Håndbog. Vandanalyser. foreningen af vandværker i danmark. for bestyrelsesmedlemmer

Transkript

1 Håndbog for bestyrelsesmedlemmer Vandanalyser foreningen af vandværker i danmark

2 Udgiver Titel Tryk Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 22C, Solrød fvd@fvd.dk Tlf Håndbog nr. 4 for bestyrelsesmedlemmer: Vandanalyser 2. udgave - 1. oplag Maj 2012 Zeuner Grafisk A/S Pris Kr. 50,00

3 Forord Det er FVD s mål med dette kompendium i vandanalyser at informere og motivere vandværksbestyrelser og vandværkspassere i deres arbejde med at levere rent drikkevand i Danmark. Vi har ingen intention om at uddanne vandværksfolket til specialister i analyser, men målet er at øge indsigten og kendskabet til vandanalyser og kvalitetskravene i forbindelse med dette. Vi har derfor bestræbt os på at udvikle et materiale, som kan være interessant for bestyrelsesmedlemmer og driftspersonale på private vandværker. Endeligt er formålet at øge udnyttelsen af analyser til mere end blot at konstatere den øjeblikkelige kvalitet. Analysekontrollen er bestyrelsens redskab til at sikre forbrugerne et godt produkt. Derfor skal kontrollen udføres bedst muligt og resultaterne skal udnyttes optimalt. Ole Wiil Landsformand Bent Soelberg Adm. direktør 3

4 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Hvilkestofferskalderanalyseresfor? Analysepakkerne Boringskontrol Vandværket Normalkontrol Udvidetkontrol Organiskemikroforureninger Ledningsnettet Begrænsetkontrol Uorganiskesporstoffer Hvorofteskalderanalyseres? Hvorskalanalysenudtages? Vandværketsansvar Omfangogsammensætningafanalyser Samarbejdetmedkommunen Kommunenstilsynspligt Beslutningomyderligereprøvetagning Kommunen Vandværket Videnomnuværendeogtidligerebrugafstofferiindvindingsoplandet Vandværketstilstandsrapport Grundvandetsdannelse...17 Indsatsplanlægning Hvordanforståsenvandanalyse? Grænseværdier Hvilkeparametreharsundhedsmæssigrelation? Hvordanlæsesenvandanalyse? Planforegenkontrologovervågning Forholdsreglervedeventuelleoverskridelser Gennemgangafudvalgteparametremedforslagtilforholdsregler Løbendebearbejdelseafanalyseresultater Erderstigendetendens? Hvadkandergøres? Vedovervågningogvurderingkanvikommepåforkant AnvendelseafinformationssystempåInternettet Indsatsplanlægning,somsikrerfremtidensgodedrikkevand Informationtilforbrugerne Minimumskravtilløbendeinformation Vedforurening(parameteroverskridelse) Beredskabsplan Forbrugerhjemmeside-hurtigvidenudtilforbrugerne

5 Bilag Bilag1.1Begrænsetkontrol...24 Bilag1.2Normalkontrolpåvandværket...25 Bilag1.3Udvidetkontrolpåvandværket...26 Bilag1.4.Boringskontrol...27 Bilag1.5.1.Kontrolmedorganiskemikroforureninger(Obligatoriskkontrol)...28 Bilag Kontrol med organiske mikroforureninger (Andre stofgrupper tilpasset efter de muligeforureningskilder)...30 Bilag Kontrol med uorganiske sporstoffer for vandværker med en årlig udpumpet vandmængde<end m³...31 Bilag Kontrol med uorganiske sporstoffer for vandværker med en årlig udpumpet vandmængde>end m³...32 Bilag2.Grupperingafstoffer...33 Bilag3:...34 Kontrolprogramforvandforsyningerderproducerer m³årligt...34 Kontrolprogramforvandforsyningerderproducerer m³årligt...34 Kontrolprogram for vandforsyninger der producerer m³ årligt Kontrolprogram for vandforsyninger der producerer m³ årligt Bilag4.Vandværketsanalysestyring(vejledende)...36 Bilag5.EgenkontrolforColiformebakterier...38 Bilag 6. Forskelle i mikrobiologiskfundivandigeprøver...40 Bilag7.Analyseordbog...42 ØvrigeHåndbøgerfraFVD Redaktionsgruppen for Håndbog 4: Bent Soelberg, FVD Jørgen K. Andersen, Hydrogeolog Dorthe Michelsen, Teknisk assistent 5

6 6

7 1. Indledning Formål Det er FVD s mål med dette kursus i vandanalyser at informere og motivere vandværksbestyrelser og vandværkspassere i deres arbejde med at levere rent drikkevand i Danmark. Vi har ingen intention om at uddanne vandværksfolket til specialister i analyser. Målet er at øge indsigten og kendskabet til vandanalyser og kvalitetskravene i forbindelse med disse. Vi har derfor bestræbt os på at udvikle et materiale, som kan være interessant for bestyrelsesmedlemmer og driftspersonale på private vandværker. Formålet er desuden at øge udnyttelsen af analyser til mere, end blot at konstatere den øjeblikkelige kvalitet. Analysekontrollen er bestyrelsens redskab til at sikre forbrugerne et godt produkt. Derfor skal kontrollen udføres bedst muligt, og resultaterne skal udnyttes optimalt. Baggrund for fastsættelse af kvalitetskravene Bekendtgørelse nr af 31. oktober 2011 er den gældende drikkevandsbekendtgørelse. Drikkevandsdirektivet fra 1998 er kun bindende for et mindre antal parametre, fordi direktivet har indbygget subsidiaritetsprincippet (kan oversættes/forenkles til mindste fællesnævner ), hvor fællesskabet alene regulerer de parametre, som er et fælles problem i hele fællesskabet. Alle andre parametre, for eksempel en række af de, der indgik i drikkevandsdirektivet fra 1980, kan reguleres af medlemsstaterne, hvis de mener, der er behov herfor. Bekendtgørelsen regulerer drikkevandet. Det vil sige den gælder ikke for råvand. De angivne parametre i bekendtgørelse nr. 871 er medtaget fordi de kan medføre: Sundhedsmæssige effekter Hygiejniske effekter Æstetiske problemer For stor opløsning af andre stoffer med sund hedsmæssig effekt på drikkevandet. De overordnede mål med bekendtgørelsen er, at der i hver enkelt vandforsyning skal tilstræbes den bedst mulige vandkvalitet. Nogle af de vigtigste regler Ifølge bekendtgørelsen har forbrugerne krav på at blive informeret om blandt andet drikkevandets kvalitet. Vandværkets bestyrelse skal forholde sig til grænseværdier for drikkevandet. Tidligere var der også vejledende værdier, men i dag findes kun grænseværdier for drikkevandet. Vejledende værdier er sløjfet, og der findes ikke længere en grænse for råvandets kvalitet. Indvinding af råvandet og behandling/blanding er derfor vandværkets ansvarsområde. Historisk set Bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg har sin baggrund i det første EU drikkevandsdirektiv (80/778/EØF) af 15. juli De gældende kvalitetskrav har til formål at sikre, at kravene i det reviderede drikkevandsdirektiv (98/83/ EF) af 3. november 1998 blev overført til dansk lovgivning og dermed opfyldt. 7

