EUROPA-PARLAMENTET FISKERIUDVALGET STATUS OG AKTIVITETER I DEN SJETTE VALGPERIODE ( )

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET FISKERIUDVALGET STATUS OG AKTIVITETER I DEN SJETTE VALGPERIODE ( ) Sekretariatet 15. maj 2009 DV\ doc PE v01-00

2 I. Indledning... 3 II. Hen imod en ensartet og effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik... 5 III. BEVARELSEN AF RESSOURCERNE... 7 IV. Forbedring af erhvervets økonomiske og sociale situation V. Strukturforanstaltninger VI. Den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter. 18 VII. En fremtidig integreret havpolitik VIII. Styring...20 IX. Internationale forbindelser på fiskeriområdet X. Forskning og indsamling af data XI. Budgetaspekter XII. De interinstitutionelle forbindelser XIII. Lissabontraktaten og den fælles fiskeripolitik XIV. Sundhedstjek og den kommende reform af den fælles fiskeripolitik ANNEXES* Annex 1 - Statistics on committee activities Annex 2 - Composition of the committee Annex 4 - Resolutions adopted by the European Parliament (by subject) Annex 5 - Opinions adopted by the Committee on Fisheries Annex 6 - Own-initiative reports * Annex 7 - Oral questions in plenary (Rule108) Annex 8 - Public hearings/conferences* Annex 9 - Delegations* Annex 10 - Participation in meetings of regional fisheries and other organisations*.. 54 Annex 11 - Miscellaneous decisions of the Committee on Fisheries during the 6th parliamentary term Annex 12 - Studies* (Policy department B Structural and cohesion policies) Annex 13 - Workshops* (Policy department B Structural and cohesion policies) Annex 14 - List of speakers invited to meetings between July 2004 and 30 April Annex 15 - Staff attached or previously attached* to the Committee on Fisheries The annexes are also available in French. PE v /77 DV\ doc

3 I. Indledning Fiskeriudvalgets oprindelse Det blev vedtaget at oprette Fiskeriudvalget den 21. juli 1994 på det konstituerende møde for Europa-Parlamentets fjerde valgperiode ( ). Spørgsmål vedrørende den fælles fiskeripolitik (FFP) var tidligere blevet behandlet af en arbejdsgruppe og derefter af et Underudvalg om Fiskeri, der hørte under Landbrugsudvalget. Beslutningen fra 1994 er begrundet i praktiske og politiske forhold. Underudvalget om Fiskeri fungerede allerede som et egentligt udvalg, men med de ulemper, der var en følge af dets status som et organ, der hørte under et andet udvalg. Der var imidlertid et stigende politisk pres for at give fiskerisektoren den plads, der tilkom den i Parlamentets organisation i betragtning af denne fællesskabspolitiks særlige karakter og den øgede betydning, den har fået med den gradvise udvidelse af EU. Den fælles fiskeripolitiks betydning, indhold og mål Selv om fiskerisektoren generelt yder et begrænset bidrag til medlemsstaternes BNP, har den stor virkning som beskæftigelseskilde i de områder, hvor der ofte ikke findes ret mange andre muligheder. Endvidere bidrager sektoren til at levere fiskeriprodukter til EU-markedet, som er et af de største i verden. EU er en af de største magter i verden i fiskeri- og akvakultursektoren. I henhold til den nuværende rammeforordning for den fælles fiskeripolitik (Rådets forordning nr. 2371/2002 af 20. december 2002) omfatter den "bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter", for så vidt disse aktiviteter udøves på medlemsstaternes område eller i EF-farvande eller af EF-fiskerfartøjer eller, med forbehold af flagstatens primære ansvar, af borgere i medlemsstaterne. Den fælles fiskeripolitik fastsætter sammenhængende foranstaltninger vedrørende bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer, begrænsning af fiskeriets indvirkning på miljøet, betingelser for adgang til farvande og ressourcer, strukturpolitik og forvaltning af flådekapacitet, kontrol og håndhævelse, akvakultur, den fælles markedsordning og internationale forbindelser. Den fælles fiskeripolitik skal sikre, "at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde". Fra de første foranstaltninger, der blev truffet i denne sektor i 1970 og oprettelsen af den fælles fiskeripolitik i 1983, er der sket en betydelig udvikling på alle områder af denne fællesskabspolitik. Trods den gennemgribende reform i 2002 står den fælles fiskeripolitik 27 år efter oprettelsen over for store udfordringer, da den skal overvinde svaghederne i politikken og navnlig tage fat på bestandssammenbrud, fiskerflådens overkapacitet, den økonomiske og sociale nedgang i sektoren, globaliseringen af markedet for fiskeri- og akvakulturprodukter, virkningerne af klimaændringerne, behovet for at sætte skub i den bæredygtige udvikling af europæisk akvakultur samt for en økosystemstrategi inden for rammerne af den nye integrerede DV\ doc 3/77 PE v01-00

4 maritime politik og dens miljøsøjle, rammedirektivet om "en strategi for havmiljøet". Fiskeriudvalgets kompetencer og status I henhold til bilag VI, punkt XIV, i Europa-Parlamentets forretningsorden omfatter Fiskerudvalgets sagsområder spørgsmål vedrørende: den fælles fiskeripolitiks funktion og udvikling samt dens forvaltning bevarelse af fiskeressourcerne den fælles markedsordning for fiskeriprodukter strukturpolitikken inden for fiskeri og akvakultur, herunder de finansielle styringsinstrumenter for fiskeriet internationale fiskeriaftaler. I løbet af den sjette valgperiode har Fiskeriudvalget stillet forslag og flere gange anmodet om en omformulering af dette punkt i bilag VI i Europa-Parlamentets forretningsorden med henblik på at tydeliggøre og ajourføre beskrivelsen af sagsområderne på baggrund af den udvikling, der er sket i mellemtiden (se bilag 11.3 til dette dokument). Fiskeriudvalget har hidtil haft status som et såkaldt "neutraliseret" udvalg (et medlem af dette udvalg kan samtidig være medlem af et andet Parlamentsudvalg og suppleant i et tredje udvalg). På mødet den 12. marts 2009 besluttede Formandskonferencen for de politiske grupper i Parlamentet at "afneutralisere" Fiskeriudvalget og således imødekomme en gentagen anmodning fra udvalget. Den henstillede endvidere at begrænse revisionen af bilag VI til Europa- Parlamentets forretningsorden til tekniske tilpasninger. Europa-Parlamentets beslutning af 6. maj 2009 om dette spørgsmål ændrede ikke punkt XIV i bilag VI. Fiskeriudvalgets aktiviteter Fiskeriudvalget har vedtaget vigtige betænkninger og udtalelser om alle disse emner i denne valgperiode (bilag 3, 4, 5 og 6). Dets andre aktiviteter har omfattet: - afholdelse af offentlige høringer (bilag 8 og 14); - mundtlige spørgsmål og forslag til beslutninger på plenarmødet (bilag 7); - tilrettelæggelse af delegationers besøg i en række medlemsstater eller i visse tredjelande (bilag 9); - medlemmers deltagelse som observatører i årlige møder i regionale fiskeriorganisationer eller andre internationale møder (bilag 10); - afholdelse af uformelle høringer og møder med repræsentanter for sektoren og andre organisationer eller organer, som har en interesse i fiskeriet (bilag 14); - deltagelse i seminarer og konferencer, som andre institutioner har afholdt; - regelmæssig formidling af oplysninger til medlemmerne via et nyhedsbrev, The Trawler-Le Chalutier (regelmæssig opdatering i forbindelse med hvert møde i udvalget); PE v /77 DV\ doc

5 - bestilling hos den ansvarlige temaafdeling i Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker ("Struktur- og samhørighedspolitikker") af undersøgelser (bilag 12) og workshopper, som blev gennemført i den sjette valgperiode (bilag 13). Trods begrænsningerne i dets deltagelse i lovgivningsprocessen, der skyldes den høringsprocedure, som normalt gælder på dets kompetenceområde (EF-traktatens artikel 37), blev flere forslag fra Fiskeriudvalget taget helt eller delvist i betragtning af Kommissionen eller Rådet eller påvirkede af og til direkte eller indirekte de trufne beslutninger. Fiskeriudvalget har været en væsentlig platform for debatter og politisk pres, idet det har givet ordet til repræsentanter for sektoren ved flere vigtige lejligheder, enten på dets møder gennem offentlige høringer eller under de besøg, som delegationer fra udvalget har aflagt i forskellige områder, hvor der er blevet etableret mange kontakter med repræsentanter for sektoren og nationale og regionale myndigheder. I særlige situationer, navnlig i forbindelse med kriser, har Fiskeriudvalget og dets medlemmer ligeledes gennem mundtlige spørgsmål til Kommissionen eller forslag til beslutninger fremlagt på plenarmøderne været årvågne og rede til at gribe ind for at forsvare fiskerisektorens interesser. Denne rolle har Fiskeriudvalget vedvarende spillet siden oprettelsen og ligeledes i den sjette valgperiode. Udfordringerne i den syvende valgperiode Kommissionen indledte en revision af den fælles fiskeripolitik som fastsat i rammeforordning nr. 2371/2002 med vedtagelsen af et arbejdsdokument i september 2008, offentliggørelsen af en grønbog den 22. april 2009 og lanceringen af en omfattende offentlig høring. Det nye Fiskeriudvalg vil deltage aktivt i disse overvejelser og udarbejdelsen af den fremtidige reform. Endvidere vil Parlamentet og Rådet efter Lissabontraktatens evt. ikrafttræden i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af målene med den fælles fiskeripolitik. Dette vil medføre større ændringer og et øget ansvar for Fiskeriudvalget, som vil skulle udtale sig inden for rammerne af proceduren med fælles beslutningstagning om spørgsmål, som er vigtige for den fælles fiskeripolitiks fremtid. Formålet med dette dokument, som er udfærdiget af Fiskeriudvalgets sekretariat, er at give et kort generelt overblik, som ikke er udtømmende, over udvalgets aktiviteter i den sjette valgperiode, især med henblik på de nye medlemmer af udvalget. II. Hen imod en ensartet og effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik Parlamentet har i flere valgperioder i træk beklaget den utilstrækkelige overholdelse af reglerne for den fælles fiskeripolitik og har ved flere lejligheder anmodet om en styrkelse af medlemsstaternes kontrol, harmonisering af kriterierne for inspektion og sanktioner, gennemsigtige resultater af inspektioner og styrkelse af EU's inspektionssystem. I den sjette valgperiode har Parlamentet bidraget aktivt til at styrke fællesskabspolitikken for kontrol af den fælles fiskeripolitik, som er en af de grundlæggende søjler i politikken, og som har udviklet sig DV\ doc 5/77 PE v01-00

6 betydeligt i de seneste år. Parlamentet udtalte sig den 23. februar 2005 (A6-0022/2005, ordfører: Elspeth ATTWOOLL, ALDE, GB) om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur, som er et led i reformen fra Agenturet har været operationelt siden 2007 og den administrerende direktør deltager regelmæssigt i Fiskeriudvalgets møder for at holde medlemmerne underrettet om agenturets aktiviteter. Den 15. februar 2007 vedtog Europa-Parlamentet den ikkelovgivningsmæssige beslutning om gennemførelsen af EF-handlingsplanen for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (UUU) (A6-0015/2007, ordfører: Marie-Hélène AUBERT - Verts/ALE, FR). Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at øge deres bestræbelser på at gennemføre de 15 aktioner, der indgår i EU's handlingsplan om UUU-fiskeri som vedtaget i Kommissionen opfordres bl.a. til at medtage de følgende foranstaltninger i sit lovgivningsforslag: Der skal oprettes et fællesskabsregister over fartøjer, der udøver UUUfiskeri, hvori de fartøjer, som står på de regionale fiskeriorganisationers sorte lister, opføres, og som vil fremme en smidig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og gøre det muligt at føre tilsyn med fartøjerne i forbindelse med et eventuelt skift af flag, der skal indføres fælles minimumsbøder for alvorlige krænkelser i alle medlemsstater, og bøderne skal være tilstrækkeligt afskrækkende, alle sorte lister over fiskerfartøjer og fisketransportfartøjer, herunder deres ejere eller operatører, der er vedtaget af de regionale fiskeriorganisationer, skal offentliggøres og indarbejdes direkte i fællesskabsretten, alle ikke EU-fartøjer, der er opført på de pågældende lister, skal til enhver tid formenes adgang til Fællesskabets havne, undtagen i tilfælde af force majeure eller af humanitære årsager, fiskens lovlige oprindelse skal kunne påvises, inden der gives tilladelse til losning af fisken i EU-havne eller til import heraf i EU, og Kommissionen skal overvåge, at enhver fysisk eller juridisk person, der i henhold til de gældende regler er involveret i UUU-fiskeri, ikke modtager nogen form for støtte eller subvention fra EU-fonde til nogen del af deres virksomhed, og medlemsstaterne skal gøre det samme med deres respektive nationale støtte. Parlamentet opfordrer endvidere Kommissionen til at hjælpe udviklingslandene og især dem, som den har indgået fiskeriaftaler med, med fuldt ud at opfylde forpligtelserne i den nævnte internationale handlingsplan, der har til formål at undgå ulovligt fiskeri, Kommissionen fremlagde i oktober 2007 en meddelelse og et forslag til forordning om bekæmpelse af UUU-fiskeri. Der er navnlig blevet foreslået generelle regler og betingelser, som har til formål at opretholde en effektiv kontrolordning i havnestaten, at indføre en attesteringsordning og på fællesskabsplan at tilnærme niveauerne for maksimumsbøder, som medlemsstaterne skal anvende ved alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Europa-Parlamentet har ydet et nyttigt bidrag til definitionen af denne nye strategi, og Kommissionens forslag medtager flere af henstillingerne i den ovennævnte ikkelovgivningsmæssige beslutning fra Parlamentet af 15. februar Den 5. juni 2008 vedtog Europa-Parlamentet en lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (A6-0193/2008, ordfører: Marie-Hélène AUBERT - Verts/ALE, FR). Forordning nr. 1005/2008 blev vedtaget af Rådet i september 2008 og finder anvendelse fra den PE v /77 DV\ doc

7 1. januar Den er sammen med Rådets forordning nr. 1006/2008 af 28. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande (se i den forbindelse Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. april 2008, (A6-0072/2008, ordfører Philippe MORILLON - ALDE, FR) og den kommende forordning om oprettelse af en EF-kontrolordning (se ovenfor) et væsentligt led i fællesskabspolitikken for kontrol med den fælles fiskeripolitik. Endelig vedtog Europa-Parlamentet den 22. april 2009 den lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (A6-0253/2009, ordfører Raul ROMEVA - Verts/ALE, ES). Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag og foreslår samtidig en række ændringsforslag, bl.a. vedrørende udsættelsen til juli 2013 af ikrafttrædelsesdatoen for visse bestemmelser for fartøjer med en længde overalt på over 10 meter, men højst 15 meter, vedrørende indførelse af økonomisk støtte, som samfinansieres med 80 % over fællesskabsbudgettet, med hensyn til installation af fartøjsovervågningsanordninger og elektroniske logbøger, en større tilladt tolerance for de i logbogen registrerede skøn fra 5 % til 10 %, udeladelse af visse bestemmelser, der giver Kommissionen beføjelse til realtidslukning af fiskerier og at nedsætte medlemsstaternes kvoter eller at afvise kvotaudvekslinger. Hvad angår rekreativt fiskeri, som er et meget omstridt emne, mener Europa-Parlamentet, at det ville være forskelsbehandling at underkaste erhvervsmæssigt fiskeri streng kontrol og strenge grænser og samtidig i vid udstrækning undtage ikkeerhvervsmæssigt fiskeri fra kontrol. Ifølge den foreslåede kompromisløsning regner det med, at medlemsstaterne inden for en frist på to år efter denne forordnings ikrafttræden vil kunne vurdere virkningen af rekreativt fiskeri, der finder sted i deres farvande, og indsende disse oplysninger til Kommissionen. Under vejledning af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri afgør den enkelte medlemsstat sammen med Kommissionen, hvilke former for rekreativt fiskeri der har en væsentlig indvirkning på fiskebestandene. Den pågældende medlemsstat indfører i tæt samarbejde med Kommissionen en ordning for tilsyn med fiskeri med væsentlig indvirkning, hvorved der kan gives et præcist overslag over den samlede fangst inden for hver fiskebestand i forbindelse med rekreativt fiskeri. Hvis rekreativt fiskeri menes at have en væsentlig indvirkning, afskrives fangsten på flagmedlemsstatens relevante kvote. Medlemsstaten kan fastsætte, at en del af en sådan kvote skal anvendes udelukkende til rekreativt fiskeri. Rådet forventes at vedtage denne forordning i princippet for de kommende måneder i løbet af den syvende valgperiode. I det pågældende forslag fastsættes ligeledes en udvidelse af EU-Fiskerikontrolagenturets mandat. III. BEVARELSEN AF RESSOURCERNE Reformen af den fælles fiskeripolitik i 2002 muliggjorde en mere langsigtet synsvinkel på forvaltningen af fiskeriet. Den fastsatte derfor, at der skal udarbejdes flerårige genopretningsplaner for bestande, som befandt sig uden for biologiske sikkerhedsgrænseværdier, og flerårige forvaltningsplaner for de andre bestande samt gradvis gennemførelse af en fiskeriforvaltningsmetode på grundlag af økosystemerne. DV\ doc 7/77 PE v01-00

8 De flerårige planer for forvaltning af bestandene er for øjeblikket et vigtigt element i den fælles fiskeripolitik, og Parlamentet har i valgperioden udtalt sig om en række forslag fra Kommissionen på dette område. Forvaltnings- og genopretningsplanerne ( ) Betænkning af MORILLON (ALDE, FR) om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayabugten (A6-0050/2005): lovgivningsmæssig beslutning af 14. april Betænkning af MIGUELEZ RAMOS (PSE, ES) om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø (A6-0051/2005): lovgivningsmæssig beslutning af 14. april Betænkning af KRISTENSEN (PSE, DK) om forslag til Rådets forordning om en genopbygningsplan for hellefisk inden for rammerne af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (A6-0116/2005): lovgivningsmæssig beslutning af 23. juni Betænkning af MAAT (PPE-DE, NL) om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål (A6-0140/2006): lovgivningsmæssig beslutning af 16. maj 2006 (Parlamentet havde allerede den 15. november 2005 vedtaget en ikkelovgivningsmæssig beslutning om udvikling af en EU-handlingsplan for genopretning af ål, betænkning af MAAT A6-0284/2005). Betænkning af MAAT (PPE-DE, NL) om forslag til Rådets forordning om en forvaltningsplan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen (A6-0265/2006): lovgivningsmæssig beslutning af 28. september Betænkning af CHMIELEWSKI (PPE-DE, PL) om forslag til Rådets forordning om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (A6-0163/2007): lovgivningsmæssig beslutning af 6. juni Betænkning af BRAGHETTO (PPE-DE, IT) om forslag til Rådets forordning om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet (A6-0408/07): lovgivningsmæssig beslutning af 14. november Betænkning af BUSK (ALDE, DK) om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 423/2004 for så vidt angår genopretning af torskebestande (A6-0340/2008): lovgivningsmæssig beslutning af 20. oktober Betænkning af STEVENSON (PPE-DE, GB) om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand (A6-0433/2008): lovgivningsmæssig beslutning af 4. december Betænkning om forslaget til forordning om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet (CNS/2009/0029): lovgivningsmæssig beslutning af 12. marts 2009, vedtaget inden for rammerne af hasteproceduren. I de ovennævnte lovgivningsmæssige beslutninger har Parlamentet foreslået ændringsforslag, der særlig sigter på at indføre større fleksibilitet i anvendelsen af regler, der er fastsat ved forslag fra Kommissionen, at muliggøre en større inddragelse af sektoren og rådgivende organer i PE v /77 DV\ doc

9 gennemførelsen og vurderingen af beslutninger, at tage hensyn til de regionale særlige karakteristika og den enkelte fiskeritypes særlige egenskaber, at begrænse de socioøkonomiske virkninger af de fastsatte foranstaltninger samt at gøre opmærksom på eventuelle mangler i forbindelse med de tilgængelige videnskabelige oplysninger. Parlamentets ændringsforslag drejede sig særlig i henhold til forvaltningsplanen om maksimumsområderne for de årlige svingninger i de samlede tilladte fangstmængder, om betingelserne for fastsættelsen af fiskeriindsatsen, om antallet af dage på havet samt f.eks. i forbindelse med genopretningsplanen for almindelig tun om foranstaltninger, der har til formål at kontrollere anvendelsen af den pågældende plan. For et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri: de vigtigste vedtagne betænkninger ( ) Parlamentet har taget stilling til en række emner, som er nært forbundet med beskyttelsen og bevarelsen af fiskeressourcerne som led i et ansvarligt fiskeri, der er i overensstemmelse med principperne om bæredygtighed. Disse betænkninger, som af og til har været ledsaget af høringer og/eller undersøgelser og workshopper (se bilag 8,12 og 13), har bl.a. drejet sig om tekniske foranstaltninger og forvaltningsinstrumenter, der fremmer et bæredygtigt fiskeri, samt de nødvendige foranstaltninger til en bedre beskyttelse af de marine økosystemer. Der kan bl.a. nævnes følgende betænkninger: Betænkning af FRAGA ESTÉVEZ (PPE-DE, ES) om forslag til Rådets forordning om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (A6-0112/2005): lovgivningsmæssig beslutning af 9. juni Kommissionens forslag blev ved udgangen af indeværende valgperiode forkastet af Fiskeriudvalget, da udvalget ikke mente, at det tog tilstrækkeligt hensyn til fiskeriets og fiskerflådens særlige karakter i Middelhavet, og at det var mangelfuldt på grundlag af høringer af de berørte parter. På plenarmødet den 1. april 2004 fik forslaget ikke flertallet af de afgivne stemmer, men Kommissionen trak det ikke tilbage, og forslaget blev forelagt for Parlamentet igen i begyndelsen af den nye valgperiode. Der blev inden for rammerne af denne betænkning fundet et kompromis, således at der kunne etableres en tilfredsstillende forvaltning af fiskeressourcerne, særlig for tunfiskeriet, for fangstredskaber til kystfiskeri og vedrørende de mindste fangststørrelser, der var forenelige med maskestørrelsen og de tilladte nets særlige karakteristika. Betænkning af CHMIELEWSKI (PPE-DE, PL) om forslag til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger (A6-0265/2005): lovgivningsmæssig beslutning af 13. oktober Betænkningen var oprindeligt meget omstridt. Der blev fundet kompromisløsninger for at sikre en bedre bevarelse af ressourcerne i dette område, særlig med hensyn til fangstredskaberne og de mindste fangststørrelser. Betænkning af STIHLER (PSE, GB) om oversigt over visse adgangsbegrænsninger i den fælles fiskeripolitik (Shetlandskassen og rødspættekassen) (A6-0016/2006): ikkelovgivningsmæssig beslutning af 14. februar 2006) - Med vedtagelsen af denne initiativbetænkning har Parlamentet bekræftet sin støtte til Kommissionens beslutning om at DV\ doc 9/77 PE v01-00

10 bibeholde Shetlandskassen og rødspættekassen efter en bred høring af alle de berørte parter. Betænkningen understregede også den vigtige rolle, som det regionale rådgivende råd for Nordsøen spiller i forvaltningen af fiskeriet. Det er derfor hensigtsmæssigt at høre det regionale rådgivende råd med henblik på at vurdere eventuelle yderligere kasser i dette havområde. Betænkning af FRAGA ESTÉVEZ (PPE-DE, ES) om et oplæg til debat om en fællesskabstilgang til miljømærkeordninger for fiskerivarer (A6-0219/2006): ikkelovgivningsmæssig beslutning af 7. september Parlamentet anmodede i beslutningen om en hurtig indførelse af en fællesskabsstrategi for miljømærkeordninger for fiskeri- og akvakulturvarer. Samtidig beklagede det, at forsinkelsen af denne foranstaltning førte til udbredelse af mere eller mindre seriøse miljømærkninger uden offentlig kontrol, og som risikerede at give anledning til ringe troværdighed og forvirring hos forbrugerne og producenterne. Kommissionen bekendtgjorde i 2008, at den agtede at foreslå en forordning om miljømærkning af fiskerivarer i første halvår af 2009, men den opgav det derefter til fordel for et horisontalt forslag om en EF-miljømærkeordning (KOM (2008) 0401), som omfatter de fleste produkter, herunder fiskerivarer (se betænkning A6-105/2009 fra Udvalget om Miljø og den holdning, Parlamentet vedtog under førstebehandlingen den 2. april 2009). Fiskeriudvalget og andre aktører gav klart udtryk for deres indvendinger mod denne strategi, men der blev til sidst fundet et todelt kompromis. På den ene side forpligtede Kommissionen sig til inden udgangen af 2009 at stille et "specifikt" forslag om mærkning af fiskerivarer, hvor det primært bekræftes, at disse varer stammer fra et bæredygtigt fiskeri ("fra nettet til kajen"). På den anden side vedrører anvendelsen af den horisontale forordning om miljømærkning af fiskerivarer betingelserne for bearbejdning, emballering og transport ("fra kajen til tallerkenen") og afhænger under alle omstændigheder af resultaterne af en gennemførlighedsundersøgelse, som Kommissionen har forpligtet sig til at gennemføre og forelægge senest i Betænkning af FRAGA ESTÉVEZ (PPE-DE, ES) om opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte (A6-0298/2007): ikkelovgivningsmæssig beslutning af 6. september I denne initiativbetænkning (som led i forberedelsen, hvor der blev afholdt en offentlig høring - se bilag 8 og 14) blev der slået til lyd for en fiskeripolitik, som var bedre tilpasset den biologiske ydeevne hos nogle fiskeressourcer, der er under genopretning. Parlamentet mente, at et forslag om indførelse af et maksimalt bæredygtigt udbytte endnu ikke var tilstrækkeligt modent og understregede bl.a., at det var nødvendigt at fastlægge en ordning for adgang til ressourcerne, som fremmer bæredygtighed, forenkler de tekniske foranstaltninger og vanskeliggør udsmid. En større fleksibilitet vil fremme sektorens konkurrenceevne, hvor enhver ændring af forvaltningsordningen nødvendigvis må omfatte passende og økonomisk fyldestgørende kompensationsmekanismer. Betænkning af SCHLYTER (Verts/ALE, SV) om en politik, der skal reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid i europæisk fiskeri (A6-0495/2007): ikkelovgivningsmæssig beslutning af 31. januar 2008) - Denne initiativbetænkning berører et grundlæggende globalt problem for fiskerisektoren, som er udsmid, der skønnes at omfatte mellem 7 mio. og 27 mio. t om året, hvilket svarer til en fjerdedel af de samlede fangster. Udsmid i så stort et omfang skader miljøet, forhindrer genopretning af nedfiskede bestande og koster fiskerisektoren både tid og kræfter. Eftersom årsagerne til udsmid er forskellige for de forskellige fiskerityper, bør PE v /77 DV\ doc

11 løsningerne også være tilpasset de forskellige forhold. Derfor er Kommissionen, medlemsstaterne og andre aktører i sektoren blevet opfordret til at overveje brugen af incitamenter til at forbedre de nuværende fangstmetoder, bl.a. at give fiskerne flere havdage eller at give privilegeret adgang til fartøjer, der anvender selektive redskaber, til bestemte områder eller at lancere bestemt og kvantificerede pilotprojekter til nedsættelse af udsmid. Forbuddet mod udsmid for en fiskeritype vil udelukkende blive anvendt, hvis der ikke er andre løsninger fem år efter nye standarders ikrafttræden. Betænkning af ATTWOOLL (ALDE, GB) om rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet (A6-0060/2008): ikkelovgivningsmæssig beslutning af 10. april Som reaktion på en meddelelse fra Kommissionen om det samme emne understregede denne initiativbetænkning (i forbindelse med betænkningen blev der afholdt en workshop efter anmodning fra Fiskeriudvalget - se bilag 13) fordelene og ulemperne ved systemer, i hvilke der anvendes rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet. Det anerkendes i beslutningen, at erfaringerne med rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet i de medlemsstater, der har anvendt dem, har givet meget positive virkninger på mange områder, og beslutningen understreger ligeledes den store kompleksitet og de problemer, overgangen til et fælles system vil medføre, gennem harmonisering af medlemsstaternes metoder eller af en fællesskabsforvaltning. Parlamentet finder, at det er nødvendigt at kende de konsekvenser, som sådanne ændringer kan få i forhold til navnlig den relative stabilitet og dens betydning for opretholdelsen af fiskeriafhængige samfunds levedygtighed, og i hvor stor udstrækning adgangen til sådanne rettigheder er koncentreret, og de samfundsøkonomiske følger heraf. Kommissionen opfordres til at give en fuldstændig analyse af de forvaltningssystemer, som for øjeblikket anvendes i medlemsstaterne. Parlamentet mener, at den fastsatte frist for drøftelsen af dette spørgsmål er alt for kort, og anmoder derfor om en forlængelse af fristen for at sikre, at de forskellige muligheder og følgerne heraf undersøges behørigt. Det skal nævnes, at der for nylig blev offentliggjort en ekstern undersøgelse, som er bestilt af Kommissionen om dette emne (undersøgelsen er lagt ud på Kommissionens websted _reports_fr.htm). Betænkning af MIGUÉLEZ RAMOS (PSE, ES) om forvaltningen af dybhavsfiskebestande (A6-0103/2008): ikkelovgivningsmæssig beslutning af 8. maj I forbindelse med betænkningen blev der også afholdt en workshop efter anmodning fra Fiskeriudvalget (se bilag 13). I sin beslutning om dette emne har Parlamentet opfordret Kommissionen til at indføre programmer for indsamling af videnskabelige oplysninger ved at anvende forskningsfartøjer og gennemføre en samfundsøkonomisk evaluering af dybhavsfiskeriet samt en analyse af de virkninger, som nye reduktioner af fiskeriindsatsen vil få for sektoren. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at udforme fælles retningslinjer og udveksle bedste praksis for mere effektivt at gennemføre foranstaltninger, der skal reducere ulovligt fiskeri og salg af ulovlige fangster på de europæiske markeder og til at fremme mere miljøvenlige fangstmetoder, der ikke skader miljøet og den økologiske biodiversitet som følge af uønskede bifangster. Betænkning af FREITAS (PPE-DE, PT) om forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger (A6-0183/2008, lovgivningsmæssig beslutning af 5. juni 2008) - Dette forslag til forordning er DV\ doc 11/77 PE v01-00

12 en opfølgning på FN's anbefalinger om at afskaffe ødelæggende fiskerimetoder, der truer det åbne havs sårbare økosystemer (resolution 61/105 af 8. december 2006). Den foreslåede forordning finder anvendelse på EU-fartøjer, der fisker på åbent hav i områder, der ikke reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation (RFFO) og gør derfor unilaterale bestemmelser fra flagstatens side påkrævet. Parlamentets ændringsforslag vedrørte den manglende fastsættelse af en dybdegrænse for anvendelsen af bundredskaber, afgrænsning af de pågældende bundredskaber og henvisning til FAO's arbejde, mens forslaget om at begrænse antallet af observatører, der befinder sig om bord, ikke blev vedtaget. Betænkning af KINDERMANN (PSE, DE) om udarbejdelse af en europæisk plan for forvaltning af skarver med henblik på at minimere skarvernes stigende indvirkning på fiskebestande, fiskeri og akvakultur (A6-0434/2008, ikke lovgivningsmæssig beslutning af 4. december 2008) - Der er sket en stærk stigning i bestanden af skarver i de seneste år, og det medfører vedvarende skader på dambrug og bestandene af mange arter af vildtlevende fisk i indvande og ved havkyster i mange af EU-medlemsstaterne. I denne initiativbetænkning har Parlamentet anmodet Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke budgetindsatsen og samarbejdet på videnskabeligt og administrativt plan med henblik på at iværksætte en europæisk forvaltningsplan for bestandene af skarver. Indsamling af pålidelige og almindeligt anerkende data om den samlede bestand af skarver er det første nødvendige skridt som forberedelse til en regelmæssig overvågning af disse fuglearter med henblik på at afbalancere de foranstaltninger, der skal beskytte denne art, i forhold til foranstaltningerne til beskyttelse af de vildtlevende fisk i indvande og akvakulturproduktionens bæredygtighed. Betænkning af GUERREIRO (GUE/NGL, PT) om den fælles fiskeripolitiks rolle i gennemførelsen af en økosystemtilgang til forvaltning af havet (A6-0485/2008): ikkelovgivningsmæssig beslutning af 13. januar Der blev efter anmodning fra Fiskeriudvalget afholdt en workshop (se bilag 13). I beslutningen i forbindelse med debatten om en eventuel reform af den fælles fiskeripolitik understregede Parlamentet, at enhver fiskeripolitik bør tage hensyn til den sociale, miljømæssige og økonomiske dimension gennem en integreret og afbalanceret strategi. Fortsat opfyldelse af de enkelte medlemsstaters fødevarebehov, beskyttelse af den strategiske fiskerisektors og fiskersamfundenes levedygtighed samt opretholdelse af økosystemernes bæredygtighed er ikke uforenelige målsætninger. Parlamentet udtrykker dyb bekymring over eventuelle ændringer i den fælles fiskeripolitik, der fremmer koncentration af fiskeriet, navnlig for så vidt angår retten til adgang til fiskeressourcerne, og understreger, at nedsættelsen og koncentrationen af kvoter hos visse fiskere ikke nødvendigvis er ensbetydende med en nedsættelse af fiskeriindsatsen, men blot en koncentration af udnyttelsen af fiskeressourcerne. Kommissionen opfordres til at undersøge de forskellige instrumenter til forvaltning af fiskebestandene, idet den sikrer, at de nuværende instrumenter ikke ændres, så længe der ikke er fundet et alternativ, der kan sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af fiskebestandene. Parlamentet finder det endvidere absolut nødvendigt at fastholde undtagelsen i forbindelse med adgang til søterritoriets område, ud til mindst 12 sømil, som et middel til at fremme de marine kystøkosystemers bæredygtighed, de traditionelle fiskeriaktiviteter og fiskersamfundenes overlevelse og anmoder om, at undtagelsen får permanent karakter. Parlamentet finder det ikke rimeligt at måle fiskeriindsatsen på ensartet vis uden at tage hensyn til flådernes og redskabernes forskellighed, og det mener, at kontrollen PE v /77 DV\ doc

13 med fiskeriindsatsen bør tage hensyn til de mange forskellige fiskearter og redskaber og fangsternes indvirkning på bestanden af hver art. Parlamentet konkluderer navnlig, at en af de første opgaver, der skal udføres som en del af fiskeripolitikken, er en videnskabelig vurdering af, hvorvidt der findes alt for store flåder, og i givet fald hvilke, og om der findes overudnyttede ressourcer, og i givet fald hvor, med henblik på at kunne træffe passende foranstaltninger. Betænkning af VISSER (PPE-DE, NL) om forslag til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger (A6-0206/2009, lovgivningsmæssig beslutning af 22. april 2009) - Formålet med dette forslag er at forenkle den nuværende lovgivningsmæssige ramme for bevarelse af fiskeressourcerne. Den foreslåede tilgang går ud på at vedtage en rammeforordning fra Rådet med generelle principper og bestemmelser og supplerende forordninger fra Kommissionen med specifikke tekniske regler for hvert enkelt område, der er dækket af et regionalt rådgivende råd. I forbindelse med betænkningen har Fiskeriudvalget afholdt en offentlig høring og anmodet om en undersøgelse (bilag 8 og 12). Parlamentet har vedtaget ændringsforslag, i hvilke der bl.a. foreslås mere fleksible bestemmelser om kombinationer af net, og som fastsætter en række emner, om hvilke det er op til Rådet (og ikke Kommissionen inden for komitologiprocedurerne) at træffe de nødvendige beslutninger. Ifølge et andet ændringsforslag skal Rådet efter forslag fra Kommissionen og i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 37 vedtage de foranstaltninger, der specifikt finder anvendelse i de forskellige konkrete regioner, som hører under de forskellige regionale rådgivende råd. Parlamentets ændringsforslag er udtryk for, at det ønsker at sikre, at en hyppigere anvendelse af foranstaltninger truffet inden for rammerne af komitologiproceduren bliver begrænset til rent tekniske elementer, som ikke er væsentlige, og som ikke berører eksistensen af almene ensartede regler, som ikke giver anledning til forskelsbehandling, eller den institutionelle lovgivningsmæssige ligevægt. IV. Forbedring af erhvervets økonomiske og sociale situation Talrige fiskerivirksomheders økonomiske situation er i de senere år blevet forværret som følge af en kombination af forskellige faktorer, navnlig nedgangen i fangsterne forårsaget af en ugunstig situation, hvad angår fiskeresssourcerne, og restriktionerne i adgangen til en række af disse, de stigende udgifter i tilknytning til brændstofpriserne, stagnationen i priserne ved første salg og markedsudviklingen, der er påvirket af importen fra tredjelande, den øgede koncentration på distributionsniveauet og den finansielle krise. Fiskeriudvalget har behandlet denne situation i flere af sine initiativbetænkninger og anmodet Kommissionen om at træffe foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt for at begrænse følgerne heraf og finde løsninger, som gør det muligt at bevare erhvervets levedygtighed. Europa-Parlamentet har i sin ikkelovgivningsmæssige beslutning af 28. september 2006 om forbedring af fiskerierhvervets økonomiske situation (A6-0266/2006, ordfører: Pedro Guerreiro - GUE/NGL, PT) forslået, at der blev vedtaget konkrete og omgående foranstaltninger for at afbøde de stigende brændstofpriser, bl.a. gennem oprettelse af en garantifond med EU-deltagelse, der kan sikre brændstofprisernes stabilitet, en DV\ doc 13/77 PE v01-00

14 udligningsgodtgørelse til de berørte fiskerivirksomheder, skattelettelser for bl.a. at garantere konkurrenceevnen for den del af EU's fiskerflåde, som opererer uden for EF-farvande og en øjeblikkelig forhøjelse af loftet for "de minimis-støtten" til fiskerierhvervet. Blandt foranstaltningerne på mellemlang og lang sigt foreslår Europa-Parlamentet i sin beslutning en "samlet plan for at reducere flådens energiforbrug". Europa-Parlamentet ønsker, at den nye Europæiske Fiskerifond (EFF) fortsat giver støtte til fornyelse og modernisering af fiskerflåden, først og fremmest til kystfiskeriet og det ikke-industrielle fiskeri, og betegner bl.a. tildelingen af finansielle fællesskabsmidler til fiskerisektoren som utilstrækkelig. Kommissionen opfordres til at fremlægge et forslag om oprettelse af et fællesskabsstøtteprogram for kystfiskeriet og det ikke-industrielle fiskeri. Europa-Parlamentet finder det også af afgørende betydning, at der træffes foranstaltninger til at styrke bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, at fremme forskning og investeringer, der kan bidrage til at reducere fiskerisektorens energiforbrug, at fremsætte forslag til revision af den fælles markedsordning for fiskeriprodukter ved at indføre mekanismer, som gør det muligt at forbedre prisen ved det første salg og fremme en retfærdig og hensigtsmæssig fordeling af merværdien i værdikæden, og at støtte fiskernes deltagelse i beslutningsprocessen vedrørende og forvaltningen af den fælles fiskeripolitik gennem regionale rådgivende råd. Forud for denne betænkning afholdt Fiskeriudvalget i maj og juni 2006 offentlige høringer, den ene om den europæiske flådes konkurrenceevne på baggrund af de stigende brændstofpriser, den anden om erhvervets økonomiske situation (se bilag 8 og 14). Særligt udsatte gruppers situation har været det centrale emne i andre mere specifikke betænkninger, som f.eks. betænkning om kystfiskeriet og kystfiskernes problemer (A6-0141/2006, ordfører: Seán Ó Neachtain - UEN, IRL) og om kvinders netværk: Fiskeri, landbrug og diversificering (A6-0341/2005, ordfører: Elspeth Attwooll - ALDE, GB), som var udgangspunktet for ikkelovgivningsmæssige beslutninger vedtaget henholdsvis den 15. maj 2006 og den 15. december I den første af disse betænkninger understreges den væsentlige betydning, som kystfiskeriet har bl.a. for hele kystsamfunds socioøkonomiske overlevelse. Europa-Parlamentet erkender videre, at kvinder spiller en vigtig rolle i kystfiskerisektoren og opfordrer Kommissionen til i sine initiativer systematisk at tage hensyn til kønsaspektet og ligestillingen mellem mænd og kvinder. I den anden betænkning anmodes Kommissionen om at etablere passende kanaler til forøgelse og udbredelse af information om kvinders situation på de forskellige områder, der indgår i eller er knyttet til fiskerisektoren. Der blev afholdt offentlige høringer i forbindelse med disse to betænkninger (se bilag 8 og 14). På mødet den 28. august 2008 fik medlemmerne forelagt en undersøgelse bestilt af udvalget om kvinders rolle i fiskeriområdernes bæredygtige udvikling (se også bilag 11.2). Forværringen af strukturkrisen i sektoren, som bl.a. skyldtes de kraftigt stigende brændstofpriser i en stor del af året, affødte i 2008 en lang række demonstrationer i en række medlemsstater. Fiskeriudvalget reagerede hurtigt med afholdelse af offentlige minihøringer (i februar og i juni 2008) og med godkendelse af en mundtlig forespørgsel til Rådet og Kommissionen, som blev fremlagt på plenarmødet; på dette vedtog Europa-Parlamentet den 19. juni 2008 en beslutning om krisen i fiskerisektoren som følge af de stigende brændstofpriser. I denne beslutning bekræfter Europa-Parlamentet sin støtte til anmodningerne om at fremskynde de procedurer, som gør, at der kan udbetales støtte, til en forhøjelse af værdien af "de minimis-støtten", til PE v /77 DV\ doc

15 skattelettelser og nedsættelse af de sociale bidrag for fællesskabsfartøjer, som fisker uden for Fællesskabets farvande, til en hurtig rådsvedtagelse af forordningen om kontrol af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og Kommissionens forelæggelse af et forslag om revision af den fælles markedsordning for fiskeri- og akvakulturvarer. I beslutningen gentages desuden anmodningen om en styrkelse af støtten til forskningsprojekter rettet mod forbedring af energieffektiviteten i fiskerisektoren. V. Strukturforanstaltninger Den Europæiske Fiskerifond Fiskeriudvalget afholdt i 2005 to offentlige høringer om lovgivningsforslaget vedrørende den nye Europæiske Fiskerifond (EFF), nemlig høring af 1. februar med deltagelse af repræsentanter for de nationale fiskeriforvaltninger og høring af 29. marts med deltagelse af repræsentanter for fiskerierhvervet (se bilag 8 og 14). Parlamentet har støttet finansieringsrammen for Den Europæiske Fiskerifond, som er fastsat i de finansielle overslag ( ). I lovgivningsmæssig beslutning af 24. juni 2005 om forslag til forordning om Den Europæiske Fiskerifond (A6/0217/2005, ordfører David Casa - PPE- DE, MT) har Europa-Parlamentet foreslået en reform af den økonomiske støtte til fiskerne. Europa-Parlamentet støtter principielt indholdet af denne reform, nemlig bevaringen af fiskeressourcerne, men mener, at der også bør tages højde for de socioøkonomiske virkninger. Der blev indgået kompromis på visse punkter, nemlig den endelige oplægning af fiskerfartøjer, finansieringen af fiskeriudstyr og investeringer i akvakultur. Hvad angår oplægning af fartøjer, har Kommissionen foreslået, at den offentlige støtte øremærkes til ophugning af fartøjerne eller genanvendelse af dem til ikke-udbyttegivende formål. Europa-Parlamentet ønsker at udvide støttens anvendelsesområde. Ifølge Parlamentet bør den offentlige støtte ikke kun anvendes til ophugning af fartøjer, men også til genanvendelse af dem til andre aktiviteter end fiskeri, til etablering af joint ventures eller til eksport, på den betingelse at fartøjerne ikke længere anvendes til fiskeri. Medlemmerne foreslår, at fonden bidrager til finansieringen af globale præmier til besætninger på fartøjer, der er omfattet af endeligt ophør med fiskerivirksomhed. Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at offentlig støtte til fornyelse af flåden bevilges bl.a. til anvendelse af mere selektive teknikker og systemer til sporing af fartøjer samt til forbedring af sikkerheden om bord og arbejds- og hygiejneforholdene, når disse foranstaltninger ikke medfører en forøgelse af fiskeriindsatsen. Med hensyn til finansieringen af fiskeriudstyret mener Europa-Parlamentet, at hovedvægten bør lægges på de små fartøjer og de ældste. Midlerne bør anvendes til fornyelse af flåden med henblik på udskiftning af fartøjer med en gennemsnitlig længde på under 12 m og trawlere, der er over 20 år gamle, og som ikke fungerer helt sikkert. I samme beslutning udtaler Parlamentet, at de nationale strategiplaner bør vedtages efter højst seks måneder i stedet for tre, da det er for tidligt at udarbejde en midtvejsplan efter tre måneder. Ved udarbejdelsen af disse nationale planer skal der tages hensyn til akvakultursektorens behov såvel som til beskyttelsen af miljøet og naturressourcerne. Hvad angår akvakultursektoren foreslår Europa-Parlamentet, at Den Europæiske Fiskerifond finansierer investeringer i alle dele af produktionskæden, herunder anlæg af nye installationer, udvidelse og modernisering af DV\ doc 15/77 PE v01-00

16 eksisterende installationer og de fartøjer, som anvendes til muslingeavl. Med hensyn til bæredygtig udvikling af kystfiskeriområderne forkastede Europa-Parlamentet Kommissionens forslag, der begrænsede fondens interventioner til kommuner med over indbyggere. For at hjælpe unge fiskere foreslår Parlamentet, at der udbetales individuelle præmier til fiskere under 35 år, der kan bevise, at de har mindst fem års erhvervserfaring som fiskere (eller at de har en tilsvarende uddannelse), og som for første gang bliver ejere eller medejere af en brugt trawler. EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten Forslag til Rådets forordning om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten udstikker rammerne for de finansielle interventioner til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og supplerer dermed forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond. Forslaget tager sigte på at samle de eksisterende retsakter for at gøre Fællesskabets finansielle interventioner mere effektive, mere gennemsigtige og lettere at forvalte både for Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder samt øvrige målgrupper. I lovgivningsmæssig beslutning af 15. december 2005 (A6-0340/2005, ordfører: Catherine Stihler - PSE, UK) om dette forordningsforslag indfører Europa-Parlamentet en række nye bestemmelser for at sikre, at udkastet udtrykkeligt omhandler målene for EFfinansieringsforanstaltningerne, dvs. bidrage til en rationel og bæredygtig udnyttelse af kyststaternes marine ressourceoverskud, forbedre den videnskabelige og tekniske viden om det pågældende fiskeri og fremme en bedre global forvaltningspraksis for fiskeriet på det finansielle og politiske plan gennem udbygning af den institutionelle kapacitet. Et midlertidigt særligt initiativ til fremme af omstruktureringen af flåderne Udvalget godkendte den 8. juli 2008 et forslag til forordning om et midlertidigt særligt initiativ til fremme af omstruktureringen af EF-fiskerflåderne, som er berørt af den økonomiske krise, der blev forelagt Parlamentet og Rådet med anmodning om uopsættelig forhandling for at muliggøre en eventuel politisk aftale i Rådet allerede den 15. juli. Europa-Parlamentet reagerede i den forbindelse hurtigt, idet det fulgte Fiskeriudvalgets udtalelse og af hensyn til fiskerierhvervet accepterede anmodningen om uopsættelig forhandling og den 10. juli 2008 ved sin lovgivningsmæssige beslutning godkendte pakken med de foreslåede foranstaltninger (se også nedenstående punkt IV). Forordning 744/2008 af 24. juli 2008, der indeholder disse foranstaltninger, bygger navnlig på midlertidige undtagelser fra reglerne vedrørende Den Europæiske Fiskerifond og gælder indtil den 31. december Regionerne i den yderste periferi "Regionerne i Fællesskabets yderste periferi", som ifølge EF-traktatens artikel 299, stk. 2, omfatter Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de franske oversøiske departementer, har i den sjette valgperiode været genstand for en særlig bevågenhed fra Fiskeriudvalgets side. Fiskeriudvalget har i perioden udarbejdet to betænkninger om forslag til retsakt specielt vedrørende fiskeriet i disse regioner samt to udtalelser til Regionaludviklingsudvalget i forbindelse med to initiativbetænkninger fra dette udvalg (se bilag 5 og betænkninger fra PE v /77 DV\ doc

17 Regionaludviklingsudvalget (A6-0246/2005 og A6-0158/2008), rådgivende ordførere: Duarte Freitas - PPE-DE, PT og Pedro Guerreiro - GUE/NGL, PT). Hertil kommer, at to delegationer fra udvalget har besøgt disse regioner, nemlig Martinique i 2007 og Madeira i 2008 (se bilag 9). Europa-Parlamentet vedtog den 26. april 2007 med et stort flertal lovgivningsmæssig beslutning A6-0083/2007 (ordfører Duarte Freitas - PPE-DE, PT) og godkendte med forbehold af ændringsforslag forslag til Rådets forordning om en ordning for godtgørelse af meromkostninger ved afsætning af visse fiskevarer fra Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de franske oversøiske departementer Guyana og Réunion for perioden (forlængelse af godtgørelsesordningen, som iværksattes i 1992). Europa-Parlamentet foreslog i sin beslutning at øge den årlige bevillingsramme med 2 mio. euro fra 15 mio. euro til ca. 17 mio. euro med en uændret fordelingsnøgle mellem medlemsstaterne. Der er tale om at tage hensyn til stigningen i transportomkostningerne og de dermed forbundne udgifter, som navnlig har fundet sted efter den kraftige stigning i oliepriserne i 2003, der øger de meromkostninger, som er forbundet med at være beliggende i Fællesskabets yderste periferi. Europa-Parlamentet påpeger, at den indførte ordning ikke bør være tidsbegrænset, da denne godtgørelse sigter mod at overvinde de permanente strukturelle hindringer, der er forbundet med en beliggenhed i Fællesskabets yderste periferi. Desuden bør godtgørelsen ikke kun være baseret på transportomkostningerne og bør ikke være begrænset til 75 % af disse omkostninger. Der bør bl.a. kunne ydes godtgørelse til produkter, som anvendes i forarbejdningen af fiskevarer, forudsat at der ikke sker nogen overlapning af fællesskabsstøtten. Det drejer sig f.eks. om olie, salt og andre ingredienser, som anvendes i forarbejdningen af fisk. Europa-Parlamentet har ligeledes indført mere detaljerede krav, hvad angår bestemmelserne om sporbarhed, med henblik på at sikre, at der kun kan ydes godtgørelser for lovligt fangede fisk. Europa-Parlamentet godkendte den 21. oktober 2008 med forbehold af ændringsforslag forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi (A6-0388/2008, ordfører: Pedro Guerreiro - GUE/NGL, PT). Eftersom fiskerflåderne i regionerne i Fællesskabets yderste periferi hovedsagelig består af ældre fartøjer, som i visse regioner er over 30 år gamle, er det absolut nødvendigt at sikre fællesskabsstøtte til fornyelse og modernisering af disse flåder, navnlig af den ikke-industrielle fiskerflåde, for at forbedre betingelserne for konservering af fisk samt arbejdsvilkår og sikkerhedsforhold for fiskerne i disse regioner. De specifikke foranstaltninger i forordningsforslaget bør ifølge Europa-Parlamentet tage hensyn til de specifikke behov hos fiskerisektoren i disse regioner. Europa-Parlamentet foreslår desuden at give en mere realistisk tidshorisont, således at det bliver muligt at opnå de resultater, som Kommissionen ønsker i sit forslag. I betragtning af skibsværfternes begrænsede kapacitet synes en forlængelse til 31. december 2009, som oprindelig foreslået, utilstrækkelig, og der foreslås derfor en forlængelse med tre år (31. december 2008 til 31. december 2011). Den frist, som Parlamentet har foreslået, er blevet indarbejdet i Rådets forordning 1207/2008 af 28. november DV\ doc 17/77 PE v01-00

18 VI. Den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter Europa-Parlamentet har i den nuværende valgperiode ved flere lejligheder udtalt sig om problemerne i forbindelse med den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, bl.a. i forbindelse med sine ikkelovgivningsmæssige beslutninger af 28. september 2006 om forbedring af den økonomiske situation i fiskerisektoren og af 19. juni 2008 om krisen i fiskerisektoren som følge af de stigende brændstofpriser (se nedenstående punkt IV). Europa-Parlamentet vedtog den 12. december 2007 en ikkelovgivningsmæssig beslutning specielt vedrørende den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (A6-0467/2007, ordfører: Pedro Guerreiro - GUE/NGL, PT). I denne beslutning udtaler Europa-Parlamentet, at det er nødvendigt snarest at foretage en gennemgribende revision af den fælles markedsordning for fiskerivarer for at øge effektiviteten heraf for derved at sikre indtægtsniveauet inden for sektoren og stabiliteten på markedet samt fremme markedsføringen af fiskerivarer og øge værditilvæksten. Europa-Parlamentet understreger bl.a. i beslutningen, at den fælles markedsordning for fiskerivarer har spillet en stadig mindre rolle inden for sektoren, især efter revisionen i 2000, og er af den opfattelse, at en ændring af denne tendens, især via en væsentlig forøgelse af de økonomiske ressourcer, bør være et af hovedmålene i forbindelse med en fremtidig revision af den fælles markedsordning for fiskerivarer. Europa-Parlamentet mener, at den fælles markedsordning for fiskerivarer hverken i tilstrækkelig grad har bidraget til at øge priserne ved det første salg, der er stagneret og ligefrem faldet siden 2000, eller til at forbedre fordelingen af den merværdi, der tilføres hen igennem fiskerisektorens værdikæde. Europa-Parlamentet understreger, at det er nødvendigt, at strukturfondene bidrager til modernisering og etablering af infrastrukturer til støtte for producenter i forbindelse med produktion/markedsføring, kølefaciliteter, forarbejdning, transport samt markedsføring/distribution. Europa-Parlamentet opfordrer ligeledes Kommissionen til at fremskynde den økologiske certificering af fiskerivarer (se nedenstående punkt III) for at sikre en sund og lovlig konkurrence mellem de økonomiske aktører i og uden for EU. Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at føre en hårdere kurs i forbindelse med evalueringen af eksterne handelsforbindelser, især med hensyn til anvendelsen af Verdenshandelsorganisationens beskyttelsesforanstaltninger. Europa-Parlamentet finder det desuden af afgørende betydning at sikre, at der anvendes de samme regler og krav for importerede fiskerivarer, der afsættes på det indre marked, som for Fællesskabets fiskerivarer. Fiskeriudvalget afholdt den 5. november 2008 en offentlig høring om et af de grundlæggende elementer i den fælles markedsordning, nemlig producentorganisationerne, med deltagelse af seks gæster fra forskellige organisationer og en repræsentant fra EAPO (European Association of Fish Producers Organisations) og fremlæggelse af to eksterne undersøgelser, hvoraf den ene omhandlede prisdannelsen for fiskerivarer og akvakulturprodukter (se bilag 8, 12 og 14). Kommissionen har meddelt, at den i november 2009 vil fremsætte et forslag til en ny reform af den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter. En sådan reform har en særlig betydning med hensyn til udviklingen af de europæiske og globale PE v /77 DV\ doc

19 markeder og på baggrund af den alvorlige sociale og økonomiske krise, som sektoren gennemgår. Det skal desuden nævnes, at der for nylig blev offentliggjort en ekstern evalueringsrapport, som Kommissionen havde bestilt vedrørende den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (rapporten er lagt ud på Kommissionens websted Kommissionen har desuden i juli 2008 meddelt, at den ønsker at indføre et prisovervågningssystem, der bl.a. tilsigter at tilpasse udbuddet til efterspørgslen, forbedre produktkvaliteten og maksimere værdien af fiskene ved første salg. VII. En fremtidig integreret havpolitik Kommissionen offentliggjorde den 7. juni 2006 en grønbog med titlen "En fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene" og iværksatte en omfattende høring om denne nye strategi. Fiskeriudvalget repræsenteret ved sin rådgivende medordfører Struan Stevenson (PPE- DE, GB) deltog inden for rammerne af proceduren benævnt "associeret udvalg" (artikel 47 i Europa-Parlamentets forretningsorden) sammen med det korresponderende udvalg (Transportog Turismeudvalget) i en arbejdsgruppe sammensat af alle de pågældende udvalg (TRAN, PECH, ENVI, REGI og ITRE) med det formål at udarbejde en konsensus om den endelige betænkning (TRAN A6-0235/2007). Der blev den 20. marts 2007 afholdt en fælles offentlig høring med deltagelse af repræsentanter og eksperter fra de forskellige sektorer. Fiskeriudvalgets udtalelse vedtoges den 22. maj I ikkelovgivningsmæssig beslutning af 15. juni 2007 om "en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene" glæder Europa-Parlamentet sig over en havpolitik, som forudsætter en integration af politikker, aktioner og beslutninger om alt, hvad der vedrører havet, og som fremmer større koordination, mere åbenhed og øget samarbejde mellem alle aktører, hvis handlinger har en indvirkning på Europas have. Det konstaterer, at fiskeriet udgør en stærkt reguleret økonomisk sektor, og at der derfor må træffes foranstaltninger for at sikre, at denne regulering fører til god praksis og gode resultater. Det henviser videre til, at det for at gennemføre bæredygtighed er nødvendigt at tage højde for de mange forskellige faktorer, som påvirker fiskebestandene, såsom klimaændringer, rovfisk/rovdyr, forurening, olie- og gasudvinding og -boringer, havvindmølleparker og sand- og grusudvinding. Europa-Parlamentet behandler i beslutningen en lang række forskellige emner, f.eks. kystpolitik og kystplanlægning, oprettelse af beskyttede havområder, fortolkning af princippet om et maksimalt bæredygtigt udbytte, bekæmpelse af udsmid og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, et program til kortlægning/fysisk planlægning af EF-farvande, bæredygtig udvikling af akvakultursektoren og finansiering af havpolitikken. Fiskeriudvalget vedtog den 3. april 2008 en ny udtalelse (rådgivende ordfører: Pedro Guerreiro - GUE/NGL, PT) til Transport- og Turismeudvalget i forbindelse med dettes initiativbetænkning om en ny meddelelse fra Kommissionen om en integreret EU-havpolitik (betænkning TRAN A6-0163/2008). I seneste beslutning af 2. september 2008 om fiskeri og akvakultur i forbindelse med DV\ doc 19/77 PE v01-00

20 integreret kystzoneplanlægning (ICZM) i Europa udtaler Europa-Parlamentet i forbindelse med Fiskeriudvalgets initiativbetænkning (A6-0286/2008, ordfører: Ioannis Gklavakis, PPE- DE, GR), at fiskerisektoren og akvakultursektoren begge bør indgå i en tværgående tilgang til alle maritime aktiviteter, der foregår i kystzoner, og at repræsentanterne for disse sektorer bør involveres i aktiviteter, som tilsigter bæredygtig udvikling af disse zoner, bl.a. i tværnationale maritime klynger. Den handlingsplan, som Kommissionen har udarbejdet vedrørende en integreret EU-havpolitik, indeholder en lang række initiativer, herunder en køreplan for medlemsstaternes fysiske planlægning på det maritime område, et europæisk netværk for maritim klyngedannelse, et europæisk netværk for havforskning og et europæisk netværk for farvandsovervågning. Integreringen af den fælles fiskeripolitik i denne politik som helhed er et af de centrale emner i debatten om den fremtidige reform af den fælles fiskeripolitik (se også nedenstående punkt XI og XIV). VIII. Styring Regionale rådgivende råd blev indført i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik, som vedtoges i december 2002, og retsgrundlaget for rådene blev fastlagt i artikel 31 og 32 i Rådets grundforordning 2371/2002/EF. Rådene blev oprettet for at gøre det muligt for den fælles fiskeripolitik at nyde godt af fiskernes og andre interessenters viden og erfaringer og tage højde for de forskellige forhold i EF-farvandene. I slutningen af femte valgperiode tog Europa- Parlamentet stilling til forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af regionale rådgivende råd som led i den fælles fiskeripolitik (afgørelse 2004/585/EF) i forbindelse med beslutning af 1. april 2004 (A5-0167/2004, ordfører: Sean Ó Neachtain - UEN, IRL). Europa-Parlamentet har i løbet af den sjette valgperiode vedtaget to beslutninger specielt vedrørende de regionale rådgivende råd, men henvisningerne til disse rådgivende organers vigtige rolle optræder i en lang række andre beslutninger af såvel lovgivningsmæssig som ikke lovgivningsmæssig art. Den første beslutning vedtoges den 26. april 2007 (A6-0078/07, ordfører: Elspeth Attwooll - ALDE, GB) og omhandlede forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2004/585/EF med henblik på, at de regionale rådgivende råd betragtes som organer, der arbejder for virkeliggørelse af et mål af generel europæisk interesse, hvilket indebærer, at de regionale rådgivende råd opnår permanente og ikke længere gradvis aftagende finansielle bidrag. Den anden af disse beslutninger vedtoges den 24. april 2009 og omhandlede "styring i forbindelse med den fælles fiskeripolitik: Europa-Parlament, regionale rådgivende råd og øvrige aktører" (A6-0187/2009, ordfører: Elspeth Attwooll - ALDE, GB). Der henvises bl.a. i beslutningen til meddelelse fra Kommissionen fra juni 2008 om gennemførelse af afgørelsen fra 2004 og om de regionale rådgivende råds virke. Europa-Parlamentet understreger de regionale rådgivende råds betydning og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger med henblik på at øge deres synlighed, forbedre deres adgang til videnskabelig dokumentation og data, inddrage dem i høringsprocessen, følge op på deres anbefalinger og stille tilstrækkelige finansielle midler til deres rådighed. Europa-Parlamentet mener ligeledes, at der med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik fuldt ud bør drages fordel af konsolideringen af de PE v /77 DV\ doc