Skagerrak 4. Ny jævnstrømsforbindelse til Norge. Energinet.dk ejer energiens motorveje og er med til at omstille Danmark til vedvarende energi

Transkript

1 Skagerrak 4 Ny jævnstrømsforbindelse til Norge Energinet.dk ejer energiens motorveje og er med til at omstille Danmark til vedvarende energi

2 Hvem er Energinet.dk? Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Vi ejer det overordnede el- og naturgasnet i Danmark og har ansvaret for forsyningssikkerheden, et velfungerende el- og gasmarked, samt for indpasning af mere vedvarende energi i elsystemet. Vi støtter forskning og udvikling af miljøvenlig elproduktion og udbetaler støtte til vedvarende energi. Vi skal ikke optjene et økonomisk overskud vores indtægter og udgifter skal blot balancere. Forbrugerne betaler til Energinet.dk s aktiviteter via særlige tariffer på el- og gasregningen. 2

3 Hvad bygger vi? Skagerrak 1, 2, MW Skagerrak MW Konti-Skan 1 og MW Elektriske udlandsforbindelser og havmølleparker 2012 Eksisterende Besluttede Anholt 400 MW Under udførelse Undersøges Horns Rev MW DK-UK Kassø - Tjele Øresund MW Kabelforbindelsen vil kunne overføre 700 (MW) megawatt. De eksisterende tre jævnstrømsforbindelser mellem Danmark og Norge har tilsammen en kapacitet på ca MW og er etableret i perioden Med Skagerrak 4 forøges kapaciteten dermed med 70%. Til sammenligning har havmølleparken Horns Rev 2, der blev etableret i 2009, en effekt på ca. 200 MW. Skagerrak 4-forbindelsen vil være i drift inden udgangen af Horns Rev 1 og MW og 200 MW COBRAcable (Holland) 700 MW DK-DE Storebælt 600 MW Tyskland MW Rødsand 1 og MW og 200 MW Energinet.dk og Statnett som har det overordnede ansvar for elsystemerne i Danmark og Norge udvider jævnstrømsforbindelsen mellem Danmark og Norge. Udvidelsen består i etableringen af et fjerde kabel, i daglig tale Skagerrak 4, mellem de to lande. Projektet omfatter: En udvidelse af stationsanlægget i Tjele, nord for Viborg, hvor Skagerrak 4 sluttes til det danske elnet Kontek 600 MW DK-SE Kriegers Flak 600 MW Bornholm 60 MW Et landkabel på ca. 90 km fra Tjele til Bulbjerg ved Jammerbugten Et søkabel på ca. 140 km fra Bulbjerg tværs gennem Skagerrak til Kristiansand i Norge Et landkabel på ca. 12 km i Norge En udvidelse af stationsanlægget ved Kristiansand, hvor Skagerrak 4 sluttes til det norske elnet Et nyt såkaldt elektrodekabel fra Tjele til det eksisterende elektrodeanlæg ved Lovns Bredning 3

4 Hvorfor bygger vi? Det er Danmarks mål at blive uafhængig af kul, olie og gas. Derfor arbejder vi på at indpasse mere og mere vedvarende energi især vindenergi i energisystemet. Stærke udlandsforbindelser er vigtige, når vindenergi skal udgøre en stor del af elproduktionen. Både når der er overskud og underskud af vindmøllestrøm, er der behov for at udveksle strøm med nabolandene, så elproduktionen og elforbruget er i balance. De eksisterende tre kabler mellem Danmark og Norge er allerede hårdt udnyttede, og udvidelsen med Skagerrak 4 er nødvendig for, at Danmark kan gennemføre flere vindkraftprojekter. Dermed kan vi bruge mindre kul, olie og naturgas i Danmark. Stærke elektriske forbindelser til nabolandene er også med til at sikre et velfungerende og konkurrencepræget marked for handlen med elektricitet, og dermed lavere elpriser for forbrugerne. Med forbindelsen kan vi eksportere vindmøllestrøm til Norge, når vi har for meget af den. Til gengæld kan vi importere norsk vandkraft, som er miljøvenlig og nem at regulere, når vores vindmøller står stille. 4

