Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,
|
|
- Ingelise Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i den søndre Længe udenfor Runddelen«indrettet en Kirke, (indviet 11. Okt. 1718), og fra denne stammer Altertavlen (s. d.), men dette Kirkerum blev snart afløst af et andet 1. Under den i 1721 paabegyndte Opførelse af Valløs Nordfløj, der lededes af Arkitekten Johan Cornelius Krieger, bestemtes det, at Stueetagen skulde indrettes til Kirke, og 24. Jan blev denne indviet 2. I det ydre spores der derfor intet kirkeligt Præg; de endnu bevarede Mure har i alle Bygningens Etager renaissanceagtige Slotsvinduer og Skulpturer, som efterligner Mette Rosenkrantz oprindelige Rygning 3. Kirkerummet, der havde Dør ud mod Haven, var 18,20 m (58 Fod) langt, 8,47 m (27 Fod) bredt og 3,76 m (12 Fod) højt. Loftet var smykket med Stukkaturarbejde, if. Akkord af Jan udført af Billedhugger J. C. Sturmberg og Gipser Auzoni, af hvilke den sidstnævnte døde under Arbejdet 4 ; i dets fire Hjørner saas Evangelisterne med deres Emblemer. Inventaret, især dets Billedskærerarbejde, udførtes af Fr. Ehbisch, der if. Kontrakt af 5. Oktbr foruden flere mindre Arbejder udførte den kgl. Kirkestol og en Omdannelse af den tidligere Prædikestol, hvis Figurer brugtes til den nye, og if. Kontrakt med Dronning Anna Sofie af 23. April 1729 Alteret, Døbefonten og en Række Kirkestole. Ehbischs Arbejder, som skulde udføres efter Tegninger, synes først at være fuldendt 1731, og 1730 leverede Krieger endnu 20 Stole. Marmorerer Elias Green stafferede Inventaret if. Kontrakt af 5. Aug Ved Fundats af 1737 oprettede Dronning Sophie Magdalene»Vallø adelige Stift«. Over Kirkens Indgangsdør var anbragt hendes kronede Navnetræk omgivet af Overflødighedshorn 6. Efter et Reskript af 26. Juni 1740 benævnedes Kapellet Slotskirke. Ved Slottets Brand Marts 1893 gik det meste af Kirkens Udstyr til Grunde, og af Bygningen levnedes kun de nøgne Mure. Ved Genopførelsen blev der ikke indrettet noget nyt Kirkerum i Slottet. INVENTAR OG GRAVMINDER Af Inventaret reddedes ved Branden enkelte Genstande. Altertavlens af Blændrammen udskaarne Maleri, nu cm, forestiller Nadverens Indstiftelse og er signeret:»benedix Coffrepinxit 1719«. Fra Ehbischs
2 VALLØ SLOTSKIRKE 319 Snitværksramme, der siges at have været flankeret af to Kristusfigurer, stammer maaske to Englefigurer (den ene uden Attribut, den anden med Bog og lænet til et Fyldehorn) samt en siddende Engel (om Halsen et Baand, hvori et forgyldt Kors), der muligvis har været anbragt paa Storgesimsen. Figurerne, 57 cm høje, er nu hvidgipsede. Alterklæde, cm, af hvidt Silketøj, rigt broderet (Fig. 2). Midt paa Tæppet er et guldstukket, heraldisk farvet, kronet Rigsvaaben paa rødt Fløjl, holdt af Vildmænd og indrammet af en barok Kartouche. Udsmykningen bestaar iøvrigt af Ranker, syet med Sølvtraad og Streger af sort Silke, hvor- Fig. 2. Vallø Slotskirke. Alterklæde, fra o. 1750, med ældre Vaaben. paa en Mængde brogede Silkeblomster; mellem disse ogsaa Sommerfugle. Vaabnet er vistnok ældre end de andre Broderier, der næppe er syede før Altersølv. Kalk, af kbh. Prøvesølv 1742, usædvanlig stor, 29,8 cm høj, med sekstunget Fod, sekskantet nedre Skaftled, seksdelt Knop med Midtprofil, indsnøret øvre Skaftled, stort Bæger. Paa Kummesiden er graveret det kongekronede Vallø Stifts Vaaben, i hvis ligeledes kongekronede Hjerteskjold: SM (Sofie Magdalene). Under Vaabnet: Mestermærke for O. F. Wilcken (Olrik 399). Vinkande med samme Gravering og Mærke. Oblatæske, oval, glat, med samme Gravering og Mærker. Kun Maanedsmærkerne er afvigende paa de tre Stykker. Oblatske, glat, med firkantet Spade, uden Mærker, men vistnok samtidig med foregaaende. Sygekalk, af kbh. Prøvesølv 1720, 17 cm høj, med ottetunget Fod, ottekantet Balusterskaft og halvkugleformet Kumme. Paa Foden og paa den samtidige Disk er graveret Anna Sophies
3 320 BJEVERSKOV HERRED Vaaben. Mestermærke for J. P. Komløv 1713 (Olrik 293). Af Altersølv fra andre Kirker opbevares desuden paa Vallø: Sølvftaske, lille, formet som en flad Pilgrimsflaske med to Bæreøskener; langs Kanterne er der opstaaende Bølgelister. Paa den ene- Sideflade er graveret en firliniet Versalindskrift mellem Rammestreger:»Her Je(n)ss Saxsen Jens Basse til Egby Kircke Verge haver laded giøre denne Flaske 1589«. Paa den anden Side er et lille Oblatgemme med rundt Skruelaag (i Tvm. 2,7 cm), hvorpaa graveret IHS i Fraktur. Under Bunden er ridset: xxiiij m. Hostiegemme af middelalderlig Form, seks-kantet, af forgyldt Sølv. Æsken, 4,5 cm høj, 7 cm i Tvm., har omkring Overog Underkanten paaloddet et spinkelt Perlebaand og en Tandsnitrække, af støbt Arbejde; Laaget, der drejer paa et Hængsel og ender i en sekssidet Top med rundet Fig. 3. Vallø Slotskirke. Font fra Knop, har samme Baand langs Kanten. Alterstager af kbh. Prøvesølv 1720, 32 cm høje, med Balusterskaft og firkantet Fod, hvis Hjørner er skraat afskaarne. Paa Foden er graveret Anna Sophies Vaaben, kongekronet og holdt af Vildmænd. Mestermærke for I. P. Komløv 1713 (Olrik 293). Font af Træ, af Fr. Ehbisch 1729 (Fig. 3). Paa et Postament med indadbuede Sider staar en Englefigur, som bærer en ottekantet, akantusbladdekoreret Konsol og en ottekantet Bordplade med nedhængende Tungekant. Gammel Staffering: Figuren har været helt forgyldt, Gevandtet blaat laseret, Overkanten sort med gyldne Tunger. Paa Konsollen er stillet et ottekantet* Fad af Tin (Tvm. 41 cm), stemplet HLS Lysekrone af Messing, anselig, med 2 8 Lyse-Arme, hver med et Par Sidearme med Lysepiber og herimellem en Slags Muslingskal, og med 2 8 Prydarme; svær Hængekugle, men ingen Topfigur. Om det forsvundne Inventar vides kun lidet. Prædikestolen var omgivet af 4 Englefigurer. Stolestadernes Snitværk har if. Kontrakten bl. a. været 20 Muslingskaller. Kongestolen, der stod længst borte fra Alteret, blev senere benyttet som Damestol.
4 VALLØ SLOTSKIRKE 321 Klokkerne, der hang i det firkantede Taarn, styrtede under Branden ned gennem Bjælkelagene. Gravminder, paa den gamle Kirkegaard ved Slotsparkens vestlige Udkant. 1) Peder Pedersøn, død 1591 og Hustru, død 1601 (Fig. 4). Gullandsk Kalksten, cm, med to ophøjede Skriftfelter omgivne af Kartoucherammer og Evangelisttegn i firkantede Hjørnefelter. Bunden er prikhugget. I det øvre Skriftfelt Versalskrift over Peder Pedersøn, Søn af Borgemester Peder Pedersøn i Kiøge, død 29. April 1591, gift med Boel Hansdater i 13 Aar, avlede een Søn,»som og ligger her begravet«, død 29. Juli I det nedre Felt Versaler med anden Form, over Bodel Hansdaatter, Anders Frandtzen Raadmands Hustru, gift med ham efter Peder Pedersøns Død i 9 Aar, avlet 5 Pigebørn og en Drengebarn, død 23. Nov De to Bomærkeskjolde henviser til det sidste Ægteskab. Forneden i Kartoucherammen er senere indhugget et Bomærke og E H. Stenen maa oprindelig have hørt hjemme i Køge Kirke. (Foren, af 3. Decbr. II 1903 Bl. 9). Fig. 4. Vallø Slots Kirkegaard. Gravsten ovcr Peder Pedersøn, død 1591, og Hustru, død ) Abbedisse, Prinsesse Sophie Magdalene til Slesvig-Holsten-Glücksborg, død Monument af Sandsten, flammet og hvidt Marmor (Fig. 4). Paa et firkantet Postament er to Marmorplader med Indskrifterne: Widn tause Minde om hvor hun var god og from der i et Øjeblik fra os til Himlen gik Fød til manges Glæde den XXII Martii Ao MDCCXLVI død til fleeres Sorg den XXI Martii Ao MDCCCX. Over Postamentet staar en brudt Søjle, hvorpaa der er hængt en Marmorkrans og derunder fæstet en hertugkronet Oval med et sammenslynget S M. Monumentet omgives af et Empire-Støbejernsgitter. 3) Andreas From, født i Holsteen 1713, Stiftsskriver ved det kgl. Stift Walløe siden 1739, gift 1750, død paa Walløe ) Iver de Hemmer, født 6. Dec. 1757, Stiftspræst paa Walløe fra 1787 til hans Dødsdag 20. Okt ) Anna Cæcilia Witth f. Rich, født 25. Jan. 1755, gift 5. Okt. 1785, død 21
5 322 BJEVERSKOV HERRED Fig. 5. Vallø Slots Kirkegaard. Monument over Abbedisse, Prinsesse Sophie Magdalene, død linge Sogn to Søjlebaser fra samme Tid, begge ensartede, attisk profilerede med kraftigt udladende Rundled og Hjørneknopper. Plinthen er cm, Højden 25 cm; Søjleskaftets Tvm. har været o cm. 16. Febr Gravskriften underskrevet af hendes Ægtefælle J. J. Witth, Cancelliraad og Stiftsskriver ved Walløe Stift. Af de tre Ligsten er Nr. 3 4 af bornholmsk Sandsten, Nr. 5 af rødlig Kalksten. 6) Anna Caroline Baronesse von Pechlin, født 6. Juli 1785, død 30. Aug Tysk Indskrift. 7) Frits Moltke, Gehejmekonferensraad og Ridder af Elefanten, p. p., født 18. Jan. 1754, død 4. Juli Bygningsfragmenter, der maaske er bragte til Vallø i 1500'erne, fra København eller Roskilde: Ved Slottet staar tre romanske Trapezkapitæler, af Granit, fra Tiden o. 1200; foran Yderholm Kro i Lel- KILDER OG HENVISNINGER Museumsindberetning af C. A. Jensen Thurah: Danske Vitruvius II, Pl A. Petersen: Vallø. S. 146 f., 149, 297. S. Lemche: Vallø Slot,»Architekten«VI, F. R. Friis: Bidrag til dansk Kunsthistorie. S Friis S.269 f., Danske Herregaarde ved 1920, I, Friis S Friis S. 270 f. 6 Optegnelser af A. Petersen (NM).
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereBregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og
BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereGravminderegistrering
Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereHistorien om Sundkirken
Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFT 1855 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Ole Frederiksen. 41 Gift. Ane Marg. Pedersdatter. Niels Christ. Olesen. Karen Kirst.
Kirsten Rasmussen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Johann Peder Olsen Farmors Far 1854 04. maj 1854 16. juli Født Skaldbjerg Vissenbjerg kb døbt Vissenbjerg Kirke kb Nr 22 1855 Odense, Odense, Vissenbjerg,
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs mereSKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen
SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereFig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.
J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereSognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,
BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev
Læs mereLindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.
Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm
Læs mereFig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. V. H. 1932 DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Ved kgl. Reskript af 11. November 1740 blev det bestemt, at Stege Kald skulde deles og et bekvemt Sted til en ny Kirke udsøges.
Læs mereKirsten Larsens aner Kirsten Larsen
Kirsten Larsen Jørgen Bagge Søvænget 22 4780 Stege Indholdsfortegnelse Kirsten Larsens aner 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation 5. generation 6. generation 7. generation 8. generation
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereGeneration X Ane nr. 1366/1367
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Raa og Ellen Mogensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Mogens Gjedde & -datter Ane nr. 2732/2733 Jens Raa & Ellen Mogensdatter
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereKORSØR. S. POVLS KIRKE
Fig. 1. Korsør. S. Gertruds Kirke 1749, set fra Øst. (1. Huset, hvor Frederik V overnattede. 2. Et Kompagni af Korsørs Borgere. 3. Et Kompagni af Garnisonen. 4. Torvet. 5. Kirken). Stik af Grønwold. KORSØR.
Læs mereAf oprindelige ydre enkeltheder
Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereI N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke
I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister
Læs mereSKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008
SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret
Læs mereForfædre til Carl August Hansen
Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig
Læs mereBoel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707.
Boel 39 Ramsdam 7 Christen Hansen Sandvad, stamfader til efterfølgende slægt, levede i det 17. århundrede, gift før 1663 med N.N. Af deres børn kendes en søn, Peder. Peder Christensen (Sandvej.) Født i
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereIl Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af
Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereAastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.
Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen
Læs mereGislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795
Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren
Læs mereSVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.
SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den
Læs mereHellesøvej 20 Boel 68 gl. boel 10 før 1772
Hellesøvej 20 Boel 68 gl. boel 10 før 1772 ( Stenbækgård ) Viet den 16. okt. 1670. Frederik Jørgensen Willadsen * apr. 1645, søn af Jørgen Willadsen og Kirsten Petersdatter Hellesøvej 43 Anne Jørgensen
Læs mereBånd Udstillingsnr.: 212
Bånd Udstillingsnr.: 212 Museums nr.: FMN 199b/1913 Hjemsted: Sydfalster Materiale: Silkebånd Tidsperiode: 1830-1850 Beskrivelse: Overbindebånd syet i sort damask vævet silkebånd. 261 Brudehovedtøj I den
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereEjendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.
Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn
Læs mereHellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109
Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,
Læs mereGeneration XI Ane nr. 2658/2659
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hemming Hemmingsen Tømmermand og Anna Jeppesdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Heming Olsen Seye & Kirsten Hansdatter Jeppe
Læs mereEfterkommere af Fritze Maren Caroline Leismann
Efterkommere af Fritze Maren Caroline Leismann Indholdsfortegnelse Efterkommere............. af.. Fritze..... Maren...... Caroline....... Leismann........................................... 1 Kildehenvisninger............................................................................
