Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk)

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) Akkrediteringsrådet har akkrediteret bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Udbudssted: København Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for semitisk/tyrkisk. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post [email protected] Ref.-nr. 12/ Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 26. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Bachelor (BA) i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) Normeret studietid: 180 ECTS Engelsk titel: Bachelor of Arts (BA) in Middle Eastern Language and Society (Arabic) Takst: Heltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/3

2 Arabisk A kan også opnås ved propædeutisk undervisning (30 ECTS) i tilknytning til bacheloruddannelsen. Maksimumramme: Danmarks Statistik: Der er hverken fastsat en maksimum- UDD 6600 ramme af universitetet eller af ministe- AUDDD 6600 riet. KOT: : Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsenn kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bachelorad- gangsbekendtgørelsens bilag 1 2. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistor rie B Uddannelsesspecifikt adgangskrav: Arabisk A ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Andre oplysninger såsom tekst til uddannelsesg guiden fremgår af akkrediterings- jf. rapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- [email protected], hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. 2 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang a til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 3

3 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/3

4 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Københavns Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Københavns Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk). Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 12. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon E-post [email protected] Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) Bachelor of Arts (BA) in Middle Eastern Language and Society (Arabic) Styrelsen gør opmærksom på, at såfremt dimittenden skal opnå kompetence til at undervise i sidefaget (tidligere tilvalg) på gymnasiet, er det nødvendigt, at dimittenden har haft faget som sidefag på bacheloruddannelsen, jf. den nye 15, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen med ændringer. For at opnå kompetence til at undervise i gymnasiet skal sidefaget udgøre mindst 90 ECTS-point på bachelor- og kandidatuddannelsen sammenlagt. Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 11, stk. 1, fastlægges uddannelsens normering til 180 ECTS-point. Side 1/2

5 Ad specifikke adgangskrav: Efter reglerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) er adgangskravene til uddannelsen: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Arabisk A Styrelsen har noteret sig, at der i tillæg til den normerede studietid er mulighed for propædeutisk undervisning i arabisk svarende til 30 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6600 AUDD 6600 KOT: Ad eventuel maksimumsramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for semitisk og tyrkisk. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

6 Bachelor- og kandidatuddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) Københavns Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for arabisk Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for arabisk Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i arabisk består af: Kernefaglig ekspert Lutz Eberhard Edzard, professor i semitisk sprogvidenskab ved Oslo Universitet siden Ph.D. fra UC Berkeley (1992) og "Habilitation" fra Universität Bonn (1998). Alexander-von-Humboldt-Fellow ved Universitetet i Oslo i 1999/2000. Sine interesser omfatter samlignende semittisk språkvitenskap, arabisk (inkl. "Judeo-Arabic"), hebraisk, vitenskapshistorie (grammatikk) og diplomatiske dokumenter i flere semittiske språk. Medutgiver til online-versjonen av Encyclopedia of Arabic Language and Linguistics (Brill), redaktør for semittisk i tidskrift Zeitschrift der Deutschen Morgenländischen Gesellschaft (Harrassowitz) og medredaktør av online-tidskrift Journal of Arabic and Islamic Studies. Aftagerrepræsentant Merete Voetmann, chefkonsulent og leder af Sprog- og Kulturgruppen, Udenrigsministeriets Kompetenceudviklingscenter, Udenrigsministeriet. M.Voetmann er uddannet jurist. Studerende Stud.mag. Helene Håbendal Christensen, engelsk og samfundsfag, AU. Helene arbejder som studentermedhjælper ved AU Forskning, Talent og Internationalisering og er studenterrepræsentant i Uddannelsesfagudvalg (UFU) ved afdeling for Engelsk. Hun har desuden været studenterrepræsentant for Engelsk i studienævn for Sprog, Litteratur og Kultur, AU. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 20. september 2012 modtaget supplerende dokumentation om fagligt indhold og dimittender fra den sproglig-litterære profil på kandidatuddannelsen 24. september 2012 modtaget supplerende dokumentation om ToRS aftagerpanel, undervisningsplan, undervisningsevaluering, ph.d.'er 27. september 2012 modtaget supplerende dokumentation om talgrundlaget for gruppeudviklingssamtaler (GRUS) på ToRS 17. oktober 2012 modtaget supplerende dokumentation om kompetenceprofilen for den gymnasierettede profil 19. oktober 2012 modtaget supplerende dokumentation om antal studerende på kandidatuddannelsens profiler og sprogkravene på den samfundsfaglige profil 1. november 2012 modtaget supplerende dokumentation om STÅ-produktion og implementering af kvalitetspolitikken på ToRS 2. november 2012 modtaget supplerende dokumentation om fakultetets procedurer for analyse og opfølgning på institutternes kvalitetsredegørelse 5

11 20. november 2012 modtaget revideret indstilling for uddannelsernes titler 21. november 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. fakultetets system for ledelsesinformation Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 20. september 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 19. december 2012 Høringssvar modtaget 10. januar januar 2013 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret ang. den semitiske profil 14. januar 2013 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret ang. dimittenddialog 16. januar 2013 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret ang. kompetenceprofilerne 17. januar 2013 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret med endelig kompetenceprofil for den samfundsfaglige profil 18. januar modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret ang. Kvalitetsredegørelserne 24. januar modtaget supplerende dokumentation vedr. frafald for kandidatuddannelsen Kriterium 4, kandidatuddannelsen Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at læringsmålene for de obligatoriske fagelementer på den samfundsfaglige profil ikke omfattede kompetenceprofilens mål om, at de studerende skal have et indgående kendskab til religionerne i Mellemøsten og religionens betydning nationalt, regionalt og globalt. Akkrediteringspanelet vurderede desuden, at de mål i kompetenceprofilen for den semitiske profil, der handler om arabisk, ikke var dækket af fagelementernes læringsmål, som netop fokuserer på, at de studerende skal lære andre semitiske sprog. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har fremsendt nye kompetenceprofiler for den samfundsfaglige og semitiske profil, som understøttes af fagelementernes læringsmål. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 5, både bachelor- og kandidatuddannelsen Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at fakultetet ikke gennem kvalitetsredegørelserne, den løbende dialog med institutterne eller på anden vis sikrede, at institutterne har en klar ansvarsfordeling i forhold til frafald og studieprogression, og at institutterne levede op til politikkens krav på dette område. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har redegjort for, at kvalitetsredegørelsernes nuværende form i nogen grad gør det muligt at identificere institutter, som ikke lever op til politikkens krav om monitorering af frafald og gennemførelse. Fra 1. oktober 2013 vil redegørelserne desuden indeholde institutternes konkrete ansvarsfordeling for monitorering og opfølgning på nøgletallene og for evt. tiltag på uddannelserne, som er gennemført på baggrund af tallene. Vurderingen af kriterium 5 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Indstilling for kandidatuddannelsen På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterium 4 og 5, er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering. 6

12 Sagsbehandling afsluttet 25. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar 2013 Bemærkninger ACE Denmark bemærker, at bachelor- og kandidatuddannelserne i arabisk, hebraisk, persisk og tyrkisk udbydes under samme studieordninger som Mellemøstens sprog og samfund. Der er store indholdsmæssige overlap mellem uddannelserne både hvad angår undervisning og de bagvedliggende forskningsmiljøer, som er samlet under Carsten Niebuhr Afdelingen på Institut på Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS). Der er visse overlap i akkrediteringspanelerne for disse uddannelser, men der har været gennemført et besøg for hver sammenhængende bachelor- og kandidatuddannelse. Det betyder, at informationer, der er fremkommet på ét besøg, er anvendt i vurderingen på tværs af de fire uddannelser, når det er relevant. 7

13 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i arabisk på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetet ikke er i dialog med den del af bachelordimittenderne, som ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i arabisk. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi fakultetets system for ledelsesinformation kun i nogen grad er realiseret på instituttet. Der er ikke procedurer med en klar ansvarsfordeling, når det gælder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Uddannelsesledelsen har kun i nogen grad den fulde ledelsesinformation, og dermed kan uddannelsesledelsen kun i nogen grad - udover undervisningsevalueringerne forholde sig systematisk til de problemer, der kan identificeres. Det gælder primært dimittenddialog og tal for studieprogression. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Det er centralt for indstillingen, at uddannelsen er knyttet til et forskningsmiljø af høj kvalitet, og tilrettelæggelsen sikrer, at de studerende kan nå målene i kompetenceprofilen og bachelorniveauet. Samtidig er der en god kvalitetskultur omkring den daglige tilrettelæggelse af undervisningen, som understøttes af de løbende undervisningsevalueringer. Der er dog eksempler på, at kvalitetssikringen af uddannelsen ikke foregår på et tilstrækkeligt systematisk niveau. Uddannelsesledelsen har ikke en løbende dialog med dimittenderne, og anvendelsen af studieprogressionstal har kun i nogen grad gjort det muligt at identificere eventuelle problemer på uddannelsen. Universitetet har imidlertid iværksat tiltag, som kan forventes at have en positiv effekt på de identificerede problemer. Det drejer sig om, at fakultetet aktuelt er ved at etablere løbende dimittendundersøgelser og implementere et fælles system for ledelsesinformation med årlige kvalitetsredegørelser, som kan bidrage til at kvalificere og systematisere uddannelsesledelsens anvendelse af nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. 8

14 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i arabisk på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi instituttet og fakultetet er ved at etablere hensigtsmæssige rammer for en systematisk og løbende dialog med uddannelsens dimittender, men det er ikke dokumenteret, hvordan fakultetets dimittendundersøgelse eller ToRS' kandidatnetværk bidrager til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi fakultetets system for ledelsesinformation kun i nogen grad er realiseret på instituttet. Der er ikke procedurer med en klar ansvarsfordeling, når det gælder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Uddannelsesledelsen har kun i nogen grad den fulde ledelsesinformation, og dermed kan uddannelsesledelsen kun i nogen grad - udover undervisningsevalueringerne forholde sig systematisk til de problemer, der kan identificeres. Det gælder primært dimittenddialog og tal for studieprogression. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Det er centralt for indstillingen, at uddannelsen er knyttet til et forskningsmiljø af høj kvalitet, og tilrettelæggelsen sikrer, at de studerende kan nå målene i kompetenceprofilen og bachelorniveauet. Samtidig er der en god kvalitetskultur omkring den daglige tilrettelæggelse af undervisningen, som understøttes af de løbende undervisningsevalueringer. Der er dog eksempler på, at kvalitetssikringen af uddannelsen ikke foregår på et tilstrækkeligt systematisk niveau. Uddannelsesledelsen har ikke en løbende dialog med dimittenderne, og anvendelsen af nøgletal har kun i nogen grad gjort det muligt at identificere eventuelle problemer på uddannelsen. Det skyldes bl.a., at instituttet ikke har nedskrevne procedurer med klare ansvarsfordelinger på dette område. Denne problemstilling er tydelig på kandidatuddannelsen i arabisk, hvor der er et højt antal af de indskrevne studerende, som ikke tager eksamener. Universitetet har imidlertid iværksat tiltag, som kan forventes at have en positiv effekt på de identificerede problemer. Det drejer sig om, at fakultetet aktuelt er ved at etablere løbende dimittendundersøgelser og implementere et fælles system for ledelsesinformation med årlige kvalitetsredegørelser, som kan bidrage til at kvalificere og systematisere uddannelsesledelsens anvendelse af nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. 9

15 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

16 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencemål for bacheloruddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund En bachelor kan formulere en selvstændig, men afgrænset og relativt enkel, problemstilling, identificere teorier og metoder, som er relevante for løsningen af denne, indsamle og analysere mindre datamængder og formidle resultaterne inden for rammerne af akademiske krav og normer samt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Endvidere vil bacheloren have opnået: Viden om en regions samfundsmæssige og kulturelle forhold i historisk perspektiv videnskabelige tilgange til sprog-, kultur- og samfundsanalyse aktuelle forskningsteoretiske problemstillinger og diskussioner metoder til undersøgelser af sproglige, historiske, samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger. Færdigheder i at fungere som formidler mellem den studerede kultur og andre kulturer strukturere egen læring og arbejde effektivt, både selvstændigt og sammen med andre demonstrere indsigt i og vurdere centrale discipliner, teorier og metoder med relevans for specialiseringen og humanistisk kulturanalyse foretage analyser ved hjælp af kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig, formulere og formidle analysens problemstilling og resultater finde og udvælge relevant faglitteratur og andet materiale om givne problemstillinger læse og forstå en videnskabelig tekst på dens egne præmisser, formidle tekstens indhold, sammenligne og perspektivere teksten i forhold til andre tekster og anvende den i skriftlige og mundtlige opgaver selvstændigt planlægge og strukturere en større rapport om en faglig problemstilling inden for en afgrænset tidsramme. Kompetencer i at formidle perspektiver mellem forskellige kulturer kunne fortolke, evaluere og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling, herunder læring og faglig udvikling formidle viden inden for de akademiske krav og normer, hvor metode- og teorivalg er reflekteret arbejde selvstændigt og målrettet med projekter med definerede deadlines træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Specifikke kompetencemål for bacheloruddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund Viden Sproglig sproganalyse som anvendt i det studerede sprog sproglige forhold i det studerede område videnskabelige og metodiske tilgange til sprog- og litteraturanalyse af originaltekster. Kultur og samfundsanalytisk generelle samfundsmæssige og kulturelle forhold i det studerede område i et historisk perspektiv centrale aspekter af regionens kultur- og samfundsforhold, herunder særligt religionen islam i dens forskellige grene og former hvorledes forhold i det studerede område relaterer sig til globale forhold videnskabelige og metodiske tilgange til kultur- og samfundsanalyse anvendt i faget aktuelle forskningsteoretiske problemstillinger og diskussioner i faget. 11

17 Færdigheder Sproglig forstå materiale på det studerede sprog samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og andre fremmedsprog analysere det studerede sprog på baggrund af indsigt i elementær lingvistik arbejde hensigtsmæssigt med metoder og teorier i en undersøgelse af et sprogligt problem oversætte mellem det studerede sprog og dansk kommunikere på det studerede sprog i både skriftlig og mundtlig form på dagligdagsniveau. Kultur og samfundsanalytisk indsamle relevant materiale knyttet til et problemfelt inden for samfund, kultur og historie i det studerede område identificere og analysere udvalgte forhold inden for samfund, kultur og historie analysere samfund, kultur og historie i regionen med et komparativt perspektiv analysere og forstå den processuelle karakter af samfunds- og kulturprocesser og deres bundethed af tid og rum indkredse vigtige forskningsfelter og relatere dem til forskningshistorien. Kompetencer Sproglig benytte materiale på det studerede sprog samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og eventuelt andre fremmedsprog oversætte mellem det studerede sprog og dansk udforme analyser af det studerede sprog, herunder forklaringer på grammatiske konstruktioner kommunikere på de studerede sprog i både skriftlig og mundtlig form på dagligdagsniveau selvstændigt formulere en afgrænset problemstilling relevant for det studerede sprog og dets litteratur identificere teori og metode, som er relevant for løsningen af problemstillingen generere viden og analyser om sproglige og litterære problemstillinger perspektivere kontrastivt og historisk i tid og rum. Kultur og samfundsanalytisk selvstændigt formulere en afgrænset problemstilling relevant for faget identificere teori og metode, som er relevant for løsningen af problemstillingen generere viden og analyser om det studerede områdes historiske, samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger diskutere forskellige perspektiver på problemfeltet, herunder historiske perspektivere regionale problemfelter til andre regioner. (Studieordning for bacheloruddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund) 12

18 Bacheloruddannelsens struktur Semester Fagelement ECTS-point 7 Bachelorprojekt 15 Samfundsdebat (arabisk) eller kommunikativt arabisk TILVALG 15 TILVALG 15 TILVALG 15 5 Moderne arabisk litteratur 7,5 Klassisk arabisk litteratur 7,5 Kommunikativt arabisk Oversættelse: dansk-arabisk 10 Arabisk litteratur 2 10 Islam og islamforskning 15 3 Kommunikativt arabisk 1 5 Arabisk litteratur 1 5 Arabisk dialekt 5 2 Videnskab og videnskabsteori 15 Arabisk (propædeutik B) 15 1 Mellemøstens moderne historie 15 Arabisk (propædeutik A) 15 (Udarbejdet på af ACE Denmark på baggrund af studieordningen for bacheloruddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund) 13

19 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencer for alle fire profiler: Et godt kendskab til teorier og metoder samt anvendelse af disse inden for forskellige områder af studiet (lingvistik, litteratur, historie, religionsvidenskab, sociologi, politologi, medier og økonomi). Evnen til at arbejde selvstændigt og videnskabeligt med et afgrænset empirisk eller teoretisk felt samt at sætte dette arbejde i forhold til eksisterende forskning på feltet. Evnen til at reflektere over teorier og metoder og derigennem forstå, hvorledes viden om genstandsfeltet opstår. Færdighed i at sætte sig ind i en anden kultur og sprog samt evnen til at formidle sin viden. Områdespecifik problematik i et kontrastivt og historisk perspektiv Fælles for profilerne er, at beherskelse af et af BA-sprogene (arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk) indgår som et basalt element i uddannelsen. Den færdige kandidat i Mellemøstlige sprog og samfund har derfor som en af sine hovedkompetencer færdigheden i at arbejde med primærkilder på originalsproget. Specialkompetencer for den gymnasierettede profil: Kunne inddrage relevante teorier og metoder i analysen af samfunds- og kulturforhold. i Mellemøsten og kunne sætte begivenheder i Mellemøsten ind i en passende historisk kontekst. Kunne analysere de mellemøstlige staters indbyrdes relationer samt regionens rolle i den globale politik. Kommunikere mundtligt og skriftligt på arabisk. Kunne analysere, fortolke, vurdere og perspektivere tekster i forskellige genrer på arabisk Selvstændigt kunne arbejde med tekster og teorier inden for f.eks. arabisk/tyrkisk sprog, litteratur, historie, eller samfund. Specialkompetencer for den sproglig-litterære profil: Selvstændig analyse af kildetekster (litterære dokumenter og sagprosa) mht. sproglig struktur, symbolsk repræsentation, og sociokulturel kontekst. Overblik over sprogområdets litteraturkanon og litterære udvikling: skønlitteratur og sagprosa. Overblik over sprogområdets sproglige forhold: grundlæggende lingvistiske strukturer, historiske forvandlingsprocesser, aktuel sprogudvikling, talesprogets varianter, sprog og minoritetsforhold, sprog i medier, politik og religion. Sprogfærdighedskompetence: god færdighed i selvstændigt at læse og forstå originaltekster og i at oversætte fra det studerede sprog til dansk; rimelig færdighed i at oversætte fra dansk til det studerede sprog og i fri, mundtlig kommunikation på det studerede sprog. (Studieordning for kandidatuddannelserne i mellemøstlige sprog og samfund) Specialkompetencer for den samfundsfaglige profil: Kandidaten har opnået: (A: Viden og forståelse) Et grundigt historisk kendskab til regionens nyere og nyeste historie baseret på inddragelse af kilder på det studerede sprog Et grundigt kendskab til regionens økonomiske, politiske, sociale og kulturelle karakteristika baseret på inddragelse af kilder på det studerede sprog Et grundigt kendskab til medier og mediernes måde at arbejde på i det sproglige område den studerende har valgt at specialisere sig i (arabisk, persisk, tyrkisk, hebraisk) Kendskab til skiftende teoretiske og metodiske tilgange til studiet af de mellemøstlige samfund (B: Færdigheder) Sikkerhed i selvstændigt at læse og analysere tekster på det studerede sprog med inddragelse af udvalgte samfundsvidenskabelige metoder Sikkerhed i selvstændigt at læse, fortolke og analysere regionens massemedier og den måde de forskellige medier arbejder på 14

20 Færdighed i at formidle sin faglige viden til det omgivende samfund, fagfæller og studerende på forskellige niveauer C: Kompetencer Kompetence i at gennemføre selvstændige og kritiske analyser af forhold og problemstillinger, der præger regionen som helhed og de enkelte stater i særdeleshed med inddragelse af materiale på det studerede sprog og funderet på et sikkert valg af teori og metode Kompetence i at rådgive om og undervise i regionen henholdsvis det område, det studerede sprog relaterer sig til med inddragelse af materiale på det studerede sprog Kompetence i at varetage formidlingsopgaver, udarbejde information om regionen og forestå konsulentvirksomhed i såvel en dansk som en global sammenhæng (Revideret kompetenceprofil modtaget 17. januar 2013 i forbindelse med universitetets høringssvar) Specialkompetencer for den semitiske profil: Kandidaten har opnået: A) Viden: Grundlæggende kundskaber i aramæisk/arabisk eller aramæisk/hebræisk En bred viden om det semitiske områdes sproglige udvikling i et sammenlignende perspektiv Et grundigt kendskab til hovedsprogets (arabisk eller hebraisk) sproglige forhold: sproghistorie, strukturelle særkender og sociokulturelle sammenhænge En bred viden om de lingvistiske metoder anvendt i indenfor den semitiske filologi B) Færdigheder: Grundlæggende sikkerhed i at læse originalkilder på sprogene arabisk, hebraisk og aramæisk Sikkerhed i selvstændigt at læse, oversætte og analysere originalkilder på de studerede sprog ved hjælp af sproglige arbejdsmodeller og praktisk sprogfærdighed Sikkerhed i på selvstændig vis at anvende fagets lingvistiske teorier og metoder Færdighed i at formidle sin faglige viden til både samfund, fagfæller og studerende C) Kompetencer Kompetence i at levere selvstændige og kritiske analyser af det studerede sprog, den studerede litteratur og disses kulturhistoriske kontekst ud fra et sikkert valg af teori og metode Kompetencen til at rådgive og undervise på de studerede sprogs område (Revideret kompetenceprofil modtaget 10. januar 2013 i forbindelse med universitetets høringssvar) 15

21 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i arabisk med samfundsfaglig profil Sem. Fagelement ECTS 4 Speciale 30 3 Tilvalg 3: Valg mellem modul 1-12, 13, og 17-23, dog ikke det samme som i tilvalg 1 & 2 15 Modul 15: Struktur og forandring i Mellemøstens moderne historie 15 2 Tilvalg 2: Valg mellem modul 1-13 og 17-23, dog ikke det samme som i tilvalg 1 15 Modul 19: Medier i Mellemøsten 15 1 Tilvalg 1: Valg mellem modul 1-10, 13, og 16-18, samt Modul 14: Mellemøstforskningens historie 15 Kandidatuddannelsen i arabisk med sproglig-litterær profil Sem. Fagelement ECTS 4 Speciale 30 3 Tilvalg 3: Valg mellem modul 4-23, dog ikke det samme som i tilvalg 1 & 2 15 Modul 3: Moderne sprog: Fonetik, morfologi og syntaks 15 2 Tilvalg 2: Valg mellem modul 4-23, dog ikke det samme som i Tilvalg 1 15 Modul 2: Klassisk litteratur med litterær teori og metode 15 1 Tilvalg 1: Valg mellem modul 4-10 samt Modul 1: Sproghistorie 15 Kandidatuddannelsen i arabisk med semitisk profil Sem. Fagelement ECTS 4 Speciale 30 3 Modul 13: Aramæisk II 15 Modul 11: Hebraisk II 15 2 Tilvalg 2: Valg mellem modul 4-8 eller 21-23, dog ikke det samme som i tilvalg 1 15 Modul 10: Indføring i Aramæisk 15 1 Tilvalg 1: Valg mellem modul 4-8 eller Modul 9a: Hebraisk I 15 Kandidatuddannelsen i arabisk med gymnasieprofil Sem. Fagelement ECTS 4 Speciale 30 3 Tilvalg 1: Valg mellem modul 1-6 eller Kommunikativ færdighed 15 2 Gymnasierettet KA-tilvalg 30 1 Gymnasierettet KA-tilvalg 15 Struktur og forandring i Mellemøstens moderne historie 15 Moduler: Modul 1. Sproghistorie, Modul 2. Klassisk litteratur med litterær teori og metode, Modul 3. Moderne sprog fonetik, morfologi og syntaks, Modul 4: Moderne litteratur med litterær teori og metode, Modul 5: Dialekter og andre beslægtede sprogformer, Modul 6: Skriftlig kommunikativ færdighed, Modul 7: Kommunikativ færdighed, Modul 8: Indføring i semistik, Modul 9a: Indføring i bibelhebraisk hebraisk I, Modul 10: indføring i aramæisk aramæisk I, Modul 11: Hebraisk II, Modul 13: Aramæisk II, Modul 14: Mellemøstforskningens historie, Modul 15: Struktur og forandring i Mellemøstens historie, Modul 16: De mellemøstlige landes økonomi og politiske systemer, Modul 17: Sociologi i Mellemøsten, Modul 18: Religion i Mellemøsten, Modul 19: Medier i Mellemøsten, Modul 20: Antropologi i Mellemøsten, Modul 21: Emnekursus A, Modul 22: Emnekursus B, Modul 23: Projektorienteret forløb. (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af studieordningen for kandidatuddannelserne i mellemøstlige sprog og samfund) 16

22 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Aftagerpanelet, der er fælles for ToRS, er bredt sammensat for at kunne dække instituttets 25 uddannelser. Af samme grund fokuserer aftagerpanelet primært på uddannelserne fra et overordnet, strategisk perspektiv og beskæftiger sig ikke direkte med det konkrete indhold i uddannelserne. ToRS har procedurer for dialogen med aftagerpanelet, hvoraf det fremgår, at studienævnet løbende skal diskutere input fra aftagerpanelet med relevans for uddannelserne. Ansvaret for at implementere input fra panelets diskussioner ligger hos studielederen. Udviklingen af projektorienterede forløb på instituttets kandidatuddannelser er et konkret resultat af samarbejdet med aftagerpanelet. Aftagerpanelet har eksisteret siden 2008 og holder ca. 3 møder årligt. Panelet har primært diskuteret karriereorienterede emner, og flere deltagere har desuden fungeret som oplægsholdere på en karriereaften for de studerende. Det fremgår endvidere af referaterne fra aftagerpanelets møder, at panelet af flere omgange har drøftet udviklingen af kandidatnetværket på ToRS og de eksisterende dimittendfora på KU. På mødet den 6. september 2012 diskuterede panelet fakultetets forestående spørgeskemaundersøgelse samt opfølgning på en tidligere diskussion om forholdet mellem uddannelseskompetencer og arbejdsmarkedsbehov. Akkrediteringspanelet konstaterer, at aftagerpanelet på ToRS dækker samtlige 25 uddannelser på instituttet, og derfor ikke er uddannelsesnært. Akkrediteringspanelet anerkender dette valg, idet uddannelserne på ToRS typisk er meget små med få studerende per årgang, og det ville være ressourcekrævende at drive mange uddannelsesnære aftagerpaneler på instituttet. Akkrediteringspanelet vurderer, at flere af aftagerpanelets medlemmer er direkte relevante for arbejdsmarkedet for dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i persisk bl.a. en chefrådgiver i udenrigsministeriet, og at de øvrige medlemmer repræsenterer brancher, som også er relevant for uddannelsen herunder museer, medier og industrien. I dokumentationsrapporten beskriver universitetet desuden dialogen med aftagere ud over aftagerpanelet. Heraf fremgår, at en medarbejder på instituttet siden februar 2012 har haft ansvar for at skabe en database med de virksomheder, som har ansat dimittender fra ToRS, som kan danne udgangspunkt for instituttets dialog med aftagerne. Medarbejderen har også gennemført en mindre undersøgelse blandt aftagere af dimittender fra persisk, hebraisk, tyrkisk og persisk, som bl.a. peger på, at de studerende ikke i tilstrækkelig grad lærer at modtage feedback. På besøget på uddannelsen spurgte akkrediteringspanelet ind til undersøgelsen, og det fremgik, at uddannelsesledelsen betragtede den som en pilotundersøgelse med anvendelige resultater, og at instituttets ansvarlige AC-medarbejder netop har til opgave at videreudvikle denne type dialog og sikre, at resultaterne tages op i studienævnet. På besøget spurgte akkrediteringspanelet ind til undervisernes dialog med aftagere, og der kom flere eksempler på, at underviserne indgår i samarbejde med relevante arbejdsgivere for de studerende herunder Udenrigsministeriet og gymnasierne, hvilket blev bekræftet af de studerende. Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at der indgår flere relevante aftagere i uddannelsens censorkorps herunder en repræsentant fra Det Kongelige Bibliotek, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarsakademiet, og at censorkorpset dels aflægger 17