5 Hvordan er linjeføringen fastlagt? Energinet.dk har i samarbejde med kommunerne fastlagt et ca. 200 meter bredt planlægningsbælte på en strækning gennem Viborg, Vesthimmerlands og Jammerbugt kommuner, hvor kablet skal ligge. Landkablet kommer hovedsagligt til at løbe gennem landbrugsarealer, og vi har indgået en frivillig aftale med ejerne af de 241 ejendomme, hvor kablet skal graves ned. I forbindelse med den endelige placering af kabelforbindelsen inden for planlægningsbæltet har vi taget hensyn til naturen, miljøet, planlægningsinteresser, følsomme områder og kulturværdier. Herudover har vi haft en god og konstruktiv dialog med de berørte lodsejere, om der er særlige forhold, vi skal tage hensyn til på deres ejendomme. Norge Linjeføring i Danmark Skagerrak 4 Bulbjerg Aggersund Med et anlægsarbejde af denne størrelse er det svært helt at undgå at komme i berøring med flere interesser, hvorfor det på nogle strækninger har været nødvendigt at vælge en løsning, der tager hensyn til én interesse, selvom det vil gå ud over en anden. Tjele 5

6 Hvordan anlægges landkablet? I forbindelse med nedgravning af kabelforbindelsen anlægges et midlertidigt arbejdsbælte på 15 meters bredde. Indenfor arbejdsbæltet skal der graves en kabelrende samt være plads til opgravet jord, arbejdskørsel m.m. Vegetationen inden for arbejdsbæltet ryddes, dog skånes i videst muligt omfang bevaringsværdige træer. Der udlægges køreplader langs hele strækningen, således at den fysiske påvirkning af vegetation, jordbund og naturtyper vil blive minimeret. Kabelrenden graves i en dybde på ca. 1,5 meter, og den opgravede råjord placeres ved siden af mulddepotet. I bunden af kabelrenden lægges et komprimeret sandlag, hvorpå kablet og lysleder lægges. Sandet hjælper med at lede varmen væk fra kablet. Herefter lægges råjorden tilbage og komprimeres. Til sidst lægges muldlaget tilbage, og det berørte område bliver reetableret. Undervejs lægges en rød beskyttelsesdug 20 cm over kablet, og et rødt advarselsnet 50 cm over kablet det er ca. 70 cm under jordoverfladen. Vi trækker op til ca. 2,8 km kabel pr. uge. Med ca. 1,4 kilometers afstand bliver kablerne samlet med en såkaldt muffe. Monteringen af en muffe sker i en særlig container, som bliver sat op over kablerne. Montagen tager ca. to uger. På dyrkede arealer vil vegetationen hurtigt reetableres, mens det andre steder kan tage længere tid. 6

7 Underboring De steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at kabellægge ved gravning, kan kablet blive etableret ved en styret Muldjord Råjord Arbejdsområde underboring. På den måde undgår vi bl.a., at sårbar natur og veje bliver påvirket af anlægsarbejdet. 8 meter 2 meter Midlertidigt arbejdsbælte = ca. 15 meter 5 meter Ved underboring trækkes et plast- Max. 2 meter foringsrør igennem det borede hul. Kablet trækkes derpå igennem foringsrøret, og foringsrø- 1,5 meter 1,3 meter 1,05 meter 0,7 meter Genopfyldning og retablering ret fyldes med bentonit, der er en slags ler. Dette gøres af hensyn til varmeafledning fra kablet. Advarselsnet Beskyttelsesdug Lysleder Specialgrus Normalt er underboringer mellem 15 og 300 meter lange. Ca. 1,2 meter Evt. elektrodekabler Kabel 7

8 Hvad bygger vi i Tjele? Bygningen er tegnet af arkitekt- og ingeniørfirmaet Kærsgaard og Andersen A/S fra Ålborg Opførelsen af den store hal gik i gang omkring 1. juli 2012, men der har været godt gang i byggeaktiviteterne på grunden længe. Hele området er blevet byggemodnet, og der er opført en ny lagerhal og en kontrolrumsbygning. En facade, der skifter udseende alt efter, hvordan lyset falder. Sådan kan man beskrive facaden på den store bygning, der skyder op i Tjele, nord for Viborg. Facaden er lavet af strækmetal. Strækmetallet har den fordel, at det giver en varieret og dynamisk overflade, der skal bryde den monotomi, der ellers let opstår på store facader. Det anlæg, der etableres i Tjele, er en udvidelse af det eksisterende stationsanlæg. I Tjele kobles Skagerrak 4-forbindelsen til det danske elnet. For at det kan ske, skal jævnstrøm omformes til vekselstrøm og omvendt. Denne omformning sker i en såkaldt konverter, der er opbygget af en masse elektronik. Elektronikken er placeret i de to ventilhaller. Bygningen er 20 meter høj, 124 meter lang og ca. 40 meter bred på det bredeste sted. Den kommer til at huse to såkaldte ventilhaller, en højspændingshal og en servicebygning. Og der er ingen vinduer på det tekniske anlæg, fordi der ikke må trænge støv ind. Af samme grund er der også overtryk i ventilhallerne. 8

9 Hvordan forskønnes Aggersund? Som en del af den politiske aftale fra november 2008 er der truffet beslutning om at gennemføre seks forskønnelsesprojekter i det eksisterende højspændingsnet i Danmark. Et af disse forskønnelsesprojekter er Skagerrak-forbindelsernes krydsning af Aggersund i Limfjorden. Forskønnelsesprojektet ved Aggersund betyder, at de nuværende luftledningsmaster fjernes over en strækning på 7 km, inklusive de to store master ved Limfjorden, og erstattes af kabeler. Ved overgangen mellem luftledningerne og det nye kabelanlæg skal der opføres kabelovergangsstationer. Klim Fjordholme Den ene station skal stå vest for Øster Krøldrup og den anden øst for Kornum. Placeringerne af kabelovergangsstationerne, og dermed endepunkterne for den strækning, der kabellægges, er valgt i samarbejde med Jammerbugt og Vesthimmerlands kommuner, Naturstyrelsen og Energinet.dk Øster Krøldrup Aggersund Kornum Vilsted 9

10 Hvad får du erstatning for? Erstatningerne beregnes ud fra Landsaftalen Elanlæg på landbrugsjord. Aftalen er indgået mellem Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og Energinet.dk, og aftalen bliver årligt reguleret ud fra nettoprisindekset. Under etableringen af kabelforbindelsen er det svært helt at undgå, at der vil være gener for lodsejerne. Energinet.dk vil imidlertid tage alle praktiske forholdsregler for at minimere generne, ligesom du får erstatning for en række forhold, hvis kablet bliver placeret på din ejendom. Hvis du skal have kablet gravet ned på din ejendom, har vores forhandler været ude hos dig for at forhandle erstatningen for kabelanlæg. Erstatningen består af et grundbeløb, et beløb pr. meter kabelsystem på ejendommen samt erstatning for det servitutareal, der tinglyses på din ejendom. Når anlægsarbejdet er afsluttet på din ejendom, vil en medarbejder fra Energinet.dk kontakte dig for at opgøre erstatningen for: Strukturskader Fældning af læhegn, skov og plantage Skader på afgrøder under anlægsarbejdet Driftsmæssige ulemper i forbindelse med anlægsarbejdet 7 meter 7 meter deklarationsbælte 10

11 Hvad må du, når kablet er anlagt? Når kabelforbindelsen er etableret, vil der kun være meget få synlige tegn på kabelforbindelsens eksistens i landskabet, og området kan frit benyttes som landbrugsjord. Der vil dog blive tinglyst et servitutbælte på syv meter, hvor der ikke må iværksættes noget, der kan forhindre adgangen til kabelanlægget eller være til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse. Indenfor servitutbæltet vil der altså være visse begrænsninger med hensyn til: Gravning Indenfor kabelforbindelsens servitutbælte må der ikke graves eller i øvrigt ændres ved jordens overflade uden nærmere aftale med Energinet.dk. Hvis der skal arbejdes indenfor servitutbæltet, eksempelvis udgravningsarbejde, skal det aftales med Energinet.dk senest otte dage før påbegyndelse af arbejdet. Forlang altid kablet påvist og afmærket, inden du graver, Det er selvfølgelig gratis. Landbrug I området over kabelforbindelsen må pløjning, såning, grubning og andet markarbejde ikke udføres dybere end 60 cm. Træer Indenfor servitutbæltet må der ikke plantes træer eller buske med dybdegående rødder. Bygninger Der må ikke opføres bygninger indenfor servitutbæltet. 11

12 12

13 Hvad gælder for fiskeri over søkablet? I dansk farvand er der i dag et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber over de eksisterende Skagerrak 1-3-kabler. Fiskeriforbuddet skyldes, at havbunden på strækningen er præget af store mængder sten og bundvandringer, som vanskeliggør en effektiv beskyttelse af kablerne. De er derfor udsatte over for trawl, hvilket i tidens løb har ført til mange, meget dyre kabelfejl. Som udgangspunkt er vi således indstillet på at tillade al fiskeri over Skagerrak 4-kablet. Hvis det mod forventning viser sig umuligt at beskytte kablet i tilstrækkeligt omfang, vil vi indlede forhandlinger med fiskerierhvervet med henblik på at udvide den eksisterende forbudszone. I modsætning til Skagerrak 1-3 forventer vi ikke, at det bliver nødvendigt at udvide den eksisterende forbudszone. Skagerrak 4-kablet forventes fuldt beskyttet, fordi det bliver gravet ned i havbunden, eller der bliver dumpet sten oven på kablet. 13

14 14

15 Fakta og tidsplan Inden udgangen af 2014 vil en ny kabelforbindelse under Skagerrak koble det danske og det norske elsystem endnu tættere sammen. Planlægningen af kabelforbindelsen startede i August 2011: Anlægsarbejdet blev indledt i station Tjele, nord for Viborg. Juni 2012: Anlægsarbejdet med etablering af landkablet er indledt. Juli 2013: Søkablet lægges ud mellem Danmark og Norge. December 2014: Skagerrak 4 sættes i drift. Landkabel i Danmark: Søkabel fra Danmark til Norge: Landkabel i Norge: Tilslutningsstation i Danmark: Station i Norge: Transportkapacitet: Elektrisk spænding: Samlet anlægspris: Danmarks del af investeringen: ca. 90 km ca. 140 km ca. 12 km Tjele nord for Viborg Kristiansand 700 MW (megawatt) ( kilowatt) 500 kv jævnspænding ca. 3,3 mia. kr. ca. 1,8 mia. kr. 15

16 Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Strøm til en halv milliard kopper kaffe! Skagerrak 4-forbindelsen har en kapacitet på 700 MW (megawatt). Hvis al den elektricitet, der kan sendes gennem Skagerrak 4-forbindelsen, alene skulle bruges til at brygge kaffe, så ville vi her i Danmark kunne brygge knap en halv milliard kopper kaffe om dagen. Regnestykket er således: En gennemsnitlig kaffemaskine bruger W (watt), når den laver kaffe. I alt kan der dermed sluttes kaffemaskiner til forbindelsen. Forudsætter vi, at brygningen af 10 kopper kaffe tager 20 minutter, betyder det, at Skagerrak 4-forbindelsen kan levere strøm til, at der kan brygges ca. 19 mio. kopper i timen. I løbet af et døgn bliver det til 457 mio. kopper! Energinet.dk ejer energiens motorveje og er med til at omstille Danmark til vedvarende energi