FLYVEBRÆDTET. NYHEDSBREV FOR FREDERIKSBORG BIAVLERFORENING HILLERØD Juni 2018 FORMANDENS KLUMME

Transkript

1 FLYVEBRÆDTET NYHEDSBREV FOR FREDERIKSBORG BIAVLERFORENING HILLERØD Juni 2018 FORMANDENS KLUMME Det er SÅ godt at være i gang igen! Bierne trives i det tørre, varme vejr og forårshøsten fra mine var fin godt 25kg pr produktionsstade. Det kunne ha været bedre hvis lige rapsen havde ventet to uger så bistyrken var oppe, og måske hvis vi havde fået noget vand så blomstringen blev ved længere. Tørken kunne også ses i vandindholdet på kun 16.5%, men jeg bør ikke piwe der er dem af jer som har målt både 14 og 12.5%, og fået honning som var ualmindeligt sej og svær at slynge og tappe. Jeg har flotte hvide glas i kælderen, og nogle af dem er forbavsende bløde og lækre,- det må være lykkedes at få en god del mælkebøtte og frugttræ blandet i rapsen. Jeg har meget tidligt fået en forseglet dronningecelle fra en nabo med flittige bier, og hun er lykkedes over al forventning. Allerede i midt juni var der 4 propfulde tavler med forseglet yngel, og i denne weekend kryber den næste generation efter hende i to af mine stader. Så bliver den svageste familie fra foråret fornyet, og endnu en aflægger får dronning. Selv min gode biavlernabo fik en forseglet dronningecelle ud af det for vellykket parring og hjemkomst! Til gengæld for den flotte sæson indtil videre, må jeg sige det tynder ud i udsigten til mere nektar. Lindetræerne er færdige, og gederams og regnfan er allerede i blomst. Hvad skal de små trække på de kommende 4-6 uger før fodringen normalt starter? Jeg er begyndt at fodre på aflæggere, og vil holde øje med vægten på dem fremadrettet. Kigger man på stadevægt.dk omkring os, er der forskellige udfald. To steder har de ikke øget vægten mere end 5-8kg den seneste måned, mens to andre har øget over 20 kg og høstet en del af det. SKOLEBIGÅRDEN Mange har smilet veltilpas over årets forårshøst, men helt så godt er vi ikke kommet afsted i skolebigården. Vi manglede enkelte stader i rækkerne ved indvintring, og mistede to inden kulden

2 kom igen i marts. Da sommeren kom med et spring i april var kun staderne til dronningeavl og enkelte andre med god styrke, og vi har siden måttet slå stader sammen et par steder. Da rapsen blomstrede af og der blev kigget efter fulde magasiner måtte vi bide i æblet og aflyse forårsslyngningen. De garvede siger det er mange år siden det har stået så sløjt til, og kuren er indtil videre blevet til at vi ikke indvintrer med fodring i underste magasin (døde bier mm ender der, og der skal flyves til/fra rammerne), og en kraftig tilførsel af nye gener. Martin har organiseret 4 dronninger fra en avler, dels til udskiftninger i et par stader med svage dronninger og i et med dårligt temperament. Den dårlige overvintring og svage vækst i foråret betyder også at vi har måtte aflyse salget af småfamilier til vores nystartede medlemmer i år. Der har simpelthen ikke været bier nok at bygge familier af, og selv nu ved udgangen af juni har vi 6 tomme pladser i rækkerne. Vi er heller ikke gået fri af sygdom i år. I 2017 var det lidt bugløb og enkelte stader med lidt kalkyngel,- naturligt for det våde år. I år har et enkelt stade har fået konstateret noget som nok er sækyngel. Sækyngel er en virusbaseret sygdom, og heldigvis relativt harmløs. Den går ud over dele af yngellejet, og ses oftest ved fødemangel og i varroapressede familier. Som de øvrige virussygdomme er der ingen behandling, og den konstateres oftest at gå i sig selv igen. Se evt. mere under sygdomme på Også lagerskurvognen knirker lidt. Den er efterhånden noget bedaget, om end taget stadig er tæt! Vi har haft gnaverbesøg både i vinter hvor det kostede en stabel foderplader hvor der var lidt sukkerrester, og i juni hvor det

3 gik ud over et par stadebunde og spanden med droneudskæringer. Kommunen har været forbi med bekæmpelse, og vi er da også lykkedes med at klappe en enkelt begge gange, og derved få foreløbigt ro. Men skurvognen er simpelthen umulig at sikre effektivt;- bund og sider er godt og grundigt bløde af fugt og ælde. Det er diskuteret om en brugt 20-fods container kunne være en bedre løsning, lad gerne høre om der er ideer eller nogen har forslag til hvor vi finder en fornuftig løsning til en billig pris! Bestyrelsen vil tage det op senere på året. Anderledes lykkeligt er det gået med det gamle udstillingsstade som Erling i sin tid havde med på en udstilling i Bellacenteret. Han og Preben har hen over foråret snedkereret det i fin stand og malet det. Der er lavet let-udskiftelige grundrammer som kan bære hhv Norsk mål og 12x10 efter behag, samt en droneramme på specialmål til at udfylde den resterende plads. Lars og de videregående har fået en familie installeret, som hen ad vejen kan bytte rammer mm. med en anden familie, da der jo ikke ligefrem er plads til storproduktion af yngel eller honning. Klubhus og lager har fået en forårsoverhaling på arbejdsdagen, hvor 15 friske medlemmer gav den gas de nødvendige 45min. Det er ikke svært eller surt når vi er mange, så kom med næste år! Frokosten var fremragende! ET NYT EVENTYR BEGYNDER!! Jeg er ved at gå min runde hos pigerne i bistadet! Det er onsdag eftermiddag og solen skinner fra en skyfri himmel midt i maj. Det er som nybegynder i biavl efterhånden ved at blive en rutine at se til dem ca en gang om ugen, og jeg må indrømme at jeg er ret vild med det. Her mærker jeg en ro som jeg ikke finder mange andre steder, en tilstand af standby og offline. Jeg er tvunget væk fra larm og støj, ingen mobiltelefon eller for megen snak, da det jo stresser pigerne og for at være ærlig er det jo fantastisk og afstressende for mig også, så allerede her er det ren win-win. Jeg checker staderne så godt jeg kan, og der er liv og glade dage. Der er en konstant summen ind og ud af indflyvningsspalten, som små miniflyvere der, trods den store

4 bagage af gul og orange pollen hængende om benene, uden problemer flyver elegant og lige ind på landingsrampen. Der skal nu både ses til om der er æg og larver, lukket yngel, pollen, honning (og alle de andre millioner af ting som jeg ikke har lært eller fået styr på endnu ) og selvfølgelig hvor dronningen befinder sig hende havde jeg ikke på daværende tidspunkt set endnu, men fandt hende efter nogle uger! Majestætisk lang og gylden orange over hele ryggen vandrer hun ivrigt og tilsyneladende ubekymret rundt blandt en trofast skare af bi-piger og nogle få droner der sørger for at hun har det godt. Ja, jeg er på dette tidspunkt ved at finde ud af hvor fantastisk et lille samfund et bistade er, for jeg gør sådan set ikke det store som biavler - sammenlignet med det lille miniaturesamfund et bistade er. Her er arbejdsbier, rengøringsbier, droner og bier der flyver den lange vej for at samle honning og pollen ind til ikke mindre end en flok af (i højsæsonen) bier. Det er jo udover min egen fatteevne hvis jeg selv skulle være en del af sådan et arbejdsfællesskab, og jeg glæder mig derfor i stedet over at jeg, som biavler, ved at hjælpe dem til at holde sig sunde og raske, selv kan smage en bid af kagen. Og her begynder anden del af mit nye eventyr som biavler. Nemlig første gang jeg skal slynge min egen honning. I mange år har jeg drømt om at blive biavler og med en knapt så skjult agenda, velvidende at jeg kunne få en dejlig masse honning. Min søde tand vil ingen ende få nu hvor jeg er begyndt at smage frugten af mine (50.000) hårdtarbejdende pigers arbejde. Den gyldne eliksir, det flydende guld, den søde velduftende, cremede og flydende masse der smelter på tungen og hensætter mig i en henrivende lykke ja, det er honning jeg taler om! Og nej, jeg er ikke besat eller skør, men jeg er helt sikkert et honningøre helt op til månen - jeg kan spise det dag og nat. Jeg står ved slyngen og de første 8 rammer er allerede slynget igennem og jeg åbner for tappen for at hælde min første nyslyngede forårshonning ned igennem sierne. Der er en stående, stiltiende applaus idet honningen løber igennem efterfulgt af en jubel og begejstring fra de omkringstående og mig. Og det er dér, da jeg smager honningen første gang at jeg må overgive mig. Friske danske jordbær er skyllet og klar og jeg dypper først et og så et igen i den gyldne, klare honning og det er her jeg endelig ved med mig selv, at der nu ikke er nogen vej tilbage.

5 Jeg er 100% solgt! Jeg er biavler og det vil jeg altid være! Bierne er nærmest blevet familie, honningen kan jeg ikke leve uden, og roen og antistressen når jeg er ved bistadet! Hvad mere kan bede om! Det er bare godt! Deruder nyder jeg også, udover min egen færden i bistadet og smagen af honningmaden, det nye fællesskab det har medført sig at blive biavler. Nemlig at komme tirsdag efter tirsdag sammen med alle de andre biavlere som jeg har mødt i biskolegården. For hvor er det dog skønt at komme ind i et fællesskab, hvor vidt forskellige mennesker alle mødes med samme ånd og samme sjæl for bier og for honning. Det er nu noget særligt at sidde og drikke kaffe og spise honningmadder med 25 andre bientusiaster, som jeg tillader mig at tænke på som 25 Peter Plys er!! Det er herligt!! På gensyn hos bierne!! NYT FRA BESTYRELSEN Bemærk! Vi har flyttet sensommerslyngningen en uge frem til 31. juli, af hensyn til den tørre sommer som truer med at fremskynde fordring. Omkring vores adkomst til Bjerggården er vi endnu ikke kommet videre med kommunen. Ålholms Venner som har ryddet alvorligt op inden døre forhandler stadig om deres brugeraftale, som vi er lykkedes med at få lov at kommentere på igen her i juni. Det ventes at der fra uge 30 vil blive arbejdet på at lukke aftalen fra kommunens side. Så skulle vores aftale kunne opstå. Motorcykelklubben har lavet fundament til pavilloner ser ud til at ville blive. Vi har foreløbigt fin adgang til toilet, vand, slyngeplads og lagerrum, så det er kun papiraftalen det kniber med! Vores fællesforedrag med de andre lokalforeninger om dtronningeavl havde vi egentlig tænkt at lave en praktisk opfølgning på i vores skolebigård. Af praktiske grunde løb det lidt ud i sandet her midt juni, så vi sigter mod at lave det næste sommer i stedet. BIER I DANMARK Der er væsentligt færre bier i Danmark end der har været. Det er efterhånden kommet i diverse medier, og effekten udebliver heller ikke. Vi har i foråret haft en del henvendelser fra haveejere som siger vi ser ingen bier i havens træer og blomster,- kan i hjælpe? De foreslår både at have et stade som passer sig selv, eller at huse et stade for en biavler. Det er selvfølgelig gode toner, men nok ikke den bedste måde at hjælpe bierne på. Dels kan de næppe passe sig selv i længere tid, dels er det

6 upraktisk for os biavlere at have stader spredt over landskabet. Eller måskee der er en forretningsmodel i at udleje sine stader til private haver? Så er der mere substans i EU s forbud mod neonikotiniderne,- desværre uden Dansk følgeskab. Danmarks Naturfredningsforeningg har en bidræber.dk kampagne i gang, også for at motivere os til at hjælpe bierne. Landbrug & Fødevarer har også lavet kampagnemateriale, for f at få landmænd til at gøre en positiv indsats. Det er fine hensigter, men måske lidt tyndt på deress engagement og egen forpligtigelse for sagen. Humlebier ser der til gengæld ud til at være overraskende mange af i år. Måske er det den tidlige, varme og tørre sommer som hjælper dem. Jeg har selv en del lungeurt, honningurt og hjulkrone. Ikke mange bier har der været, men hundredevis af hummlebier på samme tid! Også hvepsene trives,- der er mange henvendelser fra mere eller mindre frustrerede hus- og haveejere. Havde det så bare været bisværme vi kunne komme og plukke! Der har det seneste års tid været pustet til en konflikt mellem honningbien (som husdyr) og vilde bier. Nogen ønsker at begrænse honningbien af hensyn til at bedre forholdene for de vilde bier. Man kan nok følge rationalet, men var det mon ikke smartere at gøre fælles front mod det som hæmmer alle biers udbredelse og overlevelse? Er man lidt bientusiast og insektvenligt indstillet, er der fantastisk nyt fra Samsø. Guldbuksebien er fundet igen, den har ellers været betragtet som uddød i 80 år. Guldbuksebien er nok mindre overrasket, da man antager den har været her hele tiden, blot ukendt. Den overlever i øvrigt udelukkende på en vild blomst kaldet blåhat,- jeg tænker det er en kort honningsæson hvis det passer! Hmmmm, hvorfor er det i øvrigt at videnskaben tilskynder at fange og spidde den første man ser i 80 år? Og tænker du nu er der også en guldbuksebi, så hold fast;- der er registreret 288 forskellige biarter i Danmark! 50 af dem er ikke set siden 1974, men alligevel. De er navngivet på dansk allesammen, se her: //allearter.dk/download/dk-navne-bier.xls

7 aktivitetskalender 2018 Næste Tirsdag 3 juli - biaften almindelig birøgt. Tilse de nye dronninger vi har tilsat, Flytte honning og gamle tavler opad, tage tilløb til slyngning om 4 uger... Tirsdag 10 juli - Varroa kursus (del af alm biaften i skolebigården) Onsdag 25. juli - Bestyrelsesmøde kl 19 i klubhuset Tirsdag 31 juli - anden slyngning NY DATO!kl 18 i skolebigården. Rykket aht. forsommerens hurtige gang... Tirsdag 7 august - Varroabehandling med myresyre NY DATO! kl 19 - i skolebigården, udlevering af myresyre Tirsdag 14 august - vinterfodring og afslutning af kursus NY DATO!kl 19 i skolebigården Mandag 24. september - Bestyrelsesmøde kl 19 hos Lynge Onsdag 10. oktober - Generalforsamling kl 19, tid sted og agenda følger Tirsdag 23. oktober - Konstituerende bestyrelsesmøde kl 19 hos Jørgen Lørdag 10. november- Vinterforedrag med NBV og KVBB med Carl-Johan Junge fra Læsø ("den brune bi") og Yoko Dupont fra Aarhus Universitet ("vilde bier, føderessourcer og pesticider") - mere info følger Lørdag 8 december - Æbleskiver og oxalsyre behandling kl 10 i skolebigården, nærmere info følger På foreningens vegne, Søren --- ooo ---