Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning."

Transkript

1 Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller konflikter mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet. Den norske specialist på området, professor i psykolog Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde: ` En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Negative handlinger kan f.eks. være: Direkte fysisk vold f.eks. skub, slag, spark etc. Handlinger ledsaget af trusler og hån samt det at sige ubehagelige og lede ting Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller håne. Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem isolering og udelukkelse fra gruppen. Helle Rabøl Hansen `Antimobbekonsulent fra `Projekt Mobbeland har følgende definition: `Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være. Det er disse ovenstående definitioner, som vi tager udgangspunkt i. Forskel på mobning, konflikter og drillerier: Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier. Drilleri: Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog: ` bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt. Men det er ikke sikkert at dén drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det. Konflikter: Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt børn udvikler konflikter sig tit fra verbale til korporlige handlinger. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt 1

2 eller er oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid. Hvilke former for mobning ser vi?: Mobning kan finde sted på mange forskellige måder, og som det fremgår af definitionen kan der være tale om mange forskellige negative handlinger. Traditionelt deles mobning op i den direkte og den indirekte mobning. Den direkte mobning kan karakteriseres ved fysiske handlinger mod offeret så som spark, slag eller verbale tilråb, mens den indirekte form kan karakteriseres ved psykiske `angreb og mere handler om at sprede rygter, lyve eller udelukke offeret fra fællesskabet. Mobningsformerne udvikler sig hele tiden. Inden for de seneste år er der således eksempler på mobning via mobiltelefon (sms-beskeder), s eller ligefrem hade-hjemmesider på nettet, rettet mod en bestemt person. Hvem er tilskuere? Billedet af hvilke børn der udfører eller deltager i mobning, og hvilke der er udsat for mobning, er ikke bare sort og hvidt. Der er nemlig mange mellemstadier, som er med til at gøre billedet broget og komplicere indsatsen for at modvirke mobning. Undersøgelser viser nemlig, at nogle børn både mobber andre og selv bliver mobbet. Vi ved, at mobningen ikke stopper ved skoleporten eller fritidshjemmet, men følger med i resten af fritiden. Der er derfor brug for, at alle fokuserer på emnet også udenfor skolen, og alle voksne bør tage aktivt del i deres eget barns adfærd. De voksne: I skolen I undervisningen kan børnenes erfaringer og forslag inddrages løbende, når der arbejdes med emner om trivsel og mobning og relaterede emner. Det er trods alt børnene, som ligger inde med ekspertisen på dette område, og hvis de initiativer som skolen sætter i værk, senere skal sætte sig spor hos eleverne, er det vigtigt, at de føler, at de har medindflydelse på forløbet. Erfaringerne viser, at børnene har mange forslag og ideer til hvordan trivslen kan øges. Forældrene Forældre har et personligt ansvar for deres barns adfærd og trivsel, men det kan være svært for forældre at vide, om deres børn har en rimelig adfærd, og hvordan de trives i skolen eller på fritidshjemmet. Alligevel må forældrene støtte både barnet og skole/ institution i de fælles bestræbelser på at skabe gode relationer mellem børnene og på at det enkelte barn opfører sig på en måde, så det kan indgå i fællesskabet. Uanset om ens barn er udsat for mobning eller mobber andre, er det forældrenes pligt at skride til handling, straks de bliver klar over det. Offeret har brug for al den støtte og kærlighed som kun forældre kan give, mens mobberen skal gøres ansvarlig for sine gerninger og hjælpes og støttes til at udvise anden adfærd. Det er vigtigt, at man som den voksne, både pædagoger, lærere og forældre, omtaler andre mennesker positivt. Dvs. ikke taler dårligt om de andre børn, peger fingre eller er nedladende. Børn efterligner de voksne. Dette vil komme til udtryk i børnenes samvær med andre.

3 `Antimobbekonsulenterne, har opstillet følgende faktorer som påvirker tolerancegraden i en børnegruppe: Voksenfaktoren - Forældreattituder - Forældresamarbejde - Personale Manglende `lim i gruppen (mobning som underholdning) Mediekultur - Reality Tv tendenser f.eks. `at kunne blive stemt ud - Kulturen på centrale hjemmesider Vi kan som voksne gøre meget for at komme mobning til livs i fællesskab. Marianne Østergaard og Linda H. Christensen (Medlemmer i udviklingsgruppen på DCL)

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole Informationspjece til lærer & forældre på Vadum Skole Indholdsfortegnelse 1. MOBNING HVAD ER DET & HVORDAN OPDAGER DU DET?... 3 Hvorfor beskæftige sig med mobning?... 3 Hvad er mobning?... 3 Definition...

Læs mere

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e Vores målsætning er:... 2 Vores succeskriterier er:... 2 Vi lykkes når:... 3 I praksis betyder det at:... 3 Hvad forstår vi ved trivsel, konflikt,

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM MOBNING. Hvad er mobning? Hvad kan der gøres ved det?

EN VÆRKTØJSKASSE OM MOBNING. Hvad er mobning? Hvad kan der gøres ved det? EN VÆRKTØJSKASSE OM MOBNING Hvad er mobning? Hvad kan der gøres ved det? Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE HVIS MAN GØR DET, MAN ALTID HAR GJORT, FÅR MAN DE RESULTATER, MAN ALTID HAR FÅET. Hvad er Backspin? I Backspin tilbyder vi børn og unge personlige og faglige

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Ud med mobning! Side 1 af 8. Ud med mobning! Af Stina Rosted

Ud med mobning! Side 1 af 8. Ud med mobning! Af Stina Rosted Ud med mobning! Side 1 af 8 Ud med mobning! Af Stina Rosted I de senere år har der her hjemme været meget fokus på mobning, både i skolen og på arbejdspladsen. Medierne har hyppigt taget emnet op, og triste

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere