VIRKSOMHEDSPLAN naturinstitutionen BØRNEHUSET

Transkript

1 VIRKSOMHEDSPLAN naturinstitutionen BØRNEHUSET Svinget 15 Fensmark 4684 Holmegaard 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Side 3 Indledning Side 3 Faktaoplysninger Side 3-4 Idegrundlag Side 4 Værdier Side 5 Pædagogisk dagligdag Side 5-6 Pædagogiske læreplaner Side 6-10 Overgang til Trollskoven Side 11 Forældresamarbejde Side 11 Bestyrelsesarbejde Side 11 Institutionsbestyrelsen Side Forældrebestyrelsen Side 12 Trivselspolitik Side 13 Sygdomspolitik Side Kostpolitik Side Søvnpolitik Side Solpolitik Side 21 Børns seksuelle lege politik Side 22 Børn på tur politik Side Bålpolitik Side 25 Når et barn forlader institutionen politik Side 26 Beredskabsplan Side Sorg og krise politik Side Selepolitik Side 34 Forord 2

3 Denne virksomhedsplan er ikke færdig men under løbende udarbejdelse. Derfor er der nogle af afsnittene, der ikke vil være helt færdige/påbegyndt. Indledning Børnehuset er en privat naturinstitution, som åbnede 1.oktober Vi er tilsluttet Frie Børnehaver og Fritidshjem. Idéen til Børnehuset opstod hos en gruppe af 4 pædagoger og pædagogmedhjælpere, der ønskede at oprette en lille daginstitution i Fensmark. En daginstitution, hvor alle kender hinanden og med natur og udeliv i fokus. Vores hus er den gamle direktørbolig/gæstebolig ved Holmegaard Glasværk. Vi har tilstræbt at bevare husets oprindelige atmosfære i vores indretning. Vores udeområde er en dejlig gammel have. Vi har valgt at bevare vores have, frem for at indrette en egentlig legeplads, da de fleste nok i dag har adgang til legeplads og legeredskaber enten hjemme eller i umiddelbar nærhed. Vores have indrettes med bakker, både højt og lavt græs, vildnis, man kan gemme sig i, bålhytte til hygge og madlavning, planter og blomster, der kan pirre vores sanser med farver, dufte og smag samt små legekroge til fordybelse. Faktaoplysninger Åbningstider: Mandag torsdag : kl , fredag : kl Lukkedage : Børnehuset er lukket 24/12 og 31/12 samt på helligdage Kontakt: Telefon: Mail: naturinstitutionen@gmail.com Hjemmeside: Personale: Henriette Gaborit (leder/pædagog, børnehave), Janni Kjerulff (stedfortræder/pædagog, vuggestue), Marianne Thuesen (pædagogmedhjælper, vuggestue), Mette Møllebro (pædagog, børnehave), Mia Løfmark (pædagog, 3

4 vuggestue), Vibeke Juncker (rengøring og pædagogmedhjælper) samt en pt. ubesat pædagogmedhjælperstilling i børnehaven. Vores idégrundlag Børnehuset er en naturinstitution, hvor vi tager udgangspunkt i naturen og årstiderne, og hvor udeliv indgår naturligt i vores dagligdag, og hvor natur og udeliv danner grundlag for hele vores virke. Vores aktiviteter vil meget følge årstider og traditioner. I løbet af de skiftende årstider vil vi naturligt tilgodese barnets forskellige udviklingsområder, ligesom vi vil tilpasse aktiviteterne til det enkelte barns alder og udvikling. I naturen udvikles børnenes fantasi, når traditionelt legetøj udskiftes med naturmaterialer. Motorikken styrkes ved at færdes og lege i forskelligt terræn, og der er plads til at udfolde sig på mange måder. Naturen og dens mangfoldighed giver anledning til nysgerrighed, undren og læring. Naturen som ramme inspirerer til legerelationer på tværs af alder og køn, hvilket er med til at fremme børnenes sociale kompetencer. Ved at bruge naturen som pædagogisk redskab vil vi gennem leg og udvikling af relationer støtte børnene i at udvikle empati, ansvarlighed, tillid og livsglæde. Vi vil tilgodese det enkelte barn ved at tage udgangspunkt i de ressourcer og kompetencer, det enkelte barn har. Vi lægger vægt på, at alle børn oplever nærværende voksne, omsorg og tryghed og at støtte deres selvværdsfølelse. Samtidig vægter vi fællesskabet ved at udvise rummelighed og tolerance, interesse for og hjælpsomhed overfor hinanden, lytte til hinanden og prøve at finde løsningsmodeller i de daglige konfliktsituationer. Her vil vi voksne være vigtige anerkendende og rummelige rollemodeller. Værdier 4

5 Vi arbejder i overensstemmelse med værdierne i Næstved Kommunes Arbejds- og strategigrundlag. I vores Børnehus ønsker vi, at alle mødes af en positiv stemning, der understøtter en legende hverdag, hvor vi har mod på livet, hvor vi kan være nysgerrige og udforskende, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger, hvor vi begejstres, laver sjov og griner sammen. En sådan livsglæde er et godt grundlag for udvikling og trivsel. Vi viser børnene, at vi værdsætter og respekterer dem, som de er, ved at møde dem anerkendende. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns oplevelse af omverden, når vi skal forstå deres intentioner og handlinger. Vi undgår undertrykkende tale og adfærd, både overfor børnene og hinanden, da vi jo er rollemodeller, som de skal kunne spejle sig i. Vi ønsker at bevare og styrke barnets selvværd, så de tør forsøge sig med nye udfordringer, uden angst for at fejle, og derved udvikle nye kompetencer. Vi lærer børnene at være åbne og nysgerrige på hinandens forskellige forudsætninger og muligheder, og at møde hinanden med respekt, hensyntagen og tolerance. Vi ønsker, at de herved udvikler empati og gensidig forståelse, som er grundlaget for at indgå i fællesskabet. På den måde vil vi skabe et rummeligt miljø, hvor forskelligheder ses som en ressource, og hvor alle oplever at bidrage med noget særligt til fællesskabet. Ved at give børnene indflydelse på beslutninger, der er relevante for dem, udvikler børnene forståelse af ansvarlighed, ligeværd, fællesskab og demokrati. Når vi lytter til hinanden, oplever alle at blive set og hørt, vi lærer også at se og høre andre og bliver i stand til at indgå kompromis. Pædagogisk dagligdag (i vuggestue og børnehave) Vuggestue og børnehave modtages sammen om morgenen, spiser morgenmad og leger sammen, indtil kl Herefter fordeler vi os på stuerne, leger og tager imod børn, indtil vi samles ved 9-tiden og spiser frugt/brød på hver sin stue (eller udenfor, når vejr og årstid tillader det). Efter frugt pakker børnehaven rygsækkene, tager tøj på og begiver sig ud på dagens tur. Vi finder det sted, vi vil være, lægger rygsækkene, leger og undersøger, til vi bliver sultne og spiser vores madpakker. Herefter er der måske tid til at lege lidt mere, inden turen går hjemad, hvor nogle af børnene sover til middag, mens resten leger 5

6 udenfor eller i dagligstuen. Ved 14-tiden samles vi og spiser frugt og måske resten af madpakken. Resten af eftermiddagen leges der, og børnene hentes. Om formiddagen deler vuggestuen så vidt det er muligt, børnene op i tre små grupper. De største børn tager på tur, meget gerne med rygsæk og madpakke. De mindste kommer ud og udforske naturen enten i vores egen have eller i nærområdet. Når der ikke er så mange børn tilbage sidst på dagen, samles børnehave og vuggestue. Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner er opdelt i 6 temaer, der skal sikre barnets alsidige udvikling og læring indenfor følgende områder: personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. Vores arbejde med disse temaer er en integreret del af dagligdagen, indimellem planlægges specifikke projekter, indimellem opstår de af sig selv, når vi spontant følger børnenes spor. For at barnet kan trives, lege, udvikle sig og lære, er det vigtigt, at barnet er veludhvilet, mæt og varmt og tørt klædt på. For at hjælpe forældrene med denne opgave, har vi på vores hjemmeside lavet en udstyrsliste med ting, der hjælper barnet i vores dagligdag. Natur og naturfænomener er udgangspunktet for vores virke. Dette tema skal så vidt muligt være integreret i alle gøremål med børnene. Det samme er tilfældet med personlig udvikling. Temaerne er derfor ofte ikke specificeret ud i enkelte planlagte aktiviteter og projekter, men er en del af hverdagen og skal sammenholdes med vores overordnede målsætning/idégrundlag. Indimellem vil vi også lave konkrete læreplans-projekter med børnene. Overordnede pædagogiske læreplaner: 6

7 Natur og naturfænomener Mål: - At barnet er ude hver dag - At give sanseoplevelser - At give god plads til vilde lege, stille lege, alene-lege, fælles-lege - At styrke barnets nysgerrighed - At styrke barnets koncentration - At barnet tilegner sig mange erfaringer med og viden om natur, naturfænomener og miljø - At barnet lærer at se, at planter er forskellige og ser forskellige ud, så det f.eks. kan genkende og passe på brændenælder, bjørneklo o.lig. - At barnet lærer at beskytte/respektere/passe på naturen (det man kender passer man på) Handling hvordan vi vil nå målene: Det daglige udeliv giver rum både for det spontane/uforudsigelige og for planlagte aktiviteter. Vi følger årstidernes gang, ser alt spire og gro i foråret, vokse til i løbet af sommeren, modnes i løbet af efteråret, gå i dvale om vinteren. Vi finder dyr og planter, som vi ikke kender undersøger hvad det er ser, mærker, lugter og smager samler og bruger, når vi kommer hjem leger og hører historier inspireret af vores nye viden. Personlig udvikling Mål: - At barnet finder ud af, hvem er jeg - At styrke barnets selvværd - At barnet kan rumme hele sit følelsesregister - At barnet tør være sig selv, står fast på egne meninger, kan sige til og fra, har lyst til at prøve selv, kan bede om hjælp når det har brug for det - At barnet kan tåle både medgang og modgang - At støtte barnets selvtillid og tillid til omverden - At barnet lærer ansvarlighed og at behandle ting ordentligt 7

8 - At barnet bevarer sin nysgerrighed og lyst til at undres og udforske sin omverden Handling hvordan vi nå målene: Vi møder barnet der, hvor det er. Vi er anerkendende og rummer barnets følelser (selvom vi indimellem guider barnet til mere hensigtsmæssige handlinger). Vi giver oplevelser og udfordringer, vi støtter selvhjulpenhed, vi stiller aldersvarende krav vi lytter til barnet. Vi undres og udforsker sammen med børnene. Sociale kompetencer Mål: - At styrke fællesskabet - At barnet lærer at indgå i sociale sammenhænge - At støtte barnet i at udvikle venskaber - At lære at respektere andre, som de er - At hjælpe hinanden og samarbejde - At udvikle empati - At fremme lysten til selv at stå frem/optræde - At vente på tur og holde mund (i sikkerhed om at det også bliver min tur) Handling hvordan vi vil nå målene: I naturen er der god plads til at danne små og store grupper Vi opfordrer til fælles løsninger af problemer og støtter og opfordrer til hjælpsomhed overfor hinanden. Vi giver barnet frirum til at samarbejde med andre og afgøre, hvad der er meningsfuldt og sjovt at beskæftige sig med og danne fællesskaber omkring. Vi skaber rum og tid til både fordybelse og fælles problemløsninger, hvor vi sikrer, at alle børn høres. Vi er som voksne empatiske og rummelige rollemodeller i alt, hvad vi foretager os. Sprog Mål: - At styrke barnets sproglige udvikling 8

9 - At lære barnet at sætte ord på oplevelser, følelser og ønsker - At lære barnet at lytte - At udvide barnets forråd af ord og begreber - At lære at barnet at bruge sproget som et redskab til formidling og forhandling Handling hvordan vi vil nå målene: Ved at lytte til barnet, spørge ind til og hjælpe barnet med at sætte ord på. Vi vil gennem oplevelser udvide barnets verden. Vi vil snakke med barnet, fortælle og læse historier. Vi vil vise barnet, hvordan bøger kan bruges både til at finde viden og finde historier. Vi vil sørge for, at barnet altid har adgang til bøger, dels ved at have bøger i Børnehuset, dels ved ofte at gå på biblioteket. Vi vil lege med sprog og lyd ved at synge, rime, lave remser, digte vrøvle og lege med sproget på mange måder. Krop og bevægelse Mål: - At barnets glædes ved at bevæge sig og bruge sin krop - At styrke barnets motoriske udvikling, både den grovmotoriske og den finmotoriske - At barnets kropslige udfoldelse udfordres dagligt - At barnet udvikler sin rytmiske sans - At udvikle opmærksomhed og vedholdenhed Handling hvordan vi vil opnå målene: Vi vil dagligt færdes i kuperet terræn, både på ture ud i naturen og i vores have. Vi vil gå udenfor stierne, klatre i træer, gå, løbe, trille op og ned af bakker, vi vil klatre i træer. Vi vil lege fangelege og sanglege, både på ture og hjemme i haven. Vi vil styrke finmotorikken ved at tegne og skrive, plukke sarte blomster, fange små insekter og holde dem ganske forsigtigt, så de ikke kommer til skade, snitte grøntsager og urter til mad vi tilbereder, vi vil lave halskæder af blomster og frøstande, såvel som almindelige perler. Vi vil grave og bygge, save og hamre, både ude og inde. Vi vil synge og danse til musik, både den vi selv laver og den vi hører. Kulturelle udtryksformer og værdier 9

10 Mål: - At barnet får kendskab til det omkringliggende samfunds normer, værdier og traditioner - At barnet får kendskab til andre kulturer og deres udtryksformer og normer - At barnet får bredt kendskab til forskellige musikgenrer - At barnet får mulighed for at skabe udtryk billedligt og sprogligt - At barnet får glæde ved personlige udtryk Handling hvordan vi vil nå målene: Vi vil bruge årstidernes traditioner og højtider samt skabe vores egne. Vi vil fortælle sagn, myter og eventyr, både om vores gamle danske traditioner og udenlandske og synge relevante sange. Vi vil synge både nyere og ældre sange, ligesom vi vil høre musik tilhørende forskellige genrer, både pop, rock, reggae, og klassisk musik Vi vil tegne, klippe, klistre og male. Vi vil synge, spille og danse. Vi vil lege gamle sanglege. Læreplaner og handling med de fire årstider: Vinter: Vi vil arbejde med, hvad vintermånederne byder på, bl.a. jul, lave gaver, synge julesange, pynte, bage, fastelavn, udklædning og masker, fastelavnsris, kælke, lave snemænd, lave vintermad til fuglene m.m. Forår: Vi vil finde forårstegn, når naturen vågner, vi vil male påskeæg, vi vil så og plante, vi vil holde bedsteforældredag og plante vores have til med smukke blomster. Vi vil undersøge dyrelivet omkring os. Vi vil smage brændenældepandekager bagt over bålets knitrende ild. Sommer: Vi vil nyde blomster, urter, bær og vores egne grøntsager, vi vil holde skt hans, vi vil sige farvel og held og lykke til de store børn, der skal videre i livet, vi vil dyrke afslappet feriestemning. Efterår: 10

11 Vi vil høste og nyde, både i vores egen have og i naturens spisekammer af grøntsager, bær og nødder. Vi vil samle frø og frugter, både til os selv at så til foråret og til fuglenes vinterfoder. Vi vil samle visne blade i flotte farver, lave bladkranse og billeder. Overgang til Trollskoven/skole Børn i Børnehuset kan frit vælge, om de vil gå i Trollskoven fra året før skolestart, eller de vil vente og starte direkte i børnehaveklasse, når de forlader Børnehuset. Uanset, hvad forældrene vælger, vil vi støtte børnene i denne overgang til noget nyt ved at besøge deres nye sted sammen med dem. Forældresamarbejde Forældresamarbejdet skal være kendetegnet af en åben og ærlig dialog med fælles udgangspunkt i, at vi vil det bedste for barnet. Forældre skal altid føle sig velkomne, når de afleverer eller henter deres barn, og have lyst til at involvere sig aktivt i husets dagligdag. Forældre er velkomne til at tilbringe en hel dag i Børnehuset sammen med deres barn og os, og på den måde få et indblik i vores og barnets dagligdag. Vi holder personlige forældresamtaler om barnets udvikling og trivsel i forbindelse med barnets start. Er der behov for det, kan vi altid aftale tid til en samtale. Fælles forældremøde med valg til forældrebestyrelse afholdes i september/oktober måned. Bestyrelsesarbejde Institutionen er oprettet og drives ifølge vedtægterne som en to-strenget model med en institutionsbestyrelse, der står for selve institutionens drift, og en forældrebestyrelse, der i samarbejde med institutionsbestyrelsen godkender virksomhedsplan, arbejde, principper for anvendelse af budget o.lign. Institutionsbestyrelsen 11

12 Formand: Henriette Gaborit, leder Næstformand: Janni Kjerulff, stedfortræder Medlem: Marianne Thuesen Medlem: Randi Møllebro, udpeget af Frie Børnehaver og Fritidshjem Medlem: Jakob Nordmann Larsen, Formand for forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen Formand: Jakob Nordmann Larsen Næstformand: Dorthe Skab Medlem: Maria Holmegaard Medlem: Maria Engel Jeppesen Medlem: Marianne Thuesen, personalerepræsentant Suppleant: Dorthe Nalepa Suppleant: Karina Green Jensen Suppleant: Christina Krogh Nikolajsen Sekretær: Henriette Gaborit, leder Sygdomme og medicingivning Syge børn må ikke komme i daginstitution. Dels er der risiko for smitte af de øvrige børn og personale, og dels vil det være synd for barnet. Om et barn er rask eller syg, afhænger ikke kun af om det har feber. Barnet er rask, når det kan deltage i alle aktiviteter, som det plejer, uden at kræve særlig pasning. Af hensyn til barnets velbefindende og forebyggelse af smitte, kan børn, der har kastet op, først komme i Børnehuset igen, når de har spist et helt måltid og holdt det i sig og i øvrigt skønnes friske nok til at kunne indgå i vores almindelige dagligdag. Hvis børn i Børnehuset i løbet af dagen bliver syge eller kommer til skade, vil vi kontakte forældrene og aftale, hvordan barnet bliver hentet (evt. tager en af os på skadestue med barnet, hvis hurtig behandling er påkrævet). 12

13 Sundhedsstyrelsen har fastsat regler for, hvornår et barn efter en sygdom igen må komme i daginstitution. Reglerne er lavet for at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme. Hvis vi er i tvivl om, hvad barnet fejler, og om det evt. kan smitte andre i Børnehuset, vil vi bede Jer få barnet undersøgt hos egen læge. Som hovedregel giver vi ikke børnene medicin i Børnehuset. Der kan dog være børn, der har behov for medicin i det tidsrum, de er hos os, som led i efterbehandling af sygdom eller ved kronisk sygdom som f.eks. astma. I disse tilfælde vil vi selvfølgelig være behjælpsomme med medicingivning. Da personalet ikke er sundhedsfagligt uddannet vil vi kun give lægeordineret medicin med skriftlig instruks fra lægen. Medicin, der medbringes, skal oplyses til personalet og opbevares ovenpå køleskabet i køkkenet. Vi henviser i øvrigt til og Henvendelse til forældre ved uheld o.lign. Alle forældre bør samme dag have besked, hvis der er sket noget særligt for deres barn i løbet af dagen. Noget særligt kan være fald, uheld, større konflikter el.lign. Hvis barnet har brug for at komme på skadestue straks, vil vi tage af sted med barnet, kontakte Jer, og blive ved barnet, til I kan komme. I nogle tilfælde vil vi kontakte Jer og lade det være op til Jer, om I vil hente barnet og evt. tage på skadestue, til tandlæge el.lign. med jeres barn. Hvor vidt vi retter henvendelse til forældre med det samme eller venter, til barnet bliver hentet, beror på personalets skøn i hvert enkelt tilfælde (vi vil ofte skønne dels ud fra evt. helbredsrisici, dels ud fra barnets oplevelse af situationen). Vi vil altid rådføre os med hinanden, således at det ikke er en enkelt, der træffer afgørelse. 13

14 Kostpolitik Den daglige kost er afgørende for, hvordan børnene udvikler sig og trives, så de kan indgå i forskellige sammenhænge med andre børn og voksne. Børnene er fysisk aktive over hele dagen, så derfor er det vigtigt, at de får energi nok til at få en god dag, hver dag og hele dagen. Måltiderne skal være gode og udviklende oplevelser for børnene, så de bevarer lysten og nysgerrigheden til at spise. Det er personalets ansvar at skabe en rar og hyggelig stemning under måltidet, hvad enten det er hjemme i Børnehuset eller ude på ture. En kost, som er rig på langsomt optagelige kulhydrater, som går, kryber eller kravler ind i barnets energidepot, gør, at energien tilføres jævnt og konstant, og tappes langsomt fra igen. En kost, der er rig på hurtigt optagne kulhydrater, som løber eller spurter ind i barnets energidepot, gør, at energien tilføres hurtigt men forsvinder lige så hurtigt igen. Vi skal derfor prioritere en kost med hovedvægten lagt på fødevarer, der kryber, kravler eller går ind i børnenes energidepoter. Eneste undtagelse er 14

15 børnehavebørnene, der om vinteren når det er meget koldt, kan have brug for et hurtigt energitilskud i form af et lille stykke chokolade (gerne mørk) eller figenstang, for at kunne komme i gang med at spise rigtigt af deres madpakker. Vi vil give jer besked om, hvornår vi oplever dette nødvendigt. Kryber: grøntsager, nødder, kerner og ærter Kravler: rugbrød, grovbrød og ris Går: hvidt brød, pasta og kartofler Løber: slik og hvidt sukkerprodukter (herunder figenstang, frugtyoghurt, mælkesnitte o.lign) Spurter: sukker, saft, juice og honning (chokolade) Men det er jo altid dejligt at finde en lille overraskelse i madpakken fra mor eller far. Idéen med en overraskelse er jo netop, at det ikke behøver at være hver dag, for så er det jo ikke en overraskelse Idéer til små overraskelser kan være: en serviet med sødt/sjovt motiv, en lille tegning, en sløjfe om madpapiret, et billedklip fra et blad. Det spiselige kunne være: riskiks, grissini, lidt nødder, bær efter årstiden. Som udgangspunkt er ansvaret for den daglige kost, herunder madpakken, forældrenes. Vi vil gerne komme med gode råd og idéer, ligesom vi vil tage en snak med de enkelte forældre, hvis vi oplever problemer i forhold til dette. Hvad der serveres i Børnehuset, er vores ansvar. Vi tilstræber at efterleve ovenstående principper, ligesom vi tilstræber så vidt muligt at købe og servere økologisk produceret mad. Børnehuset tilbyder morgenmad kl Her kan vælges mellem havregrød, havregryn med mælk og knækbrød. Ind i mellem kan vi tilbyde hjemmebagte boller. Hertil kan drikkes mælk eller vand. Ca. kl.9.00 tilbyder vi frugt/brød (rugbrød, knækbrød eller hjemmebagte boller) og vand. Ved 14-tiden tilbyder vi frugt/brød og vand. Ved dette eftermiddagsmåltid tilbydes børnene også at spise evt. rester fra deres madpakke. 15

16 I vuggestuen tilbydes mælk til madpakkerne. I børnehaven har børnene selv drikkedunk med, indeholdende vand, saft, the, kakao, alt efter årstiderne og forældrenes valg. Vi anbefaler primært vand. Fødselsdage og fester Lever vi i det daglige efter sunde og næringsrigtige kostvaner, er det ved festlige lejligheder tilladt at servere nogle af de kostmæssige mindre lødige men smagsmæssigt eftertragtede sager. Barnets fødselsdag er en festdag, og den dag vil vi gerne fejre. Vi vil gerne have fokus på begivenheden som det primære og ikke kun, hvad der serveres af evt. lækkerier. Vi holder fødselsdagen i Børnehuset, hjemme i vuggestuen eller i børnehaven på turen (helst). Vi har en lille gave fra Børnehuset/vennerne, så I skal ikke selv komme med gave. Vi synger fødselsdagssange og råber hurra, og får måske en lille dessert efter maden. Fødselsdagsdessert kan være: hjemmebagte boller evt. med glasur og krymmel, frugtspyd, en lille æske rosiner, et stykke kage, en flødebolle eller måske en is. Er du i tvivl, så spørg de voksne i Børnehuset til råds. Vi serverer ikke slik og sodavand i Børnehuset. Barnets farvel til vuggestue eller børnehave på sin videre vej i livet kan markeres på samme måde. Hvis flere børn skal videre på samme tid, vil vi opfordre til en fælles markering af dagen. Vi har i Børnehuset valgt, at vi ikke vil fejre andre mærkedage som f.eks. at blive storesøster/-bror, gå på ferie og den slags. Livet er en fest, så der er jo altid noget at fejre, men så er det også vigtigt at sørge for, at den sunde kost i hverdagen fylder mest. 16

17 Søvnpolitik I en naturinstitution som Børnehuset har børn brug for at være veludhvilede. Vi er ude i naturen mange timer hver dag, og vores børn får mange indtryk, der skal bearbejdes og lagres. Børn, der får en god og tilstrækkelig søvn, er mere glade og harmoniske, og de indgår i færre konflikter. Samtidig er søvn med til at fremme deres udvikling, sundhed og trivsel. Alt dette er udgangspunkt for søvnpolitikken i Børnehuset. I vuggestuen betyder det at: - Alle vuggestuebørn sover til middag, og vi vækker ikke børnene. - Alt efter barnets alder og behov sover børnene 1-2 gange om dagen. 17

18 - Dagligdagen tilrettelægges, så barnet kan få den nødvendige søvn på det tidspunkt, hvor barnet har behov for det. I børnehaven betyder det at: - De børn, der sover til middag, får lov at sove til de vågner. - De børn, der ikke er faldet i søvn efter 30 min. får lov at stå op igen. Hvis et barn er inde i et uheldigt og midlertidigt søvnmønster, er I selvfølgelig velkomne til at drøfte det med personalet i Børnehuset, så vi sammen kan finde en løsning for at ændre dette. Det at vække et barn har ikke alene betydning for det barn, der bliver vækket, men også betydning for de øvrige børn, der sover omkring det. Søvnekspert og forskningssygeplejerske stu.med. Marian Petersen skriver: En sund søvnrytme er vigtig, da den skaber grobund for fysisk og psykisk sundhed. Man skal have nogle gode soveritualer uden fjernsyn, som giver barnet mulighed for selv at lære at finde den nødvendige ro til at kunne sove. Overtrætte børn holder sig selv i gang til langt ud på aftenen i kraft af deres naturlige nysgerrighed, og hun mener udelukkende, det er et forældreansvar at bryde dette mønster. Overlæge og specialist i søvn Jan Ovesen skriver: Det tager en halv til en hel time at falde i den dybe søvn, og det er i den dybe søvn hvor hjernen producerer væksthormoner, som er afgørende for både det at vokse og udvikle sig samt sårheling og immunforsvar. Søvn giver bedre langtidshukommelse. Når man sover, rydder hjernen op i dagens indtryk og sørger for, at det vigtigste hænger ved. Børn, der sover for lidt, lærer og forstår derfor mindre end børn, der får tilstrækkelig søvn. God søvn styrker psyke og koncentrationsevne. Manglende søvn øger antallet af stress-hormoner og kan give børn symptomer, der minder om ADHD. Søvnmangel feder. Mangel på søvn sænker stofskiftet og øger lysten til energirig mad for at kompensere for trætheden. 18

19 Ingen tvivl om, at forældre, der forlanger at få deres børn vækket efter en time eller halvanden, reagerer i god tro. De regner med, at det gør indsovningen om aftenen lettere for barnet, men de opnår det stik modsatte. En afbrudt middagslur kan ødelægge hele eftermiddagen og gøre et barn så overtræt og uroligt, at det bliver næsten umuligt at falde i søvn forklarer Marian Petersen. Vi vil i Børnehuset gerne være med til at styrke det enkelte barns udvikling bedst muligt og har derfor med baggrund i ovenstående forskeres argumenter valgt, at vi som udgangspunkt IKKE vækker børn i deres middagslur. I særlige tilfælde, f.eks. hvis forældrene skal til læge med barnet, prøver vi om muligt at lægge barnet til at sove tidligere. Såfremt barnet sover, må forældrene gerne selv vække barnet. Solpolitik Formålet med vores solpolitik er at sikre børn og voksne mod solens skadelige uvstråling, når uv-indekset er 3 eller mere. Solskoldninger i barndommen giver øget risiko for at udvikle hudkræft senere i livet. Vi følger vores solpolitik, når uv-indekset er 3 eller mere. Vi forventer, at alle børn er smurt med solcreme hjemmefra, når de kommer i Børnehuset. Vi husker forældre på, at det er bedst, hvis børnene har let tøj på, der dækker så meget af huden som muligt samt bærer solhat. 19

20 Her i Børnehuset sørger vi for, at alle børn bliver smurt med solcreme i forbindelse med middagsstunden, enten når vi er hjemme fra dagens tur eller efter middagsluren. Vi smører altid med solcreme, der hvor tøjet ikke dækker. Vi bruger Børnehuset s solcreme, der altid er svanemærket og allergitestet og selvfølgelig uden parfume. Vi søger skygge under træer, solsejl og parasoller, når vi er ude mellem kl Vi sætter lege og socialt samvær i gang på steder med skygge og husker, at vi voksne er rollemodeller for børnene. Vi informerer hvert år forældrene om vores solpolitik i forhold til, hvornår vi begynder at følge vores solpolitik. Politik om børns seksuelle lege Ingen børn må lide fysisk overlast og/eller udsættes for krænkelser af nogen art! Børn er naturligt nysgerrige og eksperimenterende i forhold til kroppen. Denne nysgerrighed skal de have plads til at udfolde indenfor rammer, der både giver dem plads til eksperimenterne, men samtidig også sikrer, at ingen børn udsættes for noget, der kan være stødende eller krænkende. Det er vores opgave at sikre ovenstående uden at blive forskrækkede over børnenes nysgerrighed og evt. eksperimenterne, men hvor vi samtidig er opmærksomme på, at det enkelte barn ikke udsættes for noget krænkende. Derfor har vi i Børnehuset følgende principper: 20

21 Vi skal være i nærheden af børnene, altså være nærværende vokse, som ved, hvad børnene laver, uden det virker som overvågning. Vi skal kende børnene og dermed vide, om der er nogle børn, vi skal være ekstra opmærksomme på. Vi skal være ekstra opmærksomme, hvis de samme to eller flere børn ofte søger væk for at lege alene. I lege, der kan få seksuel karakter (doktor, skifte ble o. lign.), skal børnene beholde mindst underbukserne på. Vi lærer børnene, at man aldrig må putte noget i huller, heller ikke næse, øre o. lign. Vi fortæller forældrene om det, hvis deres barn i en periode er optaget af seksuelle lege. Vi fortæller også, at dette er et helt naturligt led i deres udvikling og deres opdagelse af deres krop og eksperimenterne med denne. Hvis vi kommer i en situation, hvor vi oplever en form for overgreb, og hvor vi skal tale med forældrene om situationen, er det vigtigt på den ene side at være ærlige, om det der er sket, samtidig skal vi heller ikke overdramatisere det skete. Vi skal altså tale med forældrene på en måde, som er indeholdt i denne politik og sørge for, at hverken børn eller forældre bliver skamfulde og bange. Politik for børn på tur Vi ved altid, hvor mange børn, vi har med på tur. Hvis kun en mindre gruppe er på tur, skriver vi på krydslisten, hvilke børn, der er med. Vi tæller børnene, ved turens start, efter ophold, flere gange løbende under turen og ved hjemkomst. Vi overvejer, hvilke børn, der skal gå sammen og hvilke, der evt. skal holde en voksen i hånden. De voksne fordeler sig, så alle børn kan nås. Der er altid en voksen bagest. Vi har altid mobiltelefon med på tur. Tur med bus el.lign. 21