23 en årlig rapport til uddannelsesledelsen og dels høres ved større ændringer i studieordningerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne løbende dialog giver underviserne viden om kandidaternes arbejdsmarked, som ikke nødvendigvis har betydning for uddannelsen, men som f.eks. indgår i deres vejledning af de studerende og som en del af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er en tilstrækkelig og løbende dialog med instituttets aftagerpanel, som dog i højere grad drejer sig om de studerendes karrieremuligheder og temaer vedrørende hele instituttets uddannelsesportefølje end om udvikling af den enkelte uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at det er positivt, at instituttet har oprettet en database med relevante aftagere og indledt en mere uddannelsesnær dialog med konkrete aftagere af dimittender, som ledelsen vil kunne bruge, når de udvikler uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer ydermere, at uddannelsens undervisere er i løbende dialog med relevante aftagere, og at denne dialog inddrages i undervisningen og vejledningen af de studerende. Gælder kun for bacheloruddannelsen I perioden fortsatte 26 af 50 bachelordimittender på kandidatuddannelsen i arabisk. Yderligere 10 dimittender valgte at læse videre på en anden kandidatuddannelse på KU. Uddannelsens ledelse kan imidlertid kun siges at være i dialog med aftagerne af de 26 bachelordimittender, der fortsatte på kandidatuddannelsen i arabisk. På besøget på uddannelsen spurgte panelet ind til overgangen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. Uddannelsesledelsen fremhævede, at de studerende vejledes til at træffe de studievalg, der er rigtige for dem, og at de i øvrigt ikke har set et behov for at være i dialog med aftagerne af de dimittender, der ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i arabisk. Det fremgik desuden af besøget, at den kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier, som hører under samme studienævn som arabisk, tiltrækker en del studerende fra instituttets bacheloruddannelser. Universitetet har ikke angivet, hvor mange dimittender fra bacheloruddannelsen i arabisk, der har valgt at læse videre på denne uddannelse. Akkrediteringspanelet konstaterer, at næsten halvdelen af bachelordimittenderne ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i arabisk, og vurderer, at uddannelsesledelsen ikke er i dialog med aftagerne af disse dimittender. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen I perioden er 36 af de 50 bachelordimittender fra arabisk fortsat på en kandidatuddannelse på KU, men universitetet er kun i dialog med de 26, der er fortsat på kandidatuddannelsen i arabisk. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er problematisk, at universitetet ikke er i dialog med de øvrige 24 dimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsens VIP'er har udarbejdet et overblik over beskæftigelsen for de seneste tre års 39 dimittender. Oplysningerne er fundet med udgangspunkt i undervisernes lister over de specialer, de har vejledt, og deres personlige viden om, hvad kandidaterne laver nu. Efterfølgende har en af VIP'erne brugt LinkedIn og Facebook som udgangspunkt for en personlig kontakt til dimittenderne i form af sms, mail eller telefonopringning. Kontakten til dimittenderne har først og fremmest haft til formål at undersøge deres nuværende beskæftigelsessituation, og den løbende, uformelle dialog anvendes primært i vejledningen og undervisningen af de studerende. ToRS arbejder på at opbygge mere formelle strukturer til at understøtte den løbende dialog med uddannelsernes dimittender. Et af tiltagene er kandidatnetværket, som dimittenderne opfordres til at melde sig ind i, når de færdiggør deres uddannelse. Dette sker f.eks. ved den årlige ceremoni for dimittender, hvor der også er en tradition for, at en tidligere studerende fortæller om sin karriere. Netværket administreres af den samme medarbejder, som har ansvar for at udvikle dialogen med aftagerne, men uddannelsesledelsen pointerede på besøget, at det har været en udfordring at få dimittenderne i tale på denne måde. Akkrediteringspanelet aner- 18

24 kender, at instituttet er i færd med at bygge de administrative rammer op for dimittenddialogen, men bemærker, at kandidatnetværket blev etableret i 2009, og at universitetet ikke har dokumenteret, hvordan uddannelsesledelsen forholder sig til og anvender denne dialog. Universitetet fremhæver desuden Netværket af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten (NASIM), som en vigtig, men uformel, kilde til kontakt med dimittenderne og deres tidligere undervisere. Relevante input fra dimittenderne om uddannelsens indhold og profil vil blive bragt videre til uddannelsesledelsen. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at der endnu ikke har været grund til at foretage ændringer på uddannelsen som følge af dialogen i NASIM, men akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der eksisterer en uformel dialog i NASIM, og at instituttet og flere af uddannelsens undervisere på den baggrund får viden om dimittendernes beskæftigelsessituation, som de kan inddrage i vejledningen af de studerende Fakultetet har med den nye kvalitetssikringspolitik indført, at der fremover skal gennemføres spørgeskemabaserede dimittendundersøgelser hvert 4. år første gang i slutningen af Undersøgelserne skal bruges til at få et bedre overblik over sammenhængen mellem dimittendernes profiler og deres beskæftigelse, samt om der er eventuelle mangler i uddannelserne. Universitetet har fremsendt resultatet af en test af spørgeskemaerne, som har været sendt til 14 dimittender fra kandidatuddannelsen i arabisk. Af testrapporten fremgår, at spørgsmålene primært relaterer sig til dimittendernes beskæftigelsessituation og i mindre grad til uddannelsens indhold og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at instituttet og fakultetet er ved at etablere hensigtsmæssige rammer for en systematisk og løbende dialog med uddannelsens dimittender. I forhold til at anvende dimittenddialogen i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelserne fremgik det af besøget, at uddannelsens VIP'er har en løbende, uformel dialog med mange af uddannelsens dimittender, og at denne dialog anvendes i vejledningen og undervisningen af de studerende. Uddannelsesledelsen på ToRS følger op på VIP ernes uformelle dialog som led i de årlige gruppeudviklingssamtaler (GRUS) med fokus på om tilbagemeldingerne skal have betydning for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. Universitetet pointerer desuden, at dimittenddialogen vil blive inddraget i forbindelse med udarbejdelse af helt nye studieordninger (Høringssvar). Akkrediteringspanelet vurderer, at den systematiske dialog med uddannelsens dimittender aktuelt er begrænset, og at universitetet ikke har eksempler på, at VIP'ernes personlige kontakt og ToRS' kandidatnetværk i praksis har bidraget til udvikling uddannelserne og uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. Panelet anerkender, at dialogen ikke nødvendigvis behøver at føre til ændringer i studieordningerne. Panelet anerkender også, at GRUS er et relevant forum for uddannelsesledelsen til at følge med i undervisernes uformelle dialog med dimittenderne. Men panelet vurderer, at der ikke er en tilstrækkeligt entydig og systematisk praksis for hvordan uddannelsesledelsen forholder sig til dimittenddialogen. Panelet bemærker positivt, at undervisernes uformelle dialog med dimittenderne kommer de nuværende studerende til gode i undervisning og vejledning. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har dokumenteret, at 72 % af bachelordimittenderne fra er fortsat på en kandidatuddannelse på KU, men kan ikke redegøre for de resterende 28 % (14 studerende). I Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings (UI) beskæftigelsesstatistikker indgår bacheloruddannelsen i arabisk i kategorien "Småfag". Det fremgår, at der i 2008 og 2009 ikke er registreret ledige bachelorer fra KU 4-19 måneder efter fuldførelse af uddannelsen, og at hhv. 87 % og 76 % læste videre på en kandidatuddannelse. Universitetet har desuden dokumenteret beskæftigelsen for bachelordimittenderne i perioden med tal fra Danmarks Statistik. Bacheloruddannelserne i hebraisk og arabisk er her opgjort samlet, men universitetet oplyser, at arabisk udgør ¾ af populationen. Danmarks Statistik har registreret i alt 16 bachelordimittender i perioden, der ikke er fortsat på en kandidatuddannelse, hvoraf 1 er registreret som ledig, og 8 er uden for arbejdsstyrken eller uden for match. De resterende 7 er i beskæftigelse. 19

25 Akkrediteringspanelet vurderer, at disse tal samlet set sandsynliggør, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har dokumenteret beskæftigelsen for kandidatdimittenderne ved hjælp af tal fra Danmarks Statistik. Heraf fremgår, at 4 af 49 (8 %) dimittender fra perioden var registreret som ledige pr. 1. november 2010, mens 14 personer var uden for arbejdsstyrken eller uden for match. Af testrapporten for dimittendundersøgelsen for arabisk fremgår, at 4 af de 14 respondenter er ledige, og af VIP'ernes undersøgelse af beskæftigelsessituationen for de seneste tre års dimittender fremgår, at 2 af 39 dimittender er ledige, mens der mangler oplysninger på 8. Resten oplyser, at de er i beskæftigelse. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at tallene fra Danmarks Statistik og fakultetets dimittendundersøgelse ikke kun viser beskæftigelsessituationen for nye dimittender. UI's beskæftigelsesstatistikker for "småfag" viser, at ledigheden for dimittender fra KU var 5 % i 2007, 5 % i 2008 og 14 % i På det humanistiske hovedområde var ledigheden 9 % i 2007, 6 % i 2008 og 13 % i Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de forskellige kilder, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet oplyser, at 72 % af bachelordimittenderne fra er fortsat på en kandidatuddannelse på KU. Det fremgår desuden af opgørelserne fra Danmarks Statistik, at der i perioden var 7 dimittender fra semitisk filologi (omkring 5 fra arabisk), som fortsatte i beskæftigelse. Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke er muligt at vurdere, om der er tale om relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelordimittenderne i overvejende grad kan siges at finde relevant beskæftigelse, i det omfang de læser videre på en kandidatuddannelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af opgørelserne fra Danmarks Statistik, at kun 23 af de 49 dimittender fra perioden var i et job, der krævede færdigheder på højeste niveau. Ca. 2/3 arbejdede inden for enten offentlig administration, forsvaret, undervisning eller sociale institutioner. Akkrediteringspanelet bemærker på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik, at en relativt høj andel af dimittenderne fra 2005 til 2010 ikke har fundet beskæftigelse, der kræver færdigheder på højeste niveau. Det fremgår af VIP'ernes overblik over 39 af dimittenderne fra , at de 29, der er i beskæftigelse fx arbejder med forskning, sprogundervisning, oversættelse, tolkning, kulturelt og humanitært arbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at hovedparten af dimittenderne har fundet beskæftigelse, de både ligger inden for fagområdet og er på et akademisk niveau. Akkrediteringspanelet bemærker, at beskæftigelsessituationen skal ses i lyset af, at optaget på bacheloruddannelsen er stigende (fra 29 i 2009 og 2010 til 42 i 2011 og 50 i 2012), hvilket også må forventes at resultere i et øget antal dimittender, som skal finde relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at de seneste års dimittender i overvejende grad har fundet relevant beskæftigelse. 20

26 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke er i dialog med den halvdel af bachelordimittenderne, som ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i arabisk. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der er en tilstrækkelig og løbende dialog med instituttets aftagerpanel, og at instituttet har indledt en mere uddannelsesnær dialog med konkrete aftagere, som ledelsen vil kunne bruge, når de udvikler uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer ydermere, at undervisernes uformelle dialog med relevante aftagere inddrages i undervisningen og vejledningen af de studerende, og at dimittenderne videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med hovedområdet på landsplan. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at den systematiske dialog med uddannelsens dimittender aktuelt er begrænset, og at universitetet ikke har eksempler på, at VIP'ernes personlige kontakt og ToRS' kandidatnetværk i praksis har bidraget til udvikling uddannelserne og uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. Panelet anerkender, at dialogen ikke nødvendigvis behøver at føre til ændringer i studieordningerne. Panelet anerkender også, at GRUS er et relevant forum for uddannelsesledelsen til at følge med i undervisernes uformelle dialog med dimittenderne. Men panelet vurderer, at der ikke er en tilstrækkeligt entydig og systematisk praksis for hvordan uddannelsesledelsen forholder sig til dimittenddialogen. Panelet vurderer ydermere, at instituttet og fakultetet er ved at etablere hensigtsmæssige rammer for en systematisk og løbende dialog med dimittenderne., og at der er en tilstrækkelig og løbende dialog med instituttets aftagerpanel. Instituttet har desuden indledt en mere uddannelsesnær dialog med konkrete aftagere, som ledelsen vil kunne bruge, når de udvikler uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at undervisernes uformelle dialog med relevante aftagere og dimittender inddrages i undervisningen og vejledningen af de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dimittenderne finder beskæftigelse i et omfang, der er sammenligneligt med hovedområdet, og at der i overvejende grad er tale om relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 4-9 Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 4-9 Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen i hebraisk, s.9 Bilag 1.1: Aftagerpanel ToRS - Historik vedr. medlemmer i panelet Bilag 1.2: Kommissorium for Aftagerpanel ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier 2008 Bilag 1.3: Procedure for dialog med alumner, aftagerpaneler og censorkorps Bilag 1.5: Referat for ToRS aftagerpanels møde 16. marts 2010 Bilag 1.6: Karriereaften på ToRS Livet efter universitetet Bilag 1.8: Referat for ToRS aftagerpanelmøde den 7. maj 2009 Bilag 1.9: Referat for ToRS aftagerpanelmøde den 22. maj 2008 Bilag 1.10: Aftageres tilfredshed med kandidaters kompetencer Bilag 1.11: Kandidatspørgeskema Bilag 1. 12: Spørgeskema til brug for Det Humanistiske Fakultetets dimittendundersøgelse Bilag 1.13: Evalueringsrapport af pitstop 1 og 2 - Studieprocessamtaler 2011 Supplerende dokumentation modtaget 20. september 2012 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 14. januar

27 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forskningsmiljøet bag bachelor- og kandidatuddannelsen i arabisk er knyttet til Carsten Niebuhr Afdelingen, som overordnet set beskæftiger sig med studiet af Mellemøsten som kultursfære. Geografisk omfattes regionerne fra Marokko i vest til Centralasien og Iran i øst. Afdelingen leverer desuden undervisning til bachelorog kandidatuddannelserne tyrkisk, persisk og hebraisk, og forskningsmiljøet er organiseret inden for tværgående emner som f.eks. islam og medier. Bachelor- og kandidatuddannelsen i arabisk fokuserer på sprog, litteratur og samfund, og på besøget spurgte akkrediteringspanelet ind til instituttets prioritering af forskningsmiljøerne på disse områder. Af møderne med uddannelsesledelsen og underviserne fremgik det, at det især har været det samfundsfaglige område, som er blevet styrket i de senere år grundet en stigende samfundsmæssig efterspørgsel på viden om de arabiske lande og det forhold, at de fleste studerende vælger at fokusere på dette område på kandidatuddannelsen. I efterårssemesteret 2012 er ingen studerende på den semitiske profil, én studerende på gymnasieprofilen og fire på den sproglig-litterære profil, mens der er 12 studerende på den samfundsfaglige profil. De fleste VIP'er med forskningsforpligtelse forsker inden for de samfundsfaglige områder af uddannelsen. På det sproglig-litterære område har uddannelsen primært været tilrettelagt af professor Kerstin Eksell, som imidlertid fratræder sin stilling i foråret Det fremgik af mødet med uddannelsesledelsen, at der er opslået et lektorat, som skal dække både det moderne og klassiske indhold på det sproglig-litterære område, og som forventes at blive besat i starten af Instituttet planlægger desuden at ansætte en lektor inden for it og sociale medier. Nedenstående tabel giver er overblik over hvilke VIP'er, der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder. Fagområde Religion i Mellemøsten Mellemøstens moderne historie Mellemøstforskningens historie Medier i Mellemøsten Religion i Mellemøsten Sociologi i Mellemøsten Antropologi i Mellemøsten Sproghistorie Klassisk litteratur med litterær teori og metode Moderne litteratur med litterær teori og metode Moderne sprog fonetik, morfologi og syntaks Dialekter Kommunikativ færdighed VIP Jakob Skovgaard-Petersen, Jørgen Bæk Simonsen, Ehab Galal, Rikke Haugbølle (ph.d.- studerende) Jakob Skovgaard-Petersen, Jørgen Bæk Simonsen, Sune Haugbølle Jakob Skovgaard-Petersen Carmit Romano-Hvid, Daniella Kuzmanovic, Jakob Skovgaard-Petersen, Ehab Galal, Donatella della Ratta (ph.d.-studerende), Rikke Haugbølle (ph.d.-studerende) Jakob Skovgaard-Petersen, Jørgen Bæk Simonsen, Ehab Galal, Anne Kirstine Waage Bech (ph.d.-studerende) Jørgen Bæk Simonsen, Sune Haugbølle, Ehab Galal Daniella Kuzmanovic Kerstin Eksell, Joshua Sabih, Claus V. Pedersen Kerstin Eksell, Joshua Sabih, Saer E-Jaichi (ph.d.-studerende), Claus V. Pedersen Kerstin Eksell, Joshua Sabih, Claus V. Pedersen Kerstin Eksell, Joshua Sabih Kerstin Eksell, Joshua Sabih Kerstin Eksell, Joshua Sabih 22

28 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Dokumentationsrapport, s og supplerende dokumentation modtaget 24. september 2012) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående tabel og universitetets uddybning på besøget, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og fagelementerne på bachelor- og kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker desuden positivt, at forskningsmiljøet bag uddannelsen styrkes af det tværgående samarbejde på instituttet, og at uddannelsesledelsen støtter forskningsprojekter, der går på tværs af fagområder med sigte på at skabe øget samarbejde, som kan smitte positivt af på undervisningsforløb. Gælder kun for bacheloruddannelsen Undervisningen i kommunikativt arabisk på bacheloruddannelsen varetages af to studielektorer på fuld tid, som ikke har forskningsforpligtelse. Studielektorerne er også ansvarlige for den propædeutiske undervisning. På besøget blev det uddybet, at disse to VIP har været ansvarlige for udviklingen af undervisningsmateriale, og at undervisningen i høj grad fokuserer på at udvikle de studerendes sproglige færdigheder. Akkrediteringspanelet anerkender, at undervisningen i disse moduler derfor ikke som sådan forskningsbaseret. Gælder kun for kandidatuddannelsen Professor Kerstin Eksell er ansvarlig for tilrettelæggelsen af den sprogligt-litterære og den semitiske profil. Eksell stopper imidlertid som professor i foråret Det faglige indhold på de to profiler ligger tæt på hinanden, og efter Eksells afgang vil Joshua Sabih, der forsker inden for ældre hebraisk litteratur og klassisk arabisk, varetage en del af undervisningen i på disse profiler bl.a. i aramæisk. Det fremgik af besøget, at instituttets forskere inden for assyriologi også bidrager til denne del af uddannelsen. Dertil kommer et samarbejde med Afdeling for Bibelsk Eksegese på Teologisk Fakultet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at instituttet sikrer den forskningsmæssige dækning af disse to profiler. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forskningsmiljøet bag bachelor- og kandidatuddannelsen i arabisk er ikke praksisorienteret, men universitetet fremhæver samarbejdet med gymnasieskolen, som en af studielektorerne har udviklet undervisningsmateriale til. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Den formelle tilrettelæggelse af studieordningerne for bachelor- og kandidatuddannelsen i arabisk sker i studienævnet, som dækker alle 25 uddannelser på ToRS. Den ene studielektor fra arabisk er studienævnsformand. Den praktiske tilrettelæggelse af uddannelsen og undervisningen varetages af uddannelsens VIP'er, som holder et indledende planlægningsmøde og et par yderligere møder om undervisningen hvert semester. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for bachelor- og kandidat uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet oplyser, at tallene for VIP- og DVIP-årsværk ikke indbefatter tid brugt til opgavevejledning og eksamen, men kun dækker over den skemalagte holdundervisning. Det har konsekvenser for både VIP/DVIP- og STÅ/VIP-ratioen. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at kontakten mellem uddannelsens VIP'er og de studerende i praksis er mere omfattende, end ratioerne umiddelbart signalerer. I perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011 blev der brugt 1,64 årsværk til undervisning på bacheloruddannelsen, hvoraf 0,32 var DVIP. Det giver en VIP/DVIP-ratio på 4,14 målt i årsværk. Til sammenligning 23

29 var VIP/DVIP-ratioen på det humanistiske hovedområde på landsplan 2,95 i I samme periode blev der ikke anvendt DVIP til at undervise på kandidatuddannelsen. Universitetet oplyser, at perioden afspejler den normale fordeling for begge uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af VIP/DVIP-ratioen, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen I perioden var der 65 ressourceudløsende studerende på bacheloruddannelsen og propædeutikken, som blev undervist af 8 VIP. Det giver 8,1 studerende pr. VIP. Universitetet har udregnet ratioen for STÅ/VIP-årsværk til 34,2, men det fremgår ikke, hvor mange STÅ, de studerende har optjent. Det fremgik af mødet med uddannelsesledelsen, at instituttet har en politik om, at der højst må være 20 studerende pr. hold, og på mødet med de studerende blev det bekræftet, at der havde været et eksempel på, at der var blevet lavet to hold i sprogundervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen I samme periode var der 47 ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen, som blev undervist af 6 VIP (0,43 årsværk). Det giver 7,8 studerende pr. VIP. Universitetet har udregnet ratioen for STÅ/VIPårsværk til 52,6. Universitetet har imidlertid fremsendt en anden opgørelse af STÅ-indtjeningen til brug for undervisernes gruppeudviklingssamtaler (GRUS) (Supplerende dokumentation modtaget 27. september 2012). Heraf fremgår, at der blev optjent 14,6 STÅ på kandidatuddannelsen i frem for 22,6, som er det tal, der indgår i beregningen af ratioen. Med 14,6 STÅ er ratioen STÅ/VIP-årsværk-ratio på 34. Akkrediteringspanelet konstaterer, at der er uoverensstemmelser i de tal, som universitetet har oplyst, og at det ene tal viser en relativt stor forskel mellem ratioen målt i antal og i årsværk sammenlignet med bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at denne forskel kan relateres til, at VIP'erne bidrager med færre undervisningstimer på kandidatuddannelsen, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at der ikke er samme fokus på udviklingen af de studerendes sprogfærdigheder. Dertil kommer, at tallet for VIP-årsværk ikke indeholder timer brugt til opgavevejledning og eksamen. På besøget spurgte akkrediteringspanelet ind til de studerendes mulighed for at have kontakt til VIP'erne. Her fremgik eksempler på, at det i forbindelse med større projekter er muligt at få vejledere, som er tilknyttet andre, relaterede forskningsmiljøer som fx minoritetsstudier eller religionsvidenskab, som ikke tæller med i opgørelsen. Det er akkrediteringspanelets indtryk på baggrund af besøget, at forholdet mellem antallet af ressourceudløsende studerende og antal VIP'er giver et mere retvisende billede af de studerendes mulighed for kontakt til VIP'erne end ratioen målt i årsværk. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I tabellen nedenfor fremgår det samlede antal forskningspublikationer for perioden 2009 til 2011 for de 5 VIP'er, der har været de centrale undervisere på bachelor- og kandidatuddannelsen i de 3 år. Type Antal Bøger på BFI-liste 5 24

30 Bidrag på BFI-liste 9 Bidrag, ikke på BFI-liste 1 Artikler, niveau 1 (BFI) 13 Artikler, niveau 2 (BFI) 1 Artikler, ikke på BFI-liste 4 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af s. 14 i dokumentationsrapporten for bacheloruddannelsen) Universitetet har desuden vedlagt undervisernes cv'er som bilag til dokumentationsrapporten. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s Bilag 2: CV for uddannelsens VIP Supplerende dokumentation modtaget 27. september 2012 Høringssvar modtaget 10. januar

31 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen giver ret til titlen bachelor (BA) i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk), på engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Middle Eastern Language and Society (Arabic). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at denne titel blev godkendt i december Tidligere var den godkendte titel "bachelor (BA) i arabisk". Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens titel afspejler, at der er tale om et områdestudium, som både fokuserer på sprog og samfundsforhold i regionen. Bacheloruddannelsens kompetenceprofil er fælles for instituttets fire uddannelser inden for det moderne mellemøstlige område: arabisk, hebraisk, persisk og tyrkisk og referer både til "det studerede område" som i dette tilfælde er arabisk og til "regionen" som hele det mellemøstlige område. Kompetenceprofilen er desuden opdelt i hhv. en sproglig og en kultur- og samfundsanalytisk del. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen giver ret til titlen cand.mag. i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk), på engelsk: Master of Arts (MA) in Middle Eastern Language and Society (Arabic). På kandidatuddannelsen kan de studerende vælge mellem en sproglig-litterær, en samfundsfaglig, en semitisk og en gymnasierettet profil. Akkrediteringspanelet bemærker, at der for hver profil både er fælles kompetencer og en række specialkompetencer. Fælles for alle profiler er, at det studerede sprog indgår som et basalt element i uddannelsen, og at de studerende arbejder primærkilder på originalsproget, men der vil være forskel på vægtningen mellem sprog og samfundsforhold. Alle studerende har færdigheder på bachelorniveau i arabisk, idet dette er en del af adgangskravet til uddannelsen. Den sproglig-litterære profil indeholder sprogvidenskabelige emner som fx sproghistorie og moderne sprog, mens den samfundsfaglige profil kun stiller krav om, at de studerende skal læse tekster på originalsproget i to obligatoriske moduler og specialet. Det fremgår desuden af kompetenceprofilen for den sprogliglitterære og den semitiske profil, at de studerende skal have overblik over en række samfundsfaglige områder primært relationen mellem sprog og minoritetsforhold samt sprog i medier, politik og religion. Kompetenceprofilen for den gymnasierettede profil følger de faglige mindstekrav, som fordrer en relativt lige vægtning af det samfundsfaglige og sproglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kompetenceprofilerne for alle kandidatuddannelsens profiler svarer til uddannelsens titel og navn. 26

32 Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil er beskrevet i henhold til kvalifikationsrammens begreber om viden, færdigheder og kompetencer og indeholder både en række generelle kompetencemål, som både gælder de klassiske og moderne uddannelser i Mellemøstens sprog og samfund, og en specifik kompetenceprofil med en sproglig og en kultur- og samfundsanalytisk del, som kun gælder uddannelserne i arabisk, hebraisk, tyrkisk og persisk. Universitetet har udarbejdet et skema, som viser, hvordan kompetenceprofilens formuleringer modsvarer kvalifikationsrammens kategorier, og akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kompetenceprofilerne for kandidatuddannelsens profiler er ikke beskrevet med udgangspunkt i kvalifikationsrammens begreber om viden, færdigheder og kompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af sammenligningen mellem kompetenceprofilerne for de fire profiler og kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet, at de centrale temaer og niveaubeskrivelser i tilstrækkelig grad stemmer overens med kompetenceprofilernes beskrivelse af målene for viden og færdigheder. Akkrediteringspanelet bemærker dog samtidig, at kvalifikationsrammens mål for de studerendes kompetencer ikke genfindes tilstrækkeligt tydeligt i kompetenceprofilen for den sprogligt-litterære profil. Det gælder primært de studerendes kompetencer til styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller samt selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Akkrediteringspanelet vurderer dog på baggrund af modulernes og fagelementernes læringsmål, at disse kompetencer i praksis udvikles gennem kandidatuddannelsen bl.a. i kraft af specialet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kandidatuddannelsens kompetenceprofiler i tilstrækkelig grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s Studieordning for bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund Studieordning for kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund Supplerende dokumentation modtaget 20. november 2012 Høringssvar modtaget 10. januar Supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 17. januar 27

33 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet oplyser, at adgangen til bacheloruddannelsen i arabisk forudsætter en gymnasieuddannelse med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og enten historie, idéhistorie eller samtidshistorie på B-niveau. Dertil kommer, at ansøgere skal have arabisk på A-niveau, hvilket imidlertid kan erstattes af propædeutikforløbet. Propædeutikken udgør 30 ECTS-point fordelt over første og andet semester. På besøget spurgte akkrediteringspanelet til, hvordan tilrettelæggelsen sikrer sammenhæng mellem propædeutikken og sprogundervisningen på bacheloruddannelsen. Af mødet med underviserne og de studerende fremgik det, at sammenhængen i høj grad blev skabt i kraft af, at det er de samme undervisere, der varetager undervisningen, og at der er tale om to fuldtids-studielektorer, som udelukkende har fokus på sprogundervisningen. Selvom det blev klart, at det kunne være en udfordring at lære et fremmedsprog helt fra bunden, så gav de studerende udtryk for, at uddannelsens tilrettelæggelse sikrer en passende progression fra det adgangsgivende niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester I den seneste version af studieordningen har uddannelsesledelsen netop haft fokus på at tydeliggøre den faglige progression inden for de sproglige færdigheder og de samfunds- og kulturanalytiske temaer i uddannelsen og på at tilpasse pensumkravene. Den faglige progression i sprogundervisningen indebærer, at de studerende udvikler selvstændighed i forhold til at kunne udtrykke sig i skrift og tale og analysere arabisk tekst. Sprogforståelse, herunder tekstforståelse og -analyse, opøves endvidere igennem modul 7, 9 og 10, som indeholder læsning, oversættelse og analyse af kilder på arabisk. De samfundsfaglige moduler udvider gradvist den studerendes kenskab til kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de arabiske lande og de centrale og aktuelle forskningsteoretiske diskussioner inden for moderne Mellemøstenstudier. Det regionale fokus på Mellemøsten suppleres af mere generelle videnskabsteoretiske kompetencer og færdigheder særligt i modul 4, men også på modul 6, 7 og 11 videreudvikler den studerende sin analytiske evne til selvstændigt at formulere en problemstilling med relevans for persisk kultur, historie eller sprog, samt opøver evne til at identificere de teorier og metoder, som er relevante i relation til en given problemstilling. For at hjælpe de studerende til at træffe de rigtige valg gennem uddannelsen tilbyder instituttet fire "pitstopsamtaler": Pitstop 1: Overgangen til universitetet og alt det nye på studiet (gruppesamtaler med studievejleder). Pitstop 2: Valg og særligt tilvalg (gruppesamtaler med studievejleder). Pitstop 3: Overgangen fra BA til KA (individuel samtale med vejleder for BA-opgaven). 28

