Horns Rev 3 projektet generelt Spørgsmål svar

Transkript

1 Horns Rev 3 projektet generelt Spørgsmål svar Hvad koster det? De ilandføringsinstallationer, som ENDK er ansvarlige for, er budgetteret til mio. kr. i 2013-priser. Ilandføringsinstallationerne inkluderer transformerplatformen med kabelforbindelser til det øvrige højspændingsnet på land. De forundersøgelser, som gennemføres i selve havmøllepark-området koster ca. 100 mio. kr. Hvem betaler regningen? Energinet.dk opkræver omkostningerne til ilandføringsinstallationer hos alle elforbrugere gennem de tariffer, som elforbrugerne betaler for Energinet.dk s ydelser. Udgifterne til forundersøgelser af havmøllepark-området vil blive betalt af den kommende koncessionshaver af mølleparken. Hvad betyder det for elregningen? Prisen for en kilowatt-time vil alt andet lige stige med 0,2 øre som følge af HR3 projektet. For en familie med et årligt elforbrug på kwh vil elregningen stige med 10 kr. Hvem har bestemt, at HR3 projektet skal gennemføres? Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal opførelsen af to nye havmølleparker: Horns Rev 3 (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW). Den 23. april fik Energinet.dk derfor pålæg fra Energistyrelsen om at påbegynde undersøgelserne for HR3. I marts 2014 modtog vi KEBMIN s godkendelse af projektet således at store anlægsinvesteringer kunne begynde. Etableringen kan dog først gennemføres, når der er udført en VVM-redegørelse, hvor projektets virkninger på miljøet vurderes. På den baggrund skal Naturstyrelsen og Energistyrelsen vurdere, om der kan gives hhv. VVM-tilladelse og etableringstilladelse til projektet, og først herefter kan koncessionen tildeles og etableringen i området kan begyndes. Er det rimeligt at påføre erhvervslivet den slags ekstraomkostninger og dermed forringe deres konkurrenceevne? Udviklingen af eltransmissionsnettet er alle elforbrugere med til at finansiere. Gennemførelsen af HR3 er en del af regeringens målsætning om 50 % vindkraft i 2020 og dermed om at gøre os mindre afhængige af fossile brændsler. I 2050 skal vi være 100% fossilfri Hvor skal kablet fra havstok til eksisterende elnet gå? Søkablet kommer i land ved Houstrup strand samme sted som søkablet fra Horns Rev 2. Herfra skal der føres et landkabel til transformerstationen i Endrup. Der er to mulige kabelruter. Hvilken rute, der vælges, fastlægges i forbindelse med VVM- og planprocessen. Det forventes afsluttet i oktober 2014.

2 Den korteste rute er hovedforslaget i VVM en. Alternativet er at lægge kablet parallelt med kablet fra HR 2. Denne rute er ca. 10 kilometer længere og koster ca. 50 mio. ekstra (35-40 mio i direkte omkostninger +ca 16 mio kr i nettab i en periode på 25år). Hvorfor skal kablet være på 220 kv? Horns Rev 3 bliver ca. dobbelt så stor som Horns Rev 2. Det kræver kabler med større overføringsevne. Hvorfor lægger I ikke elforbindelsen mellem Endrup og Revsing i jorden i stedet for at hænge flere ledninger i masterne? De eksisterende master er allerede forberedt til disse ekstra ledninger. Der er således ikke behov for at ændre de allerede eksisterende master, eller tilføje nye master. Med de to systemer på samme masterække giver luftledningen også mere harmonisk visuelt indtryk. Hvor tæt på land bliver vindmøllerne opført? Det er ikke afgjort endnu forundersøgelsesområdet giver mulighed for, at vindmøllerne kan etableres i en afstand fra ca. 20 km til 40 km fra land. De miljøundersøgelser som pågår kan medføre, at forundersøgelsesområdet bliver indskrænket. Hvor store/høje bliver vindmøllerne? Kan de ses fra land? Møllernes størrelse forventes at blive mellem 3-10 MW. Møllernes totalhøjde (fra vandlinje til vingespids) kan blive mellem 135 og 220m afhængig af, hvilken mølletype, som vælges. Højden op til nacellerne (generatorhuset) vil være mellem 82 m og op til 125 m. Hvorfor skal transformerstationen i Endrup udbygges? Spændingen i kablerne fra transformerplatformen er 220 kv. I Endrup skal der således bygges et nyt stationsområde, hvor spændingen kan transformeres op til de 400 kv, som benyttes i det øvrige landnet. Hvad består udbygningen af? Hvor stort er arealet? Den nye 220 kv station udbygges i station Endrups østligste område. Stationsarealet skal udvides med ca. 140 m x140m (stationsområde 80x120m) Hvad med planerne om at forskønne stationen? Forskønnelse af station Endrup blev diskuteret i forbindelse med planerne om at anlægge en elforbindelse til Holland. Denne forbindelse ville have betydet, at der skulle opføres en stor bygning til jævnstrømsanlæg på station Endrup. I forbindelse med Horns Rev 3 skal der kun opføres et åbent friluftsanlæg efter samme princip, som de allerede eksisterende anlæg. Energinet.dk er normalt indstillet på, at der etableres foranstaltninger til forbedring af de landskabelige forhold omkring stationsområder, men det vil komme an på en konkret vurdering. Der vil normalt være tale om (større eller mindre) terrænbearbejdning og etablering af beplantning i nærområderne omkring stationerne. Hvad er status på COBRA-projektet?

3 Projektet er i foråret 2014 godkendt i ENDK s bestyrelse. Efterfølgende er KEBMIN s godkendelse også modtaget. 1. offentlighedsfase er begyndt i foråret 2014 og planlægningen for st Endrup foregår i tæt samarbejde mellem Esbjerg kommune og de to projekter COBR og HR3. Blåbjerg - Hvad består udbygningen af? Hvor stort er arealet? I Blåbjerg skal der opføres en ny kabelstation på ca. 20 x 18 m med en byggehøjde på ca. 8,5 m. I forbindelse med opførelsen af kabelstation i Blåbjerg til Horns Rev 2, blev der afsat plads til en identisk kabelstation, denne plads er desværre ikke tilstrækkelig til kabelstationen til Horns Rev 3, og derfor skal arealet udvides med ca. 25 x 40 m. Hvornår går byggeriet af havmøller og ilandføringsanlæg i gang? Anlægsaktiviteterne på ilandføringsanlæggene påbegyndes i foråret Idriftsættelse af de første vindmøller kan påbegyndes i begyndelsen af Hvornår skal havmøller og ilandføringsanlæg være færdige? Ilandføringsanlæggene skal være færdige 31. december Udbygningen af vindmølleparken er færdig inden Hvad er årsagen til at I ikke anvender det landkabeltracé som blev reserveret under HR2 projektet? Ruten i hovedforslaget er ca. 10 km kortere end den alternative rute, som ligger parallelt med landkablet til Horns Rev 2. Den korte rute er billigere både at anlægge og at drive, fordi de elektriske tab bliver mindre jo kortere kabel. For de danske elforbrugere vil den korte rute give en besparelse på omkring 50 mio. kr. Når vi til Horns Rev 2 valgte en længere rute til kablet, er det fordi der ikke var tid til at undersøge en alternativ og kortere kabelrute. Oprindeligt ønskede Energinet.dk at bygge en luftledning, som en del af elforbindelsen til Horns Rev 2. Denne langsigtede løsning havde to formål. Dels ville løsningen føre strømmen fra Horns Rev 2 i land, dels vil løsningen kunne indgå som en første etape af en fremtidig forstærkning og udbygning af elnettet på Vestkysten. Denne løsning blev opgivet meget sent i VVM-processen, og der var ikke tid til at starte forfra, da Energinet.dk altid skal være færdig med ilandføringsanlægget, når den første vindmølle begynder at producere strøm. Derfor valgte Energinet.dk at anvende den kabelrute, som allerede var udlagt til det oprindelige projekt, som både bestod af kabler og luftledninger. Hvor lang tid skal I arbejde på min jord? Det afhænger naturligvis af mange parametre vejrforhold, jordbundsforhold og arkæologiske forhold. Ved en kabellægning vil arbejdet normalt have en varighed på 3-6 uger Hvorfor er der ét hovedforslag og en alternativ linjeføring for 220 kv kablerne men kun ét forslag for 150 kv kablerne? Vi mener at det viste forslag er det bedst egnede og har ikke umiddelbart kunne finde bedre alternativer. Men, i første offentlighedsfase vi er naturligvis modtagelige for gode alternative ruteforslag. Hvornår bliver jeg kontaktet, hvis kablet skal placeres på min jord?