8 2. Hvilke stoffer skal der analyseres for? Biologiske parametre Bakteriologisk kontrol sker normalt for kimtal ved 22 C og 37 C, samt for coliforme bakterier og E.Coli, (enterokokker samt Clostridium perfringens). Naturligt forekommende stoffer Kontrol med de stoffer der forekommer naturligt i grundvandet, samt visse sporstoffer og parametre, der kan indikere en forurening. Under særlige betingelser analyseres for aluminium, PAH- forbindelser, bromat, cyanid og sølv. 3. Analysepakkerne 3.1. Boringskontrol Som tidligere nævnt er der ikke krav til vandkvaliteten af råvand. Når der alligevel er krav om udtagelse af vandprøver af råvandet, har det til hensigt at give oplysninger om vandets kvalitet, mulige forureninger samt informationer, der ligges til grund for vandbehandling på vandværket. Ikke naturligt forekommende stoffer Kontrol med organiske mikroforureninger som pesticider og relevante nedbrydningsprodukter, tjære- eller asfaltprodukter, samt andre der, på grund af jordforurening, kunne findes i området. Analysepakker De forskellige analysepakker udtages forskellige steder på vandets vej fra grundvand til taphane. I det efterfølgende kommer vi nærmere ind på de enkelte analysepakker, og udvalgte eksempler på de mest interessante stoffers betydning. For at gøre kontrollen overskuelig og fornuftig er kontrollen af stoffer i nogle analysepakker, som indeholder et udpluk af stoffer, der skal analyseres for. Andre stoffer kan tilvælges midlertidig eller permanent efter de lokale forhold Hyppighed Kontrollens hyppighed fastsættes på grundlag af den vandmængde, som er produceret eller distribueret det foregående kalenderår. Kommunalbestyrelsen kan dog træffe afgørelse om, at kontrollen skal foretages hyppigere, hvis der er forhold, der taler for det. Nedsat hyppighed Når flere gentagne prøver viser stabile lave værdier i forhold til grænseværdien, kan vandværket søge kommunen om nedsat hyppighed for visse analysepakker. Læs mere under afsnit 4. Det er de naturligt forekommende stoffer, samt stoffer der kan indikere forurening, der er indeholdt i boringskontrollen. Relevante pesticider og nedbrydningsprodukter er en obligatorisk del af boringskontrollen. De mikrobiologiske forureninger er ikke medtaget i den generelle boringskontrol, da det kan være vanskeligt at udtage en korrekt prøve fra en boring. I bilag 1.4. ses analysesammensætningen af en generel boringskontrol. INFO Flere betegnelser for vand! Grundvand Det kaldes vandet nede i jorden - i grundvandsmagasinerne. Råvand Det kaldes vandet, så snart det er kommet ind i indvindingsboringen og indtil det evt. er behandlet på vandværket. Drikkevand Det kaldes vandet i ledningsnettet og hos forbrugeren. Drikkevandet kaldes ofte rent vand på vandværket. Spildevand Det kaldes brugt (ofte snavset) drikkevand. 8

9 3.2. Vandværket På vandværket udtages normal kontrol, udvidet kontrol og kontrol for organiske mikroforureninger Normal kontrol Normal kontrol på almene vandforsyninger omfatter hovedsageligt de parametre, der er indikerer forurening med spildevand, udsivning fra losseplads og nitratnedsivning fra marker. Kontrollen med vandforsyningens vandbehandling er i forhold til den normale kontrol udvidet til kontrol af, om de i grundvandet muligt forekommende luftarter svovlbrinte, methan og aggressivt kuldioxid fjernes i tilstrækkeligt omfang. Den undersøger tillige, om beluftningen er tilfredsstillende, og om en eventuel neutralisation af surt grundvand er tilstrækkelig god. Hårdheden af vandet kan også læses i den udvidede kontrol. Bestemmelse af den totale hårdhed beregnes ud fra værdierne af calcium + magnesium/hydrogenkarbonat. Svovlbrinte og metan undersøges kun i drikkevandet, hvis de er fundet i råvandet. Desuden indgår kontrol af, hvorvidt jern, mangan og ammonium fjernes i tilstrækkeligt omfang. Det vil ligeledes blive opdaget, om der er problemer med behandlingen på vandforsyningen, herunder om (der er indikation for, at) beluftningen ikke er tilstrækkelig stor. Dette kan være tilfældet, hvis der i en vandforsyning med metanholdigt råvand ses kimtal ved 22 C, eller hvis der er svovlbrintelugt i det rensede vand. Hvis råvandet indeholder opløst jern og mangan, vil normalkontrollen også afsløre, at filteret ikke fungerer tilfredsstillende. Svingende indhold i nitrat vil også kunne afsløre en defekt boring eller begyndende nitratgennembrud i grundvandsmagasinet. I bilag 1.2. ses analysesammensætning af en generel normalkontrol Udvidet kontrol Udvidet kontrol udtages på vandværker der indvinder mere end m³ årligt, og omfatter alle de stoffer, der naturligt findes i grundvandet, samt forureningsindikatorer for husspildevand, udsivning fra losseplads m.v. Analyser for klor (frit og total) skal foretages, hvis vandet er desinficeret med klorholdige desinfektionsmidler typisk klor og kloamin. Clostridium Perfingens, herunder sporer, medtages hvis der er/har været tilledning af overfladevand, for eksempel ved utæt boring, eller hvis der har været påvist E. coli bakterier i vandet. Analyse for enterokokker bortfaldt og skal herefter kun udtages ved fund af E. colibakterier. I bilag 1.3. ses analysensammensætning ved en generel udvidet kontrol Organiske mikroforureninger Kontrollen med organiske mikroforureninger, der kan indikere forurening med ikke naturligt forekommende stoffer, er delt op i tre dele: 1. En obligatorisk del, som alle vandforsyninger skal gennemføre. 2. En obligatorisk del på særlige betingelser 3. En del, der er tilpasset efter de mulige forureningskilder.

10 1. Den obligatoriske kontrol består af de hyppigst forekommende forureninger med organiske mikroforureninger, som er fundet i Danmark. Der skal derfor måles for pesticider og relevante nedbrydningsprodukter for eksempel 2,6-dichlorbenzamid (BAM), som stammer fra et middel til udryddelse af ukrudt. Herudover måles for aromater og organiske klorforbindelser. Hvis der ikke tidligere er fundet aromater eller organiske klorforbindelser, kan man foretage en screeningsanalyse for sporstofgruppen. 2. Den obligatoriske del på særlige betingelser tager udgangspunkt i vandrammedirektivet fra EU. Landene er derfor forpligtet til at kontrollere for disse stoffer. Da forekomsten af disse stoffer ikke forventes at være generel i Danmark, skal der kun analyseres for stofferne, hvis særlige forhold taler herfor. Det drejer sig om : Vinylclorid (nedbrydningsprodukt fra renserier), som er et nedbrydningsprodukt af tri og tetrachlorethen. PAH-forbindelser, hvis der i indvindingsoplandet findes arealer forurenet med olie-, tjære- eller asfaltprodukter - for eksempel fra tankstationer og gasværksgrunde. Let-olie og benzin påvises under aroma-- ter. Trihalomethaner hvis vandet desinficeres med klor. 3. Den sidste del afhænger af den enkelte vandforsynings indvindingsområde, samt mulige forureningskilder indenfor dette område. Ved tilrettelæggelse af kontrollen er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem kontrollen her og boringskontrollen. Bilag viser den obligatoriske del fordelt på de parametre, som på nuværende tidspunkt anses for at være de mest sandsynlige at finde i dansk grundvand som følge af fortidens og nutidens anvendelse af pesticider. Endvidere tabel med aromater og organiske klorforbindelser Ledningsnettet Kontrollen i ledningsnettet omfatter primært de parametre, som kan ændre størrelse på vejen fra vandværket til forbrugerne. Herudover udtages uorganiske sporstoffer (se bilag 1.6.), som måles ved vandmåleren ved indgangen til en forbruger Begrænset kontrol Begrænset kontrol er udover en kontrol på de parametre, der kan ændre størrelse i ledningsnettet, en generel kontrol af vandets sammensætning ved måling af vandets ledningsevne. Foruden en række obligatoriske parametre, der skal kontrolleres i en begrænset kontrol i ledningsnettet, er der en række parametre, der skal kontrolleres under særlige forhold. Det gælder: Nitrit, der kan dannes i ledningsnettet ved iltning af ammonium. Der måles for nitrit, når vandets indhold af ammonium ved afgang fra vandværk er højere end 0,05 mg/l, samt hvis vandforsyningen desinficerer vandet med kloramin. Aluminium, der anvendes til vandbehandling på nogle vandforsyninger, måles hvis det anvendes. PAH forbindelser (polyaromatiske hydrocarboner) der findes i olie og tjærebelægninger, og som skal måles, hvis vandforsyningen anvender rør af jern med indvendige tjærebelægninger (de findes næppe i Danmark). Se bilag 1.1. for en oversigt med bemærkninger til en generel begrænset kontrol Uorganiske sporstoffer Kontrol af sporstoffer på almene vandforsyninger omfatter de mest betydende sporstoffer, herunder tungmetaller, som findes i grundvandet eller kan afgives fra ledningsnettet. Bilag viser den obligatoriske del ved særlige betingelser. Bilag viser den del, der er direkte afhængig af indvindingsoplandet (se også boringskontrolvejledning Direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand). Foto af rør med indvendige belægninger. 10

11 Vandforsyninger, der producerer op til m³ (bilag ), skal måles for arsen, bor og nikkel samt: aluminium, hvis grundvandet er surt (ph mindre end 6), og hvis der anvendes aluminiumholdige kemikalier til vandbehandling. bromat og klorforbindelser, hvis vandet desinficeres med klor, ozon eller andre stærkt iltende stoffer. cyanid, hvis der i vandforsyningens indvindingsopland findes kilder såsom gasværksgrunde, lossepladser, saltoptag eller galvaniseringsanstalter, hvor der er sandsynlighed for, at der har været anvendt cyanider. sølv, hvis det anvendes til desinfektion af tanke og andre anlæg på vandforsyningen, og måles efter udskylning af midlet. Vandforsyninger, der producerer over m³, skal måle for alle sporstoffer som er nævnt i bilag , under henvisning til forsigtighedsprincippet. 11

12 4. Hvor ofte skal der analyseres? Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med almene vandværker i Danmark og fastsætter hyppigheden af analyser. Hvor ofte skal der udtages prøver? Antallet af analyser er afhængig af den distribuerede/ producerede mængde. Herudover kan der tages prøvermedbaggrundilokaleforhold,samtvedevt.problemer med vandkvaliteten på vandværket. Her ses en skematisk oversigt over antal prøver i forhold til den producerede vandmængde. Distribueret vandmængde m³/år Normal pr. år Udvidet pr. år Sporstoffer pr. år Sporstoffer nedsat* pr./år Organisk mikro. pr. år Org. mikro Nedsat* pr./år Boringskontrol pr./år /2 1/2 1/2 1/6 1/2 1/4 1/ /2 1/2 1/2 1/6 1/2 1/4 1/ /3 1 1/2 1/ / / mio /3 3 3/2 1/ mio / / mio /3 5 5/2 1/ mio / / mio /3 7 7/2 1/3 1/2 læses som 1 prøve hvert 2. år. * Antallet af kontroller for sporstoffer og organiske mikroforureninger kan nedsættes, hvis flere prøver efter hinanden viser lave og ensartede indhold af de forskellige stoffer. Distribueret vandmængde m³/år Begrænset pr./år Begrænset nedsat* pr./år /2 1/ mio mio mio mio mio mio mio mio mio Tabel over antal prøver for begrænset kontrol/ nedsat begrænset kontrol. *Antallet af begrænsede kontroller kan nedsættes, såfremt resultaterne fra de to foregående år har været ensartede og væsentligt under kvalitetskravene. I bilag 3 ses bekendtgørelsens forslag til kontrolprogrammer. 12