34 Pitstop 4: Specialeskrivning og job (individuel samtale med AC-vejleder). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at instituttet har organiseret denne vejledning, som potentielt bidrager til realiseringen af den faglige progression i uddannelsen og kvalificerer de studerende til at træffe hensigtsmæssige valg i løbet af deres uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester af bacheloruddannelsen. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Akkrediteringspanelet har anvendt et skema, som viser hvilke fagelementer, der understøtter de forskellige mål i kompetenceprofilen, som udgangspunkt for en nærmere analyse af sammenhængen mellem læringsmålene og kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at selvom målene i kompetenceprofilen er todelte, så er det samfundsfaglige i praktisk ofte integreret i de litterære fagelementer. Det sker f.eks. ved, at der i bachelorprojektet er krav om, at den studerende opgiver 50 sider på det studerede sprog, samtidig med at der skal anvendes tekst-, samfunds- og kulturanalyse i forhold til projektets problemstilling. På besøget bekræftede de studerende denne kobling. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har dokumenteret frafaldet for bacheloruddannelsens første år med følgende tabel: 2011 (årgang 2010) 2010 (årgang 2009) 2009 (årgang 2008) Antal % Antal % Antal % I alt Aktiv Ophørt (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 23) Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at der indgår 30 ECTS propædeutik på uddannelsens første år, hvilket forklarer, at ingen af de studerende, der startede i 2008, har fulført uddannelsen pr. 1. oktober 2011, hvor tallene er opgjort. Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet blandt de studerende, som startede i 2010 har været særdeles højt. Da uddannelsesledelsen blev opmærksom på frafaldet, diskuterede studielederen situationen med de involverede undervisere og analyserede undervisningsevalueringerne. Uddannelsesledelsen konkluderede på den baggrund, at frafaldet kunne forklares med forhold, der vedrørte uddannelsen men mere studiemiljøet på den pågældende årgang. Frafaldet blev diskuteret på akkrediteringspanelets møde med uddannelsesledelsen og de studerende. De studerende pegede især på udfordringerne med at lære sproget, som central, og at det øgede optag medførte overfyldte hold. De studerende på mødet fra de seneste årgange oplevede imidlertid ikke frafaldet som et problem. På mødet med ledelsen blev det pointeret, at man aktuelt havde besluttet at dele holdene op, så der højst er 20 studerende ad gangen til undervisningen. Dertil kommer, at sprogundervisningen på uddannelsens første år kræver aktiv undervisningsdeltagelse, og at underviserne derfor fører mødeprotokol. På besøget blev det oplyst, at underviserne kontakter de studerende, hvis de har længere fravær fra undervisningen, og at de på den baggrund har mulighed for at tage fat om evt. problemer, der kan føre til frafald. Universitetet fremhæver desuden følgende tiltag som vigtige for at imødegå det høje frafald: De fire pitstop-samtaler 29

35 Propædeutikundervisning med nyt, delvist netbaseret undervisningsmateriale Indførelsen af fælles introduktionsforløb på ToRS Ny studieordning i 2010 med o Tydeligere progression og realistisk pensum i sprogundervisningen o Indførelse af kommunikative fagelementer på 3. og 5. semester o Udvidelse og internalisering af de samfundsfaglige fagelementer Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på bacheloruddannelsen tidligere har været særdeles højt i et år sammenlignet med de generelle frafaldstal for hovedområdet på landsplan, men hæfter sig samtidig ved, at bacheloruddannelsen siden da har fået en ny studieordning, og at instituttet har iværksat en række tiltag, som har til formål at modvirke frafaldet. Prøveformer Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for, hvordan de forskellige eksamensformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Det fremgår f.eks., at aktiv undervisningsdeltagelse udprøver bedst de kommunikative færdigheder i forskellige samtalesituationer, mens de bundne mundtlige og skriftlige prøver egner sig til at udprøve den sproglige viden. Frie hjemmeopgaver udprøver i højere grad de studerendes kompetencer til at identificere og afgrænse, samt analysere problemstillinger. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet oplyser, at det kræver en bacheloruddannelse i arabisk for at blive optaget på kandidatuddannelsen, og pointerer, at det snævre adgangsgrundlag er centralt, idet der er behov for at sikre, at de studerende har tilstrækkelige sprogfærdigheder til at kunne arbejde med sproget på et avanceret niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at den tætte kobling mellem bachelor- og kandidatuddannelsen sandsynliggør, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Akkrediteringspanelet bemærker samtidig, at sprogfærdighederne ikke er så centrale for de studerende, der vælger den samfundsfaglige profil på kandidatuddannelsen. Faglig progression fra første til sidste semester Bortset fra den gymnasierettede profil har de tre andre profiler på kandidatuddannelsen minimum tre obligatoriske fagelementer på hver 15 ECTS-point. På den samfundsfaglige profil, som er den største med aktuelt 12 studerende, er mellemøstforskningens historie f.eks. obligatorisk på første semester, hvilket skal give de studerende bedre mulighed for at identificere, placere og kritisere de bøger og artikler, som de skal anvende i de øvrige fagelementer. På den sproglig-litterære profil, hvor der p.t. er indskrevet 4 studerende, følger de obligatoriske fagelementer i kronologisk rækkefølge, således at undervisningen starter med sproghistorie og fortsætter med klassisk litteratur og moderne sprog. På den semitiske profil hvor der ikke er optaget studerende siden 2008 er progressionen i højere grad tænkt i bredden, idet den studerende introduceres til de relaterede sprog hebraisk og aramæisk. På den gymnasierettede profil er der kun to obligatoriske fagelementer ud over specialet dels i Mellemøstens moderne historie og i kommunikativt arabisk. Akkrediteringspa- 30

36 nelet vurderer dog, at den faglige progression på denne profil først og fremmest sker i bredden, da der skal være plads til den studerendes sidefag, og da de faglige mindstekrav medfører, at de studerende både skal beskæftige sig med sprog og samfundsforhold. På besøget spurgte akkrediteringspanelet ind til undervisningen i de tilfælde, hvor der kun er få studerende tilmeldt. Det fremgik af mødet med de studerende, at undervisningen ofte blev gennemført selv i de tilfælde, hvor der måske kun var to studerende, men at uddannelsen samtidig var præget af selvstudium. De studerende fremhævede dog den personlige kontakt til underviserne som noget positivt. Underviserne var samtidig positivt indstillede over for pitstop-samtalerne, fordi de oplevede, at det havde givet dem mere tid til at fokusere på den faglige vejledning af de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at de obligatoriske fagelementer og vejledningen medfører, at der sikres en tilstrækkelig faglig progression fra første til sidste semester på alle kandidatuddannelsens profiler. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Akkrediteringspanelet har anvendt et skema, som viser hvilke fagelementer, der understøtter de forskellige mål i kompetenceprofilerne, som udgangspunkt for en nærmere analyse af sammenhængen. Panelet har kun forholdt sig til læringsmålene for de obligatoriske fagelementer, da de valgfrie dele af uddannelsen kan sammensættes uden bindinger. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af skemaet, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilerne for alle kandidatuddannelsens profiler. I beskrivelsen af de generelle kompetencer fremgår, at de studerende skal opnår et godt kendskab til teorier og metoder samt anvendelse af disse inden for forskellige områder af studiet (lingvistik, litteratur, historie, religionsvidenskab, sociologi, politologi, medier og økonomi). På mødet med uddannelsesledelsen blev det dog præciseret, at det ikke er hensigten, at de studerende skal beskæftige sig med teorier og metoder inden for alle disse områder men kun inden for de områder, der vedrører den valgte profil. Frafald Universitetet har dokumenteret frafaldet på kandidatuddannelsen i arabisk med denne tabel: Antal % Antal % Antal % Arabisk Aktiv 4 29% 10 71% 10 77% Normeret tid 3 21% 2 14% 0 0% Normeret tid + 1 år 7 50% 4 29% 3 23% Ophørt 3 21% 0 0% 0 0% (Supplerende dokumentation 24. januar 2013) Det fremgår af skemaet, at der ikke var frafald på kandidatuddannelsen blandt de studerende, der startede i 2006 (beregnet 2009) og 2007 (beregnet 2010). På besøget på uddannelsen fremhævede underviserne, at de studerende, der vælger kandidatuddannelsen, typisk også gennemfører den. Blandt de 14 studerende, der startede på kandidatuddannelsen i 2008, er der imidlertid 3(21 %), der er faldet fra. I samme år var frafaldet på humaniora på landsplan 15 %. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på kandidatuddannelsen ikke har udgjort et betydeligt problem. Prøveformer Universitetet har redegjort for de forskellige prøveformer, der anvendes på kandidatuddannelsens obligatoriske fagelementer. Eksempelvis udprøves modul 14 med en bunden skriftlig prøve af én uges varighed, som 31

37 udprøver den studerendes forståelse og behandling af stoffet. Modul 19 anvender prøveformen "bunden mundtlig sagsfremstilling", hvor den studerende skal vælge et aktuelt debatteret emne i mellemøstlige medier. Prøveformen udprøver den studerendes evne til at fremlægge stoffet. Modul 18 udprøves med en "fri skriftlig hjemmeopgave", som anvendes til at vise i hvor høj grad en studerende kan overskue og formidle sit stof. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer for kompetenceprofilerne for alle kandidatuddannelsens profiler. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen i arabisk giver undervisningskompetence i arabisk i gymnasiet, hvis den studerende vælger den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen. Aktuelt er der én studerende indskrevet på den gymnasierettede profil, og der er fem gymnasier, der udbyder arabisk. På besøget spurgte akkrediteringspanelet ind til sammenhængen mellem uddannelsen og undervisningsfaget i gymnasiet, og underviserne pointeret, at der er et tæt samarbejde med gymnasieskolen bl.a. i kraft af, at den ene studielektor er medlem af opgavekommissionen for arabisk-faget og censor på gymnasieuddannelserne. De faglige mindstekrav for fremmedsprogsfag stiller krav til de studerendes en række specifikke kompetencer inden for sprog og kommunikation, kultur, medier og litteratur samt historie og samfund. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af en sammenligning mellem kompetenceprofilerne og de faglige mindstekrav, at bachelor- og kandidatuddannelsen lever op til de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at fakultetet aktuelt er ved at etablere et nyt pædagogisk center, som i foråret 2013 vil få ansvaret for at udvikle og gennemføre et nyt koncept adjunktpædagogikum. Fakultetet har desuden udarbejdet et idékatalog med eksempler på god praksis for kompetenceudvikling, som kan anvendes på institutterne. På ToRS er der fokus på de pædagogiske kompetencer ved nyansættelser, og der afholdes bl.a. flere årlige undervisningsdage på instituttet, hvor der diskuteres et relevant pædagogisk emne. Det blev desuden nævnt på besøget, at de undervisningsforløb, der er fælles for flere uddannelser f.eks. det videnskabsteoretiske fagelement på bacheloruddannelse giver underviserne mulighed for kollegial sparring. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af redegørelsen for fakultetets tiltag og besøget på uddannelsen, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Undervisningen på uddannelserne evalueres dels midt i semesteret, hvor de studerende har mulighed for at give mundtlig feedback på de forhold ved undervisningen, der kan ændres i løbet af semesteret. Derudover gennemføres en skriftlig evaluering ved afslutningen af semesteret, som går direkte til studienævnet. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der ikke har været eksempler på, at evalueringerne har givet anledning til handling for så vidt angår undervisernes pædagogiske kompetencer, men der gives eksempler på, at det har været tilfældet for andre af instituttets uddannelser. En sammenskrivning af evalueringerne offentlig- 32

38 gøres på instituttets hjemmeside hvert semester. Instituttet er desuden ved at evaluere undervisningsevalueringen med henblik på at undersøge mulighederne for at gøre den elektronisk frem for papirbaseret. På besøget blev evalueringerne diskuteret og især det forhold, at der ofte er få studerende til undervisningen. Det fremgik af mødet med de studerende, at den tætte kontakt blev oplevet som noget positivt, og at underviserne generelt var gode til at gennemføre midtvejsevalueringerne og følge op på de studerendes tilbagemeldinger. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets beskrevne procedurer og besøget på uddannelsen, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der følges der op på vurderingerne. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationen henviser universitetet til den seneste undervisningsmiljøvurdering (UMV), der blev gennemført på ToRS i 2008, og de forbedringer, der er foretaget som en konsekvens af undersøgelsen. Det drejer sig f.eks. om installation af trådløst netværk og projektorer i undervisningslokalerne. ToRS flytter til nye bygninger på KUA til januar 2013, og der er derfor ikke gennemført UMV for de nuværende lokaler siden Når instituttet er flyttet vil det i højere grad indgå i de fysiske og administrative rammer, som er etableret på KUA. Det fremgår af fakultetets kvalitetssikringspolitik, at UMV'en gennemføres hvert tredje år, at der er en fast arbejdsgruppe, som er ansvarlige for opgaven. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Gælder kun for bacheloruddannelsen ToRS har en ambition om, at alle deres bacheloruddannelser skal indeholde et obligatorisk semester i udlandet for at styrke de studerendes sproglige færdigheder. Det gælder også arabisk, og i forårssemesteret 2012 tog alle bachelorstuderende fra tredje semester til Egypten. Tredje semester indeholder 15 ECTS sprogundervisning og 15 ECTS med fokus på islam, og instituttet anbefaler generelt de studerende at tage et udlandsophold på dette semester eller på femte og sjette semester, hvis ikke den studerende vælger sidefag. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Valgfriheden er større på kandidatuddannelsen end på bacheloruddannelsen, og universitet anfører, at det i princippet er muligt for de studerende at tage et udlandsophold på alle tidspunkter i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s

39 Studieordning for bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund Studieordning for kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund Høringssvar modtaget 10. januar med justeret kompetenceprofil for den samfundsfaglige og semitiske profil Supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 17. januar Supplerende dokumentation 24. januar

40 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Det fremgår af Bilag 1, at Det Humanistiske Fakultet har udarbejdet politikker med tilhørende ansvarsfordeling og procedurer for de områder, der indgår i Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringspolitik samt de europæiske standarder (ESG). Fakultetet har desuden udviklet et intranetbaseret system for ledelsesinformation, hvor fakultets- og universitetsadministrationen gør en række informationer herunder nøgletal om uddannelserne tilgængelige for uddannelsesledelsen og andre relevante ledelsesniveauer. Fakultetet stiller krav om, at informationerne anvendes i kvalitetssikringen af uddannelserne, og at institutterne skal monitorere uddannelsernes nøgletal herunder tal for frafald og gennemførsel. De årlige kvalitetsredegørelsers nuværende form gør det kun i nogen grad muligt for fakultetet at identificere institutter, som ikke lever op til politikkens krav om monitorering af disse nøgletal. Panelet hæfter sig dog ved, at fakultetet allerede nu har fokus på spørgsmålet, og at redegørelserne fra 1. oktober 2013 vil indeholde institutternes konkrete ansvarsfordeling for monitorering og opfølgning på nøgletallene og for evt. tiltag på uddannelserne, som er gennemført på baggrund af tallene. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Det Humanistiske Fakultet beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Udmønter uddannelserne institutionens kvalitetssikringssystem? Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen aktuelt udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til følgende punkter: ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer På besøget spurgte panelet ind til instituttets udmøntning af "ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer" specielt med fokus på den kvalitetsredegørelse, som instituttet skulle aflevere 1. oktober Det fremgik, at instituttet var i færd med at implementere kvalitetssikringspolitikken, og at redegørelsen var afleveret til fakultetet, som herefter skal vurdere instituttets arbejde. Uddannelsesledelsen gav udtryk for, at den nye politik indeholdt flere anvendelige tiltag og redskaber til kvalitetssikringsarbejdet. Instituttet oplyser i den forbindelse, at de aktuelt udmønter de fleste procedurer i fakultetets kvalitetssikringspolitik, men at forbedringen af undervisernes kvalifikationer samt arbejdet med de løbende studieordningsrevisioner er områder, som først vil være helt på plads i Derudover har instituttet fokus på at forbedre arbejdet med undervisningsevalueringerne og systematisere kontakten til aftagere og dimittender (Supplerende dokumentation modtaget 1. november 2012). Udmøntningen af ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne blev diskuteret på møderne med uddannelsesledelsen og underviserne. Her fremgik det, at fakultetets intranetbaserede system for ledelsesinformation endnu ikke var taget i brug, og at det indgår i fakultetets strategi for Aktuelt følger instituttet løbende med i tallene for frafald, gennemførsel og ledighed, men instituttet har ikke nedskrevne procedurer med en klar ansvarsfordeling 35

41 for ledelsesinformation. Beslutningen om hvorvidt tallene kræver handling, tages af ledelsesgruppen eller studienævnet alt efter hvilken instans, der har beslutningskompetencen i det pågældende tilfælde. Universitetet har givet et eksempel på, hvordan et højt frafald blandt bachelorstuderende i 2010 førte til, at studielederen jf. kriterium 4 iværksatte en undersøgelse af årsagerne, som imidlertid ikke kunne relateres til uddannelsens kvalitet. Det fremgik desuden af besøget, at institutlederen i praksis tager ansvar for, at der i forbindelse med de årlige gruppeudviklingssamtaler (GRUS) for underviserne inddrages tal for studieprogression (Supplerende dokumentation modtaget 27. september 2012). Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse, at de tal, som uddannelsesledelsen inddrager i GRUS kun fokuserer på forholdet mellem ressourceudløsende studerende og STÅ-produktionen og ikke relaterer det til antallet af indskrevne studerende eller frafald. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at anvendeligheden af nøgletallene begrænses af problemer med at registrere propædeutikstuderende og tilvalgsstuderende i de studieadministrative systemer. Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at der jf. kriterium 1 aktuelt ikke er en tilstrækkelig systematisk dialog med både bachelor- og kandidatdimittenderne, som kan anvendes i kvalitetssikringen af uddannelserne. Akkrediteringspanelet bemærker, at bachelordimittendernes argumenter for at vælge en anden kandidatuddannelse potentielt kan sige noget om kvaliteten af både bachelor- og kandidatuddannelsen. Dertil kommer, at beskæftigelsesstatistikkerne peger på, at en relativt stor andel af dimittenderne ikke finder beskæftigelse, der passer til uddannelsesniveauet. Akkrediteringspanelet vurderer, at udfordringerne med at opbygge et hensigtsmæssigt system for ledelsesinformation og etablere en løbende og systematisk dialog med dimittenderne har betydning for udmøntningen af ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Instituttet har således ikke nedskrevne procedurer, der sikrer, at andre informationer end undervisningsevalueringerne indgår i den løbende monitorering af studieordningerne. Akkrediteringspanelet anerkender, at instituttet arbejder med at implementere institutionens kvalitetssikringspolitik, og at de fleste procedurer udmøntes på uddannelsen, og at uddannelsesledelsen har en praksis for at inddrage tal for frafald og studieprogression i kvalitetssikringen. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der ikke er procedurer med en klar ansvarsfordeling, når det gælder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne, og at intentionerne i fakultetets system for ledelsesinformation derfor aktuelt ikke er realiseret på instituttet. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelserne? Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen På besøget spurgte akkrediteringspanelet til, hvordan undervisningsevalueringerne fungerer i praksis. Her fremgik det, at alle fagelementer dels evalueres mundtligt midt i forløbet og dels gennem et evalueringsskema ved undervisningens afslutning. Både studerende og undervisere fandt, at disse evalueringer var hensigtsmæssige, og det er panelets indtryk, at der generelt er en god evalueringskultur på bachelor- og kandidatuddannelsen, hvor problemer italesættes og løses, når de opstår. De skriftlige evalueringer går direkte til studienævnet, hvorved de studerende også får mulighed for at give anonym feedback. Universitetet giver enkelte eksempler på, at undervisningsevalueringerne har ført til ændringer. Det gælder bl.a. det fælles fag i videnskabsteori og -metode, der udbydes for alle studerende på ToRS. På besøget fremhævede de studerende, at der i foråret 2012 ikke havde været tilstrækkelig sammenhæng mellem den del af undervisningen, der var fælles for alle, og den uddannelsesspecifikke del. De studerende havde både meddelt dette til underviserne i midtvejsevalueringerne og skrevet det i de afsluttende evalueringer, og studienævnet har nu gennemført en række justeringer i tilrettelæggelsen af undervisningen. ToRS har ydermere udarbejdet et spørgeskema, som skal udfyldes, når de studerende afleverer hhv. bacheloropgave og speciale. Spørgeskemaet har til formål at evaluere det samlede uddannelsesforløb, herunder udbytte og fremtidsplaner samt at foreslå forbedringer til uddannelsen. Uddannelsesledelsen forventer at 36

42 kunne bruge resultaterne til at iværksætte tiltag, som kan forbedre gennemførselstiden og målrette erhvervsvejledningen, men universitetet har ikke på nuværende tidspunkt erfaring med anvendelse af denne dialog. Pitstop-samtalerne udgør yderligere et eksempel på et tiltag, der giver uddannelsesledelsen mulighed for at identificere problemer på uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at disse samtaler er veltilrettelagte, og at de på sigt vil kunne give uddannelsesledelsen værdifuld information om de studerendes vurderinger af uddannelsen og deres overvejelser om blandt andet studietidsforlængelse og muligt frafald. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at instituttet har evalueret aktiviteterne i 2011 (Bilag 1-13). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen i tilstrækkelig grad tager hånd om problemer på uddannelse, der identificeres gennem undervisningsevalueringerne, og at pitstop-samtalerne udgør et centralt tiltag i den fortsatte kvalitetssikring af uddannelserne. Panelet vurderer desuden på baggrund af møderne med de studerende og uddannelsens VIP'er, at der er en god kvalitetskultur og dialog omkring den daglige tilrettelæggelse af undervisningen. I forhold til uddannelsesledelsens anvendelse af nøgletal til at identificere problemer på uddannelserne vurderer akkrediteringspanelet, at de tal, der er angivet i forbindelse med akkrediteringen kan ses som indikatorer på problematikker, som ikke er blevet adresseret af uddannelsesledelsen, selvom de f.eks. indgår i GRUS. Det gælder tallene for studieprogression, hvor det f.eks. fremgår, at der på bacheloruddannelsen var 65 ressourceudløsende studerende, som optjente 45 STÅ i perioden Dette tal skal ses i lyset af, at der pr. 1. oktober 2011 var 122 indskrevne studerende på bacheloruddannelsen. Problemet er også tydeligt på kandidatuddannelsen, hvor der var 71 indskrevne studerende på kandidatuddannelsen pr. 1. oktober 2011, men der var 47 ressourceudløsende i 2010/2011, og de optjente kun 21,4 STÅ (Høringssvar modtaget 10. januar 2013). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at der kan være mange årsager til, at studieprogressionen ser ud, som den gør, herunder at de studerende er på tilvalg eller udlandsophold. Panelet vurderer dog, at uddannelsesledelsen ikke har redegjort for de konkrete årsager, og at det derfor ikke kan udelukkes, at der er en sammenhæng med kvaliteten af uddannelsen. Tallene vurderes især at være problematiske på kandidatuddannelsen. Det er således ikke dokumenteret, at uddannelsesledelsen har den fulde ledelsesinformation, og dermed bliver uddannelsesledelsen kun i nogen grad i stand til - udover undervisningsevalueringerne - systematisk at tage hånd om de problemer, der kan identificeres. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetets system for ledelsesinformation kun i nogen grad er realiseret på instituttet. Der er ikke procedurer med en klar ansvarsfordeling, når det gælder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Uddannelsesledelsen har kun i nogen grad den fulde ledelsesinformation, og dermed kan uddannelsesledelsen kun i nogen grad - udover undervisningsevalueringerne - forholder sig systematisk til de problemer, der kan identificeres. Det gælder primært dimittenddialog og tal for studieprogression. Uddannelsesledelsen tager dog hånd om de problemer, der kan identificeres gennem undervisningsevalueringer, eksempelvis har ledelsen fulgt op på et højt frafald. Akkrediteringspanelet vurderer, at der generelt er en god kvalitetskultur og dialog omkring den daglige tilrettelæggelse af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at fakultetet har udarbejdet en samlet politik for kvalitetssikring, som lever op til ESG'erne, og som er under implementering på instituttet. Panelet lægger i den forbindelse vægt på, at redegørelserne fra 1. oktober 2013 vil indeholde institutternes konkrete ansvarsfordeling for monitorering og opfølgning på nøgletallene og for evt. tiltag på uddannelserne, som er gennemført på baggrund af tallene. Akkrediteringspanelet vurderer derfor samlet set, at Det Humanistiske Fakultet beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. 37

43 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetets system for ledelsesinformation kun i nogen grad er realiseret på instituttet. Der er ikke procedurer med en klar ansvarsfordeling, når det gælder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Uddannelsesledelsen har kun i nogen grad den fulde ledelsesinformation, og dermed kan uddannelsesledelsen kun i nogen grad - udover undervisningsevalueringerne - forholder sig systematisk til de problemer, der kan identificeres. Det gælder primært dimittenddialog og tal for studieprogression. Uddannelsesledelsen tager dog hånd om de problemer, der kan identificeres gennem undervisningsevalueringer, eksempelvis har ledelsen fulgt op på et højt frafald. Akkrediteringspanelet vurderer, at der generelt er en god kvalitetskultur og dialog omkring den daglige tilrettelæggelse af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at fakultetet har udarbejdet en samlet politik for kvalitetssikring, som lever op til ESG'erne, og som er under implementering på instituttet. Panelet lægger i den forbindelse vægt på, at redegørelserne fra 1. oktober 2013 vil indeholde institutternes konkrete ansvarsfordeling for monitorering og opfølgning på nøgletallene og for evt. tiltag på uddannelserne, som er gennemført på baggrund af tallene. Akkrediteringspanelet vurderer derfor samlet set, at Det Humanistiske Fakultet beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s Supplerende dokumentation modtaget 27. september 2012 Supplerende dokumentation modtaget 1. november 2012 Supplerende dokumentation modtaget 2. november 2012 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 18. januar

44 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens system for kvalitetssikring Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser er bygget op om de europæiske standarder for intern kvalitetssikring af universitetsuddannelser: 1.2 Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 1.3 Bedømmelse af studerende 1.4 Kvalitetssikring af undervisere 1.5 Læringsressourcer og støtte til de studerende 1.6 Informationssystemer 1.7 Offentlig information. Det fremgår af politikken, at det er fakulteternes ansvar at udvikle interne kvalitetssikringspolitikker og procedurer samt dokumentation herfor i overensstemmelse med de fælles politikker og procedurer på kvalitetssikringsområdet. Derfor har KU både fælles politikker og procedurer og lokale udfoldelser af fælles politikker og procedurer. (Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser, s. 2). Universitetet har opstillet en række krav til det specifikke indhold i fakulteternes kvalitetssikringspolitikker, som bl.a. indebærer en ansvarsfordeling, procedurer for undervisnings- og uddannelsesevaluering samt procedurer for dialog med dimittender, aftagerpaneler og censorer. Overordnet set forventer universitetet, at: a) Fakulteterne indsamler systematisk dokumentation for indsatsen og opfølgning på de enkelte områder. Det skal fremgå af fakulteternes kvalitetssikringspolitik, hvilke indikatorer der måles på. b) Fakulteternes lokale udfoldelse af den interne kvalitetssikringspolitik offentliggøres samlet et sted på fakultetets hjemmeside (Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser, s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer ud fra ovenstående, at Københavns Universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik, som beskriver rammerne for fakulteternes lokale udfoldelse af de fælles politiker og procedurer. Politikken indeholder delpolitikker i forhold til ESG erne samt krav til indholdet i fakulteternes kvalitetssikringspolitiker på disse områder. Kvalitetssikringssystemet på Det Humanistiske Fakultet Det Humanistiske Fakultets politik for kvalitetssikringen af uddannelser trådte i kraft 1. januar 2012 og fremgår af fakultetets hjemmeside. Politikken og de dertilhørende procedurer skal være implementeret på institut- og fakultetsniveau pr. 1. januar Fakultetets kvalitetssikringspolitik er udarbejdet i overensstemmelse med universitetets politik inden for de ovenfor nævnte politikområder og definerer formål, målsætninger, ansvarsfordeling og de konkrete procedurer for følgende områder: Formål, organisation, ledelsesansvar og måling Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader herunder Udformning af nye uddannelser, Studieordninger og kursusbeskrivelser, Undervisningsevaluering, Intern monitorering og evaluering af uddannelser, Ekstern evaluering af uddannelser, Internationalisering samt Dialog med interne og eksterne interessenter Bedømmelse af de studerende herunder Offentliggørelse af relevante informationer, Udprøvning, Tilrettelæggelse af eksamen samt Eksamens- og klagestatistik Kvalitetssikring af underviseres kompetencer herunder Ansættelse af undervisere, Pædagogisk kompetenceudvikling samt Introduktion til nye undervisere og deltidsansatte til undervisningsopgaven Læringsressourcer og støtte til de studerende herunder Studiestart, Studie- og karrierevejledning samt Læring og studieliv Information herunder Offentliggørelse af information (Det Humanistiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelse) 39

