Haldum-Hinnerup Skolen. Projektkatalog. Answers for energy

Transkript

1 Haldum-Hinnerup Skolen Projektkatalog Answers for energy

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Forudsætninger Eksisterende forhold Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Indeklima Forslag til tiltag Beskrivelse af tiltag Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Alternative forslag Summering

3 1 Forord Favrskov Kommune har udbudt et ESCO-projekt på deres folkeskoler. I forbindelse med tilbudsfasen energiscreenes tre skoler og der opstilles forslag til energirenovering. Nærværende rapport beskriver de forslåede tiltag i på Haldum-Hinnerup Skolen. 1.1 Forudsætninger Favrskov Kommune har givet oplysninger om arealer og energiforbrug mv. disse oplysninger ligger til grund for nedenstående analyse, beregninger og energibesparende forslag, medmindre andet er angivet i de enkelte tiltag. Alle investeringerne angivet i projektkataloget er anlægsinvesteringer. Følgende energipriser er benyttet til beregningerne. Alle priserne er eksklusiv moms. Medie Pris El 1650 kr./mwh Fjernvarme 320 kr./mwh Vand 43,6 kr./m 3 Bygningerne blev inspiceret onsdag den 16. januar og fredag d. 5. juli Figur 1: Luftfoto af skolen 3

4 2 Eksisterende forhold 4

5 Følgende arealer er oplyst af kommunen og indeholdt i projektet. Bygning Adresse Bygning uden Bygningsareal Garage og Kælder loft og kælder udhuse Haldum-Hinnerup Skolen Svinget Klimaskærm De fleste af bygningerne er murstensbygninger, dog er klynge B opført i betonelementer. I følge de udleverede tegninger er klyngerne A og C isoleret i hulrummet mellem murstenene. Der er ikke tegn på, at hovedbygningen er hulmursisoleret. En stor del af ruderne i klynge A og C er udskiftet til energiruder, men der er stadig en del ældre ruder i bygningerne. Vinduerne i hovedbygningen er udskiftet, formodentligt i 90 erne. Figur 2: Facade hovedbygningen Figur 3: Facade klynge B Bygningerne kan betegnes som en tung konstruktion Brugsvandsinstallationer Alle bygningerne har hver deres varmtvandsproduktion, de fleste gennemløbsvekslere, dog har klynge B og Tandlægen varmtvandsbeholdere, begge dele benytter fjernvarme som varmemedie. Cirkulationspumperne til det varme brugsvand er en blanding af nye og ældre. 5

6 Figur 4: Varmtvandsproduktion klynge A Figur 5: Varmtvandsproduktion hos tandlægen Toiletterne er en blanding af et- og toskylstoiletter. Dog er der primært etskylstoiletter. Blandingsbatterierne på håndvaskene på toiletterne er hovedsageligt togrebsblander. Figur 6: Togrebsblander i hovedbygningen Figur 7: Toilet i hovedbygningen Varmeinstallationer Bygningerne er opvarmet via fjernvarme. Fjernvarmen kommer ind i hovedbygningen og fordeles herfra til de andre bygninger. Idrætshallen, som ikke er indeholdt i ESCO-projektet, er også koblet på fjernvarmen. Bygningerne er opvarmet med radiatorer. Der er monteret rumfølere i mange af klasselokalerne og motorventiler på radiatorerne. Dog er der stadig radiatorer, der har manuelle radiatortermostater monteret. 6

7 Figur 8: Motorventil på radiator, med ufærdig installation Figur 9: Rumføler Varmesystemet er opbygget med shuntgrupper til radiatorerne i de enkelte bygninger. Det ser ud til at der har været en større udskiftning af pumperne i varmesystemet. Der er dog stadig enkelte ældre pumper, f.eks. i klynge B. Motorventilerne er af forskellig alder, type og fabrikat. Figur 10: En blanding af pumper og ventiler hos tandlægen Figur 11: Varmeinstallation i klynge B, inkl. ældre pumpe Generelt ser det ud til at varmerørene er rimeligt isoleret, men på ældre pumper og ventiler mv. mangler der dog generelt isolering Ventilationsinstallationer Alle bygningerne har deres egne ventilationsinstallationer, de fleste bygninger har balanceret ventilation, dog har klynge B udelukkende udsugningsventilatorer placeret på taget. De fleste ventilationsanlæg er originale, dog er der skiftet tre anlæg i klynge C. Anlæggene har forskellige former for varmegenvinding, de nye anlæg i Klynge C og Musikhuset har roterende vekslere, det samme gælder for anlægget til lærerværelset og Tandlægen. Anlægget til hjemkundskabslokalet har modstrømsveksler og gymnastiksalen recirkulering, resten har krydsvekslere. 7

