Dansk velstand er i den internationale top

Transkript

1 Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det mere retvisende velstandsmål, BNI, indtager en. plads. Et kig på udviklingen de senere år afkræfter myten om, at Danmark er raslet ned af velstandsstigen. af stud.polit Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 6. december 202 Analysens hovedkonklusioner Fra midten af erne til årtusindeskiftet har den danske velstandsplacering målt på BNI og BNP fulgt hinanden relativt tæt. I det seneste årti er placeringen på de to velstandsmål dog løbet fra hinanden. På BNP er vi nu placeret én plads dårligere end det historiske gennemsnit. På BNI-ranglisten er vi modsat nu placeret som noget af det højeste nogensinde. At vi i dag har nogenlunde den samme eller lidt bedre placering på velstandsranglisten, som vi har haft de sidste 40 år, kan virke paradoksalt i lyset af den sløje danske produktivitetsudvikling, snakken om dårlig dansk konkurrenceevne, det høje skattetryk og størrelsen på den offentlige sektor. En gunstig udvikling på arbejdsmarkedet, udlandsgæld der er vendt til massiv udlandsformue, samt markant fremgang i bytteforholdet har trukket vores velstand op. Samtidig bruges skatteindtægterne i den offentlige sektor fornuftigt. I debatten om dansk velstandsudvikling sammenlignes Danmark ofte med niveauet for OECD s gennemsnit, mens top anvendes som benchmark. I forhold til OECDgennemsnittet har top de seneste år tabt terræn målt på både BNP og BNI. På samme tid har Danmark på både BNP og BNI øget forspringet. En sådan sammenligning vidner altså heller ikke om, at Danmark sakker bagud velstandsmæssigt. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 2 Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 28 Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 4, sal. 6 København V 0

2 Dansk velstand i international top 0 Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau ligger placeret i top 0. Målt på BNP per indbygger (i købekraftskorrigerede enheder) er Danmark placeret på en 0. plads. Måler vi på Bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mere retvisende mål for vores velstand, ligger vi på en. plads. Det viser tabel. Tabel. Top 0 over de rigeste OECD-lande 20 (købekraftskorrigeret) BNP per indbygger BNI per indbygger Placering Placering Luxembourg Luxembourg Norway 2 Norway 2 Switzerland Switzerland United States 4 United States 4 Netherlands Netherlands Ireland 6 Sweden 6 Austria Denmark Australia 8 Austria 8 Sweden Australia Denmark 0 Germany 0 Der er økonomisk bred enighed om, at BNI er et mere retvisende mål for den økonomiske velstand end BNP, jf. boks. Figur a og b viser Danmarks velstandsplacering i OECD over tid målt ved hhv. BNP og BNI. Boks. BNI er bedre velstandsmål end BNP Når man måler velstandsudviklingen tager man typisk udgangspunkt i BNP per indbygger. BNP måler den indkomst der skabes fra produktionen i landet. I en globaliseret økonomi er egen jord dog ikke den eneste kilde til velstand, og det er samtidig ikke givet, at den indkomst, der skabes fra produktionen på egen jord, også går til landets indbyggere og virksomheder. Yderligere velstand kan fx skabes via fordringer (o.lign.) på omverdenen. Det er bl.a. tilfældet, når midler sat i udenlandske aktiver giver afkast. Modsat må man aflevere en del af sin indkomst til udlændinge i form af rentebetalinger, hvis man skylder penge i udlandet. Vi kan ligeledes bytte os til velstand. Det er tilfældet, når de priser, vi eksporterer til, vokser hastigere end de priser, vi importerer til (bytteforholdsstigning). Herved kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, hvorved vores købekraft, og dermed vores velstand, øges. Modsat mister vi købekraft, hvis vores eksportpriser stiger mindre end vores importpriser (bytteforholdsfald). I forhold til velstandsudviklingen, er Bruttonationalindkomsten (BNI) et bedre mål, fordi den måler den indkomst der er til rådighed i landet. BNI beregnes ved at korrigere BNP med værdien af aflønning af ansatte, formueindkomst og produktionsog importskatter minus produktionssubsidier til og fra udlandet. I beregningen af realt BNI korrigeres endvidere for udviklingen i bytteforholdet. Forskellen mellem BNP og BNI er ækvivalent til, at udviklingen i den pose penge, en person kan forbruge af ("BNI") ikke nødvendigvis : følger hans arbejdsindkomst ( BNP ). Der skal for det første betales skat. Har personen gæld skal der betales renter. Det vil begrænse hans købekraft. Har han formue modtages renter eller afkast fra udbytte. Det vil modsat løfte hans købekraft udover, hvad arbejdsindkomsten bidrager med. Til sidst har prisudviklingen betydning. Hvis prisen på de varer og tjenester, han forbruger stiger vil han for samme indkomst kunne købe færre goder. Dette argument er fremført i dokumentationen Nationalregnskabet (Danmarks Statistik, 200). 2

3 Fra midten af 'erne til årtusindeskiftet fulgte placeringen for det købekraftskorrigerede BNI og BNP hinanden relativt tæt. Danmark var her gennemsnitligt det 8.-. rigeste land i OECD-området. I det seneste årti er velstandsplaceringen målt ved hhv. BNP og BNI dog løbet fra hinanden. Det viser figur.a og.b. Figur a. Dansk BNP-placering over tid Figur b. Dansk BNI-placering over tid BNP Gennemsnit (-20) BNI Gennemsnit (-20) Divergensen betyder, at mens den aktuelle BNP-placering er cirka én plads dårligere end de seneste 42 års gennemsnit er vores BNI-niveau godt én plads højere end det historiske gennemsnit, jf. figur. Målt på BNI pr. capita er vi nu det. rigeste lad i OECD. Det er jf. figur.b noget af det højeste, vi nogensinde har oplevet. Siden 200 (forrige opgørelse) er vi dog rykket en plads ned målt på BNI, idet Sverige er kommet over os. Dansk og svensk BNI pr. capita ligger dog uhyre tæt. De seneste ti år har vi byttet plads hele gange. Svensk BNI pr. capita var i 20 kun 0,2 pct. højere end det danske, så der skal ikke mere end en minimal revision af Nationalregnskabet til før pladserne kan skifte igen. Generelt er de rigeste OECD-landes velstandsniveau relativt ens, hvilket bevirker at forskydninger i landenes konjunkturcykler, kan forrykke de interne placeringer fra år til år, uden at det nødvendigvis afspejler den underliggende udvikling i de relative velstandsniveauer. Det er Danmark og Sveriges gentagne pladsbytte et eksempel på. At Sverige har overhalet os på ranglisten det seneste år afspejler, at den økonomiske udvikling i Sverige har været markant bedre end Danmark i den aktuelle krise. Var vi kommet gennem krisen på samme måde som Sverige, ville vi ligge endnu højere på ranglisten. I et forsøg på at glatte konjunkturforskellen ud ses der i figur 2 på et -årigt glidende gennemsnit af den danske velstandsplacering. Herved indfanges en mere underliggende udvikling i det danske velstandsniveau relativt til resten af OECD. Her fremgår 00 ernes divergens mellem BNP og BNI endnu mere tydeligt: Ved årtusindeskiftet lå vi på en.-8. plads målt på BNI og BNP. Frem til 2008 blev placeringen målt på BNP forværret til en. plads, mens vi på BNI kun tabte en enkelt plads. I 20 lå vi omkring en. plads på BNP, mens vi på BNI lå omkring en. plads. Målt på det glidende gennemsnit er vores BNI-placering nu på sit højeste niveau siden 4.

4 Figur 2. Dansk velstandsplacering over tid ( års glidende gennemsnit) BNP BNI Som nævnt måles velstandsudviklingen købekraftskorrigeret. Her benyttes løbende priser, løbende PPP. I boks 2 redegøres der for, hvorfor løbende priser og løbende PPP er rette enhed, når internationale sammenligninger af relative velstandsniveauer skal foretages. Boks 2. Sammenligning af velstandsniveau bør foretages i løbende priser, løbende PPP For at kunne foretage realøkonomiske sammenligninger mellem lande er det nødvendigt at omregne til en fælles valuta. En af mulighederne er at omregne med valutakursen. Omregning med valutakursen tager imidlertid ikke hensyn til forskelle i prisniveauet i de lande, der skal sammenlignes. Hvis der omregnes med valutakursen vil der således være en tendens til, at fx BNP overvurderes i lande med et relativt højt prisniveau, mens det undervurderes i lande med relativt lavt prisniveau. Omregning med valutakursen betyder derudover, at en ændret [valuta]kurs vil medføre, at et land forekommer bedre eller ringere stillet i sammenligning med andre lande, uden at der nødvendigvis er sket realøkonomiske ændringer. Ved anvendelsen af købekraftpariteter til omregning til en fælles valuta tages derimod højde for forskelle i prisniveauer. Købekraftpariteten udtrykker de relative priser mellem to eller flere lande. Omregning af fx et lands BNP til en anden valuta med købekraftparitet svarer til at opgøre det pågældende lands BNP korrigeret for forskelle i prisniveau, således at der kan foretages reale eller mængdemæssige sammenligninger mellem de to lande. Generelt mindskes forskelle i real produktion og indkomst mellem rige lande (med et relativt højt prisniveau) og fattige lande (med et relativt lavt prisniveau) betydeligt, når der omregnes med købekraftpariteter i stedet for vekselkurser. I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx et rugbrød, i Danmark koster kr. og i Tyskland, euro, er købekraftpariteten for rugbrød mellem Danmark og Tyskland /, = 0kr./euro. Omregnes et rugbrød i Danmark med købekraftpariteten vil det have en værdi på kr./0kr./euro =, euro, svarende til værdien af et rugbrød i Tyskland. Er valutakursen fx, kr./euro, og omregnes et rugbrød i Danmark til kr. med denne kurs, vil det derimod svare til en værdi på kr./, kr./euro = 2 euro. Sammenligning baseret på omregning med valutakursen giver således et forkert billede at de reale størrelser. Jo længere valutakursen ligger fra købekraftpariteten, jo mere misvisende vil sammenligninger på basis af omregning med valutakursen være. (Kilde: DST). For en velstandssammenligning i niveau på tværs af lande er det netop essentielt med en sammenligning af købekraften: Hvor mange varer og tjenester kan vi her i Danmark købe med vores indkomst, set i forhold til, hvad personer i udlandet dér kan købe med deres indkomst? Forskellige prisniveauer lande imellem betyder imidlertid, at samme dollarindkomst ikke har samme købekraft i alle lande. Netop dét problem løser den løbende PPP-korrektion. Her sammenvejes et prisindeks for hvert land på baggrund af aktuelle prisstrukturer. Landenes prisindeks sættes så i forhold til hinanden, hvorved løbende købekraftspariteter (PPP) fås. Ved at sætte hvert lands BNP eller BNI i løbende priser relativt til deres løbende PPP elimineres forskelle i prisniveau, hvorved sammenlignelige mål for købekraft haves. 4

5 Indenfor et givet år, udgør de løbende købekraftspariteter således en konsistent konverteringsenhed, der gør landes købekraftsniveauer sammenlignelige. I internationale velstandssammenligninger som nærværende bør indkomst pr. capita derfor måles i løbende priser, løbende PPP. Som følge af metodeomlægninger er de enkelte landes løbende PPP dog ikke nødvendigvis konsistente over tid. Derudover er målingen af købekraftspariteter behæftet med relativ stor usikkerhed. Det betyder, at forskelle på et par pct.-enheder ikke nødvendigvis er signifikante. Det har ikke den store betydning, når velstandsniveauer sammenlignes, men når væksten i velstand er i fokus er pludselige forskelle på et par pct.-enheder i allerhøjeste grad signifikante. Disse to egenskaber betyder, at løbende PPP ikke er egnet til analyser af væksten i et enkelt lands velstand. Her bør faste priser, faste PPP i stedet anvendes. Her indekseres størrelserne i løbende priser, løbende PPP til et basisår, hvorfra udviklingen bagud- og fremskrives med udviklingen i de faste priser målt i Nationalregnskabet. Nationalregnskabets metoder er konsistente over tid, hvorved størrelserne i faste priser, faste PPP bliver lige så. Kilde: GDP per capita volume indices based on constant and on current PPS in OECD s Main Economic Indicators, OECD. International comparisons of productivity: the current and constant PPP approach. Office of National Statistics, UK (200). Planche om PPP. Brugerudvalg for Økonomisk Statistik, Danmarks Statistik. Dansk velstandsudvikling ift. OECD-gennemsnittet og top I debatten om dansk velstandsudvikling sammenlignes Danmark ofte med OECD s gennemsnit og top anvendes ofte som benchmark. Konklusionen har typisk været, at vi i Danmark taber terræn. I figur a er dansk BNP pr. capita (købekraftskorrigeret) relativt til OECD-gennemsnittet sammenholdt med top (med og uden Norge, Schweiz og Luxembourg 2 ). Som det fremgår, har top siden 200 tabt terræn i forhold til OECD-gennemsnittet. Målt i forhold til OECD er top s BNP pr. capita reduceret ca. 4 pct. På samme tid har Danmark faktisk vundet terræn ift. OECD. Dermed er vores BNP pr. capita ift. OECD-gennemsnittet vokset 4½ pct. Set over de seneste 0 år ligger den relative danske velstand nogenlunde uændret ift. OECD-gennemsnittet, mens top har tabt. Figur a. BNP pr. capita (PPP) ift. OECD Figur b. BNI pr. capita (PPP) ift. OECD OECD= OECD= OECD= OECD= OECD Top Top, ekskl. N, S og L DK OECD Top Top, ex. N, S og L DK For OECD er OECD total anvendt. Top er bestemt ved for hvert år først at bestemme de fem lande med størst BNP/BNI pr. capita, derefter beregne forholdet mellem summen af disse landes BNP/BNI og summen af disse landes befolkningsantal. 2 Rensningen for Norge, Schweiz og Luxembourg er gjort, idet disse lande enten har en ualmindelig stor olieproduktion og/eller finanssektor, der gør en sammenligning med dansk velstandsudvikling mindre relevant.

6 Humlebien flyver fortsat blandt det bedste Alt i alt er der i forhold til ovenstående analyse ikke noget tegn på, at den danske relative velstand skulle være under et særligt nedadgående pres de senere år. Tværtimod ligger vi målt på det mere retvisende velstandsmål - BNI pr. capita - på en i historiske sammenhæng flot. plads. Placeringen kan virke paradoksal i lyset af den økonomiske debat, der hersker i Danmark i øjeblikket med fokus på den sløje danske produktivitetsudvikling, den dårlige dansk lønkonkurrenceevne, det høje skattetryk og størrelsen på den offentlige sektor. For det første har arbejdsmarkedet trukket modsat den lavere produktivitetsvækst. For det andet har løbende overskud på betalingsbalancen gjort, at vi er gået fra at skylde penge til udlandet til nu at have rigtig mange penge til gode i udlandet. Denne udlandsformue kaster renter og udbytter af sig, der alle hæver danskernes købekraft. For det tredje har vi siden starten af 80 erne og særligt de sidste 0- år haft en markant fremgang i vores bytteforhold. Det har øget vores relative købekraft. Som det fremgår af figur 4 er den danske udvikling meget speciel idet både Tyskland, Sverige og Finland generelt har haft et faldende bytteforhold. Mens Danmarks bytteforhold fra til 20 er steget 0 pct. er bytteforholdet i Sverige faldet næsten ½ pct. Figur 4. Udvikling i bytteforhold -20 indeks = 0 8 indeks = Danmark Tyskland Sverige Finland Anm.: Det skal bemærkes, at den danske bytteforholdsforbedring ikke kan henføres til eksporten af Nordsøolie og prisstigningerne der. Danske rederiers udgifter til påfyldning af brændstof i fremmede havne (såkaldt bunkring) giver en så massiv import af energi at vi af de seneste 42 år (siden ) har været nettoimportør af brændstof, når bunkring tages med. Kilde: AE pba. OECD ( Terms of Trade, National Accounts at a Glance). Endelig modsvarer det høje skattetryk en fornuftig anvendelse af pengene bl.a. i den offentlige sektor, hvilket gør at humlebien alligevel kan flyve, og tilsyneladende kan blive ved med at flyve blandt de bedste. 6