13 5. Hvor skal analysen udtages? Oversigtsskitse over steder, hvor de forskellige analysepakker udtages. Årsagen til, at uorganiske sporstoffer tages ved indgang til forbruger er, at vandværket er ansvarlig for vandkvaliteten frem til indgang til forbrugeren. Kan vandværket dokumentere, at der ikke sker tilførsel af metaller i ledningsnettet, må prøven udtages ved afgang fra vandværket. En anden prøve udtages ved forbrugerens taphane for at undersøge, hvor meget metal forbrugerens egne installationer afgiver. Prøvested og prøvetagning Vandværket har ansvaret for, at prøvestedet er indrettet og placeret korrekt, så der ikke er omstændigheder ved prøvetagningen, der er skyld i et dårligt analyseresultat. Der bør ikke etableres prøvesteder hos private forbrugere, da de kan være problematiske. Vandværket bør selv opsætte prøvehaner flere steder på ledningsnettet så vandværket opnår pålidelige og mere retvisende analyser. Der kan eventuelt opsættes prøvehaner på institutioner, fødevarefirmaer med videre, hvor der er et vist vandforbrug. Vandværket skal undgå prøvesteder ved almindelige blandingsbatterier og udendørs prøvehaner. Det er et krav, at vandet skal løbe et stykke tid før prøven udtages. Dette er vigtigt for at undgå utilsigtet forurening af prøven. Sørg derfor for at vandet har løbet minimum 5 minutter, inden prøven udtages. Boringer skal have været i drift inden prøvetagning, så vandværket får en så retvisende prøve af grundvandet som muligt. Prøvehanen for råvand skal altid være placeret ved boringen og direkte på afgangsrøret. Det er i dag en betingelse, at prøvesteder på ledningsnettet godkendes af kommunalbestyrelsen. Sæt en tydelig mærkat på hanen (prøvestedets navn, afgang vandværk og boringens navn, lokal benævnelse samt DGU nr.) og sørg for, at det er hygiejnisk og ryddeligt. Sørg for at prøvehanen er af god kvalitet og at den virker. 13

14 Placering af prøvehane Vandværket skal være meget sikre på, at prøvehaner på vandværket er placeret korrekt. undersøge, hvilke forbrugere som er særligt følsomme og udpege sådanne adresse overfor det valgte laboratorium. 7. Omfang og sammensætning af analyser Kommunen er øverste myndighed, når det gælder grundvand og det leverede drikkevand. Forkert placering: Blind rørledning fra membranhydrofor. Imidlertid er det vandværkets ansvar at sikre, at drikkevandet overholder de gældende grænseværdier for drikkevandet. Kan man ikke overholde en eller flere grænseværdier, og kan det ikke lade sig gøre at nedbringe indholdet ved justering i anlægget - herunder råvandsindvindingen, kan der søges om dispensation i en periode indtil forholdene er bragt i orden. Vandværket har mulighed for at regulere boringerne, så man ved blanding af råvand fra forskellige boringer kan overholde grænseværdier eller formindske indholdet mest muligt (se bilag 5). Korrekt placering: Direkte på afgangsrør efter udpumpningsanlæg. 6. Vandværkets ansvar I bekendtgørelsen er det præciseret, at vandværkerne kun er ansvarlige for vandkvaliteten indtil ejendomsgrænsen, mens ejeren af ejendommen er ansvarlig for kvaliteten af vandet til og med vandhanen. Denne ansvarsfordeling er blevet tydeliggjort ved fastsættelse af kravværdier for det vand, der leveres til ejendommen af vandværkerne. Det er vandværkets ansvar at leve op til det fastlagte kontrolprogram, som kommunalbestyrelsen vedtager. Vandværket har ansvaret for det leverede drikkevand overfor forbrugerne. Derfor anbefaler FVD sine medlemmer, at have sine forsikringer i orden. Læs i øvrigt i FVD s håndbog 1 for bestyrelsesmedlemmer, om forsikringer - herunder om produktansvar. Prøvesteder er vandværkets ansvar Det er altså bestyrelsens ansvar, at alle prøvesteder og prøvehaner er i orden, som tidligere beskrevet. På ledningsnettet skal vandværket derfor selv 7.1. Samarbejdet med kommunen Kommunen fører tilsyn med vandkvalitet og det tekniske anlæg, og indberetter om resultater og foranstaltninger. Det er altså kommunen der i samarbejde med det enkelte vandforsyningsanlæg fastsætter, hvordan kontrollen med vand og anlæg skal tilrettelægges samt godkender steder til udtagning af vandprøver, der indgår i den regelmæssige kontrol Kommunens tilsynspligt Kommunen fører tilsyn med vandforsyningen. (fastslået i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, kapitel 1, 2.) Det er derfor også kommunen der skal give dispensation til en vandforsyning, hvis det viser sig, at vandet ikke opfylder kvalitetskravene. Kommunen rådfører sig med embedslægen i forbindelse med overskridelser. Embedslægeinstitutionen rådgiver kommunen, men normalt ikke direkte vandværket. Kommunen kan i det meddelte påbud dispensere fra de fastsatte kvalitetskrav for et bestemt tidsrum, der skal fastsættes så kort som muligt, og som højst kan være 3 år. I forbindelse med dispensationen træffer kommunen beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i den periode, hvor dispensationen er gældende. 14

15 Dispensationer skal indeholde: 7.3. Beslutning om yderligere prøvetagning Oplysning om årsagen samt nødvendig varighed af dispensation. Oplysning om det pågældende parameter og tidligere relevante kontrolresultater. Oplysning om den højeste tilladte værdi. Oplysning om det geografiske område, mængden af vand, den berørte befolkning, og om der er nogen relevant fødevarevirksomhed, der påvirkes. En passende kontrolplan, om nødvendigt med øget kontrolhyppighed. Et sammendrag af projektet for de nødvendige udbedrende foranstaltninger. Der kan dog ikke dispenseres for de fastsatte kvalitetskrav for mikrobiologiske parametre, bortset fra kimtal ved 22ºC. Dispensation kan ikke gives, hvis der er umiddelbar mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning. Kommunen skal informere forbrugere, Sundhedsstyrelsen og Naturstyrelsen om udstedte dispensationer. Hvis en overskridelse af kravene ikke afhjulpet indenfor 3 år, kan kommunen efter ansøgning fra vandværket, og efter indhentet udtalelse fra embedslæge, dispensere for det fastsatte kvalitetskrav. Kommunen kan i det meddelte påbud dispensere fra de fastsatte kvalitetskrav for et bestemt tidsrum, der skal fastsættes så kort som muligt, og som højst kan være 3 år. I forbindelse med dispensationen træffer kommunen beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i den periode, hvor dispensationen er gældende. Kommunen skal informere forbrugere og Naturstyrelsen om dispensationer. I ganske særlige tilfælde kan kommunen, efter Naturstyrelsens godkendelse meddele en yderligere dispensation Kommunen Som ansvarlig for drikkevandet kan kommunen til enhver tid ændre i vandværkets kontrolprogram. På baggrund af resultaterne af den regelmæssige kontrol kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at kontrolhyppigheden for hele den regelmæssige kontrol eller dele af den skal øges. Hvis der for eksempel er målt pesticider i boringskontrollen, kan der træffes beslutning om at øge kontrollen med pesticider, men også kontrollen med pesticider under kontrollen med de organiske mikroforureninger, således at niveauet i både boring og rent vand bliver fulgt. Beslutningen om at øge kontrolhyppigheden kan også begrundes i et anlægs særlige følsomhed, beliggenhed i forhold til kendte forureningskilder eller lignende forhold. Kommunalbestyrelsen skal underrette embedslægeinstitutionen om disse beslutninger Vandværket Vandværkets opgave er at levere rent vand til forbrugerne. Vandværket er derfor ansvarlig for, at prøverne bliver udtaget og kontrolleret. I analysesammenhæng betyder dette, at vandværket bør vurdere indvindingsoplandet og herefter spørge sig selv, om det er de rigtige parametre, der bliver undersøgt. Vandværket kan med fordel selv føre kontrol med de prøver,derudtages. Er der udtaget det rigtige antal prøver i henhold til kommunens kontrol program? Er det de rigtige parametre, der bliver undersøgt for? Er det de rigtige steder på ledningsnettet prøverne er blevet udtaget, således at hele ledningsnettet og også yderpunkterne kontrolleres? Er hyppigheden acceptabel? Analyseres der til den rigtige pris? I bilag 4 findes eksempel på skemaer, der kan bruges til at holde styr på analysehyppighed, omfang og priser. 15

