rart og hyggeligt. Drilleri kan være hårdt overfor en person, der ikke føler sig som en del af fællesskabet, eller hvis kontakten ikke bærer præg af gensidig tillid. Det kan være mange forskellige ting, altså f. eks det kan være kærligt drilleri, det kan være hyggeligt, men så er der også groft drilleri, som kan gå hen og blive mobning, og det betyder at man kan sige ting, som går over en grænse. Drillerier starter som sjov, men det er kun for sjovt, så længe at begge parter/alle er enige om, at det er for sjov. Et drilleri er desværre tit starten på en konflikt eller mobning. (Pige, 5. kl.) (Pige, 5. kl.) Hvad er mobning? Mobning kan foregå på forskellige måder: når et barn gentagne gange bliver slået, kaldt navne, det ikke bryder sig om, eller når der gøres grin med dets udseende, tøj, interesser, familie eller lignende. når et barn, i perioder, holdes udenfor, ikke inviteres med i lege, og når der tales dårligt om det bag dets ryg når et barn udsættes for gentagne handlinger uden ord, ved brug af grimasser, gestik eller ved at vende vedkommende ryggen I tilfælde af mobning er magtforholdet, parterne imellem, ikke lige. Der er tale om en klar ubalance i forholdet mobning er ikke en konflikt, og derfor egner konfliktløsningsmetoder sig ikke i tilfælde af mobning. Konfliktmægling kan dog med fordel benyttes som en del af det genoprettende forløb imellem parterne. Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. (Helle Rabøl Hansen) Mobning er, at man driller hver dag, og man ikke får fred, og de giver buksevand. (Pige, 3. Kl.) Mobning er, hvis man er en gruppe, som kalder en for Dumbo, fordi man har store ører, og man bliver drillet hver dag. (Dreng, 5. kl.) 5

6 SMS og internet-mobning Mobiltelefonmobning er, når udstødelse via telefonchikane er koordineret mellem flere personer i en gruppe med samme tilhørsforhold. Udstødelse med mobiltelefonen som redskab indeholder en ny dimension, som vi ikke har set tidligere. Den, det går ud over, har ikke længere helle i hjemmet eller andre steder uden for skolen. Mobiltelefonmobning rykker ind i privatsfæren, for man kan modtage sms er og billedbeskeder hvor som helst og når som helst. (Helle Rabøl Hansen) Når vi er under indflydelse af de plagsomme følelser, er det ikke først og fremmest andres bedste, vi tænker på, men vores eget. Fællesskaber over internettet f.eks. Facebook kan have den samme uheldige Dalai Lama funktion. Man kan hænges ud i det offentlige rum med både tekst og billeder, ligesom at der findes talrige eksempler på hadegrupper, hvor enkeltpersoner hænges ud. 6