8 Anlægget til lærerværelset og udsugningsanlæggene til omklædningsrummene var stoppet på CTS-anlægget. Det gamle ventilationsanlæg i klynge A og C kørte kun meget få timer i døgnet. Dette kan medføre indeklimaproblemer. Energiforbruget for disse anlæg er estimeret på baggrund af udbudsmaterialet, således at anlæggene kører som opgivet i udbudsmaterialet. Figur 12: Ventilationsanlæg hos tandlægen Figur 13: Ventilationsanlæg i gymnastikhallen Toiletterne i klyngerne får ventilation via kanalventilatorer, der er placeret sammen med ventilationsanlæggene. Der er ingen styring på disse. De nye ventilationsanlæg i klynge C har CO 2 styring El-installationer inklusiv belysning Der er en stor blanding af belysningsarmaturer og lyskilder i de forskellige bygninger. Den mest almindelige belysningskilde er T8-lystofrør, sparepærer og kompaktlysstofrør. Dog er en stor del af belysningen i klynge B udskiftet til T5- lysstofrør. Nødbelysningen er en blanding af forskellige skilte, dog har alle lysstofrør som belysningskilde. Udebelysningen er en blanding af standere og vægmonteret lamper. Standerne har natrium pærer og væglamperne sparepærer. 8

9 Figur 14: Klasselokale klynge A Figur 15: Klasselokale klynge B Figur 16: Terrænbelysning Figur 17: Nødbelysning i klynge C Der er en del mindre køleskabe placeret i diverse lokaler rundt om i bygningerne. Hjemkundskabslokalet var under ombygning ved inspektionen, så det var ikke muligt at registrere de forskellige hvidevarer, og derved finde besparelse ved udskiftning. I depotrummet er der placeret ladekabinetter til bærbare computere Køleanlæg Der er ingen køleanlæg på skolen Bygningsautomatik Det overordnede CTS-anlæg på skolen er et nyere Jansson El-anlæg. Alle primære ventilationsanlæg, med undtagelse af anlægget til Musikhuset, er koblet på CTS-anlægget. Udsugningsanlæggene i klynge B, på toiletterne og i fysiklokalet er ikke koblet på anlægget. Ventilationsanlægget til Musikhuset kører på stand-alone automatik. Udsugningsanlæggene i klynge B styres via regulatorer i de enkelte klasselokaler. 9

10 Der er koblet relativ mange rumfølere på anlægget. Figur 18: Regulator til udsug i klynge B Alternativ energi Der er monteret et mindre solcelleanlæg på skolen. 2.2 Indeklima Der blev registret en del utætte døre og vinduer, som kan give anledning til trækgener. Der mangler ventilation i stort set alle klasselokaler, primært fordi anlæggene er stoppet i skoletiden. Det samme er gældende på lærerværelset. Der var generelt relative høje temperaturer i bygningerne. Under inspektionen var det ikke muligt at foretage målinger af PCB, asbest eller radon, men grundet nogle af bygningernes alder kan det ikke udelukkes at dette kan forekomme. 10

11 3 Forslag til tiltag 11

12 3.1 Beskrivelse af tiltag I det følgende kapitel er de foreslåede tiltag beskrevet, samt de forventede konsekvenser tiltagene vil have på bygningerne og indeklimaet. De årlige besparelser i tabellerne er for det første år Klimaskærm Facaderne i hovedbygningen og gymnastiksalen hulmursisoleres. Isoleringen blæses ind. Det er forventet, at der er et hulrum på ca. 80 mm. Facaderne i klynge B efterisoleres udvendigt med 150 mm facadeisolering. Der afsluttes med facadepuds i valgfri farve. Vinduerne flyttes ikke ud, men der sikres en pæn afslutning omkring vinduerne i lyse nuancer således, at lyset reflekteres ind. Der udskiftes 180 vinduer i hovedbygningen. Det er ikke alle vinduerne, da der allerede er udskiftet en del. Hvis det er nødvendigt udskiftes glaslisterne på vinduerne. Der udskiftes 198 vinduer i klynge A og C. Der skiftes kun vinduer på de nordog østvendte facader, da vinduerne på de andre facader er udskiftet. I den forbindelse gennemgås dørene også for defekte dørpumper. Der i alt regnet med at udskifte 20 stk. pumper. Der udskiftes 102 vinduer i klynge B. Det store vinduesparti i hjørnet på bagsiden af hovedbygningen, der dækker alle etagerne, udskiftes til nyt parti med energiruder. Vinduespartiet over garagerne og hoveddøren hos Tandlægen udskiftes også. Der udskiftes til partier med en U-værdi 1,3 W/m 2 K. Krybekælderen under Tandlægen efterisoleres. Den eksisterende isolering er i meget dårlig stand. Der efterisoleres med 150 mm. I forbindelse med installationen af ventilation i klynge B, anbefales det at taget udskiftes til nyt og at der i den forbindelse efterisoleres. Se nærmere omkring installationen af ventilationen under afsnit Ventilationsinstallationer. Hulmursisolering af hovedbygning og gymnastiksalen Udvendig efterisolering af klynge B Udskiftning af plastvinduer i hovedbygningen Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Varme: 75, Varme: 23, Varme: 45, Årlig besparelse [kr.] 12

