KORSØR. S. POVLS KIRKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORSØR. S. POVLS KIRKE"

Transkript

1 Fig. 1. Korsør. S. Gertruds Kirke 1749, set fra Øst. (1. Huset, hvor Frederik V overnattede. 2. Et Kompagni af Korsørs Borgere. 3. Et Kompagni af Garnisonen. 4. Torvet. 5. Kirken). Stik af Grønwold. KORSØR. S. POVLS KIRKE Den nuværende Kirke er opført efter Tegning af J. D. Herholdt og blev indviet 2. Pinsedag Den fik Navn efter Apostelen Paulus. Til Kirken overførtes en Del af Inventaret fra den gamle Kirke blev Taarnet forsynet med et Spir 1. Den tidligere Kirke var indviet til S. Gertrud, de Vej farendes Beskytterinde, hvem det var naturligt at mindes inden Overfarten over Storebælt 2. Bygningens Historie lader sig nu kun fremstille paa Grundlag af Afbildninger og skriftlige Kilder og maa derfor gives med alt Forbehold. Den oprindelige Kirke har været opført af Mursten ligesom den nærliggende ældre og anseligere Taarnborg Kirke (Slagelse Hrd.). Købstadens sene Opstaaen og den gamle Døbefonts Overgangsstil (S. 270) tyder paa, at Kirken tidligst har været fra senromansk Tid, o Om den har haft særskilt Kor, vides ikke. Af Skibet stod Nordmuren bevaret til Nedrivningen i 1863, ligesom det ved samme Lejlighed blev iagttaget 3, at Taarnet var senere tilføjet og havde været bygget ovenpaa Skibets Vestgavl, der havde»rundbueblændinger«. Skibets Dimensioner svarede til en almindelig Landsbykirkes 4, o.9m i Bredden; Nordmuren var o. 100 cm tyk, og Murhøjden opgives at have været o. 7,25 m (til Overkanten af Gesimsen) 5. Om Døre og Vinduer kan intet siges. Skibet har været overhvælvet, idet det ved Ombygningen 1669 og følgende Aar ud-

2 266 KORSØR. S. POVLS KIRKE Fig. 2. Korsør. S. Gertruds Kirke o Plan. 1:300. (Maalestok i Alen). trykkelig siges, at der paa Kirkegaarden blev henlagt nogle Tusinde hele og halve Mursten fra Kirkens gamle Hvælving, og at Hans Vægter hjalp at»slaa den Hvælving neder over Alteret«. Taarnet er muligvis tilbygget i 1442, da dette Aarstal forekom flere Steder i det 3. Paa Planen fra 1823 (Fig. 2) 5 flugter Taarnets Nordmur med Skibets, men dette er sikkert en Unøjagtighed ved Opmaalingen; en Plan fra 1863 (L. F. la Cour, S. 236) viser, at Taarnet mod Nord har sprunget to Alen tilbage for Skibets Mur. Taarnrummet var dækket af et Hvælv. Ved Skibets Sydside fandtes et, sikkert ogsaa middelalderligt, Vaabenhus, der blev nedbrudt 1669 (Rgsk.) og 1577 bevilgede Frederik II en særlig Hjælp til Istandsættelse af Kirken 6, da den var»meget bygfalden«og det var»en Spot, at denne Kirke, der ligger paa en Alfarvej, hvor Fremmede rejser forbi, ikke bliver holdt i Stand«. I 1632 var den atter»meget bygfældig og næsten paa Fald«, og da den selv kun havde en meget ringe Indkomst til at reparere»saa stor en Bygning«, tilstod ogsaa Christian IV den en vis Hjælp 7. Da Kirken imidlertid var»for lille«, vilde Borgerne lade den udvide 8, og Lensmanden indsendte et Overslag over Bekostningen herved. Bygmesteren, Hans Steenwinkel, mente, at Arbejdet vilde beløbe sig til mere end enkende Daler, og Kongen ønskede derfor en ny Beregning. Man skulde spørge hos Universitetet, hvad Kirken udenfor Københavns Nørreport havde kostet, og derefter anslaa, hvad en tilstrækkelig stor Kirke eller Korskirke, uden Hvælving, kunde bygges for i Korsør 9. Der kom dog vistnok ikke noget ud af Sagen fik Byen atter kongelig Hjælp til Kirken 10, da den»var meget snæver og liden af Begyndelsen funderet og opbygget, Byen og Almuen derimod Tid efter anden mærkelig

