Referat af Opstarts Workshop marts 2010 Vigsø Feriecenter

Transkript

1 Workshop-deltagere SKOV- OG NATURSTYRELSEN Fyn J.nr. SNS Ref. ANSJA Den 21. april 2010 Referat af Opstarts Workshop marts 2010 Vigsø Feriecenter Program og præsentation Deltagerne til Opstarts Workshoppen blev budt velkommen og programmet (bilag 1) blev gennemgået. Baggrunden for organisering af de to LIFE-projekter, LIFE-Helnæs og LIFE Overdrev II blev gennemgået, og det bemærkes at 1. følgegruppemøde er placeret umiddelbart i forlængelse af Opstarts Workshoppen. Som noget nyt i de to projekter er projektarbejdsformen fuldt implementeret i projekterne med styregrupper bestående af chefer fra de forskellige enheder og partnere samt en ekspertfølgegruppe, som skal være med til at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen og eller justering af de planlagte aktiviteter. Der er desuden oprettet en særskilt funktion som økonomi-projektleder på baggrund af tidligere erfaringer omkring opgavens omfang og kompleksitet. Organisationsdiagram for de to projekter ses af bilag 2. Overdrevsprojektets tidsplan blev præsenteret med fokus på de milepæle, som ligger i Status er, at der er afholdt 1. styregruppemøde, og der er igangsat køb af jord ved Fyns Hoved. Desuden er der opkøbt domæner til hjemmesiderne for de nye LIFEprojekter, som kommer til at ligger som sider på På styregruppemødet blev der aftalt, at der skal foreligge en statusrapport evt. forbundet med noget pressedækning i sensommeren Herefter fulgte en præsentationsrunde af workshopdeltagerne (bilag3). Erfaringer fra sidste LIFE Overdrev I-projekt Erfaringer fra sidste overdrevsprojekt blev gennemgået af tidligere lokale projektledere, i fravær af Søren Rasmussen. Af væsentlige ting kan fremhæves: Organisationsstrukturen var mangelfuld, specielt mht. ressourcetildeling og faglige input God pressedækning, ekskursioner var en god interessenthåndtering og bevirkede mindre modstand mod aktiviteterne. Fordel med nedsættelse af følgegruppe af interessenter, som skabte konsensus omkring projektets aktiviteter, men det var tidskrævende og skabte ikke egentlig enighed. Skov- og Naturstyrelsen Fyn Sollerupvej Faaborg Tlf Fax CVR EAN fyn@sns.dk

2 Nogle rydninger var problematiske, og i nogle tilfælde var metoderne hårdhændede. Der var steder hvor materialet ikke blev brændt eller fliset og fjernet, hvilket betyder, at der er meget ved/kulstof tilbage, der kan have betydning for den efterfølgende succesion. Problemer med publikum og tyr er løst ved separate folde. Der er med fordel ikke isået kulturgræsser på tidligere omdriftsarealer, kun høstet genvækst. Stor fordel ved etablering af græsningsforening med hyrde til opsyn af dyr. God erfaring med supplerende gedeafgræsning. Kort gennemgang af lokale aktiviteter i overdrev II projektet Eksempler på aktiviteter i projektet på Fyn blev givet ved Ristinge Klint. Her vil der være behov for fagligt input fra ekspertfølgegruppen for at tilrettelægge den rigtige udpining af tidligere omdriftsjord, som har været tilsået med græs (anvende dominante arter, kalium tilskud, efterlade blottet jord). På arealerne omkring Suserupgård på Sjælland skal der ske samgræsning af tidligere omdriftjorder med eksisterende sure overdrev gennem samarbejde med privat afgræsser. Tidligere tilsået med frøgræsblanding. Der skal laves en plan i projektet for, hvordan det skal udpines, og der ønskes anvendt 2 metoder. Evt. også metoder til spredning af frø, da det er afgørende af sikre betingelser for at det er de rigtige planter, der når frem. Måske en opgave for en specialstuderende. Per Ravn har paddeliste over området, hvor levesteder for løvfrø er lokaliseret. På arealerne ved Bjergene på Vestsjælland er der forsøgt samarbejde med Odsherred Kommune i projektet, men de meldte til sidst fra. Der arbejdes dog på en fælles plejeplan med kommunen. Generelt et problem med tilgroning og for lavt græsningstryk. Evt. skal der skabes forbindelse mellem to isolerede overdrev (Røvballerne og Rævebjerg) ved rydning af nåleskov. Der er dog umiddelbart ikke budgetteret med den aktivitet, men midlerne bør kunne findes andetsteds i projektet. Herudover er der invasive arter som rr, gyvel og japansk pileurt. Græsning som pleje af overdrev og klithede og udfordringerne med rynket rose Fokus på græsningstryk, da der generelt er ringe viden om rynket rose. Der er behov for lavt græsningstryk i klitheder, da naturtypen har behov for forstyrrelser og dynamik. Revling er mere dominerende art, som skygger for bunden, skygger for laver. Eksempelvis er der positiv erfaring med kvæggræsning (Galloway) på Læsø klithede, hvor der går 15 dyr på 34 ha. Store områder med varierede naturtyper giver forskelligt græsningstryk, og helt naturligt vil dyrene vælge de sårbare klitheder mindst. På overdrev bør græsningstrykket være højt, men forstyrrelsen skaber også spirebede for vedplanter, gyvel. Her er der positive erfaringer med geder, som kan begrænse blomstringen af gyvel, men de græsser ikke urtelaget i så stort omfang og har svært ved at kontrollere store krat af rynket rose. Helnæs Made I Helnæs Made projektet indgår der overdrev ved Bobakkerne, hvor der bla. skal ske en udvidelse af overdrevsarealet på tidligere omdriftsjord. Her planlægges dog ingen udpining, da det ikke skønnes nødvendigt. Den mest væsentlige del af projektet indebærer en vandstandshævning i Maden til fordel for den sårbare forekomst af bilag II-arten Myg- 2

3 blomst. De omdriftsjorder som ligger i Maden skal ud af drift og lodsejere erstattes eller tilbydes anden jord ved en jordfordeling. DFFE har opkøbt ejendom udenfor Maden til det formål. I forbindelse med den forundersøgelse, der skal ligge til grund for beslutning om vandstandshævningen, er det vigtigt, at der spørges specifikt til de hydroøkologiske forhold og pointeres, at der skal være opmærksomhed omkring, at det er det nedre grundvandsmagasin, som føder eksremrigkæret. Selvom topografien er jævn, så er det ikke sikkert, at grundvandsudstrømningen er jævn. Det nuværende paradigme er, at der skal være en vis grøftning for at afgræsning kan praktiseres og dermed, at den nødvendige pleje naturområdet kan gennemføres. Det er en afledt effekt af den store næringsstoftilførsel, for de vådere naturtyper kræver egentlig ikke så meget afgræsning, hvis blot N-tilførslen er ringe. Slæt kunne også være en løsning på den praktiske udfordring. Forvaltning af truede naturtyper- hvordan får vi best value for LIFE-projekterne. Diversiteten i kalkrige overdrev er bestemt af næringsstofindhold, konkurrence og ph. Der er højst artsindhold med moderat forstyrrelse. Ifølge Grime kan planter inddeles i: konkurrenceplanter, som er i stand til udnytte store næringstofmængder, énårige planter, pionerarter, stress tolerante, som er tilpasset et forstyrret miljø samt nøjsomhedsplanter, der er tilpasset et stabilt miljø med få ressourcer. Typisk træk ved nøjsomhedsplanter er at de holder sig ved jorden, de er rosetplanter, vintergrønne og der er plads til mange arter på et sted(60 arter pr. m2). Forstyrrelsen er moderat. Den største betydning for artsdiversitet er næringsstofttilførslen. Få næringsstoffer, mange arter. Forsøg med klipning (skal simulere høslæt eller græsning) viser, at der er en positiv effekt på artsdiversitet uanset næringsstofniveau, men at klipning ikke kan kompensere for den negative effekt der er af næringsstoftilførslen. Artssammensætningen afhænger i al væsentlighed af rækkefølge for udsætning og ikke behandling. Indvandringsrækkefølgen er væsentlig, og de arter der indvandrer er kulturplanter, hvis der ikke er eksisterende overdrev med overdrevsplanter inden for nær rækkevidde i forvejen. Problematik med dyrkning helt til kanten af skrænterne, fordi der er stor risiko for næringsstoftilførsel via drænvand. Dyr bør græsse kystnaturen og ikke brakmarker. Hvorfor er invasive arter så udbredte? Det er arter der trives med næringsstoffer og ingen græsning, som er forhold vi har meget af i den danske natur. Generelt gør det sig gældende at jo højere årsnedbøren er des mindre er artspuljen og jo mere åben land, des højere artspulje. Store lysstillede træer er en ressource, men er især vigtige når de begynder at dø. Skovlysninger er værdifulde, men hjemløse i den danske forvaltning. Mange svampe, vokshatte og insekter er knyttet til overdrev og græsningsdrift (gødning). I den forbindelse er det væsentligt at der er tidlig udbinding (allerede april måned), da man- 3