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereCHRISTIAN RASMUSSENs børn
CHRISTIAN RASMUSSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Rasmus Olesen - Christian Rasmussen -børn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CHRISTIAN RASMUSSENS BØRN "1 Christian Rasmussens børn 1.2.2.1 Mette Kirstine
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereLønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64
Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Viet den 2. aug. 1754. Christen Petersen * 1725, søn af Peter Hansen og Anna Christensdatter Margrethe Hansdatter. 1. Jørgen Christensen * dec. 1754, død nov. 1755.
Læs mereDamgade 39 Historie. Boel 49
Damgade 39 Historie Boel 49 Rasmus Christensen *1656, gift med NN * 1656. 1. Peder Rasmussen * mar. 1676, gift med NN. Han fik en søn Rasmus Petersen * sep. 1707, gift 24. okt. 1737 med Cathrine Hansdatter.
Læs mereOmkring et moderne alterbillede v/mag.art. Helene Lykke Evers
Omkring et moderne alterbillede v/mag.art. Helene Lykke Evers Torsdage 16.00-17.45, 18. februar til 17. marts 2016. Bliv klogere på moderne dansk kirkekunst med dette billedrige kursus, der gennemgår fem
Læs mereOplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne
Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur For børn og voksne Velkommen til Liselund. Her er opgaver, der vil føre dig rundt i haven. Opgaverne vil fortælle dig noget om Liselund og om, hvordan en
Læs mereS k r ø b e l e v k i r k e
Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands
Læs mereKirken den er et gammelt
RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes
Læs mereLunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.
Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder
Læs mereAne 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen
Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.
Læs mereFig. 1. Christiansø kirke. Indre, set mod øst. O. 1900. B. Kjöller o. 1900
Fig. 1. Christiansø kirke. Indre, set mod øst. O. 1900. B. Kjöller o. 1900 CHRISTIANSØ KIRKE Kaldet er stiftet 1684 samtidig med fæstningens anlæggelse, og 1685 indrettedes for garnisonen en kirkesal i
Læs mereNr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke
Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man
Læs mereGeneration X Ane nr. 1372/1373
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen
Læs mereKirken blev opført 1899.
VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.
Læs mereGeneration IX Ane nr. 690/691. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Povelsen og Pernille Madsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Poffuel Nielsen & Bodel Hansdatter Ane nr. 1380/1381 Hans Povelsen
Læs mereSlægten ARSLEV. Anders Peter Julius Larsen
Slægten ARSLEV. At slægten og dens efterkommere kom til at bære navnet ARSLEV skyldes ene og alene EN person nemlig: Og hvem var han så? Anders Peter Julius Larsen Anders Peter Julius Larsen bliver født
Læs mereHelga Poulsens aner. HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum. KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243
HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243 1767 Dom 2 p S S Trin d 28 Jun Moens Søfrens Boemand i Söesum efter skændigste Leÿerm(aal) med den henrettede Kirsten Svendsdatter har
Læs mere1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk.
Møllegade 82 boel 58 1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. 1590 Står der i opgørelse over Nordborg præstegårds jorde
Læs mereGeneration X Ane nr. 1510/1511
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter
Læs mere44. Christen Christensen
44. Christen Christensen Christen Christensen blev født (Dom: 7. p. Trin.) den 7. august 1791 i Ommel, Marstal Landsogn, Ærø. Faderen var Christen Jacobsen og moderen var Sidsel ChristensDatter i Ommel.
