Rønbækskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Transkript

1 Rønbækskolen Projektkatalog Answers for energy

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Forudsætninger Eksisterende forhold Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Indeklima Vedligeholdelse Forslag til tiltag Beskrivelse af tiltag Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Alternative forslag Summering

3 1 Forord Favrskov Kommune har udbudt et ESCO-projekt på deres folkeskoler. I den forbindelse energiscreenes alle kommunens skoler og der opstilles forslag til energirenovering. Nærværende rapport beskriver de forslåede tiltag i på Rønbækskolen. 1.1 Forudsætninger Favrskov Kommune har givet oplysninger om arealer og energiforbrug mv. disse oplysninger ligger til grund for nedenstående analyse, beregninger og energibesparende forslag, medmindre andet er angivet i de enkelte tiltag. Alle investeringerne angivet i projektkataloget er anlægsinvesteringer. Følgende energipriser er benyttet til beregningerne. Alle priserne er eksklusiv moms. Medie Pris El 1650 kr./mwh Fjernvarme 320 kr./mwh Vand 43,6 kr./m 3 Bygningerne blev inspiceret den 21. januar Figur 1: Luftfoto skolen 3

4 2 Eksisterende forhold 4

5 Følgende arealer er oplyst af kommunen og indeholdt i projektet. Bygning Adresse Bygning uden Bygningsareal Garage og Kælder loft og kælder udhuse Rønbækskolen Ådalsvej Klimaskærm Bygningerne er oprindeligt udført i betonsandwichelementer og det må forventes at disse er isoleret efter datidens standarder. Der er påbygget enkelte teglstensbygninger. Isolering på lofterne er meget mangelfuld og der er flere steder, hvor der er lavet ny installation, hvor isolering ikke er blevet tilbagemonteret. Ca. 5% af vinduespartierne i bygningerne er udskiftet, resten er originale vinduer og ruder, som trænger til enten udskiftning eller renovering. Figur 2: Original facade Figur 3: Termofoto der viser dårlige vinduesrammer og aftræk/udsugningsskanaler på taget Bygningerne kan betegnes som en tung konstruktion Brugsvandsinstallationer Der er en ældre liggende varmtvandsbeholder til det varme brugsvand placeret i teknikrummet i kælderen. Beholderen benytter fjernvarme som varmemedie. Cirkulationspumpen til det varme brugsvand er af nye dato, men tilførelsespumpen er ældre. 5

6 Figur 4: Varmtvandsproduktion De fleste af toiletterne på skolen er nyere toskylstoiletter. Der er en del togrebsbladere på håndvaskene. Bruserne i omklædningsrummene er med manuelle blandingsbatterier. Figur 5: Bruser i omklædningsrum Varmeinstallationer Bygningerne er opvarmet via fjernvarme. Fjernvarmen kommer ind i teknikrum i kælderen og fordeles herfra til de forskellige områder. Bygningerne er opvarmet med radiatorer. Der er monteret rumfølere i mange af klasselokalerne og motorventiler på radiatorerne, en del af ventilerne er af ældre dato, men der er ikke noget der tyder på at der er problemer med funktionaliteten af disse. Dog er der stadig radiatorer, der har manuelle radiatortermostater monteret. I de fleste lokaler er varme setpunktet sat til C. 6

7 Figur 6: Oversigt over lokaler med rumstyring Varmesystemet er opbygget med shuntgrupper til radiatorerne i de enkelte områder. Shuntgrupperne er placeret decentralt på skolen. Der er stadig en del ældre pumper i varmesystemet, som burde udskiftes af både vedligeholdelses- og energimæssige årsager, dog er der udskiftet enkelte steder, det virker som om at der er udskiftet ved defekt. Motorventilerne er af forskellig alder, type og fabrikat. Figur 7: Dårligt isoleret komponenter i teknikrum Figur 8: Varmeinstallation i fløj Generelt ser det ud til at varmerørene er isoleret, men på ældre pumper og ventiler mv. mangler der dog generelt isolering Ventilationsinstallationer Der er ikke rigtig nogen ventilation i fællesrum og klasselokaler. Der er installeret en del udsugningsventilatorer, men det er primært til toiletter, faglokaler mv. Det er dog meget uklart hvor mange af disse der kører. Det virker til at en stor del af klasselokalerne har aftrækskanaler til naturlig ventilation, men det giver ikke tilstrækkelig med ventilation i lokalerne. Der er installeret et nyt ventilationsanlæg til omklædningsrummene ved gymnastiksalen. 7

8 Figur 9: Aftrækskanal fra klasselokale Figur 10: Ventilationsanlæg i til omklædningsrum El-installationer inklusiv belysning Belysningen er udskiftet til T5-armaturer på det meste af skolen. Der er dog stadig enkelte områder med en anden type belysning, det gælder især de områder der er påbygget. Der er installeret bevægelsessensorer i de fleste klasselokaler. Figur 11: Belysning i hovedgangen Figur 12: Belysning i nyere klasselokale Der er en del køleskabe placeret i diverse lokaler rundt om i bygningerne Køleanlæg Der er installeret et mindre køleanlæg til biblioteket Bygningsautomatik Der er to CTS-anlæg på skolen, et ældre Honeywell og et nyere TREND anlæg. De to anlæg kommunikerer ikke med hinanden. CTS-anlæggene styrer kun varme og ikke ventilation og køleanlæg. Der er koblet relativ mange rumfølere på anlægget. 8

9 Figur 13: Oversigt Honeywell anlæg Figur 14: Oversigt TREND anlæg Alternativ energi Der er ingen alternativ energianlæg på skolen. 2.2 Indeklima Der blev registret en del utætte døre og vinduer, som kan give anledning til trækgener. Der er mangel på ventilation i rigtig mange lokaler. Dette giver et dårligt indeklima med forhøjede koncentrationer af CO 2. Under inspektionen var det ikke muligt at foretage målinger af PCB, asbest eller radon, men grundet nogle af bygningernes alder kan det ikke udelukkes at dette kan forekomme. 2.3 Vedligeholdelse Der er stadig en del ældre døre og vinduer, som burde udskiftes til nye. Hvis vinduerne ikke udskiftes burde alle vinduerne gennemgås og renoveres, således at det sikres at de er funktionelle. Undercentralerne i Honeywell CTS-anlægget er nedslidt og burde udskiftes eller gradvist migreres til nye. Det må forventes at de eksisterende undercentraler ikke kan services optimalt i løbet af nogle få år. Tagene er i meget dårlig stand og burde udskiftes. Isolering på lofterne er ødelagt mange steder. Der er også utilsigtet gennembrydninger af dampspærrerne, hvilket kan give råd og svampeskader i konstruktionerne. 9

10 Figur 15: Isolering fjernet i forbindelse med installationsarbejde 10

11 3 Forslag til tiltag 11

12 3.1 Beskrivelse af tiltag I det følgende kapitel er de foreslåede tiltag beskrevet, samt de forventede konsekvenser tiltagene vil have på bygningerne og indeklimaet. De årlige besparelser i tabellerne er for det første år Klimaskærm Lofterne i de oprindelige bygninger efterisoleres med 200 granulat. De eksisterende gangbroer hæves således det stadig er muligt at komme frem og tilbage på lofterne. I forbindelse med efterisoleringen anbefales det at installationerne på lofterne gennemgås, og de der ikke længere er nødvendige fjernes. Dette er ikke medregnet i investering. Udskiftning af vinduerne i hovedbygningen. Dette ville være en relativ stor energibesparelse. Denne energibesparelse kan dog ikke alene retfærdiggøre omkostningen. Det kunne af vedligeholdelsesmæssige årsager være rentabelt at udskifte vinduespartierne til nye. I investering og besparelsesestimatet der regnet med udskiftning af 130 vinduespartier/dører. [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] Efterisolering af lofter Varme: 128, Udskiftning af vinduespartier Varme: 68, Brugsvandsinstallationer Der udskiftes togrebsblandere på 20 håndvaske på toiletterne til Gustavberg Nautica armaturer. Disse indstilles til en maks. temperatur på 35 ºC. Varmtvandsbeholderen i kælderen udskiftes til gennemstrømsveksler. Dette burde udover den energimæssige besparelse også give mindre risiko for legionella. Installation af tryk på bruser i omklædningsrum. Rør og andre komponenter omkring varmtvandsveksleren efterisoleres. Besparelsen herved ligger under teknisk isolering i kapitlet Varmeinstallationer. [MWh el m 3 ] [kr.] Udskiftning af VVB Varme: 5, Udskiftning af togrebsblandere Installation af tryk på bruser Varme: 5,18 Vand: 80,42 Varme: 2,22 Vand: 80,

13 3.1.3 Varmeinstallationer Varmesystemet indreguleres så det sikres, at der er de rigtige vandmængder til rådighed alle steder i varmesystemet. Besparelsen for denne ligger under CTSanlægget. Der udskiftes 5 stk. pumper i varmesystemet. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Derudover sikres det, at alle pumperne slukker, når der ikke er behov. De steder der mangler teknisk isolering, efterisoleres så isolering lever op til gældende standard. Det gælder både for rør, ventiler og pumper mv. på varmesystemet og det varme brugsvand. Udskiftning af pumper [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] El: 3, Teknisk isolering Varme: 12, Ventilationsinstallationer Der installeres fugtstyring på ventilationsanlægget til omklædningsrummene. Det kan også være med til at forhindre fugtskader, at anlægget vil blive frigivet til ventilation, hvis fugtigheden bliver for høj udenfor den normale driftstid. Der installeres en styring på udsugningsanlægget ved keramikovnene, således at den slukker nå temperaturen ikke længere er for høj. Installation af fugtføler i omklædningsrum Installation af styring på udsug til keramikovne [MWh el m 3 ] Varme: 1,16 El: 0,70 Varme: 1,96 El: 0,12 Årlig besparelse [kr.] El-installationer inklusiv belysning Der laves en del tiltag på belysningen, tiltagene er beskrevet i det nedenstående. Belysningen i gymnastiksalen udskiftes og der installeres bevægelsessensor. Belysningen i festsalen udskiftes og der installeres bevægelsessensor. Der installeres bevægelsessensor i redskabsrummet ved gymnastik og glødepærerne udskiftes til sparepærer. 13

14 Udskiftning af pendeler i fællesområde + grupperum fløj 400. Der installeres dæmp på belysningen i fællesrum ved klasselokalerne således at lyset kan hæves ved undervisningsbrug. Belysning udskiftes i klasser, fysik og fællesrum i teglstensbyggeriet og der installeres bevægelsessensor. Belysning udskiftes i musiklokalerne og der installeres bevægelsessensor. Belysning udskiftes i fællesrummet mellem musiklokalerne. Der installeres bevægelsessensor i elevgarderoberne. Belysning udskiftes i serviceleder-værkstedet og der installeres bevægelsessensor. Der er installeres bevægelsessensor i diverse lokaler, der er regnet med at installere 10 stk. Belysning udskiftes i lærerværelset og der installeres bevægelsessensor og dæmp. Der udskiftes seks stk. køleskabe og frysere. Der udskiftes til minimum A+ køleskabe og frysere. Det bestræbes, at finde køleskabe og frysere i samme størrelse som de eksisterende. [MWh el m 3 ] [kr.] Belysning El: 13, Udskiftning af hvidevarer El: 1, Køleanlæg Ingen tiltag Bygningsautomatik De to CTS-anlæg samles i ét, således at der kan opnås synergi i driften. Derudover kobles ventilationsanlæg og en del udsugningsanlæg på anlægget, som ikke er opkoblet nu. Der optimeres på temperatur og driftstider på varmeanlægget og ventilationsanlæg. Der optimeres så der så vidt muligt opnås optimale temperaturer for undervisning og energiforbrug. Nogle af disse besparelser ligger under de enkelte komponentafsnit, fx varme og ventilationsinstallationer. Derudover gennemgås reguleringsventilerne. [MWh el m 3 ] [kr.] 14

15 Installation af samlet CTSanlæg og optimering Varme: 83,64 El: 3, Alternativ energi Solcellerne er ikke længere en del af ESCO-projektet, pga. af lovændringerne på området. 3.2 Alternative forslag Det foreslås at der installeres ventilation i klasselokaler og faglokaler, hvor der ikke allerede er en form for ventilation. Det foreslås at der installeres ventilation i hovedgangen, hvor der ikke allerede er en form for ventilation. I forbindelse med installation af ventilation og efterisolering af lofterne anbefales det at taget på skolen udskiftes til nyt. Etablering af ventilation i klasse og faglokaler Etablering af ventilation i hovedgang [MWh el m 3 ] Årlig besparelse -131, , Udskiftning af tage

16 4 Summering Summeringen er uden tiltagene i kapitlet øvrige forslag. Årlig besparelse Varme: 308 MWh El: 22 MWh Vand: 161 m 3 Økonomisk årlig besparelse kr. Simpel tilbagebetalingstid 34,4 år Anlægsinvestering kr. CO 2 reduktion 90,9 ton 16