Virksomhedsplan for Nr. Herlev Børnehus 2015

Transkript

1 Virksomhedsplan for 2015 Vores historie: 1. maj 2013, slog vi dørene op, som den private institution Nr. Herlev børnehus. Efter Hillerød kommune havde meldt ud, at de ville lukke den kommunale institution, Dønnehuset, som havde ligget på adressen i mange år, satte en gruppe forældre sig for at arbejde for at bibeholde en lille institution i bydelen. En institution baseret på det nære og trygge. Fra vi åbnede med dengang 19 indskrevne børn og til i dag, er der kommet mange børn og flere ansatte til. Vores hus er normeret til et driftsniveau på 35 børn, dog maksimalt 45 børn. Vi har til huse i det lille landsbysamfund Nr. Herlev i et hyggeligt gammelt hus tæt på skov, marker, skole og offentlige transportmidler. Institutionen er den eneste inden for 5 km radius af Hanebjerg Skole afd. Brødeskov. Derfor er institutionen essentiel for bevarelsen at det nærmiljø af børn som bor i umiddelbar nærhed af skolen. Huset: Børnene er fordelt i 2 afdelinger: en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe. Afdeling Antal børn Ansatte Vuggestuen 13 1 pædagog, 37 timer 2 pædagogmedhjælpere á 37 timer Anna vikar begge afd (ansat i en tidsbegrænset 37 timers stilling fra 1/515 tom 31/715)Forlænget pr.1/815 31/1215 (30 timer pr uge) Leder vikarierer på stuen efter behov Børnehaven Pt pædagog, 37 timer

2 2 pædagogmedhjælpere á 37 timer Leder vikarierer på stuen efter behov Vores køkkendame (ansat 30 timer pr. uge) har den faste morgenvagt, åbner huset hver morgen og har samlet ca. 5 børnetimer pr uge. Åbningstider: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Lukkedage i 2015: 2. januar Fredag d. 23 januar lukker institutionen kl 14, da personalet har kompetencedag. Bindende tilmelding til datoerne: 30 marts, 31 marts samt 1 april (dagene op til påske). Min 8 børn for at institutionen holder åbent (3 ansatte er på arbejde til 8 børn) 15. maj (dagen efter Kr. Himmelfartsdag) 5. juni Uge 29 ( juli begge dage inkl.)

3 24. december 2015 t.o.m 1. januar 2016 OBS fra 2016 vil der ikke være lukkedage i institutionen. Værdigrundlag: Alle børn har ret til et godt børneliv Vi mener et godt børneliv er: Vi ser barnet som et unikt menneske Vores børnehus skal være et lærende og udviklende miljø, hvor det enkelte barn har handlemuligheder og hvor barnets udvikling tilgodeses med udgangspunkt i fællesskabet Vi arbejder med nærværende relationer Vi tager alle ansvar for børnene og kender deres særlige behov Nærvær: Vi er et lille hus med mange kroge. Vi har hænder nok til alle. Vi har tid til at lytte til børnene, tid til at trøste og tid til at have et barn på skødet Vi skaber aktive og sunde rammer for vores børn (ude liv, omsorg, sund mad, humor, bevægelse og læring) Vi arbejder hen imod at skabe nysgerrige og selvstændige børn Vores pædagogiske praksis: I vores hus vægter vi ro, tid og forudsigelighed. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at det hver morgen er vores køkkendame som åbner institutionen. Der er tid til at børnene kan vinke til deres forældre, spise morgenmad og der er ro og forudsigelighed fra morgenstunden. Vi har alle ansvar for alle børnenes trivsel. Vi mener, at tydelige rollemodeller med faglig ballast, erfaring, engagement og positivt livssyn er medvirkende til at skabe en kultur og miljø som er fordrende for børnenes generelle trivsel og udvikling.

4 Vores læringssyn: I vores hus arbejder vi bevidst med det formelle læringssyn og det uformelle læringssyn. Det formelle hvor det er den/de voksne, der sætter mål for, hvad det er, vi ønsker børnene skal lære/have en begyndende indsigt i. Det uformelle læringssyn hvor læringen sker gennem børnenes leg og relationer. Vi bestræber os på at holde børnene nysgerrige og undrer os/skaffer viden sammen med børnene. Vi tager udgangspunkt i, hvad der optager det enkelte barn/børnegruppen og sammenholder det med vores overordnede pædagogiske mål. Eksempel fra vuggestuen: En mindre dreng peger ud af vinduet, hvor der går en mand med en hund. Drengen kigger nysgerrigt fra hunden til pædagogen og siger lyde. Pædagogen siger: Kigger du på hunden? (og går helt hen til vinduet og drengen). Da hunden er væk, siger pædagogen: Skal vi læse en bog om en hund? Drengen nikker, og sammen går de ind og finder et par dyrebøger. Andre børn sætter sig ved pædagogen og drengen. De peger på de forskellige dyr og siger de forskellige dyrelyde til hinanden og pædagogen, som også siger lydene. Eksempel fra børnehaven: (Ifm fastelavn) Børnene har igennem længere tid været inspireret og hørt om Christian d.4 gennem pædagogens fortællinger i teaterform. Pædagogen har et overordnet mål om at give børnene en indsigt i, hvorfor vi afholder fastelavn, og har gjort sig didaktiske overvejelser ifht formidlingen af dette. Pædagogen har inddraget børnene i, at hun vil fortælle en historie, hvori bl.a Christian d. 4 indgår. I plenum bliver børnene spurgt om, hvilke ting, genre, dyr, personer de ønsker, der skal indgå i historien. Dette skrives ned, hvorved det enkelte barns ønske mødes/ sikres. Pædagogen spiller samtlige roller og for at imødekomme de forskellige aldersgrupper/tryghed, træder pædagogen ud af rollen og ind igen når hun vurderer at alle børn er med. Tillige er børnene aktive medspillere (f.eks åbner fiktive døre, nejer/bukker, kommer med input, spejler pædagogens ansigtsudtryk). Undren er begyndelse til visdom (Citat Sokrates)

5 Lærerplaner: Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Arbejdet med læreplanerne for vores hus tog sin begyndelse på vores første pædagogiske kompetencedag i november 2013 og er senest revideret juli 2015: De 6 seks læreplanstemaer har og danner grundlag for vores pædagogiske praksis. Vi oplever temaerne som en naturlig del af det pædagogiske arbejde med børnene, og det sikrer os at vi kommer hele vejen rundt om hele barnets udvikling. Barnets alsidige personlige udvikling Mål: At barnet føler sig tryg i institutionen At barnets oplever sig selv som en værdifuld person, som også er værdfuld for andre At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har At barnet udvikler selvværd/selvtillid

6 At barnet er aktivt deltagende i dagens aktiviteter At hjælpe barnet med konflikthåndtering At barnet anerkender egne og andre børns forskelligheder At alle børn bliver set i øjenhøjde og hørt At barnet på sigt lærer at vente på tur At børnene, hver dag, føler sig velkomne i huset Det gør vi ved at: Anerkende og sætte ord på barnets følelser Se, høre og forstå barnet og dets handlinger Give barnet omsorg Se barnets kompetencer og ressourcer Støtte og opfordre børnene til at være selvhjulpne Hjælpe og støtte børnene i konflikthåndtering Give børnene succesoplevelser og anerkende disse Give tid og ro til det enkelte barn Støtte og opfordre børnene til at fortælle i grupper Støtte børnene i at kunne sige til og fra og respektere hinandens forskelligheder At alle børn bliver set og talt med i løbet af dagen Vi siger Godmorgen Vi motiverer børnene til at deltage i aktiviteterne

7 Vi støtter og anviser børnene i at vente på tur ved fx samlinger, måltider, gaderoben, legepladsen osv. Eksempler fra hverdagen i vuggestuen: Vi motiverer børnene til selv, begyndende, at tage tøjet af/på eksempel: Når det lille barn kigger på sin strømpe og forsøger at hive i den, motiverer og hjælper vi barnet med at få strømpen af/på. Børnehaven: Der er altid en voksen i garderoben som hjælper, guider og motiverer børnene til at tage tøjet på/af. Tegn på læring: At børnene udtrykker deres meninger og følelser verbalt som nonverbalt At børnene tager initiativ til leg og samtale At børnene er en god ven At børnene er nysgerrige og lader sig inspirere At barnet har lyst til og trygheden til at deltage aktivt i samlinger, teater o. lign.

8 Sociale kompetencer Mål: At børnene oplever de er en vigtig del af fællesskabet At børnene leger i små og store grupper At børnene viser omsorg og empati for de andre børn At børnene anerkender andre børns forskelligheder At børnene oplever glæde sammen med jævnaldrende At lære børnene at give plads til hinanden samt vente på tur At børnene lærer at samarbejde og deltage i demokratiske processer At børnene kan sige til/fra At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer med børn og voksne Det gør vi ved at: Støtte børnene i leg på tværs af alder, køn og forskellighed At sætte ord på børnenes følelser og støtte dem i at aflæse hinandens kropssprog Skabe små rum og forum for leg Hjælpe børnene i indbyrdes konflikter ved at give konkrete anvisninger/muligheder Vi inddrager børnene i de daglige rutiner såsom: Borddækning, afrydning, oprydning så de oplever sig selv som en værdifuld del af fællesskabet. Ved samling opfordres børnene til at række hånden op, når de vil fortælle noget til gruppen Vi giver børnene nogle gode og lærerige oplevelser sammen

9 Vi støtter børnene i at give plads til hinanden ved at sætte ord på situationen fx i legen, i konflikter, ved samlinger osv. Vi støtter børnene i at respekterer egne og andres grænser Vi støtter børnene i at danne venskaber Børnene møder tydelige voksne i dagligdagen, som støtter børnene i at danne relationer barn/barn og barn/voksen Tegn på læring: Eksempel fra hverdagen i vuggestuen (hjælpe børnene med at sætte ord på deres indbyrdes konflikter): Ida sidder og leger med en dukke, Per kommer hen og tager den ud af Idas favn. Ida reagerer med at skrige højt. Det pædagogiske personale (som har set optrinet) kommer hen og sætter sig foran Ida, trøster og sætter ord på Idas følelser: Jeg kan se at du blev ked af at Per tog din dukke. Ida nikker og peger på dukken. Det pædagogiske personale henvender sig til Per og siger: Du syntes, Idas dukke var fin, men Ida bliver ked af det, når du tager hendes dukke. Skal vi gå hen og finde en fin dukke til dig? Eksempel fra børnehaven om samarbejde: En gruppe børn sidder ved bordet og er ved at lave en stor ræv i pap. Alle børn biddrager med at lave sin del af ræven. Peter tegner halen, og da han skal til at klippe den ud, siger han: Jeg er ikke så god til at klippe takker, hvorefter Emma på 4 år svarer: Det er jeg god til, skal jeg gøre det for dig? Vil du så lime øjnene på ræven for mig? Børnene ser nye/andre kompetencer hos de andre børn Børnene tager initiativer til leg/fællesskab Børnene udvikler relationer med hinanden Børnene løser konflikter Børnene lytter til hinanden og øver sig i at give hinanden plads og rum til at tale/udtrykke sig Børnene hjælper og drager omsorg for hinanden (f.eks trøster hinanden)

10 Børnene sætter grænser overfor hinanden Børnene tager initiativ til at deltage i dagligdagens rutiner Sprog Mål: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagsaktiviteter Børnene skal lytte og være opmærksom på hinandens verbale såvel som nonverbale sprog At give børnene kommunikative færdigheder (tale i plenum) At børnene lærer rim og remser At børnene evner at sige til og fra (konflikthåndtering/sætte ord på egne følelser) Nonverbal kommunikation (TTT, babytegn) At børnene lærer sange og sanglege Eksempel på nonverbal kommunikation fra vuggestuen: En pige på 1/½ år har slået sig ved et fald fra bænken i glashuset. Hun bliver trøstet af pædagogen, der spørger om, hvor hun har slået sig. Pigen rejser sig, går hen til bænken og peger på kanten og kigger op på pædagogen. Eksempel fra børnehaven: En dreng sidder i sofaen med tre gode venner. Han begynder at fortælle en historie om trolde og superhelte, der bliver udfordret under ivrig gestikuleren. Da hans historie er færdig, er der en af de andre drenge der begynder at fortælle. Det gør vi ved at:

11 Vi synger hver dag (hver måned får børnehavebørnene et sanghæfte med hjem med de sange der skal synges til samling i den kommende periode. Sangene tager så vidt muligt udgangspunkt i den aktuelle periodes tema). Fremadrettet vil sangene blive lagt ud på hjemmesiden Vi læser for og med børnene og præsenterer dem for forskellige genre fx rim og remser (bøgerne kan tage udgangspunkt i periodens aktuelle tema) At give børnene tid og ro til at udtrykke sig/fortælle At hjælpe ved sproglige vanskeligheder (fx ved gentagelser, TTT/ babytegn i vuggestuen) Vi holder samling i vuggestue såvel som i børnehaven, hver dag. Her taler vi om dagen i dag, hvordan er vejret, hvilken måned, hvem er kommet i dag, synger sange og børnene kan fortælle, hvis der er noget de vil sige i plenum At vi er tydelige rollemodeller (overensstemmelse mellem det verbale og det nonverbale) Vi motiverer børnene til at skrive deres navn og alder på egne produkter (dette intensiveres i skolegruppe forløbet) At sætte ord på barnets handlinger/frustrationer/ønsker/intentioner osv. Tegn på læring: At børnene udtrykker sig verbalt såvel som nonverbalt At børnene selv lader sig inspirere til læsning/fortælling At børnene tør at tage ordet i plenum samt mindre grupper At børnene afprøver skriftsproget At børnene begynder at synge Krop og bevægelse

12 Mål: At børnene lærer om deres egen krop, hvad kan jeg gøre med min krop? At børnene oplever glæden ved at bevæge sig/mærke ro At børnenes sanser bliver udfordret At børnene får en bevidsthed om sundhed (sund mad m.m., fællesskabet ved måltidet) At børnene får stimuleret fin og grovmotorikken At børnene bliver præsenteret for aktiviteter i forskellige tempi At gøre børnene selvhjulpne Det gør vi ved at: Præsentere og inspirere børnene for sund mad samt for hjælp af tilberedning af denne Børnene opfordres/præsenteres for kniv/gaffel/hælde/øse op selv Støtte barnet til at rykke til nærmeste udviklingszone Gøre vores legeplads/indemiljø samt valg af aktiviteter/ture stimulerende for børnenes bevægelse og sanser Vuggestuebørnene får lov til at sove det, de har brug for Lave aktiviteter for børnene i forskelligt tempi Inspirere børnene til bevægelse i vores eget miljø samt på ture til fx skov, strand, mark Vi opfordrer børnene til at gå op/ned af trapper Vi giver børnene konkrete anvisninger til en alderssvarende håndtering af den personlige hygiejne og gør dem dermed begyndende selvhjulpne.

13 Eksempel fra vuggestuen: Dreng på 1 år står ved en trip trap stol og forsøger at hive sig op. Det pædagogiske personale ser det og går hen og anviser ham i, hvordan han kan kravle op på stolen. Eksempel fra børnehaven om at gøre børnene selvhjulpne: Pige fra børnehaven er i garderoben ved at tage tøj på for at gå ud på legepladsen. Hun henvender sig til det pædagogiske personale og spørger: Skal jeg have regntøj på? Det pædagogiske personale svarer: Åben døren, kig ud og mærk om det regner. Tegn på læring: Begyndende kendskab til kroppens formåen (anatomi og sanser) Sunde og glade børn med lyst til udfoldelse Børnene finder på nye tiltag/lege, inspireret af vores miljø og aktiviteter Børnene bliver selvhjulpne (mestrer kniv/gaffel/ske, håndvask, tøj af og på, mærke sig selv ift kulde/varme, toiletbesøg m.m) Børnene finder aktiviteter, f.eks i skov, inspirerende for lege Natur og naturfænomener Mål: At give barnet et kendskab til årstidernes skift At børnene oplever glæden og mulighederne i at være ude i al slags vejr

14 At præsentere børnene for så/plante frø og blomster At børnene lærer om naturen og miljøet At børnene får kendskab til dyr At børnenes nysgerrighed ved naturens luner udvikles At børnene bruger de forskellige udemiljøer og bliver bekendt med disses motoriske udfoldelsesmuligheder At børnene får et begyndende kendskab til matematik og matematikkens symboler Det gør vi ved at: Børnene er ude i al slags vejr Det pædagogiske personale er aktive rollemodeller i al slags vejr Vi bruger vores bålhus til hygge/samling samt til tilberedning af mad Tage på ture til skov, strand, vand, mark, bondegård samt på vores legeplads At børnene bliver præsenteret for forskellig mad (farverigt, stærkt, surt, blødt, hårdt og sødt) Børnene sår og planter (vander og nipper) Børnene indsamler ting fra naturen og bearbejder det Vi læser relevant litteratur tilegnet den enkelte målgruppe Bruge legepladsen som et sansemotorisk sted via urter, blomster, træer, planter og finder dyr (krible/krable) Vi tæller med børnene, taler om former og figurer, størrelser, længder, vægt m.m

15 Eksempel fra vuggestuen: Vuggestuen er på legepladsen, det har regnet og der er vandpytter. En lille dreng på et år, opdager en vandpyt. Han kravler hen til den og stikker forsigtigt hånden ned i vandpytten og plasker. Han tager ansigtet ned i vandet og smager på det. Derefter kravler han op i vandpytten og plasker med begge hænder og har et tilfredst udtryk i ansigtet Eksempel fra børnehaven: Børnehaven er i skoven, hvor fokus er på hvad der lever i skovbunden. Det pædagogiske personale finder et rådyr spor og viser det til børnene. Ugen efter hvor børnene igen er på skovtur, finder de selv spor i skovbunden og viser det til det pædagogiske personale. Tegn på læring: Børnene leger aktivt i al slagt vejr Børnene får en begyndende viden om planter, dyr, miljø og vejrets omskiftelighed Børnene omgås naturen med respekt for denne Børnene viser forundring og fordybelse for naturen og vil gerne dele oplevelsen med andre Børnene efterspørger/finder redskaber til at udforske naturen (f.eks forstørrelsesglas) Børnene bruger matematikkens symboler og begreber i hverdagen og kobler deres hverdagserfaringer til f.eks tal og bruger deres finger til at fortælle

16 Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: At børnene stifter kendskab til årets forskellige traditioner At børnene bliver præsenteret for rum, symboler og arkitektur At børnene får et kendskab til forskelige udtryksformer At børnene for kendskab til brugen af forskellige redskaber/materialer Det gør vi ved at: Traditioner fastholdes såsom: Sankthans, halloween, jul, fastelavn, påske, børnehavens fødselsdag, udspringsfest for den kommende skolegruppe børn. Vi præsenterer børnene for forskellige kulturelle tilbud f.eks: Museer, forskellige transportmidler biblioteker, teater, kirken, naturen m.m. Vi præsenterer børnene for andre rum: Skoven, kirken, byen, museer, slotte, stranden, stationer m.m. Børnene bliver præsenteret for udtryksformer (maling, forskellig litteratur, modellervoks, naturmaterialer m.m) samt får mulighed for at bruge forskellige materialer Give børnene mulighed for/inspirere til fortælling Vi synger med børnene, læser og fortæller historier

17 Eksempel fra vuggestuen: En pige på 1 år skal male for første gang. Hun får en pensel i hånden med maling på og et papir på bordet foran sig. Pigen kigger på penslen og putter penslen i munden. Det pædagogiske personale viser pigen hvordan penslen kan male på papiret, og hvordan hun dypper penslen i malingen, så den er klar til at male igen. Ugen efter skal pigen male igen. Hun kigger på penslen i hånden, dypper den i malingen og maler på papiret. Eksempel fra børnehaven: I børnehavne har børnene over året fået fortalt historier om Christian d. 4 i aktuelle emner, hvor Christian d. 4 var en af de faste figurer i historierne. I historierne er der både fakta om Christian d. 4 og fiktion. En af de ting som børnene er meget optaget af, er Christian d. 4 s våbenskjold. En dag er 5 børn på tur, hvor de kommer forbi en kirke. Børnene og det pædagogiske personale går ind i kirken for at se, hvordan den ser ud indvendig. En dreng på 4 år spotter med det samme Christian d. 4 s våbenskjold på prædikestolen og udbryder glædesstrålende Se, Christian d. 4 har også været her! Tegn på læring: Børnene viser genkendelighed over for husets traditioner og kan skelne dem fra hinanden Vi kan se børnenes læring over for de kulturelle tilbud, de er blevet præsenteret for, i deres leg, i deres fortællinger, i deres søgen efter mere viden. Børnene kan skelne de forskellige rum fra hinanden samt hvad der forventes af dem i rummene, f.eks i kirken, på museet, i toget m.m. Børnene fortæller historier for gruppen Børnene bærer kulturen videre Børnene kan udtrykke sig via forskellige materialer

18 Børnene synger, lytter til musik, fortæller eventyr Børn med særlige behov: Vi tilpasser krav og mål til børn med særlige behov. Hvis det er nødvendigt, benytter vi os af vores samarbejdspartnere under PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) psykolog, tale/hørepædagog, fysioterapeut, sundhedsplejerske m.m. Evaluering af læreplanerne: Til brug for evaluering af læreplanerne i tager vi udgangspunkt i EVA modellen (herunder: Tegn på læring). Dokumentation: Vi dokumenterer ved hjælp af: Logbøger i begge afdelinger Fotoplancher Børnenes eget udtryk (malerier, tegninger, historier, produkter) EVA Vi nedskriver børnenes oplevelse/læring til fotoplancherne efter endt projekt/tema Vi evaluerer vores pædagogiske lærerplan, samt øvrige temaer vi arbejder med i huset, med udgangspunkt i materialet EVA. Dette materiale er udarbejdet af Danmarks evalueringsinstitut.

19 Kostpolitik Sygdomspolitik Årshjul for 2015 Måned Børnehaven Vuggestuen Januar Februar Marts Is og vand. (læreplanstemaer: Sociale kompetencer, natur og naturfænomener) Fastelavn. (Læreplanstemaer: Krop og bevægelse, kulturelle udtryksformer) Is og vand. (læreplanstemaer: Sociale kompetencer, natur og naturfænomener) Fastelavn: (læreplanstemaer: Krop og bevægelse, natur og naturfænomener) Vi sår og planter. (Læreplanstemaer: Natur og naturfænomener) Påskefrokost d.27/3 Min familie. (læreplanstemaer: Alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer) Min familie. (læreplanstemaer: Alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer) Min familie. (læreplanstemaer: Alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer)

20 April Maj Vi sår og planter. (Læreplanstema: Natur og naturfænomener) 24/415 kl Gallafest 30/415 kl : Udspringsfest for skolegruppen 30/415 kl : Børnehavens 2 års fødselsdag Afslutningsfest for skolegruppen/børnehusets fødselsdag Vi sår og planter (læreplanstema: Natur og naturfænomener) 11/515: Forældremøde kl /515: Lukkedag 30/515: Arbejdsdag kl 9 14 Påskefrokost d.27/3 Skoven. (læreplanstemaer: Natur og naturfænomener) 30/415 kl : Børnehavens 2 års fødselsdag Skov (Læreplanstemaer: Natur og naturfænomener) 11/515: Forældremøde kl /515: Lukkedag 30/515: Arbejdsdag kl 9 14 Juni Skoven. (Læreplanstemaer: Sociale kompetencer, Krop og bevægelse, Vand (Læreplanstemaer: Natur og naturfænomener, krop og

21 natur og naturfænomener) Vi laver heksen til borgerforeningen ( Sankt Hans) 23/615: Bålmad bevægelse) 23/615: Bålmad 5/615: Lukket/grundlovsdag 5/615: Lukket/grundlovsdag Juli August September Oktober Planlagte aktiviteter (rytmik, ture ud af huset, kreaværksted, vand, ansigtsmaling m.m.) Eventyrtema fra 10/88/1015 (Læreplanstemaer: Sproglige kompetencer, kulturelle udtryksformer) Hver mandag: Løb Eventyr (Læreplanstemaer: Sproglige kompetencer, kulturelle udtryksformer) Hver mandag: Løb Eventyr (Læreplanstemaer: Sproglige kompetencer, kulturelleudtryksformer) 9/1015: Motionsdag Vand (Læreplanstemaer: Natur og naturfænomener, krop og bevægelse) Eventyrtema fra 10/88/1015 (Læreplanstemaer: Sproglige kompetencer, kulturelle udtryksformer) Hver mandag: Løb Eventyr (Læreplanstemaer: Sproglige kompetencer, kulturelle udtryksformer) Hver mandag: Løb Eventyr (Læreplanstemaer: Sproglige kompetencer, kulturelle udtryksformer) 9/1015: Motionsdag

22 November December 30/1015: Halloween Skovture/Juleforberedelser (Læreplanstemaer: Kulturelleudtryksformer) I uge 45 starter skolegruppen op. Jul (Læreplanstemaer: Kulturelleudtryksformer) Børnegudstjeneste Adventshygge 11/1215 Lucia arrangement m/æbleskiver, saft og Glögg Skovture/ juleforberedelser (Læreplanstemaer: Kulturelleudtryksformer) Natur og bevægelse, div juletraditioner (se børnehaven) Adventshygge 17/1215: Julefrokost 17/1215: Julefrokost Vi evaluerer løbende de enkelte temaer og arrangementer på vores pædagogiske stue, personalemøder samt på vores kompetencedage. Stuemøderne afholdes i åbningstiden hver 14. dag og personalemøderne afholdes efter lukketid én gang om måneden. Overgangen mellem børnehave og SFO/skole

23 I starter vi skolegruppen op (for de børn der skal i skole om sommeren) i uge 45. Den ansvarlige for skolegruppen laver et planlagt forløb for gruppen minimum 1 gang om ugen: Leg med bogstaver og tal, historiefortælling, ture ud af huset (teatertur til København) og besøg på de skoler hvor børnene skal gå. I april vil der blive afholdt en udspringsfest for skolegruppen og alle børnehavebørnene. Personalet udarbejder overleveringsskemaer til skolen for det enkelte barn der skal i SFO/skole. Indkøring i : Når forældrene til et opskrevet barn modtager nedenstående mail, har barnet fået plads i vores institution. Velkommen til Vi glæder os til at se med mor og/eller far d. / 2015 kl Hvis I ikke har været på besøg endnu, er I meget velkomne til at ringe og lave en aftale. Det er meget vigtigt, at jeres barn og I som forældre får en god og rolig start i. Vi forventer derfor, at du/i har afsat tid til indkøring af jeres barn. Vi får brug for at vide en masse om jeres barn (sovevaner, mad, specielle forhold m.m.), og I er eksperterne. Samtidig vil vi gerne have lov til at kigge i "Barnets bog" (den fra sundhedsplejersken) så vi kan blive endnu klogere på jeres barn. Vel mødt og på gensyn, Personalet

24 Forældresamtaler: Når barnet har gået i huset i ca. 3 mdr., inviterer vi forældrene til en samtale om barnets trivsel, samt om hvordan forældrene har oplevet opstarten i huset. Herefter tilbyder vi en samtale én gang om året. Såfremt vi har en bekymring vedr. et barn, vil forældrene altid blive indkaldt til en samtale. Forældresamarbejde: Vi lægger vægt på et positivt, konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med vores forældregruppe. Vi er altid åbne for en snak eller samtale vedr det enkelte barn. Disse skal dog ikke foregå i børnenes påhør og foregår derfor efter nærmere aftale. Bestyrelsen: Bestyrelsen består af 5 forældrerepræsentanter og 1 bestyrelsessuppleant samt 1 medarbejderrepræsentant. Herudover deltager lederen, dog uden stemmeret. Opskrivning til : Da vi er en privat institution, foregår opskrivning via vores hjemmeside: Uddannelse/kurser for personalet:

25 To medarbejdere fra vuggestuen har marts/maj 2014, deltaget i et af Børneklinikkens kurser: Det 03 årige barns sansemotoriske og generelle udvikling. Derudover har to pædagoger været på kursus om sensitive børn. Arbejdsmiljø: To medarbejdere har martsapril 2014 gennemført den lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse (APROPOS kommunikation). Stuemøder: Vuggestuens og børnehavens personale, afholder ugentlig stuemøder i åbningstiden, hvor børn og planlægning diskuteres og effektueres. Personalemøder: Vi afholder personalemøder 1 gang om måneden efter lukketid. Mussamtaler: Leder afholder MUS samtaler (medarbejder udviklings samtale) med personalet i perioden, august september Førstehjælp: Vi opdaterer vores 1. hjælpkurser efter sommerferien.

26 Formandens beretning for 2014: fik en god start, da vi åbnede 1. maj Det er en meget stor fornøjelse, at opleve hverdagen og livet i Børnehuset. Når man går i gang med et privatiseringsprojekt, håber man naturligvis at det bliver en succes. Vi må indrømme, at virkeligheden i dette tilfælde er overgået fantasien. Vi startede for 12 måneder siden med 19 børn og den 31. december havde vi 29 børn og 8 ansatte medarbejdere. Vi har desværre også måtte skuffe nogle forældre, når vi ikke har haft mulighed for at optage deres børn. Det virker derfor ufatteligt, at vores største udfordring lige nu er en kapacitetsudfordring, da børnehuset er fuldt med de 35 børn som vi har ønsket er vores mål. For at kunne imødekomme bl.a. søskendegaranti, har vi tilpasset vores garanti overfor kommunen. Vi vil forsat have et mål om 35 børn, men kan i perioder have lidt flere børn. Dette vil altid ske pædagogisk forsvarligt og vi tilfører midlertidige ressourcer, hvis det findes nødvenligt. Det er en stor glæde at opleve den ernorme opbakning til Børnehuset fra både forældre og lokalsamfund. I løbet af året har vi afholdt 2 arbejdsdage, med bred opbakning. Vi har fået lavet meget på huset og udearealerne. Matasfonden støttede med planter til vores legeplads og de blev plantet efter anvisning fra Anja og Nicoline, som havde stået for plantegningen og ansøgningen til Matasfonden. Vi har alle lært meget gennem det forgangne år og det tager tid at få den daglige organisering til at køre, i en ny virksomhed som reelt blev startet på 3 måneder. Vi har i løbet af året bl.a. fået ny hjemmesiden, som imødekommer vores ønsker til sikkerhed og kommunikation. Herudover er der af hensyn til databeskyttelse, udviklet en login funktion, som gør at vi kan afskærme billeder og lignende. Vi har oprettet mail lister, så vi kan distribuere breve på en enkel måde til forældre og bestyrelse. Herudover arbejder vi kontinuerligt på at finde den rigtige balance mellem bestyrelse, arbejdsgruppe og daglig ledelse. Husk har 1 års fødselsdag 1. maj Regnskab kommentarer til regnskab Kapacitetsudfordringer har gjort, at vi ikke blot kunne optage børn som forventet. Da vi meget hurtigt fik fyldt vuggestuen op, særligt med helt små børn, ansatte tidligere end budgetteret. Vi har derfor haft personale til 35 børn siden oktober. Kommunale tilskud 2014: pr. Børnehavebarn / pr. Vuggestuebarn Alle medarbejdere er på 37 timer, med undtagelse af 2.

27 Lederens beretning for 2014: Beskrivelse af årets status samt årets aktiviteter. (fremlagt for forældre samt bestyrelse på generalforsamlingen d. 30/414 ) Nr. Herlev børnehus åbnede dørene for 19 børn 1 maj Efter Hillerød kommune havde besluttet at de ville lukke den kommunale institution Dønnehuset, på Bygaden 32, satte en gruppe forældre sig for at arbejde for at bibeholde en lille institution i bydelen. En institution baseret på det nære og trygge. Fra vi åbnede med dengang, 19 børn og frem til i dag, hvor vi 1 maj 2014, kunne fejre vores 1 års fødselsdag, er mange børn og flere ansatte kommet til. Vores hus er pt normeret til et gennemsnit på 35 børn. Det har været en meget spændende proces at arbejde med privaticeringsgruppen/bestyrelsen, forud for åbningen, med at diskutere visioner og rammer for et nyt koncept at starte en privatinstitution. Skød vi over mål og ville der overhovedet komme nok kunder i butikken? Men det gjorde der de 19 børn vi havde 1 maj, blev hurtigt til mange opskrivninger på vores venteliste. Således er der pt 12 børn i vuggestuen og 19 børn i børnehaven. Pædagogik: På personalegruppens to afholdte kompetencedage/weekend, har vi arbejdet med de lovmæssige læreplaner og i april 2014 kunne vi så sende vores virksomhedsplan ud. Indeholdende vores værdigrundlag, vores pædagogiske praksis, lærerplan samt div information og politikker for vores hus. Vores pædagogiske praksis samt vores læreplan, evaluerer vi løbende. Slutteligt på vores kompetenceweekend januar 2015 lægger vi sidste hånd på virksomhedsplanen for Skolegruppen: Vi har i år haft en lille skolegruppe på to børn. Derfor valgte vi at tilkoble de næstældste børn i skolegruppen. Dette for at skabe dynamik ved skolegruppeforløbet. Næste år vil skolegruppen pt udgøre 4 børn. Udvikling: To ansatte fra vuggestue afd, har deltaget i Børneklinikkens dagkursus: Det 03 årige barns sansemotoriske og generelle udvikling. Yderligere har medarbejder samt leder gennemført arbejdsmiljøuddannelsen. Sprogvudering: Vi har valgt at vi vil tilbyde alle børn, i målgruppen 2,10 3,4 år, sprogvudering, såfremt forældre ønsker dette. Mad: Vi har samarbejde med Rema 1000 som leverer frugt, grønt, brød, bleer m.m hver mandag. Tillige har vi samarbejde med Nemlig.com som står for leveringen af bl.a mælk samt andre kølevarer. Dette er en ordning som vi pt finder tilfredsstillende. Vores kok laver hverdag sund og inspirerende mad til alle børn hvor størstedelen af maden er økologisk. Vi havde umiddelbart efter åbningen af vores hus, besøg af fødevarekontrollen, som

28 resulterede i en glad smiley. Dette som følge af korrekt egenkontrol. Fordeling af børn/ansatte: Børnene er delt op i to afdelinger. En vuggestue afd med en pædagog ( 37 timer ) samt to medhjælpere (37 timer ). Børnehaven afd med en pædagog ( 32 timer) samt to medhjælpere ( 37 timer ). Leder vikarierer på stuerne efter behov. Vi er alle fælles om børnene og vores normering sikrer at vi har tid og et indgående kendskab til det enkelte barn. Aktiviteter: Vi har afholdt sommerfest, sankthans arrangement, Halloween og sidst Lucia. Disse aktiviteter har vi siden evalueret på et af vores personalemøder og vil fremadrettet, figurere i vores årshjul som faste traditioner for huset. Vi dokumenterer vores daglige pædagogiske arbejde i vores logbøger, billeder samt børnenes eget udtryk/produkt. Vi har en forældregruppe som er medvirkende for husets positive stemning og udvikling: Vi har fået støtte fra Matasfonden til buske og træer til vores legeplads, dette på foranledning af en forældregruppe. Arbejdet med at plante disse, blev foretaget på en af vores nu to afholdte arbejdsdage. Tillige er der sendt ansøgning om sponsermidler til ladcykler. Inklusion: Vi vil i huset i 2015 have særligt fokus på inklusion. Vi vil arbejde med at sikre at alle børn i Nr. Herlev børnehus trives og udvikler sig socialt og faglig, samt føler sig som en vigtig del af fællesskabet. I børnehaven sidder børnene ved mindre borde ved samling samt ved de forskellige måltider. Vi arbejder med, at børnene taler sammen med dem, der sidder ved deres bord, hjælper hinanden med f.eks at hælde vand/mælk op, skær mad ud, sikre at alle ved bordet har det fornødne til måltidet (bestik, tallerken, kop m.m), rækker hånden op ved samling for at komme til orde, lytte til hinandens fortællinger, sange samt andet input for hele gruppen. Vi oplever at det giver ro ved samlingerne samt ved måltiderne. Alle børn får uagtet alder, fysiske og kognitive formåen, mulighed for at føle sig som en vigtig del af fællesskabet, samt at det enkelte barn bliver hørt/set. Solpolitik:

29 Vi forventer, at børnene er smurt ind i solcreme ved aflevering i huset (i sommermånederne) Vi smører børnene ind i solcreme efter frokost og efter behov. For at sikre skygge for solen midt på dagen, når vi er på legepladsen, opfordrer vi børnene til at lege under vores solsejl, i træernes skygge samt under vores halvtag. Børnene skal have Tshirt eller andet på, der dækker ryg og mave samt kasket eller sommerhat. Rygning: Rygning må ikke finde sted på husets matrikel. Perspektivering: Til brug for læring, dokumentation og sprogstimulering m.m. er vi i gang med at undersøge og diskutere, de forskellige parametre for brug af IPads som pædagogisk redskab i institutions regi. Sprogvurdering: I vores virksomhedsplan for 2014, skrev vi at vi ville tilbyde alle børn i alderen 2,10 til 3,4 år (såfremt forældrene ønskede dette) sprogvurdering. Dette har vi ikke kunne leve op til. Vi vil efterstræbe at imødekomme dette i løbet af Eksterne samarbejdspartnere: Sundhedsplejerske, tale/høre pædagog (PPR), psykolog, fysioterapeut (PPR) m.m. På forældre info tavlen ved køkkenet, figurerer div information, herunder dato samt tidspunkt for hvornår tale/høre pædagogen kommer i huset.

30 Børn med særlige behov: Hillerød Kommune er forpligtet til at yde særlig støtte til børn med særlige behov, uanset at barnet er optaget i et privat dagtilbud. Hillerød Kommune træffer beslutning om behovet for støtte til børn bosat i kommunen, og det er kommunen, der betaler eventuelle udgifter til specialpædagog mv. Det gælder såvel børn, der går i privat institution efter 20 i en institution beliggende i kommunen, som børn der går i en privat institution efter 20 udenfor kommunen. Hillerød kommunes børne og familieudvalgets indsatsområder for 2015 (FBFA) 1) Sunde børn 2) Inklusion 3) Forældresamarbejde og forældrerollen 4) Uddannelse og faglighed Vi vil arbejde med ovenstående indsatsområder på følgende vis: 1) Sunde børn: Som beskrevet i vores virksomhedsplan er udeliv/natur og herunder krop og bevægelse en vigtig del af børnenes hverdag i. Vores kok, Bente, laver hver dag sund, æstetisk og overvejende økologisk mad til hele huset (der er fuld forplejning til alle børn). Vuggestuen har en ugentlig turdag. Vi vægter at vuggestuebørnene er ude hver dag. Børnene leger udenfor på en af vores to legepladser, hvor personalet sikrer at det enkelte barn bliver motorisk udfordret ved at kravle, hoppe, rutche, løbe, balancere m.m. Vuggestuen har en ugentlig rytmikdag, hvor der er fokus på at bruge hele kroppen, synge og sanglege. Alle børn i børnehaven er ude hver dag. Børnehavebørnene kommer på tur en gang om ugen, hvor børnene øver sig i at gå to og to, og gå på forskelligt terræn.

31 Børnene i Nr. Herlev børnehus bliver guidet og støttet i den daglige personlige hygiejne med afsæt i deres alder og udviklingstrin. Vi motiverer børnene til at drage omsorg for og tage hensyn til hinanden f.eks ved at give en hjælpende hånd, hvis et andet barn falder. Mange af børnehavebørnene viser naturligt hensyn til vuggestuebørnene. 2) Inklusion: Børn med særlige behov og børn der i kortere eller længere tid oplever kriser i hjemmet (skilsmisse, dødsfald m.m.), har vi et særligt fokus på. De børn skal have særlig støtte, tid, omsorg og anderkendelse, for at vi kan være medvirkende til at sikre barnets trivsel samt for at integrere barnet i fælleskabet. Vi bruger aktivt andre faggrupper, hvis vi vurderer det er nødvendigt (se evt. punktet: Eksterne samarbejdspartnere) Se punktet inklusion. 3) Forældresamarbejde og forældrerollen: Vi anerkender forældregruppens forskelligheder: Vi tager afsæt i den virkelighed, der angår den enkelte familie i vores samarbejde omkring barnet. Gennem vores møder, samtaler og daglig dialog, er det vores hensigt at forældrene bliver trygge ved miljøet, samt at de oplever, at de er medvirkende kulturskabere. Gennem årets forskellige begivenheder i huset, inviterer børnene deres forældre og familier. 4) Uddannelse og faglighed: I husets første leveår, har en medarbejder samt leder gennemført Arbejdsmiljøuddannelsen. 2 medarbejdere i vuggestuen har deltaget i Børneklinikkens kursus: 03 åriges sansemotoriske og generelle udvikling. Vi undersøger og arbejder på at sende medarbejdere på kursus vedr. brug af Ipads samt læring ved brug heraf i institutionsregi. I efteråret 2015 vil vi tage hul på, at hele personalet får kendskab til og indsigt i den anerkendende kommunikation, som et fælles pædagogisk udgangspunkt.