45 Hvad angår systemet for ledelsesinformation indeholder politikken ikke en klar ansvarsfordeling for så vidt angår anvendelsen af informationerne, idet der henvises til, at det er institutternes opgave at fordele ansvaret mellem institutleder, studieleder og studienævn. Institutterne skal dokumentere, at de har etableret en klar ansvarsfordeling for anvendelsen af ledelsesinformation i forbindelse med den årlige kvalitetssikringsredegørelse, som blev gennemført første gang 1. oktober Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetet har udarbejdet politikker med tilhørende ansvarsfordeling og procedurer for de fleste områder af kvalitetsarbejdet med undtagelse af institutternes anvendelse af informationer til at styre uddannelserne, hvor ansvaret for at udarbejde procedurer er placeret på institutniveau. Det er desuden vurderingen, at fakultetets politik er i overensstemmelse med Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringspolitik af 1. oktober 2011 samt de europæiske standarder (ESG). Fakultetet forventer at have implementeret politikken i januar Ansvarsfordeling Det fremgår af universitetets kvalitetssikringspolitik, at dekanen har det overordnede ansvar for sammenhængen mellem uddannelse, forskning og kvalitet, mens institutleder samt studienævn og studieleder har den udførende rolle i forhold til uddannelsesplanlægning og -evaluering. Den tværgående koordinering af kvalitetsarbejdet sker i de centrale ledelsesfora SAK (Studieadministrativt Koordineringsudvalg), KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd) og Ledelsesteamet (LT) som er nærmere beskrevet nedenfor: KUUR rådgiver universitetets ledelse og gennemfører strategisk udviklingsarbejde på området. KU- UR er sammensat af prorektor og en uddannelsesdekan eller studieleder fra hvert fakultet samt repræsentanter fra studerende. KUUR mødes mindst 3 gange i semestret samt 1 årligt heldagsmøde og sekretariatsbetjenes af Uddannelsesservice. KUUR skal: o være forum for udveksling af best practice på tværs af fakulteter o bidrage til KU s udvikling af strategi for uddannelse o behandle og rådgive om konkrete temaer og emner efter delegation fra Rektoratet Uddannelsesservice fungerer som serviceorgan for fakulteternes kvalitetsarbejde. Uddannelsesservice yder generel bistand til fakulteterne på uddannelsesområdet, koordinerer udarbejdelsen af dokumentation i forbindelse med akkrediteringer og leverer statistiske oplysninger om bl.a. gennemførelse, frafald og overgangsmønstre til fakulteterne. Et konkret eksempel på Uddannelsesservices arbejde er udviklingen af fælles procedurer for undervisningsevalueringer. Studieadministrativt Koordineringsudvalg (SAK) er sammensat af studiecheferne for de 6 fakulteter samt den centrale studieadministration. Vicedirektøren for uddannelse er ledelsesrepræsentant. Ledelsesteamet (LT) består af rektorat, universitetsdirektør og dekaner for de enkelte fakulteter Det fremgår endvidere, at fakulteterne skal afgive en årlig skriftlig status over deres kvalitetssikringsarbejde til SAK og KUUR første gang i 2012 med henblik på erfaringsudveksling mellem fakulteterne. I forhold til ansvarsfordelingen på Det Humanistiske Fakultet fremgår det, at det er op til de institutterne at beslutte, hvorvidt studieleder, studienævn eller institutleder er ansvarlig for de enkelte delområder af politikken. Det er institutlederens ansvar at sikre, at der udarbejdes en årlig redegørelse for på kvalitetssikringsarbejdet på baggrund af en skabelon, der findes i politikken (Politik for kvalitetssikring af uddannelse). Fakultetet har udarbejdet procedurer for behandlingen af institutternes kvalitetsredegørelser, som indeholder retningslinjer for screening, analyse og opfølgning. Heraf fremgår bl.a., at fakultetet " påpeger identificerede problemer, og hvad der kan/skal gøres for at rette op på dem, således at fakultetets procedurer følges. Hvis hele redegørelsen eller dele af dens oplysninger ikke er blevet leveret, adresserer tilbagemeldingen dette. Hvis dekanatet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt for, at enheden fremover kan følge fakultetets procedurer, tager det initiativ til at mødes med enhedens leder (institutleder/afdelingsleder). På mødet drøftes de identificerede problematiske forhold og deres baggrund, og dekanatet og enhedens leder 40

46 aftaler et videre forløb, der skal rette op på disse forhold. Hvor det er muligt og relevant, tilbydes intern konsulentbistand" (Procedure for behandling af årlige kvalitetssikringsredegørelser, s. 2). Når det gælder anvendelsen af information til at styre uddannelserne rummer fakultetets kvalitetssikringspolitik en række krav til hvilke kvantitative og kvalitative informationer, institutterne skal inddrage i kvalitetssikringen. Politikken beskriver også, hvem der har ansvaret for at producere informationerne, men institutterne skal selv fastsætte ansvarsfordelingen for analyse og opfølgning på tallene for frafald og gennemførsel. Ansvarsfordelingen på dette område indgår aktuelt ikke i institutternes årlige kvalitetsredegørelse, men fakultetet oplyser, at de i praksis har fokus på, om institutterne anvender opgørelserne. Fra 1. oktober 2013 vil skabelonerne desuden indeholde krav om, at institutterne beskriver den konkrete ansvarsfordeling for monitorering og opfølgning på nøgletallene og redegør for evt. tiltag som er gennemført på baggrund af tallene (Supplerende dokumentation til høringssvar, modtaget 18. januar 2013). Dertil kommer, at nøgletallene indgår i fakultetets løbende dialog med institutterne og i det eftersyn af studieordningerne, der gennemføres hvert tredje år. Akkrediteringspanelet vurderer, at Det Humanistiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser indeholder en klar overordnet ansvarsfordeling for kvalitetssikringsarbejdet som helhed samt for de fleste politikområder. Der stilles krav om en årlig redegørelse omkring resultaterne af kvalitetsarbejdet fra instituttil dekan- og rektorat-niveauet, som blev gennemført første gang den 1. oktober Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetets procedurer for opfølgning på institutetternes kvalitetsredegørelse sikrer, at institutterne har en klar ansvarsfordeling på de fleste områder, der indgår i politikken, og anerkender, at kvalitetsredegørelserne i nogen grad gør det muligt for fakultetet at identificere de dele af politikken, som institutterne ikke opfylder. Akkrediteringspanelet hæfter sig desuden ved, at fakultetet er i færd med at justere skabelonen for kvalitetsredegørelserne, så de fremover stiller tydeligere krav til institutternes redegørelse for ansvarsfordelingen i forhold til at monitorere og anvende tal for frafald og studieprogression. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Det fremgår af Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser, at fakulteterne skal opstille procedure for kvalitetssikring af studieordning og kursusbeskrivelser. Revidering og monitorering af studieordninger, herunder hvor hyppigt studieordninger gennemgår eftersyn, som minimum hvert 3. år. Videre fremgår det, at fakulteterne skal udarbejde beskrivelser af hvorledes der sikres samspil mellem kvalifikationsramme, kompetenceprofil, faglige læringsmål, kompetencemål og studieordning. Uddannelsernes kompetenceprofil skal leve op til kvalifikationsrammens krav. Studieordningernes beskrivelser af uddannelsesindhold og -struktur, læringsmål og kompetencemål skal underbygge indfrielsen af kompetenceprofilen. Af fakultetets politik for kvalitetssikring af uddannelser fremgår det, at studienævnene har ansvaret for studieordningerne, som dels skal følge de skabeloner og vejledninger, der er godkendt af dekanatet og dels skal tage højde for en række principper herunder internationalisering, alignment og progression, som blev introduceret med fakultetets studieordningsreform fra Studienævnet har desuden til opgave at sikre, at det relevante aftagerpanel og censorformandskabet samt evt. rektorforeningen på det gymnasiale område, høres ved større ændringer. På fakultetsniveau udfører Uddannelsesadministrationen legalitetskontrol, og studieordningerne behandles i Akademisk Råd og godkendes af dekanen. I forhold til den løbende monitorering af studieordningerne fremgår det af fakultetets politik for kvalitetssikring af uddannelse, at det enkelte institut har ansvar for at der gennemføres et eftersyn af studieordningerne hvert tredje år, og at det sker på baggrund af relevant og tilstrækkeligt materiale. Af fakultetets procedurer for eftersyn af studieordninger fremgår, at følgende informationer som minimum skal inddrages: Dimittendundersøgelser Statistik for frafald og gennemførsel Statistikker over prøveresultater 41

47 Beskæftigelses- og ledighedsstatistik Undervisningsevalueringer Dialog med aftagerpanelet med relevans for den pågældende studieordning Input fra undervisere Input fra Studie- og Karrierevejledningen Censorformandskabets årlige rapport og eventuelt anden dialog med censorkorpset Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetets politik for kvalitetssikring af uddannelse indeholder procedurer og ansvarsfordeling for udarbejdelsen af studieordninger samt det eftersyn, som fra 2012 skal gennemføres hvert tredje år. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Fakultetet anfører, at alle generelle oplysninger om eksamensreglerne er tilgængelige for de studerende på fakultetets studieportal (KUnet), mens de fagspecifikke forhold omkring eksaminerne fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser. Det fremgår yderligere af dokumentationsrapporten, at adjunktpædagogikum på Københavns Universitet specifikt kvalificerer underviserne til at fungere som eksaminatorer. Samtidig har Læringsenheden ved Det Humanistiske Fakultet i forårssemestret 2010 gennemført et projekt hvor fakultetets institutter kunne afprøve eksamensformer, der i højere grad lagde op til sammenhæng mellem mål- og kompetencebeskrivelser, undervisningsformer og eksamensformer. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at Det Humanistiske Fakultet har fokus på at styrke undervisernes kompetencer, samt at der arbejdes med at udvikle hensigtsmæssige eksamensformer. Fakultetet offentliggør desuden eksamensreglerne på fakultets hjemmeside. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer, at de studerendes eksamen i forhold til krav, regler og procedure. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Af Københavns Universitets overordnede personalepolitik fremgår det, at de forsknings- og uddannelsesmæssige behov prioriteres ved ansættelser, og at efter- og videreuddannelse skal sikre, at medarbejderne får styrket den faglige kompetence og kvalitetsbevidsthed. Det Humanistiske Fakultet organiserer udbud og evaluering af efter- og videreuddannelse i overensstemmelse med de retningslinjer, der er formuleret centralt på universitetet herunder adjunktpædagogikum. Deltagelse i disse kurser kan f.eks. ske på baggrund af medarbejderudviklingssamtaler og som opfølgning på undervisningsevalueringerne, som skal leve op til universitetets personalepolitik. I personalepolitikken er der desuden beskrevet en række minimumsprincipper for evaluering af undervisernes pædagogiske indsats. Procedurerne for at følge op på undervisningsevalueringerne fremgår af Det Humanistiske Fakultets kvalitetssikringspolitik. Akkrediteringspanelet vurderer, at Det Humanistiske Fakultet at have procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer, og at de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen indhentes, samt at der er procedurer for opfølgning. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Københavns Universitetet gennemførte i 2010 en undervisningsmiljøvurdering af universitetets fakulteter. I henhold til universitetets beskrevne procedurer er det fakultetets ansvar at lave opfølgning herpå. Undervisningsmiljøvurderingen for Det Humanistiske Fakultet belyste særligt de studerendes tilfredshed med trivslen, det fysiske undervisningsmiljø, det æstetiske undervisningsmiljø og handicapforholdene. Der er ifølge fakultetet formuleret handlingsplaner blandt andet i forhold til etableringen af en samlet Studieportal, en samlet vejledningsstrategi, flere cykelparkeringspladser, flere udstillinger af de studerendes kunstproduktioner på fakultetets fællesarealer samt tilbagevendende tjek af undervisningslokalerne for så vidt angår træk, lysfor- 42

