Vindmøller nordvest for Fåre

Transkript

1 Lemvig Kommune Vindmøller nordvest for Fåre VVM-redegørelse og miljørapport. November 2008

2

3 Forord Dette hæfte indeholder en VVM-redegørelse og en miljørapport for et projekt med tre vindmøller nordvest for Fåre i Lemvig kommune. Ifølge planloven skal der udarbejdes en vurdering af virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse, ved et vindmølleprojekt, der rejser flere end tre vindmøller, eller hvor møllens totalhøjde er over 80 meter. Endvidere skal planerne vurderes i en miljørapport ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer. De to miljøvurderinger er næsten identiske, så de er her for overskuelighedens skyld samlet i ét hæfte, der opfylder kravene til begge vurderinger.

4

5 Indhold 1 Indledning 1.1 Projektforslag Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning 7 2 Ikke teknisk resume Indledning 10 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 10 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 10 Sikkerhedsforhold 10 Landskabelige og visuelle forhold 10 Naboforhold 12 Luftforurening og klima 12 Grundvand 12 Geologi 12 Naturbeskyttelse 12 Rekreative interesser 12 Beskyttelse af kulturelementer 13 Landbrugsjord 13 Socioøkonomiske forhold 13 Sundhed 13 Overvågning 13 Sammenfatning 13 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering efter endt drift 18 4 Landskabelige forhold 4.1 Landskabsbeskrivelse Kulturlandskabet og rekreative forhold Visuelle forhold Valg af visualiseringspunkter Visualiseringer i nærzone Visualiseringer i mellemzone Visualiseringer i fjernzone Vurdering af påvirkning af landskabet Metode for visualisering 60 5 Miljøkonsekvenser ved naboer 5.1 Visuel påvirkning Støjpåvirkning Skyggekast Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 75 6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Effekter af anlægget Ressourcer og affald Andre miljømæssige forhold Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser 82 7 Andre forhold 7.1 Nul-alternativet Udtaget areal af landbrugsdrift Forhold til lufttrafik Radiokæder Ledningsanlæg Socioøkonomiske forhold Manglende viden 83 8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Overvågning 85 9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Anvendte forkortelser og begreber Referenceliste Yderligere litteratur 88 5

6 1 Indledning Skovgård Invest har ansøgt Lemvig Kommune om tilladelse til at opføre tre vindmøller på op til 144 meters højde nordvest for Fåre. Projektet har været i offentlig debatfase fra den 21. oktober til den 11. november Ved projektet vil der blive saneret fem mindre vindmøller på 225 kw. Saneringsmøllerne står alle i Lemvig kommune. Kort 1.1 Vindmøllernes placering i Lemvig kommune Vindmøllernes placering nordvest for Fåre. 1.1 Projektforslag Ved projektforslaget bliver der opstillet tre vindmøller nordvest for Fåre. Området ved Fåre er udlagt i Lemvig Kommunes vindmølleplan, der er vedtaget i juni Reference /1/ I forbindelse med projektet bliver der nedtaget fem vindmøller i Lemvig kommune, som alle står i nærheden af Fåre i en afstand omkring en og tre km fra det nye vindmølleområde. De tre nye vindmøller vil stå ca 900 m nordvest for Fåre på østsiden af Bøvling Plantage. Vindmøllerne vil være ens og have en samlet maksimal kapacitet fra 6 til 12 megawatt (MW) og være maksimalt 133,5 m høje til øverste vingespids. Navhøjden bliver 75 til 90 meter. Møllerne vil få en rotordiameter på 80 til 110 meter. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil alt efter valg af model variere mellem 1:1 og 1:1,35. I visualiseringerne og beregningerne er der anvendt en vindmølle på 133,5 m, hvor rotordiameteren er 107 m og navhøjden 80 m. Alternativer Der er ikke alternativer ud over 0-alternativet, det vil sige den situation, hvor vindmøllerne ikke rejses. 1.2 Hovedproblemer Oplevelsen af landskabet Projektområdet ligger nordvest for Fåre på den jævne hedeflade, hvor der er mange levende hegn og mindre plantager. Et par km mod øst møder man Kronhede og Klosterhede plantager. Mod vest og nordvest bliver landskabet efter et par kilometer mere åbent, og vest for Rysensteen er det helt åbent. Cirka fire km mod nord glider hedesletten over i de bakkede morænelandskaber. Denne redegørelse skal vurdere, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af landskabet. Oplevelsen fra nærmeste byer Inden for en afstand på 4,5 km fra projektområdet ligger de fire landsbyer Fåre, Bøvlingbjerg, Ramme og Lomborg. Desuden ligger Bækmarksbro godt fem km fra mølleområdet og Lemvig knap ti km væk. Den visuelle påvirkning af byerne skal vurderes i denne redegørelse. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Inden for en afstand på 4,5 km ligger Ramme, Bøvling, Flynder og Lomborg kirker, hvor den nærmeste er Ramme Kirke i afstanden 3,5 km. 6

7 Rapporten skal vurdere, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet. Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes udsynet fra kirkegårdene bliver påvirket. Omkring vindmølleområdet ligger flere gravhøje. Det skal vurderes, om vindmøllerne påvirker gravhøjene og oplevelsen af dem, og i givet fald, hvorledes det sker. Støj og skyggekast ved naboboliger Inden for en afstand af en km fra de nye vindmøller ligger der femten beboelser, samt en del af Fåre by. Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne i det åbne land og Fåre by bliver påvirket visuelt af vindmøllerne samt af støj og skyggekast fra vindmøllerne. Påvirkning af klima, geologi,beskyttet natur og miljø Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning af klimaet ved at mindske udledningen af CO 2. Rapporten vil desuden vurder projektets påvirkning af områdets geologi. Rapporten skal vurdere, hvordan mølleprojektet vil påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt fuglelivet Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer Menneske Landsbykirke 25 m høj silo i Lemvig 44,0 m mølle ca 225 kw 70 m mølle ca 750 kw og en række smådyr i henhold til EUs Habitatdirektiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben med flere. Lokalt er det specielt flagermus, der kan blive påvirket. Ligeledes skal rapporten vurdere mølleprojektets betydning for drikkevandsinteresserne, og rapporten vil berøre affaldsforholdene ved energiproduktionen. 1.3 Rapportens opbygning Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i ni kapitler: Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag samt for hovedproblemer og planlægningsmæssige forhold. Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljørapporten. Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen, og med en senere nedtagning af møllerne. Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes 90 m mølle (60 m rotor og 60 m nav) ca 2 MW (2.000 kw) 133,5 m mølle (107 m rotor og 80 m nav) ca 3 5 MW påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt andet visualiseringer af møllerne i landskabet. Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast. Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna, geologi samt forbrug af ressourcer. Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for fravalgte alternativer, for 0-alternativet samt for arealanvendelse, ledningsanlæg og telesignaler samt socioøkonomiske konsekvenser af projektet. Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs- drifts- og nedtagningsfasen. Niende kapitel, Henvisninger, indeholder referencer, litteraturhenvisninger med videre. 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt berører projektet ved Fåre, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved at blive revideret som konsekvens af strukturreformen og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Indtil revisionen foreligger, bliver der administreret efter det eksisterende cirkulære. Vindmøllecirkulæret pålagde amterne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en regionplan. 7

8 Området ved Fåre er ikke udpeget som vindmølleområde i regionplanen, men er ved en efterfølgende planlægning for vindmøller i Lemvig Kommune 2008 udlagt som vindmølleområde nr 9, Fåre. Planlægningen er udført efter strukturreformen, hvor kommunerne har overtaget vindmølleplanlægningen. Ifølge vindmøllecirkulæret skal arealernes størrelse tilpasses vindmøllernes forventede maksimale størrelse og antal og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. Kort 1.2 Planforhold 1: N Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er op til 133,5 m, og det medfører en mindsteafstand på 534 meter til nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer under forudsætning af, at en bolig flyttes mod nordvest i overensstemmelse med en zonelovstilladelse. Nærmeste ejendomme ligger 536,5 m øst og vest for den nordligste vindmølle. Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et planlægningsudvalg for vindmøller på land for at finde områder til møller over 100 m totalhøjde og revidere retningslinjerne for planlægningen. Udvalgets konklusioner vil på flere punkter medføre en revision af Vindmøllecirkulæret. Revisionen er endnu ikke gennemført, men den vil formentlig medføre ændrede bestemmelser og vejledninger for blandt andet størrelsesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde samt afstanden mellem vindmølleparker. Støjbekendtgørelsen Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse nr af 14. december I daglig tale kaldet Støjbekendtgørelsen. Det åbne land Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal, der ligger højst 15 m fra nabobeboelse, ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Støjfølsomme arealer Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen er udlagt til boliger, institutioner, sommerhuse, kolonihaver eller som rekreative områder. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Eksisterende rammeområde Fremtidigt rammeområde Afgrænsning af rammeområde Eksisterende vindmølle Fredede fortidsminder mindst 500 m til nabobolig Fredskov Reference /2/ Generelt Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte projekt. For prototyper skal der foreligge målinger, der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne overholde støjgrænserne. 8

9 Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle foretages ved vindhastighederne 5,5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo. Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbeskyttelse er kendt som Naturbeskyttelsesloven, der har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. Ved Fåre berøres ingen beskyttede naturtyper. De tre vindmøller vil komme til at stå inden for skovbyggelinjen, hvilket kræver en dispensation af Lemvig Kommune. VVM-redegørelsen vurderer projektets påvirkning af områdernes plante- og dyreliv, og beskriver eventuelle afværgeforanstaltninger. Planloven Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Samtidig er det fastsat i Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet. VVM-bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alternativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, nul-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter. Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen. Regionplanen Vindmølleplanlægningen for vindmøller med totalhøjde under 150 m er overgået til kommunerne med strukturreformen, der nedlagde amterne. I planperioden frem til 2009 er Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt ophøjet til landsplandirektiv, og det medfører, at kommunerne i det tidligere amt skal planlægge for de områder, der er udlagt til vindmøller i planen. Med vedtagelsen af Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune i juni 2008 er vindmølleplanlægningen i Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne i kommuneplanen for Lemvig Kommune. Reference /1/ Kommuneplanen Før vindmølleprojektet kan gennemføres, skal Lemvig Kommune udarbejde en lokalplan samt et kommuneplantillæg for udvidelse af området og udlægning af støjkonsekvensområde. Til planerne skal der udarbejdes en miljørapport, og for projektet en VVMredegørelse. Ved nærværende projekt nordvest for Fåre skal der særligt udarbejdes et kommuneplantillæg, idet projektet ønskes flyttet lidt mod nordvest, hvilket kræver, at den udlagte ramme i temaplanen for vindmøller bliver udvidet. Det skyldes, at eksisterende bygninger på Skadhedehus vil blive nedrevet, og nye bygninger bliver nyopført 150 m længere mod nordvest. For vindmølleområde 9 Fåre Nord er der følgende retningslinjer i kommueplanen: I området kan opføres maksimalt tre vindmøller. Maksimal totalhøjde 150 m. Minimum totalhøjde 100 m Vindmøllerne skal stå på en ret linje med cirka lige stor afstand. Der er ikke planlagt nye boligområder i nærheden af vindmøllerne. Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen vil Lemvig Kommune udarbejde en VVM-tilladelse til vindmøllerne i område 9 Fåre nord. Tilladelsen kan blandt andet rumme miljøkrav til vindmøllerne om eksempelvis skyggekast, højde og belysning. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer være vurderet i en miljørapport. For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle sundhed og overvågning af miljøkravene foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Dette hæfte udgør både en VVM-redegørelse og en miljørapport. 9

10 2 Ikke teknisk resume Indledning Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af tre nye vindmøller nordvest for Fåre med en højde på op til 133,5 meter. I forbindelse med projektet bliver der nedtaget fem vindmøller, som alle står i nærheden af Fåre i Lemvig kommune. Projektet er undersøgt i en VVM-redegørelse og miljørapport, der desuden beskriver et 0-alternativ, som er en fortsættelse af de eksisterende forhold. Vindmølleplanlægningen for vindmøller med totalhøjde under 150 m er overgået til kommunerne med strukturreformen, der nedlagde amterne. Med vedtagelsen af Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune i juni 2008 er vindmølleplanlægningen i Ringkjøbing Amts Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne i kommuneplanen for Lemvig Kommune. Området ved Fåre var ikke udpeget som vindmølleområde i Ringkjøbing Amts Regionplan 2005, men er ved den efterfølgende planlægning for vindmøller i Lemvig Kommune udlagt som vindmølleområde nr 9, Fåre. For at vindmølleforslaget kan gennemføres, må der udarbejdes et kommuneplantillæg, da vindmølleprojektet ønsker den udlagte ramme i kommunens temaplan for vindmøller udvidet lidt mod nordvest. Baggrunden for ønsket er, at eksisterende bygninger på Skadhedehus vil blive nedrevet, og nye bygninger bliver nyopført 150 m længere mod nordvest. VVM-undersøgelsen og miljørapporten, Vindmøller nordvest for Fåre, viser, at anlægget ved Fåre er enkelt og let at opfatte i landskabet. Møllerne kommer til at stå i et landskab, som især mod vest har en storhed, der harmonerer med de store vindmøller, mens man fra de punkter i de lukkede landskaber mod øst, hvor møllerne er synlige, vil se møllerne stå over bevoksningen. Den visualiserede vindmølle har et størrelsesforhold mellem rotor og tårn, som er acceptabelt, men mindre harmonisk inden for de nærmeste to kilometer fra møllen. Møllerne vil årligt producere en strøm, der svarer til knap husstandes forbrug. Vindmøllerne vil spare miljøet for godt ton kuldioxid årligt i mindst 20 år. Ved vurdering af de øvrige miljøforhold er der hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen afgørende forhold, der taler imod opstillingen. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Arbejds- og vendepladser bliver anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. Fundamenterne til møllerne bliver etableret cirka en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Arbejdspladserne bliver permanente og på ca 800 m 2. Det er beregnet, at der til støbning af de tre fundamenter skal køre 250 lastbiler med beton. Endvidere vil der komme fire til seks større lastbiler med fundamentsdele. Der vil desuden komme 36 lastvognstog med vindmølledele. På arbejdspladserne vil op til tre kraner kunne være i brug samtidig, og større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne. Kranerne har en arbejdsradius op til 35 meter, og de vil blive benyttet i fire seks dage ved hver vindmølle ved opsætningen. Der bliver nyanlagt og forstærket i alt 1 km arbejdsvej. Til arbejdspladser og veje anvendes godkendt materiale. Materialet udgør knap m 3 og ankommer på 220 lastbiler. I anlægsfasen, der strækker sig over to tre måneder, vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Aktiviteterne i anlægsfasen kan give gener for dyreliv. Miljøpåvirkninger i driftsfasen Ved anlægget I driftsfasen skal der være adgang for servicebiler til møllerne. Det anslås, at der vil være to serviceeftersyn til hver vindmølle om året. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen kun i yderst begrænset omfang vil påvirke miljøet. Sikkerhedsforhold Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificeringsog godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Efter et par havarier på mellemstore vindmøller i starten af 2008 er kravene til sikkerhedseftersyn på vindmøllerne blevet skærpet, så sikkerhedsudstyret bliver holdt i orden, efter de er opstillet. Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, men vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, der medfører, at isen falder lodret ned. På grund af afstanden til beboede arealer og offentlig vej og sti vurderes der ikke at være væsentlige risici i forhold til isnedfald. Ingen radiokæde-operatører har haft indvendinger mod projektet. Der er ingen kloakledninger i nærheden, og ikke kendskab til vandledninger nær mølleplaceringerne. Statens Lufthavnsvæsen vil sandsynligvis af hensyn til flysikkerheden kræve vindmøllerne afmærket med et rødt lys. Lyset har en styrke på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. Landskabelige og visuelle forhold Til brug for vurdering af de landskabelige og visuelle forhold er der foretaget visualiseringer fra punkter i landskabet, hvor folk færdes, hvor de bor, og hvor de tilbringer fritiden, samt fra udsigtspunkter. Landskabsanalysen er opdelt på tre afstandszoner: Nærzone 0 4,5 km, mellemzone 4,5 10 km, og fjernzone over 10 km. Ved realiseringen af forslaget bliver fem vindmøller taget ned. De fem vindmøller står alle i nærheden af Fåre 10

11 i Lemvig kommune. Vindmøllerne har en samlet kapacitet på 1,125 MW, der svarer til omkring 9 % af kapaciteten for de nye vindmøller, der i det anvendte eksempel i VVM-rapporten har en kapacitet på 10,8 MW. Anlæggets fremtræden Anlægget ved Fåre er enkelt og let at opfatte i landskabet. Der er ikke på større afstande fundet vinkler, hvorfra forholdet mellem rotor og navhøjde virker uharmonisk, men fra de nærmeste punkter virker forholdet mindre harmonisk. Landskabet kan både lokalt og på lidt større afstand rumme de tre vindmøller. Statens Lufthavnsvæsen vil sandsynligvis af hensyn til flysikkerheden kræve vindmøllerne afmærket med et rødt lys. Lyset har en styrke på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. Oplevelsen af landskabet Landskabet omkring Fåre - og specielt i de vestlige retninger - har en storhed, der harmonerer med de store vindmøller. I de lukkede landskaber mod øst vil vindmøllerne blive set enkelte steder, hvor de vil stå over bevoksningen. Vindmøllernes fod opleves kun ved selve projektområdet, ellers ses vindmøllerne altid over bevoksningen. I det åbne landskab mod syd og i de vestlige retninger vil vindmøllerne oftest blive set i samspil med de øvrige vindmøller. Der er ingen udsigtspunkter eller markante overgange i landskabet, som forstyrres af vindmøllerne. I de inderste dele af nærzonen vil man opleve, at vindmøllerne er store og står over hegn og bevoksning, men de virker ikke voldsomme. Se visualisering nr 1. I de ydre østlige dele af nærzonen vil vindmøllerne ofte være skjult af hegn og små skove eller plantager. I de vestlige, åbne dele vil man opleve, at vindmøllerne i Fåre står klart, men enkelt og entydigt, over bevoksningen. I mellemzonen er vindmøllerne kommet på så stor afstand, at deres størrelse bliver oplevet som størrelsen på de øvrige landskabselementer, der befinder sig Samspillet med andre vindmøller er uden problemer for vindmøllerne ved Ilkjær. For vindmølleparken Volder Mark bliver der et samlet rodet indtryk set fra vest på Bøvlingvej. Med tiden vil de 12 vindmøller på Volder Mark kunne blive udskiftet til færre større møller, hvilket giver mulighed for et samlet roligere indtættere på betragtningspunktet, oftest gårde og siloer. Møllerne vil ofte tone ud i dis i horisonten, men vil også være med til at give dybde i landskabet og fremhæve det lange sigt, man har specielt fra Bøvling Klit og fra de småkuperede bakker i nord. I fjernzonen bliver vindmøllerne oplevet fra tangen langs Vesterhavet og fra de højeste partier i bakkerne mod nord, samt fra Møborg Bakkeø mod sydøst. Herfra ser beskueren de nye vindmøller sammen med de øvrige møller inden for størstedelen af nær- og mellemzonen. Fra bakkerne øst for Lemvig vil møllerne stå i det mørke bælte, som Kronhede Plantage tegner. Oplevelsen fra byerne Fra Fåre vil man næppe se meget af vindmøllerne på grund af bevoksning. Lige nord for bygrænsen, i en afstand af knap en km fra møllerne, virker de store, men ikke voldsomme. Fra Bøvlingbjerg og Ramme vil beboerne i boliger med retning mod vindmøllerne i byernes udkant kunne se vindmøllerne mellem og over bevoksning, ligesom møllerne vil blive set, hvis der er vinduer i 1. sals højde. Møllerne vil stå fire kilometer borte, og de vil ikke virke dominerende. Vindmøllerne vil ses i horisonten i et storskalalandskab, og de virker ikke forstyrrende. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Vindmøllerne vil ikke påvirke oplevelsen af gravhøjene nær projektområdet, og der er ikke kendskab til andre arkæologiske interesser, som kunne blive påvirket af vindmølleprojektet. Lemvig Museum har kortlagt væsentlige kulturmiljøer i kommunen. Inden for nærzonen er Rysensteen Herregård det visuelt mest markante. Gården ligger på en borgbanke med hvidkalkede bygninger, som man oplever markant fra nord, hvor driftsbygninger og bevoksning ikke tager indsynet. Fra denne vinkel vil man ikke opleve vindmøllerne ved Fåre i nærheden af gården, og oplevelsen vil således ikke blive forstyrret af vindmøllerne. Inden for nærzonen ligger fire kirker. Bøvling, Fåre, Flynder og Lomborg kirker. Bøvling Kirke ligger fire km sydvest for projektområdet. Kirken opleves markant på tæt hold fra nord, hvorfra man ikke ser vindmøllerne sammen med kirken. Desuden oplever man Bøvling Kirke fra længere hold på Torsmindevej. Fra nogle korte stræk på denne vej vil vindmøllerne stå bag kirken. Udsigten er disse steder domineret af vindmøllerne på Den Nationale Prøvestation for Store Vindmøller og vindmøllerne ved Fåre giver ikke en væsentlig ændring af oplevelsen af kirken. Fra kirkens nære omgivelser og fra kirkegården er der ingen væsentlig oplevelse af vindmøllerne, da kirken vender bagsiden mod vindmøllerne, og der er høj bevoksning i randen af kirkegården Ramme Kirke ligger på nordsiden af Ramme Å, der skærer en lille dal i hedefladen. Kirken opleves markant fra syd, hvor man vender ryggen til projektområdet. Vest for Ramme, på Rammedigevej, kan man på en kort strækning se kirketårnet og det øverste af taget på skibet. Herfra virker kirken ikke markant og er omgivet af moderne boliger. På denne strækning vil vindmøllerne ved Fåre blive set bag kirken. Afstanden til vindmøllerne vil være knap fire kilometer, og til kirken godt en kilometer. Vindmøllerne vil på denne afstand ikke blive oplevet helt skarpt, og det er derfor vurderet, at det ikke er en væsentlig gene af oplevelsen af kirken i kulturlandskabet. Udsynet fra kirkegården vil næppe blive påvirket af vindmøllerne, idet høj bevoksning skygger i den retning, hvor vindmøllerne vil blive placeret. Flynder Kirke ligger ensomt knap fire kilometer sydøst for projektområdet i et ret lukket landskab. Der er ikke fundet punkter, hvor kirken vil blive oplevet sammen med vindmøllerne. Der er heller ikke udsyn fra kirkegården mod vindmøllerne. Lomborg Kirke ligger på kanten af nærzonen, nord for vindmølleområdet. Der er ikke fundet punkter, hvor kirken vil blive oplevet sammen med vindmøllerne. Der er heller ikke udsyn fra kirkegården mod vindmøllerne. Visuelt samspil med andre vindmølleparker 11

12 tryk. Øst for Ramme står fem vindmøller, og samspillet med de nye møller ved Fåre bliver rodet. Oplevelsen er tidsbegrænset, da de eksisterende vindmøller ikke kan udskiftes. Naboforhold Der er 15 boliger i det åbne land inden for en afstand af 1,0 km. Desuden ligger den nordlige og vestlige del af landsbyen Fåre inden for denne afstand. Afstanden til Fåre er minimum 840 meter. Afstandskravene på minimum fire gange totalhøjden, 534 m, til bygninger med beboelse er overholdt for samtlige naboboliger. Det forudsætter dog, at en bolig bliver flyttet, hvilket der foreligger en zonelovstilladelse til. Nabo 6, Godballevej 15, nabo 12, Fårevej 82 A, og nabo 14, Nørre Damhusvej 9, vil mest markant opleve vindmøllerne, da der ikke er bevoksning omkring boligerne i retning mod møllerne. Støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og for landsbyen Fåre. De højeste støjbidrag ved vindhastighederne 6 m/sek og 8 m/sek for nabobeboelserne ligger mindre end 1 db(a) under grænseværdierne. Lemvig Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Den største støjpåvirkning får nabo 1, Solhøjvej 41, nabo 12, Fårevej 82 A, og nabo 14, Nørre Damhusvej 9. Skyggekast To naboboliger, nr 14, Nørre Damhusvej 9, og nr 15, Fladhedevej 12, vil teoretisk få mere end 10 timers skyggekast om året. Skyggekastet falder tidligt om morgenen i sommerhalvåret. Boligerne er skærmet af bevoksning mod en eller flere af møllerne. Der bør foretages en beregning af skyggekastene, hvor bevoksningen tages med i beregningen, før der stilles eventuelle krav om skyggestop i forhold til disse boliger. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop, hvis det viser sig nødvendigt. Samlet vurdering af naboforhold Lovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger. Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og for landsbyen Fåre. To naboboliger vil teoretisk få mere skyggekast end det anbefalede maksimum på ialt 10 timer om året. Skyggekastet falder tidligt på morgenen i sommerhalvåret. En beregning af skyggekastene, hvor der er taget hensyn til bevoksningen, bør foretages, før der eventuelt stilles krav om skyggestop. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop, hvis det viser sig nødvendigt. Samlet set vil nabobolig 14, Nørre Damhusvej 9, få mest gene af vindmøllerne i form af udsyn, støj og skyggekast. Luftforurening og klima Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på knap t CO 2, eller godt t/år. Det svarer til knap en promille af den mængde, som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget sig til at spare inden år Det vil sige, at der skal godt 1000 lignende projekter til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse i forhold til at reducere emissionen af CO 2. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning, som er konsekvensen af en fortsat emission af CO 2 i uændret målestok. Set i et bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Sammenlagt sparer forslaget desuden miljøet for en affaldsproduktion, støv og aske, på ca tons, eller ca t/år. Grundvand Det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal. Geologi Projektområdet nord for Fåre ligger i et geologisk interesseområde, der strækker sig fra Limfjorden til Bøvling Klit. Projektet vil ikke påvirke de særlige geologiske interesser, som er oplevelsen af overgangen mellem hedesletten og det glaciale landskab med dødisrelief, idet de mest interessante dele ligger cirka ni kilometer nord for projektområdet. Naturbeskyttelse Projektets gennemførelse vil ikke give nogen konflikter med internationale beskyttelsesområder, habitatområder, nationale beskyttelsesområder eller særlige flora og faunaelementer. Alle tre møller er placeret inden for Bøvling Plantages skovbyggelinje, hvilket kræver en dispensation. Det er uvist, om der eventuelt kan forekomme arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV liste over særligt beskyttelseskrævende arter. Det er sandsynligt, at der kan forekomme småflagermus, især sydflagermus og dværgflagermus. Projektets gennemførelse forringer ikke disse arters levesteder eller overlevelsesmuligheder. Projektområdet har en meget fattig fuglefauna, og der forekommer sandsynligvis ikke sjældne ynglefugle i området. Større pattedyr som rådyr kan kortvarigt blive forstyrret under anlægsarbejdet. Forstyrrelserne vil specielt finde sted i dagtimerne, og dette anses ikke for kritisk for bestanden. Rekreative interesser Området anvendes til planteavl. Der er uden for projektområdet en del stier og vejanlæg i skovene, som sandsynligvis bliver anvendt af offentligheden. Lokaliteten er nem tilgængelig både fra større vej og fra markveje. Området og dets omgivelser bliver i både skoven og markerne sandsynligvis anvendt til jagt, idet en jag- 12

13 tobservationspost blev lokaliseret i udkanten af fredskoven. Projektet vil ikke forringe nogen af disse anvendelser. Støj og skyggekast kan dog virke generende ved færdsel inden for en afstand på 500 til 700 meter fra vindmøllerne. Beskyttelse af kulturelementer Den nordlige adgangsvej til vindmøllerne passerer lige nord for to gravhøje. Ved anlægsarbejdet med forstærkning af vejen må gravhøjene ikke beskadiges. Landbrugsjord I alt udtages permanent omkring m 2 - eller 0,41 hektar - jord af landbrugsdrift ved forslaget. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. Socioøkonomiske forhold Det vurderes, at de forventede miljøpåvirkninger af anlægget ikke vil have negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Emissioner Vindmøllerne ved Fåre vil reducere udledningen af kuldioxid samt svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, som bliver kaldt eksterne omkostninger. Undersøgelserne viser, at vindenergien sparer samfundet for store eksterne omkostninger. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en lykkeligere tilværelse. Støj Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. Niveauet ligger mellem støjen fra almindelig tale og støjen fra legende børn. Beregninger viser, at ingen naboboliger udsættes for mere støj fra vindmøllerne end 43,7 db(a), der svarer til sagte tale. Støjen kommer som et sus, der gentages hvert andet sekund, og monotonien kan være en del af problemet. Støjen fra vindmøllerne vil på grund af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse dog næppe kunne høres med en vindhastighed over den, der svarer til frisk til hård vind. Det skyldes, at baggrundsstøj fra træer og vindens susen ved bygninger vil overdøve støjen fra vindmøllerne, når vindstyrken er over m pr sekund. Skyggekast Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. Skyggekastet kan virke stressende. Derfor er det vejledende fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. To naboboliger, nr 14 og 15, vil teoretisk få mere end 10 timers skyggekast om året både på udendørs opholdsarealer og indendørs. Skyggekastet falder tidligt om morgenen i sommerhalvåret. Nabobolig 14 er skærmet af bevoksning mod den nordligste mølle, mens nabobolig 15 er skærmet mod alle tre møller af tæt og dyb bevoksning. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. Sammenfatning VVM-undersøgelsen viser, at opstillingen af vindmøller hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen medfører væsentlige negative miljøkonsekvenser i forhold til omgivelserne. Undersøgelsen viser desuden, at gennemførelsen af vindmølleprojektet ikke vil få væsentlig negativ indflydelse på naturinteresserne i området. Vindmølleprojektet vil derimod spare miljøet for knap tons drivhusgasser og ca tons slagger og aske. I forbindelse med opstillingen af de nye møller er det forudsat, at der nedtages fem eksisterende vindmøller, der alle står i nærheden af Fåre i Lemvig kommune. Der er i undersøgelsen fundet visuelt konflikt med Volder Mark Vindmøllepark og vindmøllegruppen på fem møller, der står øst for Ramme. Oplevelserne er vurderet til at være tidsbegrænsede. Den visualisere- 13

14 de vindmølle i VVM-rapporten har et størrelsesforhold mellem rotor og tårn, som er acceptabelt, men mindre harmonisk inden for de nærmeste to kilometer fra møllen. Kravene i den nye støjbekendtgørelse fra 2006 er overholdt. Lemvig Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne, når de er rejst. På baggrund af, at de vejledende værdier for skyggekast overskrides ved to naboboliger, kan kommunen i en VVM-tilladelse stille krav om, at vindmøllerne, der er årsag til overskridelsen, stoppes i de tidsrum, hvor skyggekast giver anledning til problemer. Herved kan det sikres, at ingen naboer påvirkes med skyggekast, der overstiger den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt. Tabel 2.1 Sammenligning af projektet og 0-alternativet Forslag 0 - alternativ Antal møller i landskabet Samlet kapacitet (MW) 9,2 12,0 1,125 Rotordiameter (m) Navhøjde (m) Totalhøjde, maksimum (m) 133,5 43 Rotoromdrejninger pr minut, maksimum ca 50 Produktion pr år, maksimalt (MWh) Samlet produktion over 20 år (MWh) Støj, maksimal db(a) ved nærmeste naboer ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s 41,7 og 43,7 ukendt Skyggekast, maksimalt ved naboer om året, indendørs og udendørs (timer:minutter) 12:29 og 16:23 ukendt Antal møller, som nedtages 5 0 Sparet udledning til miljøet over 20 år (tons) Kuldioxid (CO 2) Svovldioxid (SO 2) 80 1 Kvælstofoxider (NO x) Slagger og flyveaske I møllernes tekniske restlevetid, der gennemsnitlig er 4 år pr mølle 2 Kvælstofoxider - NO x - er kvælstofoxid - NO - og kvælstofdioxid - NO 2 14

15 15

16 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget Vindmøllerne Ved forslaget bliver der opstillet tre ens vindmøller cirka 900 m nordvest for Fåre. Afstanden mellem møllerne bliver ca 290 m. Vindmøllerne vil være op til 133,5 m høje til øverste vingespids. Navhøjden bliver meter. Rotordiameteren vil være fra 80 til 110 m. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. Generatorstørrelsen vil være fra to til fire MW, afhængig af møllens dimensioner og fabrikat. Den samlede installerede effekt vil således ligge mellem 6 og 12 MW. Der er foretaget beregninger for den størst mulige vindmølle på projektområdet: En 3,6 MW vindmølle med navhøjde 80 m og rotordiameter 107 m. Det medfører et forhold på 1:1,34 mellem navhøjde og rotordiameter. Totalhøjden bliver 133,5 m. Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning Fundamentbredde m Dybde 2,5 m Kort 3.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer Veje, arbejdsarealer og fundamenter I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejdsvej og arbejdsplads som vist på kort 3.1. Arbejdsvejene bliver anlagt på eksisterende markveje eller som ny vej, og bliver op til 5,5 meter brede. Arbejdspladsernes størrelse bliver permanent op til ca 800 m 2, men i anlægsfasen vil midlertidige arbejdsog opbevaringsarealer lægge beslag på yderligere op til ca 450 m 2 ved hver vindmølle. Arbejdsvej, arbejdsplads, vendevej og opbevaringsarealer får en belægningsopbygning af grus eller andet godkendt vejmateriale. Efter endt anlægsarbejde vil belægningen på de midlertidige områder blive fjernet Kort 3.2 Vindressourcerne og områderne dækket med jord og tilsået som det omgivende område. Vindmøllefundamenternes størrelse er afhængig af vindmøllernes størrelse og de geotekniske forhold. Fundamenterne vil være kvadratiske med en bredde på 16 til 19 m, afhængig af møllestørrelsen. Se figur 3.1. Nettilslutning Energiindhold i vinden i 100 meters højde kwh/m 2 /år Reference /2/ Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra nærmeste 60/20 kv-station. Transformere installeres inde i tårnene. Der er ikke andre bygninger end vindmøllerne. Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag Forslag Antal møller Navhøjde m Rotordiameter m Maksimal totalhøjde m Maksimal omdrejningstal pr minut Effekt pr mølle kw maksimalt Årlig produktion MWh maksimalt Produktion over 20 år for møllerne MWh maksimalt (1) Nedtagning af ældre møller Antal Mistet produktion på ældre møller MWh (2) 1 Total produktion for projektet over 20 år MWh (1-2) Forslaget , løsning ca Ved beregning af de ældre møllers produktion anvendes deres restlevetid, indtil de er 20 år gamle, idet 20 år er sat som vindmøllers tekniske levetid. Den tekniske restlevetid er i gennemsnit fire år for saneringsmøllerne. 16

17 Produktion Produktionen fra de nye vindmøller er beregnet til cirka MWh årligt for 3,6 MW vindmøllen. Det svarer til husstandes årlige elforbrug på hver 3,523 MWh. Reference /1/ Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere MWh. Ser man i stedet på, hvor meget vindmøllerne ved Fåre øger elproduktionen fra vindmøller, skal man fratrække produktionen på de møller, som bliver nedtaget. Det er beregnet, at de fem ældre møller i deres tekniske restlevetid op til 20 år vil producere cirka MWh. De nye vindmøller vil således øge elproduktionen i de nye vindmøllers tekniske levetid på 20 år med MWh. 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af nye møller Anlægsfasen forventes at strække sig over to til tre måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Vindmøllefundamenter, arbejdspladser og veje biler. Dele af vejmaterialet kan være genanvendt nedknust beton fra de vindmøller, som nedtages. Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver bragt til depot, som kommunen anviser. Bortgravet muldlag ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsarealer bliver fordelt på de omkringliggende marker. Tilslutning til offentlig vej Tilkørsel til de to nordligste møller sker fra Solhøjvej nordøst for vindmøllerne. Herefter fortsættes ad eksisterende markvej 400 m og derefter ad nyanlagt vej. Tilkørsel til den sydlige vindmølle sker fra Solhøjvej på nyanlagt vej på nordsiden af et levende hegn. Nettilslutning Nordvestjysk Elforsyning tilslutter møllerne til elnettet via jordkabel. Sammen med elledningerne bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. Nordvestjysk Elforsyning træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning. Størstedelen af arbejdet foregår uden for projektområdet. Vindmøllernes transport, opsætning og indkørsel Der vil komme op til 36 lastvognstog med vindmølledele. To tre store kraner opererer i fire seks dage pr vindmølle ved opsætningen. Efter opsætning forven- Tabel 3.2 Saneringsmøller Møllegruppe nr 1 2 Mølle nr Kapacitet pr mølle (kw) Lokalitet Fårevej 88 Blæsbjergvej Total Fåre Møllegruppernes numre henviser til numrene på kort 3.3 Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Det er estimeret, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges 83 læs beton, når en lastbil, en såkaldt betonkanon, kører med 8 m 3. Til etablering af de tre fundamenter skal der derfor køre omkring 250 lastbiler med beton. Endvidere skal der køre fire til seks større lastbiler med fundamentsdele. Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne har en arbejdsradius på m. Større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne. Der bliver forstærket og nyanlagt cirka 1.0 km vej. Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør cirka m 3. Vejmaterialet vil ankomme på 220 lasttes det at tage yderligere fem syv uger at køre vindmøllen ind i automatisk drift. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store lastbiler kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Sanering af eksisterende møller Ved realisering af projektforslaget vil der blive nedtaget fem eksisterende vindmøller, der alle har en kapacitet på 225 kw. Vindmøllernes placering er vist på kort 3.3, de står alle i Lemvig Kommune. Vindmøllerne har en samlet kapacitet på kw. To af vindmøllerne står vest for Fåre, nord for Fårevej, og de tre sidste ved Blæsbjergvej, sydvest for Fåre. Kort 3.3 Saneringsmøller 1 2 Vindmøller, som saneres ved opsætning af nye vindmøller ved Fåre. Vindmøllerne har alle en kapacitet på 225 kw. De har nr i Lemvig Kommunes fortegnelse over vindmøller. Gruppenummer henviser til numrene i tabel

18 Vindmøllernes kan blive stående op til 15 år, hvis de vedligholdes omhyggeligt, men ved beregning af deres produktion til sammenligning af projektforslag og 0- alternativ anvendes deres tekniske restlevetid indtil de er 20 år gamle, da vindmøllers tekniske levetid er sat til 20 år. Metoden anvendes på denne måde, da projektforslagets produktion med videre ligeledes er beregnet i en teknisk levetid på 20 år. Den tekniske restlevetid for vindmøllerne, som bliver saneret i projektet, er i gennemsnit 4,0 år. Nedtagning af ældre møller Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjernelse af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonteringen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Vindmøller med en effekt på 225 kw eller større vil ofte blive nedtaget med henblik på salg til genopstilling andetsteds. Møller, der ikke skal genopstilles, bliver ofte demonteret, så hovedkomponenterne kan blive genanvendt som reservedele. Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligerne, bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet for at forhindre, at skærverne bliver spredt over området. Betonen bliver knust og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen af områderne, der efter et par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen skønnes at vare to tre uger og vil blive udført før, de nye møller bliver idriftsat. 3.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis miljømyndigheden kræver det. Driftsaktiviteter Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. 3.4 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Der har i 2008 været et par større havarier af vindmøller omkring 600 kw i Danmark, formodentlig på grund af mangelfuld service. Det har medført, at kravene til service på vindmøllerne er blevet skærpet, således at man kan have sikkerhed for at bremsesystemer og øvrigt sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /3/ Isnedfald Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Den vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende. Alle møller er placeret mindst 536 m fra nærmeste nabo, og står på steder, hvor der ikke færdes særlig mange mennesker. Med de givne afstande vil der ikke være risiko ved isnedfald. Trafik I driftsfasen vil tilkørslen ikke give nogen væsentlig miljøbelastning, da der vil være en meget begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel udskiftning af større dele vil sikkerheden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen. 3.5 Retablering efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplanen fastsætter. Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøllerne. Det er i dag muligt at genanvende ca 80 %. Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er endnu ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen. Veje, vendepladser, fundamenter, nedgravede kabler og øvrige installationer vil blive behandlet på samme måde som ved nedtagning af de ældre møller. Med en afstand til nærmeste naboer på minimum 536 m vurderes rystelserne ved sprængning af fundamenterne ikke at være kritiske. Demonteringen skønnes at vare to måneder, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. 18

19 19

20 4 Landskabelige forhold Kort 4.1 Landskabets dannelse Projektområde Hedeslette Randmorænelandskab Stenalderhavets kystlinje Tunneldal Landskab med dødisrelief Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund Per Smed 1979 vidt ud over sletten mod bakkerne. Nærmest Fåre ligger Bøvlingbjerg. Det højeste punkt i byen ligger blot 14 m over havet. Den lave placering samt bebyggelsen begrænser udsynet. Derimod er der fra Møborg Bakkeø udsigt horisonten rundt fra den 45 m høje bakke syd for Møborg Kirke. Bevoksning I projektområdet står der enkelte levende hegn. Områdets nærmeste omgivelser er lukkede og præget af mindre plantager og levende hegn, der mod øst giver en gradvis overgang til de store plantager. Umiddelbart syd for Fåre og et par kilometer vest for projektområdet skifter landskabet karakter til at være ret åbent med lave vindblæste læhegn. Længere mod vest langs havet er landskabet helt åbent, og der rejser sig kun højere bevoksning på læsiden af bygningerne. Bebyggelse Bebyggelsen er lokalt meget spredt med gårde langs vejene og en mindre samling i Fåre by. Der er store ubebyggede områder mod vest ved Volder Mark, mod 4.1 Landskabsbeskrivelse Landskabet Projektområdet ligger cirka 10 m over havet på den store hedeslette, Klosterheden, der falder jævnt mod sydvest mod Nissum Fjord. Cirka fire km mod nord starter de kuperede morænebakker fra sidste istid, mens man mod øst skal 12 km væk fra projektområdet, før man møder morænebakkerne. På hedesletten findes enkelte indlandsklitter, der alle ligger i Kronhede eller Klosterhede Plantage. Hedesletten brydes af vandløb, nedskåret i fladen. Det nærmeste vandløb er Fåre Mølleå, knap en km øst for projektområdet. Mest markant i nærheden af Fåre er Flynder Å, der slynger sig fra morænebakkerne gennem Klosterhede Plantage til Bækmarksbro. Ved selve projektområdet er fladen jævn uden vandløb. Enkelte mindre bakkeøer bryder hedesletten og giver bakkeformationer, hvorfra man kan skue milesydvest omkring Fåre Møllebæk og mod øst i og omkring de store plantager. I en afstand på fire km fra projektområdet ligger de tre større lands- og stationsbyer, Ramme, Lomborg og Bøvlingbjerg, der alle ligger lidt hævet over hedesletten. Infrastruktur Projektområdet ligger langt fra større veje. Øst for området løber Solhøjvej, der forbinder Fåre med Ramme og Lomborg. Øst for Solhøjvej går jernebanen fra Vemb over Ramme til Lemvig. Der er ingen højspændingsledninger i - eller tæt på - projektområdet. Godt en km mod vest passerer en 60 kv luftledning fra Bækmarksbro til Ramme. Eksisterende vindmøller Inden for en afstand på 4,5 km fra projektområdet er der 26 eksisterende vindmøller. Heraf vil en mølle blive nedtaget i forbindelse med opstilling af en 6. vindmølle nordvest for Ramme, og fem møller mod syd og sydvest bliver nedtaget i forbindelse med dette projekt ved Fåre. De resterende 20 vindmøller består af fem 300 kw vindmøller med totalhøjde 46,5 m øst for Ramme, tre 62 m høje vindmøller sydøst for Fåre ved Ilkjær og 12 vindmøller på 600 kw med totalhøjde 61,5 m på Volder Mark vest for projektområdet. De to parker ved Ilkjær og Volder Mark kan ifølge Lemvig Kommunes temaplan for vindmøller udskiftes til større vindmøller. Henholdsvis op til fire møller med en maksimal totalhøjde på 125 m ved Ilkjær, henholdsvis op til seks vindmøller med en maksimal totalhøjde på 150 m ved Volder Mark. Desuden kan de tre vindmøller mod syd, som nedtages i forbindelse med dette projekt eventuelt udskiftes til tre vindmøller med en maksimalhøjde på 8o m, hvis Fåre-projektet ikke realiseres. Mellem 4,5 og 10 km borte står nogle få mindre vindmøller i bakkerne mod nord, som ikke kan udskiftes. Desuden står der en del mellemstore vindmøller, hvoraf nogle kan udskiftes. Endelig står der fem 100 m høje vindmøller nordvest for Ramme samt fem op til 165 meter høje vindmøller på Den Nationale Prøvestation for Store Vindmøller. Prøvestationen ligger 5,5 km vest for projektområdet. De eksisterende vindmøller 20

21 vil blive oplevet sammen med de nye vindmøller fra flere vinkler. Mest markant fra vestlige retninger, hvor vindmøller ved Bøvling Fjord, prøvestationen og Volder Mark ses sammen med de fjernere stående vindmøller. Endvidere vil man fra Møborg Bakkeø opleve de mange vindmøller. Landskabets karakter og skala Lokalt har landskabet en meget lukket karakter. Mod vest bliver landskabet stadig mere åbent, med meget lange kig, nogle steder milevidt. Fra Bøvlingvej på den store flade og fra bakkerne mod nord og nordvest og fra Møborg Bakkeø kan man se milevidt. Fra de lavereliggende partier omkring Ulfsund og Nees, hvor landskabet virker mere lukket, kan man få enkelte lange kig. Skalaen i landskabet er generelt stort. De store flader harmonerer med de store vindmøller, der ikke giver forvrængninger i landskabets proportioner. Afstandszoner For at kunne systematisere analysen af vindmøllernes påvirkning af landskabet er omgivelserne til projektområdet inddelt i afstandszoner. Vindmøllernes påvirkning vil have forskellig karakter inden for de enkelte zoner. Grænserne mellem zonerne vil ikke være så præcis, som tegnet på kort 4.2, da terræn og bevoksning vil påvirke oplevelsen af vindmøllerne. Udstrækningen af zonerne er alene fastsat i forhold til møllernes totalhøjde. Men udstrækningen af vindmølleparken og antallet af vindmøller vil også have en betydning for, hvor markante møllerne virker. Landskabet er inddelt i tre zoner. Nærzonen 0 4,5 km I nærzonen er vindmøllerne ofte dominerende, enkeltheder i vindmøllens design er tydelige, og vindmøllernes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning. Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner Vindmølle < 451 kw Ny vindmølle Vindmølle 451 kw 1,5 MW Afstandszone Mål 1: Mellemzonen 4,5 10 km I mellemzonen virker møllerne generelt mindre og ikke dominerende. Beskueren oplever samspillet med an- 21

22 dre møller og opfatter større forskelle i design. Møllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om møllerne ses. Sigtbarheden spiller en stor rolle. Fjernzonen over 10 km I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende rolle. Møllerne vil på en placering inde i land, langt fra kysten, stort set kun blive oplevet fra højdepunkter og udsigtspunkter. Der er i fjernzonen visualiseret fra højdepunkter og fra Thorsminde, hvor vindmøllerne står tydelige, idet de opleves på land bag den store vandflade. Kort 4.3 Historisk kort 4.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold Synlige forhistoriske og registrerede kulturhistoriske spor Fund af flinteredskaber fortæller, at mennesket færdedes på egnen allerede i yngre stenalder, og de tre gravhøje, Tøddelhøje, er et forhistorisk kulturspor fra oldtiden. To af højene gemmer sig i en lille bevoksning omkring 300 m nordøst for møllerne, mod Solhøjvej. Omkring projektområdet er der gjort adskillige fund af rundhøje, hvoraf en stor del ikke er synlige. Foruden de mange rundhøje er der i nærheden af projektområdet fundet flere enkeltfund af flint og spor af agre fra jernalderen, der er markeret som fund nr 27 på kort 4.4. På baggrund af en forespørgsel har Holstebro Museum svaret, at det er museets vurdering, at der ikke er risiko for, at der ødelægges væsentlige fortidsminder ved den planlagte opførelse af de tre vindmøller. Reference /3/ Museet anbefaler således ikke en forudgående afgravning af anlægsområderne. Foto 4.1: Rysensteen set fra nordvest. Høj bevoksning er blevet fældet nord for hovedgården, så den i dag træder markant frem på borgbanken set fra nord på Bøvlingvej. Til højre over trætoppene anes spiret fra Bøvling Kirke. Bygningerne går tilbage til 1600-tallet. Omkring borgbanken er voldgraven bevaret. Nord for gården ser man stadig de enge, som var baggrunden for gårdens velstand, der stammede fra studeopdræt. Gården hed indtil 1664 Bøvling Slot og tilhørte i middelalderen Ribe Bispestol og efter reformationen kongen. Til herregården hørte hele den vestlige del af den nuværende Lemvig Kommune samt Harboørelandet. Kort 4.4 Arkæologiske fund Kort 4.5 Kulturhistoriske miljøer Kort 4.3 Historisk kort over lokalområdet viser hedelandskabet med heder og moser gennemskåret af Fåre Møllebæk, der er omgivet af ager. I dag er området opdyrket hede med en mosaik af plantager, levende hegn og opdyrket ager i nærområdet til projektområdet. Reference /1/ Reference /1/ Kort 4.5 Kulturhistoriske miljøer og spor samt middelalderkirker omkring Fåre. Reference /2/ 22

23 Beskyttede diger Der er ingen beskyttede diger i projektområdet. Kulturmiljøer og kirker Lemvig Museum har kortlagt kulturmiljøer i kommunen. Se kort 4.5, som numrene nedenfor henviser til. Foruden kirkerne finder man inden for nærzonen herregården Rysensteen (8), Bækmark hovedgård (11) med voldgrav og borgbanke samt byerne Bøvlingbjerg (10) og Fåre (9). Stationen i Fåre blev anlagt på bar mark i 1879 på jernbanen Vemb Lemvig. Stedet fik ingen større udvikling, og vejnet og bebyggelse giver derfor et godt indtryk af, hvordan de små vestjyske stationsbyer så ud i begyndelsesfasen. Den nedlagte stationsbygning er bevaret og giver sammen med et hus med tårn på stationspladsen et indtryk af ambitionerne om vækst i etableringsfasen. Sydøst for byen ligger gården Fåremølle med bevaret mølledæmning. Her fandtes i 1800-tallet et lille industrielt centrum omkring vandmøllen med produktion af mel og gryn. Det blev i årenes løb udbygget med stivelsesfabrik, farve- og malervaremølle, benmølle, maltgøreri og savværk. Benmelsfabrikationen startede allerede i , hvilket var pionerarbejde, som antagelig var inspireret direkte fra England. Benmelet kunne bruges som gødning ved opdyrkning af hede. Vindmøllerne vil ikke påvirke oplevelsen af kulturelementerne. Se visualisering nr. 2. Middelalderkirker Omkring vindmølleprojektet, der ligger i Bøvling Sogn, ligger fire middelalderkirker inden for nærzonen på 4,5 km. Det drejer sig om Bøvling Kirke, Ramme Kirke,Flynder Kirke og Lomborg Kirke. Bøvling Kirke Bøvling Kirke ligger nord for Bøvlingbjerg tæt på Rysensteen. Kirken er tilknyttet den indremissionske bevægelse mens den grundvigianske valgmenighedskirke, Mariekirken, ligger i Bøvlingbjerg by. Bøvling Kirke er den fysisk største af kirkerne inden for nærzonen. Kirken ligger på den store åbne hedeflade og bliver primært oplevet fra nord og vest. Kirken består af kor og skib fra romansk tid med gotiske tilføjelser med korforlængelse, forlængelse af skibet mod vest samt tårn mod vest, hvor løgspiret er skænket af ejerne af Rysensteen ligesom altertavlen i bruskbarok fra Noget senere end tårn og korforlængelse er våbenhus tilføjet mod syd. Kirken vender ryggen til vindmølleområdet og udsynet mod øst er begrænset af bevoksning. Mod syd og sydøst er kirkegården omgivet af en større gård med driftsbygninger og høj bevoksning. Fra vest vil kirken blive set sammen med vindmøllerne ved Fåre. Herfra er udsigten dog helt domineret Foto 4.2: Bøvling Kirke set fra Bøvlingvej Foto 4.3: Udsigt fra Bøvling kirkegård mod øst. af de store vindmøller på den nationale prøvestation for store vindmøller. Se visualisering nr 10. Det er vurderet, at der ikke vil være væsentlige visuelle gener fra vindmøllerne ved indsyn til eller udsyn fra Bøvling Kirke. Ramme Kirke Ramme Kirke står i den sydlige del af Ramme, omkring 3,5 km fra de nye vindmøller. Kirken ligger på en lav bakke på den nordlige dalside af Ramme Å. Kirken er en typisk vestjysk middelalderkirke - fra romansk tid en blytækt granitkvadrekirke med senere tilført gotisk tårn mod vest. Foto 4.4: Ramme Kirke set fra syd Foto 4.5: Ramme Kirke set fra vest - omgivet af eksisterende vindmøller øst for byen. (saneringsmøller) 23

24 Foto 4.6: Udsigt mod sydvest fra Ramme kirkegård Udsynet fra kirkegården mod vindmøllerne er begrænset af mellemliggende bevoksning på sydsiden af Ramme Å, så vindmøllerne vil stå bag bevoksningen. Kirken opleves mest markant fra syd på Solhøjvej. Nord for kirken stiger terrænet svagt op mod de småkuperede morænebakker med dødishuller, som først nord for byen rejser sig fra fladen. Vest for Ramme på Rammedigevej vil man på en kort strækning opleve vind- møllerne passere bag kirken. Afstanden til kirken er her ca en km og til vindmøllerne knap fire km, hvilket medfører, at vindmøllerne oftest vil stå slørede i horisonten. Se visualisering nr. 4. Sydvest for Ramme på Rammegårdvej oplever man de eksisterende 300 kw vindmøller øst for byen stå lige bag kirken, som vist på foto 4.5. Det er vurderet, at der ikke vil være væsentlige visuelle gener fra de nye vindmøller ved indsyn til eller udsyn fra Ramme Kirke på grund af afstanden mellem kirken og vindmøllerne i Fåre. Flynder Kirke Flynder Kirke ligger ensomt, knap fire km sydøst for vindmølleområdet. Kirken minder om Ramme Kirke, men har et nyere tårn fra 1940, der er tegltækt, mens skibet er blytækt. I nærområdet til - og omkring - kirken står der en del bevoksning, særligt i retning mod vindmølleområdet nordvest for Fåre. Der er ikke fundet visuelt problematiske vinkler, hvor vindmøllerne står foran eller bagved kirken. Foto 4.7: Flynder Kirke set fra nord Lomborg Kirke Lomborg Kirke ligger på kanten af nærzonen, 4,5 km nordøst for vindmølleområdet. kirken ligger lavt i terrænet, i den nordvestlige del af Lomborg. Kirken er ikke markant i landskabet, og der er ikke fundet visuelle problemer i forhold til de nye vindmøller. Figur 4.1 Snit fra Dybe til Ilkjær Vindmøller ved Ramme 100 m totalhøjde Ramme Vindmøller øst for Ramme 46,5 m totalhøjde Vindmøller ved Fåre 133,5 m totalhøjde Fåre 150 meter over havet Ramme Kirke 100 meter over havet 60 kv master 15 m høje Bøvling Plantage 0 meter over havet 1 km Figur 4.1 Snit, der illustrerer terrænet fra Dybe til Ilkjær set mod nordøst. Højdeforholdene er overdrevet 10 gange for at tydeliggøre forholdene. Det betyder, at elementerne i vandret plan synes at stå tættere på hinanden, 2 km 3 km 4 km 5 km end de gør i virkeligheden. Skulle det vandrette, horisontale, plan have samme målestok som højden, ville figuren være 260 cm bred. Elementerne på figuren står ikke nødvendigvis i snittet. Snittet viser, at vindmøllerne ved Fåre 6 km 7 km 8 km i landskabet vil blive oplevet som af omtrent samme størrelse som vindmøllerne ved Ramme. Se snit på kort 4.6 Terræn og synlighed. 9 km 24

25 4.3 Visuelle forhold Synlighed Nabobeboelse Inden for de nærmeste km fra vindmøllerne vil de mange levende hegn i møllernes nærområde og omkring bygninger medføre, at dominansen fra vindmøllerne er lille. Kun de nærmeste naboer med udsyn til vindmøllerne vil opleve vindmøllerne som dominerende. Ferring Bonnet Lemvig Kort 4.6 Terræn og synlighed Mål 1: Meter over havet Byerne I Fåre by vil møllerne antagelig mest blive set fra den nordlige udkant af byen. I de øvrige byområder vil man næppe se meget af vindmøllerne fra gadeplan, men i de tilfælde, hvor vinduer på 1. sal er orienteret mod vindmøllerne, kan de blive set. Landskabet Det lukkede landskab i de inderste ca 1,5 km af nærzonen medfører, at vindmøllerne kun ses fra de mere åbne strækninger. Møllerne vil hver gang blive set over hegn eller plantagebevoksning. Det lille antal møller - og bevoksningen omkring dem - begrænser deres dominans i landskabet. Vindmøllerne vil være synlige fra store dele af Lemvig Kommune, bortset fra de store plantager og fra lavereliggende områder nord for plantagerne samt fra egnene syd for Indfjorden og Bækmarksbro, hvor landskabet er rigt på levende hegn og skove eller plantager Synligheden vil aftage med afstanden således, at vindmøllerne vil kunne ses fra højdepunkter eller store åbne områder op til km væk. Dog vil afstanden medføre, at de kun ses i meget klart vejr, hvor de stadig vil stå lidt utydelige samt optage en meget begrænset del af synsvinklen. På kort 4.6 er de områder, hvor vindmøllerne sandsynligvis ikke vil blive set, markeret med et hvidt slør. I de resterende områder vil vindmøllerne ofte ses over hegn og andre landskabselementer. På figur 4.1 er terrænet fra Ilkjær til Dybe illustreret. Snittet viser, at vindmøllerne ved Fåre vil nå omtrent samme højde over havet som vindmøllerne ved Ramme. Vindmøllerne i de to grupper vil derfor fra mel- Fjaltring Bøvling Fjord Nissum Fjord Ramme Bøvlingbjerg Indfjorden Nees Lomborg Fåre Kronhede Plantage Bækmarksbro På kort 4.6 er de områder, hvor vindmøllerne sandsynligvis ikke vil blive set, markeret med et hvidt slør. Møborg Kommunegrænse Klosterhede Plantage Thorsminde 25

26 lem- og fjernzonen ofte blive oplevet som omtrent lige store på trods af, at de nye er væsentligt højere. Samspil med andre vindmøller Vindmøllerne ved Fåre vil primært blive oplevet sammen med vindmøllerne ved Volder Mark og ved Ilkjær. Med den nuværende opstilling ved Volder Mark med tre rækker med fire vindmøller i hver, virker samspillet med vindmøllerne ved Fåre rodet. Se visualisering nr 8. Det vil derfor være en fordel, at vindmøllerne ved Volder Mark i fremtiden ændres til få større vindmøller i et enklere mønster. En række vil være det mest harmoniske. Vindmøllerne ved Ilkjær er ikke særlig fremtrædende, og der er derfor ikke fundet uheldige vinkler, hvor begge klynger vil ses samtidigt. De to klynger står begge i en enkelt række mere eller mindre fra syd til nord, og virker derfor harmoniske sammen. Se visualisering nr 9. Øst for Ramme står fem vindmøller på 300 kw. Vindmølleopstillingen virker sammen med de nye vindmøller ved Fåre rodet. Se visualisering nr. 5. Vindmøllerne ved Ramme kan ifølge kommuneplanen ikke udskiftes, og samspillet vil således fortsat virke rodet indtil de er udtjente og bliver fjernet. Det kan formentlig ske inden for en periode på ti år. Udseende Vindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møller. En 3-vinget rotor på et konisk rørtårn. Møllen vil have en lys grå farve, der reducerer synligheden. På toppen af møllehuset opsættes formentlig lysafmærkning efter krav fra Statens Lufthavnsvæsen af hensyn til flysikkerheden. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en styrke på mindst 10 Candela, der svarer til lyset fra en 9 W almindelig glødepære. Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført. Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren vil afhænge af valg af fabrikat og model. Navhøjden kan blive 75 til 90 m, og rotorstørrelsen kan blive 80 til 110 meter. Det afhænger af hvilke modeller, der findes på markedet, når møllerne skal bestilles. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter kan derved variere mellem 1:0,9 og 1:1,34. Rotordiameteren kan således blive op til 34 procent større end navhøjden. Forholdet mellem navhøjde og rotor vil i det beregnede eksempel være 1:1,34. I det gældende vindmøllecirkulære er der fastlagt et forhold på 1:1 +/- 10 procent. Det har imidlertid vist sig at være uharmonisk for de nye store vindmøller, og kravet vil derfor blive ændret i det nye vindmøllecirkulære, som forventes færdigt i efteråret Heri vil det formentligt vejledende være 1:1,10 til 1:35, men forholdet bør vurderes i hvert enkelt projekt. Står vindmøllerne højt, kan det være pænest med en relativt stor rotor, men står de derimod lavt og meget åbent mod omgivelserne, kan det være pænest med en relativ lille rotor. Vindmøllernes proportioner vil i alle tilfælde være harmoniske, idet moderne, store vindmøller er mest harmoniske, hvis rotoren er større end navhøjden. Ved Fåre står vindmøllerne i niveau med omgivelserne, men omgivet af bevoksning. Det medfører, at en relativ stor navhøjde virker mest harmonisk, men da rotoren under alle omstændigheder kommer over bevoksningen, kan en relativ stor rotor være visuelt lige så acceptabel. Se visualisering nr 1 og 6. I begge tilfælde ses vindmøllerne over bevoksningen på enten tæt eller langt hold. På den store afstand er det uden betydning, at rotoren er relativt stor, mens den på den korte afstand godt kan virke lidt uharmonisk. Dog ikke i en sådan grad, at eksemplet ikke bør gennemføres. Rotoren vil have en rolig omdrejning. Omdrejningshastigheden kan have en maksimal hastighed på op til 16 omdrejninger pr minut, mens den ved det viste eksempel med 107 m rotoren vil være omdrejninger pr minut. Den lave omdrejningshastighed vil reducere vindmøllernes synlighed og dominans i landskabet. 4.4 Valg af visualiseringspunkter Der er visualiseret fra steder, hvor folk bor og færdes, enten ved transport eller ved rekreation, det vil sig fra rekreative områder og udsigtspunkter, samt mod kirker. Endvidere er samspil med eksisterende vindmøller visualiseret. Punkterne ligger i forskellige afstande og retninger fra vindmølleprojektet. Der er flest visualiseringspunkter i nærzonen, da vindmøllerne er mest markante her. Fotopunkterne er vist på kort 4.7. Visualiseringer fra nærmeste naboer er behandlet i kapitel 5 sammen med andre konsekvenser for naboer. I fjernzonen er der visualiseret fra højdepunkter og fra tangerne langs Vesterhavet, hvorfra vindmøllerne ses over fjordens vandflade. Nærzone, 0-4,5 km Nærmeste samlede bebyggelser og samspil med andre vindmøller 1. Den nordligste udkant af Fåre, knap en km fra vindmøllerne. 2. Ilkjær sydøst for Fåre, hvor vindmøllerne ses over Fåre by. 3. Bøvlingbjerg, nordøst for byen, hvor man ser ud over det åbne slettelandskab frem mod det tættere bevoksede landskab omkring Fåre. 4. Ramme, vest for byen på Rammedigevej, hvor vindmøllerne ses bag byen og kirken. 5. Ramme øst for byen, hvor vindmøllerne i Fåre ses bag fem eksisterende vindmøller tæt på Lomborgvej. 6. Lomborg syd for byen, hvor man skal op på en mindre gravhøj for at se hen over bevoksning langs Glarbjergvej. 7. På Bækmarksbrovej, hvor tre vindmøller på Blæsbjergvej ses foran vindmøllerne ved Fåre. 8. Bøvlingvej vest for Volder Mark, hvor vindmøllerne ved Fåre ses bag vindmølleparken på Volder Mark. Mellemzone 4,5-10 km Samspil med andre vindmøller 9. Nord for Bækmarksbro lige uden for nærzonen på Ringkøbingvej, hvor landskabet er præget af mange levende hegn. 10. Bøvling Klit ved Fjordhale, hvor man oplever både vindmøllerne på prøvestationen, og på 26

27 Volder Mark, hvor vindmøllerne ved Fåre vil stå i horisonten. 11. Vandborgvej på højdepunkt ved telemast, hvor vindmøllerne ved Ramme vil stå foran vindmøllerne ved Fåre. Rekreative områder og udsigtspunkter 12. Nees, vest for kirken, hvor man bag Indfjorden oplever vindmøllerne nord for fjorden. Kort 4.7 Visualiseringspunkter 10 km Fjernzone over 10 km Rekreative områder og udsigtspunkter 13. Møborg Bakkeø, hvorfra man har udsigt horisonten rundt over hedesletten mod bakkedragene i nord. 14. Thorsminde, hvor man oplever det flade landskab med de mange vindmøller over vandfladen i Nissum Fjord. 15. Øst for Lemvig på Nissumvej, hvor man højt i bakkerne skuer ned over bakkerne mod hedesletten og Kronhede Plantage. 4,5 km 4,5 km N 10 km 27

28 Møller ved Ramme 1Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra den nordlige del af Fåre. Med lidt god vilje kan iagttageren se de fem 2 MW-møller mellem Ramme og Dybe, og de fem lavere 300 kw-møller øst for Ramme. Ideel betragtningsafstand med hensyn til billedets perspektiv er her 38 cm. Det vil betragtningsafstanden også være ved de øvrige foto til visualisering, med mindre andet bliver nævnt. Ideel afstand må ikke forveksles med læserens individuelt foretrukne læseafstand. 28

29 1Nærzone. Visualisering fra den nordlige del af Fåre af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. Afstand til nærmeste mølle er knap 1 km. Set herfra står de nye møller tydelig adskilte fra både møllerne øst for Ramme og møllerne mellem Ramme og Dybe. Møllerne er store, men ikke voldsomme. 29

30 30 2Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra vejen ved Ilkjær, hvor stationsbyen Fåre gemmer sig i lavningen, uden at gøre særligt væsen af sig. Tydeligst markerer gården med sin silo sig på vejens venstre side.

31 2Nærzone. Visualisering fra vejen ved Ilkjær af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. Afstand til nærmeste mølle er knap 2 km. Møllerne er store og markerer, at trafikanten nærmer sig Fåre. Møllerne er større end de andre elementer i landskabet, men vingerne går knap fri af bevoksningen. 31

32 Ramme-møllerne Fårevej-møllerne 3Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra den nordøstlige del af Bøvlingbjerg. Midt i billedet står de to møller ved Fårevej, lige vest for nabobolig 13. Møllerne fjernes ved projektet. det skarpe øje kan også se 300 kw-møllerne øst for Ramme ude til venstre. 32

33 3Nærzone. Visualisering fra den nordøstlige del af Bøvlingbjerg af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. Afstand til nærmeste, nye mølle er knap 3,5 km. Fra denne vinkel ser man møllegruppens hele udstrækning. Herfra kan landskabet fint bære de nye møller. 33

34 Ramme-møllerne Ramme Kirke 4Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst fra Rammedigevej vest for Ramme. Der er god afstand mellem kirken og 300 kw-møllerne øst for Ramme. Set herfra virker kirken ikke markant og står omgivet af moderne bygninger. 34

35 Nye møller 4Nærzone. Visualisering fra vejen vest for Ramme af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. Afstand til nærmeste mølle er knap 3,8 km. Set fra dette punkt står de nye møller omkring Ramme Kirke, og det kan være svært at bedømme afstanden til de nye møller. 35

36 36 5Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst fra vejen øst for Ramme, hvor man oplever de fem 300 kwvindmøller med totalhøjde 46,5 m i et landskab, som rummer møllerne uden problemer.

37 5Nærzone. Visualisering fra vejen øst for Ramme af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. Afstand til nærmeste nye mølle er knap 3,4 km. De nye vindmøller står bag de ældre møller. De to grupper opleves sammen i et rodet billede. De opleves dog ofte som to adskilte grupper, da de fjerneste møller står mere utydelige end de nærmeste. De fem vindmøller ved Ramme kan ikke udskiftes, men nedtages, når de er nedslidte, så oplevelsen er begrænset, indtil møllerne nedtages. Når de fem vindmøller bliver nedtaget, vil oplevelsen af landskabet med de nye Fåre-møller blive betydelig forbedret. 37

38 38 6Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra den sydvestlige del af Lomborg. foto er taget fra en mindre gravhøj for at vise forholdene hen over bevoksningen langs Glarbjergvej

39 6Nærzone. Visualisering fra den sydvestlige del af Lomborg af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. Afstand til nærmeste mølle er cirka 4 km. De nye møller rækker over bevoksningen, men vingerne går knap fri af træernes kroner. 39

40 To af Blæsbjergvej-møllerne 7Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nord fra Brandborg. Terrænet stiger lidt mod nord. Over terræn ser man to af tre eksisterende 225 kw vindmøller med totalhøjde 43,5 m ved Blæsbjergvej. Møllerne nedtages ved realiseringen af vindmøllerne ved Fåre. 40

41 7Nærzone. Visualisering fra Brandborg af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. Afstand til nærmeste mølle er cirka 4 km. De nye møller virker af samme størrelse som de eksisterende, der er nedtaget på visualiseringen. Det virker herfra næsten, som intet er ændret. 41

42 42 8Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod øst fra Volder Mark. De 12 eksisterende vindmøller med en totalhøjde på 61,5 m oplever beskueren fra denne vinkel som fire rækker med tre møller i hver række. Afstanden til vindmølleparken er godt en km.

43 8 Nærzone. Visualisering fra Volder Mark af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. Afstand til nærmeste nye mølle er cirka fire km. De nye møller blander sig i opstillingsmønsteret for Volder Mark Vindmøllepark, og de forskellige forhold mellem navhøjde og rotordiameter i de to møllegrupper fremtræder tydeligt, så det samlede billede virker rodet. Ifølge kommuneplanen kan vindmøllerne på Volder Mark senere udskiftes til færre og større vindmøller. Det vil formentlig medføre et forenklet og mindre rodet indtryk af samspillet mellem møllerne på Volder Mark og ved Fåre. 43

44 Vindmøller ved Ilkjær 9Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra Rute 28 nord for Bækmarksbro. Bag de levende hegn aner trafikanten de tre vindmøller med en totalhøjde på 62 m ved Ilkjær, knap tre km borte.herfra ser man ind i møllernes linje, så de står bag hinanden. 44

45 Nye møller Vindmøller ved Ilkjær 9Mellemzone. Visualisering fra Rute 28 nord for Bækmarksbro af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. Afstand til nærmeste nye mølle er knap 5,4 km. Møllerne i de to møllegrupper virker lige høje, og bevoksningen slører forskellene i forhold mellem navhøjde og rotordiameter. De nye møller er tegnet meget lyse op for at være tydelige på visualiseringen. 45

46 Bøvling Kirke Fårevej-møllerne Ilkjær-møllerne 10 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra Thorsmindevej, Rute 181, ved Bøvling Klit. Knap to km borte ser beskueren de to vindmøller, der er cirka 140 m høje, på Den Nationale Prøvestation for Store Vindmøller og bag dem vindmøllerne på Volder Mark, godt 4,5 km væk, der fra denne vinkel virker som tre rækker med fire møller. Længere borte, knap syv km, og længere mod højre i billedet, kan beskueren se de to møller på 225 kw ved Fårevej og de tre 62 m høje møller ved Ilkjær, der står godt ni km væk. 46

47 10 Mellemone. Visualisering fra Rute 181 ved Bøvling Klit af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. Afstand til nærmeste nye mølle er knap 7,6 km. De nye møller træder frem bag den sydligste mølle, møllen til højre, på prøvestationen. Fra dette iagttagelsespunkt oplever man tydelig, at de nye møller er væsentlig større end de eksisterende på Volder Mark og står tættere på Bøvling Kirke. Vindmøllerne på prøvestationen er stadig de mest dominerende elementer i landskabet. 47

48 11 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst fra Rute 181 ved Flansmose, nær telemast. Til venstre for midten af billedet ser man de fem 100 m høje vindmøller mellem Dybe og Ramme. Møllerne står cirka tre km borte i et landskab, som bærer dem fint. 48

49 Visualisering fra Rute 181 ved Flansmose, nær telemast, af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 11Mellemzone. 133,5 meter. Afstand til nærmeste nye mølle er cirka 8,6 km. Den øverste halvdel af rotoren på de nye møller ved Fåre rækker op mellem de eksisterende vindmøller, men de to møllegrupper opfattes som klart adskilte. Landskabet rummer stadig møllerne fint, set herfra. 49

50 Fårevej-mølle Blæsbjergvej-møller Ilkjær-møller 12 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra vejen nord for Nees, hvor man i mellemgrunden ser hen over Indfjorden. Til venstre i billedet ser man med lidt god vilje en af de to Fårevej-møller, der fjernes ved realiseringen af projektet. Det samme sker for Blæsbjergvej- møllerne, der ses til højre. Yderligere til højre står de tre Ilkjærmøller, der er 62 m høje. 50

51 Visualisering fra vejen nord for Nees af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. Afstand til nærmeste nye mølle er cirka 6,9 km. Der er 12Mellemzone. blevet færre, men større, vindmøller i landskabet, hvis dimensioner kan bære de store møller. 51

52 Tre møller ved Ilkjær Fem møller mellem Dybe og Ramme Fem møller øst for Ramme Fire møller ved Bonnet Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra højdepunkt på 45 m ved Møborg. Herfra 13Fjernzone. har beskueren et vidt udsyn over landskabet og kan se flere vindmøllegrupper, der er markeret på kortet. Der er ca 7,6 km til møllerne ved Ilkjær, ca 13 km til møllerne øst for Ram- me, godt 15 km til møllerne mellem Dybe og Ramme og en anelse længere, godt 15 km, til møllerne ved Bonnet. 52

53 Tre nye møller ved Fåre Visualisering fra højdepunkt på 45 m ved Møborg af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 13Fjernzone. 133,5 meter. Afstand til nærmeste nye mølle er godt 10 km. De nye møller er højere end de eksisterende, og markerer placeringen af stationsbyen Fåre i det nutidige landskab. 53

54 Volder Mark møller Krogshede-møller Nees-møller 14 Fjernzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra den vestlige del af Thorsminde, hvor man kan se hen over Nissum Fjord til de forskellige møllegrupper, der markerer deres lokalområde. Tydeligst står de tre møller nordvest for Nees, ca 4,2 km borte. 54

55 Tre nye vindmøller ved Fåre Visualisering fra den vestlige del af Thorsminde af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 14Fjernzone. meter. Afstand til nærmeste nye mølle er knap 12 km. Vindmøllerne optager en større del af det horisontale synsfelt. 55

56 Volder Mark Vindmøllepark Fem møller ved Rom og bag disse prøvestationen Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra Nissumvej øst for Lemvig. Øst for Lemvig oplever man markant overgangen fra de høje morænebak- 15Fjernzone. ker til hedesletten med de store plantager. Eksisterende vindmøller er tegnet op. 56

57 Tre nye vindmøller ved Fåre Visualisering fra Nissumvej øst for Lemvig af 3,6 MW-møllen med en totalhøjde på 133,5 meter. 15Fjernzone. Afstand til nærmeste nye mølle er omkring 12,5 km. De nye vindmøller vil ses i det fjerne, men er så langt væk, at de ikke ødelægger oplevelsen af overgangen i landskabet. 57

58 4.8 Vurdering af påvirkning af landskabet Knap en kilometer nordvest for Fåre vil der blive opstillet tre vindmøller på op til 133,5 m totalhøjde. Vindmøllerne vil blive placeret på et stort slettelandskab med en jævn flade, der falder roligt ned mod sydvest. Landskabet er lokalt ret lukket af plantager og hegn. I lidt større afstand fortsætter det lukkede landskab mod øst og nordøst mens det mod syd og vest samt nordvest bliver meget åbent. Anlæggets fremtræden Anlægget består af tre vindmøller på en lige række fra sydøst til nordvest. Afstanden mellem vindmøllerne er lige stor, ca 290 m. Anlægget fremtræder fra alle retninger enkelt og harmonisk og letopfatteligt. Den enkelte vindmølle kan have en navhøjde på 75 til 90 meter og en rotordiameter på m. Rotoren er således fra -10 % til +34 % større end navhøjden. Der er visualiseret en mølle med en navhøjde på 80 m og en rotordiameter på 107 m, som viser den største og mest sandsynlige vindmøller. For denne mølle er rotorens diameter næsten 34 % større end navhøjden. Der er ikke på større afstande fundet vinkler, hvorfra forholdet mellem rotor og navhøjde virker uharmonisk, men fra de nærmeste punkter virker forholdet mindre harmonisk. Se visualisering 1 og 2. Med placeringen på den store flade og med en højde, hvor vingerne næsten altid vil være over bevoksningen i nærområdet, virker vindmøllerne harmoniske. Landskabet kan både lokalt og på lidt større afstand rumme de tre vindmøller. Statens Lufthavnsvæsen vil sandsynligvis af hensyn til flysikkerheden kræve vindmøllerne afmærket med et rødt lys. Lyset har en styrke på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. Oplevelsen af landskabet Vindmøller har i mange år præget landskabet lokalt. Ved projektet vil fem eksisterende 43,5 m høje vindmøller blive fjernet og erstattet af tre op til 133,5 m høje vindmøller. Vindmøllerne ved Fåre indleder en epoke, hvor landskabet vil blive præget af færre, store vindmøller i stedet for mange små. De højere vindmøller rækker langt over landskabets bevoksning og vil dermed blande sig mere med de øvrige vindmøller og andre høje elementer i landskabet. Der vil dermed ske en koncentration af påvirkningen. Landskabet er generelt af stor skala, der harmonerer med de store vindmøller. Landskabet omkring Fåre, og specielt i de vestlige retninger, har en storhed, som harmonerer med de store vindmøller. I det åbne landskab vil vindmøllerne blive set fra de fleste steder i samspil med de øvrige vindmøller. Nærzonen I de inderste dele af nærzonen vil man opleve, at vindmøllerne er store og står over hegn og bevoksning, men de virker ikke voldsomme. Se visualisering nr 1. I de ydre østlige dele af nærzonen vil vindmøllerne ofte være skjult af hegn og små skove eller plantager. I de vestlige, åbne dele vil man opleve, at vindmøllerne i Fåre står klart, men enkelt og entydigt, over bevoksningen. Der er ingen udsigtspunkter eller markante overgange i landskabet, som forstyrres af vindmøllerne. Mellemzonen I mellemzonen er vindmøllerne kommet på så stor afstand, at deres størrelse bliver oplevet som størrelsen på de øvrige landskabselementer, der befinder sig tættere på betragtningspunktet, oftest gårde og siloer. Møllerne vil ofte tone ud i dis i horisonten, men vil også være med til at give dybde i landskabet og fremhæve det lange sigt, der er specielt fra Bøvling Klit og fra de småkuperede bakker i nord. Fjernzonen I fjernzonen bliver vindmøllerne oplevet fra tangen langs Vesterhavet og fra de højeste partier i bakkerne mod nord, samt fra Møborg Bakkeø mod sydøst. Fra disse steder ser beskueren de nye vindmøller sammen med de øvrige møller inden for størstedelen af nær- og mellemzonen. Fra bakkerne øst for Lemvig vil møllerne stå i det mørke bælte, som Kronhede Plantage tegner. Oplevelsen fra nærmeste byer Fra Fåre vil bevoksningen sandsynligvis dække for meget af vindmøllerne. Der er visualiseret lige nord for bygrænsen, cirka en kilometer fra vindmøllerne. Herfra er vindmøllerne store, men de virker ikke voldsomme, som de ses over den langstrakte bevoksning. På så kort afstand kan vindmøllen godt virke mindre harmonisk. I vinterperioden kan man muligvis få et glimt af møllerne bag træerne, eller møllerne vil kunne ses, hvis der er nordvendte vinduer i 1. sals højde. Der er endvidere visualiseret umiddelbart sydøst for Fåre, ved Ilkjær, hvor vindmøllerne træder frem over bevoksningen, som skjuler Fåre. Også herfra virker vindmøllen mindre harmonisk. Den relativt store rotor kommer ikke helt fri af trætoppene. Fra Bøvlingbjerg og Ramme vil beboerne i boliger med retning mod vindmøllerne i byernes udkant kunne se vindmøllerne mellem og over bevoksningen, ligesom møllerne vil blive set, hvis der er vinduer i 1. sals højde. Afstanden til vindmøllerne vil være ca fire kilometer, og de vil ikke virke dominerende. Vindmøllerne vil ses i horisonten i et storskalalandskab, og de virker ikke forstyrrende. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Gravhøje Nordøst og sydøst for projektområdet ligger i alt fire gravhøje. Den nordlige adgangsvej til vindmøllerne passerer lige nord for to af gravhøjene. Ved anlægsarbejdet med forstærkning af vejen må gravhøjene ikke beskadiges. De to gravhøje ligger i øvrigt inde i bevoksning og virker ikke visuelt markante. Vindmøllerne vil ikke påvirke oplevelsen af gravhøjene. Der er ikke kendskab til andre arkæologiske interesser, som kunne blive påvirket af vindmølleprojektet. 58

59 Kulturmiljøer Lemvig Museum har kortlagt væsentlige kulturmiljøer i kommunen. Inden for nærzonen er Rysensteen Herregård det visuelt mest markante. Gården ligger på en borgbanke med hvidkalkede bygninger, som man oplever markant fra nord, hvor driftsbygninger og bevoksning ikke tager indsynet. Fra denne vinkel vil man ikke opleve vindmøllerne ved Fåre i nærheden af gården, og oplevelsen vil således ikke blive forstyrret af vindmøllerne. Foto 4.8 Eksisterende vindmøller nord for Fårevej. Møllerne fjernes i projektet. Middelalderkirker Inden for nærzonen ligger fire middelalderkirker. Bøvling, Fåre, Flynder og Lomborg kirker. Bøvling Kirke ligger fire km sydvest for projektområdet. Kirken opleves markant på tæt hold fra nord, hvorfra man ikke kan se vindmøllerne. Desuden oplever man Bøvling Kirke fra længere hold på Torsmindevej. Fra nogle korte stræk på denne vej vil vindmøllerne stå bag kirken. Udsigten er disse steder domineret af vindmøllerne på Den Nationale Prøvestation for Store Vindmøller og vindmøllerne ved Fåre giver ikke en væsentlig ændring af oplevelsen af kirken. Se visualisering nr 10. Fra kirkens nære omgivelser og fra kirkegården er der ingen væsentlig oplevelse af vindmøllerne, idet kirken vender bagsiden mod vindmøllerne, og der er høj bevoksning i randen af kirkegården. Ramme Kirke ligger på nordsiden af Ramme Å, der skærer en lille dal i hedefladen. Kirken opleves markant fra syd, hvor man vender ryggen til projektområdet. Vest for Ramme, på Rammedigevej, kan man på en kort strækning se kirketårnet og det øverste af taget på skibet. Herfra virker kirken ikke markant og er omgivet af moderne boliger. På denne strækning vil vindmøllerne ved Fåre blive set bag kirken. Afstanden til vindmøllerne vil være knap fire kilometer, og til kirken godt en kilometer. Vindmøllerne vil på denne afstand ikke blive oplevet helt skarpt, og det er derfor vurderet, at det ikke er en væsentlig gene af oplevelsen af kirken i kulturlandskabet. Se visualisering nr 4. Udsynet fra kirkegården vil næppe blive påvirket af vindmøllerne, idet høj bevoksning skygger i den retning, hvor vindmøllerne vil blive placeret. Flynder Kirke ligger ensomt, knap fire kilometer sydøst for projektområdet i et ret lukket landskab. Der er ikke fundet punkter, hvor kirken vil blive oplevet sammen med vindmøllerne. Der er heller ikke udsyn fra kirkegården mod vindmøllerne. Lomborg Kirke ligger lavt i terrænet, ca 4,5 km nord for projektområdet, i den nordvestlige del af Lomborg. Der er ikke fundet gener af synsoplevelsen af kirken forårsaget af de nye møller. Visuelt samspil med andre vindmøller På hedesletten syd for Ramme er der opstillet adskillige vindmøller. Vindmøllerne ved Fåre står i nærheden af eksisterende vindmøller ved Ilkjær, syd for Fåre, og på Volder Mark, vest for projektområdet. De nærmeste vindmøller på Volder Mark står cirka 1,5 km fra den nordligste vindmølle ved Fåre. Vindmøllerne ved Ilkjær vil blive oplevet sammen med vindmøllerne ved Fåre ved færdsel på Ringkøbingvej mellem Bækmarksbro og Fårevej. De to vindmølleparker er begge opstillet på en ret linie med næsten samme orientering. Der opstår derfor ingen disharmoni mellem anlæggene. Vindmøllerne på Volder Mark er opstillet på tre parallelle rækker med fire i hver, hvilket medfører, at mønstret er svært at opfatte fra mange vinkler. Fra vest opleves de dog entydigt. Vindmøllerne ved Fåre er orienteret omtrent som en parallelforskydning af de tre østligste møller i rækkerne ved Volder Mark. Det samlede indtryk virker rodet set lige vest for vindmøllerne på Volder Mark på Bøvlingvej. Se visualisering nr. 8. Ifølge kommuneplanen kan vindmøllerne på Volder Mark senere udskiftes til færre og større vindmøller. Det vil formentlig medføre et forenklet og mindre rodet indtryk af samspillet mellem møllerne på Volder Mark og ved Fåre. Længst mod vest langs Bøvling Klit virker vindmøllerne ved Fåre ikke markante, da vindmøllerne på Den Nationale Prøvestation for Store Vindmøller dominerer udsigten herfra. Se visualisering nr 10. Øst for Ramme står fem vindmøller i to rækker. Vindmøllerne har en totalhøjde på 46,5 m. Fra Lomborgvej vil de nye vindmøller ved Fåre stå lige bag de eksisterende vindmøller. Det samlede indtryk er rodet, men de to anlæg vil kunne adskilles på grund af afstanden mellem dem på ca tre km. De fem vindmøller ved Ramme kan ikke udskiftes, men nedtages, når de er nedslidte, så oplevelsen er begrænset indtil møllerne fjernes. Når de fem vindmøller bliver nedtaget vil oplevelsen af landskabet blive betydeligt forbedret. Se visualisering nr 5. Konklusion Anlæggets fremtræden Selve anlægget ved Fåre er enkelt og letopfatteligt i landskabet. Vindmøllen, der er visualiseret, bærer et harmoniforhold på 1:1,34, som er acceptabelt, men mindre harmonisk inden for de nærmeste par kilometer fra møllen. Oplevelsen af landskabet Landskabet omkring Fåre - og specielt i de vestlige retninger - har en storhed, som harmonerer med de store vindmøller. I de lukkede landskaber mod øst vil vindmøllerne blive set enkelte steder, hvor de vil stå over be- 59

60 voksningen. Vindmøllernes fod opleves kun ved selve projektområdet, ellers ses vindmøllerne altid over bevoksningen. I det åbne landskab mod syd og i de vestlige retninger vil vindmøllerne oftest blive set i samspil med de øvrige vindmøller. Der er ingen udsigtspunkter eller markante overgange i landskabet, som forstyrres af vindmøllerne. I Fåre vil bevoksningen dække meget for indsigt til møllerne, der virker store, men ikke voldsomme. Fra udkanten af Bøvlingbjerg og Ramme i retning mod vindmøllerne vil de ses i horisonten i et storskalalandskab. Møllerne virker ikke forstyrrende. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Oplevelsen af kulturmiljøer og synlige arkæologiske elementer, som gravhøje, vil ikke blive forstyrret af vindmøllerne. Middelalderkirken i Bøvling vil blive oplevet foran de nye vindmøller ved Fåre fra Bøvling Klit. Fra Rammedigevej vest for Ramme vil middelalderkirken i Ramme blive oplevet foran vindmøllerne. Det er vurderet, at påvirkningerne ikke er væsentlig kritiske. Udsigten fra Bøvling Klit er domineret af de store vindmøller på Den Nationale Prøvestation for Store Vindmøller ved Høvsøre, og der er en afstand på godt 7,5 km til de nye vindmøller i Fåre. Ved Ramme er vurderingen baseret på, at det kun er en kort strækning, hvor vindmøllerne står bag kirken, og kirkens beliggenhed bag byen er ikke markant fra denne vinkel. Desuden er der en afstand på cirka tre km mellem kirken og vindmøllerne, hvor man ser kirken bag byen og foran vindmøllerne. Der er ingen visuel påvirkning af de to øvrige middelalderkirke, Flynder Kirke, der ligger sydøst for projektområdet, og Lomborg Kirke, der ligger nord for projektområdet. Samspil med andre vindmøller Samspillet med andre vindmøller er uden problemer for vindmøllerne ved Ilkjær. For vindmølleparken Volder Mark er der et samlet rodet indtryk set fra vest på Bøvlingvej. Med tiden vil de 12 vindmøller på Volder Mark blive udskiftet til færre større møller, hvilket giver mulighed for et samlet roligere indtryk. Øst for Ramme står fem vindmøller, og samspillet med de nye møller ved Fåre bliver rodet. Oplevelsen er tidsbegrænset, da de eksisterende vindmøller ikke kan udskiftes. 4.9 Metode for visualisering De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 24 x 36 mm kamera med optik, der svarer til 48 mm brændvidde ved analoge optagelser og bedst gengiver synsindtrykket på stedet. For at visualiseringerne skal være sammenlignelige, er alle foto gengivet i samme forstørrelse, 8 gange. Det giver en ideel betragtningsafstand på 38 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. For at få det ønskede motiv med på billederne til at visualisere naboforholdene, har det været nødvendigt at optage nabofoto med en vidvinkel, der svarer til 26 mm ved analoge optagelser. Det giver en ideel betragtningsafstand på 20 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel afstand må ikke forveksles med læserens individuelt foretrukne læseafstand. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er taget i august Alle visualiseringer er udført i programmet Wind- Pro version 2.6, hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer sig især om de eksisterende vindmøller. Hvor de eksisterende møller er svære at se på grund af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet. Endvidere vil de nye vindmøller ofte være gengivet overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere møllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed. Ofte vil vingerne være svære at skelne mod himlen, og vindmøllerne er i den situation optegnet enten mørkere eller lysere, end de vil blive, for at kunne gengive dem tydeligt. Foto 4.9 Fotoserie til illustration af, hvorledes skiftende lys på vindmøller ændrer deres synlighed. Optagelser fra Kallerup i Thy. 60

61 Lysets betydning for vindmøllernes synlighed Vindmøllernes synlighed skifter med både vejret og lyset. Vejret, eksempelvis i form af tåge, har naturligvis stor betydning for sigtbarheden, men også det lokale lys på møllerne har afgørende indflydelse. Fra at stå som klare og tydelige, næsten hvide elementer i landskabet kan vindmøllerne med lyset ændre sig til at falde i nærmest et med omgivelserne. Se foto

62 5 Miljøkonsekvenser ved naboer Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved nabobeboelser, derunder en visualisering af forholdene set fra fire af nabobeboelserne. Afsnit 5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 behandler skyggekastet ved nabobeboelse. Endelig vurderes de samlede miljøkonsekvenser ved nabobeboelser i afsnit 5.4. Se tabel 5.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel 5 behandler. 5.1 Visuel påvirkning Afstande til naboer I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nabobeboelse - målt som afstanden fra vindmølletårnet til boligens ydermur - skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde. I projektet vil vindmøllen på 3,6 MW få en totalhøjde på 133,5 m. Det betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 534 m. Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger og i Fåre Afstand til nærmeste nabobolig 536 meter Nærmeste nabobolig Nabobolig 1 og 14 Antal boliger i det åbne land inden for 1 km 15 Naboboliger i det åbne land, der vil få over 44 db(a) ved 8 m/s vind henholdsvis 42 db(a) ved 6 m/s vind Antal boliger i Fåre, der vil få over 39 db(a) ved 8 m/s vind henholdsvis mere end 37 db(a) ved 6 m/s vind Skyggekast indendørs, antal naboboliger i det åbne land med mere end ti timer pr år Skyggekast udendørs, antal naboboliger i det åbne land med mere end ti timer pr år Skyggekast, antal naboboliger i Fåre med mere end ti timer pr år: 0 (ingen) henholdsvis 0 (ingen) 0 (ingen) henholdsvis 0 (ingen) 0 (ingen) 0 (ingen) 2 Nabobolig 14 og 15 2 Nabobolig 14 og 15 0 (ingen) Afstandskravene er opfyldt for alle naboboliger under forudsætning af, at nabobolig nr 16 følger aftale om nedrivning og flytning. De to nærmeste naboboliger er nabobolig nr 1 og nr 14, der begge ligger 536 m fra den nordligste mølle. Endvidere er det i vindmøllecirkulæret fastlagt, at naboforhold skal belyses for alle naboer inden for 500 meter fra møllerne. Der er ingen boliger inden for den afstand, men da projektet vedrører møller, der er op til 133,5 meter høje, har vi valgt at belyse forholdene for naboer i afstanden op til en kilometer. Inden for denne afstand er der 15 boliger i det åbne land. Desuden ligger den nordlige og vestlige del af landsbyen Fåre inden for denne afstand og indgår i undersøgelserne. Afstanden til Fåre er minimum 840 meter. Afstanden til den enkelte nabobolig er anført i tabel 5.2. I støjberegningerne er afstanden mellem mølle og bolig i stedet målt til udendørs opholdsareal, som kan ligge op til 15 m fra boligen i retning mod møllen.støjberegningen kan således operere med mindre afstande end de afstande, der er anført i tabel 5.2. Naboboliger Nabobolig 1, Bakkegård, Solhøjvej 41, orienteret mod syd med tæt og høj havebevoksning og en lille lund i retning mod vindmøllerne. Bevoksningen vil skærme visuelt for møllerne og for skyggekast. Nabobolig 2, Mellem Glarbjerg, Glarbjergbækvej 5, orienteret mod syd med en tæt og høj havebevoksning, der vil skærme visuelt for møllerne og for skyggekast. Nabobolig 3, Ny Glarbjerg, Glarbjergbækvej 6, ligger på den nordlige side af driftsbygningerne. Tæt og høj havebevoksning vil sammen med driftsbygningerne skærme visuelt for møllerne og for eventuel skyggekast. Nabobolig 4, Sønder Glarbjerg, Glarbjergbækvej 7, orienteret mod sydvest. Tæt og høj havebevoksning vil skærme visuelt for møllerne og for eventuel skyggekast. Nabobolig 5, Godballe, Godballevej 13, orienteret mod syd med en tæt og høj havebevoksning. Driftsbygninger mellem bolig og møllerne vil sammen med havebevoksningen skærme visuelt for møllerne og mod eventuel skyggekast. Nabobolig 6, Godballevej 13, har udendørs opholdsarealer mod vest med udsigt mod møllerne. Nabobolig 7, Fåre bymæssig (nord), kan sandsynligvis se en del af mølletårnene over lunden ved Solhøjvej. Nabobolig 8, Fåre bymæssig (vest), kan eventuelt se noget af mølletårnene over lunden ved Solhøjvej og anden bevoksning. Nabobolig 9, Fårevej 78, er skærmet af Bøvling Plantage og der er næppe nogen udsigt til møllerne. Nabobolig 10, Fårevej 80 B, er skærmet af havebevoksning og Bøvling Plantage og har næppe nogen udsigt til møllerne. Nabobolig 11, Fårevej 80 A, er skærmet af havebevoksning og Bøvling Plantage og har næppe nogen udsigt til møllerne. Nabobolig 12, Nørre Skadhede, Fårevej 82 A, ligger meget åbent og har tydelig udsigt til møllerne over Bøvling Plantage. Nabobolig 13, Nørre Damhusvej 6, er skærmet mod møllerne af en høj randbevoksning på grunden. Bliver bevoksningen fældet, vil der være tydelig udsigt til møllerne over Bøvling Plantage. Nabobolig 14, Vintershvile, Nørre Damhusvej 9, har et tydeligt syn over den nordlige del af Bøvling Plantage til de to sydligste møller, mens levende hegn og anden bevoksning nok vil skygge for den nordligste mølle. Nabobolig 15, Fladhedevej 12, ligger helt inde i en tæt bevoksning. Der er intet udsyn til møllerne. Nabobolig 16, Skadhedehus, Nørre Damhusvej 13, har beboelse mod vest og avlsbygninger mod øst, mod møllerne. Ejeren har søgt om, og fået tilladelse til, at rive de eksisterende bygninger ned og bygge nye bygninger cirka 150 m mod nordvest. Den nye beboelse vil ligge syd for ny driftsbygning, og der vil sandsynligvis være nogen udsigt 62

63 mod møllerne. Kort 5.1 viser den omtrentlige nye placering af nabobolig 16. Nabobolig 17, Fladhede, Fladhedevej 5, har beboelse orienteret mod syd i den sydvestlige bygning. Høj og tæt havebevoksning mod øst og syd skærmer for udsigt mod møllerne. De mest fritliggende boliger i forhold til vindmøllerne er bolig nr 6, 12 og 14, der ikke har nogen afskærmning ved boligerne i retning mod vindmøllerne. Fra nabobolig 12 og 14 vil man se møllerne over træerne i Bølling Plantage Kort 5.1 Oversigt over naboboliger og nabovisualiseringer C 3 2 Visualisering I forhold til naboboligerne er der visualiseret fra tre punkter. Her er visualiseret fra de to naboboliger i det åbne land, hvor der er mest åbent i forhold til møllernes placering. De to boliger, nr 12 og 14, ligger begge vest for møllerne, og har Bøvling Plantage mellem møller og bolig. Desuden er der visualiseret fra Glarbjergbækvej, øst for møllerne. Visualiseringen herfra giver et indtryk af synsoplevelsen fra nabobolig 6, hvorfra der er udsigt til møllerne, men visualiseringen 1 A Tabel 5.2 Afstande til naboboliger, som er under 1 km Nabobolig Afstand i meter Nabobolig 1, Bakkegård, Solhøjvej Nabobolig 2, Mellem Glarbjerg, Glarbjergbækvej Nabobolig 3, Ny Glarbjerg, Glarbjergbækvej Nabobolig 4, Sønder Glarbjerg, Glarbjergbækvej Nabobolig 5, Godballe, Godballevej Nabobolig 6, Godballevej Nabobolig 7, Fåre bymæssig område (nord) 849 Nabobolig 8, Fåre bymæssig område (vest) 977 Nabobolig 9, Fårevej Nabobolig 10, Fårevej 80 B 765 Nabobolig 11, Fårevej 80 A 787 Nabobolig 12, Nørre Skadhede, Fårevej 82 A 613 Nabobolig 13, Damhus, Nørre Damhusvej Nabobolig 14, Vintershvile, Nørre Damhusvej Nabobolig 15, Fladhedevej Nabobolig 16, Skadhedehus, Nørre Damhusvej Nabobolig 17, Fladhede, Fladhedevej Note 1 Tabel og rapport arbejder med boligens nye placering ca 150 m nordvest for nuværende bygning. N Mål 1: Signaturer kort Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer A B 1 2 Nabovisualisering med nummer 1 km afstand fra vindmøllerne Arbejdsvej og -plads Eksisterende vindmølle 1 Visualisering med nummer viser i højere grad oplevelsen fra de åbne områder øst for møllerne end fra naboboligerne, da de fleste naboboliger her er skærmet af bevoksning. Desuden er der i Kapitel 4, Landskabelige forhold, visualiseret fra den nordlige udkant af Fåre og fra Ilkjær, knap to km fra møllerne. Se Kort 5.1 Oversigt over naboboliger og nabovisualiseringer. For at få det ønskede motiv med på billedet, har det været nødvendigt at optage nabofoto med en vidvinkel, der svarer til 26 mm ved analoge optagelser. Det giver en ideel betragtningsafstand på 20 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand. 63

64 AEksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra Glarbjergbækvej mellem nabo 4 og nabo 5. Fotografiet viser i højere grad oplevelsen fra de åbne områder øst for møllerne end fra naboboligerne, hvoraf de fleste er skærmet af bevoksning, men billedet giver dog også et indtryk af synsoplevelsen fra nabobolig 6, hvorfra der er et åbent syn mod vest. For at få det ønskede motiv med på nabobillederne, har det været nødvendigt at optage nabovisualiseringerne med en vidvinkel. Det giver en ideel betragtningsafstand på 20 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand. 64

65 AVisualisering af 3,6 MW-møllerne fra Glarbjergbækvej mellem nabo 4 og nabo 5. Afstand til nærmeste, nye mølle er godt 700 m. Møllerne er betydelig højere end læbæltets træer, og vingerne går fri af bevoksningen. Det kan være svært at vurdere afstanden til møllerne, men landskabets dimensioner kan rumme møllerne. Visualiseringen viser i højere grad oplevelsen fra de åbne områder øst for møllerne end fra naboboligerne, hvoraf de fleste er skærmet af bevoksning, men billedet giver dog også et indtryk af synsoplevelsen fra nabobolig 6, hvorfra der er et åbent vue mod vest. 65

66 66 BEksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra nabobolig 12, Nørre Skadhede.

67 BVisualisering fra nabobolig 12, Nørre Skadhede, af 3,6 MW-møllerne. Afstand til nærmeste mølle er godt 600 m. Møllerne er betydelig højere end plantagens træer og står overskåret af bevoksningen. Det kan være svært at bedømme afstanden til møllerne. 67

68 68 CEksisterende forhold fotograferet mod øst fra indkørslen til nabobolig 14, Vintershvile.

69 CVisualisering af 3,6 MW-møllerne fra indkørslen til nabobolig 14, Vintershvile. Afstand til nærmeste mølle fra fotopunktet er ca 500 m. Møllerne er betydelig højere end plantagens træer og står overskåret, men vingerne går fri af bevoksningen. Det kan være svært at vurdere afstanden til møllerne. 69

70 Konklusion på visuel påvirkning Naboerne 6, 12 og 14 er de nærmeste naboer, som mest markant vil opleve vindmøllerne, idet der ikke er bevoksning ved husene i retning mod møllerne. 5.2 Støjpåvirkning De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne ved Fåre ikke må støje mere end 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 db(a) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. I landsbyen Fåre må møllerne ikke støje mere end 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 37 db(a) ved 6 m/s En ændring af støjen på 3 db(a) betyder målemæssigt en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens det menneskelige øre oplever en ændring på 8 10 db(a) som en halvering eller fordobling. Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø. Støjen fra de store vindmøller stammer primært fra vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give støj. Det målte eller beregnede støjniveau for vindmøllen fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny typegodkendt vindmølle må der ikke være rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra gear og lejer. Tonerne kan eventuelt opstå, når møllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i møllen, som ejeren skal udbedre. En voksende bekymring i befolkningen for, at de store vindmøller udstråler væsentligt mere lavfrekvent støj end de møller, der allerede er opstillet, var med til at få igangsat et projekt, der blandt andet skulle afklare, om støjen fra moderne vindmøller har et væsentligt indhold af lave frekvenser og infralyd. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet og DELTA, med DELTA som projektleder. Det er finansieret af Energistyrelsen under EFP06 programmet og supplerende støtte er givet fra Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S, DONG Energy, Vattenfall AB Vindkraft og E.ON Vind Sverige AB. Desuden har Vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen deltaget i følgegruppen bag projektet. Den 28. maj 2008 afholdt DELTA en workshop, hvor projektets hidtidige resultater og konklusioner blev Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger Nabo Støj fra vindmølle ved vind 6 m/s db(a) Nabo 1, Bakkegård, Solhøjvej 41 41,6 fremlagt og debatteret. Projektet gennemførte målinger på prototyper af store vindmøller, vindmøller over 2000 kw, på Høvsøre Prøvestation. Projektet har blandt andet afklaret, at: # Store vindmøller udstråler ikke hørbar infralyd. Niveauerne er langt under høretærsklen. # Den lavfrekvente aerodynamiske støj er ikke mere fremtrædende for store møller end for mindre møller. # Der er konstateret en svag stigning i den relative mængde af lavfrekvent støj sammenlignet med mindre vindmøller i størrelsen kw. Stigningen skyldes hovedsagelig toner fra gear ved frekvenser under 200 Hz. Der kan ses en stigning for de store vindmøller i størrelsesordningen 2 3 db for støjen i dette Grænseværdi Støj fra vindmølle ved vind 8 m/s db(a) Nabo 2, Mellem Glarbjerg, Glarbjergbækvej 5 37,5 39,5 Nabo 3, Ny Glarbjerg, Glarbjergbækvej 6 38,7 40,7 42 db(a) Nabo 4, Sønder Glarbjerg, Glarbjergbækvej 7 39,2 41,2 Nabo 5, Godballe, Godballevej 13 36,6 38,6 Nabo 6, Godballevej 15 36,6 38,6 Nabobolig 7, Fåre bymæssig område (nord) 36,4 38,4 37 db(a) Nabo 8, Fåre bymæssig område (vest) 35,1 37,1 Nabo 9, Fårevej 78 38,7 Nabo 10, Fårevej 80 B 38,7 40,7 Nabo 11, Fårevej 80 A 38,3 40,3 Nabo 12, Nørre Skadhede, Fårevej 82 A 41, Nabo 13, Damhus, Nørre Damhusvej 6 39,2 42 db(a) 41,2 Nabo 14, Vintershvile, Nørre Damhusvej 9 41,5 43,5 Nabo 15, Fladhedevej 12 37,5 39,5 Nabo 16, Skadhedehus, Nørre Damhusvej ,8 41,8 Nabo 17, Fladhede, Fladhedevej 5 35,6 37,6 Note 1 Tabel og rapport arbejder med boligens nye placering ca 150 m nordvest for nuværende bygning. 43,6 40,7 Grænseværdi 44 db(a) 39 db(a) 44 db(a) 70

71 frekvensområde. Delta forventer, at stigningen vil være mindre end 1 db, når tonerne er dæmpet i de serieproducerede møller. # Det udstrålede lydeffektniveau fra vindmøllerne stiger med vindmøllernes nominelle effekt. Stigningen er mindre for gruppen af vindmøller med mere end 1 MW nominel effekt end for gruppen af vindmøller med nominel effekt under 1 MW. # På baggrund af en måleserie udført hos en nabo til Prøvestationen ved Høvsøre blev der konstateret en sammenhæng mellem den registrerede gene hos naboen og forekomsten af en lavfrekvent rentone i støjen fra en af vindmøllerne. Delta forventer, at det lavfrekvente støjniveau indendørs ved naboer til vindmøller ikke stiger, når store vindmøller sammenlignes med møllerne i størrelsen kw. Forudsætningen er, at rentonerne reduceres, inden møllerne kommer på markedet, og minimumsafstanden på fire gange vindmøllens totalhøjde mellem nabobolig og vindmølle bliver overholdt. Reference /1/ Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundstøjens niveau. Selv om støjemissionen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er over 8 12 m/s. Ved vindhastigheder over 10 m/sek stabiliserer støjemissionen sig - eller falder - for pitch-regulerede møller, som der er tale om ved Nees. Kort 5.2 Støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s N Beregningsforudsætninger Beregningerne er foretaget efter retningslinjerne i Støjbekendtgørelsen og er udført i programmet Wind- PRO version Der er anvendt følgende forudsætninger: ,6 MW-mølle: * 3 vindmøller med navhøjde på 80 m, rotordiameter 107 m og totalhøjde 133,5 m. * Vindmøllerne har en kildestøj på 104,5 db(a) ved 6 m/s og 106,5 db(a) ved 8 m/s. * Ingen rentone fra møllerne. Signaturer kort Ny vindmølle med nummer Støjkurver 42 db(a) 3 Nummer på nabobolig 37 db(a) 39 db(a) 44 db(a) 45 db(a) Eksisterende vindmølle 71

72 Støjmåling og støjdæmpning Ved ejerens anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan Lemvig Kommune kræve en støjmåling på vindmøllerne for at sikre, at støjbekendtgørelsens krav er overholdt. Hvis efterfølgende støjmålinger viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk. Samlet vurdering af støjbidragene Kort 5.3 Skyggelinjer ved 3,6 MW-mølle N Tabel 5.3 viser den beregnede maksimale støjemission ved vindhastigheden 6 m/sek og 8 m/sek ved de 15 naboer i det åbne land og to boliger som repræsentanter for boligerne i Fåre inden for 1 km fra møllerne. Alle naboer i det åbne land og alle boliger i Fåre vil få en beregnet støjbelastning fra vindmøllerne, der ligger under lovkravenes maksimum Konklusion på støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og boligerne i landsbyen Fåre. De højeste beregnede støjbidrag ved vindhastigheden 6 m/sek og 8 m/sek ligger mindre end 1 db(a) under grænseværdierne. Lemvig Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Den største støjpåvirkning får nabo 1, nordøst for møllerne, samt nabo 12 og 14, sydvest og vest for møllerne Skyggekast Generelt Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vind- Signaturer kort Ny vindmølle med nummer Skyggekurver: 0 timer/år 5 timer/år 10 timer/år 15 timer/år 20 timer/år 25 timer/år 3 Nummer på nabobolig Eksisterende vindmølle 72

73 møller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Lovgivning Tabel 5.4 Skyggekast ved naboer Nabo Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne. Edb-program mod gener ved skyggekast Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver generne. Programmet stopper møllerne i de mest kritiske perioder. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop. Lemvig Kommune kan i VVM-tilladelsen stille krav om, at programmet installeres. Stop af vindmøllerne i Udendørs skyggekast i timer:minutter/år Indendørs skyggekast i timer:minutter/år Anbefalet maksimum 10 timer/år Nabo 1, Bakkegård, Solhøjvej 41 5:53 4:31 Nabo 2, Mellem Glarbjerg, Glarbjergbækvej 5 3:46 3:05 Nabo 3, Ny Glarbjerg, Glarbjergbækvej 6 5:32 4:28 Nabo 4, Sønder Glarbjerg, Glarbjergbækvej 7 8:36 6:56 Nabo 5, Godballe, Godballevej 13 6:10 5:14 Nabo 6, Godballevej 15 6:00 5:18 Nabobolig 7, Fåre bymæssig område (nord) 9:05 7:43 Nabo 8, Fåre bymæssig område (vest) 1:54 1:40 Nabo 9, Fårevej 78 0:00 0:00 Nabo 10, Fårevej 80 B 0:00 0:00 Nabo 11, Fårevej 80 A 0:00 0:00 Nabo 12, Nørre Skadhede, Fårevej 82 A 0:00 0:00 Nabo 13, Damhus, Nørre Damhusvej 6 4:07 3:20 Nabo 14, Vintershvile, Nørre Damhusvej 9 16:23 12:29 Nabo 15, Fladhedevej 12 14:01 11:02 Nabo 16, Skadhedehus, Nørre Damhusvej :46 8:17 Nabo 17, Fladhede, Fladhedevej 5 1:42 1:25 Note 1 Tabel og rapport arbejder med boligens nye placering ca 150 m nordvest for nuværende bygning. perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Beregningsmetode ved Fåre Beregningerne af skyggekast er foretaget for udendørs skyggekast for et opholdsareal på 10 gange 20 m. Indendørs skyggekast er beregnet gennem et vindue på 1 m gange 1 m, vendt mod vindmøllerne. Skyggekastet er beregnet i WindPro version , som er baseret på følgende forudsætninger: * Solens højde over horisontlinien skal være mere end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes som uproblematisk. * Afstande på mere end to km fra møllerne er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår. Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bag ved møllens rotor uanset, om det er overskyet eller vindstille. Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel, det vil sige vindretning, og hvor tit møllevingerne står stille, samt antallet af soltimer. Møllernes drifttid er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast. Også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan 73

74 Tid Figur 5.1 Kalender med skyggekast hos naboer 3,6 MW-mølle, nabo 14 Tid Måned 3,6 MW-mølle, nabo 15 Nabobolig 14 har derimod et åbent syn mod de to sydligste møller, mølle 1 og 2, mens bevoksning sandsynligvis vil skærme for skyggekastet fra mølle 3. Boligen vil derfor sandsynligvis blive ramt af skyggekastet fra slutningen af marts til sidste halvdel af maj og igen fra sidste halvdel af juli til sidste halvdel af september. Konklusion på skyggekast To naboboliger, nr 14 og 15, vil teoretisk få mere end 10 timers skyggekast om året både på udendørs opholdsarealer og indendørs. Måned Skyggekast fra mølle 1 Skyggekast fra mølle 2 Skyggekast fra mølle 3 Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast ved naboer, der har over 10 timer reel skyggekast om året. Farven henviser til den mølle, der giver skyggekast. Nabo 14 får skyggekast fra 3,6 MW-mølle 2 mellem ca klokken 06 og 08 fra midten af april til godt midten af maj og fra slutningen af juli til midten af august måned. indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvilken mølle, det kommer. For at give et hurtigt overblik er kalenderen vist i en simpel grafisk fremstilling. Se figur 5.1. Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udtegnet kort med skyggelinjer fra møllerne, der viser, hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i landskabet. Se kort 5.3. Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for. I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt høj bevoksning mellem boligen og møllen, som reducerer skyggekastet. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. Skyggekast ved projekt ved Fåre Der er i tekst, figur og tabel og på kort arbejdet med timer i reel værdi, da disse er vurderet som de væsentligste for naboernes belastning. Tabel 5.4 gengiver de reelle værdier for udendørs og indendørs skyggekast i timer og minutter for naboboligerne. Tabeller med eksakte tal samt figurer kan rekvireres ved kommunen for hver nabo. Kort 5.3 viser isolinjerne for skyggekastet. Figur 5.1 viser, hvornår på året og dagen, skyggekastet rammer de to ejendomme, der har over 10 timer udendørs skyggekast om året. To naboboliger mod vest, nabobolig 15 og 14, vil teoretisk få over 10 timer skyggekast årligt udendørs ved 3,6 MW-møllen. Nabobolig 15 vil teoretisk blive ramt af godt 14 timer udendørs skyggekast og godt 11 timer indendørs skyggekast om året, mens nabo 14 vil få knap 16½ time udendørs skyggekast og knap 12½ timer indendørs skyggekast om året. Skyggekastet vil ramme de to naboboliger i sommerhalvåret. Skyggekastet vil falde tidligt om morgenen fra kl 5 til kl 8 fra slutningen af marts til midten af september. Da nabobolig 15 ligger skærmet af en dyb bevoksning, vil den i praksis næppe blive ramt af skyggekastet. Foto 5.1 Skyggekast 74

75 Skyggekastet falder tidligt om morgenen i sommerhalvåret. Nabobolig 14 er skærmet af bevoksning mod mølle 3, mens nabobolig 15 er skærmet mod alle tre møller af tæt og dyb bevoksning. Der bør foretages en beregning af skyggekastene, hvor bevoksningen tages med i beregningen, før der stilles eventuelle krav om skyggestop i forhold til disse boliger. 5.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer. Nabo 6, Godballevej 15, nabo 12, Nørre Skadhede, og nabo 14, Vintershvile, vil mest markant opleve vindmøllerne, idet der ikke er bevoksning omkring boligerne i retning mod møllerne. Støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og for landsbyen Fåre. De højeste støjbidrag for nabobeboelserne ligger ved vindhastigheden 6 m/sek og 8 m/sek mindre end 1 db(a) under grænseværdierne. Lemvig Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Den største støjpåvirkning får nabo 1, Bakkegård, nordøst for møllerne, samt nabo 12, Nørre Skadhede, og nabo 14, Vintershvile. Skyggekast To naboboliger mod vest, nabo 14, Vintershvile, og nabo 15, Fladhedevej 12, vil teoretisk få mere end 10 timers skyggekast om året. Skyggekastet falder tidligt om morgenen i sommerhalvåret. Boligerne er skærmet af bevoksning mod en eller flere af møllerne. Der bør foretages en beregning af skyggekastene, hvor bevoksningen tages med i beregningen, før der stilles eventuelle krav om skyggestop i forhold til disse boliger. Samlet vurdering af naboforhold Lovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger. Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og for landsbyen Fåre. To naboboliger vil teoretisk få mere skyggekast end det anbefalede maksimum på ialt 10 timer om året. Skyggekastet falder tidligt på morgenen i sommerhalvåret. En beregning af skyggekastene, hvor der er taget hensyn til bevoksningen, bør foretages, før der eventuelt stilles krav om skyggestop. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop, hvis det viser sig nødvendigt. Samlet set vil nabobolig 14, Vintershvile, få mest gene af vindmøllerne i form af udsyn, støj og skyggekast. 75

76 6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Emissioner Ved etablering af vindmøller og produktion af vindmøllestrøm fortrænges elektricitet produceret på konventionelle kraft- og kraftvarmeværker, hvor brændslet enten er kul, olie eller naturgas, og i dag stammer ca 85 % af elektricitetsproduktionen fra fossile brændsler, mens resten kommer fra vedvarende energianlæg, især vindmøller. På den baggrund kan den gennemsnitlige emission fra elproduktionen i Danmark beregnes til 621 g CO 2, 0,12 g SO 2 og 1,14 g NO x pr produceret kwh. Reference /1/ Vindkraft-el er CO 2 -neutral, og etablering af en større vindmøllerkapacitet vil dermed medvirke til, at Danmark kan opfylde sin forpligtigelse i forhold til reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkaldte Kyoto-aftale. I det beregnede eksempel for projektet ved Fåre opstilles tre vindmøller på hver 3,6 MW, og samtidig nedtages fem ældre møller på hver 225 kw i Lemvig kommune. Med ovenstående værdier kan projektets effekt på emissionen af luftforurenende stoffer derfor beregnes ved at trække den emissionsmængde, de gamle møller fortsat kunne have fortrængt i deres restlevetid, fra den mængde, de nye møller vil komme til at Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser Forslag 3,6 MW-mølle Luftart Hvert år 2 Tabel 6.1 Mindsket emission som følge af opstilling af tre nye vindmøller ved Fåre og nedtagning af fem ældre møller i Lemvig kommune. fortrænge i de kommende 20 år, der defineres som deres tekniske levetid. Samlet reduceres emissionen af kuldioxid således med ca tons pr år fra Danmark. Ydermere reduceres emissionen af svovldioxid med ca 4 tons pr år, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca 36 tons pr år, som følge af projektet, Se tabel Geologi og grundvandsinteresser Vindmøllerne påtænkes placeret inden for det nationale geologiske interesseområde, Kronheden. Det geologiske interesseområde strækker sig som et 6 7 km bredt bælte fra Limfjorden nord for Lemvig over Kronhede Plantage og til Bøvling Fjord og Klit mod syd. Se kort 6.1. Reference /2/ Det geologiske interesseområde er et større landskabsområde ved isens hovedopholdslinje. Det omfatter en lang række landskabsformer, som er karakteristiske for et landskab formet under istiderne. Hovedopholdslinjen strækker sig i området fra vest mod øst, og er en markant israndslinje, der markere, hvortil gletsjerne under sidste istid havde den maksimale udbredelse. Reference /3/ Hovedopholdslinjen deler området i to overordnede og meget forskelligartede landskabstyper. Inden for hovedopholdslinien, og dermed i den nordlige del af det geologiske interesseområde, udgøres landskabet af et Mindsket emission, ton 1 På 20 år Nye møller Ældre møller Resultat Nye møller Ældre møller 3 Resultat Kultveilte, CO Svovldioxid, SO Kvælstofoxider, NO x Afrundede tal. 2 Gennemsnit over 20 år. 3 I møllernes tekniske restlevetid, der gennemsnitlig er fire år. - Ubetydeligt, nær nul. dødispræget glaciallandskab med enkelte randmorænerester og enkelte steder af mere iøjnefaldende randmorænestrøg, der også markerer hovedopholdslinjen. I dette nordlige område er terrænet da også kuperet som følge af, at isen har formet landskabet. Fåre vindmøllepark vil stå syd for Hovedopholdslinjen, hvor vi finder selve Kronheden. Se kort 6.1. Kronheden er en smeltevandsslette dannet af det smeltevand, der har strømmet ud fra isfronten ved Hovedopholdslinjen. Smeltevandssletten har form som en sydskrånende kegleflade med toppunkt nær Roesgårde. Lem Vig er da også den nordlige ende af en bred dalgang der kan følges ind til Roesgårde, og som er en af de karakteristiske tunneldale, der gennemskærer morænelandskabet i området. Terrænet på smeltevandssletten er overvejende fladt og jævnt, kun afbrudt af enkelte mindre kuperede områder i form af bakkeøerne Bøvlingbjerg sydvest for Fåre og Møborg sydøst for Fåre. Lokalt omkring Fåre fremstår landskabet relativt fladt og udsynet begrænses af læhegn og mod vest af bevoksningen i Bøvling Plantage. Se kort 6.1. Det geologiske interesseområde, Kronheden, har særlig værdi, da det er et typeeksempel på landskabsudviklingen ved isens hovedopholdslinje. Det er vigtigt, at landskabet fremtræder klart, åbent og forholdsvist intakt. Dette gælder især områderne omkring - og nord for - Roesgårde, der ligger knap ni km fra vindmølleområdet. Reference /2/ Området er ikke udlagt som Landskabsområde i Regionplan Grundvand Vindmølleparken vil blive opført i et område, der i Regionplan 2005 er angivet som et område med drikkevandsinteresser, (figur 3). Dermed vil der ikke være særlige planmæssige hensyn at tage i forhold til grundvandsbeskyttelsen i området. Se kort 6.2. Sårbarhed Det vurderes, at områdets sårbarhed i forbindelse med enten anlægsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder ikke vil være meget forskellig fra almindelige markarbejder, hvor maskiner kan spilde mindre mængder olie. 76

77 I anlægsfasen er risikoen for udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskiner og kraner meget lille. Risikoen for nedtræning af olieholdige produkter til grundvandet anses for minimal og der kan ved udslip hurtigt igangsættes afværgeforanstaltninger i form af afgravning af de øverste, påvirkede jordlag. Ligeledes anses risikoen for påvirkninger af grundvandet som følge af spild at være minimal. I driftsfasen kan et ophør i gødskningen på de beslaglagte arealer endog - om end meget ubetydeligt - bidrage til en positiv udvikling mod en mindre risiko for nedsivning af næringsstoffer til grundvandsmagasinerne. Afhængig af gearkasse-typen rummer de eksisterende nye mølletyper typisk liter olie. Olieudslip af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt i hovedlejer såvel som overskudshydraulikvæsker opsamles i bakker. Skulle uheldet være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten afsættes på møllernes hat og tårn. Samlet set vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter både i forbindelse med anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen. Dette gælder også for de møller, som de opstillede møller erstatter. 6.3 Naturbeskyttelse Beskrivelse af mølleområdet eksisterende forhold Landskabet fremstår i dag som intensivt dyrkede landbrugsarealer på en let sandet jord med fortrinsvis enårige afgrøder af såvel vinter- som vårsæd. Der er i området mindre skove med fortrinsvis fyr og gran, der grænser til selve opstillingsområdet. Området er præget af beplantninger af relativt unge, 5 15 år, gamle læhegn. Læhegnene er plantet i et ca 3 4 meter bredt bælte og består fortrinsvis af en kerne af eg omgivet af forskellige andre løvtræer. Der indgår bl.a hvidpil, poppel, hyld, hvidtjørn, røn, gråpil, elm og hassel foruden en del forskellige småbuske i læhegnene. Internationale beskyttelsesinteresser Området, hvor møllerne skal opstilles, ligger langt fra internationale beskyttelsesområder. Det nærmeste beskyttelsesområde er Nissum Fjord, som er udpeget som Ramsarområde (nr. 4), Fuglebeskyttelsesområde (nr. 38) og Habitatområde (nr. 58) Nissum Fjord som er beskyttet under alle tre direktiver og konventioner. Se kort 6.3. Nissum Fjord er udpeget som Ramsarområde bl.a på grund af en rig forekomst af trækkende og overvintrende andefugle. Udpegnings- Kort 6.1 Kronheden Kort 6.2 Drikkevandsinteresser Kort 6.3 Internationale beskyttelsesområder og beskyttede naturtyper Kort 6.1. Oversigtskort over det nationale geologiske interesseområde, Kronheden område 76. Reference /2/ Med rødt er angivet isens hovedopholdslinje under sidste istid. Den omtrentlige beliggenhed af Fåre Vindmøllepark er angivet med gul stjerne. Møllerne opføres i et område med drikkevandsinteresser 77

78 grundlaget for området omfatter bl.a flere gæs og vadefugle bl.a bramgås, lysbuget knortegås og kortnæbbet gås samt endelig også odderen. Området har ingen betydning for disse arter eller nogle af de øvrige arter som udgør udpegningsgrundlaget, idet der bl.a ikke forekommer arealer med våde enge og vedvarende græs. Reference /4/ De nærmeste engområder ligger ca en km borte langs Fåre Mølleå. Her kan der også være potentiel forekomst af odder. Odderen er iøvrigt relativt hyppig inden for oplandet til Nissum Fjord, specielt mod nord. Der blev således også ved besigtigelsen i september registreret en trafikdræbt odderunge ved Flynderå ved Bæksmarksbro. Området, som forventes anvendt til møllopstillingen, har dog ingen betydning for oddere. Foto 6.1 Trafikdræbt odderunge ved Bækmarksbro Også Habitatområde 224 Flynder Å og Heder i Klosterhede plantage er udpeget bl.a på baggrund af forekomsten af odderen. Habitatområdet ligger i en afstand af ca fire km fra mølleområdet. Habitattyperne, som udgør udpegningsgrundlaget for dette område, har heller ingen relevans for mølleområdet. Reference /4/ På grund af afstanden vurderes det, at opstillingen og driften af vindmøllerne i projektet ikke vil få nogen konsekvens for udpegningsgrundlaget i de to habitatområder. Beskyttede naturområder Umiddelbart vest for den sydligste mølle ligger en fredskov beskyttet under skovloven. Se kort 6.4. Placeringen af møllerne ved Bøvling plantage ligger inden for skovbyggelinjen for fredskoven, hvilket kræver en dispensation af Lemvig Kommune. Bøvling Plantage udgør 2,7 ha og er en ældre, mindst år, plantage bestående af en kerne af store højstammede fyr og grantræer. Plantagen er skærmet af et flere meter bredt læbælte af løvtræer, bl.a ahorn. Umiddelbart nord for, og grænsende op til fredskoven, ligger en yngre plantage med fortrinsvis grantræer. Denne private skov har en størrelse på 0,79 ha. Ligesom fredskoven er denne private skov afskærmet med et bælte af løvtræer, som i princippet er bygget op på samme måde som læhegnene i området. Den nordligste af møllerne forventes placeret i kanten af dette skovområde og optager således et areal med eksisterende skov. Det vurderes dog, at dette område ikke har en specifik særegen karakter og heller ikke rummer beskyttelsesværdige biotoper eller særligt beskyttelsesværdige planter eller dyr. Generel karakteristik: Fladt agerland inddelt i mindre afsnit. Sandede og lette jorde med produktion af vinterbyg. Fugle i området Foto 6.2 Brun frø Der er ikke i denne sammenhæng foretaget en systematisk registrering af fuglene i området. Der er i området observeret musvåge, som sandsynligvis er ynglende i Bøvling Plantage. Derudover er der bl.a også registreret sanglærke, fuglekonge, ringdue og gulspurv. De allernærmeste arealer tæt omkring mølleområdet er ikke kendt for at rumme nogle specielle fugleinteresser. Møllerne placeres, med undtagelse af den nordlige, på eksisterende landbrugsjord uden nogen værdi for fugle. Læhegnene yder derimod god beskyttelse og kan godt tænkes at rumme flere ynglende arter. Det er dog usandsynligt, at området rummer specielt bevaringsværdige arter. I Dansk Ornitologisk Forenings registreringsdatabase for 2008 er der for en lokalitet Bøvling, lokalitet , blandt andet registeret kortnæbbet gås, bramgås, grågås og lille kobbersneppe, der dog alle ikke er typiske for lokaliteten ved Fåre, men som er mere tilknyttet fugtigere områder. Reference /5/ På en anden lokalitet ved Flynder Kirke godt tre km fra opstillingsområdet er der bl.a registreret fiskeørn, som dog ikke anses at yngle i umiddelbar nærhed af projektområdet. Reference /5/ De registrerede fugle på de to DOF lokaliteter synes kun i mindre grad at være relevante for projektområdet og der er således ingen indikation på - hverken ud fra registreringerne i tilstødende områder eller set ud fra landskabets karakter og beplantningsforhold - at projektområdet skulle rumme eventuelle sjældne fuglearter, som potentielt kan blive berørt af anlæggelsen af møllerne. 78

79 Kort 6.4 Fredskov og skovbyggelinje Der er inden for projektområdet registret forekomst af butsnudet frø. Frøerne anvender som mange andre dyr læhegnene som ledelinje mellem deres yngleområder og fourageringsområder til deres overvintringsområder, som bl.a kan være skovområder som Bøvling Plantage. Det er usikkert, om der også kan forekomme spidssnudet frø, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV liste over særligt beskyttelseskrævende arter. Det er sandsynligt, at flere arter af flagermus kan træffes i området. Flagermus er ligeledes opført på Habitatdirektivets liste, og de mest sandsynlige i området er henholdsvis dværgflagermus og sydflagermus. Begge disse arter bruger sandsynligvis skovene som fourageringsområder eller rasteområder, men især sydflagermus holder til i bygninger. Dværgflagermus overvintrer gerne i hule træer. Der er formentlig en god bestand af rådyr i området, eftersom der blev registreret flere spor. 6.4 Effekter af anlægget Arealbeslaglæggelse To af møllerne placeres på dyrkede markarealer inden for projektområdet, hvor der ikke er nogen form for biologisk interesse, mens den nordligste placeres i udkanten af yngre skov med forekomst af blandet læhegn og gran. Der er ikke konstateret nogen beskyttelseskrævende arter inden for det pågældende påvirkningsområde. Konsekvenser i anlægsfasen Internationale beskyttelsesområder Færdsel i forbindelse med anlægsarbejder inden for projektområdet vil ikke berøre eller påvirke hverken beskyttelsesområderne eller de arter, der udgør udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområderne. Det vil være usandsynligt, at flokke af gæs vil blive påvirkede, idet projektområdet ikke rummer potentielle og egnede fourageringsområder. Kort 6.4 Påtænkt placering af vindmøllerne i forhold til beliggenheden af fredede naturtyper og skovbyggelinje. Andre dyr Foto 6.3 Læhegn i mølleområdet. 79

80 Beskyttede naturområder I tilknytning til anlægsarbejderne vil der ikke ske påvirkninger af fredskoven, idet anlægs- og serviceveje ikke berører skovområdet. Det mindre - og ikke beskyttede - skovområde vil eventuelt berøres af anlægsog servicevejen. Hegnet består af flere rækker og flere arter af løvtræer, og sådanne hegn er normalt gode ledelinjer for dyr, der flytter sig mellem fourageringsområder og opholds- og overvintringsområder. Det anses dog for usandsynligt, at der sker en permanent påvirkning. Da frøer og eventuelt andre beskyttede arter formentlig benytter engarealerne og vådområderne inden for de beskyttede naturtyper til yngleområder, vil de som følge af, at de på deres vej langs ledelinjerne til skovområderne passerer eller krydser de etablerede anlægs- og serviceveje, udsættes for at blive dræbt af anlægsmaskinerne. Dette kan i ekstreme tilfælde føre til en forringelse af bestandene og dermed også en påvirkning af 3-områderne. Da anlægsperioden er forholdsvis kort, vil antallet af dyr, der dræbes, kun udgøre en forsvindende lille del af det samlede dødstal for de pågældende arter. Fugle I etableringsfasen kan ynglende fugle midlertidigt blive forstyrret som følge af anlægsarbejderne. Efter endt anlægsarbejde vil fuglene med stor sandsynlighed vende tilbage. Sker der gentagne forstyrrelser under selve yngleperioden som følge af anlægsarbejder kan dette få midlertidige konsekvenser for ynglesuccesen. Foto 6.4 Fredskov Andre dyr og flora Rådyr, som med sikkerhed findes i området, vil under selve anlægsarbejdet blive forstyrret. Denne forstyrrelse knytter sig hovedsageligt til dagtimerne, hvor anlægsarbejderne foregår. Rådyr er normalt mest aktive i skumringstiden, men vil, hvis forholdene tillader det, også kunne fouragere i åbne områder i dagtimerne. Der vil derfor ske en mindre indskrænkning af rådyrerne aktivitet, uden det vil have nogen konsekvens for bestandens størrelse eller overlevelse. Andre større pattedyr som eksempelvis ræv, der må formodes at findes i området, vil kun i mindre grad 80

81 blive påvirket af anlægsarbejderne, da den hovedsagelig er nataktiv. Det formodes ikke, at eventuelt forekommende flagermus i området vil blive påvirket af anlægsarbejderne. Driftsfasen Internationale beskyttelsesområder. Driften af vindmøllerne vil ikke have nogen effekt på de dyrearter, der udgør udpegningsgrundlaget for det internationale beskyttelsesområde Nissum Fjord alene på grund af afstanden til beskyttelsesområdet og ligeledes som følge af, at projektområdet ikke rummer nogle af de biotoper eller habitater, der er velegnede som enten fouragerings- eller rasteområder for de pågældende arter. Skulle gæs eventuelt kunne forekomme i området i forbindelse med træk eller fouragering, viser nye undersøgelser, at eksempelvis kortnæbede gæs, der ellers normalt er ekstrem sky over for menneskelig aktivitet, hurtigt vænner sig til møllerne. Således er gæssenes sikkerhedsafstand til vindmøller blevet halveret inden for de seneste 10 år. Reference /6/ Der vil for trækkende fugle altid være en risiko for kollision med møllerne og specielt med rotorbladene. Nyere undersøgelser har dog vist, at risikoen for kollision med møller, herunder store havvindmøller, er utrolig ringe, og der vil sandsynligvis ikke kunne påvises en effekt på populationsniveau. Undersøgelserne viser, at havfugle udviser korrigerende adfærd i betydelig afstand til møllerne ca 500 m. Reference /7/ Dog vil der, såfremt der er mange møller i umiddelbart nærhed af hinanden, kunne opstå en kumulativ effekt som et resultat af, at fuglene flere gange skal foretage undvigemanøvrer, specielt hvis møllerne, og dermed forhindringerne, ligger på en migrationsrute. I dette tilfælde kan fuglene blive udsat for energitab som efterfølgende kan have konsekvenser for ynglesucces og i sidste ende på populationsniveau. Beskyttede naturområder Der vil ingen effekt være af møllernes drift på de tilgrænsende naturområder. De dyr, der omkommer i forbindelse med krydsningen af serviceveje vil være forsvindende få - også set i forhold til de dyr, der må forventes at blive dræbt ved gennemførelsen af anlægsfasen. Fugle Fuglefaunaen formodes at være yderst beskeden, og den største effekt på fuglelivet under driften af vindmøllerne vil givet være en simpel forstyrrelseseffekt, enten på grund af støjen eller på grund af skyggekastning. Det må dog formodes, at fugle, der lever mere eller mindre permanent i området, hurtigt vænner sig til møllernes tilstedeværelse. Forstyrrelseseffekten synes at være artsspecifik. Reference /8/ Som ovenfor nævnt er der ved talrige undersøgelser ikke konstateret konflikter mellem fugle og vindmøller. Reference /9/ Der er dog antydninger af, at visse store rovfugle, som eksempelvis havørne, relativt ofte kolliderer med vindmøller, hvilket også tidligere har være rapporteret fra både USA og Tyskland. Reference /10/ Andre dyr De rådyr, der findes i området, vil formentlig meget hurtigt vænne sig til møllernes tilstedeværelse, og vil, når der ikke er menneskelig færdsel i området, tillige udnytte en del af dagtimerne til at græsse i de åbne områder. Alle påvirkninger, der kan tænkes at påvirke de forskellige arter på habitatdirektivets bilag IV liste, skal i princippet vurderes, ligesom projektet vurderes med hensyn til arternes overlevelsesevne og habitatudnyttelse. Der forekommer formentlig flagermus inden for projektområdet, og disse kan også i princippet risikere at kollidere med vindmøllernes rotorblade. Dette anses imidlertid for relativt usandsynligt, da flagermusene fortrinsvis jager i lav højde under rotorbladene. Da der her er tale om store møller vil sandsynligheden for kollision være endnu lavere end tilfældet med mindre møller med mindre navhøjde. Reference /8, 11/ Området rummer efter al sandsynlighed ikke yderligere arter, der er opført på habitatdirektivets liste IV Flora Området rummer ingen særligt beskyttelseskrævende plantearter. Konklusion Vindmølleområdet nord for Fåre rummer ikke andre beskyttede naturområder end et 2,7 ha stort fredskovsområde. Området er et udpræget landbrugsland uden naturmæssige værdier. Der er inden for projektområdet ikke konstateret arter, der er beskyttede eller fredede. Dog vides ikke med sikkerhed, om de to almindeligste flagermusarter i Danmark, henholdsvis dværgflagermusen og sydflagermus, eventuelt kan træffes i området. Det er en samlet vurdering, at vindmølleparkprojektet hverken i anlægsfasen, driftsfasen eller nedbrydningsfasen vil medføre negative konsekvenser på internationale naturbeskyttelsesområder, nationale naturbeskyttelsesområder eller på de arter, der er udpegningsgrundlaget for disse beskyttelsesområder eller på arter, der er opført på habitatdirektivets liste over særligt beskyttelseskrævende arter. Den største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af en emissionsneutral produktion af elektricitet ved fortrængning af CO 2 fra konventionelle kraftværker. 6.5 Ressourcer og affald Energi- og ressourceforbrug Under normal drift producerer en moderne vindmølle på 3 4 måneder en energimængde, der svarer til den mængde energi, der er medgået til produktion og opførelse af møllen. Med en forventet levetid på ca 20 år medfører det, at en mølle i sin levetid vil producere ca 70 gange mere energi, end der er brugt til produktion af møllen. Til produktionen anvendes først og fremmest glasfiber og træ til vingebladene, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Til fundamentet anvendes godt 660 m 3 armeret beton. Affald Efter opstilling og idriftssættelsen af vindmøllerne vil alt materiel, som ikke er nødvendig for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen. 81

82 Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret. Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift forventes det, at størsteparten af de anvendte materialer kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt vil kunne genoptages. Sparet produktion af slagger og flyveaske Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret hovedsageligt på basis af fossile brændsler, især kul, og vil derfor også mindske produktionen af slagger og aske, som ellers ville have forekommet. På baggrund af fordelingen af produktionen af elektricitet fra forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske vil blive reduceret med cirka t pr år eller tons i møllernes samlede levetid. Starten på møllefundamentets jerngitter 6.6 Andre miljømæssige forhold Rekreative interesser Som nævnt anvendes området til planteavl. Der er uden for projektområdet en del stier og vejanlæg i skovene som sandsynligt bliver anvendt af offentligheden. Lokaliteten er nem tilgængelig både fra større vej og fra markveje. Området og dets omgivelser bliver i både skoven og markerne sandsynligvis anvendt til jagt, idet en jagtobservationspost blev lokaliseret i udkanten af fredskoven. Projektet vil ikke forringe nogen af disse anvendelser. Vibrationer Vindmøllerne opstilles på et pladefundament. Skulle nærmere undersøgelser vise, at fundering er nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der er ingen bygninger i umiddelbar nærhed, der eventuelt ville kunne skades af de rystelser, der vil opstå i den forbindelse. 6.7 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser Luftforurening, klima og miljø Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på knap tons CO 2, eller godt t/år. Besparelsen svarer til knap en promille af den mængde, som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget sig til at spare inden år Det vil sige, at der skal godt 1000 lignende projekter til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse i forhold til at reducere emissionen af CO 2. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning, som er konsekvensen af en fortsat emission af CO 2 i uændret målestok. Set i et bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Desuden spares miljøet for en affaldsproduktion på i alt godt tons eller ca t/år. Geologi og grundvand Projektområdet nord for Fåre ligger i et geologisk interesseområde, der strækker sig fra Limfjorden til Bøvling Klit. Projektet vil ikke påvirke de særlige geologiske interesser, som er oplevelsen af overgangen mellem hedesletten og det glaciale landskab med dødisrelief, idet de mest interessante dele ligger cirka ni kilometer nord for projektområdet. Der er ingen specifikke grundvandsinteresser i området, og det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal. Naturbeskyttelse Projektets gennemførelse vil ikke være i nogen konflikt med internationale beskyttelsesområder, habitat områder, nationale beskyttelsesområder eller særlige flora og faunaelementer. Alle tre møller er placeret inden for skovbyggelinjen, hvilket kræver en dispensation af Lemvig Kommune. Det er uvist, om der eventuelt kan forekomme arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV liste over særligt beskyttelseskrævende arter. Det er sandsynligt, at der kan forekomme småflagermus, især sydflagermus og dværgflagermus. Disse arters levesteder eller overlevelsesmuligheder forringes ikke ved projektets gennemførelse. Projektområdet har en meget fattig fuglefauna, og der forekommer sandsynligvis ikke sjældnere ynglefugle i området. Større pattedyr som rådyr kan kortvarigt blive forstyrret under anlægsarbejdet. Forstyrrelserne vil specielt finde sted i dagtimerne, og dette anses ikke for kritisk for bestanden. Projektet vil ikke medføre nogen direkte negative indgreb på rekreative interesser, der primært er jagt og brug af stier i skovene og de øvrige omgivelser. Støj og skyggekast kan dog virke generende ved færdsel inden for en afstand på 500 til 700 meter fra vindmøllerne. 82

83 7 Andre forhold 7.1 Nul-alternativet Projektet Ved 0-alternativet bevares de eksisterende forhold. De eksisterende fem vindmøller bliver stående, indtil de er nedslidte. Vindmøllerne har i gennemsnit fire år tilbage af deres tekniske levetid på 20 år. Deres samlede kapacitet er 1,125 MW, og deres samlede produktion i restlevetiden er beregnet til MWh, eller 1,3 % af, hvad de nye vindmøller kan producere i deres tekniske levetid. Det er dog muligt at vedligeholde de eksisterende vindmøller, så de kan producere i endnu 10 til 15 år, hvilket vil medføre, at de kan levere 3,1 4,7 % af den energi, som de nye vindmøller producerer. Alle sammenlignende beregninger i denne rapport er knyttet til den tekniske levetid. Landskabet De eksisterende vindmøller står i to grupper vest og syd for det nye område. Deres landskabelig påvirkning er beskeden i landskabet med en del hegn og med stor skala. Vindmøllerne er forholdsvis små med en totalhøjde på 43,5 m. Med den store rotationshastighed kan de dog virke relativt meget forstyrrende. Påvirkning af miljøet i øvrigt Støj og skyggekast Støjbelastningen og skyggekastet fra de eksisterende møller er ikke nærmere undersøgt. Tabel 7.1 Reduktion af drivhusgasser i 0-alternativet Luftart tons Kuldioxid, CO Svovldioxid, SO 2 1 Kvælstofoxider NO x 10 Reduktionen dækker møllernes tekniske restlevetid, der er 4 år. Luftforurening 0-alternativet sparer miljøet for tons CO 2 og meget små mængder SO 2 samt no x i den tekniske restlevetid, indtil alle fem vindmøller er 20 år gamle. Geologi, grundvandsinteresser og naturbeskyttelse Miljøpåvirkningerne knyttet til de eksisterende vindmøller bibeholdes. Der er ikke foretaget nærmere vurderinger af disse møller. Ressourcer og affald 0-alternativet vil i alt spare miljøet for 336 tons slagger og flyveaske under antagelse af en levetid på 20 år for de enkelte møller. 7.2 Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne opstilles på private landbrugsejendomme, og arealerne, hvorpå to af møllerne opstilles, indgår i landbrugsdrift. Omkring hver mølle udtages et areal på ca 800 m 2 permanent til fundament og arbejdsareal. Der bliver nyanlagt ca 600 m og forstærket ca 400 m arbejdsveje, der er 5,5 m brede. Vejene optager dermed et areal på m 2, hvoraf m 2 udtages af landbrugsdrift. Vendeplads, der benyttes alene i forbindelse med opførelsen, reetableres. I alt udtages permanent omkring m 2 eller 0,41 hektar - jord af landbrugsdrift, og 800 m 2 af skovdrift ved forslaget. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. 7.3 Forhold til lufttrafik Møllerne får en totalhøjde over 100 m. De skal derfor sandsynligvis afmærkes med et konstant lysende, lavintensivt rødt lys på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Lyset skal placeres på nacellen, vindmøllehuset, og være synligt 360 grader i vandret plan. Reference /1/ 7.4 Radiokæder I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM er der rettet forespørgsel til TDC, Sonofon, Telia Mobile. Telmore, Tele2mobil, Energinet.dk, Hi3G, Broadcom Aps, Danske Telecom A/S, A+ Arrownet, Eltra, Netdesign, Broadcast Service Danmark, TV Danmark/Kanal 2, Telia Stofa A/S, Telia Net og Energinet.dk om projektets mulige interferens med deres respektive signaler. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. 7.5 Ledningsanlæg Der passerer ingen højspændingsledninger i nærheden af eller i projektområdet. Eventuelle drænledninger, der måtte blive ødelagt, bliver erstattet i forbindelse med byggeriet. Der er ingen kloakledninger i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Der er ikke kendskab til vandledninger i umiddelbar nærhed af mølleplaceringerne. 7.6 Socioøkonomiske forhold Det vurderes, at de forventede miljøpåvirkninger af anlægget ikke vil have negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. 7.7 Manglende viden Der er ikke forhold, der er kendskab til manglende viden omkring. 83

84 8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt de umiddelbart indlysende finder man: - Reduktion af emissioner fra kraftværker - Støjpåvirkning - Skyggekast ved naboboliger Reduktion af emissioner Vindmøllerne vil reducere udledningen af CO 2 med en mængde, der svarer til knap en promille af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Dertil kommer en reduktion af udledning af bl.a svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger. Reference /1/ Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser og stormskader - og med syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader. Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt for tidlig død. EU har i forskningsprojektet ExternE Externalities of Energy beregnet de eksterne omkostning ved elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte lande. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft beregnet til øre pr kwh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr kwh. Reference /2/ Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har beregnet, hvor meget det koster, at kraftværkernes luftfor- urening påvirker sundheden, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 Eurocent, eller 17 øre per kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. Reference /3/ DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler. Reference /4/ Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger og et mere præcist datagrundlag for befolkningens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr kwh over 3,44 til 6,34 eurocent pr kwh over årene Højst for Vestforbrændingen og lavest for Amagerværket. Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af tungmetalforureningen og uden CO 2 -omkostningen. Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca 7 øre pr kwh ved en CO 2 -kvotepris på 150 kr pr ton. Reference /5/ Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en lykkeligere tilværelse. Støjpåvirkning Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. Reference /6/ Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og over døgnet fra 45 db(a) til 35 db(a) i områder med åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer. Lavest om natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove. Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme. For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et maksimalt støjniveau på 39 db(a) i boligområder, og 44 db(a) ved enkeltboliger i det åbne land ved en vindhastighed på 8 m/sek. Der er i kapitel 5 nærmere redegjort for støjreglerne for vindmøller, og støjniveauet ved naboboligerne i det åbne land er beregnet. Ingen udsættes for mere end 43,7 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/sek, ifølge beregningerne i kapitel 5. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog være Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier 84

85 generende for nogle mennesker, der er meget følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der gentages ca hvert andet sekund ved de store møller. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen, men støjen vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Skyggekast ved naboer Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis det falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor er det vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. For at begrænse skyggekastet, kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, det foregår, og bygherre er indstillet herpå. I kapitel 5 er der redegjort for, hvor meget vindmøllerne ved Fåre vil kaste skygger ved naboer fra de roterende vinger. Ved den nabo, der er mest udsat, drejer det sig om knap 16½ timer om året udendørs. 8.2 Overvågning I VVM-tilladelsen kan der blive stillet betingelse om afværgning af skyggekast. Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand til naboer eller andre forhold. VVM-tilladelsen kan også indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede områder. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægget ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i Støjbekendtgørelsen ikke er overholdt. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre uønskede miljøpåvirkninger fra møllen stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. 85

86 9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Kort 1.1 Vindmøllernes placering i Lemvig kommune 6 Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer 7 Kort 1.2 Planforhold 8 Tabel 2.1 Sammenligning af projektet og 0-alternativet 14 Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 16 Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag 16 Kort 3.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer 16 Kort 3.2 Vindressourcerne 16 Tabel 3.2 Saneringsmøller 17 Kort 3.3 Saneringsmøller 17 Kort 4.1 Landskabets dannelse 20 Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner 21 Kort 4.3 Historisk kort 22 Kort 4.4 Arkæologiske fund 22 Kort 4.5 Kulturhistoriske miljøer 22 Figur 4.1 Snit fra Dybe til Ilkjær 24 Kort 4.6 Terræn og synlighed 25 Kort 4.7 Visualiseringspunkter 27 Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger og i Fåre 62 Kort 5.1 Oversigt over naboboliger og nabovisualiseringer 63 Tabel 5.2 Afstande til naboboliger, som er under 1 km 63 Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger 70 Kort 5.2 Støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s 71 Kort 5.3 Skyggelinjer ved 3,6 MW-mølle 72 Tabel 5.4 Skyggekast ved naboer 73 Figur 5.1 Kalender med skyggekast hos naboer 74 Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser 76 Kort 6.1 Kronheden 77 Kort 6.2 Drikkevandsinteresser 77 Kort 6.3 Internationale beskyttelsesområder og beskyttede naturtyper 77 Kort 6.4 Fredskov og skovbyggelinje 79 Tabel 7.1 Reduktion af drivhusgasser i 0-alternativet 83 Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier Anvendte forkortelser og begreber bl.a, blandt andet CO 2, kuldioxid, kultveilte db og db(a), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A'et refererer til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse DOFbasen, Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer DMU, Danmarks Miljøundersøgelser emission, udledning EU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske stater fouragere, lede efter og æde føde g, gram, enhed for masse GPS, Geografical Position System, amerikansk system til at bestemme geografisk placering på jorden ved hjælp af satelitter ha, hektar, 100 gange 100 meter, flademål Hz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund km, kilometer, 1000 meter, længdemål kw, kilowatt, 1000 watt kg, kilogram, 1000 gram LBK, lovbekendtgørelse m/s, meter pr sekund, hastighed MW, megawatt, 1000 kilowatt, watt MWh, megawatttime, Det gennemsnitlige elforbrug pr husholdning til apparater og lys var i 2005 på 3,523 MWh m 2 og m 3, kvadratmeter og kubikmeter, flademål og rummål nr og nr., nummer NO x, fællesbetegnelse for kvælstofoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO 2 oldtiden, menneskets urhistorie og forhistorie udgør tilsammen menneskets oldtid, som er den lange periode, som er uden nedskrevne kilder. pr, per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr mølle, Effekt for hver mølle SO 2, svovldioxid t, ton og tons, 1 ton er 1000 kg t/år, tons per år VVM, vurdering af virkning på miljøet 0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold, paragraf 86

87 9.3 Referenceliste Kapitel 1, Indledning /1/ Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune. Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune. Juli 2008 /2/ Regionplan 2005 Ringkjøbing Amt. Se: Kapitel 3, Beskrivelse af anlægget /1/ Energistyrelsen: Energistatistik /2/ Energi- og Miljødata: Vindressourcekort for Danmark. /3/ Naturlig Energi, Vindkraft-nyt pr marts Kapitel 4, Landskabelige forhold /1/ Det kulturhistoriske centralregister, DKC /2/ Lemvig Museum /3/ Museumsinspektør Bo Steen, Holstebro Museum. til Søren B. Poulsen, SJ-Consult Kapitel 5, Naboforhold /1/ DELTA, 30. april 2008: Project report. EFP-06 project. Low Frequency Noise from Large Wind Turbines. Summary and Conclusions on measurements and methods. Kapitel 6, Øvrige miljøforhold /1/ Naturlig Energi. Februar 2007: Vindmøller og drivhuseffekten. Faktablad M2 /2/ /3/ Kronborg, C og Larsen, G (1994). Geologisk set. Det mellemste Jylland. Geografforlaget. /4/ Danmarks Miljøundersøgelser /5/ Dansk Ornitologisk Forening /6/ Madsen, J., Boertmann, D Animal behavioral adaptation to changing landscapes: spring-staging geese habituate to wind farms. I Landscape Ecology. /7/ Petersen, I.K., Christensen, T.K., Kahlert, J., Desholm, M. & Fox, A.D Final results of bird studies at the offshore wind farms at Nysted and Horns Rev, Denmark. Report Request. Commisioned by Dong Energy and Vattenfall A/S. National Environmental Research Institute: 166 pp. /8/ Hötker, H. et al Auswirkungen regenerativer Energiegewinning auf die biologische Vielfalt am beispile der Vögel und der Fledermäuse Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU. /9/ Lucas, M., de, Janss, G., F., E., Ferrer, M The effects of a wind farm on birds in a migration point: the Strait of Gibraltar. Biodiversity and Conservation 13: , /10/ Statkraft Sea eagles in collision with wind turbines at Smøla. /11/ Report of the International Working Group on Wind Turbines and Bat Populations. Kapitel 7, Andre forhold /1/ Brev fra Statens Luftfartsvæsen, ingeniør Torben I. Lundbeck, 13. sep /Kapitel 8, Sundhed og overvågning /1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation phase. /2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni /3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr København 2004 /4/ Mikael Skou Andersen m.fl: EVA a non-linear Eulerian approach for assessment of health-cost externalities of air pollution. Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 14, 8410 Rønde Se: www2.dmu.dk/pub/eva_artikel.pdf. /5/ Mikael Skou Andersen og Lise Marie Frohn: De eksterne omkostninger ved energiproduktion. I Månedsmagasinet Naturlig Energi, maj 2007, 29. årgang, nr 9. /6/ Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni

88 9.4 Yderligere litteratur # Bekendtgørelse nr 1508 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. # Bekendtgørelse nr 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. # Bekendtgørelse nr 883 af 18. august 2004 af lov om planlægning. # Bekendtgørelse nr 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse). # Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. # Cirkulære nr 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. # Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, oktober # Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. # Energistyrelsens Energistatistik 2005 Husholdninger, se: graphics/publikationer/statistik/energistatistik_ny_2005/html/chapter10.htm # EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER Se: # Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og programmer # Lov nr 883 af 18. august Lov om planlægning. # Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Notat. 22. juni Journal nummer SN / M # Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Geologisk set Det nordlige Jylland # Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. # Nordjyllands Amt: Regionplan Se: Nordjylland.htm # Orientering nr 9 fra Miljøstyrelsen # Planloven. Bekendtgørelse af lov om planlægning. LBK nr 813 af 21/06/2007 # Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, # Regionplantillæg nr Regionplantillæg for vindmølleplanlægning i Nordjyllands Amt. December 2006 # Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land. Februar # Trap Danmark. Bind 16. Ålborg Amt. G.E.C.Gads Forlag 1961 # Vejledning nr 39 af 7. marts 2001 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. # Vejledning nr af 18. juni 2006 om miljøvurdering af planer og programmer. (Findes kun elektronisk) # Vindmølleindustrien: Vindformation. Nyheder fra Vindmølleindustrien. nr 43, juni

89

90

91 Vindmøller ved Fåre VVM-redegørelse og miljørapport November 2008 Rapport udarbejdet af Lemvig Kommune i samarbejde med SJ-Consult. Redaktion: Susan Jessien, SJ-Consult Landskabsvurdering: Susan Jessien, SJ-Consult Miljøvurdering: Simon Blauenfeldt Leonhard, Orbicon A/S Foto: Mads S. Willadsen, Energicenter Nord Aps; Simon Blauenfeldt Leonhard, Orbicon A/S; Susan Jessien og Søren Bundgaard Poulsen, SJ-Consult Visualisering: Susan Jessien, SJ-Consult Beregning af produktion: Mads S. Willadsen, Energicenter Nord Aps Beregning af støj og skyggekast: Energicenter Nord Aps Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: SJ-Consult Landmåling: Niels Jacob Stampe, Geopartner, Lemvig Layout: Søren Bundgaard Poulsen, SJ-Consult Tryk: Øko-Tryk, 6900 Skjern Oplag: 200 Forside: Visualisering fra den nordlige del af Fåre Bagside: Visualisering fra Møborg Bakkeø. Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Lemvig Kommune Teknik og Miljø Rådhusgade Lemvig Tlf [email protected]

92