7 Nordstjernen På Hellerup Skole er børns trivsel og det at trives som en del af fællesskabet en fælles opgave, som alle har del i og ansvar for. Fra skoleåret fik vi mulighed for at arbejde endnu mere målrettet med dette. I samarbejde med Gentofte Kommune oprettede vi kompetencecentret Nordstjernen. Nordstjernen er et kompetencecenter for børn med socialkognitive vanskeligheder, og en del af det differentierede fællesskab på Hellerup Skole. Fra starten af skoleåret har vi 8 børn i Nordstjernen. Børnene bliver visiteret til Nordstjernen fra Hellerup Skole og andre skoler og børnehaver i Gentofte Kommune. I Nordstjernen fire pædagoger og to lærere ansvarlige for det daglige arbejde. Fra skoleåret , knopskyder Nordstjernen i Lille Nord og Store Nord. Lille Nord kommer til at varetage opgaverne i indskolingen og har åbent fra (fredag -16). Store Nord varetager opgaverne på mellemtrin. Børnene bliver ældre og flytter på mellemtrinnet. Vi er glade for og stolte af, at endnu to børn flytter til mellemtrinnet. Nordstjernen følger med. Nordstjernens arbejdsfelt er blandt andet at sikre deltagelse i et lærende fællesskab for børn med socialkognitive vanskeligheder. Det vil sige børn, der ofte har svært ved at fastholde opmærksomheden på en opgave eller situation. Det er også ofte børn, der har brug for en særligt tydelig struktur, og det kan være børn, der har meget fart på. Børnene indskrives altid i en stamklasse på Hellerup Skole. Nordstjernen fungerer også som et sted, hvor børn kan være, hvis de har brug for at komme i læ. Alle børn er velkomne i Nordstjernen. Nordstjernen er et skærmet miljø på Hellerup Skole, en del af Hellerup Skoles differentierede fællesskab. Trivsel fra dag til dag Trivselsteam Trivselsteamet er et tværfagligt team, der består af Katrine (ledelsen) Mette og Rasmus (Sirius) Charlotte (læsevejleder og ressourcecenterleder) Dorthe (sundhedsplejerske) Josephine (PPR psykolog) Anne (tale-hørekonsulent) Formålet med trivselsteamet er at tage sager op med børn, som ikke trives, og hvor lærere og pædagoger har brug for friske idéer og øjne på arbejdet. Det kan også være en bekymring hos personalet, som man har brug for at lufte og få hjælp til at beslutte, hvad næste skridt i sagen skal være. Hvis man, som lærer eller pædagog, vil have et barn på trivselsteamet, skal man aftale med forældrene, at man ønsker dette. Inden mødet laver læreren eller pædagogen et statuspapir, så deltagerne på mødet har mulighed for at forberede sig. 8

8 Trivselsteam afholdes hver 5. uge. Der udpeges altid en tovholder på opgaven. Dette fremgår af referatet fra mødet. Team Sirius Sirius er Hellerup Skoles trivsels- og ressourcecenter. Sirius tager aktivt del i det forebyggende arbejde med trivsel på Hellerup Skole. Hvis børn, lærere, pædagoger eller forældre har brug for hjælp i det daglige arbejde træder Sirius til med konflikthåndtering, klassemøder, faglig sparring med personalet, individuelle samtaler med børnene, klasseoplæg om mobning, proces på forældremøde om samarbejdet mellem skole og hjem eller anden passende indsats. Det forebyggende trivselsarbejde 0. klasse: Taktil massage Taktil massage arbejder ud fra devisen: den man rører ved, mobber man ikke. Metoden medfører en ændring af børnenes relationer, som gør dem mere klar, og træner dem i at møde andre mennesker. Hvis det falder naturligt, giver mening og fungerer i den enkelte klasse, er det en metode børnehaveklasselederne og pædagogerne benytter sig at kontinuerligt. Taktil massage foregår allerede nu med rigtig gode resultater. 2. klasse: Opstart af klassemøder Erfaringen viser, at det typisk er i 2. klasse mobning starter. Klassemødet har vist sig at være et godt redskab til at fremme trivslen i klasserne og ikke mindst til at forebygge mobning. Sirius tilbyder hjælp til at komme i gang med at holde klassemøder. Sirius inviterer lærere og pædagoger fra 2. årgang til et introducerende møde, hvor metoden præsenteres. På mødet fortæller de enkelte klasseteam desuden om deres oplevelse af klassens trivsel. Hvis klassen ikke umiddelbart viser tegn på dårlig trivsel startes klassemøder op umiddelbart efter mødet med Sirius hjælp. Hvis der er grund til bekymring for klassen, vælges at tage temperaturen på trivslen i klassen, inden klassemøderne startes op. Sirius taler med hvert enkelt barn i klassen for at få et indblik i, hvordan den enkelte trives i klassen. På den måde får vi samtidig et grundigt indtryk af klassens samlede trivsel. Efter denne samtalerunde får vi et overblik over, hvad der rører sig i klassen hvad angår trivsel, og på baggrund af denne viden afholdes der efterfølgende klassemøder, hvor de relevante temaer kommer på dagsorden. I den indledende fase vil Sirius lede klassemødet, når lærer og pædagog er fortrolige med metoden vil de overtage processen med feedback fra Sirius. Klassemøderne fortsætter efterfølgende 1 gang ugentligt som en del af det kontinuerlige arbejde med trivsel. Sirius tilbyder desuden at fortælle om klassemøder på forældremøder, så forældrene kender til baggrunden for at holde klassemøder, og får kendskab til, hvordan vi praktiserer afholdelse af møderne. 9