3 KORSØR. S. POVLS KIRKE 267 Fig. 3. Korsør. S. Gertruds Kirke. Udsnit af Resens Byplan o (1. Kirken, set fra Nordvest. 2. Skolen. 14. Storegade. 16. Kirkestræde. 18. Strandstræde). Fig. 4. Korsør. S. Gertruds Kirke. Tegnet af C. D. Wad o (Efter Trap). formeret, saa at fast den halve Almue ikke skal kunne faa Rum og Plads i Kirken at høre Guds Ord og Tjeneste, hvilket ofte der sammesteds skal foraarsage stor Trængsel til ikke ringe Forargelse«. Ved den store Ombygning, som begyndte 1666, var Borgmester Caspar Brand den, der især drev Værket igennem. Kirken blev gjort dobbelt saa bred, idet Sydmuren blev nedbrudt tilligemed det gamle Vaabenhus, den gamle Østgavl forlænget mod Syd, en ny Vestgavl flugtende med Taarnets Vestside opført og de to kamtakkede Gavle forbundne med en ny Sydmur. Murermester var Jørgen Wendrich, medens Tømrerarbejdet skyldtes Mester Hans Tømmermand og Spirhugger (sml. Slagelse S. Peder, S. 234). Udvidelsen opførtes af Mursten, ifølge Regnskaberne dels hollandske, dels og navnlig fyenske, over en høj Sokkel af to Skifter store Kampestenskvadre. I disse var (ifølge Høyen) 11 indhugget med»store moderne romerske Uncialer«dels Sentenser som:»jhesus via vitæ«,»resurrect io tuta Jhesus«,»1666«, dels Navnene paa de Velyndere, som havde givet over 10 Rdl. til Kirkebygningen 12. Heriblandt nævnes Caspar Brand og de af hans Medborgere, som havde med Ombygningen at gøre, Hugo Lützow (Lensmanden) og et Medlem af Urne-Slægten. Peder Hansen Korsør, som boede i København, gav 12 Dlr. og fik ogsaa sit Navn indhugget (Rgsk.). Rummet overdækkedes med en flad Tøndehvælving af Træ og Bygningen blev samlet under eet stort Saddeltag, saaledes at Taarnet vistnok ikke var kendeligt i det Ydre. Hvælvingen blev malet blaa med Guldstjerner, og en forgyldt Sol og Maane, udskaaret i Egetræ, fæstnet paa den. Paa den østre Gavl, der havde tre spidsbuede Vinduer, angav Smedejerns-Tal Aaret for Ombygningen 1669, men efter Regnskaberne stod Arbejdet paa endnu i 1670 erne. Det synes ikke at have været særlig solidt maatte man lade slaa Rafter

4 268 KORSØR. S. POVLS KIRKE omkring ved Trappen under Taarnet og over Trappedøren, for at ikke»skibsdrenge og andre Arbejdsdrenge skulde krybe derover, naar der holdtes Prædiken, hvad der tit og ofte var sket, og bruge deres Uskikkelighed, en Del med Banken paa Døren til Orgelværket, andre med Snakken eller med at kaste Skarn ned i Hovedet paa Folk, som stod nedenunder« maatte Sydmuren afstives med to Murpiller af Flensborgersten (sml. Fig. 4). Paa Kirken blev 1816 opsat et Apparat for den optiske Telegraf, og da dette i 1862 skulde nedtages 13, viste det sig, at Kirken var saa brøstfældig, at Det særlige Syn tilraadede en fuldstændig Nybygning. I Oktober 1863 blev Kirken lukket og i Løbet af Vinteren blev den derefter nedbrudt. Et midlertidigt Gudstjenestelokale blev indrettet i Brogade 5, indtil den nuværende Kirke kunde indvies. INVENTAR Af Inventaret i den nedbrudte Kirke blev en Del, som nævnes i det følgende, overført til den nuværende Kirke, hvor det endnu er i Brug, medens andet kun kendes gennem Regnskaber og Indberetninger. Alterbord og Alterkrucifιks 14 er nyt. Altertavlen var sikkert en middelalderlig Tavle, med Korsfæstelsen i forgyldt, udskaaret Arbejde,»af Kendere regnet for et Kunstværk«(1755). Ved Istandsættelsen 1826 blev Tavlen erstattet af et Krucifiks foran en malet Niche 15. Altersølv. Kalk, 21,9 cm høj, af Næstved Prøvesølv, med sekstunget Fod, kort, rundt Skaft, flad Knop med Blade dannet ved fordybede Linjer; paa de otte mellemfaldende Ruder graverede Versaler:»Jesus Ao 1673«. Nyere Kumme. Foden har graveret en rimet, trelinjet Versal-Indskrift:»Et Tusind sex Hundret tre og halfferdsindstiuge Laugs Brødre i Corsør med Magistratens Møve Foræret har og bør paa Jesu Disk at brede forguldt nye Kalk og Disk bodferdige til Glæde Som dette er fortient af Umag for de døde igien saa er det skienkt de troe til Siæle Føde«; Mestermærke for Dionys Willadsen (Olrik Nr. 610), samt graveret Vægtangivelse: W 58 L. Disk, med graveret Cirkelkors paa Randen og Kors-Lam i Bunden; ingen Stempler. Den tidligere Kalk og Disk vejede tilsammen 26 Lod (Rgsk. 1672). Oblatæske, af Næstved Prøvesølv, rund, 10,2 cm i Tvm.; paa Laaget graveret Kursiv indenfor en Krans af Akantus og store Blomster:»Denne Æsche hafuer Maren Hans Datter Graas forærit til Kossøre Kirche Gud til Ære Menighedens Beste 1682«; Mestermærke for Dionys Willadsen. Vinkande, af Næstved Prøvesølv, 20,9 cm høj, formet som et Cylinderkrus; Hanken ender i et glat, symmetrisk Skjold; Gækken er en Ørn med udspilede Vinger. Paa Kandens Forside er graveret en Krans af Akantus og store Blomster, indenfor hvilken en Ind