13 Udskiftning af vinduer i klynge A og C Udskiftning af vinduer i klynge B Udskiftning af 2 vinduespartier Efterisolering af krybekælder Varme: 31, Varme: 43, Varme: 10, Varme: 6, Nyt tag på klynge B Varme: 39, Brugsvandsinstallationer Der indbygges vandbegrænser i 50 et-skylstoiletter, således at der både er mulighed for lille og stort skyl. I forbindelse med indbygningen udskiftes pakningerne, således det sikres at toiletterne ikke løber. Derudover udskiftes togrebsblandere på 50 toiletter til Gustavberg Nautica armaturer. Disse indstilles til en maks. temperatur på 35 ºC. Der udskiftes to stk. cirkulationspumper til det varme brugsvand. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen og investeringen ligger under pkt Varmeinstallation. Temperaturerne i varmtvandsbeholderne optimeres, således temperaturerne sænkes 55 C. Installation af vandbegrænser i toiletter og nye håndvaske armaturer Optimering af temperatur i VVB Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Varme: 6,82 Vand: 395,55 Årlig besparelse [kr.] Varme: 0, Varmeinstallationer Ældre og nedslidte motorventiler udskiftes til nye hurtigt reagerende SMG motorventiler. Dette gælder for både varmesystem, ventilation og varmt brugsvand. Derudover indreguleres varmesystemet så det sikres, at der er de rigtige vandmængder til rådighed alle steder i varmesystemet. Der udskiftes to stk. pumper i varmesystemet. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Derudover sikres det, at alle pumperne slukker, når der ikke er behov. De steder der mangler teknisk isolering, efterisoleres så isolering lever op til gældende standard. Det gælder både for rør, ventiler og pumper mv. på varmesystemet og det varme brugsvand. 13

14 Udskiftning af motorventiler og indregulering af varmesystemet Udskiftning af pumper varme og ventilation Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Varme: 28, El: 15, Teknisk isolering Varme: 4, Årlig besparelse [kr.] Ventilationsinstallationer Der udskiftes motor og ventilator i ventilationsanlægget, der betjener tandlægeklinikken. Der udskiftes til direkte drevne ventilatorer med EC- motorer. Driften på anlægget optimeres. Der udskiftes motor og ventilator i ventilationsanlægget, der betjener lærerværelset. Der udskiftes til direkte drevne ventilatorer med EC-motorer. Da anlægget ikke kører i dag har det været nødvendigt at baseline korrigere i henhold til udbudsmaterialet. Der udskiftes motor og ventilator i de gamle ventilationsanlæg i klyng A og C, der betjener klasserne og fællesrummene. Der udskiftes til direkte drevne ventilatorer med EC-motorer. Da anlægget ikke kører mere end to timer i døgnet har det været nødvendigt at baseline korrigere i henhold til udbudsmaterialet. Driften på anlæggene optimeres. Der udskiftes motor og ventilator i ventilationsanlægget, der betjener hjemkundskabslokalet. Der udskiftes til direkte drevne ventilatorer med ECmotorer. Indblæsningsanlægget, der betjener gymnastiksalen, udskiftes til nyt. Det sikres at recirkuleringsspjældet fungerer korrekt. Ved inspektion så det ud til at spjældet vendte forkert. Driften på anlægget optimeres. Der installeres PIR-sensorer til slukning af udsugningsventilatorerne i klynge B. Efterløbstiden på ventilatorerne sættes til 10 min. Der installeres PIR-sensorer til styring af toiletudsugningsventilatorerne i klynge A og C, således at ventilatorerne udelukkende kører når der er aktivitet i bygningerne. Efterløbstiden på ventilatorerne sættes til 10 min. Der installeres CO 2 sensorer på ventilationsanlægget, der betjener Musikhuset. Der indbygges VAV-spjæld i kanalerne, således at de forskellige rum ventileres uafhæn-gigt af hinanden. Der udskiftes 19 stk. pumper til varmefladerne på ventilationsanlæggene. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen og investering ligger under pkt Varmeinstallation. 14

15 Der installeres ventilation i klasselokaler og faglokaler i klynge B. Der installeres nye ventilationsanlæg der placeres på taget. Udskiftning af ventilatorer ved tandlægen Udskiftning af ventilatorer i lærerværelset Udskiftning af ventilatorer i gamle anlæg i klynge A og C Udskiftning af ventilatorer i skolekøkkenet Udskiftning af indblæsnings-anlæg til gymnastiksalen Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] El: 3, El: 0, El: 12, El: 2, Varme: 48,63 El: 7,20 Installation af PIR til udsug klynge B Varme: 14,41 Installation af PIR til toiletudsugning klynge A og C Installation af CO 2 sensor og spjæld i Musikhuset Ventilation i klasse- og faglokaler i klynge B El: 3,75 Varme: 81,55 El: 6,50 Varme: 7,15 El: 5,02 Varme: -13,37 El: -10, El-installationer inklusiv belysning Der udskiftes en del belysningsarmaturer og belysningskilder. Der udskiftes generelt til T5-lysstofrør eller LED. Om der udskiftes armaturer eller lyskilder afhænger hovedsaligt af de eksisterende armaturers kvalitet, og hvordan belysningsniveauet er i lokalerne. Det sikres, at belysningsniveauet efter udskiftningerne overholder kravene i DS700 eller som minimum giver den samme lysstyrke som den eksisterende belysning. Pga. korte driftstider er det ofte ikke rentabelt at udskifte T8-armaturer, derfor udskiftes rørene til retrofit T5-rør med indbygget reflektor. Der skelnes mellem armaturer med elektronisk spole eller glimtænder. I de armaturer med glimtænder udskiftes denne og i armaturer med elektroniske spoler opbygges armaturerne og CE-mærkes. Der udskiftes 573 stk. sparepærer og halogenpærer til LED pærer. Derudover retrofittes 999 stk. T8-rør til T5-rør og 73 stk. T5-rør udskiftes til energysaver T5-rør. Der installeres 76 PIR-sensorer til styring af belysningen. Der udskiftes 35 stk. nødbelysningsskilte til LED skilte. 15

16 Der udskiftes 10 køleskabe i bygningerne. Der udskiftes til minimum A + køleskabe. Det bestræbes, at finde køleskabe i samme størrelse som de eksisterende. Der installeres tidsstyring til to stk. lade kabinetter til bærbare computere. De kobles på CTS-anlægget. Udskiftning og optimering af belysning Udskiftning af nødbelysning Udskiftning af køleskabe Installation af tidsstyring på lade kabinetter Årlig besparelse [MWh el m 3 ] El: 52, El: 2, El: 2, El: 0, Årlig besparelse [kr.] Køleanlæg Ingen tiltag Bygningsautomatik Der optimeres på temperatur og driftstider på varmeanlægget. Der optimeres så der så vidt muligt opnås optimale temperaturer for undervisning og energiforbrug. Det eksisterende CTS-anlæg migreres til Siemens Desigo CTS-anlæg for at sikre, at anlægget har de rigtige funktioner til energioptimering. Optimering af ventilationsanlæg. Der optimeres temperaturer og driftstider. Der optimeres på det eksisterende CTS-anlæg. På de ventilationsanlæg, hvor der ombygges ligger besparelserne under ventilationsafsnittet. Optimering af temperatur og driftstider på varmeanlæg Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Varme: 45, Årlig besparelse [kr.] Alternativ energi Solcellerne er ikke længere en del af ESCO-projektet, pga. af lovændringerne på området. 16

17 3.2 Alternative forslag Ingen alternative forslag. 17

18 4 Summering Summeringen er uden tiltagene i kapitlet øvrige forslag. Årlig besparelse Varme: 499 MWh El: 104 MWh Vand: 396 m 3 Økonomisk årlig besparelse kr. Simpel tilbagebetalingstid 31,9 år Anlægsinvestering kr. CO 2 reduktion 191,1 ton 18