4 ge af de truede arter er tidlige. Desuden er det en fordel, hvis der ikke er anvendelse af ormemidler. I Sidste mellemistid var landskabet præget af flodsletter, åbne arealer som følge af græsning af vilde herbivorer, kyster, strandenge var også åbne arealer. Vi har ikke de store naturlige græssere tilbage, men kan lave græsningspleje som minder og den naturlige græsning (Konik heste og heckkvæg, helårsafgræsning) Mange af vores problematikker løses kun ved holdningsændringer. Morgendagens ekskursion og fokusområder Forekomsten af rynket er kortlagt visse steder gennem længere tid, og den viser at artens udbredelse stiger med stor hastighed. Ofte er det i nærheden af meget følsomme og sjældne overdrevsarter. Der er masser af handlingsplaner, men ingen handling. Motivation for enhed Thy til at gå ind i dette projekt er primært, at det har været nøglen til forsøg med anvendelse af pesticider. På ekskursionen skal vi se forskellige områder, hvor rynket rose er mere eller mindre udbredt, område egnet til forsøg, samt områder, som er egnet til græsning. Ekskursion Thy Kortbilag for ekskursionen er vedlagt som bilag 4, hvor nedenstående områder er tegnet ind. Område 1 Der blev fortalt om det 60 år gamle Hanstholmreservat og det geologiske udgangspunkt for området. Det er også her nordgrænsen for NP-Thy er. Der er positiv erfaring med udsætning af heste til afgræsning, som har betydet at der er kommet mange tuer af sort skæne tilbage til området. Der blev talt om, at sitka-gran hegnet, som adskiller overdrev fra klitheden, skal fjernes. Der er enkelte roser på overdrevet. Overdrevet har et tæt førnelag, og der er ikke lysåbne egnede spiringssteder til typiske overdrevsarter. Området har med stor sandsynlighed været græsset før, selvom det ikke har været græsset de sidste 30 år. Vegetationsstrukturen ændres hvis det ikke afgræsses, og en under-græsning er et større problem end en over-græsning. En ringe vegetationsstruktur er her en større trussel end rynket rose. Det blev vurderet, at en græsning vil være til stor fordel for vegetationsstrukturen, og at det ville være en egnet opgave for Thisted Kommune at opsætte hegn og lave græsningsaftale. Område 2 En del af overdrev/klithede hvor der er lidt flere rynket rose vækster på. Ofte tæt på gamle bestande af den fredede sjældne skærmplante skotsk lostilk. Område 3 På nordsiden af Hanstholmknuden hvor by og industri/erhverv møder naturen. Områderne med industriproduktion ligger uden for områder beskyttet af 3. Man har tidligere plantet rynket rose på nogle af de områder. Et område, som blev vurderet til at være egnet som 4

5 felt-forsøgssted, da der både var en holdeplads ved siden af vejen i umiddelbart nærhed af områderne, og at det ville ligge i det grænseland, som i forvejen eksisterer mellem natur og by. Der er dog en problemstilling omkring en drikkevandsboring, som kommunen gjorde opmærksom på. Område 4 Et eksempel på hvordan topografien er nogle steder i klitheden. Vi gik fra stranden, hvor kraftige rødder fra rynket rose bevoksninger var blottet i udhæng af klitten. Vi har i ansøgningen beskrevet, at vi også vil undersøge effekten af gravning. Men erfaringer fra tidligere forsøg (Tisvilde, Anholt) har vist, at det er en for dyr og ineffektiv metode med store negative sideeffekter. Vi må justere aktionen med det argument ved rapportering i september Vi gik til toppen og konstaterede, at der var store stigninger, men at de i princippet ikke ville være uoverkommelige for græssende dyr. 5

6 Område 5 Et eksempel på hvordan det kommer til at se ud, hvis klithede og overdrev indgår i en græsningsdrift. Det 40 ha store område har været græsset i 10 år med ca. 20 dyr. Dette tidspunkt er det rette til at vurdere græsningstrykket, da det er nu at overdrevsarter og larver skal have lys til deres spiring. I projektet er der planlagt en rydning af opvækst, men det blev egentlig vurderet, at der ikke var et stort behov (med undtagelse af lidt kiler), da de græssende dyr tilsyneladende har stor effekt på opvæksten, og at det er godt hvis der er lidt læ/ly for kreaturerne. Der er flere åbninger i vegetationen og strukturen er fin flere steder var moslaget frilagt. Det blev konkluderet, at græsningstrykket er det rigtige. Klitøjentrøst findes som det eneste sted i verden her. Det er også her, at den sjældne snude bille (Otiorhynchus nodosus) måske kan genfindes (bilag 5). 6