5 KORSØR. S. POVLS KIRKE 269 Fig. 5. Korsør. Kalk 1673 og Vinkande (S. 268). P. N Fig. 6. Korsør. Alterstage (S. 270). V. H skrift med blandet Kursiv og Versaler:»Salig Niels Paaske oc hans efterlate Hustru Karen Movrtz Datter oc deris Arvinger hafver forærit dene Sølf Alter Kande til Korsøre Kirche Gud til Ære oc den Christen Meninghed til Exempel An(n)o 1680 den 10 8tober«; paa det flade Laag er i en lignende Krans graveret et Kors-Lam med Omskrift:»Se det er Guds Lam. Johannes 1 Cap«. Mestermærke for Dionys Willadsen; samt Vægtangivelse: W. 73 Lod. Sygekalk, 13,5 cm høj, af Næstved Prøvesølv, med sekstunget Fod, sekskantet Skaft, flad Knop med Blade dannet ved Konturlinjer; paa de mellemfaldende Ruder

6 270 KORSØR. S. POVLS KIRKE graverede Versaler:»Jesus [16]79«; oprindelig Kumme, om hvis Rand graverede Versaler:»Jesu Christi Guds Søns Blod renser os af alle Synder 1 Johs 1 Cap«; paa Foden:»Niels Paaske och hans Hustru Karen Moritz D. hafver forærit Dene Kalch oc Disk til Kosøre Kircke«; paa Fodranden:»Anno 1679«, samt Mestermærke for Dionys Willadsen. Disk, med Cirkelkors og Randskrift:»Det Brød som wie anamer er det iche Christi Legemes Samfund 1 Cor. 10 Cap«; paa Bagsiden:»Kosøre Kalch och Disk N.P. K.M.D.«; samme Mærker som Sygekalken. Hylsteret viser, at der har været en Vinbeholder til at sætte i Kummen; den nuværende er ny nævnes (Rgsk.) desuden to Sygekalke, en af Sølv og en af»pagement«(blanding af Sølv og Kobber). Alterstager. 1) Af Malm, o. 72 cm høje, fra 1666 (Fig. 6). De rigt profilerede Skafter hviler paa tre Fødder, formede som Dødningehoveder med Slanger snoende sig ud af Øjenhulerne; paa Fodskaalene er graverede Indskrifter med Versaler:»Hodie mihi cras tibi Anno 1666 Det loflige Compagni udi Helsingør som er oprettet Anno 1654 hafver bekostet dise Stager til detz Amindelse oc deris afgaaende dodis(!) Ligs Begengelse«. 2) Af drevet Odense Prøvesølv 1699, o. 12,5 cm høje, med profilerede Skafter og brede, runde Fodskaale, hvorpaa indprikket Kursiv:»Af høyædle og velbaarne Frue Oberstinde Paarss samt af velædle og høyærværdige Herr Consistorial Raad Braem er disse Stager givet til Corsøer Kirke Alter 1764«. Mestermærke J R 1699 (sikkert Olrik Nr. 642). Røgelsekar, blev solgt ved Auktionen 1709 (Rgsk.). Font af Kunstsandsten, fra Den tidligere Font af Træ, vistnok fra o. 1680, blev solgt Den oprindelige Font af Kalksten, fra o (sml. Skelskør), er nu, meget beskadiget og forvitret, opstillet syd for Kirken. Kummen, 116 cm i Tvm., har en Arkaderække med tredelte Bueslag og spinkle Søjler; Afløb i den ene Side 16. Fad, af Nürnberger Arbejde o. 1550, 62,5 cm i Tvm, med Bebudelsen, omgivet af Hjort- og Hind-Frise; paa Randen samme Frise og paa den ene Side graveret: K B E B Langesø 1606 (dvs. Karl Bryske, gift med Else Bille til Langesø, Odense Amt); paa den anden Side: et meget udslidt Dobbeltvaaben, Bogstaver og Krucifiks, sengotisk. Figuren o. 73 cm høj. Nu forgyldt. Nyt Korstræ. Ophængt i Vaabenhuset blev Krucifikset,»som staar ved Fonten i Koret«, malet og istandsat (Rgsk.). Sml. Altertavlen S Prædikestol, i Barok (Fig. 8), skænket 1656 af Borgmester Caspar Brand 17. De syv Fag, som adskilles af snoede, korintiske Søjler, hvorover der er Englehoveder, har Storfelter (Fig. 7) med kraftig, gennembrudt Blad-Ramme, Muslingskalportal og Figurer: Lukas, Johannes, Kristus, Markus og Peter. To Storfelter er tomme; det ene sikkert oprindeligt, medens det andet an

7 KORSØR. S. POVLS KIRKE 271 Fig. 7. Korsør. Foroven: Felt af Prædikestol. Forneden: Relief fra Epitafium (S. 274). V. H Fig. 8. Korsør. Prædikestol. (S. 270). P. N tagelig har haft Matthæus eller Paulus. Kristusfiguren er fornyet og kan ogsaa være en Erstatning for en af de sidst nævnte Fremstillinger. Den kraftige Gesims og den svære Fodliste har gennembrudt Bladværk; Underbaldakinens seks Volutbøjler samles paa en Mosesfigur med Bærepude paa Hovedet. Storfelternes Figurer er fritskaarne, dog er S. Peter skaaret i Relief. En Del Bladværk er fornyet; Bærefiguren eftergaaet. Træet staar blankt. Stokværk: 34 Stolestader, to Brudestole og Panelværk, blev lavet 1672 af Snedkrene Niels, Bent og Anders (Rgsk.). Orgel, paa 22 Stemmer, blev opsat af Orgelbygger Abraham Nielsen; en Billedhugger fra Næstved leverede Udskæringer og Kontrafejeren Matthias Nurenberg stafferede det (Rgsk.). Lysekroner. 1) Fra , med to Sæt Lysearme, otte i hvert, samt to