9 5. klasse: Workshop i konflikthåndtering I 5. klasse tilbydes en workshop i konstruktiv konflikthåndtering varetaget af Sirius-teamet. I et samarbejde med klassens lærere får børnene redskaber til at arbejde med konflikter i hverdagen. De lærer om konflikters sprog, konflikttrappen og bevidstgøres om eget valg i en konflikt. De bliver præsenteret for IVK (ikke voldelig kommunikation) også kaldet girafsprog. Vi tager udgangspunkt i børnenes egne konflikter fra hverdagen og bruger bl.a. forumspil, hvor børnene aktivt øver sig i at håndtere konflikter. Børnene stifter også bekendtskab med at være mægler i andres konflikter. Hensigten er, at børn og voksne efterfølgende har et fælles sprog samt nogle redskaber, de kan benytte sig af i hverdagens små og store konflikter. Webetik Hellerup Skoles IT-vejledere arbejder på at udvikle et forløb, hvor de ældste elever underviser yngre i at færdes fornuftigt på nettet. Erfaringen viser, at den bedste måde at lære børn om at færdes på nettet er, når børn underviser børn. Forløbet vil iværksættes i det kommende skoleår. Legebander Legebanderne dannes blandt børnene i 5. Klasse. Børnene undervises i lege og lærer dem videre til andre børn. Legebander har blandt andet til formål at skabe fællesskaber mellem børn på tværs af alder og køn. Fri for mobberi Mobning handler ikke om onde børn, men om de usunde mønstre, der kan være i en klasse/gruppe. Derfor er det vigtigt at skabe en kultur, hvor gode børnefællesskaber sættes højt. På Hellerup Skole arbejder vi med 4 grundværdier: 1. Tolerance: Børn skal lære at se og acceptere forskelligheder i en gruppe. De skal se hinanden som ligeværdige og forstå, at det er en styrke for en gruppe, at der findes forskelligheder. 2. Respekt: Det vil sige at tage hensyn til alle børn i gruppen og behandle alle ens. 3. Omsorg: At udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed overfor andre. 4. Mod: Til at sige fra og markere egne grænser og sige til, når man ser børn, der overskrider andres grænse. Hellerup Skole har været en af pilotskolerne i Red Barnets Fri for mobberi kuffert. I denne kuffert er samlet en mængde materiale, som kan bruges forebyggende af de yngste klassetrin. Læsevejledning Læsevejlederne arbejder med den generelle faglige trivsel, først og fremmest, hvad angår faglig og skønlitterær læsning. 10