Læs mereCatherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012
1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837
Læs mereGeneration VIII Ane nr. 330/331. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Jensen og Karen Hansdatter 4 Jens Andersen og Karen Hansdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Andersen Nordbo & Anna
Læs mereoplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet
oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke
Læs mereGeneration IX Ane nr. 682/683. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Frendesen og Karen Jensdatter Raa 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Frende Olsen & Citse -datter Jens Raa & Ellen Mogensdatter
Læs mereHelga Poulsens aner. BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke
BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke kilde "Frederiksborg": 272. Andreas Jensen f. 1694, Udlejre, Døbt 11/02 1694, Ølstykke, Adresse Ølstykke, Stilling Gmd. Egebjerggaard, g. (1) 31/03 1723, i
Læs mereOle Jørgen Hansens aner i mandlig linje
Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november
Læs mereUHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
.C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne
Læs mereGeneration IX Ane nr. 630/631
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth
Læs mereFamiliegrupperapport for Mogens Sørensen og Kirsten Andreasdatter Mand Mogens Sørensen 1
Mand Mogens Sørensen 1 Født Før 30 Jan. 1729 Ølstykke, Ølstykke, Frederiksborg 2 Dåb 30 Jan. 1729 Ølstykke, Ølstykke, Frederiksborg 2 Død Før 11 Aug. 1777 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 3 Far Søren
Læs mere1. Find skulpturen. Danserindebrønden
1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken
Læs mereFig. 1. Store-Magleby. Ydre, set fra Syd. STORE-MAGLEBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Store-Magleby. Ydre, set fra Syd. STORE-MAGLEBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Skønt Store-Magleby efter Beliggenhed og Navn maa høre til de ældste Bebyggelser paa Amager, hører vi dog først sent i Middelalderen
Læs mereHodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.
1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af
Læs mereFig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede
Læs mereBrønd 11 ( Tinghøjgård ) Halvbol nr.62 Matr. Nr.33
Brønd 11 ( Tinghøjgård ) Halvbol nr.62 Matr. Nr.33 En hellig kilde, hvis vand havde en helbredende kraft, fandtes ved Tinghøj. Allerede for årtusinde var denne kilde bekendt. De syge kom i større skarer,
Læs mereGeneration VIII Ane nr. 376/377. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Rasmussen og Anna Bundesdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Rasmus Hansen & Gyde Christensdatter Bunde Nielsen & Kirsten
Læs mereAner til Mette Pedersdatter HA115-HA123
Aner til Mette Pedersdatter HA115-HA123 Indholdsfortegnelse Aner til Mette Pedersdatter HA115-HA123 1. generation Navneindeks 1 1 4 Udskrift fra Legacy Aner til Mette Pedersdatter HA115-HA123 1. generation
Læs mereFREDERIK VI S MINDE SKANDERBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIK VI S MINDE SKANDERBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 23.04.2014 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand Høyer Journalnummer: 2014 7.82.07/746 0001 Kommune: Skanderborg
Læs mereHans Anders Harald Sørensen
1801-1851 KB Hagested (Holbæk) 1801 op 207 Jens Nielsen døbt 4/10 18. Sønd: efter Trin: den 4. Octobr havde huusmand i Gurede Niels Pedersen en Søn, som blev kaldet Jens, til Daaben i Hagested Kirke. Faderens
Læs mereEfterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans
Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane
Læs mereHistorie Brønd 14 ( Gunnesehøj ) Boel 14 Følkærgaard.
Historie Brønd 14 ( Gunnesehøj ) Boel 14 Følkærgaard. Viet i Nordborg kirke den 3. okt. 1723 Jeppe ( Jep ) Christensen * 1687-1766 og Karen Hansdatter. 1. Christen Jepsen * 1724, gift første gang med Maren
Læs mere6332 KIRKERNE I SILKEBORG
Fig. 1. Parti af Østre Kirkegård med begravelse for skolestifteren Theodora Lang ( 1935) og hendes familie. Foto EN 2006. Part of Østre Kirkegård with tombs of the school founder Theodora Lang and her
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereHILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE
644 HILLERØD HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE Sogne- og slotspræst, senere biskop Peder Hersleb og amtmand Friedrich von Gram havde stor andel i oprettelsen af det hospital i Hillerød,
Læs mereAner til Anders Peter Andersen
1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,
Læs mereAner til Maren Madsen
1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den
Læs mereHistorisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en
1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter
Læs mere