8 272 KORSØR. S. POVLS KIRKE Sæt Pyntearme (Armene ender i Skæggemasker eller Hesteforkroppe, og har midtpaa Delfinhoveder); glat Hængekugle; Dobbelt-Ørn som Topfigur og derover en Ophængningsbøjle formet som to Delfiner. 2) Fra 1674, med to Sæt Lysearme, hvert paa ti, samt to Sæt Pyntearme; Dobbelt-Ørn som Topfigur og paa Hængekuglen graverede Versaler:»Caspar Brand Borgemester og hans k. Hustru Anne Povelsdatter hafver forærit denne Liusecrone til Kirchen og Menigheden til Tieniste Efterkommerne til Ihukomelse 1674.«Skib, tremastet, med en kronet Løve som Gallionsfigur; paa Agterstavnen»C 7«og»Korsør 1789«. Et Bærestativ, af grønmalede Fyrrebrædder, har Bærestænger ved Enderne. Skibet blev foræret af Sø-Lauget ved et Dystløber-Bal Ved Højtiderne og ved særlige Lejligheder blev Skibet pyntet med Lys 18. Fane, af hvid Silke, med malet Rigsvaaben, hvorunder Kanoner osv.,»anno 1801«; i Hjørnerne kronede»c 7«, i det øvre Hjørne et lille Dannebrogskors, hvori ogsaa»c 7«. Fanen tilhører»corsøer Søe Laugs Compagnie«. Ophængt i Vaabenhuset. Tre Messingfade med cylindriske Pengebøsser, paa hvis Laag Løvemasker omkring Pengespalterne; fra 1700 erne nævnes fire Messingbøsser med Løvehoveder (Rgsk.). Træplader, o. 44 cm i Tvm., med malede Konge- og Dronninge-Monogrammer og Aarstal: F3 1669, SA 1669; C5 1671; CA 1671; F4 1700, L 1700; C ; C M 1766; FR VI fik Anders Bødker og Laurids Maler Betaling for fire runde Tavler, anbragt over Alteret, med Kongernes og Dronningernes Navne (Rgsk.). Nu henlagt paa Skibets Loft. Malerier 19. 1) Kristus velsignende Børnene. Oliemaleri paa Lærred i ny Ramme, 232 x 314,5 cm. Kopi efter Lucas Cranach. Hang 1730 ved Døbefonten og skal være skænket af Københavns Universitet. Nu i Vaabenhuset. 2 3) Tornekroningen og Gravlæggelsen. To sammenhørende Oliemalerier paa Lærred, i enkle Profilrammer 136,5 x 105,5 cm, ifølge malede Paaskrifter paa Bagsiden»skiænket til Kirken af Engl. W: Consul og Kiøbmand Hans Iversen i Corsøer den 3de Decbr. 1826«. Kopier efter v. Dyck (Høyen). Hang 1832 paa Altervæggen. Nu i Vaabenhuset. 4) Gravlæggelsen. Oliemaleri paa Lærred, 136 x 99 cm, i Ramme fra o. 1850, der foroven har Lidelsesredskaber, forneden i en Kartouche»Pierre Paul Rubens«. Kopi. Skænket Nu i Orgelgalleriet. 5) Kristus omgivet af Syge og Bekymrede. Oliemaleri paa Lærred. Kopi, af Karl Jensen, efter Carl Bloch. Ved Døbefonten. Skænket ) Eremit, knælende, med en Sten i højre Haand. Oliemaleri paa Lærred; forneden malet:»eremi incom(m)oda suffert«. Paa Rammen et Galleriskilt:»Giovanni Ballista Moroni «. Paa Skibets Vestvæg.