10 Med afsæt i skolens halvårlige læse- og stavemålinger planlægger læsevejlederne, indsatsen for at fremme den faglige trivsel på Hellerup Skole. Forældrenes vigtige rolle i arbejdet med trivsel Forældrene er de daglige forbilleder igennem hele skolegangen og derfor helt centrale i trivselsarbejdet. Det er meget vigtigt i forebyggelsen mod mobning, at der i hjemmet tales pænt om skolen, klassekammerater og andre forældre i børns påhør. Mange spændinger i dagens samfund stammer måske netop fra de samtaler der aldrig finder sted. Børn lærer de gode vaner, når forældrene viser dem med sprog, ord og handling, hvordan rummeligheden og tolerancen udspiller sig i Margrethe II fællesskabet. Vi mener, at Børn gør kun, hvad de har lært og de gør det så godt, de kan. De skal hjælpes til at lære det rigtige. Det er forældrenes opgave at forklare deres børn, at mobning aldrig tolereres. Det er vigtigt, at forældrene hjælper med at skabe rammerne for at børnene lærer at drage omsorg for alle i fællesskabet. Fødselsdagsaftaler, madgrupper og andre fælles aktiviteter er fællesskabsdannende og bevarende. Derudover er det afgørende, at hjemmet støtter op om skolens arbejde omkring elevernes sociale relationer i skolen. Støt barnet i at det kan være godt, en gang imellem, at søge nye veje og lege med børn, det ellers ikke normalt leger med. Forældre skal kontakte klasse-/kontaktlæreren eller -pædagogen, hvis de har mistanke om, at deres eget barn eller andre børn, bliver mobbet eller mobber andre. Det er vigtigt, at forældrene forholder sig til situationen på en konstruktiv måde. Mobning er et fælles anliggende og skolen er til for at hjælpe. Skole og forældre skal have høje forventninger til sig selv og hinanden i denne vigtige samtale. Akut indgriben mod mobning Hvorfor mobber man? Mobning opstår især i grupper, hvor det sociale klima er kendetegnet af manglende fællesskabsfølelse, og hvor negativt ladede værdier er normsættet. Mobning skyldes lav tolerance i gruppen og kendetegnes ved en meget snæver opfattelse af, hvad der er det rigtige og forkerte i gruppen eksempelvis tøj, udseende, fritidsinteresser osv. Den seneste forskning på området peger på, at aktiveringen af tilskuerne er en af de vigtigste ressourcer i kampen mod mobning. Manglende indgriben fra omgivelserne fungerer som en accept og en legitimering af mobning. Derfor er det vigtigt at klargøre og arbejde for, at børnene bliver bevidste om, hvordan de 11

11 aktivt kan handle og dermed være med til at modvirke mobning. Det reelle ansvar for mobning hviler altid på de voksnes skuldre lærere, pædagoger som forældre. Hvordan opdager man mobning? Det kan være svært at opdage mobning, som kan ske i det skjulte og på usynlige måder. Et barn, der bliver mobbet, vil ændre adfærd. Den ændrede adfærd kan vise sig på forskellige måder, f.eks. ved at barnet bliver passivt, søger mere voksenkontakt, kommer let ud af balance, mister eller får ødelagt ejendele, ikke vil i skole, har ondt i maven etc. Hvad gør forældre ved mistanke om mobning? Hvis man som forælder får mistanke om, at ens barn bliver mobbet, er det vigtigste, man kan gøre at vise forståelse for barnets følelser og frem for alt støtte barnet. Lyt til barnets beskrivelse af oplevelsen og giv det troen på, at man sammen kan løse problemet. Man skal lade barnet komme med løsningsforslag. Barnet har den største viden om situationen og personerne, der er inddraget. Klasse-/kontaktlæreren og pædagogen, samt de impliceredes forældre skal kontaktes. Det er vigtigt, at forældrene fokuserer på at søge en løsning og beder om hjælp. Hvis man opdager, at ens barn mobber andre børn, bør man undgå at påføre sit barn skyldfølelse, men i stedet forsøge at få barnet til at føle sig ansvarlig - også for en løsning af problemet. Det er vigtigt at fokusere på mobningen (handlingen) ikke på barnet. Det er ikke barnet, der er problemet. Det er selve mobningen, der er uacceptabel. Klasse-/kontaktlæreren og pædagogen, samt de impliceredes forældre skal kontaktes. Det er vigtigt, at forældrene fokuserer på at søge en løsning og beder om hjælp. Hvad gør skolen? Ved formodning om mobning kontaktes barnets klasselærer, som i samråd med skolens ledelse samt Sirius vurderer hvilke tiltag, der skal sættes i værk. Hvert tilfælde har sin egen historie, årsag og tilstand. Det er altid en pædagogisk vurdering, hvilket tiltag vi iværksætter. En af de metoder, vi kan gøre brug af kaldes Akut Indgriben. Metoden er inspireret af psykolog Helle Høiby, der har mange års erfaring med metoden. I akut indgriben vælger man til en start at tage individuelle samtaler med alle børn i klassen, for på den måde at få et indblik i hver enkelt barns trivsel samt klassens samlede trivsel. Ofte vil det være Sirius, der tager sig af samtalerne. Hvis vi erfarer, at der finder mobning sted, handler vi på det. Mobning i en klasse skaber utryghed for alle børn. Den/de, der mobber har det ikke godt med det. Tilskuerne har det ikke godt med det. Den/de, der bliver mobbet har det ikke godt med det. Sirius tager samtaler med de involverede børn: den/de der har mobbet, dem, der har været med og den/de der er blevet mobbet. Samtalerne foregår individuelt. Vi fortæller, hvad vi har hørt, og hvad vi tænker om det at det ikke er rart for nogen af de involverede og at vi vil have, at det skal stoppe. Forældrene til de involverede børn informeres, som udgangspunkt, inden samtalen. 12