16 7.4. Viden om nuværende og tidligere brug af stoffer i indvindingsoplandet Meget af den forurening, vi i dag finder i vores grundvand, skyldes i høj grad fortidens uvidenhed om skadevirkninger, og deraf følgende lemfældig omgang med stofferne. Det er derfor vigtigt at få undersøgt de forureningskilder, der udgør en trussel for grundvandet. De potentielle forureningskilder deles op i tre overordnede typer : punktkilder, fladekilder og linjekilder. Punktkilder Ved punktkilder forstås en forureningskilde, som er knyttet til et bestemt område, hvorfra forureningen med årene kan brede sig, for eksempel affaldsdepoter, lossepladser, industrigrunde, olie- og benzinanlæg, tanke til husdyrgødning, ubenyttede brønde og boringer samt opfyldte råstof- og mergelgrave. Fladekilder Fladekilder skyldes arealanvendelsen i forbindelse med landbrugsdrift, gartneri, plantager, industriområder, by og sommerhusområder samt luftbårne forureninger. Kortlægning - punktforureninger m.m. Kommunen har det overordnede ansvar for grundvandsressourcen, og dermed også det råvand, som vandværkerne indvinder. Ifølge vandforsyningsloven kortlægger miljøcentrene grundvandet og forureningskilder. Derfor er det vigtigt at få et kort over vandværkets indvindingsopland samt en oversigt over alle registrerede og kortlagte forureningskilder Vandværkets tilstandsrapport En væsentlig forudsætning for at levere vand af god kvalitet er, at vandværkets egne interne forhold er i orden. Der kan investeres nok så mange penge i grundvandssikring, kortlægning, analyser med mere, men er vandværket ikke på højde med kvalitetskravene, opnås ingen værdi af investeringer. Det er derfor vigtigt, at vandværket har orden i egne forhold. Et redskab hertil er at få udført en tilstandsrapport og handlingsplan. Vandværket gennemgås fra A - Z, og bestyrelsen får belyst de kritiske punkter. Det kan være, at pumperne er for store med det nuværende forbrug eller et andet behov for modernisering. Det er FVD s holdning, at de nye generelle regler for landbrugsdrift normalt er forenelige med bæredygtig vandværksdrift. Kun i særlige tilfælde vil der være behov for særlig indsats. Linjekilder Ved linjekilder forstås de potentielle forureningskilder, der løber langs en linje, for eksempel jernbaner, kloakledninger, olieledninger og nedsivning af vejvand. Før Eksempel på indvindingsopland med markering af kontrolboring og punktforureningskilder vist med grønt. Efter 16

17 Med konkret viden i baghånden kan vandværket nu planlægge fremtidige investeringer og sikre drikkevandskvaliteten. FVD-anbefaling Derfor anbefaler FVD, at alle vandværker får lavet tilstandsrapporter med tilhørende handlingsplan og program for egenkontrol og overvågning. Bestyrelserne kan med godt udbytte deltage i FVDkursus i håndbog nr. 5 om dette vigtige ledelsesværktøj Grundvandets dannelse Grundlag og planlægning Bekendtgørelsen har sin baggrund i EU s drikkevandsdirektiv, der regulerer forhold i EU. Den 23. oktober 2000 vedtog EU vandrammedirektivet, der udstikker en fælles ramme for beskyttelse af miljøet i grundvand og overfladevand i EU. Heraf fremgår, at man i fremtiden skal tænke i helheder, og at grundvand, overfladevand, natur m.m. skal beskyttes i sammenhæng, og at det gælder hele kredsløbet lokalt og globalt. Dette sker lokalt via kommunens vandplanlægning, hvor også de enkelte vandværker og kommunens vandforsyningsplan indgår. Når vandværket har styr på egne forhold, er det vigtigt at kigge videre på det område, hvor grundvandet dannes. Solen er systemets motor, der varmer havet op, så vandet fordamper og bliver til skyer, der bæres ind over land af vinden, og falder ned på jorden som regn eller sne. På jorden siver regnen langsomt ned igennem jorden til grundvandet eller hurtigt til åer og vandløb, hvor det løber ud i havet igen. Grundvandet stammer altså fra det, der er tilbage, når en del er fordampet, en del er brugt af planter, og en del er løbet i åer og vandløb. Vandets kredsløb Nedbøren påvirkes af luftforurening og er dermed påvirkelig overfor såvel lokale som globale forhold, for eksempel syreregn fra større industriområder til sprøjtning lokalt på marken i indvindingsoplandet. Derfor skal man ikke bestille prøvetagning til boringskontrol i perioder, hvor der er risiko for sprøjtning i nærområdet. Kort fortalt indeholder jorden forskellige jordlag, som vandet siver ned igennem. Det evige kredsløb ses illustreret her I naturen er vandet i konstant bevægelse 17

18 I muldlaget findes et astronomisk højt antal af bakterier og organismer, og her foregår det første vigtige trin af rensningen. Her omsættes de bionedbrydelige pesticider, olie, spildevand, m.m. Muldlaget udgør derfor en vigtig beskyttelse af grundvandet. I sandlaget renses vandet for bakterier og organismer, og i lerlag sker rensninger mest med hjælp af kemiske forbindelser eller tilbageholdelse af stoffer, på grund af det tætte ler. Turen gennem jordens rensningsanlæg gør vandet rent, sterilt og beriger det med salte og mineraler, så det smager godt. Men jorden kan også afgive stoffer til vandet, som kan føre til en forurening. Vandet kan desværre transportere forureningen med ned til grundvandet. Vi ved i dag, at mange (ofte nu forbudte stoffer/ sprøjtemidler) kan sive gennem jorden, opløst i vandet. Vi ved derfor også i dag, at vi ikke bare kan smide alt muligt ud på jorden og regne med, at jorden renser tilstrækkeligt. Indtil midten af 80 erne var det desværre ikke almindelig viden. Derfor blev for eksempel landmænd vejledt til at nedgrave sprøjteemballage m.m., og sprøjtemidler blev brugt uhæmmet af landbruget og parcelhus ejere. Vi har også eksempler på, at Præfix (årsag til BAM) også er anvendt af vandværksfolk omkring boringer for at holde ukrudtet væk. Præcisionslandbrug Landbrugets dyrkningsmetoder har siden udviklet sig til stadig mere miljøvenlige metoder, idet brug af både gødning og sprøjtemidler sker præcist, så dyrkning nu kan gennemføres uden forurening. Landmænd og vandværker har en fælles interesse i, at gødningsstoffer og pesticider ikke fører til forurening. Der udvikles løbende bedre teknikker og stadigt lettere nedbrydelige pesticider. Derfor forventes det, at man gennem analyse og kontrolprogrammer i samarbejde kan dokumentere, at landbrugsdrift og vandværksdrift kan eksistere sammen uden problemer i fremtiden. Det er derfor vigtigt at udnytte lokalt kendskab til gamleboringerogbrønde,sådissekanblivelukket forskriftsmæssigt. Grundvandets indhold af opløste luftarter, metaller og salte kan variere meget fra sted til sted. Grundvandet inddeles i forskellige typer på baggrund af indholdet af visse stoffer, samt især hvor meget ilt, der er i vandet. Man kan tale om hårdt og blødt vand. Grundvandstyper Kalkligevægt Hårdhedsgrad ºdH ph HCO3 - mg/l Agg.Co2 mg/l Blødt <8 <7 <100 > <5 Hårdt > <5 Variationer i iltindholdet kaldes oxideret, reduceret og stærkt reduceret. Middelhårdt Redoxforhold O 2 NO 3 - Fe 2 + SO 42 - H 2 S CH 4 mg/l Oxideret 0, <0, <0,05 <0,05 Reduceret <0,5 <1 0, <0,1 <0,1 Stærkt reduceret <0,5 <1 0,1-2 <20 0,1-5 0,1-5 Af specielle vandtyper kan nævnes brunt grundvand, der har højt indhold af organisk stof, salt grundvand, hvor der er forhøjet indhold af klorid (over 100 mg/l) og højt indhold af natrium, samt ionbyttet grundvand, der er karakteriseret ved et overskud af natrium i forhold til klorid samt et tilsvarende overskud af hydrogenkarbonat i forhold til calcium og magnesium. Nedlagte brønde Gamle brønde udgør ligeledes en trussel mod grundvandet. Her får overfladevand og evt. forurenet vand en smutvej ned til vores grundvand. Herved løber forurenende stoffer udenom jordlagenes naturlige rensefilter. Spørgsmålet er, om mange stoffer, som måles i det dybe grundvand, kan stamme fra utætte boringer, nedsivning i gamle brønde og undersøgelsesboringer. 18

19 Specielle vandtyper Ionbyttet grundvand Brunt grundvand Salt grundvand Karakteristisk ionsammensætning Kendes på et overskud af natrium i forhold til klorid samt et tilsvarende overskud af hydrogenkarbonat i forhold til calcium og magnesium målt i meq/l. Brunt farvet vand med et forhøjet indhold af organisk stof (NVOC >6 mg/l eller >20 mg KMnO4/l) og typisk et højt indhold af hydrogenkarbonat (>300 mg/l) og ph >7,2. Karakteriseret af et forhøjet indhold af klorid (>100 mg/l) og ofte høje koncentrationer af natrium. En vandanalyse er derfor et vigtigt redskab til at give oplysninger om, hvilken vandtype det drejer sig om, og dermed også hvordan vandet er dannet, dets alder og grundvandets sårbarhed. Indsatsplanlægning Indvindingsoplandet og forskellige forureningskilder I forbindelse med indsatsplanlægning kan vandværket selv gøre meget for at sikre rent drikkevand. Når det område, som grundvandet dannes i, er kortlagt, kan alle, som bor ovenpå drikkevandet, informeres og hver især gøre sit til, at vandet fortsat forbliver af god kvalitet. Her kan analyseprogrammer fra både egen og andres boringer gøre gavn til løbende kontrol og dermed til prioritering af den nødvendige indsats, i tæt samarbejde mellem vandværk og dem, som bor ovenpå vandet. Egne boringer - forkert indvindingsstrategi! Ud over punkt-, linje- og fladeforureninger, kan vandværketsegneboringerisigselvudgøreentrussel.en forkert indvindingsstrategi (for store råvandspumper) kan medføre store sænkninger lokalt omkring boringen. Hvis der pumpes med for store råvandspumper, kan det betyde lokal nedsivning af nitrat, ilt og andre stoffer. Ilt kan igen betyde reaktioner i grundvandsmagasinet, så for eksempel nikkelindholdet stiger (især i kalkmagasiner på Sjælland). Analyseresultater fra råvand i boringer med store sænkninger kan under visse betingelser også svinge meget - selv over døgnet. Det vil derfor være meget svært at anvende analyser til at måle en tendens i udviklingen. Indvindingsboring og kontrolboring Ofte kan det være formålstjenstligt at udføre en kontrolboring med flere adskilte filtre. Herved opnås et mere sandfærdigt billede af kvalitetsudviklingen i forskellige dybder. Levetidsforlængelse af utætte boringer Selve boringen kan vise sig at være utæt eller forkert udført, så overfladevand kan sive ned langs forerøret eller ind ved utætte samlinger. Der anbefales jævnlige driftskontroller af såvel boringens sænkninger, råvandspumpens ydelse/tilstand samt analyser, som kan afsløre større utætheder. Hvis der findes forurening i dybe og velbeskyttede grundvandsmagasiner, kan forklaringen være, at forureningen løber udenom de beskyttende lag - altså direkte ned i eller omkring boringen på grund af utætheder eller det kan skyldes skorstenseffekt ved en for kraftig pumpning. En tredje forklaring kan være, at forureningen stammer fra en»utæt«boring eller brønd i vandværkets indvindingsopland, hvor overfladevand kan sive direkte ned til grundvandet og spredes over store afstande. Sådanne nedslidte og utætte boringer samt boringer der er uhensigtsmæssigt indrettet, findes der rigtig mange af, ligesom der findes mange boringer med for store pumper. Før Efter Eksempel. 19

20 Årsager til forurening Årsagen til at en boring er forurenet, eller vise tegn på begyndende forurening kan være en kombination af flere af følgende årsager: Der pumpes med for stor pumpeydelse. Boringens forerør er utæt for eksempel på grund af tæring. Boringen er ikke afsluttet med ekspanderende ler og/eller er dårligt udført. Der har været anvendt gødning eller pesticider (med flere) for tæt på boringen, kombineret med sårbart grundvand. nogen afgørelser, som baserer sig på grundvandets kvalitet. Der kan alene træffes afgørelser på grundlag af kvaliteten af det udpumpede vand fra vandværket og dets ledningsnet Hvilke parametre har sundhedsmæssig relation? De sundhedsmæssige effekter ses især ved de organiske mikroforureninger og de uorganiske sporstoffer, men omfatter også stofferne nitrit/nitrat og fluorid. Værdierne er i stor udstrækning baseret på den nuværende viden om gifte, der er beskrevet i WHO s Guidelines for Drinking Water Quality. En række andre parametre er indsat efter vurderinger, foretaget af Miljøstyrelsens toksikologiske eksperter. Det er med andre ord væsentligt at fastslå, hvorvidt forureningen er udtryk for en egentlig grundvandsforurening, eller om det kan skyldes en utæt eller uhensigtsmæssig fungerende boring. Er der tale om forurening af hele grundvandsmagasinet, er der ingen anden mulighed, end at nedlægge boringen og flytte til en anden kildeplads. Er forureningen lokal, og skyldes den en forbigående fejl, er der gode chancer for store besparelser ved renovering. Lykkedes renovering af nedslidte boringer, får man også glæde af de tiltag, der sker på miljøområdet med hensyn til beskyttelse af grundvandet. Måske kan en renovering kombineret med egen indsatsplan betyde at vandværkets nuværende kildeplads kan reddes. 8. Hvordan forstås en vandanalyse? 8.1. Grænseværdier Grænseværdier er kvalitetskrav til: Vandet, der forlader vandværket Vandet, der går ind til ejendommen Vandet i forbrugerens vandhane For en lang række parametre sker der ikke en ændring af indholdets størrelse på vejen fra vandværket til forbruger. For disse stoffer er der sat de samme krav i alle tre dele af vandsystemet. For disse stoffer er der alene stillet krav om, at de kontrolleres ved afgang fra vandværket. Derimod er der ikke fastsat kvalitetskrav til vandet i den enkelte boring. Der kan derfor ikke træffes Sundhedsfare Risiko ved hygiejniske effekter opstår, hvis indholdet af mikrobiologiske organismer i drikkevandet overstiger kvalitetskravene. Det kan være direkte sundhedsskadelige bakterier som E. coli, som indikator for indhold af rester af afføring fra varmblodige dyr og mennesker. Visse organiske stoffer, som kan nedbrydes og virke som føde for de tilstedeværende grundvandsbakterier, accepteres kun i en mængde, der ikke medfører biologisk vækst i det normalt uklorede danske drikkevand. For at undgå æstetiske problemer skal vandet ikke lugte, have afsmag eller være farvet eller uklart. Af denne årsag er visse grænseværdier sat lavere end det rent sundhedsmæssige hensyn, som for eksempel med svovlbrinte Hvordan læses en vandanalyse? Hvordan forstås en vandanalyse? I bilag 7 kan du se en forklaring på en lang række analyseparametre. Analyseforklaringer ses i alfabetisk orden. I bilaget gives en forklaring på alle de almindelige forekommende stoffer i vandværkets analyseblanket Plan for egenkontrol og overvågning På kursus i FVD s håndbog nr. 5 lærer vandværksfolk om tilstandsrapport, handlingsplan og plan for egenkontrol og overvågning. Den vigtigste egenkontrol er at have styr på evt. forekomst af bakterier i drikkevandet, da folk kan blive syge af bakterieforurening. I bilag kan der læses mere om forslag til analysestyring, eksempel på vejledning i egenkontrol for bakterier og hygiejneregler. 20

21 9. Forholdsregler ved eventuelle overskridelser Alle vandværker skal have en godkendt beredskabsplan, som beskriver, hvilke forholdsregler der træffes af vandværkets bestyrelse, såfremt drikkevandet er forurenet. Ved mindre forureninger, eller hvis der opdages en uheldig tendens, bør vandværket have et program for egenkontrol, som beskriver, hvordan man systematisk gennemgår den enkelte situation og handler fornuftigt Gennemgang af udvalgte parametre med forslag til forholdsregler Hvilke værdier ændres under vandbehandlingen? Under iltningsprocessen af vandet sker der en fjernelse af svovlbrinte, methan og aggressiv kuldioxid. Iltningsprocessen skal være så effektiv, at jern, mangan og ammonium omdannes og fjernes i tilstrækkeligt omfang under filtreringen, samt at der er mindst 5 mg ilt i vandet frem til forbrugeren. Ved en utilstrækkelig beluftning, så for eksempel methan ikke fjernes effektivt, ses en forhøjelse af kimtal ved 22 C. Det er vigtigt, at reaktionerne er tilendebragt inden afgang fra filtre, så den ikke fortsætter i ledningsnettet. Eksempel på problem og forslag til løsning - se også bilag 6: Jern og mangan: Bedre iltning ved filtrering. Evt. mindre pumper i boringer. Ammonium og nitrit: Kraftigere beluftning efterfulgt af filtrering. Mindre råvandspumper kan også bidrage til en løsning. Nikkel:Mindreråvandspumper.Hindre iltning af råvandet i kalkmagasiner. Bakterier: Utætheder i boringer og rentvandstank. Rentvandsbeholder tjekkes samtidig med, at der udtages nye prøver. Ved fund af E.coli kontaktes kommunen, og der aftales forholdsregler. Bakterieforurening Tilstedeværelse af E.coli er tegn på risiko for sygdomsfremkaldende bakterier, hvorfor kommunen ofte kræver kogepåbud og nye prøver. I tilfælde af alvorlige bakterieforureninger gennemføres skylninger m.m. efter aftale med kommunen. I ekstreme tilfælde af bakterieforureninger overtages styringen af kommunens beredskab og hvor anden midlertidig vandforsyning med tankvogn eller fra anden vandforsyning kan komme på tale. Egenkontrol - det bedste middel mod uheld! Forebyggelse Forebyggelse er bestyrelsens bedste og billigste sikkerhed for rent drikkevand. Har vandværket indført egenkontrol for bakterier og de mest nødvendige hygiejneregler (se afsnit 8.4), er man nået langt. Har man også indført tilstandsrapport og løbende registrering af de vigtigste nøgletal for driften (se FVD-håndbog nr. 5), har bestyrelsen indført en så god egenkontrol, som normalt sikrer, at drikkevandskvaliteten er god hele tiden. Det er FVD s holdning, at alle vandværksbestyrelser bør indføre egenkontrol, da der for det første er god økonomi i at indføre egne målinger og bakterietests, og det for det andet kan spare bestyrelserne for uheld med forurening. Alle ved, at en forurening kan blive meget dyr. 10. Løbende bearbejdelse af analyseresultater Det anbefales løbende at få styr på alle analyser, for herved at øge nytteværdien af hver analyse. Her kan der opdages uheldige udviklinger, som måskekanværedetførstetegnpåfejlvedegetanlæg, eller en langsom tiltagende ændring i grundvandets kemiske sammensætning, som kun kan konstateres ved at sammenligne mange års analysedata Er der stigende tendens? Præsentation af analyser i kurveform, giver en god oversigt over flere år. Er der en stigende tendens for en bestemt analyseværdi? Viser kurven en fortsat stigende tendens, er det vigtigt, at der tages stilling til, hvad det betyder for vandbehandlingen fremover. Råvandskvaliteten kan ændre sig over en årrække, så vandbehandlingen skal ændres. Det kan også være en stigende saltvandsindtrængning, så der skal tænkes på en mindre oppumpning i området. En graf over analyseparametre kan også vise om en enkeltstående værdi (den seneste) er unormal i forhold til tidligere. 21

22 En svagt stigende tendens opdages vanskeligt ved at læse tallene på analyseskemaet enkeltvis. Derimod vil en grafisk præsentation hurtigt kunne vise, om der er tale om en systematisk variation eller en stigning. På grafen ses eksempel på stigende indhold af ammonium, som skyldes fejl ved anlæg til iltning af råvandet Indsatsplanlægning, som sikrer fremtidens gode drikkevand Behovet for at overskue og forstå analyser samt benytte grafer til dokumentation vil for mange vandværker blive højaktuel, når der skal sikres rent drikkevand via indsatsplanlægningen for de kommende generationer. Såfremt miljøcentrenes kortlægning viser et behov for at sikre rent drikkevand via foranstaltninger overfor naturlige stoffer i grundvandet eller menneskeskabte punkt eller fladeforureninger, vil der automatisk blive et behov for at følge udvalgte stoffers udvikling, for eksempel nitrat, pesticidrester, arsen, nikkel eller andre stoffer i vandet Hvad kan der gøres? Når kurven for visse parametre er stigende, er det vigtigste at vurdere, om der er parametre, der er afhængige af den vandbehandling, der anvendes, og om processen kører optimalt. Der skal måske bare ændres på filterskyl. Det kan måske skyldes, at det er råvandet, der har en stigende tendens i jernindhold, eller at ammonium ikke omdannes i filtrene, så der er et nitrat/nitrit problem. Afsnit 8.3 Hvordan læses en vandanalyse kan være en hjælp til at vurdere, hvor der skal sættes ind, inden der sker en parameteroverskridelse af kvalitetskravet? Måske findes der et godt råd i bilag Ved overvågning og vurdering kan vi komme på forkant Det mest optimale er, at analyser ikke indtastes manuelt, da der er risiko for indtastningsfejl. Kan overførsel af data ske automatisk, er dette altid at foretrække Anvendelse af informationssystem på Internettet FVD kan anbefale, at vandværkerne indfører et moderne informationssystem, som løbende kan vise udviklingen i vandværkets forskellige analyser. Automatiske hjemmesider kan levere den nødvendige dokumentation, så landbruget, parcelhusejere og andre, som leverer grundvand, motiveres til samarbejde om rent drikkevand. Forebyggende information og fremtidens grundvand og dermed grundlaget for godt drikkevand i fremtiden, kan der også give oplysninger om på vandværkets hjemmeside. Læs mere om indsatsplanlægning i FVD s Håndbog 5. 22

23 11. Information til forbrugerne Minimumskrav til løbende information Information til forbrugerne skal foretages mindst én gang årligt. Det kan ske ved udsendelse af resultater med de obligatoriske oplysninger samtidig med indkaldelse til generalforsamling eller med regning på vandafgifter. Følgende oplysninger skal offentliggøres: 1. Vandforsynings navn, adresse, telefonnummer, faxnummer, e-post, hjemmeside og kontaktpersoner. 2. Generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet : Alm. parametre som hårdhed, jern, mangan og mikrobiologisk kvalitet. Parametre af særlig lokal betydning, som fx nitrat, nikkel og fluorid. Oplysninger om overskridelser af maksimale værdier. 3. Henvisning til, hvor yderligere oplysninger kan fås. Med yderligere informationer menes oplysninger om: Vandværkets forsyningsområde. vandforsyninger skal selv udarbejde egen beredskabsplan for, hvordan der handles i tilfælde af forurening m.m. Læs mere i FVD-håndbog nr Forbrugerhjemmeside - hurtig viden ud til forbrugerne Vandværkets hjemmeside er en god informationskilde. Den kan opdateres hurtigt, og er forbrugerne informeret om dens domænenavn, kan forbrugerne læse om drikkevandet her - også i tilfælde af uforudsete hændelser generelt. FVD anbefaler hjemmesider til vandværker, som opfylder minimumskravene til information m.v. På vandværkets forbrugerhjemmeside bør man kunne finde oplysninger om drikkevandets kvalitet. Men som reglerne er lige nu, friholder hjemmesiden ikke vandforsyningen for den årlige information om vandforsyningens tilstand. I tilfælde af bakterieforurening kan hjemmesiden og automatiske opdateringer af analyser være fremtidens svar på hurtig og sikker videnformidling. Referencer og hjemmesider På FVD s hjemmeside findes relevante oplysninger om lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger m.m. samt links til relevante myndigheder og samarbejdsparter i øvrigt. Indvindingsmængde og indvindingsopland. Vandbehandlingen på vandværket. Oplysninger om drikkevandets kvalitet i form af antal analyser og samtlige resultater herfra Ved forurening (parameteroverskridelse) Ved overskridelser af kvalitetskrav, der har sundhedsmæssig betydning, skal der meddelelse ud til samtlige berørte husstande med tydeliggørelse af, hvilke foranstaltninger de skal tage. Det kan f. eks. være kogepåbud ved fund af E. Coli eller andet påbud fra kommunen. Normalt meddeles kogepåbud af kommunen efter aftale med embedslægen. Her er det vigtigt, at vandforsyningen har sin beredskabsplan i orden Beredskabsplan Den kommunale beredskabsplanlægning gennemføres normalt af kommunens beredskabschef i samarbejde med de almene vandforsyninger. De almene 23