Ulstrup Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Transkript

1 Ulstrup Skole Projektkatalog Answers for energy

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Forudsætninger Eksisterende forhold Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Indeklima Vedligeholdelse Forslag til tiltag Beskrivelse af tiltag Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Alternative forslag Summering

3 1 Forord Favrskov Kommune har udbudt et ESCO-projekt på deres folkeskoler. I den forbindelse energiscreenes alle kommunens skoler og der opstilles forslag til energirenovering. Nærværende rapport beskriver de forslåede tiltag i på Ulstrup Skole. 1.1 Forudsætninger Favrskov Kommune har givet oplysninger om arealer og energiforbrug mv. disse oplysninger ligger til grund for nedenstående analyse, beregninger og energibesparende forslag, medmindre andet er angivet i de enkelte tiltag. Alle investeringerne angivet i projektkataloget er anlægsinvesteringer. Følgende energipriser er benyttet til beregningerne. Alle priserne er eksklusiv moms. Medie Pris El 1650 kr./mwh Fjernvarme 630 kr./mwh Vand 43,6 kr./m 3 Bygningerne blev inspiceret den forår 2014 Figur 1: Luftfoto af skolen 3

4 2 Eksisterende forhold 4

5 Følgende arealer er oplyst af kommunen og indeholdt i projektet. Bygning Adresse Bygning uden Bygningsareal Garage og Kælder loft og kælder udhuse Ulstrup Skole Hovedgaden Klimaskærm Alle bygningerne er udført i teglmursten, men over en længere årrække, så der er forskellige isoleringstykkelser og kvalitet i de forskellige bygninger. Ud fra termografifotos virker det som bygningen er hulmurisoleret hvor det er muligt. Der er en del lofter der er efterisoleret, men der er stadig dårligt isolerede lofter. De fleste vinduer i de ældste bygninger er udskiftet, resten er originale vinduer og ruder, som trænger til enten udskiftning eller renovering. I hovedbygningen er vinduerne originale. Det er dog ikke rentabel af udskifte ruder, da det er trelagsglas og det primært er rammene der er dårlige. Figur 2: Original facade i hovedbygning Figur 3: Dårlige rammer og fuger på dør og vindue Figur 4: Dårligt isoleret loft Figur 5: Dårligt isoleret brystning Bygningerne kan betegnes som en tung konstruktion. 5

6 2.1.2 Brugsvandsinstallationer Der er to større varmevandbeholdere i teknikrummet på skolen, derudover er der en mindre beholder i den gamle inspektørbolig. Beholderne benytter fjernvarme som varmemedie. Cirkulationspumperne til det varme brugsvand på skolen er begge ineffektive Varmeinstallationer Bygningerne er opvarmet via fjernvarme. Fjernvarmen kommer ind i teknikrummet i kælderen og fordeles herfra til de forskellige områder. Bygningerne er opvarmet med radiatorer. Der er monteret rumfølere i mange af klasselokalerne og motorventiler på radiatorerne, en del af ventilerne er af ældre dato, men der er ikke noget der tyder på at der er problemer med funktionaliteten af disse. Dog er der stadig radiatorer, der har manuelle radiatortermostater monteret. I de fleste lokaler er varme setpunktet sat til C. Figur 6: Oversigt over rumstyringer Figur 7: Motorventil på radiator Varmesystemet er opbygget med shuntgrupper til radiatorerne i de enkelte områder. Der er stadig en del ældre pumper i varmesystemet, som burde udskiftes af både vedligeholdelses- og energimæssige årsager, dog er der udskiftet enkelte steder, det virker som om at der er udskiftet ved defekt. Grundfos benytter skolen til test af pumper og det er uklart, hvilken betydning dette har for energiforbruget. Motorventilerne er af forskellig alder, type og fabrikat dog primært ældre. 6

7 Figur 8: En blanding af pumper og ventiler Figur 9: Grundfos testopstilling Generelt ser det ud til at varmerørene er isoleret, men på ældre pumper og ventiler mv. mangler der dog generelt isolering Ventilationsinstallationer Der er en del ventilationsanlæg på skolen, men det er lidt uklart om alle lokaler er fuldt dækket med ventilation. Det er dog sikkert at der ikke er ventilation i inspektørboligen og at der ikke er balanceret ventilation på biblioteket, men kun en indblæsning som kører meget lidt, 10,5 timer om ugen. I fløj C og D er der installeret nyere Swegon Gold anlæg på lofterne til betjening af klasselokaler. Disse var slukket via CTS-anlægget under besøget, og det virker til at de ikke benyttes ret meget. Dette kan medføre dårligt indeklima i lokalerne. Der er ikke installeret varmeflader i anlæggene, hvilket betyder at de skal være slukket når der er koldt udenfor. Dvs. i de perioder, hvor det heller ikke er mulig at åbne vinduer pga. trækgener. Ventilationsanlægget under fløj E kørte 100 % recirkulering, hvilket betyder at der ikke kommer noget frisk luft ind, men at anlægget kun benyttes som opvarmning. Figur 10: Ventilationsanlæg i hovedbygning Figur 11: Recirkuleringsanlæg til fløj E 7

8 2.1.5 El-installationer inklusiv belysning Belysningen er en blanding af forskellige typer armaturer og belysningskilder. Der er enkelte lokaler hvor belysningen er udskiftet til nye energieffektive T5- armaturer, og det virker til at alle glødepære er udskiftet til sparepærer. Udebelysningen er en blanding af standere og vægmonterede lamper. Standerne har natrium pærer og væglamperne sparepærer. Figur 12: Belysning i originalt klasselokale Figur 13: Belysning i bibliotek Figur 14: Belysning i gangareal Figur 15: Tomt men tændt køleskab Der er en del køleskabe placeret i diverse lokaler rundt om i bygningerne. Der var en ladekabinetter til bærbare computere på skolen Køleanlæg Der er ingen køleanlæg på skolen. 8

9 2.1.7 Bygningsautomatik Det overordnede CTS-anlæg på skolen er af fabrikatet softkontrol. Det er ikke alle anlæg og installationer der er koblet på anlægget med fuld funktionalitet. Enkelte anlæg er ikke koblet på, nogle er koblet på anlægget med start/stop signal og enkelte anlæg er fuldt styret fra CTS-anlægget. Der er koblet relativ mange rumfølere på anlægget. Figur 16: Oversigt CTS Alternativ energi Der er ingen alternativ energianlæg på skolen. 2.2 Indeklima Der blev registret utætte døre og vinduer i hovedbygning, som kan give anledning til trækgener. Der er ventilationsanlæg som ikke kører i alle undervisningslektionerne, det er primært i vinterperioden, hvor der ikke er muligt at åbne vinduerne at de burde benyttes. Der er et anlæg der kører 100 % recirkulering, dvs. ingen frisk luft. Disse ting har en negativ indflydelse på indeklimaet. Under inspektionen var det ikke muligt at foretage målinger af PCB, asbest eller radon, men grundet nogle af bygningernes alder kan det ikke udelukkes at dette kan forekomme. 9

10 2.3 Vedligeholdelse Der er stadig en del ældre døre og vinduer i hovedbygning, som burde udskiftes til nye. Hvis vinduerne ikke udskiftes burde alle vinduerne og fugerne gennemgås og renoveres. Der er en mindre defekt på undertaget i inspektørboligen, der burde udbedres, således der ikke kommer fygesne eller slagregn ind Figur 17: Defekt undertag 10

11 3 Forslag til tiltag 11

12 3.1 Beskrivelse af tiltag I det følgende kapitel er de foreslåede tiltag beskrevet, samt de forventede konsekvenser tiltagene vil have på bygningerne og indeklimaet. De årlige besparelser i tabellerne er for det første år Klimaskærm Lofterne i fløj C+E og i inspektørboligen efterisoleres med 200 granulat oven på den eksisterende isolering. Eksisterende gangbroer mv. genetableres. Udskiftning af vinduerne i hovedbygningen. Der vil være relativ stor energibesparelse. Denne energibesparelse kan dog ikke alene retfærdiggøre omkostningen. Men af vedligeholdelsesmæssige årsager kunne det være rentabelt at udskifte vinduespartierne til nye. I investering og besparelsesestimatet er der regnet udskiftning 110 vinduer og døre. Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] Efterisolering af lofter Varme: 17, Udskiftning af vinduer Varme: 19, Brugsvandsinstallationer Cirkulationspumperne på de to store varmtvandsbeholdere udskiftes til nye. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen herved ligger under udskiftning af pumper i kapitlet Varmeinstallationer. Rør og andre komponenter omkring varmtvandsveksleren efterisoleres. Besparelsen herved ligger under teknisk isolering i kapitlet Varmeinstallationer Varmeinstallationer Ældre og nedslidte motorventiler udskiftes til nye hurtigt reagerende SMG motorventiler. Dette gælder for både varmesystemet, ventilation og varmt brugsvand. Derudover indreguleres varmesystemet så det sikres, at der er de rigtige vandmængder til rådighed alle steder i varmesystemet. Der udskiftes fem stk. pumper i varmesystemet. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Derudover sikres det, at alle pumperne slukker, når der ikke er behov. De steder der mangler teknisk isolering, efterisoleres så isolering lever op til gældende standard. Det gælder både for rør, ventiler og pumper mv. på varmesystemet og det varme brugsvand. 12

13 Udskiftning af motorventiler og indregulering af varmesystemet Udskiftning af pumper varme og ventilation Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] Varme: 12, El:1, Teknisk isolering Varme: 7, Ventilationsinstallationer Ventilatoren i udsugningsanlæg Ve5, der betjener toiletterne i hovedbygningen, udskiftes til ny EC-ventilator og der optimeres på driftstid og luftmængde i yderperioderne. Ventilatoren i indblæsningsanlæg Ve4, der betjener biblioteket, udskiftes til ny EC-ventilator og der optimeres på temperatur. Der udskiftes to stk. pumper til varmefladerne på ventilationsanlæggene. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen og investering ligger under pkt Varmeinstallation. Recirkuleringsanlægget, der betjener klasselokaler og fællesrum, udskiftes til nyt anlæg med roterende veksler, således at anlægget kan levere frisk luft uden et stort energispild. Der er i en del lokaler utilstrækkeligt med ventilation. I klasselokalerne i fløj C og D skyldes det primært at ventilationsanlæggene ikke kører så meget som de burde. Der indbygges varmeflade i anlæggene således at de også kan køre i vinterhalvåret. Recirkuleringsanlægget der betjener klasselokaler og fællesrum udskiftes til nyt anlæg med roterende veksler, således at anlægget kan levere frisk luft uden et stort energispild. Der installeres balanceret ventilation i biblioteket, og der etableres en rigtig styring således at ventilation kan køre når der behov og ikke kun 10,5 timer om ugen. Der installeres ventilation i inspektørboligen, som benyttes til mødelokaler mv. 13

14 Udskiftning af ventilator i Ve5 Udskiftning af ventilator i Ve4 Udskiftning af recirkuleringsanlæg Indbygning af varmeflade i to anlæg, samt tænd for anlæggene Installation af nyt anlæg til bibliotek Installation af nyt anlæg til inspektørbolig Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Varme: 9,03 El: 3,85 Årlig besparelse [kr.] El: 0, Varme: 21,73 El: 0,16 Varme: -4,41 El: -2,0 Varme: 3,14 El: -1,52 Varme: -0,68 El:-0, El-installationer inklusiv belysning Der laves en del tiltag på belysningen, tiltagene er beskrevet i det nedenstående. Der installeres bevægelsessensor 6 lokaler i SFO en. Belysningen i gangene i hovedbygning udskiftes og der installeres bevægelsessensor. Der installeres bevægelsessensor i lærerværelset. Belysningen i mødelokale ved lærerværelse udskiftes og der installeres bevægelsessensor. Der installeres bevægelsessensor i 10 lokaler i hovedbygningen med 1x36 W armaturer. Belysningen i to klasser med originale armaturer i hovedbygningen udskiftes og der installeres bevægelsessensor. Belysningen i faglokalerne med originale armaturer i hovedbygningen udskiftes og der installeres bevægelsessensor. Belysningen i skolekøkkenet i hovedbygningen udskiftes og der installeres bevægelsessensor. Belysningen i biblioteket udskiftes og der installeres bevægelsessensor så belysningen dæmpes med ingen aktivitet. Belysningen i specielklasserne med originale armaturer bag biblioteket udskiftes og der installeres bevægelsessensor. Der installeres bevægelsessensor i salen. 14

15 Der installeres bevægelsessensor i 13 lokaler i fløj F+E. Belysningen i lokalerne udskiftes og der installeres bevægelsessensor. Bevægelsessensorer i lokalerne værksted+ gang ved værksted. Standerhovederne på udebelysningen udskiftes til enten kompaktrør eller LED på 24 stander. Der installeres bevægelsessensor på toilet ved kontoret. Der installeres bevægelsessensor i stuen og første salen i inspektørboligen. Der udskiftes otte køleskabe i bygningerne. Der udskiftes til minimum A + køleskabe. Det bestræbes, at finde køleskabe og fryser i samme størrelse som de eksisterende. Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] Belysning El: 30, Udskiftning af hvidevarer El: 1, Køleanlæg Ingen tiltag Bygningsautomatik CTS-anlægget udvides og migreres til Siemens Desigo anlæg, således at der opnås større funktionalitet på ventilationsanlæggene mv. Der optimeres på temperatur og driftstider på varmeanlægget og ventilationsanlæg. Der optimeres så der så vidt muligt opnås optimale temperaturer for undervisning og energiforbrug. Nogle af disse besparelser ligger under de enkelte komponentafsnit fx varme og ventilationsinstallationer Optimering af temperatur og driftstider Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Varme: 73,75 El: 2,67 Årlig besparelse [kr.] Alternativ energi Solcellerne er ikke længere en del af ESCO-projektet, pga. af lovændringerne på området. 15

16 3.2 Alternative forslag Ingen alternative forslag. 16

17 4 Summering Summeringen er uden tiltagene i kapitlet øvrige forslag. Årlig besparelse Varme:160 MWh El: 37 MWh Vand: 0 m 3 Økonomisk årlig besparelse kr. Simpel tilbagebetalingstid 30,1 år Anlægsinvestering kr. CO 2 reduktion 63,4 ton 17