9 KORSØR. S. POVLS KIRKE 273 Klokker. 1) Fra Minuskier mellem to Buefriser:»Her lens Persen Prest til Ørsløf Hans Monsen (Bomærke) Lawridtz Olsen Anno Domini ynt yar MDXLII«. Tvm. 108 cm (Uldall S. 307 f.). Klokken har oprindelig hørt hjemme i Ørslev, V. Flakkebjerg Hrd. 2) Fra Versaler under en Ornamentbort med Vaser, Amoriner, Englehoveder og Volutter:»Dum trahor auditæ(!) voco vos ad gaudia vitæ Anno 1587 Matias Benninck me fecit«(»naar jeg trækkes, hører! Jeg kalder Eder til Livets Glæder. I Aaret 1587 gjorde Matias Benninck mig«). Tvm. 105,5 cm nævnes to store Klokker og en mindre (Rgsk.). GRAVMINDER Epitafier. 1) Caspar Brand, Borgmester, død 1677, og Hustru Anne Poulsdatter, død Oliemaleri paa Lærred, i oval profileret Fyrreramme 204 x 173 cm, forestillende Ægteparret knælende (Fig. 11). Ingen Indskrift. Paa Skibets Væg (Lund: Danske malede Portrætter IX, 113). Sml. Gravsten Nr. 4. 2) Bertel Matsøn, fordum Kirkeværge da Kirken blev bygget, og Raadmand her i Staden, død [1680], med sin Hustru Johanne Pedersdatter, død Defekt Indskrift, gule Versaler paa Sort, i skjoldformet Felt af Sandsten; Brudstykker af Ramværket: to Rosetter, en Oval med Skjold, hvori Dødningehoved og -ben, som Hjelmtegn en Trane med Kugle, alt af Sandsten. Paa Skibets Loft. 3) Maren Andersdaater Eeg»til Æreminde er dette opsat af hendes efterlate og høibedrøvede Mand Christen Jensøn Odder«, hun blev født i Corsøer 24. Okt. 1696, døde i Barnenød efter 11 Maaneders Ægteskab 29. Sept Langt Klagevers. Ottesidet Indskriftfelt med Versaler, udenom hvilket et Skriftbaand med Personalia. I de øvre Hjørner Genier med Palmegrene, i de nedre Timeglas og Dødningehoved. Graa Kalksten, 180 x 122 cm. Nu paa Kirkegaarden. 4) Madame Maren Morup, afgangne Borgemester Friderick Mickelsens Enke i Corsøer, død 8. Jan. 1778, som ved Testamente af 26. Okt har legeret 600 Rdl. til Corsøer Kirke og 600 Rdl. til samme Byes Fattige. Lang Indskrift med forgyldt Kursiv paa sort. Den firsidede Skrifttavle indrammes af et fladbuet Portalfelt, i hvis Bue er malet to basunblæsende Engle; de enkle Storvinger har malede Bladdekorationer. Fyrretræ. Nu i Vaabenhuset. Af et Epitaf fra o er bevaret et Topstykke af Sandsten (Fig. 7), med Relief: en Kiste, med halvaabent Laag, hvori en Død; paa Laaget staar en Lysestage og et Timeglas; foroven Skyer og Fødderne af den himmelfarende Kristus; til Siderne en Engel og en Djævel, sidstnævnte i Helvedsgabet. Paa Skibets Loft. 18

10 274 KORSØR. S. POVLS KIRKE Gravsten. Et stort Antal Gravsten ligger uden omkring Kirken, adskillige sønderhuggede eller brugte som Gangsten. 1) O Figursten over Ægtepar, han i Knæbenklæder, kort Skulderslag, Pibekrave, med Handsker i Haanden, hun med Skulderslag, stramt Hovedtøj, korslagte Arme, staaende under en Dobbeltportal. Hjørnecirkler med Evangelisttegn, foroven Dødningehoved med Øgler og Tudser; over Bueslagene smaa Skjolde, hans med Bomærke i Relief, hendes udslidt; forneden Renaissance- Kartouche med Reliefversaler (Skriftsted, Joh. 3.16). Den senere indhuggede Randskrift, med fordybede skraa Versaler, er over Peder Iacobsøn Tornam, fordum Raadmand i Korsør, som døde 20. Jan. 1694, og Hustru Margrete Iensdaatter Orbeck, død. Graa Kalksten, 245 x 140 cm. 2) Randstriber med Baandslyng; i Hjørnerne Evangelistfelter; forneden et Skjold med udslidt Mærke. Indskrift med skraa Reliefversaler, udslidt (...ebruarij). Aarstallet indhugget forneden. Rødlig Kalksten, 160 x 95 cm; et stort Stykke mangler foroven tilhøjre. 3) Hjørnecirkler med Evangelisterne; foroven Buefelt med Opstandelsesrelief; forneden to Keruber, Dødningehoved, Timeglas og Aarstallet; til Siderne to Karyatider: Retfærd og Haab. Indskriften helt udslidt. Graa Kalksten, 219 x 155 cm. 4) Caspar Brand, Borgmester i Korsør, og Hustru Anna Poelsdaater, samt... Øvre Brudstykke af Figursten med Knæbilleder af Ægteparret i ovale Medailloner udenom et Krucifiks; Begyndelsen af Indskriften med fordybede, skraa Versaler:»Denne Steen oc Begrauelse Sted under Prædickstolen tilhør... Rødlig Kalksten, 103 cm bred. Et andet Brudstykke har Dødningehoved og Skjold med indhugget Bomærke og Bogstaver: C C B A P D. Sml. Epitaf Nr. 1. 5) Figursten over Ægtepar, begge med Pibekraver, knælende ved et Kors med Slange. Næsten udslidt Indskrift med fordybede, skraa Versaler. Graa Kalksten, nu 153 x 87 cm. 6) Niels Jensen Jul, i 37 Aar Klokker og dansk Skoleholder her i Staden, død 2. Jan i sit 79. Aar, i sit Ægteskabs 43. Aar, Fader til to Sønner:... og Jens, og to Døtre:... og Berte Øvre Brudstykke af rød Kalksten med fordybede Versaler, 83 cm bred. 7)...ossen...mand, død.. Marts og Hustru Anne Gerts(datter), død 16.. og Børn. Hjornecirkler med Evangelisttegn; foroven Kristi Opstandelse. Skraa Versaler, stærkt slidte. Rød Kalksten, 164 x 82 cm. 8) Hjørnecirkler med Evangelisterne, siddende i højryggede Stole; foroven Kristi Opstandelse. Indskriften helt udslidt. Nær beslægtet med Nr. 7. Rød Kalksten, 192 x 107 cm. 9) Meget anselig, men meget slidt Sten, med to store ovale Skriftfelter,

11 KORSØR. S. POVLS KIRKE 275 Fig. 9. Korsør. Borgmester Torps Minde. Farvelagt Tegning af S. L. Lange (S. 276). Fig. 10. Korsør. M. G. Birckners Minde. Farvelagt Tegning af S. L. Lange (S. 276). flankeret af staaende Figurer; foroven Kristi Opstandelse og to basunblæsende Keruber, forneden ovalt Felt; i det ene Hjørne foroven Kristus paa Korset, i de nedre Hjørner Masker(?). Udsmykningen gaar paa tværs af Stenen. Indskriften er helt forsvundet. Graa Kalksten, 165 x 251 cm. 10)...einholt... og Karen... kun VI... Æt Hjørnecirkler med Evangelisterne siddende i Stole; foroven et Kerubhoved; Indskriftskjoldet midt paa Stenen holdes af en stor Englefigur. Stærkt slidte, skraa Versaler. Rød Kalksten, 202 x 113 cm. Fra 1600 erne findes Brudstykker af forskellige Sten med Relieffer: et med en Englefigur; et andet med Kristi Opstandelse, i bruskbarok Indramning, Kartouche med udslidt Skjold og Dødningehoved. 11)...n Dam,...<1703>... Alders <62>, i Ægteskab.. Eeg... Hjørnefelter med Tulipan eller Roset; ovalt Skriftfelt med udslidte Versaler. Graa Kalksten, 184 x 95 cm. 12) O Hjørnecirkler med Solsikker, Timeglas og Dødningehoved; langs Randen en Bladranke. Indskriften helt udslidt. Graa Kalksten, 176 x 107 cm. 13) Ian Arentzøn Dam, kongelig Transportforvalter, født i Corsøer 15. Juli 1665, død 10. Maj 1740, med sine to salige Hustruer: Kirsten Jensdatter, død 17. Sept. 1722, med hvem han i 27 Aars Ægteskab havde en Søn og syv Dotre, 18*

12 276 KORSØR. S. POVLS KIRKE og Kirsten Jørgensdatter, født i Corsøer 7. Dec. 1688, død 9. Maj 1751, med hvem han i 16 Aars Ægteskab havde een Søn: Iver Albert Iansøn Dam, født 26. Juli 1725, (Postmester og Transportforvalter, død 23. April 1801). Hjørnecirkler med Evangelisterne; foroven Kristi Opstandelse, forneden Dødningehoved. Indskrift med Reliefversaler. Graa Kalksten, 175 x 110 cm. 14) Søren Sørensen, Køb- og Handelsmand i Stabelstaden Corsøer, født.. Ma.., gift.. Juni 1761, død.. Aug. 1768, og Hustru... Hansdatter, født 21. Nov, død 19. Jan. 1763(65?),»hvis Svoger og Svigersøn«Marcus Lauritzen, Køb- og Handelsmand her i Staden, gift med deres eneste efterlevende Datter Iohanne Maria Sørensen,»have begge med foreened Raad og Villie af reeniste Kiærlighed og skyldigste Ærefrygt bekosted dette i denne Steen udhugne Minde over de uforglemmelige Forældres Gravsted«. Lang Indskrift, med Reliefversaler. Graa Kalksten, med karnisprofileret Kant, 192 x 135 cm. 15) Mette Christine Dam, født Paynck, kongelig Postmester og Transportforvalter Iver Albret Iansøn Dams salige Hustru, født i Riserop Præstegaard paa Falster 24. Sept. 1722(?), gift her i Corsøer 7. Marts 1747, Moder til»de her omstaaende 6 Sønner og 1 liden Datter nederst alle ved Navne som efterlever, foruden 2 Døttre som forud døde«; død 31. Jan De omtalte Navne udenom Indskriftfeltet er, begyndende ved øvre højre Hjørne: SID, født 10. Marts 1750; M P I D, født 26. Nov. 1756; GIIGID, født 3. Juli 1763; MGPD, født 19. Nov. 1768; I IID født 19. Nov. 1760; M F N I D, født 22. Sept. 1754; IAID, født 31. Dec Hjørnecirkler med Evangelisttegnene; foroven i Bladkrands Kristi Opstandelse; ottesidet Skriftfelt med Reliefversaler. Nær beslægtet med Nr. 13. Graa Kalksten, 213x112 cm. Kirkegaardsmonumenter. 1) Rød Kalkstenssøjle (Fig. 10), paa Granitsokkel og kronet af Marmorvase, med fordybet Kursiv:»Sandheden tro døde Michael Gottlieb Birckner den 1ste December MDCCIIC.«20 2) Borgmester Andreas Torp, død 21. Januar 1801 (Fig. 9). Kisteplader. 1) Else Cathrine Lund, efter»18 Aars Jomfruskab«gift 10(?).Okt med Oberst Claus Enevold Paars, efter 2 Aars Enkestand død 23. April 1764, 63 Aar gammel. Lang Indskrift. Oval Blyplade med støbt Straaleramme; graveret Kursiv. I Vaabenhuset. Den tilsvarende Blyplade over hendes Ægtefælle Oberst af Infanteriet, Commandant paa Fæstningen Corsøer Claus Enevold Paars, fandtes (1914) i meget medtagen Stand paa Kirkeloftet. 2) Johan Braem, kongelig Majestæts Consistorial-Raad og Sognepræst til Corsøer og Taarnborg Menigheder, kaldet hertil 1754 efter at han i 4 Aar havde været Skibspræst, i 7 Aar Præst til Børnehuset i Kiøbenhafn; i de 10 Aar han var Præst i Corsøer, blev han gift med Christiana Rotsteen Aars;

13 KORSØR. S. POVLS KIRKE 277 Fig. 11. Korsør. Epitafiebillede over Caspar Brand og Hustru (S. 273). han døde 30. Maj 1764, 52 Aar gl. Lang Indskrift, sluttende med et Vers. Oval Blyplade, svarende til Nr. 1. I Vaabenhuset. 3) Christian Gyldenfeldt, Oberst, Commandant paa Corsøer Fæstning, født 1720, gift med Anna Beathe Sehested, Fader til fem Sønner og tre Døttre,»hvoraf syv efterlevende med Moderen begræde Oldingens Tab«, død 21. Maj 1805, fulde 85 Aar gl. Oval Blyplade, hvorover støbte Krigs-Emblemer, Skjold og Sværd, samt to Overflødighedshorn. Graveret Kursiv. I Vaabenhuset. Begravelsesskjolde af Jernblik. 1) Beate Albertine Sporon, født Koefoed, Enke efter Amtmand Sporon, født 12. Maj 1755, død 22. Sept Malet Versalindskrift. 2) Med to malede Vaaben: en Ø i Havet, paa Hjælmen en Fugl; en blaa Sparre paa rødt, paa Hjælmen hvide Fjer. Fra o Begge Skjolde i Vaabenhuset nævnes en almindelig aaben Begravelse i Koret 21 og to particulaires neden i Kirken. Syv Faner var (1755) ophængt til Erindring over tre i Begravelsen nedsatte Kommandanter-: Oberstløjtnant Vedel, Oberstløjtnant Knapsted og Major Baranowsky.

14 278 KORSØR. S. POVLS KIRKE KILDER OG HENVISNINGER F. R. Friis: Bidrag til Korsør Bys Historie. Slagelse L. F. la Cour: Korsør. Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie. Korsør (Om Kirken S , ). G. L. Wad: Bidrag til Korsør og Taarnborg Præstekalds Historie. Kh.S. 3. R. V Regnskaber , div. Aar (se Fortid og Nutid VIII, 101). Præsteindberetninger 1755, 1770, 1772 (NM). Museumsindberetning af Poul Nørlund 1914 (Inventar). Redigeret af V. H L. F. la Cour. S Ellen Jørgensen: Helgendyrkelsen i Danmark S. 34, Will. Christensen: Dronning Christines Hofholdningsregnskaber S L. F. la Cour. S Brev af 4. Aug fra J. D. Herholdt (LA. Korsør Kirkeinspektions Korrespondancesager ): Kirken i Korsør har oprindelig været som en af vore sædvanlige Landsbykirker, med et noget senere tilsat Taarn. I Slutningen af det syttende Aarhundrede er denne Kirke blevet betydeligt udvidet ved at nedrive Kirkens søndre Sidevæg og opføre den flere Alen længere mod Syd, hvorefter Kirken er blevet dækket med en meget flad Tøndehvælving af Brædder med Kalkpuds og derover et usædvanlig højt Tag og en aftrappet Gavl ved hver Ende. Saaledes som Kirken nu viser sig for mig, er den søndre Sidemur meget daarlig og paa flere Steder afstivet med svære uformelige Piller for at modtage en Del af det Tryk, som det høje Tag udøver paa Sidemurene. Tagværket er meget slet konstrueret (Træet af for svage Dimensioner og tildels stærkt forraadnet), Forskalningen, som danner Tøndehvælvingen, er ligeledes i maadelig Forfatning og Pudsen vil om kort Tid løsne sig paa flere Steder. 5 LA. Korsør Kirkeinspektions Korrespondancesager Ved Aaret 1855 er henlagt Planen (Fig. 2) og nogle Optegnelser om Kirken og dens Inventar. 6 Kanc. Brevbøger 15. Nov. 1575, 5. Sept Kanc. Brevbøger 25. Juni Kanc. Brevbøger 22. Okt Sml. L. F. la Cour. S. 232 f. 9 Kanc. Brevbøger 18. Febr L. F. la Cour. S Høyens Notebog XII, 1832, S Præsteindberetning Kgl. Resolution 5. Juli Kirken fik aarlig Leje af Telegrafen. (Kirkeinspektionens Korrespondancesager , under 1862) sml. Rgsk L. F. la Cour. S L. F. la Cour. S. 236, L. F. la Cour. S En stor Træfont, nævnes første Gang i Inv (Rgsk.) 17 Hofman Fundationer VIII, Kh.S. 3. R. V, 392. L. F. la Cour: Korsør Sølaug Korsør S. 66 f. 19 L. F. la Cour. S. 400 f. 20 L. F. la Cour. S I den murede Begravelse i Koret, indrettet (Rgsk.), blev 3. Jan nedsat Christine Charlotte Friboe, gift med Sognepræst J. A. Bang, død 26. Dec Kh.S. 3. R. V, 392.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille. Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736

Helga Poulsens aner. BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille. Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736 BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736 KB Stenløse 1776 op 192 nr 47 Jens Andersen begravet 13/9 D 13 Sept. Jens Andersen, Gaardmand i Steenlille.

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke

Helga Poulsens aner. BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke kilde "Frederiksborg": 272. Andreas Jensen f. 1694, Udlejre, Døbt 11/02 1694, Ølstykke, Adresse Ølstykke, Stilling Gmd. Egebjerggaard, g. (1) 31/03 1723, i

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. JP Henning Krag, Skovsbo

Aage Rudolf Poulsen. JP Henning Krag, Skovsbo JP 162 - Nedenstående oplysninger er modtaget fra Arne Allesø Rasmussen, der har været så venlig at give os lov til at benytte dem Jeg bor på Skovsbogård, og har forsket lidt i gårdens historie. Jeg kan

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

#2071s [Ny] søn KB: C273B (Dalbyover)-12 (1/6) (1814) S.6-7 Nr.3 AO opslag 6 Bil:5230-32 F: Ægte 22. Mai 1814. Side 2 af 5

#2071s [Ny] søn KB: C273B (Dalbyover)-12 (1/6) (1814) S.6-7 Nr.3 AO opslag 6 Bil:5230-32 F: Ægte 22. Mai 1814. Side 2 af 5 9. marts 2006: Vores 3. dag ud af 4 på Landsarkivet i Viborg. Efter mere end en uge på familie/slægts interview fra tønder i syd til Støvring i nord. Torsdag morgen 9. Marts 2006 klokken er lidt i 9:00.

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

file:///c/users/claus/documents/_familie/fra%20byskriverens%20computer/byskriveren/byerne/langstrup/jhs1.txt[20-06-2015 00:06:23]

file:///c/users/claus/documents/_familie/fra%20byskriverens%20computer/byskriveren/byerne/langstrup/jhs1.txt[20-06-2015 00:06:23] 01 FEB 2002 Familie Mand: Jens Hansen #1 leveår: 75 Født: 1671 i: Dageløkke Død: 1746 i: Langstrup Begravet 20 APR 1746 i: Asminderød, 75 år ID 1746 i: GM gård no. 13 Far: Hans Nielsen #153 Mor: Karen

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Generation IX Ane nr. 682/683. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 682/683. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Frendesen og Karen Jensdatter Raa 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Frende Olsen & Citse -datter Jens Raa & Ellen Mogensdatter

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen]

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen] Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Apr. 28 1933 i Skt. Pauls Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt og døde den Jul. 10 2007 i Lynge Sogn, Allerød. Andre begivenheder i s liv Dåb

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 318/319. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 318/319. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Jørgen Rasmussen og Lisbeth Christoffersdatter 4 Jørgen Rasmussen og Anna Gregersdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Rasmus Jørgensen &? Christoffer

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Frende Olsen og Citse -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Frende Olsen & Citse -datter Magleby 1364/1365 Hans Frendesen

Læs mere

Kisteplader - og hvad de kan fortælle

Kisteplader - og hvad de kan fortælle Kisteplader - og hvad de kan fortælle På menighedsrådets foranledning blev der i 2011 opsat en "ny" gammel dekoration i våbenhuset. Forhistorien var, at konservartor Kurt Nedergård, Aalborg, i forsommeren

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

6332 KIRKERNE I SILKEBORG

6332 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Parti af Østre Kirkegård med begravelse for skolestifteren Theodora Lang ( 1935) og hendes familie. Foto EN 2006. Part of Østre Kirkegård with tombs of the school founder Theodora Lang and her

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum. KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243

Helga Poulsens aner. HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum. KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243 HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243 1767 Dom 2 p S S Trin d 28 Jun Moens Søfrens Boemand i Söesum efter skændigste Leÿerm(aal) med den henrettede Kirsten Svendsdatter har

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a (E-K) (E-KA) 1785 den 20 Februar DORTHE døbt, Christen Dues datter af Errindlev båren af Peder Dalls Hustru i Bjernæs. Fadderne: Mads Ottesen, Rasmus

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Pedersen Bladt og Marthe Jepsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Christen Pedersen Bladt & Marthe Jepsdatter Westud

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG FAMILIEN SEBBELOV STAMTAVLE OVER FAMILIEN SEBBELOV SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK TORKIL AARHUS BAUMGARTENS FORLAG 1911 Familien Sebbelov. Familien Sebbelov har taget Navn af Landsbyen Sebbelov

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 9 570/ 571-569 Hinge kl.10.30: 9-574- 570/571-475- 569 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 1. MARTIN AHLER JENSEN, f. 13. juli 1882 i Lille Bjerre i Snejbjerg, d. 19. april 1963 på Herning sygehus. Han blev gift med (1) Birthe Marie Uldum, gift 7. nov.

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere