Dansk-Svensk Forfatterselskab// Danskt-Svenskt Författarsällskap. for tiden

Transkript

1 1 Dansk-Svensk Forfatterselskab// Danskt-Svenskt Författarsällskap BERETNING//VERKSAMHETSBERÄTTELSE for tiden I lighed med beretningen for kalenderåret 2003 opdeles denne efter virksomhedens forskellige grene: styrelsen, litterære arrangementer, årets diplom, årets bogreceptioner, tidsskriftet ORDET, den litterære kalender, referencebiblioteket og forfatterarkivet. Skulle året 2004 have en særlig overskrift, kunne det være klassikerne, i og med at selskabet med stort engagement har markeret væsentlige forfatterskaber, som årstallet har villet det: forfatterskaber på svensk, nemlig Johan Ludvig Runebergs 200-års dag, Anna Maria Lenngren i 250-året for hendes fødsel og Harry Martinson i anledning af dennes 100-års dag. I overensstemmelse med selskabets dobbeltsprogede arbejdsfelt har vi i hvert tilfælde sikret at også danske forfatterskaber blev behandlet sammen med de tre nævnte. A: Arbejdet i styrelsen For perioden bestod styrelsen af Søren Sørensen (formand/ordförande) samt Jenny Berthelius, Kristian Carlsson, Kerstin Eksell, Bjarne Gårdsvoll, Ursula Baum Hansen, Bengt Liljenberg, Flemming Madsen Poulsen, Per Svenson og med Peter Curman, Nina Gross, Göran Källqvist og Vagn Steen som suppleanter og Kjell Björn som adjungeret kasserer. På vårmødet den genvalgtes Søren Sørensen til formand og Jenny Berthelius, Kerstin Eksell og Bengt Liljenberg til medlemmer af styrelsen, mens Vagn Steen nyvalgtes for 2 år og Bo Lillesøe for 1 år. Som suppleanter nyvalgtes Thomas Grundberg og Ingerlise Koefoed for 2 år, Nina Malinovski for 1 år. Herefter konstituerede styrelsen sig med Bengt Liljenberg som næstformand, Ursula Baum Hansen som sekretær og Jenny Berthelius som vicesekretær, og Kjell Björns adjunktur som kasserer bekræftedes. Høstmødet den fastsatte uændret årsafgift og nedsatte et nyt valgnævn med henblik på styrelsens sammensætning efter vårmødet i april 2005, bestående af Ove Agrelin, Erik Christiansen, Marianne Larsen og Karin Lentz. Den 20. januar 2004 var det langt om længe lykkedes formandskabet at få et møde med Københavns kommunes kulturborgmester, Martin Geertsen (V); i dette møde deltog tillige kulturchefen fra Malmö, Kjell Hansson. Samtalen afvikledes i en god og positiv ånd der sikrede goodwill for selskabets virksomhed i København, uden dog at afstedkomme kontante ydelser. Forud herfor havde vi haft et møde med Kunststyrelsens litterære sektion og orienteret os om vore muligheder under den nye ordning.

2 2 Styrelsen har afholdt en række ordinære møder til varetagelsen af planlægning, rapportering og drift i selskabet, og deltagelsen i disse aktiviteter har været intensiv og aktiv, således den 5.2., igen den hvor hovedpunktet var at tilgodese medlemmernes glæde ved at deltage i selskabets arrangementer. Mødet den 25. marts var koncentreret om tilrettelæggelse af aktiviteterne i forbindelse med bokkarnevalen i Malmø i april, Anna Maria Lenngrenseminaret og Harry Martinsonjubilæet. Den 24. april behandlede alene konstitueringer, mens et møde den 8. juni efterbehandlede de litterære festligheder omkring Verdens Bogdag i Malmø, og resumerede forberedelserne til de tre seminarer i sidste halvår. Også den klaredes de løbende sager, mens man på mødet den forberedte høstmødet, udså årets diplommodtager, vedtog indkaldelse af oplysninger til ny medlemsmatrikel og havde en første drøftelse af initiativer i anledning af selskabets 10-års jubilæum i september I lighed med tidligere år har selskabet stået i nærmeste forbindelse med andre litterære selskaber, fortrinsvis i Danmark og med centrum på Hald Hovedgård og sekretariatet for Samrådet for de litterære Selskaber, i mindre omfang i Sverige hvor forsøg på kontakt til DELS, den tilsvarende organisation her, ikke har bragt nogen kontakt i stand. Enkelte initiativer har ikke givet de ønskede resultater; således tog Københavns kommune ikke imod tilbudet om dansk-svensk medvirken ved genindvielsen af Gefionspringvandet i København, idet selskabet dog har kunnet opretholde en venlig forbindelse til vedkommende afdeling i kommunen, bl.a. med henblik på kommende litterære arrangementer i forbindelse med statuer og skulpturer i det offentlige rum. B: Litterære arrangementer Et afgørende element i selskabets formålsparagraf er det at virke for en udvidet og forbedret udveksling af litteratur mellem de to lande, og for 2004 har det været det dominerende led i dets udadvendte virksomhed, i særdeleshed hvad angår den ældre litteratur. Dette har også af styrelsen været tænkt som et led i videreuddannelsen af og kursusvirksomheden for selskabets medlemmer for også derigennem af virke for udvikling og uddybning af kontakterne mellem de litterære professionelle i Danmark og Sverige. På digteren Johan Ludvig Runebergs 200-års dag den 5. februar 2004 gennemførte DSFS med støtte af Kulturfonden for Finland og Danmark en fest med deltagelse af Finlands og Sveriges ambassadørpar, de to ambassaders kulturattachéer, repræsentanter for Københavns universitet, Foreningen Norden, Københavns Finske Forening og almenheden. Programmet indeholdt en festtale af formanden for de kulturelle organisationer i Finland, professor Carl Öhman, Helsingfors, et foredrag af docent, fil. dr. Gunnar Syréhn, KU/ DSFS, en koncert med romancer og sange på tekster af Runeberg ved operasanger Morten Schønberg Sørensen og koncertpianist Thomas Darelius Sørensen, og afsluttet med en dramatiseret oplæsning af heksameteridyllen Hanna. I selskabets ånd var fortællerens vers gendigtet til dansk af Søren Sørensen, DSFS, som også deklamerede dem, mens replikkerne fremførtes

3 på finlands- og rigssvensk af lyrikeren Tuija Nieminen Kristoffersson, DSFS, Kjell Björn, DSFS, Gunnar Syréhn, DSFS, og Carl Öhman. I sin velkomst udtalte DSFSs formand at Runeberg næst Bellman nok var den svenske forfatter der historisk set er blevet læst mest i Danmark, og at han sammen en fire-fem andre digtere udgør den gruppe der betyder næsten lige meget i de to sprogområder. Månedsdagen derefter gennemførtes i samarbejde med Finsk Institut på Københavns Universitet et litteraturfagligt seminar, ligeledes med stor deltagelse fra offentligheden, studerende og forskere fra begge sider af sundet. En skuespiller oplæste Jeppe Aakjærs oversættelser af Runebergs lyrik, docent Gunnar Syréhn holdt sit foredrag om Runebergs lyrik, professor, fil.dr. Lars Huldén; Helsingfors, talte om Runebergs kærlighedsaffærer og deres betydning for hans litterære produktion, og Agneta Rahikainen fra Svenska Litteratursällskapet i Finland forelæste over det kunsthistoriske emne: billeder af digteren. Verdens Bogdag afholdes hvert år på datoen den 23. april, og i Malmø gav Verdens Bogdag 2004 anledning til en storstilet festival for bogen og litteraturen under overskriften Bokkarneval, et arrangement som Selskabet havde taget initiativet til. Umiddelbart efter den festlige åbing på Lilla Torg samledes interesserede i Litteraturens Hus hvor DSFS-forfattere fortalte om nye værker, og siden fortsatte det ud på natten. Forfatteren og dramaturgen Ulf Gran havde fostret en idé om en natiné, dvs. en litterær midnatskabaret med udgangspunkt i Goethes Wanderers Nachtlied, som blev arrangeret i samarbejde med Författarcentrum Syd. Dramatik af Selma Lagerlöf, Karen Blixen, Goethe, Vilhelm Moberg, Jeppe Aakjær og Nathalie Sarraute opførtes af teaterelever, og originale tekster af bl.a. Adil Erdem, T. S. Høeg, Lasse Söderberg og Søren Sørensen fremførtes af de pågældende selv eller af sangeren Jöran Kristersson. Helen Halldórsdóttir bidrog med en tangoopvisning som en art illustration af sin digtsamling Livet är en tango. Lørdag den 24. april levede helt op til karnevalets mangfoldighed; der var en program for børn på Loftet, Göran Källqvist forestod en tipspromenade, Bengt Liljenberg en litterær byvandring, og Carl Magnus von Seth og Vagn Steen holdt lyrisk skadestue/ Lyrikakut hvor håbefulde poeter henvendte sig med tekster og fik respons og gode råd. Vagn Steen fortsatte kl med Ordleg. For Selskabet var hovedbegivenheden en litterær festforestilling på Fridhemsborg; her præsenterede Adil Erdem, Åsa Maria Kraft og T.S. Høeg deres egne tekster, mens Jenny Berthelius læste op og fortalte om Anna Maria Lenngren i anledning af dennes 250 år, og Søren Sørensen opførte sin monolog i rollen som den 200-årige Johan Ludvig Runeberg - på finlandssvensk. Fejringen af Anna Maria Lenngren var af praktiske grunde henskudt til den 16. september og formedes som et seminar på Fridhemsborg i Malmö, velvilligt støttet af Svenska akademin og planlagt og ledet af Jenny Berthelius. En fuldsat salon påhørte entusiastisk og lærd fremførte forelæsninger af professor Christina Sjöblom, universitetet i Lund, om 3

4 4 årets 250-årige, af redaktør, mag. art. Marianne Alenius, Københavns Universitet, om fru Lenngrens danske samtidige, komedieskriveren og Cervantesoversætteren Charlotta Dorothea Biehl, og af docent Lars Elleström, Växjö universitet, om fru Lenngrens efterfølgere i 1900-tallet, fortrinsvis Sonja Åkesson. Et meget værdigt og meget vægtigt arrangement til ære for store kvindelige litterater. Selve årstallet 04 udgjorde baggrunden for Selskabets markering af 100-året for Harry Martinsons fødsel. Som dansk-svensk er det på én gang formål og ønske at vise samspillet mellem de to litteraturer, og da to andre naturlyrikere også havde tilknytning til året 1904, var det rimeligt at basere Selskabets bidrag på dette forhold, nemlig at Anders Österling debuterede med Preludier, og at Sophus Claussen dette år udgav sin digtsamling Djævlerier (med både danske og svenske motiver). Sveriges ambassade ved Carl-Magnus Hyltenius og fru Bodil Hyltenius indbød med vanlig largesse til seminar og middag. Ingvar Holm forelæste om Harry Martinsons malerier, docent Bo Hakon Jørgensen om Sophus Claussens lyrik og docent Johan Lundberg foretog en sammenstilling af naturmotiverne i Anders Österlings og Harry Martinsons produktion. Medlemmer af Selskabet og af Harry Martinsonsällskapet var indbudte og mødte frem i stort tal den 28. oktober. Mere beskedent var fremmødet den 3. november i Börssalen i Stockholm hvor seminaret gentoges, dog nu med lektor Jan Rosiek i rollen som Sophus Claussenekspert. Begge seminarer var støttet af Svenska akademin, men desværre ikke i fuld udstrækning, så Selskabet måtte tappe sin kasse for betydelige midler. Planlægning og seminarledelse påhvilede Göran Källqvist. Det var også årstallet der betingede Selskabets engagement i fejringen af den fælleseuropæiske klassiker Francesco Petrarca ( ), en digter der gennem sine sonetter og canzoner har øvet betydelig indflydelse på både danske og svenske lyrikere fra Schack Staffeldt og Stagnelius til nutiden. Emnet blev studeret af Petrarcas danske oversætter, Selskabets formand, og DSFS stod som medindbyder da Det Italienske Kulturinstitut i København fejrede den italienske sproguge i oktober. Her blev der talt for en tæt besat sal. C: Årets diplom Hvert år hædres et bogmenneske for en usædvanlig indsats for at fremme kendskabet til og interessen for dansk og svensk litteratur, som forsker, som oversætter, som formidler eller hvad Selskabets styrelse i den aktuelle situation finder relevant. For året 2004 var det forfatteren og forlæggeren Arne Johansson, Helsingborg, der fik overrakt årets hædersdiplom for sin enestående indsats for dansk og svensk litteratur i Øresundsområdet. I en årrække har denne ildsjæl organiseret nordiske forfattermøder i særlige boguger med centrum i Helsingborg, sat mange ressurser ind på at sikre publikum en mulighed for at stifte bekendtskab med forfattere der i den pågældende sæson tiltrækker sig opmærksomhed. Både fra Skåne og fra Sjælland deltager mange i disse arrangementer, og for denne indsats var det at DSFS hyldede Arne Johansson.

5 5 D: Bogreceptioner DSFS åbnede sin del af bogkarnevalet i anledning af Verdens Bogdag med den efterhånden traditionelle bogreception til ære for medlemmernes nye udgivelser i årets forårssæson. I sin åbningstale drøftede Selskabets formand betydningen af ordet karneval, dels hvorledes bøgerne efter deres natur optræder i mange forskellige forklædninger, fiktionen er allerede i sig selv en karnevalsdragt, mens faglitterære værker pr. definition spænder over tider og miljøer i et broget virvar. Den danske digter Thøger Larsen blev citeret for strofen Mangen en Evne, mangen kostbar Viden Bæres af Bogens Tavshed ud i Tiden, Maaske din Søn, din Sønnesøn den bringer løftende Vinger. Derefter talte Wilhelm Agrell om ungdomsromanen De trettio samurajerna, Jacob Brønnum om voksenromanen Kun sig selv, Ingerlise Koefoed om sin erindringsbog Dengang det var før, og Sören Sommelius om Utflykter kring Öresund. Den traditionelle bogreception i København i efteråret fik i 2004 en ganske særlig karakter derved at organisationen Norden i Fokus indbød Selskabet til at medvirke ved en præsentation af nordisk aktive institutioner og sammenslutninger på Københavns Hovedbanegård i dagene november. Et stort antal af Selskabets medlemmer kom og fremviste deres nye udgivelser, talte med de mange rejsende der passerede standen og beså den imponerende udstilling. Fra scenen midt i stationshallen læste bl.a. Vagn Steen og Bo Lille op, og i alle tre dage var Finn Andersen og Bo Lille til stede og repræsenterede Selskabet. Også det vedtægtsbestemte høstmøde fik en udtalt litterær karakter, idet malmøboerne fik lejlighed til at se udstillingen af nyudgivelser og høre på de mange fremmødte forfattere og oversættere i de interessante store lokaler hos Skånes Konstförening ved Stortorget. E: Den litterære kalender Under navn af nya vintergatan indledte Selskabet i 2003 sin nye linie for udgivelse af antologier til præsentation af hvad medlemmerne skriver hvordan; i 2004 bestod redaktionen af forfatteren og billedkunstneren Kristian Carlsson, forfatteren og litteraturforskeren Gunnar Syréhn og forfatteren, komponisten og visesangeren Per Warming. Med hans christian andersen, 10 forfatteres personlige betragtninger om 10 forskellige sider af det klassiske forfatterskab, illustreret af 10 billedkunstneres personlige portrætter af digteren, indledte Selskabet således markeringen af den store danske digters 200-år. Værket blev præsenteret ved bogreceptionen i Malmø den 3. december.

6 6 Bilag: Anna Maria Lenngren i anledning af Dansk-Svensk Forfatterselskabs seminar den 16. september kl i 250-året for digterindens fødsel ANNA MARIA LENNGREN - det kallaste huvudet och ett av de varmaste hjärtana bland svenska diktare (Alrik Gustafson 1961) - har i årtier hørt til det faste repertoire i enhver læsebog, ethvert udvalg af svensk digtekunst for sine litterære bedrifters skyld. Måske fandt hun sin plads i en lykkelig tid, den gustavianske, og under lykkelige omstændigheder, lærte både åndens og stilens frimodighed fra sin tids største ånder og stilister: Johan Henric Kellgren, som var hendes redaktør og hendes mands medredaktør på Stockholms Posten i de år der blev hendes frodigste, og Carl Michael Bellman, som hun og manden var naboer til og bekendte med i en periode. Valget af gode forbilleder er et af de sikre kendetegn på en god digter, og bl.a. brugte hun gode kræfter på at oversætte Ovid til svensk, for ligesom Charlotta Dorothea Biehl i København var Anna Maria Lenngren veluddannet i fremmedsprog. Man har villet begrænse hendes talent til to genrer: idyller og satirer, og har måske derved overset at det var tidens yndlingsgenrer, andre har peget på at hendes pen egnede sig til at skrive hvad som helst, en egenskab der er praktisk for en journalistisk kronikør, og ingen af delene forhindrede Svenska Akademin i at hylde hende med entusiasme i 1797 og senere at opfordre hende til at udgive sine samlede skrifter. Den tid hun levede i, har endnu 200 år efter stor betydning, for skribenter som for læsere; hendes samtidige kønsfæller Europa over satte skel i udviklingen af åndslivet og litteraturen (Madame de Staël, Mary Wollstonecraft), og i den følgende generation trådte kvindelige skribenter frem med stor autoritet. Der er således mange gode grunde til at Dansk-Svensk Forfatterselskab markerer hendes 250. år ved et seminar under medvirken af fremtrædende danske og svenske litteraturforskere, Marianne Alenius, Lars Elleström og Christina Sjöblad - og at Svenska Akademin følger sin hyldest til Anna Maria Lenngren op ved at støtte arrangementet. Årets boghøst blandt selskabets medlemmer: De store klassikere Shakespeares sonetter på svensk og Petrarcas på dansk, H.C. Andersens eventyr i læselet udgave, Strindbergsforskning, Salingers Griberen i rugen lyser op i hvad medlemmer af Dansk-Svensk Forfatterselskab udgiver i dette efterår; det drejer sig i disse tilfælde om Sven Christer Swahn, Søren Sørensen, Susanne Hartmann, Gunnar Ollén og Klaus Rifbjerg.

7 7 For nye digtsamlinger står bl.a. sidste års vinder af Nordisk Råds pris Eva Ström, andre poeter er Lars Gustav Andersson, Per Aage Brandt, Tuija Niemi Kristofersson, F.P. Jac og Marianne Larsen, mens Lise Andersen, Robert Zola Christensen, Fredrik Ekelund og Björn Ranelid hver er aktuel med nye romaner. Essayistikken er som altid i høj kurs blandt de professionelle skribenter med Vagn Steen og Jesper Svenbro i spidsen. Det betyder ikke at de grimme ord er glemt; Bengt G Dagrin har redigeret ca af dem i en ny udgave af Stora fula ordboken. I alt er en tredjedel af det meget aktive selskabs forfattere og oversættere med på Selskabets stand og bogreception ved Nordiske Dage på Københavns Hovedbanegård 9., 10. og 11. november. Her vil man også kunne møde mange af dem i levende live, tale med dem og få lejlighed til at høre dem læse op eller fortælle. Andersen på Øresund Monumental. Men litterärt fortfarande också vital. En av de författare som med sina många uppdiktade väsen och inte enbart i några citat haft oöverskådligt inflytande i verkligheten... Således indleder poeten og billedkunstneren Kristian Carlsson bogen hans christian Andersen som Dansk-Svensk Forfatterselskab/Danskt-Svenskt Författarsällskap har udgivet som sit bidrag til markeringen af 200-året for digterens fødsel. Dermed går Kristian Carlsson som bogens hovedredaktør i August Strindbergs fodspor, sammen med J.P. Jacobsen hører Strindberg til Andersens mest hengivne disciple.

8 8 Fire danske og seks svenske forfattere har i aldeles nyskrevne essays kastet nyt lys på meget forskellige sider af det meget omfattende forfatterskab, bl.a. fremhæver københavnskenderen Ove Agrelin det værk Andersen selv anså for sit bedste, nemlig rejsebogen I Sverrig Dansk-Svensk Forfatterselskabs litterære kalender II har ligesom 1. udgave fra i fjor en række originale illustrationer, ti danske og svenske billedkunstnere har produceret ti nye portrætter af den gamle digter i de fleste af de stilarter moderne billedkunstnere har til rådighed. I forbindelse med høstmødet og bogpræsentation i Skånes Konstförenings lokaler ved Stortorget i Malmø fredag den 3. december får forlæggeren og forfatteren Arne Johansson, Helsingborg, overrakt Dansk-Svensk Forfatterselskabs/Danskt-Svenskt Författarsällskaps HÆDERSDIPLOM FOR 2004 for sin enestående indsats for at udbrede kendskab og kærlighed til den gode litteratur gennem sin mangeårige virksomhed som arrangør af forfattermøder og oplæsninger overalt i Øresundsområdet og således give et stort antal mennesker mulighed for at møde det levende ord i mange levende forfatteres munde. Tidligere har forfatterne Sven Christer Swahn og Vagn Steen samt oversætterne Anna Maria Seeberg og Anne Marie Bjerg modtaget hædersdiplomet for en fremragende indsats i samspillet mellem dansk og svensk litteratur. DSFS/formanden Dansk-Svensk Forfatterselskab/Danskt-Svenskt Författarsällskap, 30. november 2004