Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

2 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan Workshop 12. maj 2014 Praktikkoordinatorerne 2

3 2007 uddannelsens struktur Obligatoriske fag Linjefag - Valgfag Specialiseringsområder Pædagogik Individ, institution og samfund Dansk, kultur og kommunikation Praktikuddannels en Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer (Bekendtgørelse aug. 2007) Sys Bisgaard 3

4 2014 uddannelsens struktur Pædagog-uddannelsen 2014 Idealmodellen grundforløb ECTS Fokus på grundfaglighed Grundforløb 1. semester 2. semester 3. semester Modul 1 10 Modul 2 10 Modul 3 10 Modul 4 10 Praktik 1 - SU 10 Modul 5 10 Modul 6 10 Modul 7 10 Specialisering Specialisering 4. semester 5. semester Praktik 2 lønnet 30 Modul 8 10 Modul 9 10 Modul semester 7. semester Praktik 3 lønnet 30 Modul Modul Praktik 4 - SU 5 Bachelorprojekt 15 Sys Bisgaard 4

5 Hvad er ECTS? ECTS betyder: European Credit Transfer System Det er et internationalt pointsystem, som angiver den arbejdsbelastning, som et uddannelsesforløb er normeret til. ECTS -point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men hvor stor en samlet arbejdstid, man skal forvente at bruge for at gennemføre et forløb. 60 ECTS-point svarer til 1 årsværk (ECTS-point) Sys Bisgaard 5

6 Uddannelsernes specialisering 2007 Specialisering på 3. studieår. Tre retninger: Børn og unge (BU) Mennesker med funktionsnedsættelser (MNF) Mennesker med sociale problemer (MSP) 2014 Specialisering på 2. og 3. studieår. Tre retninger: Dagtilbudspædagogik (DP) Skole- og fritidspædagogik (SFP) Social- og specialpædagogik (SSP) Sys Bisgaard 6

7 Pædagogens grundfaglighed Kompetencemål for Pædagogens grundfaglighed Pædagogens grundfaglighed giver de studerende kompetencer til professionelt at støtte og facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel, medborgerskab og dannelse. Kompetenceområder: 1: Pædagogiske miljøer og aktiviteter. 2: Profession og samfund. 3: Pædagogens praksis 1. praktik. Sys Bisgaard 7

8 Dagtilbudspædagogik (2014) Pædagoger med denne specialisering har kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområder: 1: Barndom, kultur og læring. 2: Profession og organisation. 3: Relation og kommunikation 2. praktik. 4: Samarbejde og udvikling 3. praktik. Sys Bisgaard 8

9 Skole- og fritidspædagogik (2014) Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område. Kompetenceområder: 1: Barndom, Ungdom, didaktik og dannelse. 2: Identitet og fællesskab. 3: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. 4: Samarbejde og udvikling 3. praktik. Sys Bisgaard 9

10 Social- og specialpædagogik 2014) Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper: A) Børn og unge med særlige behov. B) Mennesker med sociale vanskeligheder. C) Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Kompetenceområder: 1: Mennesker i udsatte positioner. 2: Identitet og fællesskab. 3: Relation og kommunikation 2. praktik. 4: Samarbejde og udvikling 3. praktik. Sys Bisgaard 10

11 Hvorfor ny uddannelse? Reformen 2014 skal styrke pædagoguddannelsen på 4 områder: Højere faglighed og kvalitet. Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis. Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans. Styrkede tværprofessionelle kompetencer. Sys Bisgaard 11

12 Praktikken i Pædagoguddannelsen 2007 Bekendtgørelsens opdeling i er: fokus på de organisatoriske rammer for praktikperioderne Praktikstedets ansvarsområder Den studerendes ansvarsområder 2014 Bekendtgørelsens opdeling i er: Fokus på rammerne for praktikperioderne 2. 9 Praktikstedets ansvarsområder Professionshøjskolens ansvarsområder Praktikkens prøver Uddannelsesinstitutionens ansvarsområder Praktikvurdering og bedømmelse 12 Workshop 12. maj 2014 Praktikkoordinatorerne

13 Øget progression Praktikperioder praktikperiode: Den pædagogiske relation. Ulønnet 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution. Lønnet 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession. Lønnet praktik. Fokus på pædagogisk praksis. Ulønnet. 2. praktik. Lønnet. Fokus på DP. Relation og kommunikation SFP. Udviklings- og læringsrum SSP. Relation og kommunikation 3. praktik. Lønnet. Fokus på samarbejde og udvikling 4. praktik. Ulønnet. Fokus på bachelorprojektet Forskellige kompetenceområder Workshop 12. maj 2014 Praktikkoordinatorerne 13

14 De 4 praktikker i Stk. 2. Første praktik tilrettelægges med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen. 8. Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de seks måneder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. Samt 2 dage med førstehjælp gennemføres i forbindelse med 3. praktikperioden..8. Stk. 4. Fjerde praktik tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen Perioden tilrettelægges med 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer og to studiedage på professionshøjskolen. 14 Workshop 12. maj 2014 Praktikkoordinatorerne

15 Praktikstedets ansvar 9. Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1. Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2. Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. 3. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. 15 Workshop 12. maj 2014 Praktikkoordinatorerne

16 Didaktisk kompetencemodel Teoretisk/fagligt sprog Refleksion over praksis K3-niveau Planlægning af praksis K2-niveau Hverdagssprog Udøvelse af praksis K1-niveau Workshop 12. maj 2014 Praktikkoordinatorerne 20

17 Læring i praktikken Vigtigt at studerende får mulighed for at deltage i og prøve kræfter med alle tre praksisniveauer. Særligt læring på niveau 1 og 2 det kræver direkte praksiskontakt (kan ikke ske på uddannelsesinstitutionen). Men også læring på niveau 3 dette kan dog også opøves på uddannelsesinstitutionen. Men præget af at være dekontekstuel viden. (Dvs. uden direkte kontakt med en konkret erfaret praksis. Konkret erfaret praksis = kontekstuel viden). Workshop 12. maj 2014 Praktikkoordinatorerne 21

18 Skabelon for uddannelsesplan Hver praktik har et kompetencemål som skal opfyldes gennem den studerendes arbejde med en række viden og færdighedsmål. Vores forslag til en uddannelsesplan for den studerendes muligheder for at arbejde med disse viden og færdighedsmål. Hvordan afspejles dette (viden og færdighedsmål) i pædagogernes praksis Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi i institutionen Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette (videns- og færdighedsmål?) Hvordan skal arbejdet med den studerendes læring støttes af jer i praktikken? Læringsmål eller uddannelsesmål? En måde at arbejde med det kunne være at de studerende konkretisere deres studiearbejde ind i jeres uddannelsesplan( det vil gøre uddannelsesplanen langt mere vedkommen og den vil til stadighed komme i spil.) Vejledning Workshop 12. maj 2014 Praktikkoordinatorerne 22