4 Energinet.dk kan først igangsætte forhandlinger med lodsejerne, hvis der gives VVM-tilladelse til projektet. I så fald, vil lodsejerne blive kontaktet umiddelbart herefter. Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke vil have kablet på min jord? I planprocessen har du mulighed for at give din mening til kende til Naturstyrelsen. I denne proces bliver alle forslag vurderet og Naturstyrelsen træffer beslutning om, hvor planlægningsbæltet skal være. Indenfor denne zone laver Energinet.dk et forslag til linjeføring, som forelægges lodsejerne ved et møde på ejendommen. Lodsejerne har her mulighed for at melde ud om der er specielle ting, vi skal tage hensyn til? F.eks. hegn, udbygningsplaner. Energinet.dk vurderer efter 1. møderække om det er muligt at imødekomme lodsejernes ønsker eller dele heraf. (Udfra en helhedsbetragning). Kan kablet have nogen indflydelse på, hvad jeg må gøre på min jord? Ja, der er visse begrænsninger på, hvad man må foretage sig indenfor et servitutbelagt bælte omkring kablerne. Når kabelanlægget er færdigt, vil det være omfattet af et servitutbelagt bælte, som skal tinglyses på de berørte ejendomme. Det servitutbelagte bælte vil ligge indenfor arbejdsbæltet og bliver på 7 m. Indenfor det servitutbelagte bælte må der ikke opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. Ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet kan udføres, men andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med kabelejeren. Begrænsninger langs luftledningen? Der vil være begrænsninger i placering og højde af bygninger, beplantning m.m. i ledningens deklarationsareal, som er tinglyst på ejendommen. Der er begrænsninger for bygningsarbejder, vejarbejde, landbrugsarbejder m.m. (højde på maskiner) indenfor sikkerhedszonen (15 m fra yderfasen). I sikkerhedszonen må igen person, intet værktøj eller materiale befinde sig mere end 3 m over jorden med mindre, der foreligger en aftale med ledningsejeren. Der er visse undtagelser for landbrugsmaskiner. Er magnetfelter farlige? Selvom forskerne har undersøgt det spørgsmål i mere en 30 år, så har man fortsat ikke kunnet påvise en risiko. Men på den anden side kan de heller ikke afvise, at der kan være en øget risiko for børn, der bor meget tæt på højspændingsanlæg. Derfor har Sundhedsstyrelsen formuleret et forsigtighedsprincip. Det følger vi, når vi bygger nye ledninger. Gælder forsigtighedsprincippet også for køer? a) Forsigtighedsprincippet gælder boliger og institutioner for børn dvs. steder hvor børn opholder sig i længere tid. b) Mange andre sygdomme for børn og voksne har været under lup, men der er ikke fundet baggrund for forsigtighedsprincipper eller grænseværdier af disse hensyn.

5 c) Der er også foretaget undersøgelser af dyr, men samlet set peger de ikke på en risiko, og det giver derfor heller ikke baggrund for forsigtighedsprincipper og grænseværdier. d) Forsigtighedsprincippet bygger først og fremmest på statistiske befolkningsundersøgelser og en mulig risiko for børneleukæmi, men de understøttes ikke af dyreforsøg trods mange års forskning. d) At det naturligvis er muligt at spørge ind til sådanne ting, så de behandles i relation til VVM-processen. e) Ingen andre lande har i øvrigt forsigtighedsprincipper eller grænseværdier for dyr. Hvilken indflydelse har jeg i 1. offentlighedsfase? I den 1. offentlighedsfase er der mulighed for at komme med bemærkninger til projektet herunder input og idéer til, hvilke miljøpåvirkninger og eventuelle alternativer, som bør undersøges i forbindelse med VVM-redegørelsen. Hvilken indflydelse har jeg i 2. offentlighedsfase? I 2. offentlighedsfase er der mulighed for at komme med bemærkninger til indholdet af VVM-redegørelsen, blandt andet om VVM-redegørelsen er fyldestgørende, og om man er enig i vurderingerne. Det er dog først, når der foreligger en egentlig VVM-tilladelse, at den kan påklages. I 2. offentlighedsfase kan der gives bemærkninger til indholdet af planforslagene og de anlæg som de muliggør(kommuneplantillæg og lokalplan,) og der kan også gøres indsigelse. Når der foreligger endeligt vedtagne planer, kan disse også påklages. Kan I ikke bruge kablet fra HR2? Kablerne for HR2 er designet til at modtage den energi produceret fra HR2 vindmøllerne (200 MW). HR3 vindmøllerne vil producere 400 MW og vil således kræve kraftigere kabler. Er der planer om flere havmøller i Nordsøen og dermed flere kabler og ledninger Energinet.dk har fra Energistyrelsen fået pålæg om at igangsætte forundersøgelser for seks kystnære havområder, hvor der muligvis skal opføres vindmøller. To af de seks områder er beliggende i Nordsøen; de benævnes hhv. Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Begge områder ligger nord for Horns Rev 2. Det er muligt, at der i de to områder kan opføres op til 200 MW (dvs. den halve produktion ifht. Horns Rev 3). I alt skal der opføres 450 MW kystnære havmøller inden 2020, men hvorvidt en del af denne udbygning vil finde sted i de to udlagte områder i Nordsøen er endnu ikke besluttet. Det vil afgøres i forbindelse med koncessionsudbud, som Energistyrelsen udfører i slutningen af Laves der et planlægningsbælte som giver mulighed for flere kabler mellem Houstrup og Endrup Det vil være op til myndighederne at afgøre, om planlægningsbæltet skal kunne rumme flere kabler. Energinet.dk vil dog som udgangspunkt ikke lægge op til, at hovedforslagets planlægningsbælte skal kunne rumme flere kabler. Det skyldes, at ingen kender den endelig placering af de kommende havmølleparker langs den jyske vestkyst (ud over de kystnære havmølleparker), og at Energinet.dk

6 derfor ikke kan forudsige behov og placering af nye landkabler til disse projekter. Har I endegyldigt opgivet luftledningen i Vestjylland Ifølge de gældende retningslinjer for etablering af højspændingsforbindelser op til 150 kv skal alle disse etableres som jordkabler. 400 kv forbindelser forventes som udgangspunkt også etableres som jordkabler i takt med, at udviklingen i teknologi, forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi tilsiger det. Tre strækninger er dog undtaget: Kassø-Tjele, Vejen-Endrup (ophængning af nyt 400 kv system på eksisterende masterække ) samt Kassø-tysk grænse). Hvad koster kablet pr. kilometer? Omkostningerne pr km afhænger af mange forhold, f.eks. antal af underboringer, havbundforhold, installationsmetoder mv. Som udgangspunkt kan vi sige at et 220 kv landkabeltracé koster ca 4-5 mio kr pr km og et søkabel koster ca 10 mio kr pr km. Hvorfor laver I ikke en jævnstrømsforbindelse? En jævnstrømsløsning er en meget dyr løsning som kun anvendes hvis det er teknisk nødvendig. Dette kunne være mellem to forskellige netsystemer (f.eks Norge og Danmark) eller hvis det er meget lange netsystemer. Hvordan sikrer Energinet.dk, at der ikke sker blow-out ved etablering af søkabel tæt på kysten, som det skete ved Horns Rev 2 søkabel? I forbindelse med etablering af den styrede underboring vil erfaringer fra den tidligere etablering blive taget i betragtning. Samtidig er det hensigten at der udføres de geotekniske forundersøgelser, som det vurderes er hensigtsmæssigt og tilladt. På baggrund af forundersøgelserne vil der i forbindelse med udførelsen tages de bedste forholdsregler imod evt. blow-up. Det vil være at krav at entreprenøren stiller med det fornødne beredskab til oprydning, såfremt der mod hensigten skulle ske et blow-up. Der kan dog ikke gives nogen garanti for, at et evt. blow-up ikke finder sted. Støj fra Luftledningen: Støjen ved mit hus kommer til at ligge over grænseværdien på 40 db hvad betyder det for mig? Svar: Der findes ikke grænseværdier for støj fra luftledningsanlæg, da de ikke er omfattet af de vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder ligesom transformerstationerne. Ofte anvendes de 40 db dog som en vejledende værdi (referenceværdi), når støj fra luftledningsanlæg undersøges. Når støj fra luftledningsanlægget beregnes, anvendes altid max værdier, og det betyder, at den beregnede støj som hovedregel vil være højere end den reelle støj. Det er vigtigt at understrege, at de teoretiske maksimale støjpåvirkninger kun vil forekomme under visse vejrforhold (tåge, rimfrost, regn mv), og under disse vejrforhold vil man typisk opholde sig indendøre. Der skal samtidig være en lav baggrundsstøj, for at støjen kan høres, det vil sige stille vejr og uden andre overdøvende støjkilder i nærheden.

7 I tørt vejr vil støjen fra luftledningerne være meget lav og i praksis ikke hørbar. Hvorfor ændre man ikke hele luftledningen således at den samlede støj kommer under 40 db det gjorde man jo på KAS-TJE projektet? Svar: Kassø-Tjele projektet er et helt nyt projekt, og det er derfor muligt at designe det mest optimalt for at begrænse støjen fra luftledningsanlægget. I Horns Rev 3-projektet skal der opgraderes/ophænges et ekstra luftledningssystem på en allerede eksisterende masterække med eksisterende luftledningssystemer. Denne masterække er designet til at bære det planlagte luftledningssystem. Det er undervejs i arbejdet med VVM-redegørelsen undersøgt, om det vil nedsætte støjpåvirkningen fra luftledningsanlægget, hvis der ophænges et andet system (triplex), end det, som er planlagt ophængt (duplex). Det planlagte luftledningssystem svarer til det eksisterende system. Beregningerne viser dog, at det ikke vil nedsætte støjpåvirkningen i nævneværdig grad at ophænge et andet system end det, som er planlagte, når det ophænges sammen med det eksisterende system. Ændringer på det eksisterende luftledningssystem er ikke en del af Horns Rev 3- projektet.