12 Efterfølgende holder vi klassemøde, hvor vi snakker om det, der er sket, og at det heldigvis kommer til at stoppe nu. Vi slutter dagen af med gruppearbejde med: Hvad er en god kammerat? De følgende dage holdes klassemøde en gang dagligt for at følge klassen tæt. Herefter en gang ugentligt. 3-4 uger efter den akutte indgriben holdes der forældremøde for alle klassens forældre, hvor der orienteres om trivselsarbejdet, og forældrene inddrages i, hvordan de kan støtte børnene i at være gode kammerater. Vores erfaring med at bruge metoden er positiv. Vi oplever, at der sker en lettelse, når der bliver taget hånd om mobningen. Voksenmobning Desværre viser statistikken, at børn på skoler også kan opleve, at voksne mobber. Oplever vi, at der er børn på Hellerup Skole, der føler sig mobbet af en voksen, tager vi det meget alvorligt. Dette kan ligeledes opdages ved de individuelle samtaler med børnene. I tilfælde af voksenmobning inddrages skolens ledelse, der vil tage hånd om sagen. (Denne beredskabsplan bygger på Helle Høibys bog: Ikke mere mobning) Under havet mødes alle øer Mahatma Gandhi Vi tror på at man kan lave aftaler med børn. Anker Mikkelsen 13

13 Ressourcer Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel Helle Stenbro o.a. DCUM Konflikt og kontakt om at forstå og håndtere konflikter Else Hammerich og Kirsten Frydensberg Forlaget Hovedland Grundbog mod mobning Helle Rabøl Hansen Gyldendals lærerbibliotek Ikke mere mobning værktøjer for lærere og pædagoger, 2. Udgave Helle Høiby Dafolo Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen Lotte Christy Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Center for Konfliktløsning Pædagogisk relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed Jesper Juul og Helle Jensen Apostrof Fællesskab mod mobning, klassemødet grundlag for trivsel Helle Høiby, Marianne Levin og Anette Thulin Dafolo 14

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e Indhold Vores målsætning er:... 2 Vores succeskriterier er:... 3 Vi lykkes når:... 3 I praksis betyder det at:... 3 Hvad forstår vi ved trivsel,

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Alle børn har ret til et mobbefrit liv

Alle børn har ret til et mobbefrit liv Alle børn har ret til et mobbefrit liv Handleplan mod mobning for Gentofte Skole og Fritidscenter Til børn, medarbejdere og forældre på Gentofte Skole og Fritidscenter Udarbejdet september 2009 Revideret

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010. opmærksomme, men vi skal ikke nødvendigvis løse konflikterne for dem.

TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010. opmærksomme, men vi skal ikke nødvendigvis løse konflikterne for dem. TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010 Trivsel og mobning er noget, vi altid har været og stadig er opmærksomme på, men det er godt, at vi nu har fået skrevet en trivselspolitik på Sejs skole. I skoleåret 2009-2010

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10:

Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10: Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10: Afd. I: Det er fremover vigtigt at have fokus på: Sproget, at man taler pænt til hinanden. Drillerier, at sikre at man ikke gør hinanden

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole Skoens antimobbeplan er vedtaget af skolebestyrelsen den 18.3.10 Det er samtidig besluttet at planen sendes ud i høring. Antimobbeplanen er udarbejdet af et udvalg med input fra elever, forældre lærere,

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Bilag 3 Retningslinjer for antimobning på Elleslettegård. Baggrund Særlige udfordringer for vores målgruppe.

Bilag 3 Retningslinjer for antimobning på Elleslettegård. Baggrund Særlige udfordringer for vores målgruppe. Bilag 3 Retningslinjer for antimobning på Elleslettegård. Baggrund Grundtankerne for Elleslettegårds tilbud og de unges hverdagsliv og læring er bl.a., at det menneskelige fællesskab med plads til den

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN Mobning er ikke et problem man kan vælge at gøre noget ved, det er et problem man skal gøre noget ved. I skolens antimobbeplan skelner

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Dansk Center for undervisningsmiljø, DCUM Videnscenter Fysisk, psykisk og æstetisk miljø Trivsel er fundamental for gode børnemiljøer og undervisningsmiljøer

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Effektiv mobbe-indsats i hele kommunen. Tænk, hvis løsningen på mobning lå i en kuffert

Effektiv mobbe-indsats i hele kommunen. Tænk, hvis løsningen på mobning lå i en kuffert Effektiv mobbe-indsats i hele kommunen Tænk, hvis løsningen på mobning lå i en kuffert 1 Tænk, hvis løsningen på mobning lå i en kuffert En kommune kan for alvor gøre en indsats for at stoppe mobning,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Sammen kan vi mere! SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Et godt forældresamarbejde er af stor betydning for at kunne styrke den sociale kapital

Læs mere

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Trivselslæseplan for 8. klasse

Trivselslæseplan for 8. klasse Trivselslæseplan for 8. klasse Ungdomskultur et spørgsmål om valg! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER FORÆLDRE Om Klubfidusen HVORDAN MÆRKER MIT BARN, AT KLUBBEN ARBEJDER MED KLUBFIDUSEN? Helt konkret vil dit barn deltage i træningsøvelser og -aktiviteter, der støtter op om holdånden og fællesskabet. Spørg

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole. Aalborg kommune

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole. Aalborg kommune UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole Aalborg kommune Dato:6-2-2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: februar 2017 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Resultater indskoling, mellemtrin og udskoling

Resultater indskoling, mellemtrin og udskoling Resultater indskoling, mellemtrin og udskoling 1 Munkegårdsskolen Januar 2010 Kære Forældre, Eleverne fra 0.-8. klasse besvarede i foråret 2009 spørgeskemaet Termometeret, som er udarbejdet af DCUM (Dansk

Læs mere

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse I slutningen af skoleåret 2010/1011 gennemførte vi en undervisningsmiljøundersøgelse blandt alle skolens elever. 126 elever deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012).

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). UMVén er gennemført i samarbejde med sikkerhedsudvalget, elevråd og skolens

Læs mere

Esajasskolens Sociale Læringsplan

Esajasskolens Sociale Læringsplan Indholdsfortegnelse. Indledning/brug af hæftet s. 4 Børnehaveklassen s. 5 1. klasse s. 6 2. klasse s. 7 3. klasse s. 8 4. klasse s. 9 5. klasse s. 10 6. klasse s. 11 7. klasse s. 12 8. klasse s. 13 9.

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere