Igangværende arbejder for fremmed regning En analyse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nye fortolkning af entreprisekontrakter for typehusfirmaer

Transkript

1 HD 8. Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Casper Jensby Vejleder: Per Henrik Lindrup En analyse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nye fortolkning af entreprisekontrakter for typehusfirmaer HD afhandling Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2009

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Executive Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Overordnet lovgrundlag Historisk gennemgang af igangværende arbejder i årsregnskabsloven i årsregnskabsloven Ejerlejlighedskomplekser Salg af enkelte bygninger Sammenligning mellem ejerlighedskompleks og salg af enkelte bygninger Lempelse af årsregnskabsloven Ny praksis vedrørende indregning efter produktionsmetoden Fortolkningsbidrag til årsregnskabsloven Fondsrådets regnskabskontrol Hvilke krav skal opfyldes før en producent af typehuse må indregne omsætning efter produktionsmetoden? Afgørelser fra Fondsrådet Fondsrådets afgørelse af den 24. april 2006: Indregning af omsætning ved projektudvikling Fondsrådets afgørelse af den 30. oktober 2006: Regnskabsmæssig behandling af ejendomsprojekter til videresalg Sammenligning af de to afgørelser Håndtering af igangværende arbejder i typehusfirmaernes årsrapporter Hvorledes skal virksomhederne indregne omsætning? Hvornår skal virksomhederne indregne omsætning? Retvisende billede Virksomhedens finansielle stilling Virksomhedens resultat Relevans og pålidelighed Supplerende oplysninger Fravigelseskravet Kan typehusfirmaer undlade at indregne efter faktureringskriteriet med henvisning til det retvisende billede? Delkonklusion Hvordan skal en ændring af anvendt regnskabspraksis behandles? Regnskabsmæssige skøn og fejl Fundamentale fejl Ændring af anvendt regnskabspraksis Håndtering af overgangen fra produktionsmetoden til faktureringsprincippet? KPMG Fondsrådet Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Forfatterens egen holdning Delkonklusion...61

3 10. Hvordan har praksis reageret på den nye fortolkning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen? Undersøgelsesdesign Tematisering Design Interview Transskribering Analyse Kontrol Rapportering MSH Huse A/S Indregningsmetode i selskabets årsrapport Eurodan Huse Indregningsmetode i selskabets årsrapport Analyse af, hvilken indtægtsform selskaberne skal benytte Vurdering af om salgstranskationen består af én eller flere elementer Opfylder salget definitionen på en entreprisekontrakt? Opsummering Indregning af omsætning efter tilnærmede produktionsmetoder Levering af serviceydelser Løbende risikoovergang Opsummering Vurdering af konsekvenserne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udmelding for de undersøgte firmaer MSH Huse A/S Eurodan Huse Perspektivering af interviewundersøgelse på hele branchen ABC Huse A/S Byggefirmaet Mastrup ApS og EBK Huse A/S Eurodan Huse Vest A/S og Eurodan Huse Øst A/S FM Søkjær A/S og Interbyg A/S Han Herred Byg ApS Kalmar Huse A/S KFS Boligbyg A/S Radius Byg A/S, Vendia-huset A/S og Vesterbo Huse A/S SR-Design A/S Sammenfatning Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilagsoversigt...106

4 1. Forord Denne afhandling er skrevet som afslutning på HD-studiet i regnskab og økonomistyring på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet i faget eksternt regnskab. Afhandlingen er henvendt til vejleder, censor, øvrige studerende samt andre med interesse indenfor regnskab eller igangværende arbejder for fremmed regning. For at kunne få det fulde udbytte af rapporten skal læseren have et grundlæggende kendskab til såvel national som international regnskabslovgivning. Der er mange personer, som jeg skylder en tak i forbindelse med afhandlingens tilblivelse. Jeg vil især takke Morten Egeriis-Maj og Kirsten Billund for at stille deres tid og viden til rådighed i forbindelse med den empiriske del af afhandlingen. Uden dem var det ikke muligt at udarbejde denne afhandling. Informationerne fra de pågældende interviews er bearbejdet og præsenteret efter bedste evne på et så objektivt grundlag som muligt. Således håber jeg, at de involverede selskaber og personer er enige i beskrivelsen og de problemstillinger, der er gengivet i afhandlingen. Jeg vil også gerne takke Lars Kruse, der tålmodigt har gennemlæst og kommenteret afhandlingen afsnit for afsnit, samt Klaus Nørgaard, for inspiration til valg af emne samt inspirerende diskussioner i processen omkring udarbejdelse af afhandlingen. Endelig skal der lyde en tak til Lisbeth Wejdemann, der har hjulpet med oversættelsen af executive summary, og Dorthe Andreassen, der har arbejdet med layout, så afhandlingen kan fremstå så læsevenlig som muligt. Uden disse personers medvirken havde afhandlingens kvalitet været væsentligt forringet. Casper Jensby April 2009 Side 1 af 151

5 2. Executive Summary In February 2008 the Danish Commerce and Companies Agency (DCCA) published a note of the conditions for applying the percentage of completion method in accordance with the Danish Financial Statements Act. Furthermore the matter was mentioned in the DCCA s circular letter to listed companies and is a consequence of two decisions from the Danish Securities Council. The note shows that the criterion of recognizing revenue in accordance with the percentage of completion method must follow IFRS. This means that the percentage of completion method only is applicable on contracts in the event of the fact that the construction of an asset is made on an individual negotiation where the customer has had a materiel impact on the original construction. However, the enterprises must still apply the disclosure and qualification requirements in the Danish Financial Statements Act. Presentation of problem In accordance with several persons skilled in accounts the announcement from the DCCA will have an impact on the producers of standard goods as they seldom meet the requirements in IAS 11 regarding recognition after the percentage of completion method. This is due to the facts that the contract does not have an individual character and the buyer has not had any material influence on the construction. Package-deal house enterprises are obvious examples of producers of standard assets and consequently they are chosen for this thesis. Furthermore there are several package-deal house producers in Denmark whereas there are only a few producers of other larger standard assets such as trains and wind turbines. This makes it possible to assess the consequences of the DCCA s announcement in a broader view. Furthermore the fundamental assumption of this thesis is that the package-deal house enterprises will be affected very much by the new interpretation by the DCCA - however this is not further proven in this thesis. The change from the percentage of completion method to the sales method will in most cases draw on the enterprises equity. On top of this the present recession in Denmark makes it difficult to sell real property. The partners of package-deal house enterprises may react negatively as a consequent of the new interpretation from the DCCA. This could ex. be the bank which no longer will grant credit or suppliers who require shorter settlement of payments if they assess that the enterprise s financial position is depreciating. The following hypothesis is tested in this thesis. The DCCA s new interpretation of how to apply the percentage of completion method will result in the fact that Danish Package-deal house enterprises in the future only can apply for the sales method for recognition of revenue. The package-deal house enterprises who have used the percentage of completion method so far, must adjust their accounting principles. Side 2 af 151

6 The hypothesis is attempted to be illustrated by the following questions: Which requirements must be met before a producer of package-deal houses can recognize revenue in accordance with the percentage of completion method? How is the transitional period from the percentage of completion method to the sales method to be handled in the annual report of the company? How has praxis reacted on the new interpretation from the DCCA? Method Examination-question 1 and 2 are a theoretical treatment of how the percentage of completion method should be applied after the announcement from the DCCA with focus on recognition. Furthermore it is examined how a possible change in method of recognition is to be handled. This is examined as it is assessed that many package-deal house enterprises have to change accounting policies as regards recognition of revenue as a consequence of the new interpretation of the DCCA. The note from the DCCA was published on 1 February The interpretation from the DCCA does not contain a commencement date for which reason it is due from the date publication. By this all enterprises which have not presented their financial statements for 2007 at the annual general meeting before this date will be included by the interpretation. It was criticized that the DCCA chose to publish an interpretation change in the middle of an accounting season with such a material impact on the enterprises presentation of their financial statements. Jan Christian Nielsen, chef consultant in the DCCA, informed therefore the Confederation of Danish Industries that enterprises previously having used the percentage of completion method could continue this practice for 2007 also. The assumption is therefore that only few enterprises chose to change their accounting principles. For 2008, however, the accounting principles should have been changed accordingly. The deadline for filing annual reports to the DCCA is, see the Danish financial statements Act, section 138,5, 5 months (4 months for listed companies). A further period of time must be added where the annual report has been received at the DCCA and until it is published. As the present thesis must be handed over on 1 May 2009 it will not be possible to carry out an analysis of the financial statements for the package-deal house enterprises for the financial year In order to find out how praxis has reacted on the announcement from the DCCA a number of quality-based interviews with some package-deal house enterprises has been made to find out how they Side 3 af 151

7 have reacted on the announcement from the DCCA and to disclose the consequences for these producers. The aim of the interview investigation is to disclose how specific package-deal house enterprises have reacted on the announcement from the DCCA. The interviews are carried out as partly structured interviews with an interview guide as a theoretical knowledge has been achieved of the phenomenon which is examined. At the same time the interviews ensures that a number of selected conditions are illustrated. Two qualitative interviews with MSH Huse A/S and Eurodan Huse are carried out. The information is not very comprehensive and the drawback is that it is not possible to make statistic generalizations. On the other hand it is possible to make a more in-depth analysis of the interviews. The reason why there only are two enterprises to interview is that no other package-deal house producers were willing to attend the survey. The test sample was made by retrieval on the Internet to find package-deal house producers in Denmark. In this connection I found 2 home sites where the main part of Danish package-deal house producers were listed. One site was the trade association of package-deal house producers under Danish Construction and the other site was a sort of advertising pillar for Danish package-deal house producers. Of the number of package-deal house producers 5 package-deal house producers in the Aarhus area were selected as they seemed very interesting. The assessment is subjective and the selection is based especially on the size of the enterprises and where they are situated (distance from Aarhus). The size of the enterprises is included as parameter as the enterprises themselves must make an active decision on how to recognize revenue in the annual report. It is my hypothesis - which has not been further examined - that for small sized enterprises it is the auditor who chooses the enterprise s accounting principles. No fixed amount limits have been made whereas an estimated assessment was made. The distance from Aarhus is based on limits of financial and timing nature as it was not possible for the writer of this thesis to go to Sealand. However, in my opinion it is possible to obtain significant knowledge from interviews with few persons. This is due to the fact that each case contains large numbers of observations of each enterprise. It is possible in each case to assess the connection between the recognition method and in which context the enterprise is. Side 4 af 151

8 In order to find out whether the two cases mentioned above are general for the industry the financial statements for the package-deal house producers who have published their annual report for 2008 have been analyzed. Furthermore the annual reports are reviewed in order to assess how the companies have handled a possible shift from the percentage of completion method to the sales method. Basis of opinion According to the new interpretation the percentage of completion method may only be applied where construction contacts meet the conditions stipulated in the International Accounting Standards. According to these standards the contract must be negotiated individually before the construction is started as the building owner must have material impact on the basis construction before it is started and after the construction is started be able to make material constructional changes. If an enterprise does not meet the definition of a construction contract it cannot continue using the percentage of completion method with reference to a true and fair value. This is due to the fact that the basic requirements for annual reports according to the Financial Statements Act have been based on the framework of the international accounting standards. If the sales method does not reflect the value added in the enterprise this must be informed in Management s Review. Common for both interviewed package-deal house producers is that they change from the percentage of completion method to the sales method for the annual report for 2008(/09). Neither of the two enterprises complied with the new interpretation of a construction contract. Both enterprises could argue that their customers have a significant influence on the basis construction as they can make an extension or move a wall. Furthermore both enterprises have a signed contract before the construction is started. When the construction is started the building owner has very little influence on the basis construction, however. Furthermore standard contracts are used to a very high extent and basically it is not possible to make any changes. It is only small things which are negotiable, ex. the daily penalty rate. After the announcement of the DCCA, IFRIC has published a new suggestion for interpretation, IFRIC 15, regarding trade with real property. This input of interpretation should be attached with material importance as the DCCA exactly assigned the enterprises to interpret the use of construction contracts according to the international accounting standards. Side 5 af 151

9 However, IFRIC 15 makes mention of the possibility of using the percentage of completion method if the building owner delivers all the materials. In this case the package-deal house producer is regarded as supplier of services by way of craftsmanship. For both enterprises it is possible for the building owner to deliver some parts of the materials, ex. a kitchen. However, it is not possible for the building owner to deliver all the materials by himself and consequently the package-deal house producers cannot be considered to deliver services only. Finally revenue on real property can be recognized by an approximate percentage of completion method if the ownership of the property is handed over currently. In Denmark the right of ownership of the construction materials is handed over to the building owner immediately when the materials are delivered on the land of the owner. It is not possible for the building owner to stop the construction in order to pay only for the part which has been finished. In this case compensation must be paid to the package-deal house enterprises. IFRIC 15 also states that the method is not applicable very often without specification of what is needed before the method can be used. Thus in my opinion the method is not applicable in the package-deal house industry. Consequently, revenue on sale for the interviewed package-deal house enterprises is recognized in accordance with the sales method. Based on theoretical analysis and the empirical examination the hypothesis is confirmed and in my opinion package-deal house enterprises are only able to apply the sales method when recognizing revenue in the future. If the package-deal house enterprises so far have recognized revenue according to the percentage of completion method the transition period to the sales method must be treated as a change of accounting principles and adjusted in equity. Furthermore comparative figures must be adjusted so that the annual report appears as if the sales method has been used the whole time. Finally the enterprise must state that the change has taken place as a result of the new interpretation from the DCCA. Finally I have carried out an analysis of the annual reports of the package-deal house enterprises which have presented their annual report for The review showed that not all of them had changed to the sales method. However, it seemed that large enterprises tended to change to the sales method and is not estimated to have an impact on the conclusion to accept the hypothesis. Side 6 af 151

10 3. Indledning I februar 2008 udsendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et notat om betingelserne for at anvende produktionsmetoden efter årsregnskabsloven 1. Forholdet blev endvidere omtalt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hyrdebrev til de børsnoterede virksomheder 2, og er en konsekvens af to afgørelser fra Fondsrådet. Det fremgår af notatet, at kriterierne for indregning af omsætning efter produktionsmetoden skal være i overensstemmelse med IFRS. Det betyder blandt andet, at produktionsmetoden udelukkende kan anvendes på entreprisekontrakter, når der er tale om konstruktion af et aktiv efter individuel forhandling, hvor kunden har haft betydelig indflydelse på den grundlæggende konstruktion. Virksomhederne skal dog fortsat anvende årsregnskabslovens oplysnings- og kvalifikationskrav. Forskellen mellem produktions- og faktureringsmetoden kan være stor. Forskellen mellem de 2 metoder er, hvorvidt avancen indregnes ved den endelige færdiggørelse og levering eller i takt med arbejdets udførsel. Dette illustreres med nedenstående eksempel: Eksempel 1 3 : Der skal bygges en ejendom til en samlet entreprisesum på 2,5 mio. kr. Entreprenøren har estimeret omkostningerne til projektet til 2,0 mio. kr. Det antages, at byggeriet færdiggøres med 40% i år 1 og 60% i år 2. Fakturering sker fuldt ud i år 2: Fig. 3.1: Forskel i indregning efter faktureringskriteriet og produktionskriteriet Faktureringskriteriet Produktionskriteriet År 1 År 2 År 1 År 2 Resultatopgørelse Omsætning Omkostninger Avance Balancen Igangv. arbejde for fremmed regning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; Notat om betingelserne for at anvende produktionsmetoden efter årsregnskabsloven; februar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; Kontrollen med de børsnoterede virksomheders regnskaber; februar Hansen, Claus B.; Indregning af entreprisekontrakter - hvilket ben skal man stå på?; BDO Debat; 2008; Nr. 2 uge 23 Side 7 af 151

11 I ovenstående eksempel ses det, at produktionsmetoden fører til, at virksomheden rapporterer et mere jævnt resultat, hvorimod resultatet efter faktureringsprincippet svinger mere. Dette er også en af årsagen til, at produktionsmetoden har været udbredt i Danmark. Konsekvenserne af anvendelse af faktureringsprincippet er, at selskabets resultater bliver mere volatile, selvom aktiviteten fordeler sig jævnt over perioden. I en tid med lavkonjunktur og kreditkrise, kan det dermed blive vanskelligt for nogle selskaber at optage yderligere lån, idet resultaterne kan svinge meget over tid. Derfor har Dansk Industri været ude og kritisere den nye fortolkning. Kristian Koktvedgaard, chefkonsulent udtaler således 4 : - Med salgsmetoden kan virksomheden ikke skrive en løbende indtjening ind i årsregnskabet, men skal vente på, at maskinen er leveret. For virksomheder med langtidskontrakter vil det i praksis betyde, at de i det ene år kan køre med et bragende underskud. Dermed kan egenkapitalen bliver negativ og bankerne være mindre villige til at låne penge ud. Udmeldingen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får ifølge adskillige regnskabsfolk 5 betydning for producenter af standardvarer, som sjældent opfylder kravene i IAS 11 omkring indregning efter produktionsmetoden. Dette skyldes, at der ikke er et individuelt præg over kontrakten, samt at køber ikke har haft væsentlig indflydelse på konstruktionen. Typehusfirmaer er et oplagt eksempel på producenter af standardaktiver, hvorfor de er valgt som emne for denne opgave. Endvidere findes der i Danmark adskillige producenter af typehuse, hvorimod der kun er ganske få producenter af andre større standardaktiver, som for eksempel tog og vindmøller. Dette gør det muligt, at vurdere konsekvenserne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udmelding i et bredere perspektiv. Herudover er det opgavens grundlæggende antagelse, som ikke søges yderligere begrundet i rapporten, at typehusfirmaerne vil blive særligt hårdt ramt af den nye fortolkning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette skyldes, at ændringen fra produktionsmetoden til salgsmetoden i de fleste tilfælde vil tære på typehusfirmaernes egenkapital. Endvidere gør den øjeblikkelige lavkonjunktur i Danmark, det vanskelligt at sælge fast ejendom. Typehusfirmaets interessenter kan dermed reagere negativt, som følge af den nye fortolkning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette kunne eksem- 4 Nielsen, Rune Lindberg; Ny regnskabsfortolkning dyr for virksomhederne; DI business d. 18. februar Steffensen, Henrik; Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fortolkning af årsregnskabslovens regler om entreprisekontrakter; Revisorposten; 2008; nr. 3 Side 8 af 151

12 pelvis være banken, som ikke vil yde yderligere kredit eller leverandører, som kræver hurtigere betaling, da de vurdere, at virksomhedens soliditet er forringet. Side 9 af 151

13 4. Problemformulering I februar 2008 udsendte Erhvervs- og selskabsstyrelsen er notat omkring betingelserne for indregning af omsætning efter produktionsmetoden. Notatet beskriver nærmere, hvilke betingelser der skal opfyldes for, at en virksomhed kan indregne omsætning efter produktionsmetoden. Udsendelsen af notatet kan få betydning for producenter af typehuse, hvor produktionsmetoden hidtil har været udbredt. I en tid med kreditkrise og lavkonjunktur, kan det derfor påvirke vurderingen af virksomhedens regnskab markant negativt om entreprisekontrakter indregnes efter produktionskriteriet eller faktureringskriteriet. I opgaven testes følgende hypotese: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nye fortolkning for anvendelse af produktionsmetoden vil medfører, at danske typehusproducenter fremadrettet kun må anvende salgsmetoden til indregning af omsætning. De typehusproducenter som hidtil har anvendt produktionsmetoden skal dermed tilpasse deres regnskabspraksis. Hypotesen søges belyst ved besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke krav skal opfyldes før en producent af typehuse må indregne omsætning efter produktionsmetoden? Hvorledes skal overgangen fra produktionsmetoden til salgsmetoden håndteres i virksomhedens årsrapport? Hvordan har praksis reageret på den nye fortolkning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen? Side 10 af 151

14 5. Afgrænsning Hovedopgaven vil kun omhandle dansk regnskabspraksis. International regnskabspraksis(internationale regnskabsstandarder inklusive fortolkningsbidrag) vil dog blive inddraget som fortolkningsbidrag i relevante sammenhænge. Som det fremgår af problemformuleringen er indregning af omsætning opgavens problemstilling. Derfor vil bestemmelserne omkring årsregnskabslovens præsentations- og oplysningskrav ikke blive behandlet. Opgaven vil endvidere ikke behandle, hvordan færdiggørelsesgrader opgøres hverken i praksis eller empiri, eller hvilke systemer der skal implementeres i virksomheden for at sikre korrekt måling af igangværende projekter. Endvidere forholder opgaven sig udelukkende til typehusbranchen. Såfremt nogle af betragtningerne kan anvendes på andre brancher er dette blot udtryk for tilfældighed, og ikke ment som en bevidst gennemgang af produktionsmetoden. Endelig vil opgave ikke forholde sig til de skattemæssige konsekvenser ved anvendelse af produktionsmetoden eller salgsmetoden, da opgaven er skrevet i faget regnskabsvæsen. Side 11 af 151

15 6. Metode Undersøgelsesspørgsmål 1 og 2 er en teoretisk behandling af, hvordan produktionsmetoden bør anvendes efter udmeldingen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med fokus på indregning. Herudover analyseres det, hvorledes en eventuel ændring i indregningsmetode skal håndteres. Dette undersøges, da det vurderes, at mange typehusfirmaer vil være nødsaget til at ændre regnskabspraksis omkring indregning af omsætning, som følge af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nye fortolkning. Notatet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev udsendt den 1. februar Fortolkningen fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen indeholder ingen ikrafttrædelsesdato, hvorfor den gælder fra udsendelsesdatoen 6. Dermed vil de virksomheder, som ikke havde vedtaget årsrapport for 2007 på generalforsamlingen inden denne dato, være omfattet af fortolkningen. Det vil sige, at fortolkningen principielt allerede gjaldt fra regnskabsåret Det blev kritiseret, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen valgte at udsende en fortolkningsændring midt i regnskabssæsonen, som har en så væsentlig indflydelse på virksomhedernes regnskabsaflæggelse 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen valgte på den baggrund at anerkende problemstillingen, og chefkonsulent Jan-Christian Nilsen udtaler således 8 : På baggrund af en henvendelse fra DI har vi givet udtryk for, at det naturligvis ikke er rimeligt, at virksomhederne skal ændre praksis nu midt i regnskabsaflæggelsen. Da vi først i år(2008) har meldt vores fortolkning ud, kan virksomheder, som hidtil har brugt produktionsmetoden, også vælge fortsat at bruge den for Det antages derfor, at det er de færreste virksomheder, som valgte at ændre deres regnskabspraksis for Til gengæld burde virksomhederne have tilpasset deres årsrapporter for regnskabsåret Fristen for indsendelse af årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er, jf. ÅRL 138, 5 måneder(4 måneder for børsnoterede selskaber). Hertil skal lægges yderligere en periode fra regnskabet modtages i Erhvervs og Selskabsstyrelsen og til dets offentliggørelse. Idet nærværende opgave har afleveringsfrist 1. maj 2009, vil det således ikke være muligt, at gennemføre en analyse af regnskaberne for typehusproducenter for regnskabsåret Steffensen, Henrik; Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fortolkning af årsregnskabslovens regler om entreprisekontrakter; Revisorposten; 2008; nr. 3 7 FSR; Opfølgning på visse forhold i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat af 6. februar 2008 om regnskabskontrol; 20. februar Nielsen, Rune Lindberg; Ny regnskabsfortolkning dyr for virksomhederne; DI business d. 18. februar 2008 Side 12 af 151

16 For at finde ud, hvordan praksis har reageret på udmeldingen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, gennemføres der i stedet en række kvalitative interview med nogle typehusproducenter for at finde ud, hvordan de har reageret på udmeldingen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt undersøge hvilke konsekvenser udmeldingen har haft for dem. Endvidere gennemføres en undersøgelse af typehusproducenterne i Danmark for de selskaber, som har offentliggjort deres regnskab for Dette gøres af flere årsager. For det første undersøges det, hvorledes virksomheder med skævt regnskabsår har reageret på udmeldingen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. FSR anbefalede, at virksomhederne allerede i deres årsrapporter fra 2007 beskrev i deres ledelsesberetning, såfremt fortolkningen ville få væsentlig indflydelse på virksomhedens årsrapport fremadrettet 9. Derfor gennemgås ledelsesberetningerne for at se, hvorledes forskellige typehusproducenter har omtalt den nye fortolkning. Endelig bruges undersøgelsen til at perspektivere resultatet fra de kvalitative interviews ud på branchen som helhed. Undersøgelsesdesignet er yderligere omtalt i afsnit Anvendte forkortelser: DI: Dansk Industri FSR: Foreningen af statsautoriserede revisorer IAS: International Accounting Standard IFRS: International Financial Reporting Standards IFRIC: International Financial Reporting Interpretation Committee Fort. medd.: Europa-kommisionens Fortolkningsmeddelelse af 20. januar 1998 Framework: Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements RV: Regnskabsvejledning ÅRL: Årsregnskabsloven 9 FSR; Opfølgning på visse forhold i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat af 6. februar 2008 om regnskabskontrol; 20. februar 2008 Side 13 af 151

17 Definitioner: Produktionsmetoden: Produktionsmetoden er en indtægtsmetode, ifølge hvilken indtægter og omkostninger indregnes i takt med, at arbejdet bliver udført 10. Salgsmetoden: Salgsmetoden er en indtægtsmetoden, hvorefter indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen, når salget er afsluttet eller i væsentlighed afsluttet 11. Typehusfirma: En typehusproducent defineres i denne opgave, som en entreprenør, der fremstiller seriefremstillede huse i standardiserede mål. Endvidere skal virksomheden som minimum være omfattet af regnskabsklasse B og være i normal drift. Terminologi: I nærværende opgave anvendes en række begreber, som i denne sammenhæng betyder det samme: Produktionsmetoden = Produktionskriteriet = Produktionsprincippet Salgsmetoden = Faktureringskriteriet = Faktureringsprincippet 10 RV RV22.13 Side 14 af 151

18 7. Overordnet lovgrundlag I dette afsnit beskrives det overordnede lovgrundlag for igangværende arbejder for fremmed regning i Danmark. Dette gøres for at have en overordnet referenceramme på plads inden den specifikke analyse på typehusbranchen påbegyndes. Afsnittet indledes med en historisk gennemgang af igangværende arbejder for fremmed regning i årsregnskabsloven, efterfulgt af en beskrivelse af den nuværende regulering. Endelig afsluttes afsnittet med hvilke fortolkningsbidrag, som kan anvendes, hvis årsregnskabslovens bestemmelser ikke er tilstrækkelige. 7.1 Historisk gennemgang af igangværende arbejder i årsregnskabsloven Igangværende arbejder har haft en omskiftelig tilværelse i årsregnskabsloven. Op gennem 1980 erne var der megen debat blandt regnskabsfolk om, hvorledes igangværende arbejder skulle håndteres. På daværende tidspunkt var der ikke nogen klar afgrænsning af, hvilket indtægtskriterium, der skulle anvendes. Ifølge den første danske årsregnskabslov fra 1981 skulle faktureringsprincippet, som hovedregel anvendes. Således følger det, at lovens : Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således, at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet medtages Dog fandtes der følgende undtagelse til hovedreglen: Hvis der i posten igangværende arbejder for fremmed regning indgår en andel af påregnet fortjeneste fra arbejder, som ikke er endelig afsluttet ved udløbet af regnskabsåret, skal dette oplyses tillige med en redegørelse for de anvendte værdiansættelsesmetoder Endvidere anføres det i bemærkninger til 22 i lovforslaget i 1981, at produktionsmetoden kan anvendes ved igangværende arbejder for fremmed regning med hjemmel i 4, stk. 4, når det giver det i 4, stk. 2 nævnte retvisende billede af selskabets forhold. Dog skulle en fravigelse fra faktureringskriteriet behørigt anføres og begrundes i noterne i selskabets årsrapport. Endvidere skulle fravigelsens beløbsmæssige indvirkning på årets resultat, aktiver, passiver og egenkapital anføres. Derfor kan det ikke undre, at faktureringsprincippet var hovedregel Lov nr. 284 af 10. juni Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv.(årsregnskabsloven af 1981) 13 Jørgensen, Ole Steen; Indtægtskriterier i det eksterne årsregnskab; Revisorbladet; 1990; nr. 5 Side 15 af 151

19 I 2002 trådte den nye årsregnskabslov i kraft. I forbindelse hermed blev produktionsmetoden pludselig et krav for alle virksomheder. Mange entreprenører var den gang imod stramningen. De argumenterede for, at man ikke kunne opgøre færdiggørelsesgraden pålideligt, samt at det ville være vanskelligt at foretage korrekte registreringer. Disse argumenter havde til formål, at forhindre anvendelse af produktionskriteriet. Men lov er lov, og den skal overholdes, og derfor blev produktionsmetoden anvendt 14. Årsregnskabsloven fra 2001 er udarbejdet på baggrund af EF 4. direktiv. Indtægtskriteriet er ikke direkte omtalt i direktivet. Dog fremgår følgende af artikel 31, stk. 1, litra c i 4. direktiv: værdiansættelse skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især: aa) må kun den fortjeneste, der er konstateret på statustidspunktet medtages Det har derfor blandt regnskabsfolk været diskuteret, hvorvidt produktionsmetoden var omfattet af ovenstående artikel. Dette blev dog fastslået i Fortolk. medd., afsnit 2.5.4, pkt. 35: Ved langtidskontrakter forstås normalt kontrakter, der vedrører arbejde eller tjenesteydelser, der strækker sig over en periode på over et år. Der findes forskellige metode, der dækker dette forhold. Ved en af metoderne medregnes fortjenesten ved kontrakten først, når kontrakten er opfyldt(completed contract method). Ved en anden metode sættes den fortjeneste, der skal medregnes, i forhold til den del af kontrakten, der er opfyldt ved udgangen af regnskabsåret(percentage of completion method). Begge metoder kan anvendes i henhold til direktivet Direktivet tillader således anvendelse af produktionsmetoden, som betegnes som percentage of completion method. Regeringen har siden vedtagelsen af den nye årsregnskabslov gennemført en lang række administrative lempelser. Således blev det i 2006 ikke længere et krav for virksomheder i klasse B, at anvende produktionsmetoden. Dog med den undtagelse, at produktionsmetoden stadig skulle anvendes, såfremt anvendelse af faktureringsprincippet ikke ville give et retvisende billede. Som det fremgår af ovenstående gennemgang af produktionsmetodens haft en omskiftelig tilværelse i årsregnskabsloven, og det har været meget forskelligt om, man skal anvende produktionsmetoden eller faktureringskriteriet. Claus B. Hansen omtaler forholdet således, hvilket må betegnes som værende meget rammende 15 : 14 Hansen, Claus B.; Indregning af entreprisekontrakter - hvilket ben skal man stå på?; BDO Debat; 2008; Nr. 2 uge Hansen, Claus B.; Indregning af entreprisekontrakter - hvilket ben skal man stå på?; BDO Debat; 2008; Nr. 2 uge 23 Side 16 af 151

20 Nogle gange skal man stå på det ene ben og vælge faktureringskriteriet, mens man andre gange anbefaler produktionskriteriet. ( ) Hvilket ben man skal stå på i fremtiden vides ikke, men vi kan blot konstatere, at der i denne dans har været mange trin - og man har ikke helt kunnet finde ud af, hvilket ben man skulle stå på. Side 17 af 151

21 7.2 i årsregnskabsloven Hverken eller Entreprisekontrakter er defineret i årsregnskabsloven. Derimod er produktionsmetoden defineret i ÅRL bilag 1 D, nr. 8: Produktionsmetoden er en indtægtsmetode, ifølge hvilken indtægter og omkostning indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at arbejdet bliver udført. Når produktionsmetoden anvendes, måles det igangværende arbejde i balancen til den opgjorte salgsværdi af den udførte del af arbejdet. Salgsværdien for et igangværende arbejde udgør den forholdsmæssige andel af den kontraktfastsatte pris henholdsvis kalkuleret salgspris, der er indtjent for den på balancedagen udførte andel af det samlede entreprisearbejde Det følger ikke af ovenstående definition på produktionsmetoden, hvem der kan anvende den eller hvilke krav der stilles for at kunne benytte produktionsmetoden. er dog oftest karakteriseret ved at være langvarige entrepriser, der strækker sig over flere regnskabsperioder. Det bør dog bemærkes, at kravet om en vis tidslængde ikke kan diskvalificere et projekt, som værende en entreprisekontrakt 16. Indregning af indtægter er heller ikke behandlet udførligt i selve loven. Således følger det af ÅRL 49: I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes Nøgleordet i bestemmelsen må således være ordet indtjenes. Begrebet har forskellig betydning afhængig af, hvilken branche der er tale om. Generelt må det dog forudsættes, at virksomheden har leveret en væsentlig del af sin ydelse til kunden. Sker det kritiske tidspunkt derimod i selve produktionen, som følge af, at der er indgået en individuelt forhandlet og bindende aftale, skal nettoomsætningen indregnes efter produktionskriteriet. Det er dermed meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvornår dette kritiske tidspunkt opstår. Det kræver således en nærmere analyse af den enkelte virksomheds værdiskabelsesproces for at kunne vurdere dette 17. Af lovbemærkningerne fremgår det, at virksomhedens ledelse skal anvende den indregningsmetode, som giver det mest retvisende billede. Udfører virksomheden kontraktlige entreprisearbejder skal produktionsmetoden anvendes. I bemærkningerne til den oprindelige udgave af ÅRL 49 fremgår 16 PriceWaterhouseCoopers; Regnskabshåndbogen 2009; 2008; s Steffensen, Henrik m.fl.; Årsrapporten - Kommentarer til årsregnskabsloven; 5. udgave; Forlaget Thomson; 2007; s Side 18 af 151

22 det, at produktionsmetoden udelukkende kan anvendes, såfremt entreprisekontrakten opfylder kravene i RV6 og IAS 11. Samtidig bemærkes det dog, at RV6 der dengang var under revision, og forventes fremadrettet at ligge tæt opad IAS 11, vil være velegnet til vurdering af om produktionsmetoden kan anvendes. RV6 er udarbejdet på baggrund af IAS Der er dog en betydelig forskel i, hvordan en entreprisekontrakt defineres efter henholdsvis IAS 11 og RV6. Forholdet er nærmere diskuteret i afsnit Som beskrevet ovenfor kan indtægten i visse tilfælde indregnes i takt med arbejdets udførsel, hvilket gælder for entreprisekontrakter. Efter RV6(og IAS 11) kan produktionsmetoden anvendes, såfremt følgende betingelser er opfyldt 19 : Størrelsen af den samlede indtægt på kontrakten kan opgøres pålideligt Det er sandsynligt, at indtægterne vil resultere i en indbetaling Færdiggørelsesgraden for den enkelte ydelse kan opgøres pålideligt De tilhørende omkostninger forbundet med de udførte arbejder afholdt til dato og til at afslutte arbejdet kan opgøres pålideligt Ejerlejlighedskomplekser I praksis har det været diskuteret, om hvorvidt salg af ejerlejlighedskomplekser skal håndteres som et eller flere aktiver. De enkelte aktiver vil ikke kunne behandles som særskilte aktiver, og det vil dermed ikke være muligt at behandle dem særskilt efter produktionsmetoden. Dette skyldes, at det ikke vil være muligt blot at opføre en lejlighed i komplekset uden at opføre de øvrige. Endvidere vil man ikke kunne bygge de højereliggende lejligheder uden først at have bygget de underliggende. Det er således heller ikke muligt at opgøre omkostningerne særskilt pr. lejlighed, og arbejdet må dermed opføres samtidigt eller i forsættelse af hinanden. Det imidlertid af RV6.19, at når en entreprisekontrakt omhandler flere aktiver, skal de enkelte aktiver behandles hver for sig, når: der er afgivet enkelt stående tilbud for hvert aktiv de af entreprisekontrakten omhandlede aktiver er forhandlet enkeltvis, og såvel leverandøren som kunde kan acceptere eller forkaste den del af entreprisekontrakten, der vedrører det enkelte aktiv, og omkostninger og indtægter kan måles særskilt pr. aktiv 18 KPMG; Årsregnskabsloven med bemærkninger til lovforslag og ændringsforslag; 2008; s RV Side 19 af 151

23 Sædvanligvis vil entreprenøren sælge lejlighederne enkeltvis til privatpersoner. Som følge af, at de øverste lejligheder i en boligblok alt andet lige er mere attraktive end lejligheder i stueetagen vil der være afgivet tilbud til køber for hvert aktiv med forskellig priser. Det følger af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. 15: Når der er indgået en aftale om køb eller opførelse af fast ejendom, kan bestilleren træde tilbage fra aftalen på de i 16 nævnte betingelser(fortrydelsesret) Fortrydelsesretten gælder for aftaler om køb eller opførelse af fast ejendom, som en erhvervsdrivende indgår, som led i sit erhverv. Fortrydelsesretten er betinget af, at køberen senest 6 hverdage efter aftalens indgåelse giver sælgeren en skriftlig underretning om, at han vil træde tilbage fra aftalen, jf. loven 16. Som følge af, at sælgeren er erhvervsdrivende kan han ikke kræve en godtgørelse på 1% af den aftale købesum til sælger, jf. lovens 17. Entreprenøren kan dog kræve vederlag for det arbejde, som efter aftalen allerede skulle være udført og som er udført. Normalt vil en entreprenør, som opfører lejlighedskomplekser handle som led i sit erhverv, og det vil derfor være muligt for kunden omkostningsfrit, at træde tilbage fra aftalen 20. I forhold til leverandøren vil denne næppe kunne forkaste at bygge en eller flere lejligheder. Aftalen med for eksempel mureren vil omfatte byggeriet af samtlige lejligheder. Idet der er afgivet forskellige tilbud vil det normalt ikke være noget problem, at opgøre indtægten pålideligt pr. lejlighed. Til gengæld vil det i praksis ofte være noget vanskelligere at fordele omkostningerne ud. Som nævnt ovenfor er byggeriet af de enkelte lejligheder afhængig af hinanden, hvorfor omkostningerne ikke kan opgøres særskilt pr. lejlighed, og arbejdet derfor må udføres i forlængelse af hinanden eller samtidigt. Som det fremgår af ovenstående analyse opfylder opførelse af ejerlejlighedskomplekser ikke kravene til at kunne indregnes enkeltvis efter produktionsmetoden. Færdiggørelsesgraden for den enkelte ydelse(dvs. lejligheder) kan således ikke opgøres pålideligt. 20 Andersen, Paul Krüger m.fl.; Dansk privatret; 14. udgave; Jurist- og Økonomiforbundets Forlag; 2005; s Side 20 af 151

24 7.2.2 Salg af enkelte bygninger Omfatter byggeriet 5 enkeltstående huse, vil disse derimod ofte kunne opdeles. Bygningerne vil kunne anses som selvstændige aktiver, da de ikke er nært forbundne i forhold til ibrugtagningen eller fysisk. I forhold til køber vil der ligeledes her være afgivet enkeltstående tilbud, og indtægten vil dermed kunne opgøres pr. bygning. Såfremt bygningerne anvendes til beboelse gælder den generelle fortrydelsesret for køberne ligeledes her. I forbindelse med forhandlingerne om opførsel af enkeltstående bygninger vil leverandøren opgøre en pris pr. ejendom i sin kalkulation. Såfremt bygningerne er ens vil prisen alt andet lige være den samme. Dette mener jeg dog ikke diskvalificerer opførelsen af enkeltstående bygning til at leve op til kravet om, at der skal være forhandlet med leverandøren pr. aktiv. Selvom opførelsen af bygningerne er forhandlet samlet, vil man dog kunne finde holdepunkter for en opdeling. Dette forudsætter dog, at alle omkostningerne(herunder rabatter på hele byggeriet) kan fordeles pålideligt mellem de enkelte bygninger. Side 21 af 151

25 7.2.3 Sammenligning mellem ejerlighedskompleks og salg af enkelte bygninger Nedenfor er analysen af, hvorvidt ejerlejlighedskomplekser og salg af enkelte bygninger(f.eks. typehuse) kan anses som et eller flere aktiver. Fig. 7.1: Sammenligning mellem ejerlighedskompleks og salg af enkelte bygninger Der er afgivet enkelt stående tilbud for hvert aktiv De af entreprisekontrakten omhandlede aktiver er forhandlet enkeltvis, og såvel leverandøren som kunde kan acceptere eller forkaste den del af entreprisekontrakten, der vedrører det enkelte aktiv Indtægter kan måles særskilt pr. aktiv Omkostningerne kan måles særskilt pr. aktiv Konklusion Ejerlejlighedskompleks Normalvist ja Køber har en generel fortrydelsesret. Leverandøren vil ikke kunne undlade at bygge en lejlighed, og hele komplekset vil sædvanligvis være forhandlet samlet. Som følge af, at der er afgivet særskilte tilbud kan indtægten opgøres pålideligt. Ejerlejlighederne er afhængige af hinanden, og det vil derfor ikke være muligt at opgøre omkostninger pr. lejlighed. Et aktiv - Som regnskabsmæssig skal behandles samlet. Salg af enkeltstående bygninger Normalvist ja Køber har en generel fortrydelsesret. Leverandøren vil kunne nægte at opføre en enkelt bygning, og der vil normalt være opgjort en pris pr. ejendom. Som følge af, at der er afgivet særskilte tilbud kan indtægten opgøres pålideligt. Idet der er tale om enkeltstående bygninger, som ikke er fysisk sammenhængende kan omkostninger opgøres pr. ejendom. Flere aktiver - Som regnskabsmæssig skal behandles hver for sig. Det skal dog bemærkes, at produktionsmetoden kun kan anvendes, såfremt entreprisekontrakten opfylder definitionen herpå. En nærmere diskussion heraf findes i afsnit Lempelse af årsregnskabsloven I forbindelse med vedtagelsen af årsregnskabsloven fra 2006(lov nr. 245 af 27. marts 2006) blev anvendelse af produktionsmetoden frivillig for klasse-b virksomheder. Af lovbemærkningerne fremgår det dog, at såfremt undladelse af anvendelsen af produktionsmetoden vil føre til, at årsrapporten ikke Side 22 af 151

26 er retvisende, skal virksomheden fortsat anvende produktionsmetoden for at opfylde det generelle krav omkring det retvisende billede, jf. ÅRL Dermed kan en virksomhed ikke blot ukritisk fravælge produktionsmetoden. Det må dog forventes, at man i praksis sjældent vil kræve brug af produktionsmetoden med henvisning til det retvisende billede. Ændringen førte til indførsel af en ny paragraf i årsregnskabsloven, som nævner at virksomheder i klasse C og D fortsat skal anvende produktionsmetoden, jf. ÅRL 83b: Virksomheder, der i henhold til aftale udføre entreprisearbejder eller serviceopgaver for fremmed regning, skal indregne indtægter og omkostninger i takt med arbejdets udførsel efter produktionsmetoden Det bemærkelsesværdige med denne bestemmelse er, at man for første gang kræver anvendelse af produktionsmetoden ifølge lovteksten. Dette har hidtil været en konsekvens af fortolkningen af lovens grundlæggende bestemmelser. Entreprisekontrakter skal tolkes i overensstemmelse med IAS Ny praksis vedrørende indregning efter produktionsmetoden Som fremført indledningsvist i denne opgave er udmeldingen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en konsekvens af 2 domme fra fondsrådet. Afgørelserne bryder med den hidtidige danske opfattelse af anvendelse af produktionskriteriet, nemlig at produktionsmetoden kunne anvendes, såfremt at der var tale om køb af et aktiv, som blev fremstillet over en (længere) periode. Denne opfattelse synes, at være noget bred i forhold til den internationale fortolkning(især IAS 11), hvor der lægges betydelig vægt på, at kontrakten skal være individuelt forhandlet. Denne væsentlige snævrere fortolkning skyldes, at man ønsker at begrænse anvendelse af produktionsmetoden, således at den ikke anvendes på standardprodukter, som blot er tilpasset den enkelte kunde. Den hidtidige danske praksis har medført afgrænsningsproblemer i forhold til standardiserede produkter, som for eksempel skibe, fly og biler, hvor der udelukkende foretages meget begrænsede modificeringer for at blive tilpasset til den enkelte kunde. 21 KPMG; Indsigt i årsregnskabsloven - KPMG s praktiske guide til forståelse af loven; 3. udgave; 2008; s Side 23 af 151

27 Henrik Steffensen m.fl. opremser således følgende betingelser for, at produktionsmetoden kan anvendes(gælder ikke for serviceydelser) 22 : Aktivet skal opføres efter købers specifikationer eller instruktioner. Det er ikke tilstrækkelig, at køberen har haft mulighed for at foretage mindre ændringer til basisdesign eller de specifikationer, der i øvrigt udbydes af sælger. Derved søges sædvanlig ordreproduktion adskilt fra entreprisekontrakter Der skal foreligge en ubetinget kontrakt om opførelse af et aktiv, før anvendelse af produktionsmetoden kan påbegyndes. Ejendomsretten vil normalt skulle overføres til køber i takt med, at arbejdet skrider frem (og ikke først når aktivet er færdigbygget). Som led heri ejer sælger typisk ikke grunden, hvorpå aktivet opføres. Sælgeren bevarer ikke kontrol over, hvorledes bygningen skal opføres og om den skal opføres. Ved opførelse af større ejendomskomplekser, kan det være påkrævet at opdele projektet i særskilte bestanddele, der behandles hver for sig. Kunden vil normalt kunne overtage opførelsen af aktivet i løbet af forløbet, dog oftest ved at betale en kompensation til sælger. Dette hænger ofte sammen med, at aktivet opføres på købers grund. 22 Steffensen, Henrik m.fl.; Årsrapporten - Kommentarer til årsregnskabsloven; 5. udgave; Forlaget Thomson; 2007; s Side 24 af 151