48 hold, varme og støj samt opdatering af fakultetets trådløse netværk. I 2008 gennemførte fakultetet en tilsvarende undersøgelse, der blandt andet førte til en overordnet strategi for udviklingen af de fysiske rammer, herunder et øget fokus på trådløst netværk og studiearbejdspladser. Undervisningsmiljøvurderingen gennemføres hvert tredje år. I dokumentationsrapporten fremhæves desuden fakultetets studie- og karrierevejledning som en central ressource for de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at Det Humanistiske Fakultet overordnet set har fokus på at sikre tilstrækkeligt med ressourcer til uddannelserne og de studerende, og at det sker på baggrund af relevante undersøgelser af studie- og undervisningsmiljøet. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Københavns Universitet har fælles procedurer for fakulteternes arbejde med undervisningsevalueringer. Heraf fremgår, at det er de enkelte studienævn, som fastlægger evalueringsmetoden, og det pointeres, at det er vigtigt, at studienævnene præciserer og sikrer sammenhængen mellem formålet med undervisningsevaluering, opfattelser af undervisningskvalitet og den konkrete evalueringspraksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetets procedurer for undervisningsevaluering overordnet set følger universitetets procedurer, selvom det det i høj grad er op til de enkelte studienævn at fastsætte indholdet og konsekvenserne af undervisningsevalueringerne. Videndeling og erfaringsudveksling om undervisningsevalueringerne institutterne og fakultetsniveauet imellem sker fx inden for rammerne af fakultetets studielederkredse. Rammerne for fakultetets system for ledelsesinformation er beskrevet i fakultetets politik for kvalitetssikring. Det fremgår, at uddannelsesledelsen anvender to typer af information i styringen af uddannelserne. Der er de informationer, som uddannelsesledelsen selv er ansvarlig for at udarbejde som f.eks. undervisningsevalueringer og dialog med aftagerpaneler og censorkorps. Herunder hører også resultaterne fra universitetets undervisningsmiljøvurderinger og de dimittendundersøgelser, som fakultetet gennemfører hvert 4. år fra Derudover er der de uddannelsesstatistiske nøgletal, som findes på fakultetets intranetbaserede platform for ledelsesinformation. Informationerne produceres af enten Uddannelsesservice på KU eller Fakultetsservice på Det Humanistiske Fakultet. Bilag 21a til fakultetets politik for kvalitetssikring beskriver hvilke informationer, der indgår, hvem der har ansvaret for at producere dem, og hvilke ledelsesniveauer, der skal have adgang til de forskellige informationer. I universitetets supplerende dokumentation modtaget 21. november 2012 fremgår yderligere, at platformen for ledelsesinformation rummer følgende nøgletal: Generelt Oversigt over bestand, frafald, gennemførelse mm. på landsplan, lokalt og fagligt (2009 og 2010) Bestand Studenterbestand pr. 1. oktober (2011) Studenterbestand fordelt på køn, alder og uddannelsesniveau Optag Optag pr. 1. oktober (2008, 2009, 2010) BA pr. 1. oktober (2011) KA pr. 1. oktober (2011) Optag pr. 30. juli (2012) Optag historik pr. 30. juli ( ) Produktion Antal færdiguddannede bachelorer (1/10-30/9) fordelt på fag (2008, 2009,2010) Antal færdiguddannede kandidater (1/10-30/9) fordelt på fag (2008, 2009,2010) STÅ-produktion fordelt på fag (2009, 2010, 2011) Detaljeret opgørelse for HUM STÅ-produktion

49 Gennemførsel Det Humanistiske Fakultet fordelt på fag Karakterer Fakultetsgennemsnit for BA-projekter Fakultetsgennemsnit for KA-specialer Dekanatet har jf. ovenstående en procedure for analyse og opfølgning på kvalitetsredegørelsen, som omfatter fakultetets fælles retningslinjer for monitorering og anvendelse af ledelsesinformationen. Fakultetet understreger, at selvom skabelonen aktuelt ikke stiller eksplicitte krav til institutternes redegørelse for ansvarsfordeling og procedurer, så har fakultetet i høj grad fokus på institutternes arbejde på dette område. Hvis institutterne fx ikke angiver, at nøgletallene har været anvendt i forbindelse med større studieordningsrevisioner, vil det indgå i fakultetets opfølgning. Fra 1. oktober 2013 vil skabelonerne desuden indeholde institutternes konkrete ansvarsfordeling for monitorering og opfølgning på nøgletallene, og institutterne skal redegøre for evt. tiltag, som er gennemført på baggrund af tallene (Supplerende dokumentation til høringssvar, modtaget 18. januar 2013). Institutterne skal altid redegøre for frafald- og gennemførselsstatistik i forbindelse med det eftersyn af studieordningerne, der gennemføres hvert tredje år. Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetet har udviklet et system for ledelsesinformation, hvor fakultetsog universitetsadministrationen gør en række informationer tilgængelige for uddannelsesledelsen og andre relevante ledelsesniveauer. Akkrediteringspanelet anerkender, at kvalitetsredegørelsernes nuværende form i nogen grad gør det muligt for fakultetet at identificere institutter, som ikke lever op til politikkens krav om monitorering af frafald og gennemførelse. Panelet hæfter sig desuden ved, at fakultetet er i færd med at justere skabelonerne, så kravet til dokumentationen for institutternes ansvarsfordeling og procedurer på dette område bliver tydeligere. Akkrediteringspanelet bemærker, at der er problemer med kvaliteten af de opgørelser, der er tilgængelige på platformen for ledelsesinformation f.eks. i relation til uddannelser med tilvalg og propædeutik. Det skyldes de studieadministrative systemer og medfører visse begrænsninger i forhold til at anvende opgørelserne i kvalitetssikringen. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Københavns Universitetet offentliggør en række kvantitative informationer om de studerendes aktivitet på hjemmesiden herunder tal for optagelse, bestand, STÅ-produktion, gennemførsel og karaktergivning. Statistikkerne bygger på de tal, som universitetet indberetter til ministeriet og Danske Universiteter. Overgangsfrekvens til anden uddannelse samt til beskæftigelse findes på Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings hjemmeside. Evalueringsrapporter offentliggøres af institutternes studienævn og kan findes enten via institutternes hjemmesider eller via fakultetets hjemmeside. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at det er fakultetets uddannelsesadministration, der er ansvarlig for, at oplysningerne på hjemmesiden er opdaterede, mens de respektive studienævn er ansvarlige for selve offentliggørelsen af evalueringsrapporterne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der finder en regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer sted. Institutionens system for kvalitetssikring Fakulteterne har siden 1. oktober 2011 arbejdet med at implementere Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser. Det Humanistiske Fakultet har på den baggrund udarbejdet og vedtaget en politik for kvalitetssikring med tilhørende procedurer, som trådte i kraft 1. januar 2012 og forventes at være implementeret pr. 1. januar

50 Akkrediteringspanelet vurderer, at Det Humanistiske Fakultet har udarbejdet politikker med tilhørende ansvarsfordeling og procedurer for de områder, der indgår i Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringspolitik samt de europæiske standarder (ESG). Fakultetet har desuden udviklet et intranetbaseret system for ledelsesinformation, hvor fakultets- og universitetsadministrationen gør en række informationer herunder nøgletal om uddannelserne tilgængelige for uddannelsesledelsen og andre relevante ledelsesniveauer. Fakultetet stiller krav om, at informationerne anvendes i kvalitetssikringen af uddannelserne, og det er fakultetets intention, at institutterne skal monitorere uddannelsernes nøgletal herunder tal for frafald og gennemførsel. Akkrediteringspanelet anerkender, at kvalitetsredegørelsernes nuværende form i nogen grad gør det muligt for fakultetet at identificere institutter, som ikke lever op til politikkens krav om monitorering af frafald og gennemførelse. Panelet hæfter sig desuden ved, at redegørelserne fra 1. oktober 2013 vil indeholde institutternes konkrete ansvarsfordeling for monitorering og opfølgning på nøgletallene og for evt. tiltag på uddannelserne, som er gennemført på baggrund af tallene. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Det Humanistiske Fakultet beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Dokumentation 3. december december december december 2012 Supplerende dokumentation modtaget 21. november 2012 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Supplerende dokumentation til høringssvar modtaget 18. januar

51 Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Andre forhold Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? Nej. Hovedområde Det humanistiske hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for semitisk/tyrkisk. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Titel Bacheloruddannelsens titel er pt. godkendt til Dansk: Bachelor (BA) i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Middle Eastern Language and Society (Arabic) Bacheloruddannelsens titel indstilles til Dansk: Bachelor (BA) i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Middle Eastern Language and Society (Arabic) ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. 46

52 Uddannelsens normerede studietid Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til 180 ECTS-point Universitetet indstiller 180 ECTS-point ACE Denmarks vurdering Det bemærkes, at bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) er godkendt til propædeutisk undervisning på 30 ECTS-point. Arabisk indgår i de gymnasiale uddannelsers fagrække. I det tilfælde, hvor den studerende ikke opfylder adgangskravet om arabisk A og derfor skal gennemføre den propædeutiske undervisning, er den samlede normerede studietid således 210 ECTS-point. Tilskudsmæssig indplacering Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til Heltidstakst 1 Universitetet indstiller Heltidstakst 1 ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Adgangskrav for bacheloruddannelser Uddannelsen er pt. godkendt til Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Uddannelsesspecifikt adgangskrav: Arabisk A Arabisk A kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen. Universitetet indstiller Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Uddannelsesspecifikt adgangskrav: Arabisk A Arabisk A kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Har bacheloruddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej 47

53 Adgang til kandidatuddannelser Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til? Kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) Kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier Kandidatuddannelsen i mellemøstenstudier, SDU Retskrav Kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk). ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan bacheloruddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er bacheloruddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Ja, i kombination med kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk). Hvilket gymnasialt fag giver uddannelsen faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i? Arabisk. Hvordan lever bacheloruddannelsen op til 15, stk. 3 og 21 i uddannelsesbekendtgørelsen? Studieordningen tager hensyn til de i bekendtgørelsens fremsatte betingelser. Uddannelsen er tilrettelagt med hovedfag og sidefag. Hvorledes opfylder bacheloruddannelsen de faglige mindstekrav som fastsat i vejledning om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Studieordningens elementer gør, at den samlede bachelor- og kandidatuddannelse opfylder mindstebestemmelserne. Faglige mindstekrav for moderne fremmedsprog Kandidaten skal kunne kommunikere mundtligt og skriftligt i en varieret og situationstilpasset form på fremmedsproget. kunne analysere sproglige udsagn med henblik på at kunne give sproglig vejledning på et systematisk grundlag (fonetik, grammatik, semantik og pragmatik). kunne oversætte en tekst fra fremmedsproget til dansk og fra dansk til fremmedsproget. have viden om tværkulturel kommu- Bacheloruddannelsen i mellemøstens sprog og samfund (arabisk) Sprog og kommunikation forstå materiale på det studerede sprog samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og andre fremmedsprog analysere det studerede sprog på baggrund af indsigt i elementær lingvistik arbejde hensigtsmæssigt med metoder og teorier i en undersøgelse af et sprogligt problem oversætte mellem det studerede sprog og dansk kommunikere på det studerede sprog i Kandidatuddannelsen i arabisk Kommunikere mundtligt og skriftligt på arabisk. Kunne analysere, fortolke, vurdere og perspektivere tekster i forskellige genrer på arabisk. Selvstændigt kunne arbejde med tekster og teorier inden for fx arabisk/arabisk sprog, litteratur, historie, eller samfund. 48

54 nikation og formidling samt betingelserne herfor. have viden om sprogvariation (regional, social, funktionel, historisk). have nogen indsigt i teorier om sprog og kommunikation med henblik på at kunne inddrage dem i analyser af sprogbrug i forskellige genrer, registre og kontekster. Kandidaten skal kunne analysere, fortolke, vurdere og perspektivere tekster (litterære og ikkelitterære) i forskellige genrer og medier og fra forskellige perioder og kulturområder på baggrund af tekstanalytiske og kulturanalytiske teorier og metoder. både skriftlig og mundtlig form på dagligdagsniveau. udforme analyser af det studerede sprog, herunder forklaringer på grammatiske konstruktioner identificere teori og metode, som er relevant for løsningen af problemstillingen generere viden og analyser om sproglige og litterære problemstillinger perspektivere kontrastivt og historisk i tid og rum. Kultur, medier og litteratur videnskabelige og metodiske tilgange til sprog- og litteraturanalyse af originaltekster. generelle samfundsmæssige og kulturelle forhold i det studerede område i et historisk perspektiv have viden om centrale træk af sprogområdets kultur- og litteraturhistorie. have indsigt i et antal kulturhistorisk og æstetisk væsentlige tekster (i forskellige genrer og medier) inden for sprogområdet. Kandidaten skal have viden om centrale træk af sprogområdets historie og samfundsforhold i nyere tid. have kendskab til samfundsteori og kulturteori med henblik på at kunne inddrage relevante teorier og metoder i analysen af samfunds- og kulturforhold. centrale aspekter af regionens kultur- og samfundsforhold, herunder særligt religionen islam i dens forskellige grene og former videnskabelige og metodiske tilgange til kultur- og samfundsanalyse anvendt i faget Historie og samfund generelle samfundsmæssige og kulturelle forhold i det studerede område i et historisk perspektiv hvorledes forhold i det studerede område relaterer sig til globale forhold Kunne inddrage relevante teorier og metoder i analysen af samfunds- og kulturforhold. i Mellemøsten og kunne sætte begivenheder i Mellemøsten ind i en passende historisk kontekst. Kunne analysere de mellemøstlige staters indbyrdes relationer samt regionens rolle i den globale politik. Udarbejdet af ACE Denmark pba. studieordningen for bachelor- og kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk). 49

55 Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Andre forhold Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? Nej. Hovedområde Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for semitisk/tyrkisk. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Titel/Betegnelse Kandidatuddannelsens titel er pt. godkendt til Dansk: Cand.mag. i arabisk Engelsk: Master of Arts (MA) in Arabic Dansk: Engelsk: Cand.mag. i arabisk og [sidefag] Master of Arts (MA) in Arabic and [sidefag med stort på engelsk] Kandidatuddannelsens titel indstilles til Dansk: Cand.mag. i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) 50

56 Engelsk: Dansk: Engelsk: Master of Arts (MA) in Middle Eastern Language and Society (Arabic) Cand.mag. i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) og [sidefag] Master of Arts (MA) in Middle Eastern Language and Society (Arabic) and [sidefag med stort på engelsk] Begrundelse for evt. uoverensstemmelse mellem det pt. godkendte og universitetets indstilling Københavns Universitet søger om at ændre titlen for kandidatuddannelsen for at præcisere, at uddannelsen både har fokus på sprog og samfundsforhold. Universitetet vurderer at den gældende titel uretmæssigt kan give indtryk af, at det alene er en filologisk uddannelse, hvilket ikke er tilfældet. I uddannelsens lægges der vægt på både samfundsmæssige og litterære forhold i Mellemøsten, herunder det studerende område, fx De arabiske lande (Supplerende dokumentation fra den 20. november 2012). Ændringen af titlen vil skabe overensstemmelse mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, idet den ansøgte titel følger den godkendte titel for bacheloruddannelsen (Supplerende dokumentation fra den 20. november 2012). ACE Denmarks vurdering ACE Denmark vurderer jf. kriterium 3, at den indstillede titel er i overensstemmelse med uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsens normerede studietid Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til 120 ECTS-point Universitetet indstiller 120 ECTS-point ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Tilskudsmæssig indplacering Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til Heltidstakst 1 Universitetet indstiller Heltidstakst 1 ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Ministeriel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Har kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej Adgangskrav Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? Bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk), KU Bacheloruddannelsen i arabisk og islamstudier, AU 51

57 Retskrav Bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) fra Københavns Universitet har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen fastsat af universitetet Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? Nej. ACE Denmarks vurdering: Ingen bemærkninger. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er bachelor- og kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Ja. Jf. redegørelsen for bacheloruddannelsen ovenfor.1 52