Områderne serviceret af den offentlige leverandør, men der også er forskellige private leverandører til pleje, rengøring og madlevering.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca indbyggere. Af de ca indbyggere bliver ca serviceret af ældreområdet i form af hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Kommunen tilbyder døgnpleje dvs. 24 timers service, hvilket betyder, at borgerne har mulighed for at modtage pleje døgnet rundt. Horsens Kommunes ældreområde er opdelt i 4 områder: Sundhedscenter Ceres Sundhedscenter Søndergården Sundhedscenter Lindehøj Vital Horsens, Centrum for Sundhed og Træning Under sidstnævnte hører Akutpladserne og Døgnrehabiliteringen til. Afdelingen består af 7 akutpladser samt 12 døgnrehabiliteringspladser og er beliggende på Langmarksvej 85 G, 8700 Horsens Organisatorisk er ældreområdet et område placeret under kommunens afdeling for Sundhed og Social Service. I spidsen for Sundhed og Social Service står en direktør. I ledelsen for ældreområdet er ansat bl.a. en driftschef og tre sundhedscenter ledere. Hvert af kommunens 4 områder har en ledelse bestående af en sundhedscenterleder, områdeledere, assisterende områdeledere, funktionsledere og en aktivitetsleder. Områderne serviceret af den offentlige leverandør, men der også er forskellige private leverandører til pleje, rengøring og madlevering. Visitation til ydelserne varetages af myndighedsafdelingen. Herfra visiteres også til plejebolig, døgnbemandede boliger, daghjem, aflastningsophold og madlevering. Visitationerne er på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder. Ældreområdet arbejder efter politisk vedtagne love og de lokalt politisk fastlagte mål og rammer. Horsens Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Vores værdier er Helhed, respekt, resultat og kvalitet Desuden tager Horsens Kommune udgangspunkt i Aron Antonowskys teori om sundhedsfremme ud fra begreberne begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed og oplevelsen af sammenhæng. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Akutpladserne har ca. 20 medarbejdere inden for pleje og omsorg, heraf 9 sygeplejersker. I dag- og aftentimerne, er der således altid præsentation af sygeplejersker. Endvidere har afdelingen tilknyttet ergoterapeuter, fysioterapeuter, aktivitetsmedarbejder, socialrådgiver, sorg / krise terapeut, speciallæge i neurologi. Der samarbejdes tæt med kommunens praktiserende læger. Der er fagdelt ledelse, det betyder at plejepersonalet ledes af assisterende områdeleder og andet personale af områdets overordnede funktionsleder. Afdelingen har ansat 3 kliniske vejledere. Side 1 af 9

2 De tværfaglige samarbejdspartnere er: De øvrige pleje-og boenheder, demensafsnittene Demenskonsulenter Sårsygeplejersker, KOL konsulenter og kontinenssygeplejerske Fysioterapeuter, ergoterapeuter Myndighedsafdelingen / visitatorerne Køkkenpersonalet Aktivitetspersonale Høreklinikkens personale Bandagister Hjælpemiddelområdet De tværsektorielle samarbejdspartnere er: Praktiserende læger Regionshospitalet Horsens Tandlæger, fodterapeuter, øre-næse-halslæge, hudlæge og andre speciallæger Apoteker Derudover samarbejdes med: Lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien, geriatrisk team, gerontopsykiatrisk team, distriktssygeplejerske og palliativt team Socialrådgivere Besøgstjeneste, frivillige og Røde kors Det tværfaglige samarbejde sker altid i overensstemmelse med borger og evt. pårørende. Patientkategorier/borgerkategorier I afdelingen er der mulighed for at møde borgere med varierende behov for sygepleje med fokus på sundhedsbevarelse, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, lindring og/eller rehabilitering. Målgruppen defineres som: Den ældre medicinske borger, hvor praktiserende læge eller vagtlæge finder behov for observation, pleje eller ukompliceret behandling i akut fase. Den ældre medicinske og/eller kirurgiske patient, der er udredt på hospitalet og som af praktiserende læge eller vagtlæge vurderes at have behov for observationer, pleje eller ukompliceret behandling i akut fase. Patienter der på hospitalet er færdigbehandlede og som kan udskrives, men fortsat har behov for tæt observation, pleje, omsorg og ukompliceret behandling. Akutpladserne er karakteriseret ved: Et tilbud til borgere der har brug for en akut faglig indsats bestående af observation, pleje, omsorg, behandling og koordinering. Tilbuddet kan betragtes som led i den forebyggende indsats for den ældre borger. Tilbuddet skal sikre kvalitet i sammenhæng og overgang ved borgerens udskrivelse fra sygehus til Akutplads og igen/eller ved udskrivelse fra Akutplads til eget hjem eller andet opholdssted. Opholdet på afdelingen kan maksimalt vare 14 dage. Side 2 af 9

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Hygiejne Ernæringsscreening Mundpleje Måling af vitale værdier; blodtryk, puls, saturation og temperatur Anlæggelse af venflon samt IV-medicinering og væsketerapi Administration af medicin Stix af urin Blodsukkermåling Diverse prøver tages fra til undersøgelser, f.eks. urin og fæces Bestilling af blodprøver Dokumentation i CSC/Vitae Inhalationsbehandling. samt iltterapi Sondeernæring Palliation Sårpleje Rehabilitering SIK samt KAD Fokus på den psykosociale dimension Smertebehandling Udskillelse Støtte og afklaring ved akutopstået konfusion/forvirret tilstand Koordinering af tværfagligt samarbejde Typiske kliniske sygeplejeopgaver På moduleret er der særligt fokus på at lede sygepleje, herunder at prioritere, koordinere og delegere sygeplejen. Endvidere er der fokus på den udviklende sygepleje. Den studerende skal i hverdagen varetage sygeplejen af 1 2 borgere med akutte/komplekse problemstillinger. Den studerende vil gå fra det deltagende niveau til et mere selvstændigt udøvende niveau indenfor hele sygeplejens virksomhedsområde til den udvalgte gruppe af borgere. At udføre sygepleje: Selvstændigt identificere sygeplejebehov, opstille mål, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter/borgere og grupper af patienter/borgere og deres netværk Varetage sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske, sociale, kulturelle, psykiske, religiøse og eksistentielle områder Beherske uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, behandlinger og medicinadministration til udvalgte patientgrupper Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer i udførelse af sygepleje Identificere og handle på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer Overholde etiske retningslinjer og lovgrundlaget for udøvelse af sygepleje. Side 3 af 9

4 At formidle sygepleje: Informere og vejlede patienten/borgeren og dennes netværk om helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom Informere om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, herunder medicinadministration Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende fagsprog. At lede sygepleje: Planlægge, tilrettelægge og koordinere sammenhængende patient-/borgerforløb internt og på tværs af sektorer og afdelinger Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patient-/borgerforløb internt og på tværs af afdelinger og sektorer Evaluere patient-/borgerforløb og drøfte specifikke og generelle problemstillinger med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. At udvikle sygepleje: Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Inddrage metoder og standarder i udøvelse af sygepleje Eksempler på opgaver i forbindelse med at udføre sygepleje: Medicinadministration. Det kan eksempelvis være knyttet til peroral medicin, inhalatorbehandling, injektioner, smertepumper, depotplastre, øjendrypning samt medicinske plastre. Der indgår også en vurdering af, om borgeren kan overgå til dosisdispenseret medicin. Sygepleje til ernæringstruede borgere herunder ernærings udredning og sondeernæring. Målinger og undersøgelser knyttet til respiration og kredsløb. Prøvetagning af urin, afføring mv. Eksempler på sygepleje tilknyttet observation og behandling: Vurdere borgerens helbredstilstand og symptomer på ændret sundhedstilstand. Vurdere effekten af sygepleje og behandling med et sundhedsfremmende fokus. Pleje venøse og arterielle sår samt sår efter operative indgreb. Ernæring gennem PEG-sonde. Ødembehandling ved hjælp af comprilanbind og støttestrømper. Afhjælpe/behandle inkontinensproblemer ved blandt andet katerisationer og stomipleje. Eksempler på sygepleje knyttet til det psykosociale og eksistentielle område: Psykisk støtte i forhold til borgere og pårørende der grundet sygdom og/eller alder ikke længere kan indgå i sædvanlige sociale sammenhænge. Sygepleje i forhold til borgere der har mistet, lidt tab eller har andre eksistentielle problemstillinger eller krisesituationer herunder formidle kontakt til hjælpegrupper og terapeuter. Side 4 af 9

5 Eksempler på sygepleje tilknyttet det patientologiske aspekt: Etablere, vedligeholde og afvikle relationer til borgeren og dennes pårørende. I et livshistorisk perspektiv medvirke til at støtte op om borgerens ressourcer herunder borgerens netværk. Eksempler på at formidle sygepleje: Afdækning af borgerens/pårørendes behov for vejledning og/eller undervisning. Vejledning og undervisning knyttet til specifikke opgaver som eksempelvis medicinadministration og sondeernæring. Sundhedsfremmende rådgivning, undervisning og vejledning til borgere i forhold til sundhedsfremme og i forhold til forebyggelse af sygdom. Vejledning og undervisning af andre faggrupper med udgangspunkt i den enkelte medarbejder/gruppe af medarbejderes behov og forudsætninger. Fungere som sparringspartner for hjemmeplejen. Eksempler på at udvikle sygepleje: Forholde sig konstruktivt kritisk til sygeplejen generelt og arbejde analytisk og reflekterende. Dokumentere sygeplejen i den elektroniske omsorgsjournal CSC og udarbejde fokusområder, som senere kan bruges til kvalitetsudvikling. Løbende justere handlingsplaner fokusområder. Tage initiativ til at ændre pleje- og behandlingstilbud til borgerens bedste Holde sig ajour med nye pleje- og behandlingsmetoder. Eksempler på at planlægge og lede sygepleje: Koordinere indsatsen og være tovholder på sygeplejeydelserne. Dokumentere tiltag og ændringer i den elektroniske journal. Samarbejde med sygehuse, praktiserende læger og sundhedsfaglige personalegrupper. Koordinere borgenes indlæggelse og udskrivelse i samarbejde med eksterne og interne samarbejdsparter. Vurdere og igangsætte fast vagt til borgeren i samarbejde med praktiserende læge eller lægevagt. Vurdere borgerens behov for sygepleje. Løbende sikre at sygeplejeydelsen justeres eller afsluttes. Løbende sikre at relevante lægeordinerede og sygeplejefaglige opgaver delegeres til andet sundhedsfagligt personale. Typiske patientforløb/borgerforløb Et eksempel på et typisk borgerforløb kunne være: Egen læge indlægger borger med nedsat initiativ og funktionsniveau, og borgeren har i længere tid ikke indtaget sufficient kost/ væske og er meget afkræftet. Borgeren er hermed havnet i en akut kritisk situation som ikke kan løses i eget hjem og som ej heller er indikation for hospitalsindlæggelse. Når borgeren indlægges samarbejdes med egen læge samt øvrige samarbejdsparter i at få udredt årsag til funktionstabet samt at få iværksat aktuelle tiltag/handlinger. Vi møder borgeren med respekt og identificerer de ressourcer borgeren indeholder og bygger videre på disse i løftet af funktionsniveauet. Side 5 af 9

6 Borgeren føler ligeledes tryghed ved at være på en døgnbemandet afdeling og kan herved genfinde livsglæden. Set i forebyggelsesperspektiv har borgeren undgået en hospitalsindlæggelse, idet vi har udført sundhedsfremmende sygepleje. På afdelingen foretager vi observationer, registrerer kost- og væskeindtag, vejleder den enkelte borger i nødvendigheden af sufficient indtag og foretager vurdering af det registrerede indtag og handler på dette. Det kan være i form af, at nøde borgeren til at spise/drikke eller give væsketerapi. I sjældne tilfælde kan der blive tale om sondeernæring. Herudover modtager vi også borgere henvist på baggrund af akutte problemstillinger som: Terminale borgere med sigte på palliationssygepleje som bl.a. dækker aktuelle problemområder, forventningsafklaringer, samtaler om f.eks. livskvalitet og ændrede livsvilkår Borgere med infektioner (urinvejsinfektion, pneumonier) Akut opståede smerteproblematikker Akut forværring i f. ks. ALS og KOL Immobilitets problemer som medfører APV udfordringer i hjemmet Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Anvendelse af den elektroniske omsorgsjournal CSC til dokumentation af patient-/borgerforløb Anvendelse af kliniske retningslinjer, DDKM. Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Den studerende skal dokumentere daglige observationer m.m. i henhold til sygeplejeprocessen i den elektroniske omsorgsjournal CSC. I afdelingen er der fokus på udvikling af: Personalets kompetencer indenfor den akutte sygepleje Personalets kompetencer indenfor i.v. behandling. Side 6 af 9

7 Implementering af DDKM Udvikling i.f.t disponering. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Det kliniske forløb er på i alt 10 uger for studerende på modul 12. Den studerende er hovedsageligt tilknyttet Akutpladserne. Udgangspunktet for din læring i klinisk undervisning er dine faglige og personlige forudsætninger og din individuelle kliniske studieplan. I den kliniske undervisning vil læringsformerne være baseret på erfarings-, praksis- og teorilæring. I samarbejde med den kliniske vejleder og daglige vejledere vil du efter oplæring og vejledning komme til at varetage sygeplejeopgaver, hvor der lægges vægt på at udvikle din faglighed og dine refleksioner over praksis. Selvstændigheden og kompleksiteten i opgavetildelingen vil gradvis blive øget. Du vil komme til at arbejde med refleksioner før, under og efter udførelse af klinisk sygepleje, hvor du underbygger dine observationer, vurderinger, handlinger og evalueringer med relevant teori. Til at støtte dig i disse læringsprocesser, vil du komme til at arbejde med følgende studieaktiviteter: En fastlagt studieaktivitet, der retter sig mod en bestemt klinisk metode. Vejledning til den får du på det kliniske undervisningssted. Planlagt studieaktivitet: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse. Den planlagte studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspekter i sygeplejerskens virksomhedsområde, udgøres af en skriftlig bearbejdning af en målrettet og systematisk undersøgelse, i henhold til kvalitetscirklen, af organisatorisk og sundhedsfaglig kvalitet og sammenhæng i pleje- og behandlingsforløb, på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet, jf. Modulbeskrivelse for modul 12, Bilag 3. Opgaven præsenteres på efterfølgende seminar, jf. Modulbeskrivelsen for modul 12, Bilag 2. Endvidere formidles resultater af undersøgelsen til den studerendes stam afdeling. Udover den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen, vil andre studerende i området samt den uddannelsesansvarlige (hvis muligt) deltage i seminaret for at kvalificere og støtte din læringsproces. Du er som studerende tilknyttet en underviser fra VIA, der deltager i seminaret og ved den interne kliniske prøve. Ifølge studieordningen er tilstedeværelsen i klinisk undervisning 30 timer/ugen. Dine mødetider og studiedag for den første uge fremgår af velkomstbrevet, der bliver sendt dig ca. 4 uger før påbegyndelse af de kliniske studier. Mødetider og studiedage for den resterende kliniske periode planlægger vi i samarbejde ved starten af den kliniske periode. Den kliniske vejleder har fokus på din læring og mål og vil: Samarbejde med dig om udarbejdelse af din individuelle kliniske studieplan samt samarbejde med dig om at ajourføre og justere studieplanen løbende. Afholde ugentlige samtaler eksempelvis refleksions- vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler samt afholde afslutningssamtale. Deltage i udvælgelsen af borgere med relevante problemstillinger i forhold til dit aktuelle fokusområde. Side 7 af 9

8 Deltage i udvælgelse og gennemførsel af fastlagt studieaktivitet. Vejlede og deltage i planlagt studieaktivitet i form af seminar med underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens. Sikre, at du får daglig vejledning. Efter aftale uddelegere uddannelsesopgaver til den daglig vejleder. Forventninger til den studerende Det forventes, at de studerende tager medansvar for egen læring. Der tages udgangspunkt i den studerendes måde at lære bedst på. Der er tid til refleksioner, skrive logbog m.m. Den studerende er en del af praksisfællesskabet og kan forvente, at samarbejdspartner spørger ind til den studerendes aktuelle sygeplejefaglige fokus og læringsproces. Det tilstræbes, at vi arbejder anerkendende, hvilket betyder vi er nysgerrige, åbne og ærlige overfor hinanden. Du kan derfor forvente, at vi spørger til dig både som studerende og som menneske. Der forventes at de studerende tager del i afdelingens rutiner og arbejdsopgaver. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Heidi Eskildsen, Helle Madsen, Jette Rasmussen og Marie Bjerre er uddannede sygeplejersker og klinisk vejledere og de varetager den kliniske undervisning, den kliniske vejledning og bedømmelse. Birgitte Krusell er leder og praktikansvarlig, uddannet sygeplejerske, diplomuddannelse i ledelse (DSH 1992), diplommodul i sundhedsfremme (2012), diplommodul i rehabilitering (VIA 2013). Krav vedrørende klinisk pensum Fælles teoretisk grundlag: Redegørelse for status på Horsens Kommunes akutpolitik, servicetilbud efter Serviceloven Det kliniske uddannelsessteds introduktionsmaterialer, kliniske retningslinjer, dokumentationsredskaber m.m. Oplysninger om det kliniske uddannelsessted (organisation, mål, politikker, værdier, sygeplejefagligt syn) ICF (international klassifikation af funktionsevne) som begrebsramme. Alvsvåg (2000) Omsorgstænkning - en indføring i Kari Martinsens forfatterskab. Gads forlag, s Bjerknes (1994) Praktiske studier: perspektiver på refleksjon og læring. Tano, s Bredland, Linge og Vik (2002) Det handler om værdighed. Gyldendal Akademisk Delmar (2000) Etik og magt. Fra begrebsliggørelse til sanselig opmærksomhed Fredens, Johnsen og Thybo (2011) Sundhedsfremme i hverdagen. Munksgaard Danmark Side 8 af 9

9 Godtfredsen, Nina m.fl. Akutte medicinske tilstande (2011) FADL s Forlag Nielsby, Nordborg og Odgaard (2006): Studerende skal reflektere over elektroniske patientjournaler. Sygeplejersken nr. 8/2006 Pedersen, Andersen og Saltin (2011) Fysisk Aktivitet. Sundhedsstyrelsen Hygiejnehåndbogen Sygehus Lillebælt samt Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Sundhedsstyrelsen (2005): Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Sundhedsstyrelsen (2006): Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler: (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering). df ( ) Lægemiddelkataloget. RINS. Model for praktisk færdighedsudøvelse ( Sygeplejeteoretisk referenceramme: Patricia Benner Virgina Henderson Dorothy Orem Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for, at din kliniske vejleder kan indstille dig til den interne kliniske prøve. Med studieaktiviteter skal du derfor gennem dit kliniske studieforløb have: Deltaget i/øvet dig i diverse kliniske opgaver knyttet til plejen, eksempelvis injektionsgivning, væsketerapi, sårpleje, kompressionsbehandling, medicindosering, RIK og sondeernæring. Udarbejdet og ajourført din individuelle kliniske studieplan Dokumenteret selvvalgt litteratur i eportfolio. Brugt og opdateret din eportfolio. Gennemført eget seminar og deltaget aktivt og indgået i faglige refleksioner under medstuderendes seminarer. Gennemført en fastlagt studieaktivitet. Været forberedt til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler. Været forberedt til ugesamtalerne. Side 9 af 9